Arkæologisk lys. over Amos bog. Irak og Bibelen Kong Joash tavle - fabelagtig fup eller forbløffende fund? TEL udgives af Selskab for

Transkript

1 TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) Et spadestik dybere i Bibelens verden 2 Juni årgang Arkæologisk lys over Amos bog Irak og Bibelen Kong Joash tavle - fabelagtig fup eller forbløffende fund?

2 TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø Tlf.: Internet: Bank: Sydbank konto Norge: Den norske Bank Oversigtskort Geografiskelokaliteter relavante i forbindelse med artikler i dette TEL Damaskus Dan Hasor GENESARET SØ Megiddo Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.) Knud W. Skov, Carsten Vang Forsidefoto: Denne sfinks udskåret af elfenben er en ud af adskillige elfenbenudskæringer, som er blevet fundet i Nordrigets hovedstad Samaria. Den illustrerer profeten Amos anklage mod Israels herskere for at ligge på elfenbenslejer (Amos 6,4). Foto: BAR 11/5 (1985) km Middelhavet ISRAEL Samaria Gezer Betel Ashdod Jerusalem JUDA Ramat Rachel Tekoa Jordan Floden GILEAD Layout: Vindum Grafik, Tryk: Reklametryk, Herning Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. Gaza Lakish DET DØDE HAV Be'ersheba TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 140,- / norske kr. 140,- (For unge under 26 år: kr. 90,-). Abonnement opkræves via PBS først på året. Medlemsskab tegnes ved henvendelse til SBA. Selskabets bestyrelse: Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand), tlf.: cv@sba-dk.dk Ph.d.-stipendiat, cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: mhj@sba-dk.dk Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: vjj@sba-dk.dk Datamatiker Jens Bertel Nykjær, tlf.: jbn@sba-dk.dk Stud. theol Klaus Vibe, tlf.: kv@sba-dk.dk Cand. theol. Stine Ramati, tlf.: sr@sba-dk.dk Kuntillet 'Ajrud SYRIEN (ARAM) Karan Eufrat Korsabad Mosul (Nineve) Kalah ASSYRIEN Tigris Tikrit IRAN Damaskus Bagdad IRAK BABYLON Hilah (Babylon) Karbala JORDAN Kut Uruk Samawah Nassiriyah Ur KALDÆA Basra km KUWAIT Iraks grænse SAUDI ARABIEN Moderne navn Klassisk navn Tigris SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN Indholdsfortegnelse Amos og arkæologien side 3 Irak og Bibelen side 10 Boganmeldelse side 13 Kong Joash tavle side 14 Redaktørens square side 16

3 Amos og arkæologien af cand.theol. Jan Mortensen, dansk præst i Jerusalem Den bibelske arkæologi belyser på mange måder Skriften. Her vil vi se på en enkel bog i Bibelen, nemlig Amosbogen, og tage nogle af de steder frem, som bliver illustreret ud fra de arkæologiske fund. Vi er omkring 760 f.kr. Amos var fårehyrde og dyrkede morbærfigner i en afsides landsby i Juda. Men en dag kaldte Gud ham til at drage til Israel, til Nordriget, for at profetere mod dette land. Siden kong Salomos død havde Israels folk været spaltet op i to, Israel og Juda, Nordriget og Sydriget. Da Amos krydsede grænsen til Israel, havde dets konge Jeroboam II allerede haft magten i adskillige år. Amos kom til et land, som udadtil oplevede en voldsom fremgang. Gennem snart 40 år havde Israel haft overtaget i forhold til dets naboer aramæerne, som Israel i generationer havde været i krig med. Allerede kong Jeroboams far, Joash, havde haft held til at generobre dele af Israels land fra aramæerne, men det var Jeroboam, der udvidede landets grænser, så det efterhånden dækkede et område som på Salomos tid (2 Kong 14,25-26). En national stolthed voksede frem. Freden og de nye landområder betød, at landbrug og handel blomstrede. Konjunkturerne var stærkt opadgående. Men den nye velstand førte til grådighed. De rige i byerne førte et udsvævende luksusliv på bekostning af et stadigt fattigere flertal. Domstolene forværrede retsgrundlaget for almindelige mennesker. Det er dette samfund, Amos bliver kaldet til at profetere mod. Amosbogen Forfatter: Amos, en fårehyrde fra Tekoa i Juda Tid: kort efter 760 f.kr. Modtager: først Israel, siden Juda Budskab: Guds totale dom over sit folk p.g.a. magtmisbrug, social undertrykkelse og krænkelse af hans ordninger. 1,1: "Dengang Jeroboam, Joash søn, var konge i Israel" I 1904 fandt man et flot jaspis segl på Tel Megiddo. Det forsvandt senere i Istanbul, men man har stadig et aftryk. Teksten afslører, at seglet tilhørte en vis "Shema, Jeroboams tjener". Nu kender vi to konger i Israel ved navn Jeroboam. Jeroboam d. I var den general, der samlede ti af Israels stammer i et oprør mod Davids hus og udråbte sig selv til konge over Dette flotte segl tilhørte en af Jeroboam II s embedsmænd. Løvesymbolet signalerer måske noget om Israels selvbillede på Amos tid. Foto: Zev Radovan/BAR 26/1 (2000) Nordriget, "Israel" (931 f.kr.). Han lod opføre to alternative helligsteder til Jerusalem: Betel i syd og Dan i nord. Men det er nok ikke denne Jeroboam, som seglet henviser til. Forskerne daterer bogstavtyperne til det 8.årh.f.Kr. Shema må altså have været embedsmand for Jeroboam II (ca ), som var konge, mens Amos virkede i Israel. Jaspis: smykkesten i brune, røde, gule eller grønne farver. Det danske ord stammer fra det hebraiske jashpah. Måske afspejler Shemas smukke segl noget af den stolthed og selvsikkerhed, som rådede i samfundet på Amos' tid. Det kostbare materiale, som seglet er lavet af, og det kunstfærdigt udskårne løvebillede peger på, at Shema må have været en af Jeroboams højeste embedsmænd. Det var ikke alle, der gik rundt med sådan et segl og med sådan et symbol på magt indgraveret. Løvebilledet er inciterende. Mon ikke det giver os et indtryk af kongehusets selvforståelse? Israel er som en stærk, årvågen løve på spring til at tage sit næste bytte. Eller ligger der mere i det? Løven var jo netop det gamle symbol for Juda (1 Mos 49,9). Signalerer løven, at Israel ikke bare har brudt med Davids hus, men taget dets plads. Det er i Israel, at løvens storhed opfyldes ikke i Juda. Juda er 3

