Amos og arkæologien. 1,1: "Dengang Jeroboam, Joash søn, var konge i Israel"

Transkript

1 Amos og arkæologien af cand.theol. Jan Mortensen, dansk præst i Jerusalem Den bibelske arkæologi belyser på mange måder Skriften. Her vil vi se på en enkel bog i Bibelen, nemlig Amosbogen, og tage nogle af de steder frem, som bliver illustreret ud fra de arkæologiske fund. Vi er omkring 760 f.kr. Amos var fårehyrde og dyrkede morbærfigner i en afsides landsby i Juda. Men en dag kaldte Gud ham til at drage til Israel, til Nordriget, for at profetere mod dette land. Siden kong Salomos død havde Israels folk været spaltet op i to, Israel og Juda, Nordriget og Sydriget. Da Amos krydsede grænsen til Israel, havde dets konge Jeroboam II allerede haft magten i adskillige år. Amos kom til et land, som udadtil oplevede en voldsom fremgang. Gennem snart 40 år havde Israel haft overtaget i forhold til dets naboer aramæerne, som Israel i generationer havde været i krig med. Allerede kong Jeroboams far, Joash, havde haft held til at generobre dele af Israels land fra aramæerne, men det var Jeroboam, der udvidede landets grænser, så det efterhånden dækkede et område som på Salomos tid (2 Kong 14,25-26). En national stolthed voksede frem. Freden og de nye landområder betød, at landbrug og handel blomstrede. Konjunkturerne var stærkt opadgående. Men den nye velstand førte til grådighed. De rige i byerne førte et udsvævende luksusliv på bekostning af et stadigt fattigere flertal. Domstolene forværrede retsgrundlaget for almindelige mennesker. Det er dette samfund, Amos bliver kaldet til at profetere mod. Amosbogen Forfatter: Amos, en fårehyrde fra Tekoa i Juda Tid: kort efter 760 f.kr. Modtager: først Israel, siden Juda Budskab: Guds totale dom over sit folk p.g.a. magtmisbrug, social undertrykkelse og krænkelse af hans ordninger. 1,1: "Dengang Jeroboam, Joash søn, var konge i Israel" I 1904 fandt man et flot jaspis segl på Tel Megiddo. Det forsvandt senere i Istanbul, men man har stadig et aftryk. Teksten afslører, at seglet tilhørte en vis "Shema, Jeroboams tjener". Nu kender vi to konger i Israel ved navn Jeroboam. Jeroboam d. I var den general, der samlede ti af Israels stammer i et oprør mod Davids hus og udråbte sig selv til konge over Dette flotte segl tilhørte en af Jeroboam II s embedsmænd. Løvesymbolet signalerer måske noget om Israels selvbillede på Amos tid. Foto: Zev Radovan/BAR 26/1 (2000) Nordriget, "Israel" (931 f.kr.). Han lod opføre to alternative helligsteder til Jerusalem: Betel i syd og Dan i nord. Men det er nok ikke denne Jeroboam, som seglet henviser til. Forskerne daterer bogstavtyperne til det 8.årh.f.Kr. Shema må altså have været embedsmand for Jeroboam II (ca ), som var konge, mens Amos virkede i Israel. Jaspis: smykkesten i brune, røde, gule eller grønne farver. Det danske ord stammer fra det hebraiske jashpah. Måske afspejler Shemas smukke segl noget af den stolthed og selvsikkerhed, som rådede i samfundet på Amos' tid. Det kostbare materiale, som seglet er lavet af, og det kunstfærdigt udskårne løvebillede peger på, at Shema må have været en af Jeroboams højeste embedsmænd. Det var ikke alle, der gik rundt med sådan et segl og med sådan et symbol på magt indgraveret. Løvebilledet er inciterende. Mon ikke det giver os et indtryk af kongehusets selvforståelse? Israel er som en stærk, årvågen løve på spring til at tage sit næste bytte. Eller ligger der mere i det? Løven var jo netop det gamle symbol for Juda (1 Mos 49,9). Signalerer løven, at Israel ikke bare har brudt med Davids hus, men taget dets plads. Det er i Israel, at løvens storhed opfyldes ikke i Juda. Juda er 3

