Båndet. 2014/nr.5. luthersk missions højskole. 91. årgang oktober. I kald og stand... side 4 Retrætetur E14... side 8

Transkript

1 Båndet 91. årgang oktober 2014/nr.5 I kald og stand... side 4 Retrætetur E14... side 8 luthersk missions højskole

2 højskolen kort Andagt... Skolen opstod på baggrund af de vækkelser i slutningen af det 19. århundrede, som Luthersk Mission var en del af. Den ramme har sat præg på alt, hvad der sker på LMH. Det betyder, at vi både er en folkehøjskole og en bibelskole. Begge dele ses i vores værdigrundlag og vores historie.. 5 måneders bibel- og højskolelinje 10 måneders bibel- og højskolelinje bibel- og integrationslinje bibelskole med fokus på musik bibelskole med fokus på global mission lovsangslederuddannelse På LMH er der hvert år tre lange kurser: 5 måneders ophold efterår eller forår og et 10 måneders ophold, der starter om efteråret. Hvert kursus indeholder undervisning i både obligatoriske fællesfag, særlige linjefag og en række valgfag. Fællesfagene består af grundlæggende indføring i den kristne troslære, centrale bibelske skrifter og foredrag om alment menneskelige emner. Postadresse: Luthersk Missions Højskole Ansgarvej Hillerød Forstander: Henrik Nymann Eriksen Bank: Fax: Telefoner på skolen: Kontor: Køkken: lmh@lmh.dk NÅDE Syng en ny sang for Herren, syng for Herren, hele jorden! Syng for Herren, pris hans navn, forkynd hans frelse dag efter dag! Sl.96,1 2 Hvor er jeg dog glad for, at der står i bibelen at vi skal synge. Sangen har altid fyldt meget i mit liv, både i sorg og glæde. Der er mange sange som jeg er utrolig glad for og indimellem når jeg ikke magter så meget andet, så er det dejligt bare at lytte til en sang. Nogle gange kan en enkelt sangstrofe brænde sig fast og blive ved med at være i tankerne og det kan give fornyet glæde i livet. Et par linier fra en sang lyder sådan: Uanset hvor jeg går hen - og hvad jeg kom fra. Står der nåde over mig - med kærlig hilsen Far. Når jeg synger denne sang, bliver jeg bare så glad og utrolig taknemmelig til Gud. Tænk at hans nåde hviler over mig hele tiden. Uanset hvordan mit liv er, så er jeg dækket af Guds nåde. I Klagesangene kap. 3, vers står der: Herrens trofasthed er stor, hans barmhjertighed er ikke brugt op. Hans trofasthed er stor, hans nåde er ny hver morgen. (hvd) I vores liv er der intet, absolut intet, at komme til Gud med. Det synger vi om i en anden sang: Du ser på dig selv og på alt som er galt, og dermed du glemmer hvad Herren har talt... men så synger vi videre: Da han for dig døde, han soned for alt. Ja, ordet forkynder: Din synd er betalt... Det er et fantastisk budskab, som vi må være med til at bringe videre til jordens ende. På grund af den nåde, du har vist mig, på grund af din trofasthed hver dag, på grund af dit liv en evig kilde, på grund af din kærlighed, som gi r, kan jeg prise og love dig, Gud; kan jeg synge og råbe det ud: Din er æren, nu og evighed. Værdig, værdig er du, Jesus, frelser og Gud. (Fs 142) Lisbeth Frederiksen. 2 3

3 I kald og stand... Leder Der er næsten altid brug for, at flere vil gøre mere i de kristne menigheder. Der bliver talt om det fra talerstolene, og de færreste er i tvivl om det, men der mangler stadig ledere i børnearbejdet og andre steder. Hele sagen bliver let omgivet af en duft af dårlig samvittighed. En del af forklaringen er, at vi lever et travlt liv med store krav på arbejds markedet og i familierne. Derfor føler mange, at der ikke er overskud til at tjene Gud ved at tage opgaver på sig i missionshus eller kirke. Deraf den dårlige samvittighed. Der er ingen tvivl om, at behovet for, at nogle engagerer sig i tjenester i menigheden, er meget reelt. Men er det rigtigt, når vi føler, at vi ikke tjener Gud, hvis vi ikke har en opgave i menigheden? Nej! Et historisk perspektiv Da Luther trådte frem på scenen, understregede han, at vi ikke kun tjener Gud i menigheden, men i kald og stand. Med udtrykket kald og stand mente han i vores plads i familien og i