Energimærkning. Oplyst varmeforbrug. Energimærkning for følgende ejendom: EDergimærke. m³ naturgas: 01/01/08-31/12/08. Besparelsesforslag

Transkript

1 Energmærknng Energmærknng for følgende ejendom: Adresse: Gammel Præstevej 2 Postnr./by: BBR-nr.: Helsnge Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Programverson: EK-Pro, Be06 verson 4 Frma: Botjek København.. NM'r' 'T Energmærknng oplyser om bygnngens energforbrug og om mulgheder for at reducere forbruget. Mærknngen er lovplgtg og skal udføres af et certfceretfrma eller en beskkket energkonsulent, som har godkendelse tl at energmærke bygnnger tl handel og servce samt offentlge bygnnger. Oplyst varmeforbrug Udgft nkl. moms og afgfter: kr./år EDergmærke Lavt forbrug Forbrug: m³ naturgas Oplyst for peroden: m³ naturgas: 01/01/08-31/12/08 Ejendommens oplyste forbrug og udgfter er klmakorrgerede af energkonsulenterne, sa det udtrykker forbrug og udgfter for et gennemsntlgt år rent temperaturmæssgt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energkonsulenten foreslår forbedrngerne nedenfor. Der kan være flere forslag på sde 2. Se mere om forslagene afsnttet "Energkonsulentens bygnngsgennemgang" Årlg Årlg besparelse besparelse Skønnet Tlbage- Besparelsesforslag energenheder kr. nvesterng betalngstd 1 Blok 9. Urstyrng af ventlatonsanlæg 1478 m3 Naturgas, kr kr. 0.4 år frtdsordnngen. kwh el 2 Alle blokke: Renoverng af rørsolerng m3 Naturgas kr kr. 1.8 år 3 Blok 8: Etablerng af varmepumpe kwh Elvarme, kr kr. 3.2 år kwh el 4 Blpk 1:Udskftnng af crkulatonspumpe 760 kwh el 1520 kr kr. 3.9 år på varmeanlæg. 5 Blok 9: Behovsstyrng af ventlaton 77 m³ Naturgas, kr kr. 5.2 år gymnastksal. kwh el 6 Blok 7: Ny crkulatonspumpe. 365 kwh el 730 kr kr. 5.5 år 7 Blok 8: Eftersolerng af ydervægge kwh Elvarme kr kr. 5.7 år 8 Blok 5: Udskftnng af 482 kwh el 970 kr kr. 6.2 år crkulatonspumpe for varme. 9 Blok 9: Udskftnng af 115 m3 Naturgas kr kr. 7.1 år varmtvandsbeholder. kwh Elvarme

2 Energmærknng Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København 10 Blok 6: Eftersolerng af gulv over 4459 m³ Naturgas kr kr. 7.3 år krybekælder. 11 Blok 2: Udskftnng af 295 kwh el 590 kr kr. 8.5 år crkulatonspumpe på varmeanlæg. 12 Blok 7: Eftersolerng af kælderdæk. 414 m3 Naturgas 2940 kr kr. 9 år 13 Blok 9: Udskftnng af 326 kwh el 650 kr kr. 9.2 år crkulatonspumpe. 14 Blok 3: Ny crkulatonspumpe. 328 kwh el 650 kr kr. 9.2 år 15 Blok 2: Eftersolerng af kælderdæk. 583 m3 Naturgas 4160 kr kr år 16 Blok 5: Eftersolerng af gulve m³ Naturgas kr kr år 17 Blok 3: Eftersolerng af skråvægge. 229 m3 Naturgas 1630 kr kr år 18 Blok 3: Eftersolerng af 1045 m³ Naturgas 7420 kr kr år tagkonstruktonen. 19 Blok 8: Udskftnng tl energ- 332 kwh Elvarme 660 kr kr år termoruder. 20 Blok 8: Eftersolerng af gulve kwh Elvarme 8600 kr kr år 21 Blok 7: Eftersolerng af tag. 522 m³ Naturgas 3700 kr kr år 22 Blok 4: Eftersolerng af gulve m³ Naturgas kr kr år 23 Blok 7: Ny kondenserende gaskedel. 395 m³ Naturgas, kr kr år kwh el 24 Blok 3: Eftersolerng af gulve. 289 m3 Naturgas 2050 kr kr år 25 Blok 9: Eftersolerng af 965 m3 Naturgas 6850 kr kr år tagkonstrukton. 26 Blok 9: Eftersolerng af gulve. 194 m³ Naturgas 1370 kr kr år 28 Blok 3: Eftersolerng af 530 m³ Naturgas 3760 kr kr år kælderydervæg. Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energforbrug. Der er taget hensyn tl den faktske anvendelse af bygnngen, herunder drftstder mv. for nstallatoner og for bygnngen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men kke energ - fx hvs dyr el erstattes med bllgere fjernvarme eller hvs udgfter tl vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendge nvesterng tl hvert forslag. Det vl sge udgfter tl materaler og håndværkere samt, hvs det er skønnet nødvendgt, arktekt/ngenør, byggeplads og andre følgeomkostnnger.

3 Energmærknng Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København De angvne tlbagebetalngstder er beregnet som smpel tlbagebetalngstd, uden hensyn tl renteudgfter og andre låneomkostnnger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er kke nødvendgvs summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx kke tlfældet hvs man både får en mere effektv varmeklde og bedre solerng. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvs man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: kr./år Samlet besparelse på vand: 8400 kr./år Besparelser alt: kr./år Investerngsbehov: kr. Alle beløb er nklusve moms. Hvs alle forslag gennemføres vl det forbedre husets energmærknng tl karakteren: D Tl sammenlgnng: For nyt bygger er Bygnngsreglementets mnmumskrav øjeblkket karakteren B. Hvs en bygnng opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den følge Bygnngsreglementet som et lavenerghus. Energforbedrng ved ombygnng og renoverng Ved ombygnng og renoverng er det som regel særlg attraktvt at gennemføre energforbedrnger - både af økonomske og praktske grunde. Det er desuden lovplgtgt at forbedre klmaskærm og nstallatoner forbndelse med ombygnng og renoverng. Læs mere Bygnngsreglementet ( Reglerne fndes kaptel 7.3 og 7.4. Eksempler på energforbedrng som kan eller skal gennemføres forbndelse med ombygnng eller renoverng: Årlg besparelse Årlg besparelse Besparelsesforslag energenheder kr. 27 Alle blokke: Renoverng af toletter og 240 m³vand 8400 kr. armaturer. 29 Blok 2: Nyt ventlatonsanlæg m³ Naturgas, 6196 kwh el kr. 30 Blok 1: Nyt ventlatonsanlæg m³ Naturgas, 6173 kwh el kr. 31 Blok 4: Eftersolerng af tag m³ Naturgas 9230 kr.

