Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Transkript

1

2 Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og COWI Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI Fotos Grundvandsgruppen Vejle Amt Produktion Medieafdelingen - Vejle Amt ISBN Indsatsplan for Snaptun

3 Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Snaptun-området Indledning Områdeafgrænsning Væsentlige problemstillinger Indsatser til beskyttelse af grundvandsressourcen og sikring af drikkevandsforsyningerne Fakta om Skjold, Glud og Snaptun indsatsområde Geologi, sårbarhed og indvindingsforhold Geologiske forhold og arealanvendelse Begravede dale Grundvandsmagasiner Områdets vandbalance og ressourceudnyttelse Vandværkets indvindingsoplande Grundvandskvalitet Kildepladsvurdering Sårbarhed Arealanvendelse og forureningskilder Byområder Landbrugsområder og landbrugsproduktioner SFL-område Ikke sløjfede brønde og boringer Kendte forureningskilder fra gamle industriaktiviteter Skov- og naturområder Kildehenvisninger Bilag Indsatsplan for Snaptun

4 Forord Vejle Amt har i Regionplan udpeget indsatsområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Indsatsområderne omfatter typisk et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og/eller indvindingsoplande til et eller flere vandværker. lokale samfunds interesse for og medvirken til sikringen af den bedst mulige vandforsyning er meget vigtig. I denne indsatsplan fremgår det, hvilke tiltag der skal gennemføres for at beskytte grundvandet i det særlige drikkevandsområde ved Snaptun. Fra de tre kildepladser Snaptun, Glud og Skjold er der tilladelse til indvinding af Formålet med indsatsplanen er at skabe overblik og m 3 grundvand pr. år. sammenfatte de grundvandsbeskyttende tiltag, der skal iværksættes for at sikre områdets grundvandsinteresser også på lang sigt. Indvindingsmulighederne for grundvand er generelt vanskelige i hele området og magasinerne er små og sårbare overfor forureningstruende aktiviteter. Det betyder at Indsatsplanerne beskriver hvem der har ansvar for indsatserne samt en tidsplan for iværksættelse af konkrete grundvandsbeskyttende handlinger. De nødvendige handlinger skabes gennem samarbejde med de berørte parter i et indsatsområde. En vedtaget indsatsplan skal betragtes som en aftale mellem de berørte parter. grundvandsressourcen fra blot et af de tre kildefelter vil være særdeles vanskelig at erstatte, såfremt det bliver forurenet. Derfor vurderes opretholdelse af vandindvindingen i området - også på lang sigt - som værende af stor lokal betydning, og Vejle Amt vil med denne indsatsplan sikre at grundvandsressourcen og drikkevandsindvindingerne bevares. Vejle Amt har valgt i videst muligt omfang at basere vandforsyningen på den decentrale vandforsyningsmodel. Denne model giver god spredning af indvindingerne, bedst mulig vandkvalitet og størst borgerinddragelse. Det Indsatsplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med Juelsminde Kommune, Snaptun - Glud - Skjold Vandværk og Amtet. Snaptun Glud - Skjold Vandværk Juelsminde Kommune Vejle Amt Indsatsplan for Snaptun

