SPILDEVANDSPLAN

Transkript

1 SPILDEVANDSPLAN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SPILDEVANDSPLAN INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING KOMMUNENS MÅL MED PLANEN LOVGRUNDLAG SELSKABSDANNELSE FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING LANDSPLANDIREKTIV MILJØMÅLSLOVEN KOMMUNEPLAN VANDFORSYNINGSPLAN FFV SPILDEVANDS A/S MISSION, VISION OG MÅL FFV SPILDEVAND A/S MISSION, VISION OG MÅL KLOAKERING PRINCIPPER PERSPEKTIV OG PLAN HANDLEPLAN FOR KLOAKFORNYELSE HANDLEPLAN STATUS PLAN LEDNINGER LEDNINGSREGISTRERING STATUS PLAN KLOAKOPLANDE PLAN DET ÅBNE LAND NEDLÆGGELSE AF RENSEANLÆG SEPARATKLOAKERING I NR. BROBY ETABLERING AF EN REGNVANDSLEDNING I VEJLE

3 8. RENSEANLÆG STATUS PLAN NY STRUKTUR FOR KOMMUNENS SPILDEVANDSRENSNING STOP FOR SPILDEVAND TIL ODENSE KOMMUNE SLAMHÅNDTERING STATUS PLAN UDLØB, BASSINER OG BYGVÆRKER STATUS PLAN KLIMATILPASNING FREMTIDENS KLIMA NY FUNKTIONSPRAKSIS LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND (LAR) VANDMILJØ REGIONPLANEN MILJØMÅLSLOVEN DET ÅBNE LAND STATUS PLAN MILJØVURDERING MILJØRAPPORT NEDLÆGGELSE AF RENSEANLÆG STOP FOR SPILDEVAND TIL ODENSE KOMMUNE DET ÅBNE LAND SAMLET KONKLUSION ØKONOMI OG TIDSPLAN ADMINISTRATION BETALINGSVEDTÆGT TØMNINGSREGULATIV FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE TØMNINGSREGULATIV FOR SAMLETANKE SERVICENIVEAU I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPHÆVELSE AF TILSLUTNINGSRETTEN OG TILSLUTNINGSPLIGTEN TILSLUTNING NEDSIVNING REFERENCER

4 1. 1. INDLEDNING Faaborg-Midtfyn Kommune Spildevandsplan er den første spildevandsplan efter sammenlægningen af daværende Broby, Faaborg, Ringe, Ryslinge og Årslev kommuner. Planen skal sikre fælles rammer og regler for spildevandsrensningen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune Spildevandsplan afløser: Faaborg Kommune Spildevandsplan Broby Kommune Spildevandsplan Ringe Kommune Spildevandsplan Ryslinge Kommune Spildevandsplan Årslev Kommune Spildevandsplan Spildevandsplanen skal bidrage til opfyldelse af miljømål for vandmiljøet. Den skal samtidig medvirke til at sikre en god badevandskvalitet ved vores strande. I planen skal der tages højde for fremtidige klimatiske ændringer, der stiller nye krav til vores afløbssystemer. Den skal således sikre os bedst muligt imod oversvømmelser og opstuvning af spildevand. Spildevandsplanen handler især om spildevandsrensning i byer, spildevandsrensning i det åbne land og strukturændringer på spildevandsområdet. Planen indeholder desuden en kort redegørelse for fremtidens klima, der forventes at bringe kraftigere nedbør. Der introduceres en ny funktionspraksis (Skrift 27) for nedbørsafhængige afløbssystemer, der blandt andet tager højde for mere intensiv regn i fremtiden. Spildevandsplanen fordeler et trecifret millionbeløb til planperiodens kloakprojekter. Pengene skal fordeles, så de tilgodeser vores sundhed, vandmiljø, natur og badevandskvalitet bedst muligt. 1.1 KOMMUNENS MÅL MED PLANEN Kommunens overordnede mål med spildevandsplanen er at sikre borgerne et højt spildevandsbehandlingsniveau samt at medvirke til opfyldelse af nuværende og kommende miljømål. For at nå målene vil vi fokusere på en række områder indenfor spildevandsrensningen. Faaborg-Midtfyn Kommunes mål Vi vil sikre, at erhvervsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag baseret på bedst tænkelig teknologi og praksis og i respekt for vandområdernes miljømålsætning. Vi vil fortsat arbejde målrettet på at opfylde regionplanens målsætninger for vandmiljøet. Herefter vil vi arbejde målrettet på at opfylde vandplanernes målsætninger for vandmiljøet. Vi vil arbejde hen imod en effektiv struktur for spildevandsrensningen. Her tænkes specielt på renseanlæggenes geografiske placering i kommunen. Vi vil sikre borgerne bedst muligt overfor klimaforandringer. Vi vil fjerne mest muligt regnvand fra vores afløbssystemer og renseanlæg. Herunder skal vi aktivt søge muligheder for lokal afledning af regnvand. Regnbetinget udløb i Faaborg Fjord. Udløbet tilfører fjorden spildevand, når kloakken bliver overbelastet. Kommunen har en vision om at udløb af spildevand til vandmiljøet skal begrænses mest muligt (Foto Faaborg-Midtfyn Kommune TR). Vi vil i videst muligt omfang anvende alternative metoder til afledning af regnvand. 4

5 Perspektivperiode I denne plan indleder vi et langsigtet projekt, der til enhver tid skal sikre værdien af vores afløbssystemer. Der er blevet udarbejdet en 75 års handleplan for kloakfornyelse, som skal sikre os i mod et omfattende nedbrud af kloakker i midten af dette århundrede. Handleplanen for kloakfornyelse er en fortløbende proces i denne og i kommende spildevandsplaner. 1.2 LOVGRUNDLAG Ifølge Miljøbeskyttelsesloven skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. Lovens 32 angiver retningslinjer for planens indhold. 32 i Miljøbeskyttelsesloven 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, 3) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet, 4) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 6) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 7) hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, 32 i Miljøbeskyttelsesloven ven,, fortsat 8) afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og 9) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter stk. 1. Stk. 3. Spildevandsplanen må ikke stride mod kommuneplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 5. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. Spildevandsplanen udgør sammen med bl.a. miljøbeskyttelsesloven det juridiske grundlag for: - Meddelelse af påbud til ejendomme om tilslutning til den offentlige kloak i nye kloakoplande. - Meddelelse af påbud til ejendomme i eksisterende kloakoplande, der ændrer status i planperioden. - Meddelelse af tilladelse til udledning af renset spildevand fra renseanlæg til vandløb, søer eller havet. - Meddelelse af tilladelse til udledning af spildevand fra regnbetingede udløb til vandløb, søer eller havet. 5

6 - Meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning til ejendomme beliggende i det åbne land. Samlet lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven). LBK nr. 879 af 26/06/2010. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). BEK nr af 11/12/2007. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. LBK nr. 633 af 07/06/2010. Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). LBK nr af 20/10/2008. Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. LBK nr. 469 af 16/06/2009. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. LBK nr. 316 af 05/05/2004. Bekendtgørelse af lov om vandløb. LBK nr. 927 af 24/09/ SELSKABSDANNELSE Den 1. januar 2008 blev spildevandsbehandlingen adskilt fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Spildevandsforsyningsselskabet, der i dag har navnet FFV Spildevand A/S, er et datterselskab i holdingselskabet FFV Energi og Miljø A/S, som forestår flere af kommunens forsyningsopgaver. FFV Spildevand A/S ejer og driver alle tidligere offentlige spildevandsanlæg. Tidligere offentlige spildevandsanlæg omfatter renseanlæg, kloakledninger, pumpestationer m.m. I 2010 trådte lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold i kraft. Loven skal blandt andet sikre en spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen, og som drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugeren. FFV Spildevand A/S indberetter en gang årligt oplysninger om miljø-, service-, driftsforhold og økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet. Forsyningssekretariatet anvender oplysningerne til resultatorienteret sammenligning (benchmarking) med Danmarks øvrige forsyningsselskaber. I resten af spildevandsplanen omtales kommunens spildevandsforsyningsselskab som FFV Spildevand A/S. 6

7 2. 2. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 2.1 LANDSPLANDIREKTIV Regionplan for Fyns Amt blev ved strukturreformens vedtagelse ophøjet til landsplandirektiv. I forbindelse med den nye kommuneplan blev en del af regionplanens retningslinier overtaget af kommuneplanen, mens de resterende vil blive erstattet i de kommende vand- og naturplaner. Efter vand- og naturplanernes vedtagelse udgår regionplanen helt. Indtil vand- og naturplanernes vedtagelse er spildevandsplanlægningen derfor indrettet efter regionplanens målsætninger og retningslinjer. Stort set alle retningslinier i regionplanen om spildevandhåndtering og vandmiljø vil blive erstattet i vand- og naturplanerne. Regionplanen angiver retningslinier for spildevandsudledning, spildevandsrensning og spildevandsplanlægning i øvrigt. Retningslinierne skal medvirke til at sikre opfyldelse af regionplanens miljømål. Nedenfor angives regionplanens retningslinier om spildevandshåndtering. Retningslinie (Regionplan 2005-,, Fyns Amt). Det skal ved udformning af kommunens planlægning, herunder spildevandsplanlægningen, sikres, at de i regionplanen angivne målsætninger for vandområderne overholdes. For eksisterende spildevandsudledninger gælder derfor: For ukloakerede bysamfund i amtet skal spildevandsforholdene løses i overensstemmelse med vedtagne/aftalte tidsplaner mellem kommune og amt og i øvrigt med respekt for den vedtagne målsætning. Ukloakerede bysamfund, som i dag ikke er omfattet af specifikt vedtagne/aftalte spildevandsplaner mellem kommune og amt, og som udleder direkte eller indirekte til vandløb, søer eller nor målsat som fiskevand eller højere målsat, bør inden udgangen af 2005 have løst spildevandsforholdene ved som minimum biologisk rensning evt. med fosforfjernelse eller spildevandet må afskæres, opsamles eller evt. nedsives. For bysamfund beliggende i højest prioriterede områder, jf. Hovedkort 8, forudsættes det, at spildevandsforholdene er løst. Spildevand fra spredt bebyggelse (mindre end 30 PE) som udleder direkte eller indirekte til søer og moser samt følsomme og højt målsatte vandløb og nor, og hvor målsætningen ikke er opfyldt, skal opsamles, afskæres, nedsives eller som minimum gennemgå rensning svarende til renseklasse SO og renseklasse SOP for oplande til stillestående vandområder. Dette gælder for ejendomme beliggende inden for de med grønt markerede områder på Hovedkort 8. Områder, der på Hovedkort 8 er markeret med skravering er omfattet af renseklasse SOP. Inden for de udpegede oplande findes dog desuden et stort antal søer og moser, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at skravere oplandet. Ejendomme, der afleder spildevand til sådanne søer og moser, med et areal over 100 m 2, og hvor målsætningen ikke er opfyldt, er imidlertid også omfattet af renseklasse SOP. Med henvisning til Hovedkort 8 bør spildevandsforholdene for spredt bebyggelse beliggende inden for de mellemgrønne markerede oplande være bragt i overensstemmelse med ovennævnte renseklasser inden udgangen af For de højest prioriterede områder, markeret med mørkegrønt, forudsættes spildevandsforholdene løst. For de resterende udpegede oplande, markeret med lysegrøn, bør indsatsen være gennemført inden udgangen af

8 Retningslinie fortsat (Regionplan 2005-, Fyns Amt). Ejendomme i oplande til stillestående vandområder, der ved udgangen af 2005 allerede har etableret forbedret spildevandsrensning, svarende til som minimum renseklasse SO, vil ikke være omfattet af yderligere krav om rensning til niveau SOP, jf. amtsrådets tilkendegivelse i Regionplan Mekaniske renseanlæg i amtet med en kapacitet/belastning større end 30 PE og som direkte eller indirekte udleder til vandløb, søer eller nor målsat som fiskevand eller højere målsat samt andre særligt sårbare lukkede kystvande, bør inden udgangen af 2005 udbygges med som minimum biologisk rensning evt. med fosforfjernelse eller spildevandet må afskæres eller opsamles eller evt. nedsives. For mekaniske renseanlæg beliggende i højst prioriterede områder, jf. Hovedkort 8, forudsættes det, at spildevandsforholdene er løst. For nye spildevandsudledninger gælder det: Ved meddelelse af nye udledningstilladelser for såvel enkeltliggende som for større udledninger bør det sikres, at spildevandet som minimum gennemgår lokal biologisk rensning svarende til renseklasse SO, dog SOP i oplande til stillestående vandområder, jf. Hovedkort 8, eller spildevandet må afskæres, opsamles eller evt. nedsives. Miljøbeskyttelseslovens intentioner om anvendelse af bedst tilgængelige teknologi bør indgå ved valg af renseteknologi. Til åbne havområder vil der dog fortsat kunne tillades udledning af alene mekanisk renset spildevand fra enkeltliggende ejendomme forudsat, at udledningen sker på en hygiejnisk forsvarlig måde. Spildevandsplanlægning g i øvrigt: De kommende spildevandsplaner skal indeholde beskrivelse af, hvorledes spildevandet fra den spredte bebyggelse i kommunen planlægges afledt, jf. ovenstående retningslinier. Spildevandsbelastningen af vandløb, søer og kystvande fra regnbetingede spildevandsudløb skal gennem kommunernes spildevandsplanlægning løbende nedbringes, f.eks. gennem etablering af bassiner m.v. Hvor det er muligt, bør rent overfladevand f.eks. fra tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål e.l. Retningslinie fortsat (Regionplan 2005-, Fyns Amt). Der bør arbejdes hen imod som minimum en halvering af belastningen fra regnbetingede spildevandsudløb i nogle tilfælde vil en større reduktion være nødvendig for målsætningsopfyldelse. Indsatsen overfor de væsentlige regnvandsproblemer bør være gennemført inden udgangen af Den hygiejniske forurening fra spildevandsudledninger skal søges reduceret væsentligt under hensyntagen til en økonomisk/teknisk afvejning. Der skal normalt ved udledning af miljøfremmede stoffer ske bedst mulig rensning ved kilden (virksomhed el. lign.) forinden afledning til kommunalt renseanlæg. Der bør med hensyn til miljøfremmede stoffer opnås en vandkvalitet, der med passende sikkerhedsmargin af hensyn til vandmiljøet, jf. forsigtighedsprincippet, lever op til de vandkvalitetsgrænser, der fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 vedrørende Kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Der kan dog fortsættes skærpede vandkvalitetsgrænser, hvis det skønnes nødvendigt. Udnyttelse/bebyggelse af arealer, som ligger udenfor spildevandsplanens kloakopland med tilhørende udledningstilladelse kræver forinden fornyet udledningstilladelse efter bestemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven. Udnyttelse af de pågældende områder kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå til en renseanlæg med tilstrækkelig kapacitet og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient. Dette er tillige gældende for udnyttelse/bebyggelse af de områder, der er omfattet af en vedtaget spildevandsplan. Såfremt et areal uden for godkendt kloakopland optages i kommuneplanens rammedel og/eller medtages i en lokalplan, skal der i rammedelen/lokalplanen gøres opmærksom på, at udnyttelse/bebyggelse af det pågældende areal først kan ske, når spildevandsforholdene er i orden. Spildevandsplanens oplandsafgrænsning i ubebyggede områder skal ske i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for byvækst. 8