4 Energmærknng Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København 32 Blok 9: Eftersolerng af lette ydervægsparter. 54 m³ Naturgas 380 kr. 33 Blok 6: Eftersolerng af tagkonstrukton. 974 m3 Naturgas 6910 kr. 34 Blok 5: Eftersolerng af tagkonstrukton. 972 m³ Naturgas 6900 kr. 35 Eftersolernger skydekælderen. 783 m³ Naturgas 5560 kr. 36 Blok 7: Eftersolerng af ydervægge. 384 m3 Naturgas 2720 kr. 37 Blok 1: Udskftnng tl energ-termoruder m³ Naturgas 8720 kr. 38 Blok 2: Udskftnng tl energ-termoruder m3 Naturgas, 21 kwh el 9010 kr. 39 Blok 2: Eftersolerng af lette ydervægge. 153 m³ Naturgas 1090 kr. 40 Blok 2: Eftersolerng af murede ydervægge. 355 m³ Naturgas 2540 kr. 41 Blok 3: Eftersolerng af ydervægge. 848 m³ Naturgas 6020 kr. 42 Blok 5: Eftersolerng af ydervægge. 213 m3 Naturgas 1510 kr. 43 Blok 4: Eftersolerng af ydervægge. 82 m³ Naturgas 580 kr. 44 Blok 5: Udskftnng tl energ-termoruder m³ Naturgas 9560 kr. 45 Blok 1: Eftersolerng af lette ydervægge. 145 m3 Naturgas 1030 kr. 46 Blok 1: Eftersolerng af murede ydervægge. 337 m³ Naturgas 2390 kr. 47 Blok 6: Udskftnng tl energ-termoruder m³ Naturgas 8350 kr. 48 Blok 4: Udskftnng tl energ-termoruder. 796 m³ Naturgas 5650 kr. 49 Blok 9: Udskftnng tl energ-termoruder. 514 m³ Naturgas 3650 kr. 50 Blok 10: Udskftnng tl energ-termoruder. 371 m³ Naturgas 2640 kr. 51 Blok 7: Udskftnng tl energ-termoruder. 144 m³ Naturgas 1020 kr. 52 Blok 6: Eftersolerng af ydervægge. 299 m³ Naturgas 2120 kr. 53 Blok 3: Udskftnng tl energ-termoruder. 209 m3 Naturgas 1480 kr. 54 Blok 9: Eftersolerng af flade tag. 81 m³ Naturgas 570 kr. 55 Blok 9: Eftersolerng af terrændæk. 337 m3 Naturgas 2390 kr. 56 Blok 2: Eftersolerng af terrændæk. 151 m3 Naturgas 1080 kr. 57 Blok 1: Eftersolerng af gulve. 201 m³ Naturgas 1430 kr. Energkonsulentens konkluson og koynasentarer

5 Energmærknng s- Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København Energmærknngen vedrører ejendommen Gl. Præstevej 2, 3200 Helsnge, matrkelnr. 2A af Ramløse By, Ramløse, der er hjemsted for Ramløse Skole. Energmærknngen er udført efter "Håndbog for Energkonsulenter" 2008, verson 2. Beregnngerne er foretaget på EDB-programmet EK-Pro verson 4. Bygnngerne Bygnngsbetegnelserne følger de talbetegnelser, som skolen selv anvender. Blok 1 og 2 er de to sydlge og stort set ens klasseafsnt en etage. Efter det oplyste er de opført Etagearealet/det opvarmede areal hver af bygnngerne er 580 m2. Skolens varmecentral lgger kælderen under blok 2. Blok 3 er den oprndelge skolebygnng, som efter det oplyste er opført Bygnngen er en etage og med udnyttet tagetage. Det opvarmede areal er opmålt tl 548 m2. Blok 4 er skoleafsnttet længst mod øst. Bygnngen er opført 1979 og er en etage. Etagearealet/det opvarmede areal er opmålt tl 830 m². Blok 5 og 6 er de to stort set ens klasseafsnt med sadeltag. Bygnngerne er en etage. Etagearealet/det opvarmede areal hver af bygnngerne er opmålt tl m².efter det oplyste er bygnngerne opført For bygnng 6 gælder, at kælderen den sydlge del af bygnngen er opvarmet. Blok 7 mod sydøst er specalklasser. Den er følge det oplyste opført omkrng Bygnngen er en etage og med delvs kælder, som er uopvarmet. Etagearealet/det opvarmede areal udgør 200 m2. Blok 8 er pedel-bygnngen. Den skønnes at være opført samtdg med den oprndelge skolebygnng Bygnngen er en etage. Etagearealet/det opvarmede areal 101 m². Blok 9 er frtdordnngen nord for den oprndelge skolebygnng. Den oprndelge del af huset er følge det oplyste opført Sden er der foretaget flere om- og tlbygnnger. Bygnngen er en etage. Etagearealet/det opvarmede areal er opmålt tl 820 m². Blok 10 er klasseafsnttet mod nord med pyramdetag. Bygnngen er opført areal udgør 614 m². år Etagearealet/det opvarmede Energansvarlg: Det kan - som en overordnet kommentar - anbefales, at der udpeges en "energansvarlg" person på ejendommen, der det daglge har en særlg opmærksomhed rettet mod de eksempler på selv små - og som regel bllge - energbesparende tltag, der det lange løb kan medføre ganske væsentlge besparelser varme-, el- og vandforbrug. Dsse tltag kan kke prssættes og ndgår derfor kke energmærknngen. Dokumentatonsmaterale Fra kommunens byggesagsarkv forelgger kke-detaljerede plantegnnger for alle bygnnger samt oversgtstegnng over det samlede skoleanlæg. Tegnngsmateralet er således meget sparsomt, og der forelgger stort set ngen detal-oplysnnger om bygnngskomstruktonerne eller om teknske anlæg. Fra skolen pedel har v haft adgang tl enkelte supplerende, men kke-detaljerede tegnnger. Oplysnngerne under "Energkonsulentens bygnngsgennemgang" er derfor stor udstræknng baseret på opmålnger og og regstrernger på stedet, kombneret med faglge skøn. Der er udført boreprøver et par af bygnngerne for at tjekke opbygnngen og solerngstlstanden af ydervæggene.