samfundet. Vi er jo skabt til at leve i både samfundet og familien. Når vi derfor udfylder vores plads i hjem og samfund, så realiserer vi en væsentlig del af Guds plan med vores liv. Vi tjener vores medmennesker, men dermed tjener og ærer vi også Gud. Dette budskab var en stor lettelse for mange mænd og kvinder på reformationens tid. Nu behøvede de ikke at blive nonner eller munke for fuldt ud at tjene Gud. Kvinder, som var forhindret i klosterlivet, opdagede, at deres liv med børn, bagning, tøjvask og rengøring ikke var en hindring i at tjene Gud, men at de netop tjente ham i deres tjeneste for andre. Og mænd, som ikke kunne blive munk eller præst, kunne nu glæde sig over at tjene Gud som bager, smed og landmand. Det var en enorm lettelse og glæde at opdage, at det daglige liv i hjem og samfund var en tjeneste, som både var til næstens gavn og Guds ære. Denne gamle indsigt fra reformationens tid trænger vi til at genopdage i Anno 2014 I dag er der også travle mænd og kvinder, som føler, at de ikke kan tjene Gud, fordi der ikke er overskud til at engagere sig i menighedens forskellige opgaver. De magter kun at være nydere, fordi de bruger alle ressourcer på at klare deres pligter på arbejdet og i familien. Jeg tror, at der er nogle stykker, som føler, at de burde tjene Gud ved at tage opgaver på sig i menigheden, men de magter det ikke og går derfor omkring og føler sig som mislykkede kristne. Måske også med dårlig samvittighed. I den situation er det i allerhøjeste grad vigtigt at genopdage den gamle lutherske (og bibelske!) tanke om, at vi ikke kun kan tjene Gud i diverse menigheds og missionsaktiviteter, men at vi gør det ved at passe vores daglige arbejde i samfundet og i vores hjem. Vi har brug for at generobre tanken om, at livet i kald og stand er et liv til Guds ære og menneskers gavn. Sygeplejersken tjener Gud ved at tage sig så godt af sine patienter, som hun kan under den normering, som gælder på hendes afdeling. Tømreren tjener Gud ved at gøre sit arbejde godt, så kunden får det for pengene, der er blevet stillet i udsigt samtidig med, at skattevæsenet får sin retmæssige del. Den studerende ærer Gud ved at passe sine studier, så godt han kan, og forældre ærer Gud ved at tage sig godt af deres børn, så de ikke lider af misrøgt, men er trygge og ved, at de er elsket. Det hører også med til tjenesten for Gud i kald og stand at være en god kollega. En der løfter sin del af opgaverne, som er troværdig, omgængelig og taler ordentligt om andre. I det tjener og ærer vi Gud. Og vi kunne blive ved Det er et fantastisk perspektiv, der rulles op for os af den helt almindelige hverdag som dansker i Generobring Vi har brug for at generobre denne opmuntrende tanke. Ikke kun for at kunne håndtere vores dårlige samvittighed med at yde så lidt i missionshuset, men først og fremmest for at få løftet synet på vores hverdag med alle dens pligter. Det vil løfte det kristne perspektiv på vores hverdag og være en motiverende kraft for at leve godt i dagligdagens mange pligter og gøremål. Er det ikke fantastisk, at vi tjener og ærer Gud, fra børnene bliver vækket om morgenen, via afleveringen i børnehaven til jobbet i en offentlig eller privat virksomhed, ved indkøbet på vej hjem og mens aftensmaden bliver lavet og serveret. Tjeneste for Gud begynder ikke først kl 19.30, når arrangementet i missionshuset går i gang. Henrik Nymann Eriksen 4 5