9 Retningslinie (Regionplan 2005-,, Fyns Amt). Den i regionplanen fastsatte målsætning for vandløb kan undtagelsesvis nedprioriteres umiddelbart nedstrøms udledninger fra renseanlæg, jf. Hovedkortene 7 og 8. Retningslinie (Regionplan 2005-,, Fyns Amt). Den i regionplanen fastsatte målsætning for de kystnære havområder kan undtagelsesvis nedprioriteres i opblandingszonen umiddelbart omkring spildevandsudledninger, jf. Hovedkortene 7 og 8. Retningslinie (Regionplan ,, Fyns Amt). Al spildevandsudledning til søer og stillestående vandområder i øvrigt skal i videst muligt omfang undgås. Retningslinie (Regionplan 2005-,, Fyns Amt). Ved den konkrete placering eller udbygning af større spildevandsanlæg gælder følgende hensyn, der i de enkelte tilfælde skal afvejes mod tekniske og økonomiske forhold: - Renseanlæg skal placeres i passende afstand fra vandindvindingsanlæg. - Afstanden til fælles vandforsyningsanlæg bør være mindst m, afhængig af renseanlæggets udformning og tilsvarende m fraenkeltvandforsyningsanlæg. - Renseanlæg skal placeres i passende afstand fra beboelse og opholdsarealer. 2.2 MILJØMÅLSLOVEN Miljømålsloven implementerer EU s vandrammedirektiv (direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000) i dansk lov. Miljømålsloven beskriver blandt andet den planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets miljømål. Vandplaner Med baggrund i Miljømålsloven bliver der udarbejdet vandplaner for 23 vanddistrikter i Danmark. Vandplanerne udarbejdes af de statslige miljøcentre og skal sikre at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster som udgangspunkt opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Vandplanlægningen består af følgende elementer: 1. Udarbejdelse af en basisanalyse. 2. Udpegning af særlige beskyttelsesområder. 3. Offentliggørelse af et arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplanen med tilhørende tidsplan og en redegørelse for høringsprocessen. 4. Indkaldelse af forslag og ideer fra andre myndigheder, organisationer og private med en 6 måneders høringsfrist. 5. Udarbejdelse af en oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses. Oversigten sendes i offentlig høring i 6 måneder. 6. Udarbejdelse af forslag til vandplan med tilhørende indsatsprogram og udsendelse af forslaget i offentlig høring i 6 måneder. 7. Udarbejdelse af og vedtagelse af de endelige vandplaner med indsatsprogrammer. - For større renseanlæg bør der tilstræbes en afstand på minimum 200 m til nærmeste beboelse. 9

10 samt en udvidelse af området i det åbne land, hvor der stilles særlige krav til spildevandsrensningen. 2.3 KOMMUNEPLAN Kommuneplanen for Faaborg-Midtfyn Kommune er en fysisk og strategisk plan. Den handler både om at sikre gode rammer for erhvervslivets udvikling, for fremtidig bosætning, for udvikling i infrastrukturen, for skabelse af gode friluftsmuligheder m.m. Kommuneplanen fastlægger de fysiske rammer som spildevandsplanlægningen skal overholde. Planen indeholder desuden kommunalbestyrelsens overordnede målsætninger for spildevandsområdet, der også indgår i spildevandsplanens målsætninger. 2.4 VANDFORSYNINGSPLAN Der er 27 vandværker i Faaborg-Midtfyn Kommune. Derudover er der 553 enkelt-indvindere, der vandforsynes af private brønde eller boringer. Basisforanstaltningerne fremgår af vandplanernes redegørelsesdel, hvor vedtagne samt gennemførte indsatser indtil 2012 er medregnet i en baseline Det indbefatter tiltag i henhold til EU-direktiver, nationale vandmiljøplaner samt regionplan og spildevandsplaner. For de vandforekomster, hvor baseline 2015 ikke opfylder målsætningen, angiver vandplanerne her en yderligere specifik indsats for, at miljømålet om god tilstand kan opfyldes. Vandplanerne skulle ifølge den oprindelige tidsplan have været vedtaget 22. december Fristen er efterfølgende blevet udsat. Kommunale handleplaner Senest et år efter vandplanernes endelige vedtagelse skal kommunen have vedtaget en handleplan for, hvordan kommunen vil realisere vandplaner og indsatsprogrammer inden for kommunens geografiske område på land og de tilstødende kystvande, der grænser op til hovedvandoplandet. De kommunale handleplaner skal således sikre, at overfladevand opfylder målet om god tilstand inden udgangen af Der arbejdes i øjeblikket på en ny samlet vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune. Indtil planens vedtagelse gælder vandforsyningsplanerne for de 5 gamle kommuner stadig. De 5 gældende vandforsyningsplaner er som følger: Vandforsyningsplaner ner Faaborg Kommune Vandforsyningsplan Broby Kommune Vandforsyningsplan Ringe Kommune Vandforsyningsplan Ryslinge Kommune Vandforsyningsplan Årslev Kommune Vandforsyningsplan Inden vandplanernes vedtagelse kan der ikke siges noget konkret om indsatsen på spildevandsområdet. Dog forventer vi, at der skal udføres en indsats på spildevandsområdet. Vi forventer, at indsatsen vil omfatte regnbetingede udledninger 10

11 3. FFV SPILDEVANDS A/S MISSION, VISION OG MÅL 3.1 FFV SPILDEVAND A/S MISSION, VISION OG MÅL FFV Spildevand A/S vil sikre et velfungerende spildevandssystem som et naturligt og nødvendigt krav for at opfylde Faaborg-Midtfyn Kommunes vision om at blive et Toscana. FFV Spildevand A/S er datterselskab i holdingselskabet FFV Energi & Miljø A/S. Holdingselskabet har udformet en overordnet mission og vision. Vision FFV Spildevand A/S er med til at opfylde visionen for FFV Energi & Miljø A/S og Faaborg-Midtfyn Kommune ved at: - Mindske belastningen af vandmiljøet bl.a. i overensstemmelse med statens kommende vandplaner - Sikre et moderne, velfungerende og driftssikkert kloaksystem, der kan imødegå klimaforandringer - Have en attraktiv arbejdsplads med fokus på godt arbejdsmiljø - Rense spildevandet på velholdte og driftssikre renseanlæg - Have fokus på fortsat reduktion i energi- og kemikalieforbrug - Forestå en god kommunikation med kunder og ejer FFV Energi & Miljø A/S har en mission om at være et værdifuldt aktiv for sine kunder og ejer. At levere en høj forsyningssikkerhed er med til at opfylde missionen. FFV Energi & Miljø A/S har en vision om at blive Fyns bedste arbejdsplads med en synlig grøn profil. Ved at være en vigtig og udviklende del af lokalsamfundet vil FFV Energi & Miljø nå sin vision. I forlængelse af ovennævnte har FFV Spildevand A/S formuleret sin mission og vision for spildevandshåndtering i Faaborg- Midtfyn kommune. Mission FFV Spildevand A/S vil sikre at spildevandshåndteringen i Faaborg-Midtfyn Kommune er af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, det vil sige, at vi tager hensyn til forsyningssikkerhed og natur og driver vore spildevandsanlæg på en effektiv måde, der er gennemsigtig for kunder og ejer. Nedenstående er med til at opfylde vores mission: - opfylde samtlige krav til rensning af spildevand inden det udledes til vandmiljøet - opfylde vores serviceniveau til nyanlæg - sikre et velfungerende kloaksystem - være forberedt på nye krav der stilles gennem lovningen 11

12 4. 4. KLOAKERING 4.1 PRINCIPPER Fælleskloak Fælleskloak er betegnelsen for et ét-strenget ledningssystem, der leder både husspildevand og regnvand til renseanlægget. Undervejs mod renseanlægget er kloakken er indrettet med overløbsbygværker, hvor spildevandet kan løbe over og ud i tilfælde af overbelastning. Bygværkerne nedsætter på den vis presset i ledningen, hvorved risikoen for opstuvning i huse og gader reduceres. Når kloakken overbelastes afledes en blanding af regn- og spildevand via overløbsbygværk og udløb til en recipient, der typisk er et vandløb eller havet. Udledningen af urenset spildevand tilfører kommunens recipienter store mængder kvælstof, fosfor og organisk stof. Stofferne er skadelige for vandmiljøet. Udløb fra fælleskloakker i nærheden af strande er en desuden en trussel i mod badevandskvaliteten. Specielt under og efter kraftig regn kan der i nærheden af udløb måles høje koncentrationer af tarmbakterien E. coli. E. coli er en af de parametre man anvender ved klassificering af badevandets kvalitet. I fællessysstemer transporteres forholdsvist rent regnvand til renseanlægget. Transporten er energikrævende der, hvor spildevandet skal pumpes frem. I Faaborg-Midtfyn Kommune ledes mere end 3 mio. m 3 regnvand/år via fællessystemet til et renseanlæg. Fælleskloakering er et gammelt princip, der ikke anvendes mere. Separatkloak Separatkloak er betegnelsen for et tostrenget ledningssystem, hvor husspildevand ledes til renseanlægget og hvor regnvand udledes til en nærliggende recipient. Spildevandsledningen har ingen overløbsværker, hvor spildevandet kan løbe over og ud. Ofte er afstanden mellem regnvandsledningens tilløb og udløb meget kort, hvilket mindsker risikoen for opstuvning og oversvømmelse. I separatsystemer afledes alt regnvandet til en recipient. Da regnvand indeholder noget forurenende stof, bidrager separatsystemer trods alt til forurening af vandmiljøet. Derfor leder mange rene regnvandsudløb ud i et bassin, hvor de forurenende stoffer i regnvandet kan bundfældes inden det ledes til recipienten. Hygiejnen i regnvand er bedre end den i spildevand, hvorfor regnvandsudløb ikke i samme grad truer badevandskvaliteten. Den lokale eller decentrale afledning af regnvand betyder at renseanlæggene modtager mere koncentreret spildevand, hvilket optimerer renseprocesserne. Regnvand skal ikke pumpes til helt til renseanlægget, og kun i sjældne tilfælde skal regnvandet pumpes til en recipient. Separatsystemet er således mindre energikrævende end fællessystemer. Tostrenget separatkloakering anvendes ved nykloakering eller kloakfornyelse, hvor FFV Spildevand A/S er ansvarlig for afledning af både regnvand og spildevand. Spildevandskloak Spildevandskloak eller ét-strenget separatkloak er betegnelsen for et ét-strenget ledningssystem, hvor husspildevand ledes til renseanlægget, men hvor grundejeren selv er ansvarlig for afledning af regnvand. Grundejeren kan selv vælge den mest hensigtsmæssige måde at bortskaffe regnvand fra sin grund. Spildevandskloakering er det foretrukne, når områder i det åbne land skal tilsluttes et renseanlæg. Der kan tillige anvendes spildevandskloakering i byområder, hvor regnvand kan nedsives på ejendommen. 4.2 PERSPEKTIV OG PLAN FFV Spildevand A/S har en strategi om at fjerne mest muligt regnvand fra afløbssystemer og renseanlæg. I videst muligt omfang separeres eksisterende fællessystemer i forbindelse med kloakfornyelse. I nye kloakoplande anlægges altid separatkloak eller spildevandskloak. I de områder hvor det ikke er muligt at separere fælleskloakken på traditionel vis, skal der tænkes alternativt. Der findes i dag et omfangsrigt katalog for alternative metoder til afledning af regnvand udenom kloakken. Lokal afledning af regnvand LAR beskrives i planens afsnit

13 5. 5. HANDLEPLAN FOR KLOAKFORNYELSE 5.1 HANDLEPLAN Størstedelen af kloakkerne i Faaborg-Midtfyn Kommune og Danmark i øvrigt er etableret før 1980 (Figur 5.1). Kloakfornyelse i eksisterende kloakoplande dækker over fornyelse og forbedring af eksisterende kloaksystemer samt etablering af nye kloaksystemer. Fornyelse og forbedring omfatter blandt andet strømpeforing, udskiftning af ledninger, separering af fællessystemer og punktreparationer med videre. Procent Etableringsår Årstal Figur 5.1 Søjlerne i diagrammet viser hvornår kloakkerne i Faaborg-Midtfyn Kommune blev etableret. Som det ses blev de fleste kloakker etableret fra , hvor ca. 22 % af kommunens kloakker blev lagt i jorden (Fra FFV Spildevand A/S). Levetiden for kloaksystemer anslås til ca. 75 år, og derfor kan der forudsiges et kolossalt fornyelsesbehov, når vi nærmer os midten af dette århundrede (Figur 5.2). Gravearbejde i forbindelse med kloakfornyelse (Foto FFV Spildevand A/S SVM). Etablering af nye kloakker i eksisterende kloakoplande udføres som separatkloak eller spildevandskloak. Der skal altid tages stilling til anvendelse af LAR. Nye kloakanlæg skal efterleve serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Serviceniveauet er beskrevet særskilt i planens afsnit Materialevalg, lægningsforhold med mere for nye kloakker skal overholde de kvalitetskrav, der fastlægges af FFV Spildevand A/S. FFV Spildevand A/S skal i videst muligt omfang komme fornyelsesbehovet i forkøbet. En langsigtet handleplan for kloakfornyelse skal give overblik over årlige udgifter til kloakfornyelse langt frem i tiden. Kommunen har derfor udarbejdet en handleplan for kloakfornyelse. Planen strækker sig 75 år frem i tiden og skal sikre, at kommunens spildevandsanlæg til enhver tid bevarer sin værdi. Handleplanen er en sideløbende proces til denne og kommende spildevandsplanerner. I spildevandsplanerne skal der fremover øremærkes et beløb til kloakfornyelse. 13

