modelfoto 2. fase FORVANDLINGSsPARKEN Én samlende park med mange fortællinger ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE
|
|
- Susanne Therkildsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 modelfoto 2. fase FORVANDLINGSsPARKEN Én samlende park med mange fortællinger ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE LANDSKAB PLANLÆGNING & BYRUM MAA MDL DANSKE ARK Bexcom, Karin Bendixen Ergoterapeut, journalist, cand. public Tilgængelighed og Universelt Design Henriette Holm Stabel Igangværende Ph. D Rehabilitering i hverdagen & Sundhed Lars Kjerulf Petersen Seniorforsker, ph.d. Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet Bynatur Andreas Tang Brock Projektchef i Move Copenhagen Aktiviteter & midlertidighed i byen Jeppe Skovgaard Cand.merc., yoga teacher, movement rebel Aktiviteter & midlertidighed i byen
2 Skanderborgvej Bjerget Sletterne 2 Spark 88888
3
4
5 Introduktion Forvandlingsparken Luftfoto i dag Parken i dag Historisk foto SPARK, skal være en moderne offentlig bypark, der inkluderer mennesker omkring bevægelse, rehabilitering, natur og klimatilpasning: Vi ser et stort potentiale i at sammentænke bevægelsesaktiviteter med vandhåndteringsområder, der i fællesskab kan bidrage til at forvandle parken til en ny bypark, inkluderende og involverende, med fokus på nye samværsformer omkring natur og klima. Parkens nye arkitektoniske ambition er knyttet sammen af rehabiliterings- og byrumsaktiviteter, med et parkpolitisk, social-økonomisk og bæredygtigt sigte. Parkens egen historie er allerede en forvandlingshistorie; stedet er vokset frem af engarealer til en hegnet hospitalspark frem til i dag, hvor byen står tæt omkring parken. Marselisborgs oprindelige plan med den strikse hospitalsakse blandt teglrøde pavillon-byggerier klassisk haveanlæg, var et sted præget af ophøjet ro med gartnerpassede blomsterhaver, hvor arkitektur og have tilsammen skulle udgøre en helende enhed. Nu står parken overfor en ny forvandlingsproces: Fra at være en glemt enhed i byens kant skal fremtiden mødes, som offentlig bypark med en ny agenda i en voksende og fortættende by. Når man spørger mennesker, hvorfor de går tur i parken, svarer næsten alle, at man i parken kan nyde den uplanlagte tid, få ro til tanken og bare slappe af. Det er dét, som det grønne rum kan. For det andet giver de grønne områder mulighed for sanselige og kropslige erfaringer med dyr, planter, natur og landskab. Byens beboere oplever det som værdifuldt at have adgang til den slags erfaringer. Den moderne urbane park kan også være parallelsamfundets blender ved at invitere til fælles oplevelser og samvær, på tværs af kultur og generationer. Ved at se Marselisborgparken som en moderne park med langt større biodiversitet, flere naturtyper og mere vand, mere grønt og mere spatiøs, bliver den et generøst rum for oplevelse, promenade og integration, rekreation og møder. En park som er transformeret fra hospitalets herskabshave til kvarterspark og nu til byens nye naturpark. Byparkerne i dag er på mange måder de nye demokratiske byrum, fordi parken skal skabe identifikationspunkter for byens borgere og understøtte inklusion. Hvor intentionen er, at denne park bliver en del af byens natur, et sted for byens beboere og stedets bruger. Her kan man pege på en række forskellige funktioner, som de grønne områder opfylder for mennesker i samtidens byer. For det første tilvejebringer de mulighed for ro, afstresning og en følelse af frihed. I en hverdag med mange planlagte gøremål, hvor man er tæt omgivet af trafik og mennesker giver parken mulighed for at slippe væk fra larmen, tætheden og de mange opgaver. 5 Spark 88888
6
7
8
9 Arkitektonisk Hovedgreb 3 Indgreb: Natur - Vand Infrastruktur og aktivitet Værktøjerne til at forandre parken er enkle. Vi vil udvikle parken via 3 store indgreb, hvor parkens natur stimuleres som rekreativ værdi, vandet ledes og forsinkes på overfladen, - og endelig sættes de socialt/rehabiliteringsmæssige muligheder og aktiviteter fri i det offentlige rum. Ved at lade disse 3 elementer interferere og overlappe hinanden, er intentionen, at udvikle en rig park, som er fyldt med ressourcer og sansemæssige oplevelser. Natur 1. Det naturmæssige handler om at uddybe de biologiske processer og forskelligheder, så parken får større biodiversitet med flere naturtyper end nu. Artsrigdommen skabes helt grundliggende ved at plante flere forskellige træer og anvende flere forskellige grønne overflader, sørge for at naturens cyklus gøres endnu mere synlige, så parken indgår i og revitaliserer naturens groede og recirkulerende dynamik som en del af parkens drift og nye udseende. Naturens biologiske cyklusser er dynamiske og i konstant ud- og afvikling, fra de mest skrøbelige træer til gamle træer, nye rodskud, fuglesang, nedfaldne blade, død og vejrlig, naturen giver os en følelse af at være en del af noget større og del af et liv. SPARKparken bliver genstand for en biologisk mangfoldighed og variation, hvor naturens cyklus vil sikre en fleksibel og robust bynatur i centrum af byen. Fra den lille til den store skala er og skal