4 Glimt fra skolen... Efterårsholdet E14 er i fuld gang! Det er som om, at elevstævnet sidst i august markerer den endelige overgang til hverdagen på efterårsholdene. Nu er vi virkelig på plads. I undervisningen er vi langt inde i de forskellige fags krinkelkroge, de forskellige udvalg er kommet i gang, og evangelisationsgrupperne på soldaterhjemmet i Høvelte og i Ellebækfængslet har været af sted flere gange. Disse og en række andre ting siger mig, at nu er vi virkelig i gang med E14. Samtidig er vi, når dette skrives midt i september, velsignet med en smuk indian summer, hvor temperaturerne kommer over 20 grader, og himlen er blå lige et vejr til en fodboldkamp og hyggesnak på terrassen. Næste store højdepunkt er studieturen til Tyrkiet i uge 42. Elevstævne I år var der flere med til elevstævne end normalt. Det skyldes især, at 40 års jubilarerne fra 1974 var meget store hold både dengang og i fremmødet den sidste lørdag i august, men også 50 års jubilarerne var mødt talstærkt op. Vi glæder os meget over fremmødet, men især over at den er udtryk for, at nogle tidligere elever ser tilbage på LMH som en vigtig tid i deres liv. Tidligere forstander Johannes Christensen deltog i elevstævnet for første gang i mange år til stor glæde for mange deltagere. En anden tidligere forstander, Hans Erik Nissen, var 60 års jubilar, så vi manglede kun Frits Larsen lørdag aften for at have alle LMHs forstandere med! Retrætetur Ugen efter elevstævnet var en alternativ uge, hvor det almindelige skema ikke blev fulgt. Den bød blandt andet på Lutherfilm, besøg på Frederiksborg Slot, mand/kvindetemadag og ikke mindst tre dages retrætetur til Hvidekilde lejren i Gribskov. Retræteturen blev indledt og afsluttet med en retrætevandring igennem skoven til og fra lejren. Dagene var præget af fastlagt stilletid til bøn, bibellæsning, læsning af kristen litteratur og refleksion. Hertil kom en dagsrytme indrammet af fire tidebønner bygget op over bibelske salmer samt andre sange, bibeltekster og bønner. Svenskeren Magnus Malm har udarbejdet et fint materiale til tidebønner, som vi benytter. Retræteturen har vist sig at være et vigtigt element i opholdet på LMH for ganske mange elever. Der sker noget med os, når vi i længere tid er alene med Gud uden at forstyrres. Det var også oplevelsen på dette års retræte. Nyt tag på spisesalen Vi har igennem flere år haft problemer med fugt i et hjørne af taget over spisesalen. Efter flere forgæves reparationer ved håndværkere har vi nu haft en lille ekspertgruppe til at se på sagen. De er nået frem til, at taget skal skiftes, inden skaden bliver alt for stor. I den forbindelse vil det flade tag blive afløst af et nyt tag med hældning. Vi satser på, at det er i orden inden vinteren. Mange elever Som jeg skrev i sidste nummer af Båndet, har vi mange elever på dette efterårshold, og det ser ud til at fortsætte til foråret. Mens jeg skriver dette midt i september, er der allerede tilmeldt 53 til forårsholdet, og det er rigtig mange i forhold til, hvad vi plejer at have på nuværende tidspunkt. Til jer, som har været med til at bede om elever til skolen, vil jeg derfor sige tak for hjælpen! Vi håber stadig, at der kommer endnu flere på F15, men derfor kan vi jo godt allerede nu glæde os over dem, som allerede har meldt sig. Bed om, at alle elever både på E14 og F15 må få stort menneskeligt og åndeligt udbytte af at gå på skolen. Henrik Nymann Eriksen 6 7

5 Retrætetur E14... kan være lang tid, især hvis man ikke har overvejet, hvad tiden skal bruges på. Derfor havde de fleste lånt bøger, hentet prædikener på nettet eller udset sig en bestemt bibeltekst på forhånd, hvilket betød, at der, da klokken havde passeret 14 kunne falde ro over hele lejren. Jeg selv brugte en del af stilletiden på at læse en bog, hvor de forskellige dele af det kristne liv blev gennemgået. F.eks. satte forfatteren fokus på gudstjenesten, de 10 bud og Fadervor. En af de ting der blev virkelig stor for mig var, hvor fanta stisk en bøn det er, som Jesus har givet os. I Fadervor får vi mod til at bede om ting, som vi ellers aldrig ville få mod til at bede om. F.eks. får vi lov til at bede: komme dit rige, som er en bøn om, at Guds rige må komme til os, og at Gud må skabe troen i vore hjerter. En anden del af turen var de daglige samlinger, morgen, middag og to gange om aftenen. Idéen var, at de fire samlinger skulle fungere som tidebønner, der følger døgnets rytme, som også praktiseres i klostre. Selvom det kunne være lidt udfordrende fortsat at bevare roen efter 2-3 timers stilhed, så syntes jeg at det var fedt at