Torsdag d. 22. februar Klokken i Cafeen.

Transkript

1

2 Torsdag d. 22. februar Klokken i Cafeen. Vi serverer kaffe og lagkage til alle. Pårørende er velkomne for en pris på 20 kr.

3 D. 11. Aase Kryger Nielsen afd. A D. 20. Inge Ruth Rasmussen afd. D D. 23. Elmo Kjær Busk afd. A D. 24. Bente Jytte Sørensen afd. D Demenskonsulent Anette Devantier Har du spørgsmål vedrørende demens eller brug for råd og vejledning,. Så er du velkommen til at kontakte mig på telefon: Jeg træffes bedst mandag mellem 8.30 og Til nye beboere: Ebba Hansen afd. A Vita Kofoed Andersen afd. A Omsorgstandplejen kan træffes på telefon: FODTERAPEUT Susanne Bjellekær GILDHØJHJEMMETS HJEMMESIDE gildhojhjemmet@brondby.dk Administrationen er åben: Mandag til torsdag: 9.00 til Fredag: 9.00 til Kassen er åben: Mandag, onsdag og torsdag : til

4 MEDLEMMER AF BRUGER OG PÅRØRENDERÅDET Formand: Lene Jæger Bruger: A Mangler B Mangler C mangler Pårørende: A Maibritt Plambæk Kildebakkegårds Alle 80 1.tv Søborg Tlf maibritt2001@yahoo.dk Suppleant: A Mangler B Mangler C Mangler Suppleant: A Mangler B C Mangler Mangler B Hanne Nielsen Bauneholmvej Stenløse Tlf habo@pc.dk C Lene Jæger Daruplund 41 3.tv Brøndby Strand Tlf lenejaeger@yahoo.dk D D Mangler Seniorrådet: Poul-Erik Schou Hybenvej Brøndby Tlf ape@schou.mail.dk Seniorrådet: John Erik Jensen Østtoftevej Brøndby Tlf jkjensen@youmail.com 4

5 Telefonliste Administrationen Birgit Saxe Olsen Kirsten Jensen Centerleder Mia Linda Møller Ledende Økonoma Dorthe Larsen Afdelingsleder afdeling B og Afdeling A Gitte Lykke Afdelingsleder afdeling C Kit Lauersen Afdelingsleder afdeling D og Rehabilitering Bente Grønhøj Afdeling A Stuen Første Afdeling B Stuen Afdeling C Stuen Første Afdeling D Rehabilitering Brøndby Har du/i et indlæg til bladet, så tager vi meget gerne imod og hjælper gerne med renskrivning. Aflever til: Lisbeth i Toppen eller send en mail til: lisod@brondby.dk Deadline senest d. 15. i måneden. Bladet bliver trykt på Trykkeriet på Brøndby Kommune Åbningstider i caféen: Mandag til torsdag kl Fredag er caféen åben i begrænset tidsrum, mod forudbestilling. Lukkedage: Weekend og helligdage og ved beboer arrangementer i Møllesalen. I caféen: Her kan du som beboer vælge at indtage din middagsmad og dine gæster kan dagligt købe dagens hovedret, biret, et par stykker smørrebrød, eller kaffe og kage. Fra biblioteket kan du låne: Bøger med stor eller lille skrift. Lydbøger og film på CD eller DVD. Kom op på Toppen og få en snak om dine ønsker, så bestiller vi det hjem Du kan også ringe til os Aflevering af bøger skal ske senest den sidste onsdag i måneden. Afhentning af nye bøger, kan ske fra den sidste torsdag i måneden, efter klokken

