FRA TUNNEL TIL KONGEÅ - ET REKREATIVT STRØG I VAMDRUP LANDSKABSARKITEKTER

Transkript

1 FRA TUNNEL TIL KONGEÅ - ET REKREATIVT STRØG I VAMDRUP LANDSKABSARKITEKTER

2

3 INDHOLD PLANENS AFSÆT FOTOTUR GENNEM OMRÅDET ØNSKER FRA BORGERPLANEN ANALYSE KONCEPTUELT FORSLAG

4 PLANENS AFSÆT Vamdrups Byforums ønsker og tanker for udvikling af det grønne strøg fra tunnel til Kongeå er konkretiseret i følgende idéoplæg. Idéoplægget har også sit afsæt i Borgerplanen for Vamdrup, udarbejdet i Områdets geografiske afgræsning fremgår af luftfoto på modstående side. 4

5 Torvet Jernbanetunnel Østergade Kinovej Kino Stadionvej Parcelvej Gl. Stadion Margrethelund Kongeå 5

6 Fototur gennem området 2017 En smal cykelbane markerer det smalle felt der dog er lidt klemt af støttemur og trappe. Den rå jernbanetunnel indrammer kigget langs Østergade, som et vindue. Kig fra Torvet ned mod jernbanetunnelen og videre ad Østergade 6 Trampen forbinder Kinovej og Østergade. Fra Østergade er der et større terrænspring op mod Kinovej. Kig gennem tunnel set fra øst, op mod Torvet.

7 Stedvist er der kig op mod banens rå udtryk gennem trækronerne. Kig tilbage ad Kinovej, hvor pur dæmper indtryk af trafik på Østergade. Unge, men magtfulde egetræer danner løvtag og et frodigt præg. Kig ad Kinovej, hen mod plantningen omkring Gl. Stadion. 7

8 Områdets udtryk er nedslidt og fremstår som bagside. Kig fra øst ad Parcelvej mod banen og krydset ved Kinovej. Ankomst til Kino og gårdhaven. Den gamle erhvervsbygning ligger lige nord for Gl. Stadion - en central og attraktiv beliggenhed! 8

9 Kig ind mod Gl. Stadion fra Stadionvej - man stilles noget i udsigt... Portalen indrammer kigget til Gl. Stadion. Det store rum Gl. Stadion,- et magtfuldt og værdifuldt grønt rum i byen, hvor fuldvoksne træer danner vægge. Dog mangler plantning mod vest. Mod syd er der en lille åbning ned mod Kongeåen. 9

10 På en solrig dag byder Margrethelund på gåtur i kølig skygge ad snoede stier. Historisk luftfoto der viser det gamle lystanlæg med stier, plæner og plantninger. En af lysningerne i Margrethelund med legeplads, der bl.a. benyttes af dagplejerne. 10

11 Udsagn og ønsker fra Borgerplanen sikker skolevej behov for byfornyelse ved Kino Kino evt. udvide behov for at binde byen sammen på tværs af banen Lyskunst ved tunnel Gl. stadion appellere til fællesskab Gl. Stadion kan blive et sted til uorganiseret sport sjov for de unge byen har en spændende historie midlertidige aktiviteter i gamle bygninger BMX-bane Stadion kan blive en grøn forbindelse til åen der er mange skatere i byen 11