2 blot som en "tidsel" i forhold til "cedertræet" Israel, som Jeroboams far, Joash, havde udtrykt det (2 Kong 14,9). I det lys står Amosbogens indledning ekstra skarpt: "Herren brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han røsten". Det er sikkert netop løvens brøl, vi skal forestille os her, jf. Am 3,8: "Løven brøler, hvem frygter da ikke? Gud Herren taler, hvem profeterer da ikke". Løven brøler og den brøler ikke fra en af Jeroboams falske helligdomme i Nordriget, men fra Zion, fra Herrens tempel i Jerusalem, i Juda. Og løven brøler en knusende dom over Israels stolthed, grådighed og hykleri. Israel skal fældes. 1,3: "de tærskede Gilead med tærskeslæder af jern" Amos begynder med domsord over folkene omkring Israel. Aramæerne anklages for at tærske Gilead med "tærskeslæder af jern". Tærskepladsen lagde man gerne på en bakketop med en bar og flad klippegrund. En lille mur kunne bygges omkring den cirkelformede plads for at holde kornet samlet. Et æsel eller en okse blev så sat til at trække tærskeslæden rundt, indtil kernerne var skilt fra strå og avner. Tærskeslæden var oftest sammensat af træplader En træslæde med jern under bunden. Foto: Pictorial Library of Bible Lands med små skarpe sten på undersiden. En jernslæde ville være ekstra effektiv. Tærskeslæder har været anvendt i Mellemøsten helt op til moderne tid. Ikke sært at tærskning kunne blive et billede på sønderknusende krig. 1,4: "Derfor sender jeg ild mod Hazaels hus, den fortærer Ben-Hadads borge" Arams konger Hazael og Ben-Hadad er de eneste to konger, der nævnes ved navn i domsordene mod folkene og med god grund. Netop Hazael og hans Fragmenter af en stele, fundet på Tel Dan i Foto: BAR 23/4 (1997) søn Ben-Hadad havde hærget Israel voldsomt (2 Kong ). Her i Amos 1 er det dog kun landskabet Gilead, der trækkes frem (jf. 2 Kong 10,32-33). Både Hazael og Ben-Hadad kendes fra samtidige assyriske og aramæiske inskriptioner. I 1993 blev et enestående fund gjort på Tel Dan. Et fragment af en aramæisk sejrsstele blev fundet, og to stumper mere fundet i 1994 gjorde det muligt at afsløre forfatteren. Kongen praler nemlig med at have dræbt både kongen af Israel og kongen af Juda, og de to nye stumper bevarede nok af disse kongers navne til, at de kan identificeres som Joram af Israel og Akazja af Juda. Disse to konger omkom ifølge 2 Kong 9 netop i forbindelse med et slag mod Hazael i 841 f.kr. (omend ikke ved Hazaels hånd). Hazael rejste på et senere tidspunkt sin stele i Dan, som netop havde været en af Nordrigets nordlige bastioner. Her kunne folket til skræk og advarsel læse om, hvordan Hazael ud over at dræbe de to konger, "gjorde deres byer til ruiner og lagde landet øde". Sådan har Hazael på en måde selv efterladt sin underskrift under Amos' anklage i Am 1,4 mod aramæerne. På Amos' tid var Dan allerede indlemmet i Israel igen. Jeroboams far, Joash, tog efter alt at dømme Dan tilbage fra Ben-Hadad omkring 800 f.kr., efter at assyrerne havde pacificeret aramæerne. Udgravningen på Tel Dan antyder, at Joash har smadret Hazaels stele og brugt brudstykkerne som byggemateriale. Hele denne historie kunne jo tyde på, at Hazael og Ben-Hadad allerede havde fået deres straf, før Amos skriver sin profeti. Selv Damaskus var på et tidspunkt blevet overtaget af Jeroboam (2 Kong 14,28). Men det var altså ikke slut endnu. Damaskus skal ødelægges og aramæerne deporteres til Kir (geografisk ukendt), siger Amos (1,5). Ifølge 2 Kong 16,9 gik disse ord i opfyldelse blot 30 år efter Amos' virke: I 733/32 indtog assyrerkongen Tiglat-Pileser Damaskus og førte folket til Kir. Hans egne annaler bekræfter, at han slog Aram og deporterede befolkningen. 4 Amos og ar