4 blot som en "tidsel" i forhold til "cedertræet" Israel, som Jeroboams far, Joash, havde udtrykt det (2 Kong 14,9). I det lys står Amosbogens indledning ekstra skarpt: "Herren brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han røsten". Det er sikkert netop løvens brøl, vi skal forestille os her, jf. Am 3,8: "Løven brøler, hvem frygter da ikke? Gud Herren taler, hvem profeterer da ikke". Løven brøler og den brøler ikke fra en af Jeroboams falske helligdomme i Nordriget, men fra Zion, fra Herrens tempel i Jerusalem, i Juda. Og løven brøler en knusende dom over Israels stolthed, grådighed og hykleri. Israel skal fældes. 1,3: "de tærskede Gilead med tærskeslæder af jern" Amos begynder med domsord over folkene omkring Israel. Aramæerne anklages for at tærske Gilead med "tærskeslæder af jern". Tærskepladsen lagde man gerne på en bakketop med en bar og flad klippegrund. En lille mur kunne bygges omkring den cirkelformede plads for at holde kornet samlet. Et æsel eller en okse blev så sat til at trække tærskeslæden rundt, indtil kernerne var skilt fra strå og avner. Tærskeslæden var oftest sammensat af træplader En træslæde med jern under bunden. Foto: Pictorial Library of Bible Lands med små skarpe sten på undersiden. En jernslæde ville være ekstra effektiv. Tærskeslæder har været anvendt i Mellemøsten helt op til moderne tid. Ikke sært at tærskning kunne blive et billede på sønderknusende krig. 1,4: "Derfor sender jeg ild mod Hazaels hus, den fortærer Ben-Hadads borge" Arams konger Hazael og Ben-Hadad er de eneste to konger, der nævnes ved navn i domsordene mod folkene og med god grund. Netop Hazael og hans Fragmenter af en stele, fundet på Tel Dan i Foto: BAR 23/4 (1997) søn Ben-Hadad havde hærget Israel voldsomt (2 Kong ). Her i Amos 1 er det dog kun landskabet Gilead, der trækkes frem (jf. 2 Kong 10,32-33). Både Hazael og Ben-Hadad kendes fra samtidige assyriske og aramæiske inskriptioner. I 1993 blev et enestående fund gjort på Tel Dan. Et fragment af en aramæisk sejrsstele blev fundet, og to stumper mere fundet i 1994 gjorde det muligt at afsløre forfatteren. Kongen praler nemlig med at have dræbt både kongen af Israel og kongen af Juda, og de to nye stumper bevarede nok af disse kongers navne til, at de kan identificeres som Joram af Israel og Akazja af Juda. Disse to konger omkom ifølge 2 Kong 9 netop i forbindelse med et slag mod Hazael i 841 f.kr. (omend ikke ved Hazaels hånd). Hazael rejste på et senere tidspunkt sin stele i Dan, som netop havde været en af Nordrigets nordlige bastioner. Her kunne folket til skræk og advarsel læse om, hvordan Hazael ud over at dræbe de to konger, "gjorde deres byer til ruiner og lagde landet øde". Sådan har Hazael på en måde selv efterladt sin underskrift under Amos' anklage i Am 1,4 mod aramæerne. På Amos' tid var Dan allerede indlemmet i Israel igen. Jeroboams far, Joash, tog efter alt at dømme Dan tilbage fra Ben-Hadad omkring 800 f.kr., efter at assyrerne havde pacificeret aramæerne. Udgravningen på Tel Dan antyder, at Joash har smadret Hazaels stele og brugt brudstykkerne som byggemateriale. Hele denne historie kunne jo tyde på, at Hazael og Ben-Hadad allerede havde fået deres straf, før Amos skriver sin profeti. Selv Damaskus var på et tidspunkt blevet overtaget af Jeroboam (2 Kong 14,28). Men det var altså ikke slut endnu. Damaskus skal ødelægges og aramæerne deporteres til Kir (geografisk ukendt), siger Amos (1,5). Ifølge 2 Kong 16,9 gik disse ord i opfyldelse blot 30 år efter Amos' virke: I 733/32 indtog assyrerkongen Tiglat-Pileser Damaskus og førte folket til Kir. Hans egne annaler bekræfter, at han slog Aram og deporterede befolkningen. 4 Amos og ar

5 Et lille kvaderstensalter fra Meggido (10 årh. før Kristus). Altre havde altid horn på hjørnerne. Foto: Steimatsky 3,14: "Den dag jeg straffer Israel for dets overtrædelser, lader jeg straffen ramme altrene i Betel; alterets horn hugges af og falder til jorden" Alterets horn havde en speciel betydning. Blodet fra ofrene skulle stryges på alterets horn (se f.eks. 2 Mos 29,12). Det er uvist, hvilken symbolik, der ligger til grund for hornene, men også kana'anæiske altre havde horn. At slå hornet af et alter betyder, at det bliver ubrugeligt. 3,15: "elfenbenshusene går til grunde" Der er selvfølgelig ikke tale om huse af elfenben, men om rigmandshuse, der har været dekoreret med elfenben. Der står i 1 Kong 22,39 om kong Akab, at han byggede "elfenbenshuset". Da Samarias akropolis blev udgravet i , fandt De assyriske konger, som bliver nævnt i denne artikel Tiglat-Pileser III: Salmanasser V: Sargon II: Sankerib: man en bygning med over 200 stumper af elfenbensudskæringer i fønikisk stil, og man gætter på, at det netop har været Akabs "elfenbenshus". Huset har også været i brug på Amos' tid. De fleste af de smukt udskårne fragmenter har dekoreret møbler. Når Amos i 6,4 taler om, at "de ligger på elfenbenslejer", skal vi altså forestille os en seng, der er udsmykket med elfenbensudskæringer. Det er naturligvis et udtryk for ekstravagant luksus. 6,7: "Derfor skal de føres bort i spidsen for landflygtige" I kap. 6 henvender Amos sig til "spidsen" af folket i Samaria. De vil så gerne gå foran og være forrest i alt. Fint... Det skal de også komme til. De skal gå i spidsen, når folket føres bort i eksil... og sådan endte det. Allerede i 733/32 fik Israel en forsmag. Assyrerkongen Tiglat-Pileser III indtog den nordlige del af Israel, og gjorde det til en assyrisk provins. For at sikre mod fremtidige oprør foretog Tiglat-Pileser en massedeportation af indbyggerne (2 Kong 16,19). Ved Tiglat-Pilesers død gjorde Samaria igen oprør. Det blev skæbnesvangert. I 722 blev Samaria indtaget efter tre års belejring af Salmanasser V. Sargon d. Det assyriske pres på Israel og Juda i tiden efter Amos 760 (ca.): Amos profeterer imod Israel 733: assyrerne erobrer Damaskus 732: assyrerne erobrer det meste af Israel 724: assyrerne belejrer Samaria 722: Samaria falder 720: Sargon II deporterer Samarias indbyggere 701: assyrerkongen Sankerib erobrer Lakish Fra assyrerkongen Sargon II s optegnelser: Da Samaria blev udgravet i , fandt man mange eksemplarer af elfenbensudskæringer, der bl.a. har udsmykket møbler. Her vises en kvinde i et vindue.foto: BAR 11/5 (1985) kæologien "Jeg kæmpede mod [Samarias indbyggere] med de store guders, mine herrers, kraft. Jeg regnede som bytte mennesker, sammen med deres stridsvogne og guder, som de stolede på... resten af dem bosatte jeg i midten af Assyrien. Jeg genbefolkede Samaria mere end før. Jeg bragte folk ind i det fra lande, som min hånd havde taget" Fra Hallo & Younger: The Context of Scripture (Leiden 2000),