14 Fornyelsesbehov for kloakker 70 mio. kr i til opfyldelse af vandplanernes forventede krav til en indsats på spildevandsområdet. Procent De oplande, der er berørt af vandplanerne, findes altså øverst på handleplanens prioriteringsliste. Rent praktisk er det gjort ved at vægte parameteren påvirkning af vandmiljøet højere end de øvrige parametre. Handleplanen kan således tage hensyn til udefrakommende krav ved at vægte listens parametre forskelligt Årstal Figur 5.2 Søjlerne viser fornyelsesbehovet for kloakker i Faaborg- Midtfyn Kommune frem mod 2084 (Fra FFV Spildevand A/S). Handleplanen er en prioriteringsliste, der summerer oplysninger om kloakkens fysiske tilstand, hydrauliske påvirkning, driftsproblemer samt påvirkning af vandmiljøet. Summen af parametrene viser hvor modent et kloakopland er til at blive udskiftet. Den aktuelle prioriteringsliste findes i bilag 10. Planlægning og prioritering af kloakfornyelse er en dynamisk proces, hvor konkrete projekter fremskydes eller udskydes som følge af udefrakommende forhold. En løbende prioritering skal derfor sikre et fleksibelt anlægsprogram STATUS Fornyelse af et udløb ved Røde Kro i Faaborg. Projektet omfatter desuden nedbrydning og genopbygning af kystsikringen (Foto FFV Spildevand A/S SVM). Omfanget af vedligeholdelse og fornyelse af kloakkerne har varieret i de 5 tidligere kommuner. Behovet for kloakfornyelse i Faaborg-Midtfyn Kommune er derfor forskelligt i forhold til beliggenhed PLAN FFV Spildevand A/S skal hvert år afsætte et beløb til kloakfornyelse. Den årlige kloakfornyelse skal have et omfang, der sikrer, at fornyelsesbehovet fordeles jævnt over de kommende 75 år. Puljen til kloakfornyelse i denne planperiode afsættes fortrinsvist til opfyldelse af vandplanerne. Der er således afsat 14

15 6. 6. LEDNINGER 70 Fordeling mellem kloakstørrelser FFV Spildevand A/S har de seneste år arbejdet på at samle, ensarte og kvalitetssikre de tilgængelige ledningsdata fra de tidligere kommuner. Oplysninger om ledningsanlæg i denne spildevandsplan er blandt andet baseret på allerede digitalt registrede ledningsanlæg. Derudover er der er foretaget en lang række antagelser omkring alder, dimension med videre på de ledningstrækninger, hvor data ikke er kendt. Procent Rørdiameter mm > 1600 Figur 6.1 Fordeling af ledninger i Faaborg-Midtfyn Kommune efter diameter (Fra FFV Spildevand A/S). 6.1 LEDNINGSREGISTRERING Brønd med spildevand (Foto FFV Spildevand A/S SVM). FFV Spildevand A/S har i alt ca km kloakledninger, der fordeler sig på 220 km regnvandsledninger, 480 km spildevandsledninger og 300 km fællesledninger. Kloaknettets opbygning minder lidt om træets. Den overvejende del af ledningsnettet udgøres af kloakker med en diameter på eller under 200 mm. Det kan f. eks. være kloakker i et villakvarter. Herfra føres spildevandet til hovedledninger eller transportledninger, der typisk er kloakrør med en diameter på over 200 mm. De findes typisk i større veje i byerne. I Faaborg- Midtfyn Kommune er kloakrør med en diameter på over 500 mm transportledninger, der samler spildevandet fra mange sidegrene og leder det til renseanlægget. Fordelingen af kloakker i forhold til diameteren fremgår af figur 6.1. I kommunen er der ca. 650 km kloak med en diameter på eller under 200 mm, ca. 290 km kloak med en diameter på mm, ca. 50 km kloak med en diameter på mm og ca. 10 km kloak med en diameter på mm STATUS FFV Spildevand A/S har registreret størstedelen af kommunens kloaksystemer digitalt. Data for ledningsopmålinger, Tv-inspektioner med mere lagres i det elektroniske registreringsprogram DANDAS PLAN Registrering af kloaksystemer og kvalitetssikring af data for ledningssystemet vil blive afsluttet i denne planperiode. Kvalitetssikring af data omfatter: - Manual for Tv-inspektion, brøndrapportering og opmåling. - Manual for nummerering af brønde og bygværker. - Procedure og manual for opdatering og vedligeholdelse af ledningsdata. 15

16 7. 7. KLOAKOPLANDE Kloakoplande defineres som et område med samme kloakeringsprincip samt kun ét udløb. Udløbet er regnvandsbetinget og kan komme fra fælleskloakkens overløbsbygværk eller fra en separat regnvandsledning. Kommunens kloakerede område er først inddelt efter tilknytningen til et renseanlæg. Områderne er herefter yderligere opdelt i mindre kloakoplande (Kort 7.1). Opland nr. 1 til Faaborg Renseanlæg benævnes i planens kortbilag som FAA001, hvor FAA henviser til Faaborg Renseanlæg, mens 001 refererer til opland nr. 1. og markeret med teksten Tilført. De nye kloakoplande vises desuden som planlagte kloakoplande i spildevandsplanens kortbilag. De 34 tilførte ejendomme ligger alle hensigtsmæssigt i forhold kloakering, det vil sige, at de uden store vanskeligheder kan tilføjes et eksisterende kloakopland. Desuden ligger ejendommene ved Ståbyvej tæt på Storelung, der er et internationalt naturbeskyttelsesområde (Kort 7.2). Området er i regionplanen målsat som Naturområder af international eller national betydning. Samtlige kloakoplande fremgår af planens kortbilag. Af kortene fremgår status og altså oplandenes nuværende kloakeringsprincip. Således fremgår det af kortene om der er tale om et fælles-, separat- eller spildevandskloakeret opland samt om oplandet i planperioden ændrer kloakeringspricip og til hvilket. Nye kloakoplande, der tilføres i denne planperiode er på kortene markeret med skrå streger. Stregerne er farvet så det svarer til kloakeringsprincippet. Eksisterende kloakoplande, der skifter kloakeringsprincip i planperioden har en grundfarve, som svarer til det nuværende kloakeringsprincip. Derudover er oplandet markeret med skrå streger, hvor farven henviser til det kommende kloakeringsprincip. 7.1 PLAN DET ÅBNE LAND I denne planperiode skal yderligere 263 ejendomme i det åbne land kloakeres og tilsluttes et af FFV Spildevand A/S renseanlæg. Samtlige ejendomme vil blive spildevandskloakeret, hvorfor grundejeren selv bliver ansvarlig for håndtering af regnvand/nedbør. Kloakeringsprojekterne i det åbne land er bl.a. foranlediget af regionplanens krav til forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Af de 263 ejendomme overføres 229 til denne plan fra tillæg nr. 2008/1 til spildevandsplanerne DET ÅBNE LAND , mens 34 ejendomme er blevet tilført. Projekterne vil blive udført i 2011 og 2012, og lister med de berørte ejendomme og tidsplan kan ses i planens bilag 5 og 6. I listerne er de 34 tilførte ejendomme fremhævet med fed tekst Kort 7.2. Storelung ligger et par kilometer øst for Nr. Broby. Ståbyvej ligger umiddelbart syd for området (Kortinfo) NEDLÆGGELSE AF RENSEANLÆG NLÆG Som følge af en ændret struktur for spildevandsrensning i kommunen, vil flere kloakoplande i planperioden blive tilknyttet et andet renseanlæg. Strukturændringen, der omfatter nedlæggelser af renseanlæg samt stop for afledning af spildevand til Ejby Mølle Renseanlæg i Odense beskrives i kapitel 8. Ændringen vil ikke få praktisk betydning for de berørte ejendomme SEPARATKLOAKERING I NR. BROBY I Nr. Broby skal området ved Stationsvej, Vesterågade, Rosenvænget og Tværvej separatkloakeres. Kloakoplan BRO056 skifter status fra fælleskloakeret til separatkloakeret. De berørte ejendomme skal separere spildevand og regnvand og tilslutte det til stikledninger for spildevand og regnvand. 16

17 Projektet indledes i 2011 og forventes afsluttet i løbet af Listen over berørte ejendomme findes i bilag 7. Baggrunden for projektet er det nærliggende vådområde, der har hævet vandstanden i Odense Å. Separering af områdets fællessystem fjerner risikoen for opstuvning spildevand i huse og gader ETABLERING AF EN REGNVANDSLEDNING I VEJLE Opland BRO037 ved Broholmvej i Vejle er separatkloakeret, men både regn- og spildevandsledningen er koblet på fællesledningen i Fangelvej. Derfor ledes alt oplandets regnvand og spildevand til Nr. Broby Renseanlæg. Der skal etableres en regnvandsledning fra Broholmvej til transport af regnvandet til Afløb fra Allested-Vejle, der er et vandløb syd for Vejle. Kort 7.1 Kortet viser et udsnit af spildevandsplanens kortbilag. De pågældende kloakoplande afleder til Korinth Renseanlæg, hvorfor oplandsnotationen indledes med KOR. Oplandenes forskellige farver illustrerer de 3 kloakeringsprincipper fælleskloak (brun), separatkloak (lyserød) og spildevandskloak (blå). Planlagte ikke eksisterende oplande markeres i kortene med skraveret farve, der henviser til det kommende kloakeringsprincip. Udløb fra fælles- og regnvandssystemer illustreres med hhv. røde og blå pile. 17

18 8. 8. RENSEANLÆG Faaborg-Midtfyn Kommune har i dag 9 større renseanlæg med en kapacitet på over personenheder (PE). Derudover er der 2 renseanlæg med en kapacitet på under PE. I 1992 blev det omlagt til næringsstoffjernelse, og anlæggets kapacitet blev reduceret til PE. Det rensede spildevand fra Faaborg Renseanlæg udledes i Lyø Krog. 1 PE eller 1 personenhed svarer til den mængde organisk stof (BI 5) *, total kvælstof og total fosfor som 1 person producerer. 1 person producerer ifølge en fælles standard 21,9 kg BI 5/år, 4,4 kg total kvælstof/år og 1,0 kg total fosfor/år. * BI5 er et udtryk for den mængde organsike stof, der omsættes til CO2 på 5 dage. Efter renseanlægget har modtaget spildevandet, gennemgår det forskellige renseprocesser inden det udledes til et vandløb eller havet. Det rensede spildevand skal overholde en række bindende og vejledende krav til dets indhold af forurenende stoffer. Derfor skal og har alle kommunens renseanlæg en udledningstilladelse, hvor krav til det rensede spildevand står. Det er bl.a. krav til koncentration af organisk stof og næringsstoffer i det spildevand, der udledes. For at kontrollere om renseanlæggene overholder de stillede krav, udtages der årligt 6 24 prøver af det rensede spildevand. Antallet af prøver varierer i forhold til anlæggets størrelse, og den mængde rensede spildevand, der udledes. Prøverne bliver analyseret for deres indhold af organisk stof, kvælstof, fosfor m.m. og resultaterne bliver sendt til Statens Miljøcenter i Odense, der er tilsynsmyndighed for kommunens renseanlæg. Det er således Staten, der kontrollerer, om kommunens renseanlæg overholder tilladelsernes krav til det rensede spildevand. I 2009 blev alle gældende og vejledende krav i udledningstilladelserne overholdt af samtlige renseanlæg i kommunen. Generelt er renseanlæggene i dag meget effektive. Typisk fjerner anlæggene i Faaborg-Midtfyn Kommune mere end 95 % af det modtagne organiske stof, kvælstof og fosfor, der især er problemstoffer i vandmiljøet. Kommunens renseanlæg ejes og drives af FFV Spildevand A/S. 8.1 STATUS Faaborg Renseanlæg, Knoldsborgvej 4, 5600 Faaborg Faaborg Renseanlæg er med en godkendt kapacitet på PE kommunens største. Anlægget blev opført som et biologisk renseanlæg i årene , hvor det havde kapacitet på PE. Faaborg Renseanlæg, der med sin kapacitet på PE er kommunens største (Foto Google Earth). Korinth Renseanlæg, Haagerupvej 35, 5600 Faaborg Korinth Renseanlæg havde i 2004 en godkendt kapacitet på PE. Belastningen på anlægget var i flere år været større end de godkendte PE. Kommunen meddelte på den baggrund en udledningstilladelse uden indløbskrav i Tilladelsen er tidsbegrænset og udløber i slutningen af 2012, hvor anlægget forventes at være nedlagt. Korinth Renseanlæg blev anlagt i og havde en godkendt kapacitet på PE. I 1992 blev renseanlægget tilføjet et kemikalieanlæg til fosforfjernelse. Anlæggets kapacitet blev i 2004 reduceret til 2000 PE. Det rensede spildevand fra Korinth Renseanlæg udledes i Silke Å. Lyø Renseanlæg Lyø Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 450 PE. Anlægget blev anlagt som et biologisk renseanlæg i starten af 1990 erne. Det rensede spildevand fra Lyø Renseanlæg udledes i Lyø Krog. Hillerslev Renseanlæg, Nedre Hillerslev 3, 5750 Ringe Hillerslev Renseanlæg har en godkendt kapacitet på PE. Renseanlægget blev anlagt i 1982 hvor det havde en godkendt kapacitet på PE. 18

