Sygeplejerskeuddannelsen på VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen på VIA Klinisk studieplan 4. semester Tema: Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Demens- og HjerneCentrum Aarhus Graham Bells Vej Aarhus N Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Aarhus Kommune er organiseret i syv geografiske lokalområder under Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO). Demens- og HjerneCentrum Aarhus er en specialenhed der hører under organisationsenheden Sundhed, der også omfatter Ortopædisk Genoptræningscenter, Aarhus Kommunes Neurocenter, Døgnrehabilitering og Akutenheden på Vikærgården og Folkesundhed Aarhus. Din kliniske praktik foregår primært i de 3 specialboligafsnit, hvor der er 74 døgnbemandede specialboliger. Specialboligerne retter sig mod mennesker med diagnosen demens. Det er for borgere, hvor almindelige plejehjem ikke har kapacitet til at drage den nødvendige omsorg for de specielle udfordringer demensen kan give. Beboerne har et komplekst sygdomsbillede, hvor demenssymptomerne gør det kompliceret at yde optimal sygepleje, behandling og omsorg. Specialboligerne på Demens- og HjerneCentrum Aarhus (DCA), er en del af en bred vifte af tilbud til mennesker med sygdommen demens eller til deres pårørende. DCA har tilbud som rehabiliterende dagcenter, rehabiliterende enhed for demens, pårørendeundervisning, kognitiv træning og meget mere. Tilbuddene går på tværs af kommunens syv lokalområder. Beboernes tilstand er præget af forventede funktionstab forbundet med den kroniske demenssygdom. Derudover er de fleste beboere ældre og har dermed aldersbetingede lidelser, der kan give såvel forventede som uventede funktionstab. Vi arbejder altid forebyggende, da hospitalsindlæggelse medfører risiko for yderligere funktionstab, overskridelse af selvbestemmelsesretten og som alle andre borgere fravær af vanlige aktiviteter. Borgerne bor her, når de har fået tildelt en specialbolig. Det betyder at vi konstant arbejder med hjemliggørelse, den gode gensidige pårørendeindsats/-kontakt, værdighed og forebyggelse af magt blandt andet ved samarbejde med demenstrænere. Se mere her: Link til DCA 2/8

3 Det fælles udgangspunkt Kerneopgaven i MSO er at muliggøre det meningsfulde hverdagsliv for borgeren i alle livets faser og fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Lov om social service 1, stk. 2). Til at nå ovenstående, er der lavet en strategi for fremtiden. Strategien angiver, hvilke indsatser der skal til for at nå missionen. Det drejer sig om De fem ledetråde: Vi holder borgerne væk Al magt til borgerne Slip medarbejderne fri Ledelse med vilje Vi er sammen med borgerne Ledetråden Vi er sammen med borgerne er en meget synlig del af hverdagen på DCA, fordi det er i mødet med borgeren den gode omsorg skabes. Et af målene i ledetråden er godt samarbejde, mere kærlighed, hvilket vi vægter meget højt. Her er et eksempel på hvordan ledetråden følges. En kvindelig beboer blev visiteret til specialboligerne da hun havde en udadreagerende adfærd. Når hun kom i nærheden af personalet, slog hun ud ofte hårdt. Kvinden havde som følge af demens mistet evnen til at anvende sproget nuanceret. Personalet tolkede kvindens reaktioner med at slå ud på den måde, at det var kvindes mulighed for at skabe kontakt. De lagde en strategi, hvor de konsekvent verbaliserede, at hun ikke måtte slå ud, men at hun måtte få et knus. Kvinden sagde konsekvent nej. Efter et stykke tid ændrede personalet sætningen til et spørgsmål: Når du ikke må slå, må du få? Hvortil kvinden svarede Knus. Kvinden fik et knus. I dag lykkes personlig pleje, sygepleje, vedligeholdelsestræning med mere ved at få skabt den gode relation før hver aktivitet. Vi vil anbefale dig at gå ind på ledetrådenes hjemmeside, hvor du kan læse mere om de fem ledetråde, læse strategien og gå på opdagelse i hverdagsbilleder af ledetrådene lavet af personale og borgere. Suppler din viden om de overordnede tanker i Sundhed og Omsorgs kurs mod den kærlige kommune på Til at virkeliggøre Kærlig Kommune er der bl.a. fokus på borgeroplæring og velfærdsteknologiske løsninger. 3 Sygeplejefaglige forhold Temaet i 4. semester retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter/borgere og pårørende i både professionsfaglig og tværprofessionel praksis. Der arbejdes med patienter/borgeres oplevelser herunder social ulighed og kulturelle forskelle, samt med juridiske rammer og etiske dilemmaer. 3/8