6 Gildhøjhjemmets arrangementer 2018 Fælles arrangementer i huset Wienercafé D. 20.marts Kl Markedsdag* D. 7. juni Kl Midsommerfest D. 21. juni Kl Arrangementer i Afdelingerne Fuldkornsdag D. 19. januar Kl. 17 Fastelavn D. 12. februar Kl. 14 Påskefrokost D. 29.marts Kl. 12 Skovtur D. 12. september Kl Valdemarsdag D. 15. juni Huske Kagedag * D. 21. september Kl Fødselsdagsfest D. 1. november Kl Julefrokost D. 6. december Kl Nytår i Caféen * D. 31. december Kl Rengøring og Toppen står for det festlige indslag til julefrokosten Alle arrangementer, på nær stjernemarkerede, tilmeldes og betales i afdelingerne. Der er ikke tilmelding og betaling til de stjernemarkerede arrangementer. 1. søndag i advent* D. 2,december Kl. 14 Luciaoptog* D. 13. december Juleaften D. 24. december Kl. 17 Nytårsaften D. 31. december Kl. 17 Alle arrangementer, på nær stjernemarkerede, tilmeldes i afdelingerne og betales i Caféen. Der er ikke tilmelding og betaling til de stjernemarkerede arrangementer. Gildhøjhjemmets festudvalg Festudvalget står for de faste arrangementer ved beboere og personalefester. Vi vil meget gerne have forslag, kritik og ros fra beboere/pårørende og personale i huset. Pårørende og beboere er meget velkomne til at deltage i møderne. Oplysninger om mødedatoer kan fås i administrationen eller på telefon bso@brondby.dk 6

7 i Caféen Torsdag d.8.februar KL Kl i Kirke salen Tirsdag d. 27. Følgende præster er tilknyttet Gildhøjhjemmet Søren B. Kjeldgaard Pris: 1 plade. 7 kr. 3 plader...20 kr. Beboere med pårørende er meget velkomne Lisbeth Christensen Efter gudstjenesten, er der kirkekaffe i Caféen Hvis din kørestol punktere mere ned en gang om året, betaler Brøndby Kommune for at få den ordnet. Derfor Gem din kvittering for lapning/udskiftning af slanger. Velkommen til: Pædagog Hanne Ahrens Pædagog Jacob Pedersen Sosoass. Ayesha Tahir afd. C st Tak for indsatsen til: Ernæringsass. Julie Dalsgaard Kan træffes i kælderen under afsnit B Eller på Mandag - fredag mellem og

8 Et tankestrejf fra den nye sygeplejerske på Gildhøjhjemmet. Jeg hedder Lisette, og blev ansat på Gildhøjhjemmet d. 1/ Udover at være uddannet sygeplejerske tilbage i 2007, er jeg nyuddannet kandidat i pædagogisk filosofi fra august Som sygeplejerske har jeg været ansat 3 år på en ortopædkirurgisk afdeling, derefter blev jeg ansat på Svanevig Hospice på Lolland, hvor jeg var i 4 år. I 2014 startede min tid som universitetsstuderende, og ved siden af studiet, var jeg afløser på Hospice Søndergård i Måløv. Hvorfor studerede jeg pædagogisk filosofi? Mit arbejde med mennesker, har givet anledning til en masse tanker og refleksioner over livet og døden. Det har været tankevækkende for mig at opleve, at døden som et vilkår ved livet, ofte er forbundet med stor berøringsangst. Det er svært for os at tale om døden, og derfor gør vi det ofte ikke. Med baggrund i disse tanker fandt jeg, at filosofien var det rette sted at søge efter nye muligheder i forhold til at forstå, hvorfor døden er tabu, samt til at skabe indsigt i, hvordan det bliver lettere at tale om døden, og hvorfor det giver mening at tale om døden. Mit kandidatspeciale undersøgte derfor filosofiens muligheder som grundlag for samtale om døden. Hvordan er det relevant for os som personale på Gildhøjhjemmet? Ikke blot er samtale om døden relevant i forhold til vores beboere, men det er også særlig relevant for os, der er medarbejdere, da vi har stor indflydelse på, og ansvar for beboernes ve og vel. Det er således, at vi som medarbejdere kan være med til at mindske berøringsangsten overfor døden, hvis vi bevidst forholder os til vores egen død, og det faktum, at vi selv er endelige. 8