5

6

7

8

9 Grundvandsspejlet følger overordnet topografien i de 3 indvindingsoplande. Ved Snaptun Vandværk falder grundvandsspejlet fra syd mod Horsens Fjord i nord. Potentialet falder fra ca. kote 20 m i den sydlige del af oplandet til omkring kote 5 i den nordlige del. Grundvandspejlet ved Skjold ligger i ca. kote 30 m og ved Glud i ca. kote 25 m. I vandværksboringen nord for Skjold Vandværk er der smeltevandsand fra 12 til 26 m.u.t., og i en boring vest for er der fra 8-17 m.u.t. kalkholdig gruset smeltevandsand. Ved Glud er der 6 m moræneler over vekslende silt og sand. Magasinerne ved Skjold og Glud er meget terrænnære magasiner. Det har ikke være muligt gennem en normal kortlægning at se magasinerne. Under sårbarhedskortlægningen fremstår begge områder som meget sårbare, netop hvor grundvandsdannelsen sker. Der er derfor grund til at fastholde den indvindingsmængde ( m³ (Skjold) m³(glud)) der indvindes i dag. En øgning vil med stor sandsynlighed øge risikoen for infiltration af nitrat eller miljøfremmede stoffer. Kildeplads Min. grundvandsdannelse (ved 100 mm/år) Vandværkernes indvindingsoplande Indvindingsoplandet til Snaptun vandværk går mod NNØ ind under Snaptun by, mod syd næsten op til Stenegård og videre vestover mod Horsens fjord. Her efter drejer det mod N-Ø mellem fjorden og Strandgården, se fig. 2. I store dele af oplandet vil der være sandvinduer med grundvandsdannelse. Hovedparten af grundvandet til vandværket dannes dog forholdsvis lokalt i området ved vandværket. Boringer øst for Snaptun har ingen eller ringe kapacitet og vurderes at stå uden for det viste indvindingsopland. Boringer beliggende vest for dalen, har også ringe kapacitet og vurderes også at stå uden for det viste indvindingsopland. Indvindingsoplandet til undersøgelsesboringen ved Kæret, strækker sig cirkulært til aflangt mod syd rundt om boringen. Grundvandsdannelsen sker lokalt omkring boringen og lidt sydlig herfor, se fig. 4 og sårbarhedskortet fig. 6. Min. grundvandsdannelse (ved 200 mm/år) Indvindingsoplandene til Skjold og Glud vandværkerne er koncentreret inden for de sårbare arealer omkring boringerne. Indvindingsoplandene er revideret meget i forhold til tidligere på grund af den detaljerede geologiske kortlægning. De grundvandsdannende områder til de 2 vandværker knytter sig til sandvinduer, hvor der pågår en grundvandsdannelse. Hovedparten af grundvandet dannes lokalt tæt ved boringerne, hvilket fremgår af afsnitte om sårbarhed. Områdets vandbalance og ressourceudnyttelse Beregning af ressourceudnyttelsen for de 3 indvindingsoplande bygges på et konsekvent skøn. Med en grundvandsdannelse på mellem mm/år, kan der samlet fra de grundvandsdannende oplande indvindes mellem og m 3 /år. Arealet for grundvandsdannelse ved Snaptun er 0,5 km 2 og dermed ligger ressourcen på mellem m 3 /år. Ved Skjold er arealet hvor der dannes grundvand omkring 0,29 km 2, med en grundvandsdannelse på til m³/år. Ved Glud er det grundvandsdannende opland på 0,17 km², svarende til en grundvandsdannelse på til m³/år. Ved Kæret syd for Snaptun er det grundvandsdannende opland 0,33 km², hvilket svarer til en vandmængde på til m³/år. Tallene er listet i nedenstående tabel. Areal af grundvandsdannede opland indenfor OSD området Snaptun m³ m³ 0,5 km² Glud m³ m³ 0,17 km² Skjold m³ m³ 0,29 km² Kæret m³ m³ 0,33 km² Total m³ m³ 1,29 km² Total OSD 3 km² 10 Indsatsplan for Snaptun