have bøn med hele dagen, og ikke kun begrænset til en aftenbøn. Ud over retræte-delen, så har turen også været med til at styrke det sociale fællesskab. Særligt torsdag aften var der rig mulighed for at nyde hinandens selskab, hvor der blev tændt op for bål, og der var mulighed for at lave snobrød og skumfiduser. Derudover er det fantastisk at have så mange jævnaldrende i nærheden, som man kan snakke med, både om tro, men også personlige udfordringer. Alt i alt har det været en rigtig givende tur. En enkelt spurgte dog bekymret om, hvornår køkkenpersonalet ankom. Andre igen (læs: et par svenskere) havde problemer til frokost, når nu der ikke var varme rester, men kun rugbrød. Heldigvis havde Thomas og Ulrik styr på stort set alt og formåede at skabe nogle gode rammer for hele turen. Som jeg skrev i starten, så havde Jesus, Guds søn, brug for stilletid - hvor meget mere har vi da ikke brug for det? Det er især, når vi er stille for Gud, at vi giver ham plads til at tale til os. Det er ikke altid let, men hvor er det bare utrolig givende og nødvendigt for et menneske. Jeg vil slutte af med et par vers fra Salme 121, hvor salmisten beskriver de store løfter vores Gud giver til hver enkelt af os. Selvom nogle måske fik blundet lidt i retræteturens stilletider, så falder Gud aldrig i søvn. Han er med dig til hver en tid! Han lader ikke din fod vakle, han som bevarer dig, falder ikke i søvn. Han, som bevarer Israel, falder ikke i søvn, han sover ikke. Cecilie Weis Petersen At have tid til at være stille for Gud, er en stor velsignelse. I Matthæusevangeliet 14,23 står der skrevet om, hvordan Jesus sender skarerne bort for ene at gå op på bjerget og bede. Han valgte bevidst at trække sig tilbage, for at have tid til stilhed med Gud. Dette var også hvad vi, efterårsholdet, fik lov til fra den 3. til den 5. september, hvor vi var på retrætetur på Hvidekilde. En tur som bl.a. indebar i alt 10 timers stilletid, retrætevandring gennem Gribskov, daglig morgen-, middag- og aftensamling og masser af hygge. Retræteturen startede onsdag klokken 9 med en vandring gennem Gribskov til Hvidekilde. Turen tog omkring 2 timer, hvilket betød, at der var masser af tid til enten at snakke med flere forskellige eller at nyde naturen og det gode vejr. Efter ankomsten til lejren skulle al bagagen slæbes ind (utroligt hvor meget 66 elever har brug for til 2 overnatninger), og alle skulle finde et sted at sove. Inden frokost var alle indkvarteret på lejren, og langt de fleste var blevet bekendt med legepladsens forskellige muligheder og lejrens gode rammer. Herefter kunne retræte-delen for alvor begynde. Efter en hurtig introduktion begyndte den første, tre-timer lange stilletid. Da de fleste boede på sovesale og derfor ikke kunne være alene på et værelse, var det helt perfekt, at himlen var skyfri, og det blev udnyttet i stor stil. Thomas og Ulrik havde hjemmefra forberedt os på, at tre timer 8 9

6 At takke sin Gud... Også dette efterår har jeg glæden af at undervise i Filipperbrevet. Jeg har gjort det på flere hold efterhånden, men oplever at blive stadig gladere for dette lille brev fra Paulus hånd, som han skrev fra sit fangenskab. Jeg vil i artiklen standse for et par forhold fra brevets begyndelse som har talt til mig. Har du tid kan du finde Bibelen frem og læse Fil 1,3-6 og grunde lidt over de vers! når man mindes Det første vi standser for er ordene i v3, som viser os, at Paulus takker sin Gud, hver gang han mindes de troende i Filippi. Han havde selv stiftet menigheden, da han ifølge ApG 16 kom til byen på sin 2. missionsrejse. En række år var nu gået måske år. Paulus sidder fanget i Rom og mindes dem. Det fører ham ind i takken til Gud. Paulus minde om dem hensætter ham ikke i nostalgisk svime, men han forbinder dem med Gud. Han ser menigheden som en gave fra Gud, og han har Gud at takke for dem! Fra det 4. kap. i brevet ved vi, at alt ikke var fryd og gammen i Filippi. Spændinger og uro var der også dér, og det bekymrede