regnvand ses som en ressource, hvor vandet opsamles, renses og genanvendes. Den hydrologiske kredsløb optimerer Aarhus ressourceforbrug og klimasikrer området omkring højdedraget ved Harald Jen-sens Plads, hvor vi opsamler vandet fra P.P. Ørumsgade, hvor vandet opsamles, forsinkes og nedsives ned mod Skanderborgvej, alt for at Aarhus kan blive endnu grønnere. Infrastruktur & Aktivitet 3. De socialt/rehabiliteringsmæssige muligheder og aktiviteter i Marselisborgparken må bygges på et socialt overskud og en mulighed for at invitere via oplevelser og fællesskaber. SPARKparken ligger i en tæt udbygget del af Aarhus. Tætheden, fællesskabsfølelse og tolerance er en del af områdets karakter. De mange ny tilbud sammenknyttes på forskelligvis med stiforløbene og tilrettelægges, så de i høj grad er flerfunktionelle og taler til alle typer af brugergrupper. Herved skabes rammerne for nye møder og fællesskaber. Helhedsplanens tre indgreb/lag er uddybet og gennemgået i det følgende efter helhedsplanen. Vand 2. Vandets kredsløb handler om at arbejde med holistiske muligheder for at se vandets fra regnen ligge den korte tid inden det fordamper eller sendes til nedsivning. Det hydrologiske kredsløb har naturen brug for, det giver nytte og forbedret værdi af regnvand, og derfor skal vi arbejder med helhedsorienterede regnvandsløsninger, som en del af en større cyklus. 9 Spark 88888
10
11
12 Helhedsplan 2. fase Situationsplan 1: Spark 88888
13 13 Spark 88888
14
PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur
MAJ 2014 PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur Lars Kjerulf Petersen, DCE & Miljøvidenskab, AU OM DCE DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mereTilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017
Tilgang og principper for Grøn Strategi Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Byudvikling Pres på arealer/fortætning / stigende grundpriser Udviklingsbehov Klimatilpasning Udviklingsbehov Sundhed fysisk
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereBynatur og livskvalitet
AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet
Læs mereHvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereBynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker
Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereByer i 21 årh. - hvordan?
Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereBorgermøde om Tåsinge Plads
Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereVI DESIGNER LEVENDE RAMMER FOR MENNESKERS LIV
VI DESIGNER LEVENDE RAMMER FOR MENNESKERS LIV Hos Thing Brandt Landskab skaber vi æstetisk, funktionel og bæredygtig landskabsarkitektur, der danner grobund for værdifulde oplevelser. En øget fællesskabsfølelse
Læs mereKøge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereHvidovre Bymidte. Risbjerggaardgrunden. Oplæg til byggeprogram. Bymidteudvalgsmøde d. 10. maj 2017
Risbjerggaardgrunden Oplæg til byggeprogram 1 AFSÆT Helhedsplanen for samt høringssvar fra høringsproces i december 2016 Kommunalbestyrelsens beslutning den 24. juni 2015: At der arbejdes videre med et
Læs mereBirgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand
Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens
Læs mereØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER
30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets
Læs mereStationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt
Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse
Læs mereBynatur og livskvalitet
AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet Danske Parkdage 2011 Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde Fremlægge analyser fra LiNaBy-projektet Derigennen sige noget om bynaturens
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereKlimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014
Klimatilpasning med naturkvalitet for øje Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje På den lange bane er bæredygtig udvikling et spørgsmål om balanceret sameksistens
Læs mereLandskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2
Læs mereVelkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København
Læs mereDRIFTEKSEMPLER - regnvandsløsninger på overfladen
DRIFTEKSEMPLER - regnvandsløsninger på overfladen - SAMARBEJDE OM DRIFT MELLEM FORSYNING OG KOMMUNER VAND I BYER - 30/03/2017 SØREN HANSEN HOFOR - PLAN VS HOFOR KORT FORTALT 8 ejerkommuner Flere end 1.100
Læs mereByer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011. Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1
Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011 Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance Dias 1 Presserende udfordringer knyttet til byers vandbalance Dansk agenda Global agenda Håndter et mere
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereNotat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning
Notat Til Byrådet Den 25. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye Indledning I forbindelse med byrådsdebatten den 16. marts 2011
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mere2020 // 5 år kan forandre verden.