9 Når vi tænker over vores egen død, bliver det også mere klart for os, hvad der egentlig betyder noget for os i vores eget liv, og alene det gør, at vi har muligheden for at leve et mere rigt liv. Når vi selv mærker, at døden ikke kun er angstfremkaldende, ruster det os til, bedre at kunne tale med hinanden om tanker om livet og døden. Hvis døden igen kan få en mere naturlig plads i vores liv, og i de samtaler vi har sammen, kan vi være med til at mindske følelsen af afmagt og meningsløshed, der ofte er forbundet med døden. Når vi taler med hinanden om livet og døden, er udgangspunktet altid det enkelte menneske vi sidder overfor. Vores arbejde består blandt andet i at være nærværende tilstede. Det skaber en afgørende tillidsfuld relation, der kan være grobund for en berigende samtale om livet og døden. Ovenstående tanker bringer også et andet perspektiv på livet og døden i spil, nemlig vores ansvar for hinanden som medmennesker. Og med henvisning til julen, som vi netop har fejret, der bliver kaldt hjerternes fest, er dette en fin anledning til at sende næstekærligheden et tankestrejf med ind i det nye år. Lisette 9

10 Torsdag den 1. Fredag den 2. Lørdag den 3. Søndag den 4. Mandag den 5. Tirsdag den 6.. Onsdag den 7. Torsdag den 8. Fredag den 9. Lørdag den 10. Forret: Kalvesuppe med boller og urter Hovedret: Kogt kalv med sur-sød sauce, kartofler og rosenkål Hovedret: Brændende kærlighed med kartoffelmos og rødbeder Dessert: Pandekager med syltetøj. Hovedret: Sorte gryde med kartofler og asier Dessert: Mandelbudding med kirsebærsause Hovedret: Oksesteg med sauce, kartofler, tyttebær og bønner. Dessert: Is med kys. Hovedret: Stegt lever md bløde løg, sauce, kartofler og surt Dessert: Jordbær-rabarbergrød med fløde Forret: Champignonsuppe med persille Hovedret: Forloren skinke med aspargessauce, kartofler og gulerødder. Hovedret: Fiskefilet med remouladesauce, kartofler of broccolisalat.. Desset: Pærevælling Forret: Hvidkålsuppe med flutes. Hovedret: Kogt nakke med marengosauce, kartofler og grøntblanding. Hovedret: Wienerpølser med varm kartoffelsalat, sennep og ketchup. Dessert: Solbærsuppe med ristet havregryn. Hovedret: Skibberlabsskovs med persille og rødbeder Dessert: Bagt æble med kanelcreme Søndag den 11. Hovedret: Jægersteg med sauce, kartofler og grøntmix. Dessert: Fløderand med frugtcocktail. Mandag den 12. Forret:: Gulerodssuppe med brødcroutoner. Hovedret: Kylling i fad med tomat, porre, peberfrugt og løse ris Tirsdag den 13. Hovedret: Hjerter i flødesauce med kartoffelmos og surt. Dessert: Hindbærgrød med fløde. Onsdag den 14. Forret: Minestronesuppe Hovedret: Kogt tunge med capers sauce, kartofler og grøntmix. 10

11 Torsdag den 15 Fredag den 16 Lørdag den 17 Søndag den 18. Mandag den 19. Tirsdag den 20. Onsdag den 21 Torsdag den 22. Fredag den 23. Lørdag den 24. Søndag den 25 Mandag den 26 Tirsdag den 27 Onsdag den 28. Hovedret: Frikadeller med stuvet ærter og gulerod med kartofler. Dessert: Ris a la mande med kirsebærsauce. Hovedret: Koteletter med bearnaisesauce, brasede kartofler og broccoli. Dessert: Citronfromage med flødeskum. Hovedret: Karrygryde med ananas, champignon og løse ris. Dessert: Henkogt pære med cremesauce. Hovedret: Kalkunbryst med paprikasauce, kartofler og romaneskoblanding. Dessert: Abrikostrifli med flødeskum. Hovedret: Farseret porre med sauce, kartofler og mormorsalat. Dessert: Æbleskiver med syltetøj. Hovedret: Hakkebøf med brun løgsauce, kartofler og agurkesalat. Dessert: Hyldebærsuppe med tvebakker. Forret: Kartoffelsuppe med bacontern. Hovedret: Fiskefrikadeller med citronsauce, kartofler, gulerødder og remoulade. Hovedret: Skinkesnitzel med stegte kartofler, smørsauce og ratatouille. Dessert: Chokolademousse og flødeskum Forret: Hønsekødsuppe medboller og urter. Hovedret: Kogt kylling med karrysauce, ris og blomkålsblanding. Hovedret: Vintergryde med kartofler. Dessert: Jordbærfromage med flødeskum Hovedret: Appelsinmarineret svinekam med sauce, kartofler og rødkål. Dessert: Henkogt fersken med makronskum. Forret: Broccolisuppe med flutes. Hovedret: Kogt torsk med sennepssauce, kartofler og hakket rødbede. Hovedret: Paneret nakkekotelet, skysauce, kartofler og grønt. Dessert: Æblekage med flødeskum. Hovedret: Forlorenhare med sauce, kartofler, agurkesalat og ribsgele. Dessert: Hybensuppe med flødeskum. 11