6 Såddan kunne det have set ud, da de fornemme fra Samaria blev ført bort i spidsen for de landflygtige i 722. Dette relief fra Nineve skildrer en lignende situation fra Sankeribs erobring af Lakish i 701 f.kr. Foto: Pictorial Library of Bible Lands II kunne dog tage æren for det, da Salmanasser døde i 722. Han fortæller: "Jeg belejrede og indtog Samaria, indbyggere derfra førte jeg bort som bytte". Det fremgår også af hans annaler, at han bosatte krigsfanger fra andre lande i Samaria i deres sted. 2 Kong 17,5-6 og 24 giver et identisk billede. Denne politik betød, at Israels ti stammer forsvandt for altid. Vi har ikke bevaret billeder af Samarias erobring, men på et stort vægrelief i Nineve findes en slags tegneserie i sten af assyrerkongen Sankeribs belejring af Lakish i Juda i 701 f.kr. (2 Kong 18,13f). På dette relief kan man se, hvordan Sargons søn, Sankerib, fører indbyggere og bytte bort fra den besejrede by. Nogenlunde sådan kan det have set ud, da Samarias indbyggere blev ført i eksil 20 år tidligere. Det var især "spidsen" - eliten - man førte bort, for det var fra deres side, man kunne vente oprør. 8,1-2: Dette lod Gud Herren mig se: Der stod en kurv med frugt. Han spurgte: Hvad ser du, Amos? Jeg svarede: En kurv med frugt, og Herren sagde til mig: Enden er kommet for mit folk Israel... Amos' bog indholder fem domssyner. De skildrer i billeder, hvordan dommen over Israel nærmer sig. I 8,1-2 ser dommen ud til at være uafvendelig. Hvad er pointen med "en kurv med frugt"? På hebraisk er der et ordspil mellem "frugt" qajits og "ende" qets, men der er mere endnu. Ifølge GT begyndte kalenderåret med måneden Abib (senere "Nisan"), som ligger i marts/april, men høståret havde en anden rytme. Det begyndte i efteråret i Etanim (senere "Tishri"), der falder i september/oktober. I 1908 fandt man en inskription i Gezer. Den kan dateres til ca. 900 f.kr. En skoledreng har øvet sig på at skrive høstårets måneder ned. Månederne får her navn efter deres typiske landbrugsaktiviteter. Kalenderen begynder med efterårets to måneder 'asaf, "(oliven-) høst", og i foråret er der f.eks. en måned, der kaldes qatsir sorah, "byghøst". Det interessante for os er, at årets sidste måned hedder: qts (udtalt qets eller qajits): "frugt(-høst)". Når Amos ser en kurv med frugt, som et billede på enden, er det altså ikke bare på grund af ordspillet mellem "frugt" og "ende", men frugt varsler høstårets slutning, ja, "frugt" er navnet på høstårets sidste måned. Billedet forkynder skræmmende klart: "enden er nær"! Denne lille indskrift fra Gezer med en liste over årets måneder kaster lys over Amos syn af enden. Foto: Kantonschule Züricher Unterland 8,5-6: "I siger: Hvornår er nymånedagen forbi, så vi kan sælge korn, og sabbatten, så vi kan åbne kornsalget; vi vil gøre efaen lille og sekelen stor og bedrage med falsk vægt. Vi vil købe de svage for penge og den fattige for et par sandaler; vi vil sælge affalds-korn " Efaen var et rum-mål. Den fastlagte størrelse svarede til ca. 39,3 liter. Ved at gøre efaen lille, får kunderne mindre korn end angivet. En "sekel" ("vægt") var en vægt på ca. 11,17 gr. Denne vægt blev brugt til at veje de metal-stykker, som kunderne betalte med. Betalte man i sølv-stykker var 1 sekels vægt naturligvis mindre værd, end hvis man betalte i guld. Ved at gøre sekelen større og dermed tungere end den fast- 6 Amos og ar

