3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune

Transkript

1 3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang ( ) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig 55. m 3. Anlæggets indvinding har været svagt stigende siden 1998, hvor der blev oppumpet ca m 3. I 22 var indvindingen på m 3. Hinnerup Vandværk har tidligere bestået af 2 yderligere anlæg. Skovvej-anlægget blev sløjfet i 1994, mens Nørrevang-anlægget blev sløjfet i 1995 begge anlæg på grund af høje nitratværdier. Anlægget ved Herredsvang ligger mellem Hinnerup og Grundfør i ca. kote 63 m og består af i alt 4 indvindingsboringer, placeret på en næsten ret linie DGU nr (B3), DGU nr (B4), DGU nr (B6) og DGU nr (B5). De 4 boringer er m dybe med filtersætninger fra 46,5 til 77 m under terræn 2 af boringerne har flere filtre. Der indvindes fra et op til 7 m tykt sandlegeme. Magasinet er frit, idet grundvandet ligger 25-3 m under terræn under et ca. 5-1 m tykt lerdække. Selve grundvandsmagasinet (mættede sandlag) har en tykkelse på ca. 45 m i sydvest og kun 2-25 m i nordvest. Smeltevandssandet overlejrer direkte prækvartæroverfladen, som her udgøres af tertiært Søvindmergel (Ø. Eocæn alder). Grundvandsstrømningen i området er mod vest/nordvest i retning af Lilleådalen (direkte kontakt mellem grundvandsmagasinet og Hadsten Lilleå), hvilket betyder, at indvindingsoplandet ligger i området syd for Grundfør (landbrugsområde med flere gartnerier). Vandværket er etableret på den vestlige flanke af en dyb begravet dal, som indenfor kortlægningsområdet har sit forløb fra Sabro til nord for Haraldslund (Ristrup-Grundfør-Ødum-dalen), klorid og sulfat - mg/l Hinnerup Vandværk ,6,5,4,3,2,1 - mg/l kvalitet udvalgte parametre. Vandværkets råvand er svagt reduceret grundvand, der overvejende er nitratfrit. En enkelt boring, DGU nr , har inden for de sidste 5 år haft et mindre nitratindhold omkring 5 mg/l, i det i øvrigt jern- og manganholdige vand. Dette viser, at der er tale om ungt grundvand, hvor filtrene er placeret tæt ved redoxgrænsen. Den fremtidige udvikling i nitrat vil afhænge af, i hvor høj grad redoxgrænsens beliggenhed vil blive påvirket af den eksisterende indvinding. Der er analyseret for pesticider i alle 4 boringer for 21 forskellige stoffer i perioden uden, at der er fundet noget. Der er stort set ikke udført analyser for sporstoffer på Hinnerup Vandværk. I 22 er der analyseret for 3 stoffer i DGU nr og fundet et lavt indhold af arsen, bor, nikkel og barium. Der er ingen analyser for organiske mikroforureninger pr. 1.juni

2 Delrapport I - detailkortlægning Grundfør Vandværk ( ) Grundfør Vandværk har en indvindingstilladelse på 67. m 3 /år. Denne tilladelse er fastsat på basis af en ændring i Vandforsyningsloven vedrørende gebyrfastsættelse (trådt i kraft den 1. februar 1999). Tilladelsens størrelse blev reduceret fra 11. m 3 til 67. m 3 /år den 16. november Vandværket har oplevet en markant nedgang i vandforbrug gennem de sidste godt 1 år. I 1992 var indvindingen på 7.91 m 3, mens den i 22 var på m 3. Der er tale om næsten en halvering i vandforbrug. Der indvindes fra 2 boringer i ca. kote 62 m, B1 (DGU nr , 5 m dyb, filter 38-5 m under terræn) og B2 (DGU nr , 53 m dyb, filter m under terræn). Der indvindes fra et ca. 15 m tykt grundvandsmagasin, som på kildepladsen er dækket af 3-35 m moræneler og smeltevandsler. Der er spændte magasinforhold, idet grundvandsspejlet ligger i m s dybde. Grundvandsmagasinet må således betegnes som godt beskyttet. Grundfør er beliggende centralt i en dyb prækvartær dal (Ristrup-Grundfør-Ødum-dalen), som inden for Århus Nord-området har et dokumenteret forløb fra Sabro i syd til nord for Haraldslund. I modsætning til længere mod syd, hvor den begravede dal er smal, med en bredde under 1 km i kote m, ser det ud til, at dalen i denne dybde typisk er 2-2,5 km bred i området fra ca. 5 m syd for til ca. 1 km nord for Grundfør. Dalen ser ud til at være dybest umiddelbart i forløbet under Grundfør