3 Et lille kvaderstensalter fra Meggido (10 årh. før Kristus). Altre havde altid horn på hjørnerne. Foto: Steimatsky 3,14: "Den dag jeg straffer Israel for dets overtrædelser, lader jeg straffen ramme altrene i Betel; alterets horn hugges af og falder til jorden" Alterets horn havde en speciel betydning. Blodet fra ofrene skulle stryges på alterets horn (se f.eks. 2 Mos 29,12). Det er uvist, hvilken symbolik, der ligger til grund for hornene, men også kana'anæiske altre havde horn. At slå hornet af et alter betyder, at det bliver ubrugeligt. 3,15: "elfenbenshusene går til grunde" Der er selvfølgelig ikke tale om huse af elfenben, men om rigmandshuse, der har været dekoreret med elfenben. Der står i 1 Kong 22,39 om kong Akab, at han byggede "elfenbenshuset". Da Samarias akropolis blev udgravet i , fandt De assyriske konger, som bliver nævnt i denne artikel Tiglat-Pileser III: Salmanasser V: Sargon II: Sankerib: man en bygning med over 200 stumper af elfenbensudskæringer i fønikisk stil, og man gætter på, at det netop har været Akabs "elfenbenshus". Huset har også været i brug på Amos' tid. De fleste af de smukt udskårne fragmenter har dekoreret møbler. Når Amos i 6,4 taler om, at "de ligger på elfenbenslejer", skal vi altså forestille os en seng, der er udsmykket med elfenbensudskæringer. Det er naturligvis et udtryk for ekstravagant luksus. 6,7: "Derfor skal de føres bort i spidsen for landflygtige" I kap. 6 henvender Amos sig til "spidsen" af folket i Samaria. De vil så gerne gå foran og være forrest i alt. Fint... Det skal de også komme til. De skal gå i spidsen, når folket føres bort i eksil... og sådan endte det. Allerede i 733/32 fik Israel en forsmag. Assyrerkongen Tiglat-Pileser III indtog den nordlige del af Israel, og gjorde det til en assyrisk provins. For at sikre mod fremtidige oprør foretog Tiglat-Pileser en massedeportation af indbyggerne (2 Kong 16,19). Ved Tiglat-Pilesers død gjorde Samaria igen oprør. Det blev skæbnesvangert. I 722 blev Samaria indtaget efter tre års belejring af Salmanasser V. Sargon d. Det assyriske pres på Israel og Juda i tiden efter Amos 760 (ca.): Amos profeterer imod Israel 733: assyrerne erobrer Damaskus 732: assyrerne erobrer det meste af Israel 724: assyrerne belejrer Samaria 722: Samaria falder 720: Sargon II deporterer Samarias indbyggere 701: assyrerkongen Sankerib erobrer Lakish Fra assyrerkongen Sargon II s optegnelser: Da Samaria blev udgravet i , fandt man mange eksemplarer af elfenbensudskæringer, der bl.a. har udsmykket møbler. Her vises en kvinde i et vindue.foto: BAR 11/5 (1985) kæologien "Jeg kæmpede mod [Samarias indbyggere] med de store guders, mine herrers, kraft. Jeg regnede som bytte mennesker, sammen med deres stridsvogne og guder, som de stolede på... resten af dem bosatte jeg i midten af Assyrien. Jeg genbefolkede Samaria mere end før. Jeg bragte folk ind i det fra lande, som min hånd havde taget" Fra Hallo & Younger: The Context of Scripture (Leiden 2000),

4 Såddan kunne det have set ud, da de fornemme fra Samaria blev ført bort i spidsen for de landflygtige i 722. Dette relief fra Nineve skildrer en lignende situation fra Sankeribs erobring af Lakish i 701 f.kr. Foto: Pictorial Library of Bible Lands II kunne dog tage æren for det, da Salmanasser døde i 722. Han fortæller: "Jeg belejrede og indtog Samaria, indbyggere derfra førte jeg bort som bytte". Det fremgår også af hans annaler, at han bosatte krigsfanger fra andre lande i Samaria i deres sted. 2 Kong 17,5-6 og 24 giver et identisk billede. Denne politik betød, at Israels ti stammer forsvandt for altid. Vi har ikke bevaret billeder af Samarias erobring, men på et stort vægrelief i Nineve findes en slags tegneserie i sten af assyrerkongen Sankeribs belejring af Lakish i Juda i 701 f.kr. (2 Kong 18,13f). På dette relief kan man se, hvordan Sargons søn, Sankerib, fører indbyggere og bytte bort fra den besejrede by. Nogenlunde sådan kan det have set ud, da Samarias indbyggere blev ført i eksil 20 år tidligere. Det var især "spidsen" - eliten - man førte bort, for det var fra deres side, man kunne vente oprør. 