7 Det hebraiske ord sekel står hen over denne bronze vægt fra det tidlige 8. årh. f.kr. Dette er den tidligste forekomst af ordet sekel uden for Bibelen. Foto: BAR 22/2 (1996) slåede vægt, ville folk komme til at betale mere sølv/guld, end den angivne pris. At "bedrage med falsk vægt" handler ganske simpelt om bevidst at veje forkert. Sådan beskriver Amos sælgernes snyd og grådighed. Et udtryk for det moralske forfald i Israel: De svindler sådan, at kunderne får mindre korn end pålydende for en højere pris end pålydende, og så er det oven i købet affaldskorn... 8,14: de som sværger ved Samarias syndeskyld En note i den danske bibeloversættelse foreslår, at "Samarias syndeskyld" "muligvis er en forvanskning af et gudenavn, Samarias Ashima"; men det er næppe sandsynligt. Af Hos 8,6 fremgår det, at der var en statue af en tyrekalv i templet i Samaria: "Samarias tyrekalv" (ligesom i Betel - Hos 10,5). Mon ikke det er den, Amos tænker på? Havde Moses ikke netop kaldt guldkalven "jeres synd, som I havde lavet" (direkte oversættelse af 5 Mos 9,21)? Tyrekalven var i kana'anæisk sammenhæng knyttet sammen med Ba'al. Ba'al var Denne 18 cm lange bronzestatue fra israelitisk dommertid blev fundet i Samarias bjerge. Det antages, at den har været en del af en bamah (en offerhøj), som er identificeret i nærheden. Når Amos taler om "Samarias syndeskyld" kan det være, han netop tænker på tyrekalven i templet der (jf. Hos 8,6). Foto (c) Steimatsky en storm- og krigsgud (lyn og torden, regn). Tyrekalven er et kraftfuldt symbol på både styrke og frugtbarhed. En tyrekalv i et Ba'alstempel kunne opfattes som Ba'als trone eller ganske enkelt repræsentere Ba'al selv. Kong Akab ( f.kr.) havde i sin tid bygget et Ba'alstempel i Samaria. Der var dengang 450 Ba'al-profeter og 400 Ashera-profeter ved hoffet (1 Kong 18,19). Disse blev ganske vist dræbt ved Elias' mellemkomst, og Ba'alstemplet blev ødelagt, men det kana'anæiske ukrudt blev aldrig De israelitiske konger, som omtales i artiklen Ca. 931 f.kr.: Salomo dør. Riget deles i to, Israel og Juda. Jeroboam I: Akab: Joram: Joakaz: Joash: Jeroboam II: helt ryddet af vejen. Selvom gudstjenesten fik Jahvenavn (Hos 4,15), forblev teologien og gudsbilledet ofte kana'anæisk. Det var i virkeligheden Ba'al de dyrkede (Hos 2,10; 14,4). Arkæologien bekræfter denne sammenblanding af Ba'al og Jahve (Herren). Under udgravningen af Samaria i 1910 blev der fundet 63 beskrevne potteskår (ostraca) i et rum i kongeborgen. De har formentlig været del af et told- og skatarkiv, som blev ødelagt i 722 f.kr. Interessant for os er, at de personnavne, der forekommer, i nogle tilfælde har -jaw (dvs. Jahve) som endelse, i andre tilfælde -ba'al. Samtidig bevidner disse ostraca, at Jahve-navnet ikke i sig selv er nogen garanti mod kana'anæisk tankegang: En person har f.eks. båret navnet: 'ægæljaw "Jahves kalv". I gjorde man nogle forbløffende fund i Kuntillet 'Ajrud, som ligger i den nordøstlige ende af Sinai-ørkenen. I en bygning, som har været i brug omkring f.kr., fandt man nogle påtegninger. På en krukke kunne man læse følgende: ljhvh shomron wl shrth - "til Samarias Jahve og til hans Asherah". Asherah er i kana'anæisk sammenhæng netop Ba'als gemalinde. Præcisionen "Samarias Jahve" afslører samtidig den typisk kana'anæiske lokalguds-tankegang. På en anden af krukkerne findes et typisk kana'anæisk motiv med to geder omkring et helligt træ. Ashera også kaldet Elat blev netop kæologien 7

8 afbilledet som et træ eller en pæl. I 2 Kong 13,6 læser vi, at der stadig var en Asherah-pæl i Samaria på Joakaz' tid omkring 800 f.kr. Den har sikkert også stået i Samaria på Amos' tid. Denne inskription fra Kuntillet Ajrud, skrevet hen over hovedet på den største af figurene, omtaler Samarias Jahve og hans Ashera. Tegning: P. Beck (Læs en uddybende forklaring på denne inskription i TEL 2/2000) Amos nævner hverken Ashera eller Ba'al. Han kommer aldrig tættere end til udtrykket: "Samarias syndeskyld". Hans hovedfokus er det etiske forfald, men ad den vej afslører han til gengæld, at Israel kun tilbeder Jahve af navn. Bag Israels grådighed, stolthed og udbytning af den svage stikker den kana'anæiske tyrekalv sit grimme hoved frem. 8,14: "Så sandt din gud lever, Dan" Siden 1966 har der været udgravninger i gang på Tel Dan i det nordlige Israel. Der er gjort mange imponerende fund. Et af de mest betydningsfulde er afdækningen af et stort kult-anlæg. Udgraverne fandt her en platform, hvis ældste del netop identificeres som den helligdom, Jeroboam d. I lod opføre i Dan som modstykke til Jerusalem (1 Kong 12,26-30). Anlægget er senere blevet restaureret og udvidet, bl.a. af Jeroboam II, efter at Dan blev erobret tilbage fra aramæerne. Helligdommen på Amos' tid inkluderer en otte meter bred trappe, som leder op til en ca. 19 x 19 m. bred platform. Det er uvist om platformen har udgjort en bamah (en offerhøj i fri luft), som udgraverne antyder, eller om den var fundamentet for en tempelbygning. Under alle omstændigheder skal man nok forestille sig, at det var her guldkalven stod. Nedenfor højen var der et stort kult-kompleks domineret af et 5 x 6 m. bredt alter. Man fandt fundamenterne og en del af trapperne op til alteret, samt ét af alterets store horn. 8,14: "... og som siger: Så sandt din skytsgud lever, Be'ersheba " Under udgravningen af Tell es-seba' ( ), som gerne identificeres med Be'ersheba, fandt man kvaderstenene fra et alter, som havde været genanvendt i en bygning fra d. 8/7. årh. f.kr. Alteret kan meget vel have været i brug på Amos' tid og har måske netop været en del af den helligdom, han henviser til. Bygning af et alter i tilhuggede sten strider mod budet i 2 Mos 20,25. Men har folk fra Nordriget virkelig valfartet til et helligsted i Be'ersheba i det sydlige Juda? Her kan vi vende tilbage til de føromtalte fund i Kuntillet 'Ajrud. De keramik-typer, der blev fundet på stedet, afslørede forbindelse til både Juda og Israel, men ikke bare det. Nogle inskriptioner har personavne, som ender på - jaw, hvilket var typisk for israelitiske navne, i stedet for -jahu, som var typisk for judæiske navne. Med fundet af inskriptionen "til Samarias Jahve..." var der ingen tvivl: folk fra Nordriget har tilbedt på dette sted langt syd for Israels grænse. Kuntillet 'Ajrud har formentlig været et helligsted på vejen mellem Gaza og Det røde Hav, som blev brugt af handelsrejsende fra både Israel og Judæa. Det er altså ikke spor underligt at Jerobam II udvidede helligstedet i Dan. Trappen op til platformen dateres gerne til hans tid. Det er muligt, at guldkalven har stået på denne platform. Foto: Pictorial Library of Bible Lands 8 Amos og ar