Paulus. Alligevel ligger takken øverst i hans sind. Det var ikke bare ham, der havde givet dem noget. De havde haft og havde stadig stor betydning for ham. De nærede omsorg for ham. Kun den levende takker dig, som jeg gør det i dag står der i Es 38,19 og det hører sandt kristenliv til at takke Gud også for mennesker. Menneskeligt set måtte Paulus undvære meget, som han sad der i fængslet. Vi kunne fristes til at tænke: hvilken forfærdelig situation for dig, Paulus! Men mennesker er blevet en rigdom for Paulus midt i hans trængsel. Måske Lydia eller en anden os ubekendt kvinde fra bedehuset uden for Filippi? En fangevogter fra det fængsel Paulus blev befriet fra. Eller nogen fra fangevogterens husstand? Så melder spørgsmålet sig: Hvem takker jeg Gud for? Nogen han brugte til at sende godt ind i mit liv? Som hjalp praktisk helt uden betaling? Én der sendte en hilsen. Én der bad for mig? Gud hjælper os ved at sende! Sende andre på vores vej. Ser du dem og takker Gud? for det fælles arbejde for evangeliet Ser vi nærmere efter, kan vi godt blive lidt mere konkret når det gælder årsagen til Paulus tak til Gud for menigheden. I v5 bliver det klart, at Paulus tak går hånd i hånd med hans glæde over, at de fra evangeliets første tid i Filippi var med i arbejdet for evangeliet. Prøv at lægge mærke til, at takken har plads ved siden af glæden i Paulus hjerte dér på fængselsgulvet! Tak og glæde hører sammen og styrker hinanden. Lige siden den dag Gud åbnede hjertet i Lydia ved bedehuset uden for Filippi, så hun blev frelst, har kraften fra Gud været til stede og arbejdet til andres frelse i byen og til opbyggelse i menigheden. Menigheden har stillet sig til rådighed for Guds kraft i evangeliet, så det har ført dem ind i arbejdet. Det minder os om Jesu ord: Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Matt 10,38 Der var et stykke arbejde der skulle gøres. Det er der stadig! Da vi blev kristne kom vi samtidig ind i tjenesten, som er et arbejde. Det arbejde, der skal gøres i Guds rige, har som udgangspunkt villighed til at være til rådighed for Gud. Det indebærer, at du må spørge Gud: Hvor vil du bruge mig? Hvem vil du sende mig til i dag? Hvordan kan jeg være din mund, dine hænder, dine fødder i dag? Arbejdet er fælles. Paulus så ikke sin missionærtjeneste som sin egen. Den var ikke hans i eksklusiv forstand, selvom han var udset til en særlig opgave af Gud. Altid forbandt han sin tjeneste med andre, som hjalp ham. Aldrig mit arbejde. Altid vores fælles arbejde i Guds tjeneste. Ingen skal alt alene. Gud udruster menighedens fællesskab til arbejde. Lad os bare et øjeblik tænke på den konkrete form for arbejde i Filippi, der gav sig udslag i den indsamling, de har foretaget til Paulus. De har gjort fælles sag med mig i min nød skriver han 4,14. At samle penge ind til arbejdet, så andre kan nås med Kristi ord er en afgørende tjeneste vi har fået. Som filipperne var fælles med Paulus i hans nød, er vi det med vore missionærer. han, som begynder og fuldender Paulus tak og bøn for menigheden skyldes endvidere, at han har en dyb tillid til Guds gerning i dem. Han udtrykker ikke nogen speciel tillid til mennesker her, men derimod til at Gud vil gøre den gerning færdig i dem, som han selv begyndte. Dette at Gud gør sin gerning fremdeles og indtil det sidste, kan naturligvis gå på arbejdet, dvs. på tjenesten i Guds rige i Filippi. Den er ikke og har aldrig været menneskeværk, men Guds arbejde gennem dem. Måske én og anden som læser dette tænker: Hvordan skal jeg holde ud i den tjeneste, Gud har betroet mig? Her er så mange hindringer også inde fra mig selv! Hør nu det: Gud har ikke tænkt at lade dig selv tage mere og mere over. Han vil gøre alt fortsat. Stil dig frimodigt til rådighed for ham. At Gud begynder og fuldender kan også handle om selve troens begyndelse og fuldendelse. Gud er begyndelsens Gud. 1 Mos 1,1. Han som skabte alle ting i begyndelsen, lader også troen begynde i os. Mens Paulus talte ordet om Jesus begyndte Gud