19 I 1990 gennemgik anlægget en større udvidelse, hvor kapaciteten blev øget til PE. Det rensede spildevand fra Hillerslev Renseanlæg udledes i Odense Å. Renseanlægget forventes nedlagt i denne planperiode. Ringe Renseanlæg, Assensvej 76 B, 5750 Ringe Ringe Renseanlæg har en godkendt kapacitet på PE. Renseanlægget blev opført i 1969 og havde på daværende tidspunkt en kapacitet på PE. I 1984 og 1993 gennemgik anlægget større udbygninger og i forbindelse med sidstnævnte etableredes et kemikalieanlæg til fosforfjernelse. Det rensede spildevand fra Ringe Renseanlæg udledes i Sallinge Å. Anlægget blev opført som et biologisk renseanlæg i Gennem årene er der løbende udført forbedringer af anlægget og i 1988 blev opførtes der et kemikalieanlæg til fosforfjernelse. Det rensede spildevand fra Kværndrup Renseanlæg udledes i Haagerup Å. Ryslinge Renseanlæg, Ellehavevej 4, 5856 Ryslinge Ryslinge Renseanlæg har en godkendt kapacitet på PE. Anlægget blevet opført som et biologisk renseanlæg i I 1992 blev anlægget udstyret med en tank til fosforfældning og i 2003 gennemgik renseanlægget en større ombygning. Det rensede spildevand fra Ryslinge Renseanlæg udledes i Sallinge Å. Gislev Renseanlæg, Ørbækvej 68 A, 5854 Gislev Gislev Renseanlæg har en godkendt kapacitet på PE. Anlægget blev opført som et biologisk renseanlæg i I 1994 blev anlægget udstyret med en tank til fosforfældning og i 2006 blev anlægget udbygget. Det rensede spildevand fra Gislev Renseanlæg udledes i Holmebæk. Ferritslev Renseanlæg, Fasanvej 27, 5863 Ferritslev Fyn Ferritslev Renseanlæg har en godkendt kapacitet på PE. Anlægget blev opført i 1983 som et aktivt slamanlæg med fosforfældning. I 1991 gennemgik anlægget en større udbygning og i 1992 blev fosforfældningsanlægget fornyet. Ringe Renseanlæg. Renseanlægget ligger umiddelbart vest for Ringe by (Foto Google Earth). Broby Renseanlæg, Kohavegyden 8, 5672 Broby Broby Renseanlæg har en godkendt kapacitet på PE. Anlægget blev opført i 1977 som biologisk renseanlæg. I 1990 gennemgik anlægget en større udbygning, hvor der samtidig blev anlagt kemikalieanlæg til fosforfjernelse. Det rensede spildevand fra Broby Renseanlæg udledes i Odense Å. Renseanlægget forventes nedlagt i denne planperiode. Det rensede spildevand fra Ferritslev Renseanlæg udledes i Vindinge Å. Sdr. Nærå Renseanlæg, Åvej 6, 5792 Årslev Sdr. Nærå Renseanlæg har en godkendt kapacitet på PE. Anlægget blev opført som aktivt slamanlæg i I 1982 blev renseanlægget indrettet med et anlæg til fosforfældning. Det bygges om i 1996 på grund af tæringer i betonen. Det rensede spildevand fra Sdr. Nærå Renseanlæg udledes i Vindinge Å. Kværndrup Renseanlæg, Bøjdenvejen 22 A, 5772 Kværndrup Kværndrup Renseanlæg har en godkendt kapacitet på PE. 19

20 I tabellen nedenfor opsummeres de vigtigste data for kommunens renseanlæg. Renseanlæg Renseniveau Kapacitet Belastning Recipient Faaborg MBNDK Lyø Krog Korinth MBNDKF Silke Å Lyø MBN Lyø Krog Broby MBNDKL Odense Å Ringe MBNDKL Sallinge Å Hillerslev MBNDK Odense Å Kværndrup MBNDK(L) Hågerup Å Gislev MBNDKL Holmebæk Ryslinge MBNDKL Sallinge Å Sdr. Nærå MBNDKL Vindinge Å Ferritslev MBNDKL Vindinge Å Tabel 8.1 Tabellen samler hoveddata for FFV Spildevand A/S renseanlæg samt den gennemsnitlige belastning over årene I boksen nedenfor angives renseniveauet for den enkelte bogstavkode. Bogstavkode for renseniveau M: mekanisk rensning B: biologisk rensning N: nitrifikation D: denitrifikation K: kemisk fældning af fosfor L: Lagune F: Filtrering 8.2 PLAN NY Y STRUKTUR FOR KOMMUNENS SPILDEVANDSRENSNING NING Kommunen har undersøgt diverse strategier for en mere effektiv struktur for spildevandsrensningen. Undersøgelsen har haft fokus på centralisering af spildevandsrensningen, og altså samling af rensningen på færre renseanlæg. Vi anbefaler nu at nedlægge Broby, Hillerslev og Korinth renseanlæg, og i stedet lede spildevandet til rensning på Faaborg Renseanlæg. I de følgende afsnit gennemgås planerne samt baggrunden for de enkelte renseanlægs nedlæggelse. En mere teknisk beskrivelse af projekterne findes i bilag 9. Broby Renseanlæg Broby Renseanlæg er nedslidt og ligger i et vådområde. Fortsat drift af et renseanlæg i Nr. Broby vil kræve genopbygning et helt andet sted. Vi anbefaler derfor at nedlægge renseanlægget. Områdets spildevand skal efterfølgende ledes til rensning på Faaborg Renseanlæg. Nedlæggelse af renseanlægget fjerner den nuværende vand- og stoftilførsel til Odense Å. Kommunens vurdering af dets indvirkning på recipienten fremgår af miljøvurderingen i kapital 13. Korinth Renseanlæg Korinth Renseanlæg har gennem en årrække været overbelastet. Desuden skal der anlægges et vådområde i området. Fortsat drift af et renseanlæg ved Korinth vil kræve genopbygning af et større anlæg et helt andet sted. Vi anbefaler derfor at nedlægge renseanlægget. Områdets spildevand skal efterfølgende ledes til rensning på Faaborg Renseanlæg. Nedlæggelse af renseanlægget fjerner den nuværende vand- og stoftilførsel til Silke Å. Kommunens vurdering af dets indvirkning på recipienten fremgår af miljøvurderingen i kapitel 13. Hillerslev Renseanlæg Transportledningen, der vil skulle lede spildevand fra Nr. Broby til Faaborg føres forbi Hillerslev Renseanlæg. Med baggrund i ønsket at samle spildevandsrensningen på færre renseanlæg og, at tesen om færre renseanlæg er lig med færre driftsomkostninger, vil det være logisk at samle spildevand fra Hillerslev Renseanlæg op og lede det til rensning på Faaborg Renseanlæg. Vi anbefaler derfor at nedlægge Hillerslev Renseanlæg. Områdets spildevand skal efterfølgende ledes til rensning på Faaborg Renseanlæg. Nedlæggelse af renseanlægget fjerner den nuværende vand- og stoftilførsel til Odense Å. Kommunens vurdering af dets indvirkning på recipienten fremgår af miljøvurderingen i kapitel 13. Øget belastning på Faaborg Renseanlæg Nedlæggelse af Broby, Korinth og Hillerslev Renseanlæg vil øge belastningen på Faaborg Renseanlæg. Den samlede årlige belastning på renseanlæggene i Nr. Broby, Korinth og Hillerslev blev i perioden opgjort til PE. Den gennemsnitlige årlige belastning på Faaborg Renseanlæg var i samme periode PE. Da anlægget i 20

21 Faaborg har en godkendt kapacitet på PE, vil der ikke blive problemer med at modtage det ekstra spildevand her. Den forøgede tilførsel af spildevand til Faaborg Renseanlæg vil medføre en øget vand- og stoftilførsel til Lyø Krog. Kommunens vurdering af dets indvirkning på recipienten fremgår af miljøvurderingen i kapitel STOP FOR SPILDEVAND TIL T ODENSE KOMMUNE Vi anbefaler at spildevand fra området i og omkring Nr. Søby og Nr. Lyndelse, der i dag ledes til rensning på Ejby Mølle Renseanlæg i Odense Kommune, fremover skal ledes til rensning på Sdr. Nærå Renseanlæg. En mere teknisk beskrivelse af projektet findes i bilag 8. Øget belastning på Sdr. Nærå Renseanlæg Da spildevand fra Nr. Søby og Nr. Lyndelse fremover skal ledes til Sdr. Nærå Renseanlæg vil belastningen her blive forøget. Den samlede årlige belastning fra Nr. Søby og Nr. Lyndelse er blevet opgjort til ca PE. Den gennemsnitlige årlige belastning på Sdr. Nærå Renseanlæg blev i årene opgjort til PE. Da renseanlægget i Sdr. Nærå har en godkendt kapacitet på PE, vil der ikke blive problemer med at modtage det ekstra spildevand. Den forøgede tilførsel af spildevand til Sdr. Nærå Renseanlæg vil medføre en øget vand- og stoftilførsel til Vindinge Å. Kommunens vurdering af dets indvirkning på recipienten fremgår af miljøvurderingen i kapitel13. I tabellen nedenfor opsummeres hoveddata for de tilbageværende renseanlæg i Faaborg-Midtfyn Kommune efter nedlæggelse af Broby, Korinth og Hillerslev renseanlæg. Renseanlæg Renseniveau Kapacitet Belastning Recipient Faaborg MBNDK Lyø Krog Lyø MBN Lyø Krog Ringe MBNDKL Sallinge Å Kværndrup MBNDK(L) Hågerup Å Gislev MBNDKL Holmebæk Ryslinge MBNDKL Sallinge Å Sdr. Nærå MBNDKL Vindinge Å Ferritslev MBNDKL Vindinge Å Tabel 8.2 Tabellen samler hoveddata for FFV Spildevand A/S renseanlæg efter nedlæggelse af renseanlæg og stop for spildevand til Odense. 8.3 SLAMHÅNDTERING STATUS Restproduktet fra renseanlæggenes spildevandsrensning er slam. Fra Lyø, Korinth og Broby Renseanlæg transporteres slammet til Faaborg Renseanlæg, hvor det afvandes med det øvrige slam fra Faaborg renseanlæg. Slammet afvandes i en centrifuge/dekanter, og det afvandede slam transporteres til afbrænding i Tyskland. Slam fra Sdr. Nærå, Ferritslev, Ringe og Hillerslev Renseanlæg håndteres i et slammineraliseringsanlæg (slambede). Tømning af slambede blev indledt i 2009, hvor 2 af 6 bede på Ringe Renseanlæg blev tømt. Slammet blev kørt på landbrugsjord. På Gislev, Kværndrup og Ryslinge Renseanlæg afvandes slammet via en sibåndspresse og lagres midlertidigt på renseanlægget. I 3. kvartal afhentes slammet til udbringning på landbrugsjord. Renseanlæg Mængde Behandling Disponering Faaborg Lyø Broby Korinth t/år Centrifuge Forbrænding i Tyskland Sdr. Nærå m 3 /år Mineralisering Landbrugsjord Ferritslev m 3 /år Mineralisering Landbrugsjord Ringe m 3 /år Mineralisering Landbrugsjord Hillerslev m 3 /år Mineralisering Landbrugsjord Ryslinge 325 t/år Sibåndspresse Landbrugsjord Kværndrup 264 t/år Sibåndspresse Landbrugsjord Gislev 273 t/år Sibåndspresse Landbrugsjord Tabel 8.3 Tabellen viser mængder, håndtering og slutdisponering af slam fra renseanlæg i Faaborg-Midtfyn Kommune PLAN Den nuværende slamhåndtering forventes muligvis ændret i planperioden. Alternative afsætningsmuligheder undersøges og en fremtidig slamstrategi forventes udarbejdet i planperioden. 21

22 9 UDLØB DLØB, BASSINER OG BYGVÆRKER 9.1 STATUS Udløb Udløb fra kloakken omfatter udløb fra regnvandssystemer og fællessystemer. Udløb fra rene regnvandsledninger er aktive når det regner, mens udløb fra fællesledninger kun er aktive når ledningen overbelastes. Statens miljøcenter i Odense fører tilsyn med kommunens regnbetingede udledninger. Bassiner Bassiner kan have flere funktioner alt efter deres placering og tilknytningsforhold. I regnvandssystemer fungerer bassinet oftest som forrenseanlæg og buffertank, inden regnvandet ledes til recipienten. I fællessystemer fungerer bassinet som buffertank ved overbelastning af kloakken. Der er i alt 93 bassiner i kommunen. Af dem er 60 tilknyttet regnvandssystemet, mens de resterende 33 er tilknyttet fællessystemet. Overløbsbygværker Et overløbsbygværk er den installation i afløbssystemet, hvor spildevandet kan løbe ud, når ledningen bliver overbelastet. Der er som oftest placeret et eller flere bygværker på fællesledningen undervejs mod renseanlægget. 9.2 PLAN Udløb fra en regnvandsledning til vandløb (Foto FFV Spildevand A/S). Der er i alt 276 regnbetingede udløb i kommunen. Af dem kommer 149 fra regnvandssystemer, mens 127 er udløb fra fællessystemer. Af de 149 udløb fra regnvandssystemer gennemgår 60 rensning i bassin og 22 rensning i olie- og benzinudskiller, inden regnvandet udledes til recipienten. Resten af regnvandet ledes uden forudgående rensning direkte til recipienten. I forbindelse med etablering af en transportledningen fra Nr. Broby til Faaborg forventer vi at kunne fjerne flere eksisterende udløb. Udløb, bassiner og bygværker vedligeholdes og udskiftes løbende i forbindelse med kloakfornyelse. Ved kloakfornyelse af regnvandssystemer uden bassin bør der etableres et sådant. I forbindelse med ny kloakering i nye kloakoplande skal der i videst muligt omfang etableres bassiner. Her tænkes især på nye boligområder, hvor der i de tilhørende lokalplaner bør afsættes plads til regnvandsbassiner. Af de 127 udløb fra fællessystemer er 33 tilknyttet et bassin. Enten er udløbet fra selve bassinet eller også er bassinet placeret umiddelbart inden overløbsbygværket. I begge tilfælde fungerer bassinet som buffer. Bassinets ophobede spildevand transporteres tilbage i ledningen, når der igen er plads. Der er 94 udløb fra fællesledninger, hvor udløbet ikke er tilknyttet et bassin. Regnbetingede udløb er angivet i planens kortbilag med blå og røde pile for hhv. udløb fra regnvandsledninger og fællesledninger. Regnbetingede udledninger kræver tilladelse, og normalt udstedes der en samlet tilladelse til alle kloakkens regnbetingede udledninger. Kommunen forventer at meddele ny tilladelse til de regnbetingede udledninger inden 1. januar Regnvandsbassin i et boligområde. Bassiner kan tilføre boligområder rekreative værdier (Foto FFV Spildevand A/S). 22