9 har de båret en endnu tungere overligger over døråbningen. Hele bygningen kunne blive berørt, hvis man væltede søjlerne. Dette rekonstruerede alter har stået i Be ersheba omkring Amos tid. Kan det have stået i den helligdom, som Amos henviser til? Foto: Jan Mortensen forestille sig folk fra Nordriget til gudstjeneste i Be'ersheba, sådan som Amos beskriver det. 9,1: "Jeg så Herren stå på alteret; han sagde: Slå til søjlehovederne, så dørtærsklerne ryster, og det falder sammen over hovedet på dem alle" Arkæologien et fascinerende vindue til Amos' tid Bibelens skrifter er hver for sig skrevet ind i en bestemt historisk, religiøs og kulturel sammenhæng. For at forstå denne sammenhæng er arkæologien så givende. Den kan på den mest fascinerende måde åbne et lille vindue til fortiden for os. Ofte kaster arkæologien lys over en ellers dunkel og uklar pointe; men mere end noget andet giver den os mulighed for at se og røre ved en bid af den verden, som var... f.eks. Amos'. En verden, som var meget anderledes end vores. Vi bliver i stand til at orientere os på en helt anden måde, når vi læser os igennem hans skrift, for nu kan vi se for os tærskeslæden, søjlerne, altrene, afgudsbillederne, møblerne, vægtene, o.s.v. Sådan er de eksempler fra arkæologiens skatkammer, som vi har fået gravet frem i denne artikel, med til at give Amos' bog kød og blod. Og så har vi i virkeligheden kun skrabet lidt i overfladen. Søjlehovede, som er faldet ned. Foto: Jan Mortensen Man har fundet en del søjlehoveder fra kongelige bygninger fra israelitisk kongetid. I Samaria alene fandt man syv. Andre blev fundet i bl.a. Megiddo, Hasor og Ramat Rahel. De ligner alle hinanden med små variationer. Dekorationen forestiller et stiliseret palmetræ et royalt symbol. Denne gruppe (som også omfatter søjlehoveder fra andre lande i området) kaldes gerne for proto-æoliske (eller proto-ioniske) kapitæler, fordi det antages, at de klassiske græske typer er en videreudvikling af disse. De tunge søjlehoveder har stået på solide kvadrestensbaser. Ofte kæologien ISRAELSMISSION Israelsmissionens avis informerer om mission blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den danske Israelsmission Nørregade Christiansfeld Tlf Giro

10 Irak og Bibelen Af Bryant G. Wood, Associates for Biblical Research Den massive mediedækning af krigen i Irak har medført, at mange er blevet godt bekendte med landet. Irak, der er på størrelse med Sverige, udgør landet Mesopo-tamien (græsk for "landet mellem floderne"). Floderne Tigris og Eufrat var afgørende for, at civilisationen opstod i dette område. Den østlige af de to floder, Tigris, ud-springer i det østlige Tyrkiet og løber forbi byerne Mosul (oldtidens Nineve), Tikrit, SYRIEN (ARAM) Damaskus JORDAN Karan BABYLON Karbala km Iraks grænse Moderne navn Klassisk navn Samawah Bagdad Hilah (Babylon) Uruk Nassiriyah Ur KALDÆA Bagdad, Kut og Basra. Eufrat begynder i det østlige Centraltyrkiet og løber forbi Karbala, Hilah (oldtidens Babylon) og Nassiriyah. Eufrat IRAK Korsabad Mosul (Nineve) Kalah ASSYRIEN Tigris Tikrit Kut IRAN SAUDI ARABIEN Tigris Basra KUWAIT Oldtidens højkultur Irak kaldes for "civilisationens vugge". Man har her fundet vidnesbyrd om det tidligste skriftsystem, storbyer, litteratur, smedjearbejde, videnskab, medicin og forretningsliv i stil med det, der genspejles i Bibelen (1 Mos 2,14; 4,21-22; 10,10-11; 11,1-5). Vor moderne kultur har mange af sine rødder i oldtidens Irak. Bibelske navne for den sydlige del af oldtidens Mesopotamien inkluderer Sinear (oldtidens Sumer), Kaldæa og Babylon - og i den nordlige del finder vi Assyrien. Oldtidens sprog i dette område blev skrevet med kileformede tegn indprentet med en kileformet pind i lertavler og bliver kaldt akkadisk, efter byen Akkad. Denne by er en af den række byer, som ifølge Bibelen er grundlagt af Nimrud. Det gælder også de fleste byer, som omtales i det følgende (1 Mos 10,10-11). Irak er relevant Der er titusinder arkæologiske udgravninger i Irak. Vi skal her blot forsøge at udpege de væsentligste med bibelsk relevans - samt nævne nogle af de fund, der er gjort de forskellige steder. Fundene har primært forbindelse til patriarktiden (den tidlige bronzealder til begyndelsen af mellembronzealderen) og perioden vedr. det delte kongedømme (jernalderen). Ur Ca. 15 km. sydvest for Nassiriyah ligger byen Ur, kendt som Abrahams hjemby. Han emigrerede fra Ur Resterne efter zigguratten (tempeltårnet) i Ur. Det er formentlig bygget i Urs storhedstid under det 3. dynasti i Ur (der sluttede ca f. Kr.). Foto: Michael Luddeni 10 Irak og Bibelen