6 Energmærknng Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København Forbrug. I Energmærket ndgår det beregnede forbrug tl rumopvarmnng, tl opvarmnng af varmt brugsvand og tl ventlatonsvarmeflader samt det beregnede elforbrug tl drft af pumper og motorer på varmeanlæg, brugsvandsanlæg og ventlatonsanlæg og elforbruget tl den faste loftbelysnng, det der korrgeres for det varmetlskud tl bygnngen, der stammer fra personer, solndfald og elektrske apparater. Beregnet/faktsk forbrug: Det beregnede varmeforbrug, der ndgår energmærknngen, er opgjort tl ca m³ gas om året, mens det faktsk regstrerede forbrug et år ved normale temperaturforhold lgger på ca m³.hvlket øvrgt har været kraftgt falden de seneste år (Ca. 25 % sden 2004). Den væsentlgste årsag tl de afvgelser, der -som her er- mellem det beregnede forbrug og det faktske forbrug lgger normalt, at det faktske brugsmønstret f.ex med hensyn tl temperaturholdelse afvger fra de standardforudsætnnger, som beregnngerne af energmærket er baseret på. Desuden kan solerng mv. være af en bedre standard end forudsat de steder, hvor forholdene har måttet baseres på faglgt skøn. Forbrugsregstrerng: Ejendommen er omfattet af reglerne "Bekendtgørelse om energmærknng" vedr. regstrerng af energ- og vandforbrug og af nstallatoners drftsforhold. Der foretages løbende regstrerng af energforbrugene gennem energstyrngsprogrammet "KeepFocus" Energkonsulentens bygnngsgennemgan Tag og loft Status: Blok 1 og 2: Tagkonstruktonen er flad. Ifølge det oplyste er taget eftersoleret senere renoverng, således at solerngstykkelsen er 300 mm. forbndelse med en Blok 3: Tagkonstruktonen er sadeltag med hanebåndspær. Tagdæknngen er tegl. I nordfløjen er hanebåndsloftet soleret med 150 mm mneraluld. Skunkvægge og -gulve samt skråvægge skønnes soleret med 100 mm mneraluld. På vestfløjen er solerngen på hanebåndsloftet 30 mm mneraluld. Isolerngen på skunkvægge er 50 mm, og solerngen på skunkgulvet er 75 mm. Skråvægge skønnes her soleret med 50 mm mneraluld. Blok 4: Bygnngens centrale del har fladt tag. Omkrng denne centrale del har bygnngen sadeltag med tagdæknng af tegl. Isolerngen tagrummet skønnes tl 150 mm mneraluld. Isolerngen på det flade tag og skrålofterne skønnes tl 100 mm. Blok 5 og 6: Ifølge det oplyste er der eftersoleret tagrummene, således at solerngstykkelsen er 200 mm. Blok 7: Isolerngen tagrummet er 100 mm mneraluld.

7 Energmærknng s- Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København Blok 8: Bygnngen har sadeltag med tagdæknng af tegl. Isolerngen på loftet er opmålt tl 250 mm mneraluld. Blok 9: Bygnngen har sadeltag med tagdæknng af tegl. I hovedfløjen mod øst er solerngstykkelsen 125 mm. I den nye tlbygnng mod nord er solerngstykkelsen 250 mm. Over gymnastksalen og den øvrge del af bygnngen skønnes solerngstykkelsen tl 100 mm. En llle del af taget er en flad tagkonstrukton med tagpapbelægnng. Her skønnes solerngstykkelsen tl 150 mm mneraluld. Blok 10: Tagkonstruktonen er et pyramdetag. Isolerngen tagrummet skønnes tl 250 mm baseret på opførelsesåret. Forslag 17: Blok 3: I forbndelse med en eventuel fremtdg renoverng af tagetagen kan det anbefales at foretage en eftersolerng af skråvæggene. Forslag 18: Blok 3: Det anbefales at eftersolere hanebåndslofter og skunkrum, således at solerngstykkelsen blver 300 mm. Forslag 21: Blok 7: Der bør eftersoleres med 200 mm mneraluld, således at solerngstykkelsen blver 300 mm. Forslag 25: Blok 9: Der anbefales, at tykkelsen af solerngen tagkonstruktonen over alt øges tl 300 mm. Forslag 31: Blok 4: Det anbefales at eftersolere tagrummet med 150 mm mneraluld og at skrålofterne eftersoleres med 150 mm mneraluld og det flade tag med 100 mm mneraluld forbndelse med en eventuel renoverng. Forslag 33: Blok 6: Isolerngstykkelsen tagrummet skal øges tl 300 mm for at leve op tl nutdage krav. Forslag 34: Blok 5: Det foreslåes, at foretage eftersolerng tagrummet, således at solerngstykkelsen blver de 300 mm, der er nutdgt krav. Forslag 54: Blok 9: I forbndelse af fornyelse af belægnngene på de flade tage, anbefales det af foretage en tllægssolerng. Ydervægge Status: Blok 1 og 2: Ydervægge mod nord og syd er 30 cm solerede hulmure med for- og bagmur tegl. Mod øst og vest er facaderne trækonstruktoner, prmært med vnduer. Isolerngen de lukkede dele af facaderne skønnes tl 100 mm mneraluld.