23 KLIMATILPASNING Som boligejer kan det være hensigtmæssigt at sikre sig i mod opstuvende spildevand. F.eks. er højvandslukker i afløb en god sikring i mod opstuvende spildevand FREMTIDENS KLIMA Der er udbredt enighed om, at vi kan forvente globale klimaændringer. Selvom atmosfærens indhold af drivhusgasser stabiliseres nu, vil temperaturen stige over de næste år på grund af de udslip, der allerede er sket (Fremtidens klima, DMI). Ud fra DMI s beregninger i regionale og globale klimamodeller kan der siges følgende generelle ting om udviklingen i nedbør i Danmark frem mod år 2100 (Fremtidens klima, DMI). - En moderat stigning i vinternedbøren ( % af den nuværende nedbør) og formentlig et mindre fald i sommernedbøren (75-90 % af den nuværende nedbør) LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND (LAR) LAR dækker over et princip for håndtering af regnvand, hvor de lukkede rørsystemer suppleres med eller erstattes af forskellige teknikker til lokal afledning af regnvand, såkaldte LARelementer. LAR-elementer er primært baseret på forsinkelse og nedsivning, men omfatter også fordampning og transportelementer. Eksempler på LAR er bassiner, gennemtrængelige belægninger, græsplæner, faskiner, grønne tage og kanaler. - En tendens til flere episoder med meget kraftig nedbør, især om efteråret. Størrelsen af den kraftigste dagnedbør stiger med 20 % eller mere. Den kraftigere nedbør vil øge hyppigheden af overbelastede kloakker. Når kloakkerne overbelastes vil spildevandet medføre oversvømmelse og/eller blive udledt i vandløb, søer eller havet. Der kan tages højde for kraftigere regnhændelser på flere måder. I de følgende afsnit gennemgås traditionelle samt alternative metoder til håndtering fremtidens regnhændelser NY FUNKTIONSPRAKSIS Spildevandskomiteens Skrift 27 angiver en ny funktionspraksis for nedbørsafhængige afløbssystemer. I praksisen tages der bl.a. højde for fremtidens kraftigere nedbør. FFV Spildevand A/S har sammen med Orbicon udarbejdet en funktionspraksis, der tilpasser sig forholdene i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er således udvalgt en sikkerhedsfaktor, der bl.a. bedst muligt sikrer nye anlæg overfor fremtidens kraftigere regnhændelser. Spildevandsplanens afsnit 15.4 præsenterer den samlede funktionspraksis. Alligevel garanterer den nye funktionspraksis ikke, at nye kloakker under alle forhold kan modtage alt nedbøren. Borgerne må derfor tåle, at der med mellemrum kan ske opstuvning af spildevand eller oversvømmelse. Gennemtrængelige belægninger og kanaler er eksempler på LAR (Foto, Grønt Miljø, 3/2010). Det centrale omkring LAR er at fjerne vand fra de traditionelle afløbssystemer. Herved reduceres belastningen på kloakkerne, og mængden af regnbetingede udledninger reduceres tilsvarende (Grønt Miljø, 3/2010). I Faaborg-Midtfyn Kommune gælder følgende regler omkring anvendelse af LAR: LAR Der skal tages stilling til anvendelse af LAR i nye kloakoplande. Der skal tages stilling til anvendelse af LAR i forbindelse med kloakfornyelse. Desuden kan grundejere gøre meget for at reducere den mængde regnvand, der afledes til kloakkerne. Ved at reducere befæstede arealer til et minimum, og eventuelt anvende gennemtrængelige belægninger i stedet for fliser vil meget af nedbøren kunne nedsives på grunden. 23

24 VANDMILJØ Spildevandsplanen skal med planlægning sikre en yderligere reduktion i udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet. På den vis skal planen medvirke til, at miljømålene for vandmiljøet og kravene til badevandskvaliteten opfyldes. Vi skal arbejde for, at vores vandløb, søer og kystvande igen bringes i en sund økologisk balance. Mangfoldigheden i vandområdernes natur skal sikres, og der skal arbejdes for et rent vandmiljø for nuværende og kommende generationer. I indeværende planperiode forventes fokus via vandplanerne rettet mod de regnbetingede udledninger. Overløbshændelser fra fællessystemer bidrager i dag med forurenende stoffer til vandløb, søer og kystvande. I planperioden forventes 3 renseanlæg i oplandet til Odense Fjord nedlagt, og spildevandet ledes i stedet til Faaborg. Derved flyttes belastningen fra Odense Fjord, der for størstedelens vedkommende er et internationalt beskyttelsesområde til Lyø Krog. Vandgennemstrømningen i Lyø Krog er samtidig større end i Odense Fjord, hvilket gør området mindre sårbart overfor tilførsel af spildevand. Vandløb I Faaborg-Midtfyn Kommune findes ca. 320 km offentlige vandløb. Vandløbene er enten specifikt målsat eller er omfattet af regionplanens generelle målsætninger. Ca. 2/3 af ejendommene i det åbne land med direkte udledning til vandløb, har i dag etableret renseanlæg med kvælstoffjernelse. Anlæggene fjerner typisk 90 % af spildevandets indhold af kvælstof, hvorfor kvælstofbelastningen på vandløbene er reduceret væsentligt fra disse ejendomme. Regnbetingede udledninger fra fællessystemer bidrager med spildevand til vandløbene. Herved tilfører de offentlige kloakker næringsstoffer og andre skadelige stoffer til vandløbene. Vi skal derfor arbejde målrettet for en reduktion i tilførslen af spildevand fra kloakkens fællessystemer til kommunens vandløb. Vandløbenes miljø- og naturtilstand overvåges af Statens miljøcenter i Odense. Vandføring, kemisk vandkvalitet og næringsstofafstrømning følges på udvalgte steder som led i et nationalt overvågningsprogram. Ligeledes følges den biologiske kvalitet og vandløbets tilstand gennem undersøgelser af smådyr, fisk og planter. Søer I kommunen er Arreskov Sø, Brændegård Sø, Nørresø, Østersø, Vestersø, Skanodde Sø, Hovedsø, Holmesø og Bøjden Nor specifikt målsat som Recipienten skal være referenceområde for naturvidenskabelige studier. Derudover har alle søer med et overfladeareal større end 100 m 2 en basismålsætning som Recipienten skal være egnet som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri. Ingen af de specifikt målsatte søer opfylder i dag målsætningen. Baggrunden for den manglende målopfyldelse i søerne kan ofte henføres til mange års tilførsel af næringsstoffer. Specielt fosfor er ophobet i søsedimenter, hvorfra det periodevis frigives til søvandet. Frigivelsen af fosfor til søvandet medvirker til gode vækstbetingelser for alger. Vi skal sikre, at vores vandmiljø har en høj kvalitet, der giver de bedste betingelser for et alsidigt dyre- og planteliv (Foto Faaborg-Midtfyn Kommune TR). Den permanente løsning er en reduktion i tilførslen af fosfor til søerne. Da spildevand typisk indeholder høje koncentrationer af fosfor, skal der fortsat arbejdes for en reduktion i tilførslen af spildevand til søerne. Langt størstedelen af ejendommene i det åbne land, som afleder spildevand til søer har i de senere år etableret renseanlæg, der renser for fosfor. Renseanlæggene fjerner typisk 90 % af spildevandets indhold af fosfor. 24

25 Flere af kommunens regnbetingede udledninger fra fællessystemet har udløb i søer. Via spildevandet tilføres der således fosfor til søerne. Vi skal derfor arbejde målrettet for en reduktion i tilførslen af spildevand fra kloakkens fællessystemer til kommunens søer. Regionplanens målsætningskategorier kan henføres til Miljøstyrelsens i boksen nedenfor. Recipientkvalitetsplanlægningens målsætningskatagorier (Regionplan 2005-,, Fyns Amt). Søernes miljø- og naturtilstand overvåges af miljøcentret i Odense. Kystvande I den sydlige del af kommunen findes ca. 50 km kyststrækning, hvoraf ca. 20 km af er udpeget som badeområder. Her skal vandkvalitet opfylde bestemmelserne i bekendtgørelse om badevand og badeområder. Mindst 4 gange årligt skal der i badeområder udtages vandprøver til bestemmelse af badevandskvaliteten. En af parametrene i kontrollen er E. coli, der samtidig er en sikker indikator for tilstedeværelsen af spildevand. E. coli er ikke i sig selv sygdomsfremkaldende, men husspildevand indeholder samtidig virus og andre sygdomsfremkaldende bakterier. Ofte er der sammenhæng mellem kraftig regn, overløb fra fælleskloakken og E. coli badevandet. Udløb fra fællessystemet i nærheden af badestrande kan derfor være en trussel i mod badevandskvaliteten. Vi skal arbejde for en reduktion i udløbsmængder fra fællessystemer i nærheden af badestrande. Vi mener, at problemet har både sundhedsmæssig og æstetisk karakter. Kommunen fører kontrol med badevandskvaliteten. Ifølge regionplanen er Bøjden Nor og området ud for Bøjden Nor mod Helnæs specifikt målsat som Recipienten skal være referenceområde for naturvidenskabelige studier. Resten af kommunens kystvande har en generel målsætning som Fiskevand til lyst- og eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Miljøcenter Odense fører tilsyn med miljøtilstanden i kommunens kystvande REGIONPLANEN De gældende miljømål for kommunens overfladevande, der omfatter vandløb, søer og kystvande er angivet i regionplanen. Miljøstyrelsens målsætning Vandløb A:- Særligt naturvidenskabeligt Interesseområde. B1: Gyde og yngelopvækstområde for laksefisk. B2: Laksefiskevand. B3: Karpefiskevand. C-F: Vandløb med lempet Målsætning. Søer A1: Naturvidenskabeligt Interesseområde. B: Naturligt og alsidigt Plante- og dyreliv. Kystvande Naturvidenskabeligt Interesseområde. Generel målsætning Fyns Amts målsætning Referenceområde for naturvidenskabelige studier. Gyde- og eller opvækstområde for laksefisk. Fiskevand til lystog/eller erhvervsfiskeri (B2 og B3). Æstetisk tilfredsstillende samt om muligt fiskevand. Æstetisk tilfredsstillende. Referenceområde for naturvidenskabelige studier. Fiskevand til lystog/eller erhvervsfiskeri. Referenceområde for naturvidenskabelige studier. Fiskevand til lystog/eller erhvervsfiskeri samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Regionplanens recipientkvalitetsplan omfatter specifikke målsætninger for en del af recipienterne (kort 11.1). Opfyldelsen af de fastsatte målsætninger betyder, at en række forskellige krav til vandkvalitet og fysiske forhold skal 25

26 overholdes. Forholdene beskrives i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 1/1983 og nr. 2/1983 i recipientkvalitetsplanlægning og Vandløbsloven. Udover specifikke målsætninger angiver regionplanen generelle målsætninger for forskellige typer af overfladevand. I boksen til højre angives generelle målsætninger for de fynske vandområder. Målsætning for vandområderne (Regionplan 2005-,, Fyns Amt). Tilstanden i vandløb, søer og kystnære områder skal leve op til de nedenfor nævnte generelle målsætninger og til de målsætninger, som fremgår af regionplanens Hovedkort 7. Alle søer med et overfladeareal større end 100 m 2 har som udgangspunkt en basismålsætning (formelt svarende til fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri ), som indebærer, at de skal have et naturligt og alsidigt planteog dyreliv. En del større søer er specifikt målsat. Målsætningerne for disse søer er vist på regionplanens Hovedkort 7. Alle vandløb har som udgangspunkt enten lempet målsætning eller an basismålsætning. En lempet målsætning ( æstetisk tilfredsstillende, æstetisk tilfredsstillende samt om muligt fiskevand ) gælder for regulerede, grøfteagtige vandløb med lille topografisk hældning, som er for små til at være levested for fisk. Basismålsætningen gælder for øvrige vandløb. Klart vand indikerer en lav tilførsel af næringsstoffer. Klart vand giver gode vækstbetingelser for bundvegetationen, der er vigtig for en god økologisk balance (Foto Faaborg-Midtfyn Kommune TR) MILJØMÅLSLOVEN Ifølge Miljømålsloven 12 skal alt overfladevand have god tilstand ved udgangen af Miljømålsloven inddeler Danmark i 23 vanddistrikter. For hvert af vanddistrikterne skal der udarbejdes en vandplan. Vandplanerne vil angive de konkrete indsatser, der kræves for målopfyldelse i de enkelte recipienter. Den omfatter to typer: Fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri for relativt store, regulerede vandløb med en lille topografisk hældning, og Gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk for vandløb med relativt større topografisk hældning. Sidstnævnte kategori omfatter også flere små vandløb, som er naturligt sommerudtørrede og derfor fisketomme, men som har en specialiseret fauna af smådyr. Et stort antal vandløb er specifikt målsat. Målsætningerne for disse vandløb er vist på regionplanens Hovedkort 7. Fyns Amt kan, når der i en planperiode opstår behov herfor, fastsætte specifikke målsætninger for søer og vandløb. For de fynske kystvande, fjorde og nor gælder, at de skal være egnet som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt, hvor de naturlige betingelser er til stede, være egnet som gyde- og/eller opvækstområder for fisk. En række særligt værdifulde og sårbare områder, primært områder omfattet af internationale beskyttelsesbestemmelser, er udlagt som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Vandplanerne vil fastsætte objektive mål for opfyldelse af god økologisk og god kemisk tilstand i vandløb, søer og kystvande. 26

27 Kort 11.1 Kortet viser vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune, der har en specifik målsætning. Blå vandløb har målsætningen Referenceområde for naturvidenskabelige studier, mørkegrønne har målsætningen Gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk, lysegrønne har målsætningen Fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, orange har målsætningen Æstetisk tilfredsstillende samt om muligt fiskevand og røde har målsætningen Æstetisk tilfredsstillende. Kortet er taget fra regionplanens Hovedkort 7. 27