troens liv i Lydia. Herren var den aktive. Hun fæstede lid til alle Paulus ord. Derefter åbnede hun sit hjem for Paulus og Silas. Troen er en gave, som Gud giver, når vi lytter opmærksomt til, hvad Jesus har gjort for os og tager det til os. Dermed begynder Gud. Mange tror, at så fortsætter man selv! Nu har man fået troen og må så selv bære den hele vejen hjem. Da bliver man træt i sin tro. Bliv i stedet ved med at høre evangeliet om Jesus som et barn. Lad Herren åbne dit hjertes øre igen og igen og skænke dig troen, så du begynder med ham igen. På den måde fuldender Herren sit værk i dig. Paulus havde tillid til, at Gud skulle fuldende sin gerning i dem indtil Kristi Jesu dag. I hele Bibelen sigtes der mod den dag. Herrens dag, Kristi Jesu dag. Den dag hvor Gud og hans virkelighed fylder det hele. En dag troen ser frem til med glæde og forventning og som den vakte, men uigenfødte, frygter. Paulus tak og bøn for menigheden og alt, han ser hos dem, har et håbets skær over sig. Nu er der arbejde og slid i livet og tjenesten. Nu lever vi i tro og kender samtidig de nedbrydende kræfter i os. Men på Kristi dag er alt fuldendt. Så er vi fremme og skal være sammen med Herren og med alle dem, der levede med Ham her i tiden. Thomas Wind 10 11

7 Boganmeldelser... Helliggørelse... Dette er det andet af tre små temastykker om helliggørelse At vokse som kristen... Det er vigtigt at skelne mellem retfærdiggørelse og helliggørelse. Når det gælder retfærdiggørelsen, så giver det ingen mening at tale om vækst. Retfærdiggørelsen er nemlig en erklæring uden for mig. Gud siger: Du er fri, ren og retfærdig, for Jesus har taget din plads, og du har fået hans! Når det derimod gælder helliggørelsen, så taler Bibelen meget om vækst. Helliggørelse er nemlig en proces, hvor der sker en forvandling i mig. Denne forvandling bevirker, at mit sind bliver præget mere og mere af Jesu sind. Det er ikke noget, jeg selv kan tage æren for, men noget, Gud virker gennem sin Hellige Ånd. Netop derfor formanes vi også til at leve i Ånden og ikke følge kødets lyst (Gal 5,16). Nøglen til forvandlingen er, at jeg får rettet min opmærksomhed mod Jesus og ser hans herlighed, som det forkyndes i 2 Kor 3,18: Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er. Det betyder ikke, at jeg bliver syndfri, så længe jeg lever på denne jord, for jeg skuer endnu i et spejl, i en gåde (1 Kor 13,12). Først den dag, hvor jeg skal se Jesus, som han er, skal jeg blive ligesom ham (1 Joh 3,2). At vokse som kristen er altså ikke, at jeg bliver større og større i mine egne øjne og tror mere og mere om mig selv. Nej, sand kristen vækst er, at Jesus bliver stor for mig, og at jeg, mens jeg vokser i afhængighed af ham, stiller mig til rådighed for ham med det liv og de evner, han har givet mig. Johannes Døber, som Jesus kalder den største blandt kvindefødte, vidner om sit forhold til Jesus med disse ord: Han skal blive større, jeg skal blive mindre. (Joh 3,30). Sand kristen vækst er, at jeg selv bliver mindre, og Jesus bliver større. Jeg har så let ved at blive optaget af min egen proces, og af, hvor megen frugt, jeg bærer. Det skyldes nok dybest set, at der er noget i mig, der gerne selv vil have ære og grund til stolthed overfor Gud. Men Jesus kalder mig ud af min selvoptagethed og ind i mødet med sig selv: Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. (Joh 15,5). Helliggørelsens dybeste hemmelighed er denne forening med Jesus.. Daniel Burgdorf Timothy Keller: Kongen Et portræt af verdens mest indflydelsesrige mand Credo sider Pris 249,95 kr. Timothy Keller er præst i New York og i disse år værdsat over hele verden for sin centrale forkyndelse af Jesus Kristus på en måde, som både er bibelsk og vedkommende for moderne mennesker. Hans prædikener høres i mange lande via internettet, og hans bøger er oversat til en række sprog. Derfor var det med en vis spænding og forventning, jeg satte mig til at læse den nyeste oversættelse til dansk. Bogen er en række bearbejdede