12 ANALYSE Jernbanen udgør en fysisk og mental barriere, hvor tunnelen i Østergade udgør et centralt sted som trafikal talje i byen. Tunnelen fremstår med rå beton, men rummer potentiale for, at præsentere sig som en positiv oplevelse, der kan medvirke til at give området identitet. Området øst for tunnelen med Kino og boliger langs banen, fremstår sammensat med bygningernes forskellige arkitektur. Bygningerne fremstår nedslidte og området udgør en bagside midt i byen. Klippede bøgepur og nogle yngre, veludviklede egetræer, tilfører dog en vis frodighed. Kinovej udgør en central forbindelse gennem området, hvilket er medvirkende til, at områdets fremtoning bør opgraderes. Langs Parcelvej fremstår naboarealer ligeledes nedslidte, og de to parkeringspladser fremstår med et ekstensivt udtryk. Der er et stort potentiale for at revitalisere området med nyt boligbyggeri, i 2-3 etager, der kan indskrives i en sammenhæng med rekreative funktioner i området. Helt ude fra Østergade er der visuel kontakt ind til Gl. Stadion via en ankomstportal i hvidmalet træ. Derfra åbner det store rum sig med den gamle løbebane, der vidner om anlæggets oprindelige funktion, som byens idrætsanlæg. Gl. Stadion fremstår med et ekstensivt præg, ligesom de tilstødende tennisbaner. rødeg og lærk m.fl., der fortæller en flig af historien om det tidligere lystanlæg, der bød på oplevelse af grønne herlighedsværdier. Fortællingen om Margrethelund som lystanlæg kan, med få tiltag, tydeliggøres og indskrives i en ny sammenhæng med Gl. Stadion. Fra Gl. Stadion er der potentiale for et kig ned mod Kongeåen og det åbne land sydfor. Stier fører tværs gennem området, ud i byen mod sydøst og under banen til den vestlige del af byen mod vest. Langs parcelvej, Stadionvej og Østergade kan der skabes en mere sikker skolevej. Samlet set, består området fra Torvet til Kongeå af vidt forskellige delområder uden arkitektonisk sammenhæng. Der er gode muligeder for at arbejde for visuelt ledende - og inviterende forløb, samt overgange mellem rum og funktioner. På den måde kan det grønne strøg blive et attraktivt område og karakterfuld grøn forbindelse fra byens centrum ud til det åbne land, der bidrager til at skabe positiv identitet i denne del af byen. Gl. stadion er som rum, klart defineret af høje træer, der danner væg. Mod vest er der åbent ud mod tennisbanerne og jernbanen. Tilplantning vil medføre at rummet kan fremstå helstøbt og karakterfuldt. Ind mod det historiske lystanlæg Margrethelund fremstår væggen tæt, og uden visuel kontakt til de to lysninger inde i anlægget. Der er nogle få adgange ind til det rigt forgrenede net af stier inde i Margrethelund, der fremstår som skov. Denne er præget af bøg og opvækst af særligt ahorn. Enkelte steder er der indslag med 12

13 KONCEPTUELT Fra Torvet til Kongeå er de forskellige delområder syet sammen, til et forløb af rum med forskellige funktioner og oplevelser. Der er fokus på overgange og visuelle forbindelser mellem rum, så man inviteres til at bevæge sig videre gennem området, hvor der er forskellige attraktioner under vejs. Langs parcelvej, Stadionvej og Østergade kan der forslag til en mere sikker skolevej. Omrking krydset Parcelvej og Stadionvej er der koncentreret med boliger. 13

