Bæredygtig byudvikling i Danmark Byplanmødet 2016: Byer under forvandling

Transkript

1 Bæredygtig byudvikling i Danmark Byplanmødet 2016: Byer under forvandling

2 Hvad karakteriserer den robuste (resilient) bæredygtige by?: Reduceret arealudlæg, korte afstande Reduceret bygningsareal Genbrugte og genanvendte bygningsstrukturer og materialer Fornyelige materialer Lukkede materiale kredsløb Integrerede naturoplevelser Optimeret mikroklima Omsorgsfuld behandling af vand Integreret VE energiproduktion og forsyninger Funktionsdiversitet Flexibilitet Smukke bygninger og byrum En vision som endnu ikke er realiseret i Danmark!

3 Basale krav til bæredygtig byudvikling Reduceret arealudlæg, korte afstande Reduceret bygningsareal Funktionsdiversitet Flexibilitet Smukke bygninger og byrum KA 2009: Den tætte by danske eksempler Jens Kvorning m.fl.

4 Ørestad, København bæredygtig bydel Fin infrastruktur metro Store boliger med stort areal pr. beboer Store erhvervsarealer med stort m2 pr medarb. Fokus på høje bygninger Brede trafikudlæg SLOIP area Svag kontakt bolig - byrum

5 Aarhus Ø Bæredygtig byomdannelse Høj tæt byudvikling Kanaler Diversitet almen/privat Mikroklima vind Vandfixeret Dagens standard

6 Øgadekvarteret i Aarhus 2,5-5 etg. plus baghuse og indre gårdrum i karreerne Korte facader Visuel kontakt bolig gaderum Smalle gaderum Grønne baggårde

7 Frederiksberg Gl.- Kongevej Blanding af villaer og karéer Karéer med uderumsmangler Stor diversitet Bymiljø

8 Kartoffelrækkerne København

9 2150 Nordhavnen, København Cobe arkitekter helhedsplan Genbrug af bygningsstrukturer Diversitet Korte afstande off. transport, metro Vedvarende energi (batteri indgår) smart grid Grøn og blå bydel Cirkulær strategi Hvorfor så meget vand? Hvorfor bruge så mange ressourcer på kanaler?

10 Infrastruktur Nordhavnen - visionen

11 Tankefuld, Svendborg Slow City indb. 830 Ha Grønne tage LAR Lavenergi Biodiversitet Blandede boformer Ca indbyggere på ca 50% af areal nuv. Svendborg med indb. på Ha

12 Vinge Frederikssund indb. 350 Ha Bebyg.pct % Grøn by, grønt hjerte grønne korridorer Off. transport

13 Ringkøbing K Eng- skov- og fortebebyggelser Nærhed til natur Klimasikring LAR Bilen hen til boligen affaldshåndtering Hvorfor er vi gået naturamok?

14 Fredericia C Kanalby Midlertidige aktiviteter som igangsætter Hvorfor investere i kanaler man ikke har brug for?

15 Vauban, Freiburg, Tyskland, Social integration, Forum Vauban Små byggegrunde m % Lavenergi og plusenergi Lokalt kraftvarmeværk på træpiller Solvarme og solceller Begrænset biladgang / P-huse

16 Kronsberg Hannover, Tyskland, EXPO 2000 Passiv huse (preferencer) Naturindhold Off. transport Regnvandshåndtering Diversitet Grønne byrum prioriteret arealbesparelser 60% reduktion af CO2 (1995) Næsten 80% realiseret (99-01) Affaldssortering Kronsberg Standard

17 Hammarby Sjøstad, Stockholm, Sverige,2005 Bæredygtig bydel for Eco-cycle Lavenergi Ingen deponiaffald Naturindhold Min. arealforbrug

18 Bæredygtig byudvikling konklusion Vi er i gang - men Metoden er uvæsentlig Tjeklister er godt Viden hos de involverede betyder alt Arkitektonisk kvalitet er nødvendig Krav om dokumentation er godt Make it simple