11 til Karan i det sydlige Tyrkiet, og derfra til Kanaan (1 Mos 11,31; 12,4-5). Her er der udgravet vidnesbyrd om, at der på Abrahams tid var en højtstående kultur i Ur. Oftest ses den restaurerede ziggurat (tempeltårn), på hvis top der var et tempel for måneguden Nanna eller Sin, som et af de væsentligste vidnesbyrd. Navnet på den babyloniske vicekonge Belshassar (Dan 5) fandtes for første gang i en tekst, der blev fundet ved et af templets fundamenter. Dette fund er af stor betydning for forståelsen af Dan 5 (læs mere om det i TEL 3-02). Babylon De vidtstrakte ruiner efter Babylon ligger ca. 8 km. nord for Hilad og ca. 40 km. syd for Bagdad. Babylon var hovedstad i det babyloniske imperium, der herskede over 'verden' fra f.kr. Fem af dets konger er nævnt i Bibelen: Merodak-Bal'adan (2 Kong 20,12), Nebukadnesar II s ødelæggelse af Jerusalem i 586 f.kr. (2 Kong etc.), Evil- Merodak (2 Kong 25,27-30; Jer 52,31-34), hærføreren, den senere konge Nergal-Sareser (Jer 39,3.13) og Belshassar (Dan 5). Mange vigtige fund er gjort i Babylon inklusiv det kongelige palads bygget af Nebukadnesar, lertavler med nøje beskrivelse af de rationer, som blev givet i fængslet til kong Jojakin og hans familie, der var bragt til Babylon som fanger (2 Kong 24,15), den babyloniske krønike med dens detaljerede beskrivelse af Jerusalems erobring ved Nebukadnesar d. 16. marts 597 f.kr., og Kyroscylinderen med optegnelserne af Babylons fald (som også er en opfyldelse af bibelske profetier) i 539 f.kr. med den efterfølgende udfrielse af fanger, så de kunne vende hjem til deres oprindelseslande, som det var tilfældet med mange af judæerne (2 Krøn 36,23; Ezra 1,2-4; 6,3-5). Uruk Ca. 40 km. øst for Samawah ligger Uruk. Udgravninger dér har vist, at det har været en af de tidligste byer i historien og er et af de vigtigste steder til at forstå den tidlige sumeriske kultur, der dominerede Sydirak før den assyriske og babyloniske, som kendes fra de fleste bibeltekster. Kileskrifttavle fra Babylon. Den fortæller om kong Nebukadnesars erobring af Jerusalem 16 marts 597 f.kr. (2 Kg 24,10-12). Foto: Michael Luddeni Rekonstruktion af porten til Nebukadnessars palads i Babylon. Det var her kong Jojakin og hans familie, der var bragt til Babylon som fanger (2 Kg 24,15), levede og døde. Foto: Michael Luddeni 11

12 Nuzi Nuzi var centrum for den hurritiske kultur. Vi er rykket nordpå, ca. 12 km. sydvest for Kirkuk, Iraks nordlige oliehovedstad. Hurritterne kaldes også for Horiter, Hiviter og Jebusitter i Bibelen. I Nuzi er der fundet omkring 3500 lertavler fra perioden f.kr. Mange af disse omhandler love og samfundsregler og giver noget af den bedst tilgængelige dokumentation for almindelig social, økonomisk og juridisk praksis i datidens verden. Tilfælde som at barnløse par kunne adoptere en slave som arving (1 Mos 15,2-3), få børn ved hjælp af en stedfortræder (1 Mos 16,1-2), velsignelser på dødlejet (1 Mos 27,27-29) og vigtigheden af husguder (1 Mos 31,19.30) finder illustrerende paralleller i disse tekster. Kalah Kalah, 32 km. sydøst for Mosul, er en af de tre byer, der kaldes den "Assyriske trekant". Sammen med Nineve og Korsabad var Kalah vigtige centre i det neo-assyriske rige, der dominerede Mellemøsten fra ca f.kr. En af de assyriske konger, der nævnes i Bibelen, havde sin hovedstad i Kalah: Tiglat- Pileser III - også kaldet Pul (2 Kong 15,19.29; 16,7.10). Ruinerne efter Tiglat-Pileser IIIs palads er blevet fundet. Der fandt man hans årsrapport, som rummede optegnelser fra hans togter mod Israel, som det omtales i 2 Kong 15,19-20 (740 f.kr) og 2 Kong 15,29 (732 f.kr.). Dertil kommer, at tre israelittiske konger, der betalte ham årsskat er nævnt (Menahem, Pekah og Hosea) samt en konge af Juda (Ahaz). Kalah var også hovedstad for en tidligere assyrerkonge, Salmaneser III, som ikke er nævnt direkte i GT. I dennes palads blev der gjort et helt særligt fund - den såkaldte sorte obelisk, der viser kong Jehu af Israel, der bøjer sig for Salmaneser III (841 f.kr.), idet han afleverer sin årsskat (denne obelisk vil blive behandlet i et senere nr. af TEL). Nineve Lige udenfor Mosul ligger Nineve. Murene står endnu i ca. 12 km. længde, så de afgrænser et område på hele 690 ha. Derudover har der været forstæder, der lå udenfor bymuren. Da Jonas i begyndelsen af 8. årh. kom dertil, tog det ham derfor 3 dage at krydse byen (Jon 3,3). Selvom Nineve omvendte sig ved Jonas' forkyndelse (Jon 3,5), var følgerne dog kortvarige. Assyrerne vendte snart tilbage til deres grusomme livsstil, og Gud bragte i sidste ende imperiet til fald - sådan som det er forudsagt hos profeterne Nahum og Sefanias. Rester af den gamle bymur ved Nineve samt en rekunstrueret del. Foto: John Curtis Sankeribs hovedstad Nineve var mest kendt som hovedstad for Sankerib - den største af de neo-assyriske konger. Dele af hans fantastiske paladsudsmykning er blevet udgravet. Den bestod af vægrelieffer med kongens bedrifter - alt sammen som udsmykning langs murene. Bibelen fortæller også om Sankeribs togt mod Juda i 701 f.kr. (2 Kong 18,13-19,36). I den assyriske version siger Sankerib, at han lukkede Hizkijah inde i Jerusalem "som en fugl i et bur". Han kunne ikke prale af at have erobret Jerusalem, men blev tvunget til at vende tilbage til Nineve (2 Kong 19,36). Hans vigtigste bedrift var indtagelsen af Lakish i 701 (2 Kong 18,14.17). Væggene i et helt rum i Sankeribs palads er reserveret til denne begivenhed. Reliefferne af byen og slaget, der smykkede væggene, kan nu ses 12 Irak og B