8 Energmærknng Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København Blok 3: Ydervægge består af 30 cm solerede hulmure med for- og bagmur tegl. I den opvarmede kælder er ydervægge 30 cm usoleret beton. Blok 4: Ydervægge er hovedsagelgt 35 cm solerede hulmure med for- og bagmur lette facadeparter, som skønnes soleret med 100 mm mneraluld. tegl. Der er mndre Blok 5 og 6: Ydervægge mod nord og syd er 35 cm solerede hulmure med for- og bagmur tegl. En del af ydermuren mod øst på blok 6 er også murværk. Den øvrge del af facaderne er en trækonstrukton. Isolerngen skønnes tl 100 mm mneraluld. I den opvarmede kælder blok 6 er ydervægge 35 cm beton, som skønnes usoleret. Den lette vægkonstrukton mod den uopvarmede del af kælderen skønnes soleret med 50 mm mneraluld. Blok 7: Ydervægge er 30 cm hulmure med for- og bagmur tegl. En boreprøve vser at hulmuren er soleret, men kvalteten af solerngen vurderes at være dårlg. Blok 8: Ydervægge er opført 24 cm massv tegl. Hovedparten af ydervæggene er eftersoleret ndvendgt med 50 mm mneraluld. Blok 9: Ydervægge er 35 cm solerede hulmure med for- og bagmur tegl. I gymnastksals-bygnngen er tdlgere vnduer lukket med lette konstruktoner, som skønnes soleret med 100 mm. Blok 10: Ydervægge er 35 cm solerede hulmure med for- og bagmur tegl. Der er nogle få kvadratmeter brystnngsparter under vnduer, hvor solerngstykkelsen skønnes tl 200 mm. Forslag 7: Blok 8: Der bør eftersoleres, således at solerngstykkelsen over alt blver mnmum 150 mm. Forslag 32: Blok 9: Det foreslåes, at de lette ydervægsparter gymnatksalen eftersoleres med yderlgere 100 mm. Forslag 36: Blok 7: Hulmursolerngen er af rnge kvaltet kvaltet. For at brnge den solerngsmæssge tlstand tl nutdg standard bør ydervæggene eftersoleres med 100 mm mneraluld eller tlsvarende. Forslag 39: Blok 2: For at brnge den solerngsmæssge tlstand af de lette ydervægge op tl nutdg standard kræves det, at de eftersoleres med yderlgere 100 mm mneraluld eller tlsvarende. Forslag 40: Blok 2: For at brnge den solerngsmæssge tlstand af de murede ydervægge op tl nutdg standard kræves det, at de eftersoleres med yderlgere 100 mm mneraluld eller tlsvarende. Forslag 41: Blok 3: For at brnge den solerngsmæssge tlstand af ydervæggene op tl nutdg standard kræves det, at de eftersoleres med yderlgere 100 mm mneraluld eller tlsvarende.

9 Energmærknng Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København Forslag 42: Blok 5: De lette facadeparter foreslåes eftersoleres ndvendgt med 100 mm mneraluld, eventuelt forbndelse med en renoverng af lokalerne. Forslag 43: Blok 4: Det foreslåes, at de lette facadeparter eftersoleres med 100 mm mneraluld, eventuelt først forbndelse med renoverng. Forslag 45: Blok 1: For at brnge den solerngsmæssge tlstand af de lette ydervægge op tl nutdg standard kræves det, at de eftersoleres med 100 mm mneraluld eller tlsvarende. Forslag 46: Blok 1: For at brnge den solerngsmæssge tlstand af de murede ydervægge op tl nutdg standard kræves det, at de eftersoleres med yderlgere 100 mm mneraluld eller tlsvarende. Forslag 52: Blok 6: De lette facadeparter foreslåes eftersoleres ndvendgt med 100 mm mneraluld. Vnduer, døre, ovenlys mv. Status: Vnduerne på alle blokke er udført med karm- og rammematerale træ med glassætnng af almndelge 2-lags termoruder. I blok 8 er der energ-termoruder ca. halvdelen af vnduerne. Forslag 19: Blok 8: Det anbefales at erstatte de almndelge to-lags termoruder med energ-termoruder. Forslag 37: Blok 1: Forslaget her vser effekten ved at udskfte vnduernes nuværende glassætnng af 2- lags almndelge termoruder tl energ-termoruder. Forslag 38: Blok 2: Forslaget her vser effekten ved at udskfte vnduernes nuværende glassætnng af 2- lags almndelge termoruder tl energ-termoruder. Forslag 44: Blok 5: Forslaget her vser effekten ved at udskfte vnduernes nuværende glassætnng af 2- lags almndelge termoruder tl energ-termoruder. Forslag 47: Blok 6: Forslaget her vser effekten ved at udskfte vnduernes nuværende glassætnng af 2- lags almndelge termoruder tl energ-termoruder. Forslag 48: Blok 4: Forslaget her vser effekten ved at udskfte vnduernes nuværende glassætnng af 2- lags almndelge termoruder tl energ-termoruder. Forslag 49: Blok 9: Her vses effekten ved at udskfte vnduernes nuværende glassætnng af 2-lags almndelge termoruder tl energ-termoruder.

10 Energmærknng Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København Forslag 50: Blok 10: Forslaget vser effekten ved at udskfte vnduernes nuværende glassætnng af 2-lags almndelge termoruder tl energ-termoruder. Forslag 51: Blok 7: Forslaget her vser effekten ved at udskfte vnduernes nuværende glassætnng af 2- lags almndelge termoruder tl energ-termoruder. Forslag 53: Blok 3: Forslaget her vser effekten ved at udskfte vnduernes nuværende glassætnng af 2- lags almndelge termoruder tl energ-termoruder. Gulve og terrændæk Status: Blok 1 og 2: Gulvene er udført beton, hvor terrænsolerngen skønnes tl 100 mm. Blok 3: Gulvet den opvarmede kælder er beton, som skønnes usoleret. Etageadskllelsen mod krybekælderen hovedfløjen er soleret med 100 mm mneraluld. I sdefløjen skønnes solerngen mod krybekælderen at være 50 mm. Blok 4: Gulve mod kælder og krybekælder er beton, hvor solerngstykkelsen skønnes tl 50 mm. Blok 5: Etageadskllelsen mod kælder og krybekælder er Leca-dæk-elementer. Blok 6: Gulvet den opvarmede kælder er beton, der skønnes usoleret. Etageadskllelsen mod krybekælderen er Leca-dæk-elementer med 50 mm solerng. Blok 7: Gulvet mod kælderen støbt betondæk uden solerng krybekælderdelen Blok 8: Gulvet er terrændæk beton, som skønnes usoleret. kælderdelen. Der er udført eftersolerng Blok 9: Etageadskllelsen mod kælderen skønnes soleret med 50 mm mneraluld. Terrændækket den ældre del af bygnngen skønnes at rumme 50 mm solerng, medens der skønnes at være 150 mm solerng den nyere del. Blok 10: Bygnngen har terrændæk 225 mm Styropor. beton. Ud fra bygnngens alder skønnes terrændækket soleret med Forslag 10: Blok 6: Det foreslåes, at etageadskllelsen over krybekælder eftersoleres med 100 mm mneraluld, opsat på dækkets undersde.