2020 // 5 år kan forandre verden. Manifest Vores fysiske verden former vores sociale strukturer og handlemåder. Arkitekturens rolle kan med implementering af teknologier, skabe forandringer der både rækker
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010
ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-
Læs mereANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN UNION THE
Læs mereSundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby
Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan
Læs mereVEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED...
VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED... MALENE BERGENSTOFF JENSEN - PROJEKTLEDER - ARKITEKT CAND.POLYT. VEJFORUM 5.12.2018 UDDANNET CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN, AALBORG UNIVERSITET, 2010 ERFARING SOM BYPLANLÆGGER
Læs mereAABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD
AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD LANDSKABET I BYEN RÅDGIVERGRUPPEN ADEPT Totalrådgiver Strategisk Byudvikling Urbant design Arkitektur og Miljø Bygningsdesign Klimatilpasning TOPOTEK1 Underådgiver Byudvikling
Læs mereImplementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor
Implementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor Gitte Normand, Teamleder Aarhus en by i vækst 5000 nye indbyggere og 2000 nye arbejdspladser om året Sætter krav til klog planlægning og bæredygtig
Læs mereDanmarks grønne fremtid
Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn
Læs mereSTRANDBOULEVARDEN SOM GRØNT KLIMASTRØG
STRANDBOULEVARDEN SOM GRØNT KLIMASTRØG 7 principper for udformningen af en ny strandboulevard Østerbro Lokaludvalg Vennemindevej 39 2100 København Ø 35 55 74 36 oesterbrolokaludvalg@okf.kk.dk www.oesterbrolokaludvalg.kk.dk
Læs mereTræer som grøn infrastruktur
Træer som grøn infrastruktur Martin Theill Johansen landskabsarkitekt MDL KLIMATILPASNING - DEN GRØNNE BY - 2. november 2017 MILFORD P/S TRÆER I BYEN HISTORISK SET Træer relativt nyt i bymæssig sammenhæng
Læs mereDet Økologiske Råd Odense Rie Øhlenschlæger AplusB. Tænk ud af boksen når r andre kan, sås. kan vi også!
Det Økologiske Råd 26.05.10 Odense Rie Øhlenschlæger AplusB Tænk ud af boksen når r andre kan, sås kan vi også! Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed e-mail:
Læs mereOdenses gode historie
Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereIntroduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereFÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø
FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten
Læs mereBytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse
Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7
Læs mereP L E J E C E N T E R B A N E B O
PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,
Læs mereNatur. Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund. græsser, der giver forskellige rumligheder til ophold og leg.
Natur Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund Forvandlingen af MarselisborgCentret til en helhedsorienteret bypark med større oplevelses-, attraktions- og naturværdi, sker i høj grad gennem en
Læs mereDesign af Trekanten skabelsen af et levende byrum
Design af Trekanten skabelsen af et levende byrum Som mange andre bygninger fra 1930 erne og frem efter lider også Klerkegården under funktionalismens positive og negative sider. De fysiske forhold og
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereKlimatilpasning i byer og kommuner
12, august 2015 Klimatilpasning i byer og kommuner Anne Jensen og Helle Nielsen Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet UNI VERSITET Oversigt Introduktion Klimatilpasning i NAS Klimatilpasning
Læs mereBYNATUR I KØBENHAVN. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage marts 2019
BYNATUR I KØBENHAVN Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage 2019 14. marts 2019 BYNATUR I KØBENHAVN Mål for 2025: 75 % af københavnerne oplever København som en grøn by
Læs merePROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding
HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en
Læs mereBYPARK FOR SYDHAVNERNE
BYPARK FOR SYDHAVNERNE BYPARK FOR SYDHAVNERNE PROJEKTFORSLAG April 2013 INDLEDNING INDLEDNING Projektforslaget er udarbejdet af Active City Transformation i et samarbejde med AKB København, KAB, Københavns
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNES BEGRØNNINGSVÆRKTØJ. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen
KØBENHAVNS KOMMUNES BEGRØNNINGSVÆRKTØJ Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen FRA VISION TIL HANDLING BYNATUR I KØBENHAVN 2015-2025 VISION #1: at skabe mere bynatur i København og VISION
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereLokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune. Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune
Lokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune Odense kommune underskriver Ålborg commitments Mål i miljøpolitikken Delmål 2015 Politisk strategi
Læs mereUdvalgspolitik Plan-, Bolig- og Miljøudvalget
Udvalgspolitik 2019-22 Plan-, Bolig- og Miljøudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Indhold Forord...3 Den overordnede politik...4 Sådan vil vi gøre det...7 Attraktive byer og bosætning...8
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereBæredygtig byudvikling i Danmark Byplanmødet 2016: Byer under forvandling
Bæredygtig byudvikling i Danmark Byplanmødet 2016: Byer under forvandling Hvad karakteriserer den robuste (resilient) bæredygtige by?: Reduceret arealudlæg, korte afstande Reduceret bygningsareal Genbrugte
Læs mereArkitekturstrategi for Kolding Kommune 2017 Eksempelsamling UDKAST
Arkitekturstrategi for Kolding Kommune 2017 Eksempelsamling Karakter og identitet SDU Campus Kolding Foto: Jens Linde Karakteristisk facade Selvstændigt arkitektonisk udtryk Med sin trekantede grundplan
Læs mereGENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013
GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og
Læs mereMiljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Det vil jeg fortælle.. Byudviklingsstrategi i Roskilde Proces Værktøj Roskilde har en klar vision! Roskilde
Læs mereBORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS
BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,
Læs mereCATALYST ARCHITECTURE
BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereBæredygtighedsstrategi
Bæredygtighedsstrategi 2016-20 Bæredygtighedsstrategiens vision: Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives! Økonomi / Stærk Social / Trivsel Miljø / Grønt Bæredygtighedsstrategiens
Læs merePlan- og Erhvervsudvalget
Plan- og Erhvervsudvalget Tilskud til erhvervsaktiviteter; 2,6 Turisme; 3,8 Tilskud Næstved Erhverv; 4,5 Plan- og Erhvervsudvalget Anlæg Nr. 2019 2020 2021 2022 2023 2024 1. prioritet 14-2 14-2 14-2a 14-2a
Læs mereGrønne tage i København
1 Ideen og opstartsfasen Udfordringer Stigende miljøkrav kræver store investeringer til reduktion af overløb Klimaændringer vil give størrer regnskyl der overstiger kloaksystemets kapacitet - det kræver
Læs mereSHARING DENMARK 00077
00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores
Læs mereTRÆPOLITIK. April 2019
TRÆPOLITIK April 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning:... 1 Træernes betydning for by, natur og mennesker... 1 Vision... 2 Værdier... 2 Strategiske mål... 3 Vi vil bevare eksisterende
Læs mereVANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania
VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet
Læs mereVores Grønne Gladsaxe
UDKAST d. 18. september 2017 Vores Grønne Gladsaxe Strategi for udvikling af en bæredygtig og grøn by 1 Den grønne by Det er essentielt for menneskers livskvalitet at have adgang til grønne områder. Gladsaxes
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,
Læs mereKlimatilpasning i København
Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for
Læs mereKlimatilpasning med merværdi
Klimatilpasning med merværdi /Lykke Leonardsen 26. september 2017 HVOR KOM VI FRA? Havnen var forladt industriområde Byen var fallit Plan for forbedring af vandkvaliteten Anlæg af havnepark og havnebad
Læs mereNotat, december Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge
Notat, december 2018 Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge Indhold 1. Indledning... 3 2. Opdateret helhedsplan for stationsområdet i Vinge... 4 3. Planer for Vinge... 8 4. Vinges vision
Læs mereschønherr / stedet kommer først
schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og
Læs mereTHORVALDSENSVEJ 3 Fra baggård til grøn oase på Frederiksberg
THORVALDSENSVEJ 3 Fra baggård til grøn oase på Frederiksberg FALK -RØNNE & KIERKEGAARD Frederiksberg er Hovedstadens grønne hjerte. Det ønsker vi at blive ved med at være Frederiksberg kommune DEN GRØNNE
Læs mereFAB s studietur 2013 går til.. LONDON
FAB s studietur 2013 går til.. LONDON byen som omdanner og fortætter Der bygges højt og tæt i de centrale byudviklingsområder. Den høje bygning, the Shard på sydsiden af Themsen ved The London Bridge -
Læs mereÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK
ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:
Læs mereNYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab?
NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab? EN HAVE I JERES GÅRD? Alle københavnere skal have mulighed
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereTobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1
TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv
Læs mereURBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR
URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen
Læs mereI Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer
JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det
Læs mere