13 på Britisk Museum i London. Sankerib ses siddende på en trone, så han kan overskue en transport med slaver og bytte, der bringes væk fra byen. Et særligt fund De to næste konger, Asarhaddon og Assurbanipal (= Asnappar) omtales også i Bibelen i hhv. 2 Kong 19,37 og Ezra 4,10. Deres optegnelser nævner kong Manasse af Juda, at han leverede byggematerialer til Asarhaddons palads i Nineve og lejesoldater til Assurbanipals togt mod Egypten. Et af de mest bemærkelsesværdige fund i Nineve var Assurbanipals bibliotek. Det rummede omkring 1500 forskellige tekster og rituelle tavler. Det var her, det berømte Gilgamesh-epos den babyloniske 'syndflods'-beretning - først blev fundet. Korsabad Ved Korsabad, ca. 20 km. nordøst for Mosul, ligger Dur Sharrukin ("Sargons fæstning"). Sargon var regent over det assyriske imperium fra f.kr. Indtil 1847 var han kun kendt fra Es 20,1, hvor der siges "I det år, da assyrerkongen Sargon sendte sin hærchef til Ashdod, og han angreb byen og indtog den." Siden hans navn ikke forekom i ikke-bibelske tekster, begyndte forskere at antage, at Bibelens Sargon ikke var en virkelig konge, men måske et alias-navn for en anden assyrisk regent. Ironisk nok var Sargon den første assyriske konge, hvis navn blev læst på en assyrisk inskription. Det skete i 1847, da hans enorme palads med mere end 200 rum og 30 gårdspladser med relieffer, skulpturer og inskriptioner blev udgravet i Korsabad. Assyriske togter Sargon fortog 3 togter mod Palæstina-regionen - i 720, og i f.kr. I 720, efter Samarias endelige nederlag ved hans forgænger Salmaneser V, praler Sargon af at have sendt israelitter i landflygtighed og indlemmet nordriget Israel i Assyrien. 8 år senere, i , vendte han sin opmærksomhed mod filisterområdet. Iflg. Es 20,1 sendte han da sin hærchef mod Ashdod - og tvang Juda til at blive en vasalstat. Assyriske optegnelser bekræfter samtidig, at Sargon blev 'i sit land' - uden tvivl for at overvåge byggeriet af det store kongepalads i Korsabad. Iraks fremtid Irak rummer således kolossale arkæologiske fortidslevn. Mange af dem har direkte relevans for både den jødiske og den kristne verden. Derfor må vi håbe, at der snarest muligt bliver genoprettet så meget ro og orden i landet, så man kan genoptage de arkæologiske udgravninger samt genskabe mest muligt af det, der var udstillet på landets museer. Overs.: Knud W. Skov ibelen BOGANMELDELSE Titel: Pictorial Library of Bible Lands Pris for hele serien: 195 USD. com Pictorial Library of Bible Lands Denne samling af bibelske billeder med forbindelse til arkæologi, historie og geografi er intet mindre end enestående. Billederne findes på 9 CD-ROM'er, i alt mere end billeder i en højopløselig kvalitet dækkende langt de fleste bibelske lokaliteter i Israel, Jordan, Egypten, Tyrkiet, Grækenland og Rom. Dertil kommer billeder af kendte genstande og tekster fra de forskellige museer, f.eks. British Museum eller Louvre. Som noget helt nyt sælges også en CD med luftfotos af Juda og Jerusalem. Pictorial Library er unik af flere grunde: Den viser bibelske lokaliteter, som den almindelige bibellæser eller underviser aldrig har adgang til, f.eks. Shilo, filistrenes Gat eller profeten Jonas' hjemby. Den viser arkæologiske fund, som er meget svære selv at tage gode billeder af, f.eks. den nederste del af den bymur, som faldt for Josva og israelitterne. Og den viser skarpe billeder af lokaliteter i Grækenland, Tyrkiet eller Egypten, som man kun kender fra bøgerne. Ophavsmanden til serien, Todd Bolen, er bosiddende i Israel og har undervist i bibelsk stof gennem mange år. Serien er en virkelig værdifuld billedsamling for enhver, som skal undervise i den bibelske historie, eller som vil holde foredrag om de bibelske lokaliteter. Billederne kan bruges i forbindelse med PowerPoint fremvisning. Se nærmere beskrivelse af den på www. bibleplaces.com, hvor man kan se udvalgte billeder, og hvor serien også kan bestilles. Carsten Vang 13

14 Kong Joash tavle fabelagtig fup eller forbløffende fund? Af Carsten Vang, lektor i Gammel Testamente ved Menighedsfakultetet Alle bibelarkæologer drømmer om at kunne finde en inskription fra en af kongerne, der regerede i Jerusalem. Men trods omfattende udgravninger i denne by er ingen til dato dukket op. Og nogle forskere tolker dette som et tegn på, at den bibelske skildring af Jerusalem er mere eller mindre fantasifuld opdigt. For fire måneder siden sprang derfor en bombe i overført forstand: En avis offentliggjorde fundet af en inskription i Jerusalem, som skulle stamme fra en af kongerne i GT. Kong Joash af Juda ( f.kr.) beretter her om, hvordan hele folket samlede penge ind til Guds hus. Kongen sørgede derefter for, at hele templet med dets tilbygninger, porte og forgårde blev sat i stand. Flere formuleringer i teksten minder slående om beretningen i 2 Kong 12. Desværre er tavlen ikke fundet ved en arkæologisk udgravning. Den er dukket op på det sorte marked for oldsager. Skænderi for åbent tæppe Fagfolk har lige siden skændtes om, hvorvidt tavlen er ægte eller uægte. Hvis den skulle vise sig at være ægte, giver tavlen den første direkte og uimodsigelige bekræftelse af Salomos tempel. Tavlen udgør da et stærkt vidnesbyrd om, at Kongebøgerne bygger på gamle autentiske kilder. Hvis den modsat bliver afsløret som dygtigt udført humbug, må man konstatere, at bedrageres evne til at lave sofistikerede falsknerier har nået et omfang, så selv specialiserede geologer kan føres bag lyset. Hvis den er uægte, har nogen med omfattende indsigt i bibelsk sprog og arkæologisk forskning bevidst arbejdet på at bedrage den lærde verden. Mange af eksperterne inden for gammelhebraisk skrift er skeptiske. Nogle af bogstaverne er ganske vist fra det 8. århundrede f.kr. og minder slående om kong Mesha af Moabs sejrsstele (fra ca. 840 f.kr.). Men andre af bogstavformerne virker yngre. På den anden side kunne dette være et tegn på tavlens ægthed. Er det tænkeligt, at en falskner ville give sig til at blande skriftformer fra forskellige århundreder? Vi har ingen andre kongeinskriptioner fra det gamle Jerusalem. Derfor har vi heller ikke virkelige paralleller at sammenligne med. Det, at tavlens bogstaver og sprog falder uden for, hvad vi ellers kender, kunne være et argument for ægtheden. Geologerne ved Geological Survey of Israel har studeret tavlen indgående. De er overbeviste om dens ægthed: Den ultratynde hinde på tavlen patinaen dækker alt, også revner. I patinaen fandt de mikroskopiske klumper af rent guld, noget som ellers ikke findes i Jerusalem området. Desuden sporede de partikler af kulstof. Disse kan dateres til f.kr. Tavlen er altså ældre end dette tidspunkt. Tavlen må have ligget længe i jord, som har været fyldt med forbrændte rester fra en stor bygning, hvis vægge har indeholdt små rester af guldbeklædning. Hertil svarer nogle arkæologer, at det ikke vil være noget problem at lave en sådan patina i et laboratorium. Guldet kan stamme fra den proces, hvor man har søgt at binde en kemisk blanding til tavlens overflade. Kulstoffet kan være taget fra et arkæologisk institut. Sådan bølger diskussionen frem og tilbage. Nye Mikrolaminar struktur: ultratynde lag, som fremkommer ved en mangeårig kemisk påvirkning. Thermoluminescens datering: metode til at efterprøve, hvornår en genstand har været udsat for voldsom varme. Er der antydning af voldsom varmepåvirkning, f.eks. i forbindelse med templets ødelæggelse i 586 f.kr.? 14 fabelagtig fup eller