prædikener over Markusevangeliet, som Keller guider os igennem for at tegne et troværdigt billede af Jesus. De 18 kapitler falder i to dele. Første del har overskriften Kongen og beskriver i udvalgte afsnit fra første del af Markusevangeliet Jesu virksomhed i Galilæa. Gradvis trækkes sløret til side for, hvem denne mand er. Anden del bærer overskriften Korset. Jesus forlader Galilæa og rejser mod Jerusalem med kors og opstandelse. Det er her både Markus og Keller når til deres klimaks. Selvom forløbet i bogen er fremadskridende, fornemmer man tydeligt, at hvert enkelt kapitel oprindelig har været holdt som en prædiken. Der er opbyggelige pointer hele vejen, både til trøst og afsløring af vores tendens til at søge lykke og frelse de forkerte steder. Stilen bærer præg af, at Keller taler til moderne mennesker i en af verdens store metropoler. Han skriver indsigtsfuldt, personligt, engageret og troværdigt. Omdrejningspunktet gennem hele bogen er ligesom i Markusevangeliet Jesu død og opstandelse og den enorme betydning, disse begivenheder har for os som mennesker i dag. Hans forkyndelse er på den måde både moderne og klassisk på samme tid. Et godt køb! Henrik Nymann Eriksen 12 13

8 Hilsen fra Kiabakari Bibelskole... Her på bibelskolen i Kiabakari i Tanzania går det godt. Det er fantastisk at være tilbage igen og at få lov til at undervise eleverne i Guds ord. 16 elever som af forskellige årsager er blevet til 14. Eleverne begyndte i januar måned og har tre semestre i løbet af året og afslutter nu sidst i november måned. En elev var blevet syg og kunne derfor ikke genoptage studiet, en anden elev er pludselig forsvundet, og ingen ved hvor han er, heller ikke hans familie. Han har haft kontakt med nogen i landsbyen og er derved kommet i dårlig selskab. De 14 elever tager rigtig godt imod i undervisningen. Jeg underviser i profeterne i Det gamle testamente, og så har jeg prædikenlære. To rigtig gode fag til at komme ind omkring de helt centrale ting i Guds ord, som lov og evangelium, dom og frelse, fortabelse og evigt liv m.m. Et lille træk fra klassen fra forleden dag; Vi læste om Jere mias kaldelse og det liv han kom fra, som ypperstepræst i templet. Så kom spørgsmålet, hvorfor blev han så bange, så han rystede, i mødet med Gud, da Gud kaldte ad ham til at blive profet, for han arbejdede jo i templet som ypperstepræst? Det gav jo en rigtig god anledning til at tale om omvendelse og om kald til tjeneste. Jeremias var ypperstepræst af navn, han kendte skrifterne og alle forordningerne ved templet og udførte dem med meget stor omhu. Han kendte bare ikke Gud som den levende Gud. Det var den Gud, der mødte ham midt i hans arbejde ved templet. Vi fik snakket lidt om det i klassen, hvor vigtigt det er at SE Jesus som vor frelser, at komme til kort med mit eget liv så jeg har brug for Jesus. Det er ikke nok at have et godt kendskab til Guds ord det må være liv. I den forbindelse kom jeg til at mindes en samtale, jeg havde med en elev fra et af de første elevhold tilbage i slutningen af 90 erne, da jeg var leder af skolen. Jeg gjorde det, at inden eleverne rejste fra skolen, havde jeg en personlig samtale med hver enkelt elev. Her i samtalen fortalte han mig, at han havde været leder af en større menighed på flere hundrede kristne. Tænk, sagde han, jeg har prædiket og undervist menigheden i tolv år uden at have kendt Jesus som sin personlige frelser. Han fortalte mig om, hvordan han havde mødt Jesus til frelse her på skolen. Det havde været en lang vej for ham men lykkelig var han, det strålede ud af hans ansigt. Ja, så er det hele besværet værd. Han er i dag præst i et af de andre stifter i Tanzania. Tænk hvor rigt og stort et arbejde vi i LM får lov at være en del af. Her er vi med til at forme og opbygge en kirke i Mara. En ledelse som skal finde sine egne ben at stå på. Så kan der godt være mange ting og forhold, som vi synes burde være anderledes, men en ting er sikkert Guds Rige vokser i Mara. Også selv om at