14 FORSLAG Det rekreative strøg strækker sig fra Torvet i byens centrum, via Østergade under jernbanetunnelen, hen langs Kinovej. Derfra fører den rekreative forbindelse videre ad Parcelvej til Gl. stadion og Margrethelund, ned til Kongeåen og videre ud i det åbne land sydfor. Det rekreative strøg består af en række delområder, med forskellige funktioner og karakter. Der er lagt vægt på en glidende overgang i udtryk fra den urbane bymidte til det naturprægede udtryk ved Kongeåen. Lyskunst og skulpturelle elementer er et gennemgående tema og identitetsgivende attraktioner i området. Fra Torvet kan man se hen ad Østergade mod jernbanetunnelen. Denne er udsmykket med lyskunst omkring tunnelåbningen og i selve tunnelen. Derfra leder en trappe videre op til Kinotorv. Trappe og belægning er ligeledes udsmykket med lyskunst, hvis forløb er optisk ledende op mod Kinos hovedindgang. Kinotorv er defineret af bygninger og samtidig favnet af en frodig ramme, der giver læ og inviterer til ophold. Der er siddepladser og areal foran Kinos indgang, der vender ud mod Østergade. Gavlen på bygningen, Østergade 10, er også dekoreret med lyskunst. Om dagen fremstår udsmykningen som et diskret relief, mens den om aftenen fremstår som en kulørt dekoration, der giver pladsen oplevelsesværdi og et urbant præg. Ad Kinovej, langs banen fortsætter kunstinstallationen fra jernbanetunnelen, langs Pukkelpisten til den møder Parcelvej. Dette møde markeres af et skulpturelt element, der også fungerer som fokuspunkt for øjet set fra Parcelvejs lange, lineære tracé. Fra Stadionvej har man kig ind mod Gl. Stadion, via den skulpturelle portal ved indgangen. Portalen er i familie med udsmykningen i jernbanetunnelen, og den store portalgynge på den 5 meter høje bakke i den sydlige ende af Gl. Stadion, samt den lille portal, der udgør Åstedet ved Kongeåen. De tre portaler er placeret på en ret linje og skaber genkendelighed og identitet. Den store portal på bakken er kendetegnet ved en række bænkegynger, hvorfra man dels kan se ud over landskabet mod syd, dels ind mod byens torv nordvest for. Parken er indskrevet i en frodig ramme af højstammede træer, der definerer rummets karakteristiske rektangulære form, der er afrundet i enderne. På den måde er historien om Gl. stadion tydeligt markeret som rum. Stedet er revitatliseret i sin disponering med sandareal til boldspil, parkouranlæg, siddetrin, der også kan benyttes til træning, basketkurve og ikke mindst 400 meter banen, der tegner formen langs kanten af rummet, samt aktivitetsstien, der slynger sig gennem anlægget. Asfaltbelægningen er ideel som underlag for rulleskøjter, løb, dans mm. Som noget særligt er idrætsfaciliteterne kombineret med oplevelse af frodighed og herlighedsværdi, der har sit afsæt i Margrethelund, som et historisk lystanlæg. Fortællingen om lystanlægget tydeliggøres, dels ved store områder med blomsterflor i anlægget, dels ved visuel forbindelse mellem parken og Margrethelund i nogle åbne kiler i Margrethelund-skoven. Kilerne fremstår med blomstrende buske og træer i kanten, der tilfører årstidsvariation og byder på oplevelse af planter og dyreliv. Den nordligste af de to kiler åbner ind mod en lysning i Margrethelund, hvor der står en gammel fuldkronet lind. Omkring lindetræet er en cirkulær bænk, hvor man kan opleve skoven med lys og skyggevirkninger, lyde og farvespil. Den sydlige kile åbner sig fra anlægget ned mod legepladsen med hytten og legeelementerne i træ. Elementernes udtryk og jordfarver passer til Margrethelunds naturprægede udtryk. Det er tanken, at legeelementerne særligt appellerer til mindre børn, idet faciliteterne ude i anlægget henvender sig til større børn og voksne. Syd for tennisbanerne og højen med portalgyngen, er der ligeledes en kile i skoven, der åbner sig ned mod Kongeåen, åstedet og hundeskoven. Derfra er der stiforbindelse til boligområder sydøst for åen og byen vest for jernbanen og videre derfra, ad Kongeåstien ud i det åbne land. Samtidig kan der etableres en mere sikker skolevej for byens børn ved at lukke Stadionvej for biltrafik på det første stykke ud mod Parcelvej og etablere et hævet felt, hvor Stadionvej møder Østergade. Det hævede felt er tænkt som fartdæmpende foranstaltning. Fra det hævede, markerede felt, er der cykelfelter i hver side af vejen hen til rundkørslen ved Torvet. Ideen er, at det grønne strøg i Vamdrup appellerer til alle aldersgrupper med sine uformelle og inviterende miljøer, der lægger op til leg og ophold. Et samlet løft i området kan også ske ved yderligere boligbyggeri langs med parcelvej, som punkthuse i 2-3 etager, afstemt efter øvrigt byggeri området. 14

15 Jernbanetunnel med lyskunst Lyskunst på facade Kinotorv Cykelbane Kino Pukkelpisten Boliger Parkering Indgangsportal Parkour Siddetrin Sandbaner 400 meter løbebane Blomster Ekst. tennisbaner Græsplæne Margrethelund Rutchebane Kælkebakke Klatreelementer Portalgynge Cirkelbænk Ekst. tennisbaner Hundeskov Grillhytte Legeplads Åportal Kongeå 15

16 Identitet og den røde tråd Fortællingen om Vamdrup som stationsby, det at være på vej - porte til oplevelser... 16

17 Kinotorv Jernbanetunnel med lyskunst Lyskunst langs banen Trappeanlæg træer i bund af buske Rampe Lys i betonbelægning Lyskunst på facade Cykelstativer Bænk Caféborde Terrænformer i asfalt Skulpturelt fixpunkt 17

18 Kinotorv, Pukkelpisten og boligområde Urbant mødested - frodighed og lyskunst, opholdsmulighed, stiforbindelse, boliger... 18

19 19

20 Gl. Stadion - højt til loftet Mødested for alle, uformelle aktiviteter og den store portalgynge - mærk suset... 20

21 21

22 Margrethelund, Hundeskov og Kongeå Blomstrende forårsskov, hulebyggeri, leg og aktivitet - for både to- og firbenede i hundeskoven... 22

23 23

24 FRA TUNNEL TIL KONGEÅ - ET REKREATIVT STRØG I VAMDRUP LANDSKABSARKITEKTER