15 videnskabelige undersøgelser har der ikke været foretaget siden offentliggørelsen af fundet. Ingen har vidst, hvor tavlen befandt sig. Tavlen fundet Dette har nu ændret sig dramatisk. I marts måned stormede det israelske politi flere varelagre i Tel Aviv, hvor de fandt oplysninger, som ledte dem til tavlen. Det viser sig, at disse bygninger var lejet af den mand, Oded Golan, der også ejer den berømte Jakobs benkiste, som vi beskrev i sidste nummer af TEL. Han indvilligede til sidst i at overgive tavlen til politiet. Omstændighederne omkring tavlen bliver mere og mere mystiske. Selv benægter han vedholdende, at han ejer den. I øvrigt brækkede tavlen i to dele langs en gammel revne, mens den var i politiets varetægt. Nu er Joash-tavlen overgivet til Israels arkæologistyrelse. De har nedsat flere ekspertgrupper, som skal undersøge den grundigt. Den vil blive analyseret med de nyeste dateringsmetoder. Man kan bl.a. efterprøve, om patinaen har en mikrolaminar struktur, sådan som naturlig patina vil have det. Det vil også være ønskeligt at foretage en thermoluminescens undersøgelse af tavlen. Forhåbentlig kan meget af tvivlen omkring ægtheden efterhånden blive ryddet af vejen. Er den et enestående falsum? Eller udgør den det forbløffende fund, som mange har sukket efter, og som vil sætte forholdet mellem Bibelen og den arkæologiske videnskab ind i et helt andet lys. TEL vil følge denne sag nøje og redegøre for de videnskabelige undersøgelser af tavlen, så snart resultaterne kendes. LÆS Ordet og Israel Israel er i centrum. TV og aviser interesserer sig for, hvad der sker i Israel. Med god grund! Ikke blot fordi politik, kulur og religion støder sammen i Israel, men først og fremmest fordi Israel er det folk og det land, Gud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af hans frelsesplan. Også i fremtiden vil Israel stå i centrum. Her skal der ske vigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst. En af de måder, DU kan holde dig orienteret om Israel på, er ved at læse månedsbladet Ordet og Israel. Læs bl.a. om: Aktuelle nyheder fra Israel De bibelske profetier Messianske jøder Arkæologi Nyt fra Ordet og Israels arbejde i Jerusalem og Tiberias Ring og bestil Ordet og Israel i dag forbløffende fund? 15

16 Redaktørens square En katastrofe af dimensioner I kølvandet på Irak-krigen er der opstået en kulturhistorisk katastrofe af dimensioner: En systematisk og efter alt at dømme særdeles velplanlagt plyndring af de irakiske museer har fundet sted. På nettet findes en lang række artikler, der beskriver denne tragedie i detalje. Nogle af artiklerne er skrevet af forskere, hvis arbejde var centreret omkring ældgamle indskrifter, gammel babylonsk kunst mv., hvilket nu er så godt som forsvundet. Ved selvsyn kan man på nogle netadresser (se nedenfor) se billeder af de ødelagte museer og ikke mindst fotos af de stjålne ting. Det efterlader ikke en uberørt. Iraks museer rummede uvurderlige levn fra de gamle sumeriske, assyriske og babyloniske kulturer, der trivedes i det område, der mere end noget andet fortjener betegnelsen civilisationens vugge. Det gør artiklen Irak og Bibelen inde i bladet også klart. Målet her er ikke at gå ind i den politiske diskussion om, hvis skyld det er, at det gik sådan. I stedet vil jeg gerne påpege, hvordan denne kedelige hændelse understreger arkæologiens og historiens utrolige betydning for vores liv og selvforståelse i dag. Den bærer vores fælles hukommelse og identitet, uden hvilken vi står nøgne tilbage. Den voldsomme og følelsesladede reaktion på plyndringen i Irak slår en lodret pæl igennem den moderne forestilling om, at vi ikke kan udtale os objektivt om historiske spørgsmål, men altid selv skaber historien med egne subjektive tolkninger. Reaktionen understreger, at vi er mere end, hvad vi selv konstruerer. Vores liv, verden og kultur er en del af en historisk række konkrete hændelser, vi fx via nøje omgang med arkæologiske levn faktisk kan udtale os om. Morten Hørning Jensen (ansv.red.) Se mere om ødelæggelserne her: BIBELENS EGEN KRONOLOGI ARKÆOLOGISKE PERIODER 3300 f.kr ÆLDRE BRONZE 2000 f.kr MELLEM BRONZE c : Patriarkernes tid 1550 f.kr YNGRE BRONZE c : Israelitterne i Egypten c : Indvandrings- og dommertid 1200 f.kr JERNALDEREN I og II ( & ) c. 1000: Kong David c. 955: Salomos tempel c. 722: Samarias fald 586 f.kr PERSISK TID c. 586: Jerusalems fald c : Eksil i Babylon c. 537/525: Hjemkomst fra eksilet 331 f.kr HELLENISTISK TID 63 f.kr ROMERSK TID I c. 7 f.kr.: Jesu fødsel c. 30 e.kr.: Jesus korsfæstes 135 e.kr ROMERSK TID II c. 135 e.kr.: Jerusalem genopbygges som Aelia Capitolina. Jøder formenes adgang til byen. HENVISNINGER TIL TEL 2, 2003 Side 9 Irak og Bibelen ca f.kr. Side 14 Joashtavlen ca. 812 f.kr. Side 3 Amos og Arkæologien ca. 760 f.kr. Side 11 Irak og Bibelen ca. 597 f.kr.