BIBELSTUDIER FOR 2. KVARTAL At LEVE i endens tid

Transkript

1 BIBELSTUDIER FOR 2. KVARTAL 2018 At LEVE i endens tid

2 BIBELSTUDIER FOR 2. KVARTAL 2018 At leve i endens tid SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK 2018 Dansk Bogforlag, Nærum

3 AT LEVE I ENDENS TID, Bibelstudier for 2. kvartal 2018 er udarbejdet af arbejdsgruppen Arbeitskreis Bibelschule i Adventistkirkens tyske union i overensstemmelse med de retningslinjer, der er givet af Generalkonferensen (den Intereuropæiske Division). Emnerne er de samme som i standardudgaven og præsenterer adventisternes kristne tro ud fra et bibelsk fundament på en tidssvarende måde. Materialet har et tydeligt europæisk (tysk) islæt. Det er bygget op omkring én tekst til hver dags afsnit. Teksten understøttes af en kort forklaring, der uddyber baggrunden for teksten, en tanke til fordybelse og et åbent spørgsmål til eftertanke. Der er i første omgang indgået en aftale med den tyske union om at oversætte 2 kvartalers bibelstudier 2. og 3. kvartal Herefter vil menighedsmedlemmerne i Danmark blive bedt om at evaluere materialet. Materialet vil på nuværende tidspunkt ikke udkomme på print, men være tilgængeligt på kirkens hjemmeside sideløbende med de sædvanlige bibelstudier. AT LEVE I ENDENS TID Bibelstudier for 2. kvartal 2018 Forfatter af standardudgaven: Norman R. Gulley, PhD, forskningsprofessor i systematisk teologi ved Southern Adventist University, Tennessee, USA Redaktør for standardudgaven: Clifford Goldstein Bearbejdelse: Arbeitskreis Bibelschule Redaktion: Rolf Pöhler 2018 Saatkorn-Verlag GmbH, Abt. Advent-Verlag Pulverweg 6, D Lüneburg, Den danske udgave: Syvende Dags Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Oversættelse: Jette og Christian Christiansen Bibelcitater: Hvis ikke andet er angivet, er bibelcitater hentet fra Bibelen, Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger (1992), fra Det Danske Bibelselskab Korrekturlæsning: Robert Svendsen Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Spørgsmål og henvendelser til Henrik Jørgensen

4 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL 2. KVARTAL april 14. april 21. april 28. april 5. maj 12. maj 19. maj 26. maj 2. juni 9. juni 16. juni 23. juni 30. juni 1. En universel konflikt Daniel at leve i krisetider Åbenbaringen Jesu vidnesbyrd Frelsesvished Kristus i helligdommen Lov og lovløshed Jesu taler om endens tid At tilbede skaberen Ondskabens akse Drag ud fra hende, mit folk! Guds segl eller dyrets mærke Afgørelsen Fuldendelsen