11 Energmærknng Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København Forslag 12: Blok 7: Det foreslåes, at dækket over kælderen eftersoleres på samme måde som det er sket krybekælderen med 100 mm mneraluld opsat på dækundersden. Forslag 15: Blok 2: Forslaget ndebærer en eftersolerng af kælderdækket over skrngsrum og varmecentral soleres med 100 mm mnerauld på undersden. Forslag 16: Blok 5: Det anbefales at eftersolere etageadskllelsen mod kælder og krybekælder med 150 mm mneraluld eller tlsvarende, der opsættes på etagedækkets undersde. Forslag 20: Blok 8: I forbndelse med evt. renoverng bør terrændækket soleres med mnmum 250 mm Styropor eller tlsvarende. Forslag 22: Blok 4: Det foreslåes, at etagedækket over kælder og krybekælder eftersoleres med 150 mm mneraluld eller tlsvarende, der opsættes på dækkets undersde. Forslag 24: Blok 3: Etageadskllelsen mod krybekælderen bør soleres, således at solerngstykkelsen blver 200 mm. I forbndelse med evt. renoverng bør gulve kælderen soleres med 300 mm Styropor eller tlsvarende. Forslag 26: Blok 9: Etageadskllelsen mod kælderen foreslåes eftersoleret med 150 mm mneraluld. Forslag 55: Blok 9: I forbndelse med fremtdge renoverngsarbejder anbefales det at udføre eftersolerng af terrændækkene, så solerngen kommer op på nutdg standard. Forslag 56: Blok 2: I forbndelse med en eventuel renoverng af bygnngen bør terrændækket eftersoleres, således at solerngstykkelsen blver mnmum 300 mm. Forslag 57: Blok 1: I forbndelse med en eventuel renoverng af bygnngen bør terrændækket eftersoleres, således at solerngstykkelsen blver mnmum 300 mm. Kælder Forslag 28: Blok 3: Det anbefales at eftersolere kælderydervægge med mnmum 100 mm Kalcum-Slkatplader eller tlsvarende. Forslag 35: Blok 6: Ydervæggene kælderen foreslåes eftersoleres med mnmum 100 mm Kalcum-slkatplader eller tlsvarende. Den lette væg mod den uopvarmede del af kælderen foreslåes lgeledes eftersoleres med 100 mm mneraluld. Ventlaton Status: Blok 1 og 2:

12 Energmærknng Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København De næsten dentske blok 1 og 2 ventleres af ventlatonsanlæg, der er placeret teknkrummene ved sydgavlen. Anlæggene er af en ældre konstrukton, hvor genvndngen af afkastluftens energndhold sker ved, at en vs procentdel af afkastluften recrkuleres tl luftndtaget. Ventlatonsluftmængden er opmålt tl m3 tmen ved en kontrolmålng 2008, hvlket gver et luftskfte bygnngen på ca. 2,5 gange tmen. Det er et meget højt luftskfte, som mdlertd er nødvendgt for, at ventlatonsanlægget med recrkulerng kan opretholde en tlfredsstllende ndendørs luftkvaltet. Begge anlæg er dårlg teknsk stand, det regulerngen af ndtags-spjæld, recrkulerngs-spjæld og afkasts-spjæld, der er nødvendge for at opretholde en tlfredsstllende funkton, kke fungerer og der derfor øjeblkket køres næsten fuldstændgt uden frskluftndtag. Blok 3: I blok 3 er der mekansk ventlaton tandlægeklnkken tagetagen. Ventlatonsaggregatet på spdsloftet er med ndblæsnngs- og udsugnngsventlator, krydsvarmeveksler for genvndng af afkastluftens varmendhold samt elektrsk varmeflade. Anlægget er drft alle hverdage tdsrummet 7-16 med en luftmængde, der skønnes tl 600 m³ tmen eller et luftskfte på 2 gange tmen. Den øvrge del af blok 3 har naturlg ventlaton gennem oplukkelge vnduer og tlfældge utætheder klmaskærmen. Blok 4: Blok 4 har fuld mekansk ventlaton gennem et ventlatonsaggregat, der er placeret kælderen. Anlægget har pt. været udsat for et teknsk nedbrud og er derfor taget ud af drft. I energmærket er der derfor ndregnet et hypotetsk ventlatonsanlæg, der er dmensoneret efter reglerne bygnngsreglementet vedr. ventlaton af undervsnngslokaler. Ventlatonsluftmængden dette hypotetske anlæg er udregnet tl m³ tmen, hvlket gver et gennemsntlgt luftskfte bygnngen på ca. 1,8 gange tmen. De to klasseværelser tlbygnngen mod syd har deres eget separate ventlatonsanlæg, hvor aggregatet er placeret tagrummet. Anlægget er drft alle hverdage fra 8 tl 16 med en ventlatonsluftmængde, der gver et luftskfte de to lokaler på ca. 2,5 gange tmen. Anlægget er en moderne type med krydsvarmeveksler for genvndng af afkastluftens energndhold samt vandbåren eftervarmeflade på ndblæsnngskanalen. Blok 5: Blok 5 ventleres af et ældre ventlatonsanlæg, der er placeret kælderen. Anlægget har ndblæsnngs- og udsugnngsventlator, fltre og roterende varmeveksler for genvndng af afkastluftens energndhold. Ventlatonsluftmængden er 2008 opmålt tl ca m³ tmen, hvlket gver et gennemsntlgt luftskfte bygnngen på 1,3 gange tmen. Anlægget er fejlkonstrueret, således at der kke sker en fltrerng af luften, før denne passerer den roterende varmeveksler, hvorfor denne er udsat for en massv tlsmudsnng. Det reducerer både den ndblæste luftmængde samt varmegenvndngens effektvtet ganske betragtelgt. Det anbefales naturlgvs at foretage en renoverng, rengørng og ndregulerng af anlægget, således at den rette funkton genoprettes. Skolekøkkenet har separat ventlatonsanlæg, hvor ndblæsnngsventlator og varmeflade er placeret kælderen, mens udsugnngen sker ved tagventlatorer drekte over tag. Anlægget er således uden varmegenvndng. Anlægget startes og stoppes manuelt, og dets drfttd er derfor ganske beskedent og vurderes tl tmer om ugen. Blok 6:

13 Energmærknng -- Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København Blok 6 ventleres af et helt nymonteret ventlatonsanlæg, hvor aggregatet er placeret teknkrummet forbndelse med skydekælderen. Anlægget er af fabrkat Exhausto, type V270, der er en moderne type med energ-effektve ventlatorer og roterende varmeveksler for genvndng af ca. 70% af afkastluftens energndhold. Ventlatonsluftmængden er regstreret tl ca m3 tmen, der gver et luftskfte bygnngen på ca. 1,4 gange tmen. Anlægget er drft alle hverdage tdsrummet Blok 7: Rummene blok 7 ventleres af to aggregater af fabrkat Armaster, der er monteret drekte under loftet. Aggregatet er et ntegreret modul med ndbygget ndblæsnngs- og udsugnngsventlator, rørvarmeveksler for genvndng af afkastluftens energndhold samt elektrsk eftervarmeflade. Luftmængden de to aggregater var ndstllet tl hhv. 25% og 60% af den maksmale luftmængde på ca. 750 m³ tmen, og drfttden var ndstllet tl alle hverdage tdsrummet Blok 8: Blok 8 har naturlg ventlaton gennem oplukkelge vnduer. Blok 9: Gymnastksalen blok 9 ventleres af et helt nyt ventlatonsanlæg af fabrkat Exhausto type V140 med en ventlatonsluftmængde på 900 m3 tmen. Anlægget er drft på alle hverdage tdsrummet Den ældste del af frtdsordnngen ventleres af et ventlatonsaggregat af fabrkat Genvex type 2000, der er placeret tagrummet. Ventlatonsluftmængden skønnes her tl ca m³ tmen svarende tl et luftskfte på ca. 1,1-1,2 gange tmen. Anlægget skønnes at være døgndrft, det der kke er fundet noget tænd/sluk-ur for styrng heraf. Aggregatet skønnes øvrgt at være dårlg teknsk stand, det det grundet opstllngsforholdene kke er mulgt at udskfte fltrene anlægget. Den nyeste del af frtdsordnngen har ventlaton, hvor aggregatet af fabrkat Exhausto type VEX4,5 er placeret tagrummet. Aggregatet er udstyret med krydsvarmeveksler for varmegenvndng af energndholdet afkastluften. Anlægget er drft alle hverdage tdsrummet Blok 10: Blok 10 har fuldt balanceret mekansk ventlaton, hvor ventlatonsaggregatet af fabrkat Exhausto type 5,5 med en ventlatonsluftmængde på ca m³ tmen er placeret tagrummet. Aggregatet er med ndblæsnngs- og udsugnngsventlator, krydsvarmeveksler for genvndng af afkastluftens energndhold samt vandbåren eftervarmeflade. Drfttden er alle hverdage tdsrummet Luftskftet bygnngen er ca. 1,5 gange tmen. Forslag 1: Blok 9: Det anbefales, at der etableres en ur-styrng af ventlatonsanlægget den ældste del af frtdsordnngen, således at anlægget alene er drft frtdsordnngens åbnngstd. Forslag 5: Blok 9: Det anbefales, at der etableres en behovsstyrng af ventlatonsanlægget gymnastksalen form af bevægelsesfølere, der starter ventlatonsanlægget, når der er folk tl stede, samt at anlægget gves en vs efterløbstd efter salen er forladt af sdste person, det anlæggets drfttd derfor mnmeres og tlpasses gymnastksalens anvendelse.

14 Energmærknng so Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København Forslag 29: Blok 2: Det anbefales at udarbejde et sktseprojekt for udskftnng af ventlatonsanlægget. Forslaget her vser effekten ved en udskftnng af det nuværende ventlatonsanlæg blok 2, hvor det nye anlæg dmensoneres overensstemmelse med bygnngsreglementets krav tl ventlaton af undervsnngslokaler. Forslag 30: Blok 1: Det anbefales at udarbejde et sktseprojekt for udskftnng af ventlatonsanlægget. Forslaget her vser effekten ved en udskftnng af det nuværende ventlatonsanlæg blok 1, hvor det nye anlæg dmensoneres overensstemmelse med bygnngsreglementets krav tl ventlaton af undervsnngslokaler. Varmeanlæg Status: Varme: Varmeforsynngen tl Ramløse Skole sker fra en fælles varmecentral, der er placeret kælderen blok 2. Naturgaskedel af fabrkat Vesmann type Vtoplex300 med en kedelkapactet på ca. 575 kw er opstllet år Brænderen er af fabrkat Weshaupt type VM-G10 med en maksmal brænder-effekt på 900 kw. Kedel og brænder er af moderne energ-effektve konstruktoner, hvs vrknngsgrad vurderes at lgge mellem 90 og 95% og derfor udnytter naturgassens energ-ndhold ganske effektvt. Kedlen har en ndbygget automatk, der regulerer kedeltemperaturen forhold tl udetemperaturen, således at kedlen tl stadghed arbejder med den lavest mulge temperatur, hvorved tabene fra kedlen reduceres tl et mnmum. I varmecentralen er der desuden opstllet en ældre gaskedel af fabrkat Tasso type V3 fra Denne kedel fungerer som reservekedel og er kke drft. Varmeforsynngen tl skolens bygnnger afbrydes helt om sommeren, det kedlen tages helt ud af drft. Blok 7 er forsynet med egen gaskedel af fabrkat Junckers, der er opstllet bygnngens kælder. Kedlen er en ldt ældre type med atmosfærsk brænder og lukket forbrændngskammer, hvor vrknngsgraden kke er særlgt god. Blok 8 har el-opvarmnng. Forslag 23: Blok 7: Det anbefales, at den nuværende ldt ældre Junckers-kedel udskftes tl en moderne type, der gennem kondenserng af røggassens vandndhold udnytter naturgassens energndhold næsten 100 * Varmt vand Status: Det varme brugsvand tl skolens bygnnger leveres fra decentrale varmtvandsbeholdere hver enkelt bygnng, det forsynngen tl blok 10 dog sker fra blok 9. Beholderne er alle af fabrkat Metro, der er forsynet med elpatroner, der sørger for opvarmnng af brugsvandet, når kedlen den fælles varmecentral tages ud af drft om sommeren. I blok 7 er varmtvandsbeholderen kke med elpatron, hvorfor kedlen her kke tages ud af drft