12 Vi er stadig Vild med dans så vi fortsætter med at danse Første gang i det nye år bliver tirsdag d. 23. januar. Alle er velkomne, både beboere, pårørende og frivillige. Dansedatoer: 23. januar 30.januar 13. februar Vi danser om tirsdagen fra klokken til ca Der er indlagt en lille drikkepause. 20. februar 27. februar 6. marts 13. marts 27. marts 3. april 10.april 17. april Afslutning d. 24. april Hilsen danse instruktørende Anette, Karen og Kirsten. 12

13 Månedens konkurrence Hver måned bliver der trukket en vinder af krydsord og en vinder af Ved De det? De heldige vindere kan vælge mellem: rødvin, hvidvin. portvin, kirsebærvin, sherry eller chokolade. Gevinsterne afhentet i køkkenet. Vinder af Ved De det Else Birgit Nielsen afd. C 1. Svaret er : En støvsuger Vinder af Kryds og Tværs: Camma Thomsen afd. B Løsninger er: Kogeplade Svar kupon til Krydsord og Ved De det Svar: Krydsord: Navn: Bolig: Løsning (er) afleveres hos personalet på afdelingerne, eller i Toppen Senest d. 15. i hver måned.

14 Ved De det??? Hvilken butikskæde leverer varer til den rullende kiosk Super Brugsen Rema 1000 Netto

15 Toppens aktiviteter i Februar Deltagelse i tur Formiddag Eftermiddag Uge 5 1 Torsdag Tur til Indkøbscenter 2 Fredag Sang og motion i Toppen Uge 6 5 Mandag Mussespil 6 Tirsdag Vi er på afd. D Vi laver fastelavnspynt 7 Onsdag Lukket Film og snak i Toppen 8 Torsdag Åben i Toppen Banko i cafeen kl Fredag Sang og motion i Toppen Uge 7 12 Mandag Boldkasino / Bage fastelavnsboller 13 Tirsdag Dans i Møllesalen i kl Fastelavnshygge i cafeen 14 Onsdag Lukket Åben i Toppen 15 Torsdag Åben i Toppen Musikcafe med Ernst i cafeen 16 Fredag Sang og motion i Toppen Uge 8 19 Mandag Mussespil 20 Tirsdag Dans i Møllesalen kl Film og snak i Toppen 21 Onsdag Lukket Åben i Toppen 22 Torsdag Åben i Toppen Syng sammen gruppen i cafeen 23 Fredag Sang og motion i Toppen Uge 9 26 Mandag Boldkasino 27 Tirsdag Dans i Møllesalen kl Gudstjeneste kl Onsdag Lukket Lukket pga.kursus I tilfælde af ændringer. Se opslagstavlen ved administrationen 15