by, hvor geofysiske målinger indicerer en bundkote på -6 til -8 m. Dalens dybde er dokumenteret ved undersøgelsesboring OSD1-B16 (DGU nr ), som er etableret ca. 5 m syd for Grundfør. Det tertiære ler (Eocænt ler) findes her i kote -7 m, svarende til 131 m under terræn. Vedrørende en mere uddybende gennemgang af OSD-boringerne henvises til kapitel 5. Den dybe boring antyder, at vandværket indvinder fra den øvre del af det meget tykke grundvandsmagasin (samlet tykkelse ca. 8 m), som undersøgelsesboringen har påvist. En tidligere undersøgelsesboring, DGU nr , ca. 6 m øst for Grundfør, er ført ned gennem hele den kvartære lagserie. Prækvartæroverfladen findes her i 161 m s dybde og består af Palæocænt ler i form af Kertemindemergel. Boringen er endog ført helt ned til kalken, hvis overflade mødes i 168,5 m s dybde (Danienkalk). Boreoplysningerne viser, at der er et næsten sammenhængende sandmagasin m under terræn samt enkelte noget tyndere sandlag i større dybder. Det tykke magasin er velbeskyttet, idet det er dækket af bl.a. ca. 35 m smeltevandsler. Boringen er således med til at vise, at dalens brede forløb omkring Grundfør i høj grad skyldes, at Ristrup-Grundfør-Ødumdalen og Haar-Trige-Elsted-dalen her krydser hinanden. Råvandet er nitratfrit, stærkt reduceret, og en smule ionbyttet, hvilket viser, at der er tale om vand med en lang opholdstid i magasinet. skvaliteten har været konstant siden midt i 197 erne med lave indhold af klorid og sulfat. op til 22 forskellige stoffer i perioden , uden at der er fundet noget. eller organiske mikroforureninger i råvandet. En enkelt analyse for arsen i drikkevandet fra 22 viser, at grænseværdien kan overholdes med 2,2 µg/l. Råvandets arsenindhold kan dog i denne vandtype og geologiske ramme forventes at ligge over grænseværdien, hvorfor det anbefales at analysere råvandet for arsen., klorid og sulfat - mg/l Grundfør Vandværk ,6,5,4,3,2,1 - mg/l kvalitet udvalgte parametre. 33

3 Søften Vandværk ( ) Søften Vandværk har en indvindingstilladelse på 142. m 3 /år, hvilket er en nedsættelse jf. gebyrjustering fra 3. m 3 /år, foretaget den 16. november Vandværket har siden 1996 holdt et nogenlunde stabilt niveau på m 3 årligt. I 22 var indvindingen på m 3. I 1992 var indvindingen helt oppe på ca. 16. m 3. Vandværket har 3 aktive indvindingsboringer ved Lavritsdal syd for Søften, B1 (DGU nr , dybde 22 m, filter m under terræn), B2 (DGU nr , dybde 2,5 m, filter 14-2 m under terræn) og B3 (DGU nr , dybde 33 m, filter m under terræn). Indvindingen foregår fra et magasin, som består af groft smeltevandssand og -grus. Magasinet ender på moræneler og er endvidere beskyttet af ca m moræneler. Grundvandsspejlet ligger 2-5 m under terræn (spændt magasin). Indvindingsboringerne er etableret nedstrøms i området, idet der både foregår grundvandsstrømning fra nord/nordøst og fra sydvest. Som følge heraf har vandværket har således et uoverskueligt indvindingsopland med mange potentielle forureningskilder. Magasinet må således betegnes som dårligt beskyttet på trods af de spændte magasinforhold ved vandværket. Søften Vandværk har i 1998 etableret en 9 m dyb undersøgelsesboring godt 5 m nord for byen (terrænkote ca. 66 m og bundkote ca. -24 m). Boringen er aldrig taget i anvendelse. Denne boring er etableret på flanken af Ristrup- Grundfør-Ødum-dalen og har ikke gennemboret den kvartære lagserie. Århus Amt har længere mod vest, umiddelbart nord for Balzergård etableret en dyb undersøgelsesboring i den begravede dal (OSD1-B17), hvor den tertiære undergrund er truffet i 13 m s dybde (kote -69 m), og hvor der er truffet betydelige, vandførende sandlag. Den ene af vandværkets boringer, DGU nr , indgår i grundvandsovervågningen, og er derfor analyseret mindst en gang årligt siden 199. Desuden er der flere gange udført specialanalyser for et meget stort antal stoffer. Vandværket indvinder nitratfrit vand. en i DGU nr er stærkt reduceret og en smule ionbyttet. Datering af vandet i denne boring viser, at