15 Energmærknng Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København om sommeren. I blok 8 sker opvarmnngen af det varme brugsvand alene fra elektrsk varmtvandsbeholder. Forslag 9: Blok 9: De nuværende store varmtvandsbeholdere udskftes tl en mndre på ca. 100 lter, der passer bedre tl det nuværende forbrug, stadg med elpatron tl sommerdrften. Fordelngssystem Status: Varmeanlægget. Fordelngen af varme fra varmecentralen blok 2 tl tlslutnngspunkterne de øvrge blokke sker et system af præsolerede fjernvarmerør, der er placeret terræn mellem blokkene. Hovedpumpen på det overordnede system er af fabrkat Grundfos type UPE, der en moderne type, der gennem ntern trykstyrng automatsk tlpasser sn pumpeydelse efter opvarmnngsbehovet. Blok 1 og 2: Fordelngssystemerne for varme og varmt vand dsse to blokke er ført gulvkanaler langs facaderne, hvor det kke har været mulgt at konstatere solerngstlstanden. Det er som udgangspunkt antaget, at rørene er placeret på terrænsolerngens varme sde. Crkulatonspumpen for varmen blok 1 er af fabrkat Grundfos type UPS, der manuelt kan ndstlles 4 trn, mens crkulatonspumpen for varmen blok 2 er en ældre konstant løbende Smedegaards-pumpe. I begge blokke er der etableret crkulaton på det varme brugsvand, således at varmt vand er fremme ved tapstedet kort td efter åbnng. I begge tlfælde er brugsvandspumpen af fabrkat Grundfos type UPS med urstyrng af pumpen, således at de alene er drft bygnngernes brugstd, dvs. på hverdage tdsrummet ca Blok 3: For blok 3 sker varmeforsynngen fra varmecentralen blok 9, hvorfra fordelngsrør er ført under terrændækket blok 9 og en jordlednng frem tl kælderen blok 3. Her er fordelngsrørene for varme placeret under loft og krybekælderen. Crkulatonspumpen for varme tl blok 3 er af fabrkat Grundfos type UPS med en effekt på 100 W. Den kan manuelt ndstlles tl 3 belastnngstrn. Varmtvandsbeholderen for blok 3 er placeret ved ndførng blokken, hvorfra fordelngsrørene lgeledes er ført under loft kælder og krybekælder. Crkulatonspumpen for det varme brugsvand har ur-styrng, således at pumpen alene er drft bygnngens brugstd. Blok 4: Fordelngen af varme og varmt brugsvand blok 4 sker et rørsystem, der er ophængt under loftet, dels kælderen mod norf og dels krybekælderen under den øvrge bygnng. Isolerngstykkelsen er opmålt tl mm mneraluld. Crkulatonspumpen for varme er af fabrkat Grundfos type Alpha, der er en moderne lavenerg-pumpe, mens crkulatonspumpen for varmt brugsvand er en ny Smedegaards-pumpe med en optagende effekt på 25W og ur-styrng, således at denne er drft på hverdage tdsrummet Blok 5 og 6: I blok 5 og 6 sker fordelngen af varme og varmt brugsvand lgeledes et rørsystem, der er

16 Energmærknng Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København ophængt under "loftet" bygnngernes krybekældre. Isolerngstykkelsen er opmålt tl ca. 40 mm mneraluld gennemsnt. Crkulatonspumpen blok 5 er en ældre Smedegaards-pumpe type Elvaro , mens crkulatonspumpen for varme blok 6 er en moderne lavenerg-pumpe af fabrkat Grundfos Magna type UPE. I begge blokke er crkulatonspumpen for varmt brugsvand af fabrkat Grundfos type UP20-30, der begge har ur-styrng, således at pumpen alene er drft bygnngens brugstd. Blok 7: Fordelngssystemet for varme blok 7 er ophængt under loftet dels kælderen og dels krybekælderen mod syd, hvor solerngstykkelsen er opmålt tl 30 mm ældre fltsolerng. Pumpen på radatorsystemet er ndbygget gaskedlen og er af fabrkat Grundfos type UPS med en effekt på 100 W, der manuelt kan ndstlles tl 3 belastnngstrn. Blok 9: Fordelngsrørene for varme og varmt brugsvand tl blok 9 er ført kanaler bygnngens terrændæk og har således kke været tlgængelge for besgtgelse, men det antages, at rørene er soleret med mm mneraluld. Crkulatonspumpen for varme af fabrkat Grundfos type UPS med en effekt på 100 W, mens crkulatonspumpen for varmt vand lgeledes er af fabrkat Grundfos men af type UP20-30 med en effekt på 80 W. Lgesom de øvrge brugsvandspumper har den ur-styrng, således at pumpen alene er drft bygnngens brugstd. Blok 10: Fordelngssystemet for varme blok 10 er placeret bygnngens tagrum, hvor konvektorer langs ovenlysene forsynes, og hvorfra der føres fordelngsrør ned tl radatorerne langs facaderne. Isolerngstykkelsen på rørene tagrummet er opmålt tl 50 mm mneraluld. Crkulatonspumpen for radatorsystemet er af fabrkat Grundfos type UPE. Varmtvandsforsynngen tl blok 10 sker fra varmtvandsbeholderne blok 9, hvorfra en jordlednng fører det varme vand over tl fordelngsrørene terrændækket under blok 10. Forslag 2: Alle blokke: Isolerngen af rør, ventler og pumper gåes efter alle blokke. Beskadget og/eller manglende solerng renoveres/suppleres. Armaturer Status: Automatk Status: Vandarmaturerne på skolen vurderes generelt at være med mddel forbrug, det der hovedsagelgt er anvendt et-grebs-armaturer. I alle blokkene er der nstalleret automatk styrng og regulerng af varmeanlæggene. Automatkken regulerer temperaturnveauerne efter udetemperaturen. Desuden er der mulghed for at sænke temperaturnveauet uden for bygnngernes brugstd samt for at afbryde varmeforsynngen tl bygnngerne, når udetemperaturen overstger en vs grænse. Gasfyret den fælles varmecentral er under alle omstændgheder slukket om sommeren. Dette sker også blok 7, hvor denne automatk er ndbygget bygnngens separate gaskedel. I blok 1,2, 4, 5, 6, 7 og 10 er automatk-anlægget af fabrkat TAC type Xenta301, mens der