der er steder, hvor arbejdet er gået tilbage. Hvor evangelister har opgivet, der manglede måske støtte, oplæring og opmuntring. Her i september er det 20 år siden, at vi begyndte at rydde området og gøre klar til byggeriet af bibelskolen. I årenes løb har der været mange mennesker inden om, både som elever, besøgende og som venner af skolen. Der er mennesker, som har mødt Jesus til frelse, andre igen har mødt ham til fornyelse i troen på Jesus, og et kald til tjeneste i Guds Rige lyder her. Når jeg tænker tilbage på, da vi startede, er der mange fantastiske minder som kommer frem. Det samme gør sig gældende, når jeg kommer rundt i nærområdet omkring skolen, og møder nogle af de mange mennesker, som var med på en eller anden måde ved opførelsen af skolen. Jo, Gud velsigner os rigt. I år har vi to klasser. Det er første årgang, som er her nu. Den anden klasse er elever, som er her på bibelskolen for fjerde år. De er i praktik ude i forskellige menigheder i 2 3 mdr. og kommer tilbage til skolen omkring første november. De skal være her i tre uger som afslutning på det fjerde år. Så kan de kalde sig diakoner eller med et andet ord hjælpepræster. Det er første gang, stiftet sammen med bibelskolen prøver det. Så bliver det rigtig spændende at se, hvor stor en forskel det evt. kommer til at gøre ude i menighederne, hvor der er en stor mangel på ledere. Maja og Erik Haahr Andersen 14 15

9 Elevstævnets jubilarer 25 års jubilarer - F89 40 års jubilarer - F74 25 års jubilarer - E89 40 års jubilarer - E

10 Elevstævnets jubilarer 60 års jubilarer års jubilarer års jubilarer års jubilarer års jubilarer

11 Møder ved LMH s lærere frem til den 31. december 23. oktober Henrik Nymann Eriksen Hillerød kirke 25. oktober 1. november Christian S. Maymann Discipelskolen, Israel 26. oktober Henrik Nymann Eriksen Ullerød LM 29. oktober Henrik Nymann Eriksen Nansensgade LMU 31. oktober Henrik Nymann Eriksen Hillerød kirke, Israelsmøde 31. oktober 2. november Mikkel Vigilius Viborg LM, Weekendlejr 2. november Daniel Burgdorf Nordvestkirken 2. november Daniel Burgdorf Ullerød LM 3. november Henrik Nymann Eriksen Hillerød Teenklub 6. november Ulrik Buch Lindehøj kirke 6. november Henrik Nymann Eriksen Kvistgaard LM 17. november Mikkel Vigilius Temadag for lærere, Solgården 18. november Ulrik Buch Kor/lovsang, Vestre fængsel november Ulrik Buch, Henrik Nymann Eriksen Kor/lovsang, Kortur 23. november Mikkel Vigilius Mørkøv LM 26. november Christian S. Maymann Tønder LM 27. november Daniel Burgdorf Esbjerg LMU 30. november Christian S. Maymann Kvistgaard LM 30. november Ulrik Buch Kor, Bethania Hillerød 4. december Christian S. Maymann Frederikssund Frimenighed 4. december Henrik Nymann Eriksen Amager LMU 7. December Christian S. Maymann Mørkøb LM 14. december Henrik Nymann Eriksen Bethania, Hillerød takke og bedeemner... Tak for: et vekbesøgt elevstævne at vi kan tjene Gud i vores daglige arbejde stort udbytte af retræteturen Bed for: et stort elevhold til foråret 2015 Maja og Erik Haahr Andersen og bibelskolen i Kiabakari hjælp til at se dem Gud sender på vores vej og at takke for dem Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber. Salme 121, 1 og 2. Båndet ISSN Udgivet af LMH s Elevforening Pris pr. år: kr. 95, Udkommer 6 gange årligt 15. februar, 15. april, 15. juni, 1. september, 15. oktober og 15. december. Redaktør: Henrik Nymann Eriksen Luthersk Missions Højskole Ansgarvej 2, 3400 Hillerød Tlf Foto: Ole Munch Kasserer og ekspedition: Lene Højgaard Jensen St. Lundgårdvej 79, Tjørring 7400 Herning Tlf.: E mail: lenehj@gmail.com Giro: Adresseændringer oplyses til ekspeditionen. Elevforeningens bestyrelse: Kurt Vibe Ruth Due Hansen Ruth Nielsen Harald Funch Kofoed Lene Højgaard Jensen Jacob Bach Christensen Bent Kjøller Hansen Michael Holm Mogensen Layout: 68design ved Kåre Roager 22 23

12 Afsender: Lene Højgaard Jensen St. Lundgårdvej Herning B Luthersk Missions Højskole / Ansgarvej 2 / 3400 Hillerød / tlf: / lmh@lmh.dk /