5 At leve i endens tid Ifølge Ny Testamente har menigheden levet i tidernes ende siden Jesu første komme (1 Kor 10,11; 1 Pet 1,20; Hebr 9,26) eller sagt på en anden måde i de sidste dage (ApG 2, Sml. med 1 Tim 4,1; 2 Tim 3,1; Hebr 1,1-2; Jak 5,3). Ved Jesu myndige optræden er dæmonernes magt blevet brudt, med Jesu død på korset blev Satan besejret, og den ventede frelsestid forligelse med Gud, tilgivelse for synd og Helligåndens udgydelse er blevet en realitet. Verdenshistoriens sidste time er blevet indvarslet ved Jesu ophøjelse til ypperstepræst og det dermed forbundne pinseunder (1 Joh 2,18). Peter siger det således i 1 Pet 4,7: Men alle tings ende er nær. Guds frelsesplan vil blive fuldendt, når Jesus kommer igen, og Guds rige bliver oprettet i al sin herlighed. Endens tid strækker sig altså over tidsperioden mellem Jesu første og andet komme. Set ud fra denne synsvinkel vil det ikke være fyldestgørende at fastsætte begyndelsen på endens tid til fx år 1789 (afslutningen på de 1260 år) og heller ikke til 1844 (afslutningen på de 2300 år). Det, som seeren betegner som endens tid eller de sidste tider (Dan 8,17.19; 11,35.40; 12,4.9), henviser til historiens afsluttende fase, som kommer inden Guds kongedømme og opstandelsen til det evige liv (Dan 2,44; 7,27; 12,2-3). Man kunne faktisk betegne Daniels tidernes ende som endetidens ende. Kristne med adventistisk baggrund ser med særlig interesse på verdenshistoriens sidste begivenheder, som går forud for Jesu andet komme (advent [lat] (an)komst, komme), heraf navnet adventister. Den intensive beskæftigelse med profetier og begivenheder vedrørende endens tid har givet dem kendskab til det, der kan kaldes tidernes tegn. Udsigten til forfærdelige krige og naturkatastrofer, global forfølgelse og bedrag samt en trængselstid, som der ikke har været magen til fra skabelsens begyndelse (Mark 13,19; Dan 12,1), udløser ofte mere angst og sorg end glæde og tillid og kommer til at dække over det tillidsfulde: ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig (Luk 21,28). Den slags beskrivelser af afslutningen på endens tid får deres næring fra tidsberegninger og angivelig hemmelig viden (konspirationsteorier). 5

6 INTRODUKTION TIL 2. KVARTAL I dette studie er Bibelens udsagn til endens tid i fokus. Dog drejer det sig ikke om detaljerede forudsigelser om fremtiden, men mere om spørgsmålet, hvordan kristne bør leve i endens tid. Den profetiske tale (2 Pet 1,19) blev ikke givet til menigheden, så den kan anvendes som en krystalkugle for at løfte fremtidens slør, men for at styrke udholdenheden og håbet på den endelige frelse. Adventisten ser derfor ikke på afslutningen, men på fuldendelsen, ja verdens fuldender Jesus Kristus. Hvordan kan man forberede sig til endens tid?. Akkurat som et ungt ægtepar, der forbereder sig på en fremtidig krise i parforholdet. Allerede i dag viser de hinanden deres kærlighed, er trofaste mod hinanden og plejer deres indbyrdes relation. Analog hertil er den bedste (eneste?) forberedelse for verdens ende at tro her og nu, bevare håbet, udøve kærlighed og vokse i de helliges standhaftighed. Vi véd ikke, hvornår Jesus kommer, og hvad menigheden og den troende i alle enkeltheder vil komme ud for og vi behøver heller ikke at vide det. At leve i endens tid vil altså sige at leve med Jesus. Den, der lever således, er forberedt, når Herren kommer! 6

7 1 En universel konflikt UGEN APRIL 2018 Og dragen rasede mod kvinden og gik hen for at føre krig mod hendes øvrige børn, som holder fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd (Åb 12,17). Hovedtanke Introduktion Kristne er hvirvlet ind i konflikten mellem Kristus og Satan. Med Jesu død på korset, hans opstandelse og ophøjelse, er, ifølge Ny Testamente, endens tid begyndt (1 Kor 10,11; 1 Pet 1,20; 4,7). Fokus rettes nu mod Jesu genkomst i herlighed. Tiden indtil da bliver beskrevet som fuld af nød og spændinger, i hvilken kristne skal regne med at blive udsat for repressalier og forfølgelse. I mange af Ny Testamentes tekster bliver de troende opmuntret til at fortsætte med at være tro mod Kristus. Deres erfaring med lidelser bliver ikke bare forudsagt, men også forklaret. De skal vide, at forfølgelser og lidelser ikke betyder, at Gud har glemt sine børn, men at de er en del af konflikten. Den rækker langt udover deres egen og denne verdens skæbne. Det drejer sig om konflikten mellem Kristus og Satan, som alt det skabte er inddraget i. Troende mennesker længes efter og ønsker at forstå det ondes hemmelighed og Guds handlinger indtil verdens ende. Det er især de apokalyptiske tekster i Daniels Bog og Johannes Åbenbaring man får øje på, men også Jesu taler om endens tid eller tekster, i hvilke der sættes særlig fokus på ondskaben i almindelighed. Nogle læsere af Bibelen udlægger disse tekster spekulativt, og alt for ofte fortaber man sig i enkeltheder og overser det, der egentligt er det vigtige. Det afgørende bliver belyst i det tolvte kapitel i Johannes Åbenbaring: Kristne må få del i Kristi sejr over Satan, som anklager dem, der følger Jesus. Og de har lov til at være trygge og sikre på Herrens komme og den endelige udslettelse af det onde. 7