28 DET ÅBNE LAND Spildevandsudledninger fra mindre landsbysamfund og ejendomme i det åbne land er en væsentlig årsag til manglende opfyldelse af målsætninger for mindre vandløb og stillestående vandområder. Derfor har regionplanen udpeget områder i det åbne land, hvor behovet for en indsats overfor spildevandsrensningen er størst. For de udpegede områder gælder generelt, at spildevandsrensningen som minimum skal leve op til renseklasse SO (se boks nedenfor). For ejendomme i oplande til stillestående vandområder som søer, moser og nor gælder dog, at spildevandsrensningen skal leve op til renseklasse SOP. Renseklasse SO og SOP er beskrevet i nedenstående boks. Renseklasser (Regionplan 2005-,, Fyns Amt). I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1999 vedrørende spildevandstilladelser m.v. er der angivet følgende 4 renseklasser, der skal anvendes i forbindelse med udpegning af områder i det åbne land, hvor der er behov for forbedret spildevandsrensning: SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation. SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor. I Fyns Amt er de udpegede områder omfattet af de af Miljøstyrelsens beskrevne renseklasser SO og SOP. De områder i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor der stilles særlige krav til spildevandsrensningen er illustreret i kort Ejendomme i områder, der på kortet er skraveret med grønne farver er omfattet af renseklasse SO. Ejendomme i områder, der på kortet er skraveret med sort farve er omfattet af renseklasse SOP. Inden for områder med grøn skravering findes desuden et stort antal søer og moser, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at skravere oplandet. Ejendomme, der afleder spildevand til søer og moser med et areal større end 100 m 2 er imidlertid også omfattet af renseklasse SOP. I boksen nedenfor gengives regionplanens kriterier for udvælgelse af områder, hvor spildevandsrensningen skal efterleve en bestemt renseklasse. Kriterier for udpegning af følsomme vandområder i relation til spildevandsudledningen fra spredt bebyggelse, jf. Hovedkort 8. Landområder med mørkegrøn markering: 1. Hydrologiske oplande til søer og visse nor, hvor målsætningen vurderes ikke at være opfyldt. 2. Hydrologiske oplande til vandløbsstrækninger, der i Recipientkvalitetsplanen er målsat som skal være egnet som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri eller højere og hvor faunaklassen en årrække er bedømt til 1-3. Landområder med mellemgrøn markering: 1. Hydrologiske oplande til nor, der i Recipientkvalitetsplanen er målsat som referenceområde for naturvidenskabelige studier, samt andre særligt sårbare lukkede kystvande. 2. Hydrologiske oplande til vandløbsstrækninger, der i Recipientkvalitetsplanen er målsat som skal være egnet som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri eller højere hvor faunaklassen over en årrække er bedømt 4. Landområder med skravering: 1. Hydrologiske oplande til søer og stillestående vandområder, som er særligt sårbare overfor belastningen af fosfor. Landområder uden skravering: 1. Hydrologiske oplande, der afvander direkte til åbne kyster og fjorde. 2. Hydrologiske oplande til vandløbsstrækninger, der i Recipientkvalitetsplanen er målsat som skal være æstetisk tilfredsstillende samt om muligt være egnet som fiskevand eller skal være æstetisk tilfredsstillende. 3. Hydrologiske oplande, der afvander til vandområder, hvor målsætningen er opfyldt, og hvor nedstrøms beliggende vandområder ikke påvirkes i betydende omfang. 28

29 Påbud om forbedret f spildevandsrensning Inden kommunen meddeler påbud efter miljøbeskyttelseslovens 30 om forbedret spildevandsrensning, skal følgende forudsætninger være opfyldt: 1. Ejendommens afløbsforhold og udløb skal være fastlagt, 2. ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det omhandlende nedstrømsliggende vandområde, og 3. der skal være dokumentation for, at det omhandlende nedstrømsliggende vandområde er forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at det i vandplanen vedtagne mål for vandområdet ikke er opfyldt. Hvis spildevandsudledningen foranlediger uhygiejniske forhold, eller hvis det eksisterende renseanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan der meddeles påbud efter 30, uden, at overstående forudsætninger er opfyldt, I påbuddet om forbedret spildevandsrensning vil det være angivet, hvilken renseklasse der skal efterleves. I regionplanen angives de typer af renseanlæg, der er godkendt til opfyldelse af krav til den enkelte renseklasse. Godkendte spildevandsløsninger (Regionplan 2005-,, Fyns Amt). Der er typegodkendte minirenseanlæg, der opfylder kravene til SO- og SOP-rensning. Herudover kan der etableres f.eks. nedsivningsanlæg og pileanlæg (begge SOP) samt biologisk sandfilteranlæg (SO). Når kommunen har meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning, vil ejeren af ejendommen typisk have et års frist til etablering af et renseanlæg. Etableringen af renseanlægget skal udføres af en autoriseret kloakmester. Påbuddet er først opfyldt, når kommunen har modtaget en fyldestgørende færdigmelding af renseanlægget fra den autoriserede kloakmester. Sammen med påbuddet, vil ejendommen blive tilbudt kontraktligt medlemskab af FFV Spildevand A/S. For kontraktejendomme etablerer og driver FFV Spildevand A/S et renseanlæg, der lever op til den påbudte renseklasse. Der er ikke tale om at ejendommen bliver kloakeret og tilsluttet et af kommunens store renseanlæg. De nærmere regler om kontraktligt medlemskab kan ses i betalingsvedtægten i bilag 1. Urenset spildevand fra ejendomme i det åbne land betyder, at mange vandløb og åer ikke kan opfylde målsætningen (Foto Faaborg-Midtfyn Kommune TR) STATUS Indsatsen i regionplanen overfor forbedret spildevandsrensning i det åbne land, blev indledt af de tidligere kommuner i Efter kommunesammenlægningen overtog Faaborg-Midtfyn Kommune således det igangværende projekt, som skal afsluttes i Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune vedtog i 2008 tillæg nr. 2008/1 til spildevandsplanerne DET ÅBNE LAND , der skal udmønte den sidste del af regionplanens krav overfor forbedret spildevandsrensning. Siden 2001 har 1838 ejendomme i kommunens åbne land etableret et privat renseanlæg, der enten opfylder krav renseklasse SO eller SOP. Siden 2001 er 841 ejendomme i kommunens åbne land blevet kloakeret og altså tilsluttet et af FFV Spildevand A/S renseanlæg. Der er 1085 ejendomme i det åbne land, hvor der i regionplanen ikke stilles særlige krav spildevandsrensningen PLAN Den resterende del af det allerede vedtagne tillæg nr. 2008/1 til spildevandsplanerne overføres til denne spildevandsplan. Indsatsen i det åbne land fortsætter således i 2011 og Der vil kun blive meddelt påbud om etablering af private anlæg i 2011, mens kloakering af ejendomme vil omfatte både 2011 og

30 I 2011 skal 176 ejendomme have undersøgt afløbsforholdene, hvorefter det besluttes om der skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning. Listen med de pågældende ejendomme fremgår af bilag 4. I 2011 skal 123 ejendomme kloakeres og tilsluttes et af FFV Spildevand A/S renseanlæg. I 2012 skal 140 ejendomme tilsluttes et af FFV Spildevand A/S renseanlæg. De berørte ejendomme kan ses i bilag 5 og 6. Nærmere regler for tilslutning til FFV Spildevand A/S renseanlæg og betaling herfor, fremgår af betalingsvedtægten, der findes i bilag 1. Der vil desuden i god tid blive tilsendt nærmere information til de berørte ejendomme. Efter 2012 Eventuelle krav i vandplanerne om en yderlig indsats overfor spildevandsrensningen i det åbne land skal være gennemført inden udgangen af En eventuel indsats vil blive effektueret gennem et tillæg til spildevandsplanen. Kort 12.1 Kortet viser de områder i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor der stilles krav om spildevandsrensning, der svarer til en bestemt renseklasse. 30

31 MILJØVURDERING Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der sammen med spildevandsplanen udarbejdes en miljøvurdering. Miljøvurderingen skal indeholde en miljørapport, som belyser punkt a-j i bilag 1 til ovenstående lov, og herunder planens eventuelle væsentlige indvirkning på miljøet. Miljørapporten skal have en detaljeringsgrad, der tilpasses den i spildevandsplanen. Miljørapporten skal sammen med spildevandsplanen gennemgå 8 ugers offentlig høring og offentlig annoncering heraf. Miljørapportens konklusioner kan påklages efter miljøbeskyttelseslovens regler MILJØRAPPORT Miljørapporten gennemgår de af spildevandsplanens projekter, der kunne forventes at have en væsentlig indvirkning på miljøet. Metode r Vi har valgt at benytte en kvalitativ beskrivelse af de enkelte projekters indvirkning på miljøet. De forskellige scenariers indvirkning på miljøet beskrives med --, -, 0, + og ++ (se boksen nedenfor). 0 scenariet er lig med ingen indvirkning på miljøet. + og + + scenarierne er lig med en positiv effekt på miljøet. - og - - scenarierne er lig med en negativ effekt på miljøet. Der tages udgangspunkt i 2 scenarier. Første scenarie er en 0-løsning, hvor planens projekt ikke gennemføres. Andet scenarie er den løsning, hvor planens projekt gennemføres NEDLÆGGELSE AF RENSEANLÆG Ingen af de 4 berørte renseanlæg ligger i internationale naturbeskyttelsesområder. Transportledningen fra Nr. Broby til Faaborg vil ikke blive ført gennem internationale naturbeskyttelsesområder. Til vurdering af nedlæggelsernes indvirkning på miljøet har vi valgt at anvende parametrene stofbelastning, hydraulisk belastning og hygiejne. Alle udledte stof- og vandmængder fra renseanlæg er taget som et gennemsnit af årene 2007, 2008 og Nedlæggelsernes samlede indvirkning på miljøet opsummeres i en tabel sidst i afsnittet. Broby Renseanlæg Broby Renseanlæg udleder kg COD/år, kg total-kvælstof/år og 123 kg total-fosfor/år til Odense Å. Anlægget udleder i gennemsnit m 3 vand/døgn eller ca. 18 l/s til Odense Å. Samme sted var den beregnede medianminimumsvandføring i årene l/s. På baggrund af overstående mener vi ikke, at fjernelse af renseanlæggets udledning vil give åen væsentlige hydrauliske forringelser. Hillerslev Renseanlæg Hillerslev Renseanlæg udleder kg COD/år, kg total-kvælstof/år og 114 kg total-fosfor/år til Odense Å. Anlægget udleder i gennemsnit m 3 vand/døgn eller ca. 18 l/s til Odense Å. Vi har ingen medianminimumsvandføring fra renseanlæggets udløb til Odense Å ved Hillerslev Bro. Vi antager, at medianminimumsvandføringen her mindst er det halve i forhold til den fra Odense Å ved Nr. Broby. Minimumsmedianvandføringen svarer da til ca. 240 l/s. På baggrund af overstående antagelse mener vi ikke, at fjernelse af renseanlæggets udledning vil give åen væsentlige hydrauliske forringelser. 31

32 Korinth Renseanlæg Korinth Renseanlæg udleder kg COD/år, kg total-kvælstof/år og 68 kg total-fosfor/år til Silke Å. Anlægget udleder i gennemsnit 895 m 3 vand/døgn eller ca. 10 l/s til Silke Å. Vi har ingen medianminimumsvandføring fra renseanlæggets udløb til Silke Å ved Hellemosen. Skov- og Naturstyrelsen har indledt etableringen af et vådområde ved renseanlægget. Desuden modtager Silke Å umiddelbart opstrøms vand fra Brahetrolleborg Slotssø, Nørresø og Brændegårds Sø. På baggrund af ovenstående mener vi ikke, at fjernelse af renseanlæggets udledning vil give væsentlige hydrauliske forringelser i åen/vådområdet. Faaborg Renseanlæg Faaborg Renseanlæg udleder kg COD/år, kg total-kvælstof/år og kg total-fosfor/år til Lyø Krog. Med overtagelse af spildevand fra Broby, Hillerslev og Korinth øges udledningen af COD til kg/år, hvilket svarer til en stigning på ca. 33 %. For total-kvælstof øges udledningen til kg/år, hvilket svarer til en stigning på ca. 47 %. For total-fosfor øges udledningen til kg/år, hvilket svarer til en stigning på ca. 22 %. Faaborg Renseanlæg udleder m 3 vand/døgn til Lyø Krog. Dette øges til m 3 vand/døgn. Vandmiljø 0-løsn løsning Planforslag Hydraulisk belastning Odense 0 0 Å, Nr. Broby Hydraulisk belastning Odense 0 0 Å, Hillerslev Hydraulisk belastning Silke Å, 0 0 Korinth Hydraulisk belastning Lyø 0 0 Krog, Faaborg Stofbelastning Odense Å, Nr Broby Stofbelastning Odense Å, - ++ Hillerslev Stofbelastning Silke Å, Korinth - ++ Stofbelastning Lyø Krog, 0 0 Faaborg Hygiejne Odense Å, Nr. Broby - + Hygiejne Odense Å, Hillerslev - + Hygiejne Silke Å, Korinth - + Hygiejne Lyø Krog, Faaborg - - Tabel 13.1 Tabellen viser 0-løsningen og planforslagets indvirkning på miljøet. Overordnet set flyttes der kg COD/år, kg total-kvælstof/år og 305 kg total-fosfor/år fra vandplanernes hovedvandopland Odense Fjord til hovedvandopland Lillebælt, Fyn. Odense Fjord er for størstedelens vedkommende er et internationalt beskyttelsesområde. Samtidig er vandgennemstrømningen i Lyø Krog større end i Odense Fjord, hvilket gør området mindre sårbart overfor tilførsel af spildevand. Konklusion Vi konkluderer ud fra overstående antagelser, at gennemførelse af planens anbefaling om nedlæggelse af renseanlæg har en positiv indvirkning på miljøet STOP FOR SPILDEVAND TIL T ODENSE KOMMUNE Renseanlægget i Sdr. Nærå ligger ikke i et internationalt beskyttelsesområde. Transportledningen fra området ved Nr. Lyndelse til Årslev vil ikke blive ført gennem internationale beskyttelsesområder. Til vurdering af nedlæggelse af renseanlæggets indvirkning på miljøet har vi valgt at anvende parametrene stofbelastning, hydraulisk belastning og hygiejne. Udledte stofmængder fra Sdr. Nærå Renseanlæg er taget som et gennemsnit af årene 2007, 2008 og Afledte stofmængder fra Nr. Søby og Nr. Lyndelse er ifølge vores egne beregninger. Afledte vandmængder fra området er ifølge oplysninger fra Vandcenter Syd. Sdr. Nærå Renseanlæg Sdr. Nærå Renseanlæg udleder kg COD/år, kg total-kvælstof/år og 191 kg total-fosfor/år til Vindinge Å. Anlægget udleder m 3 vand/døgn eller ca. 19 l/s til Vindinge Å. Med overtagelse af spildevand fra Nr. Søby og Nr. Lyndelse øges udledningen af COD til ca kg/år, hvilket svarer til en stigning på ca. 9 %. 32