4 På DCA værner vi meget omkring borgerens selvbestemmelsesret. Vi står dagligt i etiske dilemmaer, der udfordre balancen mellem omsorgssvigt og omsorgspligt. Vi arbejder målrettet for at skabe relationen til borgeren, der gør, at vi kan hjælpe borgeren uden at anvende magt. Vi bruge demensfaglig tilgang, jegstøttende sygepleje, målrettet verbal og nonverbal kommunikation, pædagogiske tilgange med meget mere. Patient-/borger kategorier: Borgere, der er visiteret og har fået bolig i specialboligerne på DCA, er karakteriseret ved at have komplekse psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser, der gør det uholdbart at være i en almindelig plejebolig. Det betyder, at det er en udfordring for borgeren at kommunikere og at opretholde almindelig daglig livsudfoldelse. Ved at borgeren er visiteret til en specialbolig, har vi ansvaret for borgerens helhedspleje der udover den komplekse demensproblematik kan rumme: Delir Infektioner Fald Skader efter f.eks. hjerneblødning, blodpropper og misbrug Osteoporose Diabetes Gigtsygdomme Neurologiske lidelser Kredsløbs- og lungelidelser Palliative forløb Terminale forløb Når man er pårørende/netværk til et menneske, der har sygdommen demens, har det betydet store forandringer i den relation, man tidligere har haft. Rollerne er måske skiftet, genkendelsen er måske væk og der skal måske findes en helt ny måde at være sammen på. Derfor har vi på DCA stort fokus på pårørendeindsatsen. Pårørende er ofte i krise og har brug for en målrettet indsats, for at få det gode samarbejde til at fungere. Typiske patient/borgerforløb og sygeplejefaglige problemstillinger På 4. semester vil du arbejde tæt sammen med afdelingens sygeplejerske, hvor der foregår en struktureret udredning. Udredningen sker ofte på tværs af faggrupper, som kan være stedets fysio- og ergoterapeuter, diætist og social og sundhedspersonale. Du vil også deltage i tværfaglige statusmøder og hvis muligt i borgerkonferencer. Beboerne med demens har ofte komplekse sygeplejefaglige problemstillinger, hvor der er behov for en speciel sygeplejefaglige indsats og ind imellem samarbejde med gerontopsykiatrisk team. Her er en række eksempler på sygepleje, som du kan komme til at arbejde med gennem dit praktikforløb. Nogle af opgaverne skal du have særlig vejledning og støtte til. 4/8

5 Almindelig daglig livsførelse (ADL). Et menneske med demens kan ikke nødvendigvis formidle vaner og værdier, så det er ofte en opdagelsesrejse at få etableret et miljø, der stimulerer værdier og fastholdelse af de færdigheder knyttet til ADL Bevægeapparat. Når borgeren falder, kan det have mange årsager. Demenssygdommen kan have påvirket rum-retningssansen. Der kan være tale om blodtryksfald, nedsat syn, manglende evne til at omsætte informationer om terrænets forløb til kroppens bevægelser osv. Ernæring. Vægttab, hvor der skal udredes om årsagen. Det kan spænde fra at beboeren ikke kan omsætte sultfølelsen til at spise, ikke kan udtrykke manglende appetit f.eks. på grund af kvalme, dårlig tandstatus til dysfagi. Psykosociale forhold/mentale funktioner. Manglende sygdomsindsigt og hukommelsesproblemer, kan være svære at kompensere for. Beboeren kan måske ikke genkende sig selv i spejlet og kan ikke bearbejde oplevelser ind i en kendt kontekst. Respiration og cirkulation. Beboerne kan have somatiske hjertekar- og lungelidelser, eller disse kan opstå. Ud over det, arbejder vi dagligt med at forebygge fejlsynkning som følge af dysfagi med risiko for pneumoni. Seksualitet. Når beboeren har svært ved at lokalisere sanseoplevelser, skal vi være opmærksomme på seksuelle forstyrrelser som følge af sygdom, bivirkninger af lægemidler eller mangel af stimuli. Smerter og sanseindtryk. Beboerne får som alle andre smerter og ubehag. Dette opdages ofte i form af adfærdsændring, hvilket gør den sygeplejefaglige udredning spændende og udfordrende. Ved sygdommen demens kan hallucinationer være et kernesymptom, men det kan også være et ledsagesymptom som følge af de kognitive forandringer. Viden og udvikling. Mennesket med demens har også brug for information og undervisning, men det skal tage udgangspunkt i deres forståelsesniveau og kognitive problemstillinger. For at yde den gode sygepleje, er du sammen med borgeren. Det er her observationer indsamles og observationerne analyseres sammen med teamet omkring beboerne. Du får løbende større selvstændighed i at koordinere sygeplejeindsatserne omkring beboeren, varetage lægekontakt og andre samarbejdsrelationer, varetage medicinadministrationen, koordinere tværfaglig udredning og deltage i etiske diskussioner omkring egenomsorgssvigt kontra magt. 5/8