16 Fastelavn er en sær fest. I børnehaver og skoler står Spiderman i kø med prinsesser og en tandpastatube for at få lov til at slå et enkelt slag på en tønde. Men hvorfor er det egentlig, at vi holder fastelavn, og hvor stammer skikken med at slå katten af tønden fra. Det med at spise godt og klæde sig ud på denne tid - det har man gjort i lang tid. Det er formodentlig noget, man kan føre tilbage til før-kristen tid. Fastelavn var i kristen sammenhæng en fest, der indledte den 40 dage lange faste. Men selv da fasten blev afskaffet med Reformationen i 1536, fortsatte man med de gamle løjer og ædegildet. Fastelavn var fest for overgangen fra vinter til sommer. Fastelavn ligger i tiden imellem vinter og sommer og festen var oprindeligt en måde at fejre det nye år på. Lige fra hedensk tid indgik der ritualer, hvor to personer klædte sig ud som henholdsvis sommer og vinter, og de skulle kæmpe mod hinanden. Meningen var så, at sommer skulle vinde. Figurerne gik videre i festen, som blev optakt til den kristne faste. Voksne og unge klædte sig stadig ud som sommer og vinter. Men også som en række andre figurer som den såkaldte bajads, hvilket var datidens ord for en nar. Han drillede og gjorde grin med folk i landsbyfællesskabet. Man klædte sig ud og tog på rundtur på gårdene. På landet red man fra gård og samlede mad ind til den fest, som landsbyfællesskabet holdt om aftenen. Katten af tønden foregik til hest og fysisk hårde konkurrencer og kampe, var en fast del af fastelavnsfesten. 16

17 Nogle af legene foregik til hest og lignede middelalderlige ridderlege. Det gælder blandt andet dysten om, at 'slå katten af tønden'. Hver gård stillede med en rytter og en hest, som repræsenterede gården. Rytterne skulle så slå efter tur på en tønde, indtil der gik hul på tønden, og katten stak i rend. Hvis den da ikke var blevet lemlæstet i tønden inden da. Skikken med at slå katten af tønden til hest forsvandt i takt med, at hestene forsvandt ud af landbruget i 1950'erne. På rideskoler og til enkelte byfester kan man dog stadig opleve den gamle tradition. Nogle gange indeholdt tønden to katte, hvis haler var bundet sammen. Man brugte en levende kat, fordi man syntes, det var sjovt Man havde slet ikke den samme fornemmelse for dyr på det her tidspunkt, som vi har i dag. Katten blev set som heksens følgesvend, og den blev set som et symbol på det onde, fordi det var et dyr, som det var vanskeligt at få magt over. Kattekongen blev fritaget for at betale skat Slaget, som fik katten til at tumle ud af tønden, var som i dag afgørende for, hvem der blev kattekongen. I gamle dage var der dog mere på spil end en glitrende papkrone Kattekongen blev nemlig fritaget for at betale skat i et helt år. Det vil sige, at gårdmanden, som rytteren repræsenterede, blev fritaget for at betale skat. Alle kræfter blev derfor lagt i, når køllen blev slynget mod tønden. 17

18 Kære alle på afdeling A og i Toppen. Min største tak er for alt det, I alle sammen nåede at være og gøre for min mor, Karin. Aldrig har jeg set min mor så levende, energifyldt og livsglad, som hun var hos jer. For første gang i hendes liv, var der mennesker der viste interesse for hende og gav hende omsorg, glæde og meningsfyldt indhold i hendes liv. I så hende, som det hele menneske hun var, og det var der sjældent nogen, der før havde gjort. Al den energi I bruger på at være noget for andre, er så prisværdigt. Jeg er jer evig taknemmelig for at I var med til at jeg og Benjamin, fik oplevet den side af hende, og at hendes sidste tid blev fyldt med så meget omsorg. Bliv ved med det, I gør! Med kærlig hilsen Hver onsdag kommer frivillige fra Røde Kors med den rullende kiosk. De er her i huset fra klokken til klokken og kommer rundt på alle afdelinger. Det virker som om det er en succes. Der er i hvert fald altid kunder. På vognen finder du bl.a. øl, vin, sodavand, forskelligt slik og chokolade, frugt, blomster og ting til personlig pleje. Er der noget du har brug for som ikke findes på vognen, kan det bestilles til næste onsdag. Det kan være ugeblade, cigaretter og hvad du ellers har brug for. Husk ved bestilling, skal der betales forud. De varer der handles med er fra Rema 1000 og bliver solgt til de priser Rema kører med også tilbudsvarer.

19 Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag med masser af musik og sang. Vi for besøg af Ernst som synger, spiller på Keybord og trompet. Han kan mange af de gode, glade sange som vi kender fra John Mogensen, Four Jacks, Otto Brandenburg osv. Kom og nyd din eftermiddagskaffe i godt selskab og med glad musik.

20