8,1-2: Dette lod Gud Herren mig se: Der stod en kurv med frugt. Han spurgte: Hvad ser du, Amos? Jeg svarede: En kurv med frugt, og Herren sagde til mig: Enden er kommet for mit folk Israel... Amos' bog indholder fem domssyner. De skildrer i billeder, hvordan dommen over Israel nærmer sig. I 8,1-2 ser dommen ud til at være uafvendelig. Hvad er pointen med "en kurv med frugt"? På hebraisk er der et ordspil mellem "frugt" qajits og "ende" qets, men der er mere endnu. Ifølge GT begyndte kalenderåret med måneden Abib (senere "Nisan"), som ligger i marts/april, men høståret havde en anden rytme. Det begyndte i efteråret i Etanim (senere "Tishri"), der falder i september/oktober. I 1908 fandt man en inskription i Gezer. Den kan dateres til ca. 900 f.kr. En skoledreng har øvet sig på at skrive høstårets måneder ned. Månederne får her navn efter deres typiske landbrugsaktiviteter. Kalenderen begynder med efterårets to måneder 'asaf, "(oliven-) høst", og i foråret er der f.eks. en måned, der kaldes qatsir sorah, "byghøst". Det interessante for os er, at årets sidste måned hedder: qts (udtalt qets eller qajits): "frugt(-høst)". Når Amos ser en kurv med frugt, som et billede på enden, er det altså ikke bare på grund af ordspillet mellem "frugt" og "ende", men frugt varsler høstårets slutning, ja, "frugt" er navnet på høstårets sidste måned. Billedet forkynder skræmmende klart: "enden er nær"! Denne lille indskrift fra Gezer med en liste over årets måneder kaster lys over Amos syn af enden. Foto: Kantonschule Züricher Unterland 8,5-6: "I siger: Hvornår er nymånedagen forbi, så vi kan sælge korn, og sabbatten, så vi kan åbne kornsalget; vi vil gøre efaen lille og sekelen stor og bedrage med falsk vægt. Vi vil købe de svage for penge og den fattige for et par sandaler; vi vil sælge affalds-korn " Efaen var et rum-mål. Den fastlagte størrelse svarede til ca. 39,3 liter. Ved at gøre efaen lille, får kunderne mindre korn end angivet. En "sekel" ("vægt") var en vægt på ca. 11,17 gr. Denne vægt blev brugt til at veje de metal-stykker, som kunderne betalte med. Betalte man i sølv-stykker var 1 sekels vægt naturligvis mindre værd, end hvis man betalte i guld. Ved at gøre sekelen større og dermed tungere end den fast- 6 Amos og ar

5 Det hebraiske ord sekel står hen over denne bronze vægt fra det tidlige 8. årh. f.kr. Dette er den tidligste forekomst af ordet sekel uden for Bibelen. Foto: BAR 22/2 (1996) slåede vægt, ville folk komme til at betale mere sølv/guld, end den angivne pris. At "bedrage med falsk vægt" handler ganske simpelt om bevidst at veje forkert. Sådan beskriver Amos sælgernes snyd og grådighed. Et udtryk for det moralske forfald i Israel: De svindler sådan, at kunderne får mindre korn end pålydende for en højere pris end pålydende, og så er det oven i købet affaldskorn... 8,14: de som sværger ved Samarias syndeskyld En note i den danske bibeloversættelse foreslår, at "Samarias syndeskyld" "muligvis er en forvanskning af et gudenavn, Samarias Ashima"; men det er næppe sandsynligt. Af Hos 8,6 fremgår det, at der var en statue af en tyrekalv i templet i Samaria: "Samarias tyrekalv" (ligesom i Betel - Hos 10,5). Mon ikke det er den, Amos tænker på? Havde Moses ikke netop kaldt guldkalven "jeres synd, som I havde lavet" (direkte oversættelse af 5 Mos 9,21)? Tyrekalven var i kana'anæisk sammenhæng knyttet sammen med Ba'al. Ba'al var Denne 18 cm lange bronzestatue fra israelitisk dommertid blev fundet i Samarias bjerge. Det antages, at den har været en del af en bamah (en offerhøj), som er identificeret i nærheden. Når Amos taler om "Samarias syndeskyld" kan det være, han netop tænker på