6 Metoder i klinisk praksis Vi anvender forskellige udredningsmetoder til klinisk vurdering og kvalificering af dataindsamling, eksempelvis: TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom) ISBAR - Sikker mundtlig kommunikation om borgerens helbredstilstand (I- Identifikation S- Situation B- Baggrund A- Analyse R-Råd) Tryksårsscreening Ernæringsscreening og BMI VAS-skala til smertevurdering Faldregistrering/udredning Adfærdsskemaer Vi anvender sygeplejeprocessen til at analysere og fortolke data i de kliniske beslutningsprocesser (klinisk beslutningstagen). I dokumentation af sygepleje følger vi Sundhedsstyrelsens retningslinjer om Sygeplejefaglige optegnelser. Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af vores elektroniske dokumentationssystem, der har tilknyttet kliniske retningslinjer og VAR Healthcare med procedurebeskrivelser. Alle områder i MSO er arbejdsmiljøcertificeret. Det betyder, at der arbejdes målrettet og kontinuerligt med at udvikle det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Procedurer, politikker og konkrete instruktioner for arbejdsudførelser er beskrevet og findes i vores arbejdsmiljøsystem. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb I velkomstbrevet kan du se hvordan dine mødetider og studiedag er planlagt. Det bliver uploadet på Praktikportalen ca. 4 uger før du begynder dit praktikforløb. I velkomstbrevet er der også henvisning til litteratur for semestret. Studiemiljøet på DCA er præget af udvikling, hvor studerende, elever og vejledere afprøver handlinger sammen og evaluerer på metoderne. Ved et fastlagt ugentligt møde afholdes der planlægnings- og evalueringssamtaler sammen med den kliniske vejleder. I det daglige er der vejledning og refleksion i forhold til de udførte sygeplejehandlinger med afdelingens personale eller den kliniske vejleder. I Sundhed og Omsorg har vi etableret studieunit, der er karakteriseret ved mono- og tværprofessionelle praksisfællesskaber for såvel studerende/elever som for kliniske vejledere/praktikvejledere. Hensigten er at skabe basis for at studerende og vejledere lærer om, af 6/8

7 og med hinanden for at styrke både mono- og tværprofessionelt samarbejde, læring og refleksion bl.a. med peer-learning som metode. Den kliniske vejleder har fokus på din læring og mål ved blandt andet at: Samarbejde med dig om udarbejdelse af din individuelle kliniske studieplan samt om at gennemføre, ajourføre og justere studieplanen løbende Afholde ugentlige samtaler f.eks. refleksions- vejlednings-, planlægnings-, evaluerings- og afslutningssamtaler Præsenterer dig for det elektronisk evalueringsskema Deltage i udvælgelsen af borgere med relevante problemstillinger i forhold til dit aktuelle fokusområde Sikre, at du får daglig vejledning, og at der er før- under og eftervejledning i konkrete sygeplejesituationer Efter aftale at delegere uddannelsesopgaver til daglig vejleder Samarbejde med de uddannelsesansvarlige og Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Give en mundtlig evaluering ved afslutningen af uddannelsesperioden Opgive litteratur der er relevant for det kliniske praktikforløb De øvrige medarbejdere i teamet: Er medansvarlige for din læreproces og for at sikre dig et godt læringsmiljø Giver tilbagemeldinger til dig og din kliniske vejleder Samarbejdsrelationer mellem studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske kliniske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester udgør praktikken 12 ECTS. Opgivet litteratur udgør derfor mellem 360 til 600 sider. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Det kliniske uddannelsessted opgiver mellem sider og den studerende mellem sider. 7/8

8 Forudsætningskrav At være studieaktiv er en forudsætning for at du kan gå til semesterprøve. Med studieaktiv menes at du: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet At du har udarbejdet og ajourført din individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af klinisk vejleder og kommenteres af UC-underviseren, og overholder de aftaler der er beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Været forberedt til diverse vejlednings-, planlægnings- og evalueringssamtaler. Og du til den afsluttende evalueringssamtale medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Deltager aktivt i sygeplejeopgaver, og bidrager til faglige og tværfaglige fællesskaber, og benytter dig af de rammer og muligheder, der er til rådighed At du har opsøgt kliniske sygeplejeopgaver og trænet de almindeligste praktiske sygeplejeopgaver og instrumentelle færdigheder flere gange At du har gennemført og fået opfyldt forudsætningskravet af klinisk vejleder og UC underviser. Opgavekriterier kan findes på praktik.via.dk Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov og i stigende grad forholder dig undrende overfor egen og andres praksis, og at du systematisk undersøger sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer Opgiver selvvalgt litteratur der dokumenteres i praktikportalen og som godkendes af den kliniske vejleder. Retningslinjer om pensum findes på praktik.via.dk 8/8