Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Tema: Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Område Syd Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune 1

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Aarhus Kommune er organiseret i syv geografiske områder under Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO). Desuden har Aarhus Kommune nogle specialenheder indenfor demens, genoptræning og rehabilitering: Demens Centrum Aarhus, Vikærgården, Akutenheden og Neurocentret. Hvert af de syv geografiske områder ledes af en direktion, som består af en områdechef og to viceområdechefer. Område Syd dækker by- og landområderne i og omkring Tranbjerg, Solbjerg, Beder, Malling, Mårslet og Hasselager. I befolkningsoversigten for Område Syd bor der i januar borgere, heraf er 7718 over 65 år. I Område Syd er der fem lokalcentre: Tranbjerg, Eskegården i Beder, Kildevang i Mårslet, Koltgården i Kolt og Solbjerg og der danner rammer for: Sundhedsklinikker Sygepleje Pleje og praktisk hjælp Cafeer/mad Træning vedligeholdelse Frivilligarbejde Forebyggende hjemmebesøg Uddannelse Plejehjemmene ligger ofte i tilknytning til lokalcentrene Der bliver ført tilsyn med plejehjemmene i henhold til eksisterende lovgivning. Det drejer sig om kommunalt tilsyn og embedslægetilsyn. På hjemmesiden kan du få flere oplysninger om stedet. I områderne er de fleste sygeplejersker ansat i Sundhedsenhederne, hvor der løses opgaver i sundhedsklinikkerne eller i borgerens eget hjem. Derudover er der sygeplejersker ansat på plejehjemmene og i hjemmeplejen. Den kliniske undervisning på 4. semester kan foregå i sundhedsenhederne med samarbejdsflader til hjemmeplejen eller på plejehjemmene.

3 Uanset hvor sygeplejersken er ansat er der en fælles stillingsbeskrivelsen i MSO, der indledes sådan: Som sygeplejerske i kommunen er jeg den sygeplejefaglige specialist. Samtidig indgår jeg altid i en sammenhæng med andre; mine kolleger, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter, diætister mfl., mine samarbejdspartnere i kommunale specialteams og på tværs af kommunen og ikke mindst på tværs af sektorer; den praktiserende læge, sygehusene og de udekørende teams. Jeg arbejder for, at borgeren skal opleve et samlet og koordineret forløb, som tager udgangspunkt i den individuelle borger, denne borgers mål og ressourcer ift. at opnå et meningsfuldt hverdagsliv. Det fælles udgangspunkt Stillingsbeskrivelsen understøttes af den overordnede strategi i MSO: De fem ledetråde: Vi holder borgerne væk Al magt til borgerne Slip medarbejderne fri Ledelse med vilje Vi er sammen med borgerne Vi vil anbefale dig at gå ind på ledetrådenes hjemmeside, hvor du kan læse mere om de fem ledetråde, læse strategien og gå på opdagelse i hverdagsbilleder af ledetrådene lavet af personale og borgere. Suppler din viden om de overordnede tanker i Sundhed og Omsorgs kurs mod den kærlige kommune på Til at virkeliggøre Kærlig Kommune er der bl.a. fokus på borgeroplæring og velfærdsteknologiske løsninger illustreret i eskalationspilen nedenfor:

4 Eskalationspilen understreger at der er fokus på borgeruddannelse og borgeroplæring. På 4. semester vil du naturligt indgå i undervisnings- og formidlingsopgaver af borgere, pårørende og fagprofessionelle. Et andet væsentligt princip for arbejdet i MSO er beskrevet i Forløbsmodellen, der kan beskrives ud fra henholdsvis et borger-, et medarbejder- og et organisatorisk perspektiv. Grundprincippet bygger på rehabilitering gennem tværfagligt samarbejde. I Forløbsmodellen findes tre forløbstyper: Enkelt forløb - hvor formålet er at udvikle borgerens funktionsevne gennem en behandlings- / genoptræningsproces Sammensatte forløb - hvor formålet er at udvikle borgerens funktionsevne gennem en rehabiliteringsproces Varigt forløb - hvor formålet er, at fastholde borgerens funktionsevne gennem en vedholdende proces Når du på 4. semester arbejder med situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med borgere og pårørende og fagprofessionelle skal du medtænke de modeller og principper der arbejdes med i MSO. 3 Sygeplejefaglige forhold Borger kategorier I MSO ydes sygepleje til borgere i alle aldre. De borgere der modtager sygepleje har ofte: Kroniske lidelser som eksempelvis: osteoporose, diabetes, gigt- og nyresygdomme, parkinson, sklerose, kredsløbs- og lungelidelser (fx KOL) samt senskader efter fx hjerneblødning og blodprop Sociale og/eller psykiske problemstillinger Demenssygdomme Misbrugsproblemer En nyopdaget sygdom Terminale forløb med brug for pleje og omsorg i den sidste tid. De fleste beboere på plejehjemmene er ældre mennesker med varige funktionsnedsættelser, der har behov for pleje, nærhed og tilsyn det meste af døgnet. Som det fremgår, har borgerne mange forskelligartede sygdomme, problemstillinger og udfordringer. Kommunikation, vejledning og undervisning af borgeren og dennes pårørende er derfor et væsentligt redskab, når der arbejdes efter principperne i eskalationspilen og forløbsmodellen.

5 Du vil derfor skulle forholde dig til kommunikationens betydning i forhold til at skabe relationer og hvilke kommunikationsteorier og kommunikationsmetoder, der vil være relevante i det enkelte borgerforløb. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Udover at arbejde med tematikkerne på 4. semester, får du mulighed for at arbejde videre med klinisk beslutningstagen, og klinisk lederskab i dit praktikforløb. Hos nye borgere og borgere med væsentlig ændret helbredstilstand, skal du indtænke en udredning med identificering af sundhedsmæssige problemer, så den rette sygepleje kan iværksættes med udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang. Det vil ofte være indenfor følgende områder: ADL/aktivitet; kost og ernæring; hud og slimhinder; bevægeapparat; viden og udvikling; psykosociale forhold/mentale funktioner; ensomhed; misbrug; helbredsopfattelse; sygdomsindsigt og hukommelse; respiration og cirkulation; seksualitet; sanser (syn, hørelse, lugt mv.); smerter; søvn og hvile og udskillelser af affaldsstoffer (Jævnfør Sundhedsstyrelsens Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser ). For at du kan opnå de kompetencer, som kræves i 4. semester, planlægges borgerforløb, hvor der er problemer med borgerens evne til at gøre sig forståelig og til at forstå andres kommunikation. Du får mulighed for at træne kommunikation med sårbare eller udsatte borgere fra forskellige samfundslag og kulturer. Det vil også være muligt at arbejde med borgernes og pårørendes reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge fx sorg, krise og angst, mestring, etiske problemstillinger. Det kan eksempelvis være i forhold til døden, stigmatisering, psykosociale problemstillinger som fx misbrug og ensomhed. I langt de fleste borgerforløb er der mulighed for at indgå i et tværfagligt samarbejde. Det kan være med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter, diætister mfl.. Det kan også være samarbejde med kommunale specialteams ex. akutteamet. I mødet og koordineringen med andre fagprofessionelle, vil der kunne opnås ny viden og indsigt til gavn for borgeren. Der samarbejdes også på tværs af kommunen og ikke mindst på tværs af sektorer herunder med den praktiserende læge og sygehusene. At følge en borger til eksempelvis undersøgelse eller til et træningsforløb vil give indsigt og forståelse for samarbejde og kommunikation på tværs af afdelinger og sektorer. Metoder i klinisk praksis Vi anvender forskellige udredningsmetoder til klinisk vurdering og kvalificering af dataindsamling, eksempelvis: TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom) ISBAR - Sikker mundtlig kommunikation om borgerens helbredstilstand Identifikation S- Situation B- Baggrund A- Analyse R-Råd) Tryksårsscreening Ernæringsscreening og BMI Faldregistrering/Udredning