tyrekalven i templet der (jf. Hos 8,6). Foto (c) Steimatsky en storm- og krigsgud (lyn og torden, regn). Tyrekalven er et kraftfuldt symbol på både styrke og frugtbarhed. En tyrekalv i et Ba'alstempel kunne opfattes som Ba'als trone eller ganske enkelt repræsentere Ba'al selv. Kong Akab ( f.kr.) havde i sin tid bygget et Ba'alstempel i Samaria. Der var dengang 450 Ba'al-profeter og 400 Ashera-profeter ved hoffet (1 Kong 18,19). Disse blev ganske vist dræbt ved Elias' mellemkomst, og Ba'alstemplet blev ødelagt, men det kana'anæiske ukrudt blev aldrig De israelitiske konger, som omtales i artiklen Ca. 931 f.kr.: Salomo dør. Riget deles i to, Israel og Juda. Jeroboam I: Akab: Joram: Joakaz: Joash: Jeroboam II: helt ryddet af vejen. Selvom gudstjenesten fik Jahvenavn (Hos 4,15), forblev teologien og gudsbilledet ofte kana'anæisk. Det var i virkeligheden Ba'al de dyrkede (Hos 2,10; 14,4). Arkæologien bekræfter denne sammenblanding af Ba'al og Jahve (Herren). Under udgravningen af Samaria i 1910 blev der fundet 63 beskrevne potteskår (ostraca) i et rum i kongeborgen. De har formentlig været del af et told- og skatarkiv, som blev ødelagt i 722 f.kr. Interessant for os er, at de personnavne, der forekommer, i nogle tilfælde har -jaw (dvs. Jahve) som endelse, i andre tilfælde -ba'al. Samtidig bevidner disse ostraca, at Jahve-navnet ikke i sig selv er nogen garanti mod kana'anæisk tankegang: En person har f.eks. båret navnet: 'ægæljaw "Jahves kalv". I gjorde man nogle forbløffende fund i Kuntillet 'Ajrud, som ligger i den nordøstlige ende af Sinai-ørkenen. I en bygning, som har været i brug omkring f.kr., fandt man nogle påtegninger. På en krukke kunne man læse følgende: ljhvh shomron wl shrth - "til Samarias Jahve og til hans Asherah". Asherah er i kana'anæisk sammenhæng netop Ba'als gemalinde. Præcisionen "Samarias Jahve" afslører samtidig den typisk kana'anæiske lokalguds-tankegang. På en anden af krukkerne findes et typisk kana'anæisk motiv med to geder omkring et helligt træ. Ashera også kaldet Elat blev netop kæologien 7

6 afbilledet som et træ eller en pæl. I 2 Kong 13,6 læser vi, at der stadig var en Asherah-pæl i Samaria på Joakaz' tid omkring 800 f.kr. Den har sikkert også stået i Samaria på Amos' tid. Denne inskription fra Kuntillet Ajrud, skrevet hen over hovedet på den største af figurene, omtaler Samarias Jahve og hans Ashera. Tegning: P. Beck (Læs en uddybende forklaring på denne inskription i TEL 2/2000) Amos nævner hverken Ashera eller Ba'al. Han kommer aldrig tættere end til udtrykket: "Samarias syndeskyld". Hans hovedfokus er det etiske forfald, men ad den vej afslører han til gengæld, at Israel kun tilbeder Jahve af navn. Bag Israels grådighed, stolthed og udbytning af den svage stikker den kana'anæiske tyrekalv sit grimme hoved frem. 8,14: "Så sandt din gud lever, Dan" Siden 1966 har der været udgravninger i gang på Tel Dan i det nordlige Israel. Der er gjort mange imponerende fund. Et af de mest betydningsfulde er afdækningen af et stort kult-anlæg. Udgraverne fandt her en platform, hvis ældste del netop identificeres som den helligdom, Jeroboam d. I lod opføre i Dan som modstykke til Jerusalem (1 Kong 12,26-30). Anlægget er senere blevet restaureret og udvidet, bl.a. af Jeroboam II, efter at Dan blev erobret tilbage fra aramæerne. Helligdommen på Amos' tid inkluderer en otte meter bred trappe, som leder op til en ca. 19 x 19 m. bred platform. Det er uvist om platformen har udgjort en bamah (en offerhøj i fri luft), som udgraverne antyder, eller om den var fundamentet for en tempelbygning. Under alle omstændigheder skal man nok forestille sig, at det var her guldkalven stod. Nedenfor højen var der et stort kult-kompleks domineret af et 5 x 6 m. bredt alter. Man fandt fundamenterne og