33 For total-kvælstof øges udledningen til ca kg/år, hvilket svarer til en stigning på ca. 12 %. For total-fosfor øges udledningen til ca. 216 kg/år, hvilket svarer til en stigning på ca. 12 %. Udledningen af vand øges til ca m 3 /døgn eller ca. 23 l/s, hvilket svarer til en stigning på ca. 25 %. Vandmiljø 0-løsning Planforslag Hydraulisk belastning 0 0 Odense Å, Ejby Mølle Hydraulisk belastning 0 0 Vindinge Å, Sdr. Nærå Stofbelastning Odense - - Å, Ejby Mølle Stofbelastning Vindinge - - Å, Sdr. Nærå Hygiejne Odense Å, Ejby 0 0 Mølle Hygiejne Vindinge Å, Sdr. Nærå - - Tabel 13.2 Tabellen viser 0-løsningen og planforslagets indvirkning på miljøet. Konklusion Vi konkluderer ud fra overstående antagelser, at gennemførelse af planens anbefaling om stop for afledning af spildevand til Odense har en neutral indvirkning på miljøet DET ÅBNE LAND Til miljøvurdering af kloakering og forbedret spildevandsrensning i det åbne land har vi valgt parametrene stofbelastning, hydraulisk belastning og hygiejne. I 2011 og 2012 skal i alt 263 ejendomme i det åbne land kloakeres og tilsluttes et af FFV Spildevand A/S renseanlæg. I 2011 skal ca. 176 ejendomme have påbud om forbedret spildevandsrensning. 170 af ejendommene skal efterleve renseklasse SO, mens 16 ejendomme skal efterleve renseklasse SOP (se forklaring s. 28). Kloakering Spildevand fra 263 ejendomme indeholder ca kg BI 5/år, ca kg total-kvælstof/år og ca. 579 kg/totalfosfor/år. Den hydrauliske belastning fra 263 ejendomme udgør ca. 184 m 3 /døgn. Spildevandet vil blive ledt til rensning på Faaborg og Ringe Renseanlæg. Forbedret spildevandsrensning sning Spildevand fra 176 ejendomme indeholder ca kg BI 5/år, ca kg total-kvælstof/år. Spildevand fra 16 ejendomme indeholder ca. 35 kg totalfosfor/år. Spildevandet vil blive renset ned så udledningen af BI 5 reduceres med 95 % til ca. 424 kg/år. Total-kvælstof reduceres med 90 % til ca. 170 kg/år. Spildevand fra 16 ejendomme vil reducere udledningen af total-fosfor med 90 % til ca. 3,5 kg/år. Vandmiljø 0-løsning Planforslag Stofbelastning, - + recipienter i det åbne land Stofbelastning, recipienter 0 0 v. Faaborg og Ringe Renseanlæg Hydraulisk belastning, 0 0 recipienter i det åbne land Hydraulisk belastning, 0 0 recipienter v. Faaborg og Ringe Renseanlæg Hygiejne recipienter i det - + åbne land Hygiejne recipienter v. Faaborg og Ringe Renseanlæg - - Tabel 13.3 Tabellen viser 0-løsningen og planforslagets indvirkning på miljøet. Konklusion Vi konkluderer ud fra overstående antagelser, at gennemførelse af kloakering og forbedret spildevandsrensning i det åbne land har en positiv indvirkning på miljøet SAMLET KONKLUSION Kommunen vurderer ud fra ovenstående antagelser, at gennemførelse af spildevandsplanens projekter har en positiv indvirkning på miljøet. 33

34 ØKONOMI OG TIDSPLAN FFV Spildevand A/S har udarbejdet en økonomisk oversigt for planperiodens indtægter og udgifter til drift af spildevandsanlæg og udførelse kloakprojekter (Tabel 14.1). Indtægter Planen forudsætter, at vandafledningsbidraget stiger 2 kroner i 2011 til 25,66 kr/m 3 og fra 2012 stiger det med yderligere 1 krone. Stigningen skal bl.a. sikre at FFV Spildevand A/S kan opfylde vandplanernes eventuelle krav om en indsats på spildevandsområdet. Det åbne land I tabellen er der afsat kr pr. ejendom til kloakering i det åbne land. Beløbet skal kunne tjenes ind således, at forurener betaler princippet overholdes. Nedlæggelse af renseanlæg. Nedlæggelse af Broby, Korinth og Hillerslev renseanlæg forventes at give en årlig besparelse på ca, 1 million kroner i driftsomkostninger. Trykledning Nr. Lyndelse til Sdr. Nærå (stop for spildevand til Odense Hjemtagelsen af spildevand fra fra Nr. Lyndelse til behandling på Sdr. Nærå Renseanlæg forventes at give en årlig besparelse på 2 millioner kroner. Vandplaner Der er afsat i alt 70 millioner kroner i planperioden til gennemførelse af vandplaner med tilhørende kloakfornyelse. Byggemodninger Der afsættes hvert år penge til byggemodninger. 34

35 Indtægter Salg i m Vandafledningsbidrag pr. m3 25,66 26,66 26,66 26,66 26,66 Vandafledningsbidrag samlet Fast vandaflednignsbidrag Tilslutningsbidrag Vejbidrag stats- og kommuneveje Indtægter i alt Afskrivninger Driftsomkostninger Transport af spildevand Rensning af spildevand Adm Finansielle poster Driftsomkostninger i alt Balance Indtægter i alt afskrivninger driftsomkostninger i alt Balance Likviditet +balance afskrivninger anlægsudgifter i alt lån Samlet likviditet Anlægsudgifter Det åbne land Skønnet udgift pr. ejendom Forventet tilslutning Tillægstilslutninger fra året før Spildevandslav Kontraktejendomme Udgift til åbent land kr kr kr kr kr Byggemodninger Forventede byggemodning Nedlæggelse Broby, Korinth og Hillerslev renseanlæg Etablering af kloakanlæg,styring, pst. mv Trykledning Nr. Lyndelse-Sdr. Nærå Etablering af kloakanlæg,styring, pst. mv Vandplaner -reduktion af overløb Vandplaner -reduktion af overløb Pumpestationer SRO Renovering/udbygning Renseanlæg Anlægsudgifter I ALT Tabel 14.1 Tabellen viser hvordan økonomien fordeles til planperiodens projekter. Tabellen viser også FFV Spildevand A/S indkomster fra vandafledningsbidrag og vejbidrag. 35

36 ADMINISTRATION 15.1 BETALINGSVEDTÆGT Ifølge 2b stk. 2 i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. 2 udarbejder spildevandsforsyningsselskabet en vedtægt, der angiver de nærmere regler om betalingsordningen. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Den for Faaborg-Midtfyn Kommune gældende betalingsvedtægt findes i bilag TØMNINGSREGULATIV FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE Med baggrund i 48 stk. 1 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 har kommunalbestyrelsen bestemt at der i Faaborg- Midtfyn Kommune skal gennemføres fælles bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke. De nærmere bestemmelser for bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke fremgår af regulativ for tømning af bundfældningstanke, der findes i bilag 2. Tømningsordningen administreres af FFV Spildevand A/S TØMNINGSREGULATIV FOR SAMLETANKE Med baggrund i 47 stk. 1 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 har kommunalbestyrelsen bestemt at der i Faaborg- Midtfyn Kommune skal gennemføres fælles bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke. De nærmere bestemmelser for bortskaffelse af slam fra samletanke fremgår af regulativ for tømning af samletanke, der findes i bilag 3. Tømningsordningen administreres af FFV Spildevand A/S SERVICENIVEAU I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kommunen skal fastsætte et serviceniveau udtrykt ved et minimumsfunktionskrav eller skærpet funktionskrav og overholde dette. Nedenfor følger FFV Spildevand A/S funktionskrav til nye kloakker og til kloaksanering. 1. Anvendelsesområde Den nye funktionspraksis for Faaborg-Midtfyn Kommune er gældende for alle: - nye kloakanlæg, - fuldt ud fornyede kloakoplande og - fornyede ledninger. Den hidtidige dimensioneringspraksis er stadig gældende for kloakanlæg, etableret før 1. januar 2011, som ikke har gennemgået fuld sanering. Dimensionspraksis tager udgangspunkt i beregninger, mens funktionspraksis tager udgangspunkt i den oplevede hændelse (opstuvning eller oversvømmelse). 2. Indledning I 1999 kom CEN-standarden DS/EN 752: Drain and sewer systems outside buildings, som behandler dimensioneringsgrundlaget for afløbssystemer. Den største del af DS/EN 752 falder godt i tråd med den praksis, som der i dag anvendes i Danmark, men på enkelte punkter er normens angivelser ikke i overensstemmelse med danske traditioner. Da DS/EN 752 imidlertid samtidig åbner mulighed for, at en gældende national praksis kan erstatte de anbefalede kriterier, undersøgte DANVA og Spildevandskomiteen muligheden for at udarbejde et forslag til en ny fælles dansk funktionspraksis for afløbssystemer under regn. DANVA og Spildevandskomiteen gennemførte herunder en grundig juridisk undersøgelse vedrørende retspraksis. Konklusionen var, at en fælles dansk praksis vil blive tillagt stor betydning, hvis denne kan skabe konsensus inden for området og derved blive integreret som sædvanlig praksis. Det er i bestræbelse på at skabe en sådan ny fælles dansk praksis der er i overensstemmelse med dansk særpræg og en naturlig fortsættelse af eksisterende praksis, at Skrift 27 er udarbejdet. Skriftet forventes hermed at danne præcedens ved 36

37 retslige afgørelser om erstatningspligt ved skader forårsaget af kloakker der ikke er dimensioneret korrekt. 1. Der tages udgangspunkt i den virkelige effekt i afløbssystemet ikke i de beregningsmæssige. 2. Funktionskrav formuleres som den mindst tilladelige gentagelsesperiode for opstuvning til en veldefineret kritisk kote. 3. Der tages separat stilling til sikkerheden. Før i tiden har der været en indbygget sikkerhed i beregningsmetoderne, der har givet en vis rummelighed i afløbssystemerne. Det har imidlertid været et ukendt sikkerhedsniveau. Nu tages der udgangspunkt i et bevidst valgt sikkerhedstillæg, der bygger på anerkendte usikkerhedsbetragtninger. Virkningen af en funktionspraksis kan således summeres op til, at kravene til oversvømmelseshændelser ikke længere er den teoretiske beregnede hændelse, men de oplevede oversvømmelseshændelser hos brugerne. Stuvning på terræn. Det er Danvas forhåbning og forventning at de danske kommuner følger Skrift 27, således at skriftet bliver til en national praksis og træder i stedet for anbefalingerne i DS/EN Dimensioneringspraksis bliver til funktionspraksis Den lange danske tradition for dimensionering af afløbssystemer under hensyntagen til regnskyl, er bygget op omkring planlægning og anlæg af nye afløbssystemer under dimensioneringsforudsætninger, som kunne bruges i de forholdsvis simple metoder der var i brug dengang. Imidlertid har typen af opgaver ændret sig de sidste 15 år hvor der er taget en lang række af nye metoder og komponenter i brug - såvel i planlægningsfasen som i anlægsfasen. Dimensionering af kloakker og bygværker tager i dag sit udgangspunkt i komplekse beregningsmodeller og det lokale regnmønster. Med Skrift 27 ændres dimensioneringspraksis, da kravene til oversvømmelser er relateret til de oplevede hændelser hos brugerne og ikke til selve dimensioneringen. Der arbejdes derfor med funktionspraksis og ikke længere dimensioneringspraksis. Forslaget til en ny funktionspraksis i Danmark bryder med den nuværende dimensioneringspraksis på afgørende punkter: 3.1 Valg af serviceniveau En kommune er som udgangspunkt ansvarlig for, at et kommunalt afløbssystem er dimensioneret korrekt og fungerer forsvarligt, så det ikke giver anledning til oversvømmelse. Brugeren kan imidlertid ikke kræve, at et afløbssystem skal dimensioneres således, at oversvømmelser er udelukket under alle tænkelige forhold, da dette statistisk set ikke kan garanteres. Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt at følge minimumskravene for opstuvning til terræn, som beskrevet i Skrift 27 og gengivet herunder i tabel 3.1: Arealanvendelse Tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til kritisk kote = terræn Fælleskloak en strenget 10 år Bolig- og erhvervsområder Separatkloak to strenget 5 år Bolig- og erhvervsområder Tabel l 3.1: Serviceniveau for Faaborg-Midtfyn Kommune. Den kritiske kote kan defineres særskilt eller generelt for et område. Det betyder at koten kan fastsættes numerisk som eksempelvis kote m (DVR90) eller jf. til terræn. Definitionen til terræn, dækker da over dækselkote for brøndene. Det generelle afvandingsniveau i Faaborg-Midtfyn Kommune er beliggende 0,70 meter under kritisk kote for spildevand. Dette betyder, at brugeren skal have mulighed for, at afvande fra 0,7 37