der overvejende er tale om gammelt vand fra før 194, men at det er blandet med ungt vand, formentligt fra den øverste del af filteret. Dette er i god overensstemmelse med, at der er fundet BAM i den øverste del af boringens filter, men ikke i den nederste del af filteret., klorid og sulfat - mg/l Søften Vandværk ,6,5,4,3,2,1 - mg/l kvalitet udvalgte parametre. De 2 øvrige boringer indvinder reduceret vand med et sulfatindhold på ca. 75 mg/l, hvilket er typisk for relativt ungt, reduceret grundvand, dannet under landbrugsarealer. Indholdet af ammonium ligger relativt højt i alle boringerne. Den meget forskellige kvalitet i indvindingsboringerne resulterer i en meget svingende drikkevandskvalitet, hvor indholdet af sulfat svinger mellem 2 og 9 mg/l, se figuren vedrørende drikkevand. Vandværket har selv analyseret indvindingsboringerne op til 4 gange for 16 forskellige pesticider i perioden Der er fundet små koncentrationer af BAM lige over detektionsgrænsen i 2 boringer, DGU nr og DGU nr Sporstofanalyserne fra grundvandsovervågningen viser, at grænseværdien for de undersøgte sporstoffer i DGU nr kan overholdes. Vandværket har af egen drift analyseret DGU nr for nikkel, barium, bor og arsen i 22. Ingen af stofferne optrådte i høje koncentrationer. Vandværket har ikke selv analyseret for organiske mikroforureninger, ud over en enkelt analyse for MTBE i DGU nr GRUMO-analyserne i denne boring med hensyn til organiske mikroforureninger har sporadiske fund af BTEX, men der kan være tale om analysestøj. 34

4 Delrapport I - detailkortlægning Foldby Vandværk ( ) Vandværkets indvindingstilladelse er på 125. m 3 /år. Vandværket har de sidste 5 år indvundet ca. 9. m 3 /år. I 22 var indvindingen på m 3. I 1992 var indvindingen på ca. 12. m 3. Vandværket indvinder på nuværende tidspunkt fra 2 boringer: B3 (DGU nr , dybde 37 m, filter m under terræn) syd for Foldby og B4 (DGU nr , 29 m, filter m under terræn) vest for byen (Postvej). De 2 øvrige boringer ved den gamle kildeplads syd for byen er lukket for nylig på grund af pesticidforurening (B1, DGU nr og B2, DGU nr ). Grundvandsmagasinet syd for byen er ca. 22 m tykt, bestående af miocænt kvartssand eller glimmersand, med et lerdække af moræneler på 1-15 m. Indvindingsniveauet og lerbeskyttelsen er nogenlunde tilsvarende på kildepladsen ved Postvej, hvor grundvandsmagasinet i stedet består af fint smeltevandssand. Dette viser, at der med stor sandsynlighed er direkte hydraulisk forbindelse mellem det tertiære sand og smeltevandssandet. Grundvandsstrømningen i området er generelt rettet mod øst eller sydøst. Foldby indgår sandsynligvis som en del af indvindingsoplandet for den sydlige kildeplads vedkommende. Indvindingsboringer Det har vist sig, at vandværkets boring på Postvej er etableret ved den østlige forlængelse af en smal, begravet dal (Frijsenborgdalen-Foldby-dalen), som før den geofysiske kortlægning var helt ukendt. Dalens forløb ses på figur 5.2.e i kap. 5. Århus Amt har i den begravede dal etableret 2 undersøgelsesboringer nordvest for Foldbygård OSD32-B2 og OSD32-B4, ellogboring (ca. kote 83 m) og en boring syd for Lille Foldby OSD1-B18 (ca. kote 82 m). Den sidste boring kun ca. 5 m nordvest for vandværksboringen. Boringerne er etableret centralt i dalen, som vurderes til at have en maksimal bredde på ca. 7 m. De 2 lufthæveboringer afspejler en prækvartæroverflade i kote -25/-27 m med meget tykke sandforekomster over. I OSD32-B2 findes der således en uafbrudt sandserie fra m under terræn. Eksistensen af en dyb dal forholdsvis tæt på Foldby skulle give vandværket den fornødne fremtidige forsyningssikkerhed. De 2 boringer indvinder nitratfrit vand. Et stigende sulfatindhold over de sidste ca. 2 år antyder, at stadigt yngre vand trækkes til kildepladsen, og at redoxfronten muligvis trækkes ned på grund af indvindingen. Én af boringerne (nu lukket), DGU nr indeholdt ca. 5-1 mg/l nitrat sammen med jern, og et højt sulfatindhold i boringen viste, at der var filtersat