17 Energmærknng Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København blok 3 og 9 er nstalleret automatk af fabrkat Lands & Gyr Sgma Gyr På samtlge radatorer på skolen er der monteret termostat-ventler. Pumper varme Forslag 4: Blok 1: Crkulatonspumpen foreslås udskftet tl en trykstyret pumpe, som Grundfos type UPE, der automatsk tlpasser sn pumpeydelse efter opvarmnngsbehovet. Forslag 6: Blok 7: Det forslåes, at den nuværende manuelt trnstyrede crkulatosnpumpe udskftes tl en automatsk reguleret UPE-pumpe. Forslag 8: Blok 5: Den nuværende Smedegaards-pumpe foreslås udskftet tl en moderne trykstyret pumpe, der automatsk tlpasser sn pumpeydelse efter opvarmnngsbehovet. Forslag 11: Blok 2: Det anbefales, at den nuværende Smedegaards-pumpe udskftes tl en trykstyret UPEpumpe, der automatsk tlpasser sn pumpeydelse efter opvarmnngsbehovet. Forslag 13: Blok 9: Det anbefales, at den nuværende UPS-pumpe udskftes tl en moderne trykstyret UPEpumpe, der automatsk tlpasser sn pumpeydelse efter opvarmnngsbehovet. Forslag 14: Blok 3: Det anbefales, at den nuværende crkulatonspumpe for varme udskftes tl en trykstyret UPE-pumpe. Belysnng Status: Den faste loftbelysnng på Ramløse Skole er ganske ensartet, det der meget stor udstræknng er anvendt tradtonelle lysrørsarmaturer med jernkernespole og glmtænder med 1 36W lysrør som lysklde. Armaturet anvendes flere udgaver som ndbygget nedhængt loft, monteret drekte på loft eller som nedhængt armatur. Denne armaturtype anvendes stort set samtlge klasselokaler, faglokaler, fællesrum, gange og kantner. Undtagelsen herfra er fællesrummene blok 1 og 2 samt loftbelysnngen blok 10, hvor der anvendes lysrørsarmaturer med højfrekvente spoler, som har 15% lavere elforbrug end tradtonelle typer. I klasse- og faglokaler er der stor udstræknng nstalleret bevægelsesfølere, således at lyset automatsk slukkes, når der kke er personer tl stede de pågældende rum. I toletterne anvendes meget stor udstræknng en væg- eller loftmonteret armaturtype med plastkuppel, hvor der som lysklde anvendes et 16W kompaktlysrør. Udendørsbelysnngen består af to armaturtyper, hvoraf den ene er en type med 4 stk. 11W kompakt-lysrør, der er monteret på stern-parterne af blok 1, 2, 5, 6 og 9 samt en skotlampetype med 11W lavenerg-pære, der hovedsagelgt er monteret på facaderne af blokkene 3, 4, 9 og 10. Endvdere er der på parkerngspladsen opstllet lysstandere.

18 Energmærknng Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København I et enkelt tlfælde er efterløbstden på bevægelsesfølerne målt tl 15 mnutter. Det anbefales at reducere efterløbstden, der kke bør være mere end et par mnutter og højst fem. Vand Status: Forslag 27: Stort set samtlge toletter på skolen er af den moderne type med lavt vandforbrug og toskyls-funkton. Alle bygnnger. Renoverngen af toletter omfatter nstallerng af toletsparendsatser, eftersyn og eventuel udskftnng af paknnger på bundventler og svømmeventler samt luftblandere på køkken- og håndvaskearmaturer. Solvarme Status: Der er kke nstalleret anlæg for udnyttelse af solvarme, varmepumpe, solceller eller anden form vor vedvarende energ på skolen. Det vurderes, at det grundet tagfladernes llle hældnng og/eller deres hovedsagelge orenterng mod øst og vest kke er rentabelt at nstallere solceller på Ramløse Skole. Varmepumpe Forslag 3: Blok 8: Det foreslåes, at den nuværende elopvarmnng erstattes med en luft / luftvarmepumpe. Opførelsesår: 1979 År for væsentlg renoverng: Varme: Naturgas (m3) Supplerende opvarmnng: Ingen Bolgareal følge BBR: 0 m² Erhvervsareal følge BBR: 6799 m2 Opvarmet areal: 6799 m² Anvendelse følge BBR: 420 Undervsnng

19 Energmærknng Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København Kommentar tl BBR-oplysnnger: Ejendommens BBR-meddelelse er kke retvsende med hensyn tl bygnngsopdelng, opførelsesår og arealangvelser. De anførte arealer på flere af bygnngerne er baseret på opmålng. Anvendt energprs nkl. afgfter: Varme: 7.1 kr./m³ Fast afgft på varme: 0 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³

20 Energmærknng Energmærknng nr.: Gyldgt 5 år fra: Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København Hvad er energmærknng? Formålet med energmærknngen er at fremme energbesparelser og synlggøre mulghederne for at spare energ tl gavn for prvatøkonomen, mljøet og samfundet. Ved salg eller udlejnng af bygnnger skal sælger eller udlejer fremlægge en kke over 5 år gammel energmærknng. Ejendomme, som er større end 1000 m²,samt alle offentlge ejendomme skal energmærkes hvert 5. år. Energmærknng foretages af et certfceret frma eller en beskkket konsulent. Ordnngen admnstreres af Fællessekretaratet for Eftersyns- og Mærknngsordnngerne (FEMsekretaratet, på vegne af Energstyrelsen. Forbehold for prser Energmærkets besparelsesforslag er baseret på energkonsulentens erfarng og vurderng. Før energspareforslagene værksættes, bør der altd ndhentes tlbud fra flere leverandører og foretages en faglg vurderng af løsnngerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndghedsgodkendelse. Klagemulghed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler energmærknngen, skal man første omgang rette henvendelse tl den konsulent, som har udarbejdet energmærknngen. Hvs dette kke fører tl en afklarng, kan man sende en skrftlg klage tl Energstyrelsen. Klager vedrørende energmærknnger kan ndbrnges af ejere af ejendomme, ejerlejlgheder og andelslejlgheder herunder ejerforennger og andelsforennger samt købere af ejendomme, ejerlejlgheder og andelslejlgheder. Læs mere Energkonsulent: Klaus Lund Nelsen Frma: Botjek København Adresse: Nørrebrogade København Telefon: N E-mal: Dato for g@gruenberger.dk bygnngsgennemgang: Energkonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktnformaton om energkonsulenten.