en del af trapperne op til alteret, samt ét af alterets store horn. 8,14: "... og som siger: Så sandt din skytsgud lever, Be'ersheba " Under udgravningen af Tell es-seba' ( ), som gerne identificeres med Be'ersheba, fandt man kvaderstenene fra et alter, som havde været genanvendt i en bygning fra d. 8/7. årh. f.kr. Alteret kan meget vel have været i brug på Amos' tid og har måske netop været en del af den helligdom, han henviser til. Bygning af et alter i tilhuggede sten strider mod budet i 2 Mos 20,25. Men har folk fra Nordriget virkelig valfartet til et helligsted i Be'ersheba i det sydlige Juda? Her kan vi vende tilbage til de føromtalte fund i Kuntillet 'Ajrud. De keramik-typer, der blev fundet på stedet, afslørede forbindelse til både Juda og Israel, men ikke bare det. Nogle inskriptioner har personavne, som ender på - jaw, hvilket var typisk for israelitiske navne, i stedet for -jahu, som var typisk for judæiske navne. Med fundet af inskriptionen "til Samarias Jahve..." var der ingen tvivl: folk fra Nordriget har tilbedt på dette sted langt syd for Israels grænse. Kuntillet 'Ajrud har formentlig været et helligsted på vejen mellem Gaza og Det røde Hav, som blev brugt af handelsrejsende fra både Israel og Judæa. Det er altså ikke spor underligt at Jerobam II udvidede helligstedet i Dan. Trappen op til platformen dateres gerne til hans tid. Det er muligt, at guldkalven har stået på denne platform. Foto: Pictorial Library of Bible Lands 8 Amos og ar

7 har de båret en endnu tungere overligger over døråbningen. Hele bygningen kunne blive berørt, hvis man væltede søjlerne. Dette rekonstruerede alter har stået i Be ersheba omkring Amos tid. Kan det have stået i den helligdom, som Amos henviser til? Foto: Jan Mortensen forestille sig folk fra Nordriget til gudstjeneste i Be'ersheba, sådan som Amos beskriver det. 9,1: "Jeg så Herren stå på alteret; han sagde: Slå til søjlehovederne, så dørtærsklerne ryster, og det falder sammen over hovedet på dem alle" Arkæologien et fascinerende vindue til Amos' tid Bibelens skrifter er hver for sig skrevet ind i en bestemt historisk, religiøs og kulturel sammenhæng. For at forstå denne sammenhæng er arkæologien så givende. Den kan på den mest fascinerende måde åbne et lille vindue til fortiden for os. Ofte kaster arkæologien lys over en ellers dunkel og uklar pointe; men mere end noget andet giver den os mulighed for at se og røre ved en bid af den verden, som var... f.eks. Amos'. En verden, som var meget anderledes end vores. Vi bliver i stand til at orientere os på en helt anden måde, når vi læser os igennem hans skrift, for nu kan vi se for os tærskeslæden, søjlerne, altrene, afgudsbillederne, møblerne, vægtene, o.s.v. Sådan er de eksempler fra arkæologiens skatkammer, som vi har fået gravet frem i denne artikel, med til at give Amos' bog kød og blod. Og så har vi i virkeligheden kun skrabet lidt i overfladen. Søjlehovede, som er faldet ned. Foto: Jan Mortensen Man har fundet en del søjlehoveder fra kongelige bygninger fra israelitisk kongetid. I Samaria alene fandt man syv. Andre blev fundet i bl.a. Megiddo, Hasor og Ramat Rahel. De ligner alle hinanden med små variationer. Dekorationen forestiller et stiliseret palmetræ et royalt symbol. Denne gruppe (som også omfatter søjlehoveder fra andre lande i området) kaldes gerne for proto-æoliske (eller proto-ioniske) kapitæler, fordi det antages, at de klassiske græske typer er en videreudvikling af disse. De tunge søjlehoveder har stået på solide kvadrestensbaser. Ofte kæologien ISRAELSMISSION Israelsmissionens avis informerer om mission blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår. Redaktør: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den danske Israelsmission Nørregade Christiansfeld Tlf Giro