hen over redoxfronten. Denne boring er 22 m dyb, mens de øvrige boringer er ca m dybe. Der er i råvandet fra alle boringer fundet 2-2 mg/l aggressiv kuldioxid. Grænseværdien på 2 mg/l har været overskredet i enkelte drikkevandsanalyser. Dette er i god overensstemmelse med, at boring DGU nr har filteret placeret i kalkfrit, miocænt sand. op til 23 forskellige stoffer i perioden Der er fundet BAM under grænseværdien i 3 af de 4 boringer, og i 2 af boringerne er BAM genfundet i flere analyser. Der er ikke påvist andre pesticider. Fund af BAM er i god overensstemmelse med, at boringerne indvinder relativt ungt vand. eller organiske mikroforureninger i råvandet, udover en enkelt analyse i hver boring for MTBE, hvor der intet blev fundet. En enkelt drikkevandsanalyse fra 22 for arsen på,4 µg/l viser, at arsen i råvandet ikke er et problem. Dette er også i overensstemmelse med, at arsenindholdet forventes at være lavt i miocænt sand. Det fremgår af ovenstående, at vandværket har en meget sårbar indvindingssituation. Der er fundet BAM, ganske vist under grænseværdien i B4, og B3 ligger på den samme kildeplads, hvor de 2 øvrige boringer er lukket på grund af BAM., klorid og sulfat - mg/l Foldby Vandværk ,6,5,4,3,2,1 - mg/l kvalitet udvalgte parametre. 35

5 Haldum Vandværk ( ) Vandværket har en indvindingstilladelse på 21. m 3 /år. Tilladelsen blev den 6. marts 2 gebyrnedsat fra oprindelig 35. m 3. Indvindingen har de sidste 5 år været stigende fra m 3 i 1998 til m 3 i 22. Indvindingen er dog faldet markant i forhold til indvindingen i 1992, hvor indvindingen var på ca. 34. m 3. Vandværket har 2 ca. 5 m dybe boringer i ca. kote 75 m, B1 (DGU nr , filter 44-5 m) og B2 (DGU nr , filter m). Der indvindes fra et kvartssandsmagasin, som ikke er gennemboret. Kvartssandet er opdelt i 2 enheder, som er adskilt af glimmerler fra ca m under terræn). Indvindingen foregår fra den nederste enhed. Den øverste enhed, fra ca m under terræn, er kun delvis vandholdig og direkte overlejret af smeltevandssand (frit magasin). Den samlede tykkelse af lerdæklag for området er kun 2-6 m. Grundvandsspejlet ligger i ca. 25 m s dybde. Afhængig af glimmerlerets tykkelsesvariationer og udbredelse vurderes det nederste magasin til at ligge i beskyttelsesklasse nogen beskyttelse. Det øverste, frie magasin er dårligt beskyttet. Vandværket er beliggende nær den vestlige flanke af en dyb og 1-1,3 km bred dalstruktur mellem Haldum og Sandby. Dalen er en nordvestlig forlængelse af Haar-Trige-Elsted-dalen og har et forløb fra syd for Vivild i Hadsten Kommune til syd/sydøst for Haldum. Dalen er dokumenteret i OSD1-B19, som viser en dybde til prækvartæroverfladen på 13 m (svarende til ca. kote -63 m). Det tertiære ler består her af fedt, Eocænt ler (antagelig Lillebæltsler). Der er i boringen konstateret en tyk sandserie med en samlet tykkelse på ca. 75 m, dækket af 25-3 m moræneler. Råvandet er let surt med 5-1 mg/l aggressiv kuldioxid og et højt indhold af jern. Der er ikke nitrat i vandet. Boring DGU nr har i perioden 198 til i dag udvist et stigende sulfatindhold, og vandet skønnes at være ungt-yngre end 5 år. Der er i drikkevandet fundet 2-1 mg/l aggressiv kuldioxid, se figur vedrørende drikkevand. Grænseværdien på 2 mg/l har været overskredet i flertallet af drikkevandsanalyser siden Dette er i god overensstemmelse med, at filteret er placeret i kalkfrit, miocænt kvartssand. CO 2 -agg, klorid og sulfat - mg/l Haldum Vandværk CO 2 -agg ,6,5,4,3,2,1 - mg/l op til 22 forskellige stoffer i perioden uden, at der er fundet noget. eller organiske mikroforureninger i råvandet, ud over en organisk analyse i 1993 for BTEX og et par klorerede opløsningsmidler, hvor der er anvendt langt højere detektionsgrænser, end man gør i dag. En enkelt drikkevandsanalyse fra 22 for arsen på,4 µg/l viser, at arsen i råvandet ikke er et problem. Dette er også i overensstemmelse med, at arsenindholdet forventes at være lavt i miocænt sand. kvalitet udvalgte parametre. 36