6 VAS-skala til smertevurdering TIME-modellen til sårvurdering Vi anvender sygeplejeprocessen til at analysere og fortolke data i de kliniske beslutningsprocesser, og følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer om Sygeplejefaglige optegnelser. Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af vores elektroniske dokumentationssystem, der har tilknyttet kliniske retningslinjer og VAR Healthscare (tidligere PPS). Hvert område har ansat en kvalitetsudvikler, der har en sundhedsfaglig uddannelse med en videreuddannelse på kandidat eller masterniveau. Kvalitetsudvikling i MSO omfatter blandt andet opfølgning på UTH (utilsigtede hændelser); understøttelse af behov for kompetenceudvikling; arbejde med sammenhængende borgerforløb internt og på tværs af sektorer; skabe sammenhænge mellem igangværende og nye faglige tiltag herunder udviklingsmuligheder på bagrund af embedslæges tilsyn eller kommunalt tilsyn. Under dit uddannelsesforløb på 4. semester får du mulighed for at undersøge, hvilke initiativer der arbejdes med under kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i området, og hvordan disse tiltag kan understøtte dine læringsudbytter. Alle områder i Aarhus Kommune er arbejdsmiljøcertificeret. Det betyder, at der arbejdes målrettet og kontinuerligt med at udvikle det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Procedurer, politikker og konkrete instruktioner for arbejdsudførelser er beskrevet og findes i vores arbejdsmiljøsystem. Til at understøtte din læring benyttes Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Hvordan dine mødetider og studiedag er planlagt, fremgår overordnet af velkomstbrevet, der bliver uploadet på Praktikportalen ca. 4 uger før du begynder dit praktikforløb. I velkomstbrevet er der også henvisning til litteratur for semestret. I Sundhed og Omsorg har vi etableret studieunit, der er karakteriseret ved mono- og tværprofessionelle praksisfællesskaber for såvel studerende/elever som for kliniske vejledere/praktikvejledere. Hensigten er at skabe basis for at studerende og vejledere lærer om, af og med hinanden for at styrke både mono- og tværprofessionelt samarbejde, læring og refleksion. Blandt andet peer-learning anvendes som metode. Planlægnings- og evalueringssamtaler Vejledning og refleksion Den kliniske vejleder har fokus på din læring og mål ved blandt andet at:

7 Samarbejde med dig om udarbejdelse af din individuelle kliniske studieplan samt om at gennemføre, ajourføre og justere studieplanen løbende Afholde ugentlige samtaler f.eks. refleksions- vejlednings-, planlægnings-, evaluerings- og afslutningssamtaler Præsenterer dig for det elektroniske evalueringsskema Deltage i udvælgelsen af borgere med relevante problemstillinger i forhold til dit aktuelle fokusområde Sikre, at du får daglig vejledning og at der er før- under og eftervejledning i konkrete sygeplejesituationer Efter aftale at delegere uddannelsesopgaver til daglig vejleder Samarbejde med de uddannelsesansvarlige og Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Give en mundtlig evaluering ved afslutningen af uddannelsesperioden Opgive litteratur der er relevant for det kliniske praktikforløb. De øvrige medarbejdere i teamet: Er medansvarlig for din læreproces og for at sikre dig et godt læringsmiljø Giver tilbagemeldinger til dig og din kliniske vejleder Samarbejdsrelationer mellem studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske kliniske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester udgør praktikken 12 ECTS. Opgivet litteratur udgør derfor mellem 360 til 600 sider. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Det betyder, at det kliniske uddannelsessted opgiver mellem sider og den studerende mellem sider Forudsætningskrav At være studieaktiv er en forudsætning for at du kan deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige at du: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode

8 omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af det kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet At du har udarbejdet og ajourført din individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af klinisk vejleder og kommenteres af UC-underviseren, og overholder de aftaler der er beskrevet i den individuelle studieplan Været forberedt til diverse vejlednings-, planlægnings- og evalueringssamtaler. Deltager aktivt i sygeplejeopgaver, og bidrager til faglige og tværfaglige fællesskaber, og benytter dig af de rammer og muligheder, der er til rådighed At du har gennemført og fået opfyldt forudsætningskravet af klinisk vejleder og UC underviser. Kriterier kan findes på praktik.via.dk Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov og i stigende grad forholder dig undrende overfor egen og andres praksis, og at du systematisk undersøger sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer Opgiver selvvalgt litteratur der dokumenteres i praktikportalen og som godkendes af den kliniske vejleder. Retningslinjer om pensum findes på praktik.via.dk