38 meter under terræn ved udgang af spildevandsledning i bygningsfundament og et anbefalet ledningsfald på 15. Dette er ensbetydende med, at ved ny tilslutning til fælleskloak, kan brugeren ikke forvente at kunne afvande installationer etableret under terrænniveau. Den konkrete fastsættelse af de foreslåede minimumskrav i Skrift 27 er sket på baggrund af erfaringer. DANVAarbejdsgruppen bag Skrift 27 har skønnet, at kravene udgør en naturlig fortsættelse af den nuværende praksis. Arbejdsgruppen har en opfattelse efter mange beregninger og erfaringer, at der er en generel sammenhæng mellem: - opstuvning til ledningstop hvert 2. år, - opstuvning til almindelig kælderkote hvert 5. år - opstuvning til terræn hvert 10. år Men der vil være områder, hvor sammenhængen er en helt anden og kældre vil kunne risikere hyppigere opstuvning end hvert 5. år. Det er brugernes eget ansvar at sikre deres kældre mod oversvømmelse ved etablering af f.eks. pumpe eller lignende. I områder hvori der sker en separering af det eksisterende fællessystem vil risikoen for oversvømmelse i kælder dog falde betydeligt. Der kunne for eksempel indføres skærpede krav ved hospitaler eller i områder, der har historisk eller kulturel værdi. Vælger Faaborg-Midtfyn Kommune at skærpe kravene, kan dette ske med udgangspunkt i ønsket om et højere serviceniveau eller ved optimering af gentagelsesperioden for en veldefineret hændelse. Dette kan eksempelvis gøres ved en betragtning over de samlede omkostninger ved etablering og drift af ledningsnettet som vist på figur 3.1. Dog skal det tilstræbes, at alle brugere skal serviceres lige. Det betyder, at skærpes serviceniveauet i et givent kloakopland, skal denne skærpelse gælde generelt for hele Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er dog intet til hinder for, at ledningsnettet i et separat kloakopland giver et højere serviceniveau, så længe dette ikke er formuleret som et krav. Det betyder, at har Faaborg-Midtfyn Kommune grund til at forbedre servicegraden i udvalgte oplande, hvilket kan bunde i økonomi, risiko for personskade, bevarelse af naturværdier o.a., kan dette sagtens imødekommes uden problemer. Skærpede krav: Faaborg-Midtfyn Kommune kan altid vælge at skærpe deres krav, i forhold til de fastsatte minimumskrav. Figur 3.2 Det grundlæggende princip for økonomisk optimering af forholdet mellem anlægs- /driftsomkostninger og skadeomkostninger, omregnet til en gennemsnitlig årlig omkostning som funktion af gentagelsesperioden Figur 3.1 Eksempel på kritisk kote Det understreges at selvom kommunen skal overholde det valgte funktionskrav, er det brugerens forpligtigelse at holde sig orienteret om dette, samt selv at sikre sig mod opstuvning, 38

39 såfremt at brugeren ønsker sig en sikkerhed ud over det fastsatte niveau. 3.2 Valg af sikkerhedstillæg Tidligere indeholdt selve håndteringen af beregninger ved dimensionering af afløbssystemer en større eller mindre grad af indbygget sikkerhed mod uønsket overbelastning og oversvømmelser. Ved udvikling af computermodeller til simulering af afløbssystemer er fokus blevet rettet mod at opnå størst mulig tilnærmelse til virkeligheden. Derved blev der i mindre grad indbygget sikkerhed i beregningerne, med mindre disse blev indbygget bevidst. Det er hensigten fremover fortsat at anvende beregninger med den størst mulige grad af tilnærmelse til virkeligheden og derefter håndtere den uundgåelige usikkerhed i beregninger og forudsætninger. Som konsekvens heraf indbygges et sikkerhedstillæg i de endelige beregninger. Dette bevidst valgte sikkerhedstillæg kan, som illustreret på figur 3.3, vise sig at være større end det traditionelle ubevidst valgte sikkerhedstillæg, især hvis der i beregningerne tages højde for fremtidige effekter af f.eks. byfortætning og klimaforandringer. Resultat Traditionel dimensionering Indførelse af computermodeller Hidtidig praksis Anbefalet praksis Bevidst valgt sikkerhedstillæg Ubevidst valgt sikkerhedstillæg Intet sikkerhedstillæg Figur 3.3 Illustration af, hvordan sikkerhedstillæg ved dimensionering af afløbssystemer har varieret fra den traditionelle dimensionering med ubevidst valgt sikkerhedstillæg over den nuværende praksis ved simulering med computermodeller til den fremtidige praksis, hvor der bevidst vil blive taget stilling til sikkerhedstillæg I det efterfølgende gennemgås de forskellige sikkerhedsfaktorer. 1. Statistisk usikkerhed: Der ligger en statistisk usikkerhed gennem regnserie, tilsluttet areal, afløbskoefficient, Manningtal * mv. Denne usikkerhed vil Tid være mindre desto mere viden man har om afløbssystemet og regn. * Manningtallet angiver rørets ruhed og altså modstanden i røret. I henhold til Skrift 27, foretages et estimat på de statistiske usikkerheder, som følger beregningseksempler for skriftet. Der er i estimatet af sikkerhedsfaktoren taget følgende betragtninger. - Den statistiske usikkerhed på regnintensiteten vurderes til at være den samme som beskrevet i Skrift 27, da regnintensiteten er udledt på baggrund af regnens regionale fordeling, samt samlet årlig regnmængde (Skrift 29) - Den statistiske usikkerhed for afløbskoefficienten er vurderet på baggrund af en undersøgelse foretaget af MST - Den statistiske usikkerhed på Manningtallet i driftssituation er vurderet af i rapport fra 1992, af PH-consult Ovenstående betragtninger er generelt sammenfaldende med Spildevands-komiteens anbefalinger. Faaborg-Midtfyn Kommune har fastsat sikkerhedsfaktoren som funktion af den anvendte beregningsmetode for ledningsanlægget: Rationelle metode Modellering CDS Modellering LTS Sikkerhedsfaktor Tabel 3.2: Sikkerhedsfaktor for statistisk usikkerhed afhængigt af beregningsmetoden Sikkerhedsfaktoren kan reduceres i tilfælde af, at der anvendes modelværktøjer. Dog skal der da forelægge dokumentation for reducering af faktoren, som eksempelvis i form af Monte-Carlo simulering eller tilsvarende. Ved beregninger af sikkerhedskoefficienten for den statistiske usikkerhed, kan anvendes et konfidensinterval på 84 %. 2. Forøget regnintensitet pga. klimaforandringer: Statistisk set er nedbøren øget i større eller mindre grad siden I regeringens klimastrategi er der gengivet tre klimaberegninger som indikerer en forøgelse af døgnnedbør i Danmark på ca. 20 % frem mod år Der er stor usikkerhed på forøgelsen af intensiteter med kortere varighed. I Faaborg-Midtfyn Kommune vælges som udgangspunkt et sikkerhedstillæg for klimaforandringer på 20 %, svarende til en sikkerhedsfaktor på 1,2. 39

40 3a. Befæstede arealer i eksisterende oplande: Det forventes generelt i Faaborg-Midtfyn Kommune, at de befæstede arealer øges, pga. etablering af indkørsler, terrasser, parkeringspladser og befæstede pladser. Med mindre det dokumenteres at forøgelse af befæstelsesgrader ikke er muligt, skal nedenstående sikkerhedsfaktor anvendes: Det er valgt at indbygge sikkerhed mod fortætninger ved som udgangspunkt at vælge et usikkerhedstillæg på 20 % til afløbskoefficienten. Dette svarer til en sikkerhedsfaktor på 1,2. 3b. Befæstede arealer i nye oplande: I nye bolig- og erhvervsområder skal kloakken dimensioneres og håndteres efter de befæstelsesgrader og retningslinier der fremgår af Faaborg-Midtfyn Kommunes dimensioneringsregler i spildevandsplanen eller anden overordnet planlægning. Ved en befæstelsesgrad, der overstiger de i tabel 3.3 angivne grænser, kan kommunen kræve, at der etableres forsinkelsesbassin på ejendommens afløbssystem. Krav om maksimal befæstelsesgrad forudsætter, at det befæstede areal afleder vand til kloakken. Arealanvendelse Maksimal tilladelige befæstelsesgrad Boligområde åben lav og tæt 40 % lav Erhverv 60 % Tabel 3.3 Tabellen angiver eksempler på den maksimale tilladte befæstelsesgrad for diverse arealanvendelser. Ved overskridelse af grænserne kan kommunen kræve etablering af forsinkelsessystem på ejendommen. Faaborg-Midtfyn Kommune kan i lokalplaner angive den maksimale befæstelsesgrad for de enkelte parceller. Hvis den tilladte befæstelsesgrad overskrides kan Faaborg-Midtfyn Kommune stille krav om forsinkelse af regnvand på egen matrikel. 4. Vandstandsstigninger i recipient: Det forventes at havenes vandstand vil øges pga. klimaforandringerne. Under FN s klimapanel IPCC forventes internationalt (jf. Kystdirektoratet) en vandstandsstigning på 11 til 59 cm, over de næste 100 år. Samtidig har man i Danmark over de sidste 100 år registreret landhævninger/-fald i intervallet +2 til -14 cm. Området omkring Faaborg By har gennem de sidste 100 år sat sig 8 cm. Udløb til maritime områder, eller recipienter der er i umiddelbart sammenhæng med havområder, skal derfor etableres med et tillæg på 30 cm i stuvningskoten. (Dette er prognosen for en 50 årig fremskrivning) Dette skal lægges oven i den middelvandstand (DVR90), som der som sædvane dimensioneres efter i Faaborg-Midtfyn Kommune. 5. Bassinvolumen: Skrift 27 omhandler sikkerhed i forbindelse med dimensionering af ledninger og behandler ikke sikkerhed i forbindelse med dimensionering af bassiner. I regeringens klimastrategi forventes det at sommernedbøren bliver mindre men kraftigere og at vinternedbøren øges med 1-43 %. Det forventes ligeledes at den maksimale døgnnedbør vil øges med ca. 20 %. Betydningen af dette i forhold til bassiner er endnu ikke klarlagt. Faaborg-Midtfyn Kommune har besluttet at dimensionering af bassiner på indeværende tidspunkt generelt ikke skal have tillagt en sikkerhedsfaktor. Ved etablering af bassinanlæg hvor bassinkapaciteten er vanskelig at udvide, som eksempelvis i lukkede bassiner, vil Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til sikkerhedsfaktoren i hvert enkelt anlægsprojekt Opsummering af sikkerhedstillæg Den samlede sikkerhedsfaktor for ledningsdimensionering i Faaborg-Midtfyn Kommune bliver således: Område Sikkerhedsfaktor Rationel CDS LTS Ledningsdimensionering, 1,87 1,80 1,73 eksisterende (3a) Ledningsdimensionering, nybyggeri 1,56 1,50 1,50 Tabel 3.4 Sikkerhedsfaktor for dimensioneringsberegninger Faaborg-Midtfyn Kommune Det samlede sikkerhedstillæg for stuvningskoten for ledninger med udløb i marine områder eller recipienter påvirket af havet er 30 cm. Der skal generelt ikke regnes med sikkerhedsfaktorer i forbindelse med etablering af bassiner. 3.3 Valg af beregningsmetode Der henvises til notat, Valg af regn i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvori anbefalinger for beregningsmetoder fremgår. (Orbicon Leif Hansen, 2009) 40

41 15.5 OPHÆVELSE AF TILSLUTNINGSRETTEN OG TILSLUTNINGSPLIGTEN Der er ingen områder i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten eller -pligten TILSLUTNING Når FFV Spildevand A/S har ført stikledning frem til grundgrænsen, så er grundejeren ifølge miljøbeskyttelseslovens 28. stk. 4 forpligtet til for egen regning at tilslutte sig denne. 28. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Miljøministeren giver tilladelse i henhold til stk. 1 til udledning af spildevand fra listevirksomheder, for hvilke ministeren meddeler godkendelse i henhold til 40, medmindre anlægget har en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til offentlige spildevandsanlæg samt dertil hørende udløbsledninger under overholdelse af tilladelsen efter stk. 1. Stk. 4. Der er tilslutningspligt t for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når afgørelsen omfatter udledning fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder. Grundejeren er forpligtet til for egen regning at tilslutte sig, når der ført stik frem til grundgrænsen (Foto Faaborg-Midtfyn Kommune TR) NEDSIVNING Tilladelse til nedsivning beror på en konkret vurdering. I planen er der således ikke noget kort over områder, hvor der kan nedsives. Her skal blot henvises til spildevandsbekendtgørelsens kapitel 12 om nedsivning: Kapitel 12 Afledning af spildevand til jorden (nedsivning) 28. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse efter lovens 19, stk. 1, til etablering af nedsivningsanlæg, jf Tilladelse til nedsivningsanlæg med en anlægskapacitet på 30 PE eller derunder, hvor spildevandet ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligvis forekommer i husspildevand eller har en væsentlig anden sammensætning end husspildevand, kan meddeles, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Der er udført undersøgelser, der viser, at jordbunden på ejendommen er egnet til nedsivning, 2) nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener, uhygiejniske forhold eller gener i øvrigt, 3) spildevandet passerer en bundfældningstank, forinden det ledes til nedsivningsanlæg, 4) nedsivningsanlægget og de tilhørende afløbsinstallationer udformes og drives i overensstemmelse med de af myndighederne fastsatte retningslinjer, 5) nedsivningsanlægget udformes som sivedræn, med undtagelse af anlæg, der mindst opfylder renseklasse SO, jf. bilag 3, 6) bunden af nedsivningsanlægget placeres mindst 1 meter og så vidt teknisk muligt 2,5 meter over højeste grundvandsstand, 7) nedsivningsanlægget respekterer beskyttelsesområder fastlagt efter lovens 22, 8) afstanden fra nedsivningsanlægget til vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst 300 meter, 9) afstanden fra nedsivningsanlægget til vandindvindingsanlæg, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst 150 meter, og 10) afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter. Stk. 2. For vandindvindingsanlæg som nævnt i stk. 1, nr. 9, og vandindvindingsanlæg, som forsyner eller har til formål at forsyne mindre end 10 ejendomme, og hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, kan afstanden fra nedsivningsanlægget nedsættes til 75 meter, når de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af vandindvindingsanlæg. 41