10

11 til grænseværdien og indholdet vil sandsynligvis mindskes i forbindelse med vandbehandlingen. Der er da heller ikke fundet arsen over grænseværdien i drikkevandet. Arsenindholdet i den aktive boring bør dog følges fremover. Arsenindholdet ved Skjold og Glud er noget mindre end ved Snaptun. Dette kan skyldes at magasinet ikke har samme kontakt med det tertiære ler som ved Snaptun. Der er generelt ikke fundet miljøfremmede stoffer ved de 3 vandværker. Dog er en tidligere indvindingsboring ved Glud lukket pga. BAM (nedbrydningsprodukt fra pesticidet diclobenil (Prefix)), hvorfor der er grund til at passe ekstra på den eksisterende indvindingsboring DGU nr , der kun har 6 m beskyttende lerdække. Kildepladsvurdering Alle 3 vandværker er ringforbundne, hvilket giver en god forsyningssikkerhed. Vandværkerne fremtræder alle som velholdte og velfungerende. Indvindingsboringer har i løbet af 2005, få installeret en ny råvandsstation af betonkappe og stålhjelm over terrænet. Dette vil øge sikkerheden samt øge boringernes levetid og beskytte dem mod direkte nedsivning. Vandværket ved Snaptun har p.t. 3 aktive boringer: DGU nr , og Boringerne er fra henholdsvis 1957, 1971 og Kildepladsområdet, som ligger i udkanten af Snaptun by, er rigeligt stort og beplantet med græs og juletræer, som holdes uden brug af pesticider. Vandværket har vist interesse i både undersøgelsesboringen DGU nr og DGU nr Mindst interessant er DGU nr , fordi den indvinder fra samme magasin som vandværket henter fra i dag. Mest interessant er DGU nr , der ligger i skovområdet Kæret sydøst for Snaptun. Magasinet her er frit og grundvandet dannes omkring boringen. Arealet er p.t. beskyttet ved at skov og landbrug drives økologisk. Det vil være hensigtsmæssigt at beskytte arealet i dette område fremover og derved fremtidssikre drikkevandsforsyningen i området. Ifølge den første er vandkvaliteten god. Der er ikke fundet pesticider, nitrat eller andre miljøfremmende stoffer i råvandet. Filtret (225 mm) er i meters dybde. Boringen er iflg. brøndborer prøvepumpet med en ydelse på 68 m3/t i 2,5 time, med en følgende sænkning på 13,5 m. Tilbagepejlingen efter første minut viste 8,15 m sænkning og efter 150 min 4,35 m sænkning. Desværre viser disse sænkningstal kun lidt om de hydrauliske forhold i magasinet. Datagrundlaget er for spinkelt til at kunne drage nogle fornuftige konklusioner udfra. En prøvepumpning kan anbefales, hvor der moniteres i de nærtliggende boringer. Vandværket ved Glud har 1 aktiv indvindingsboring: DGU nr Boringen er fra Kildepladsområdet ligger tæt ved en transformatorstation og ellers er omkringliggende areal landbrugsareal. Vandværket ved Skjold har 2 aktive indvindingsboringer: DGU nr og DGU nr Boringerne er hhv. fra 1974 og Kildepladsområdet udgøres af landbrug. Senest har DGU nr (Skjold) fået renset råvandsrør og indsat ny pumpe. Vandkvaliteten var efterfølgende af god kvalitet. Boringen har fungeret siden Sårbarhed Ved Snaptun er det vanskeligt at zonere arealet mht. sårbarhed. Da grundvandet dannes over det meste af indvindingsoplandet og det ikke er dækket af et særligt tykt lerdække (3-10 m), som heller ikke er reducerbart ler alle steder, anses hele oplandet for at være meget sårbart overfor nitrat. Fundet af 98 mg/l nitrat i grundvandet i det øverste filter i undersøgelsesboring DGU nr , hvor det nederste filter ikke har nitrat, viser en stor sårbarhed. Reduktionsfronten overfor nitrat, vil bevæge sig nedad, hvis belastningen af nitrat fortsætter. Arealbeskyttelse vil kunne reducere mængden af nitrat i overfladen og derved mindske indtrængning til det nedre magasin. Et stærkt incitament for arealbeskyttelse er de erfaringer Snaptun vandværk selv har fra en boring, hvor der var et akut nitratproblem, indtil vandværket opkøbte arealet tæt omkring boringen. Derved nedbragte man nitratkoncentrationen og reddede drikkevandet. På fig. 6 ses de tre sårbarhedsgrader ringe, nogen og stor. Ringe sårbarhed defineres for arealer med lille forureningsrisiko. Arealer med nogen sårbarhed har mindre lerdække over magasinerne og dækker ofte områder hvorfra grundvandsdannelse foregår. Areal der har stor sårbarhed udtrykker magasiner som er terrænnære og ikke er dækket af reducerbart lerdække som f.eks. beskytter mod nitratnedsivning. Ved Skjold findes mod syd en boring uden lerdække og en boring med et lerdække på under 12 m findes mod nord. Skjold-området er tidligere udpeget som nitratfølsomt område, og denne udpegning bibeholdes. Arealet følger en del af indvindingsoplandet som her er revurderet i forhold til tidligere indvindingsopland. Mht. de miljøfremmede stoffer, navnlig pesticider, foreligger der endnu ikke klare retningslinier for udpegning af sårbare områder. Der arbejdes med metoder til kortlægning af pesticidfølsomme områder, hvor det er jordparametre, som organisk indhold, lerindhold og ph, samt hydrauliske forhold, som makroporer og umættet zone, der 12 Indsatsplan for Snaptun

12

13

14

15

16

17 ISBN