8 SØNDAG 1. APRIL 2018 At være den Højeste lig Es 14,1-21 Ez 28,1-19 Hvilken holdning tilskrives kongerne i Babylon og Tyrus i de profetiske klagesange? Profeterne anvendte mangfoldige måder at tale på i deres samtid (jf. Hebr 1,1). I Es 14 og Ez 28 er det klagesange. Traditionelt blev de sunget ved båren af lønnede klagekoner eller familien til den afdøde. Med den slags sange fortalte profeterne den politiske elite (jf. Amos 5,1-3) eller modstanderne af Guds folk om undergangen. Esajas forudsiger Kongen af Babylons fald som begyndelsen til den endelige frelsestid for Israel. Han vil falde på slagmarken (v ), og fordi han ikke fik en kongelig begravelse, bliver han mobbet af de andre afdøde konger ved sin indtræden i dødsriget (v. 9-11) sådan bliver det poetisk billedligt beskrevet. Klagesangen spotter storkongens overmod og udtrykker glæde og tilfredshed over tyrannens endeligt. I stedet for ægte sorg drejer det sig om en bidsk parodi. Ifølge Ezekiel er de overordentlige fortrin og privilegier skønhed, visdom, fuldkommenhed, rigdom og succes steget Kongen af Tyrus til hovedet, som mente, at han var guddommelig (dit hjerte blev hovmodigt). Derfor bliver han også stødt fra tronen, kastet til jorden og gjort til aske. Også i hans skæbne gentages det kendte mønster af ursynden: At leve i Edens Have at ville være som Gud at blive uddrevet af Paradis at falde dybt at blive til støv. Hovmod står for fald. Udlægning Den latinske oversættelse af du strålende morgenstjerne (Es 14,12) til Lucifer (lysbærer) førte kirkefaderen Tertullian til den konklusion, at det var Satans fald, der skildredes her. Denne udlægning fandt stor udbredelse og blev også senere en del af den adventistiske forståelse af den universelle konflikt mellem Kristus og Satan (se Ellen White, Mod en bedre fremtid, kap. 29). Dog er det vigtigt at tænke på, at Bibelen ikke virkelig forklarer årsagen til det ondes oprindelse. 8

9 MANDAG 2. APRIL 2018 Kvinden, hendes barn og dragen Åb 12,1-6 Es 66,6-14 Hvilken betydning har moderen og barnet i disse tekster? Grundlaget for forståelsen af billedet i Åb 12,1-6 er versene fra Es 66: Zion bliver mor til alle børnene af den kommende frelsesmenighed i endens tid, for fra Zion udgår den, der frembærer håbet for Israel og alle folkeslag. Kvinden er Guds sande folk, som Israel var kaldet til at være og som lever i alle, der bekender sig til det slagtede lam, Jesus Kristus. (NTD, Traugott Holtz, Die Offenbarung des Johannes, Göttingen 2008, 92). Sml. Es 54, 5-6 og Ez 16,8. Beskrivelsen af barnet har messianske træk (se Es 9,5-6; Sl 2,9; Åb 19,15). Det forestiller selve Jesus Kristus. Tegn på himlen hørte til de begivenheder, der skulle bebude frembruddet af den endelige frelse (Luk 21,11). Det, der åbenbares her, er derfor begivenheder i endens tid, der bebuder Gud og hans salvedes endegyldige tiltrædelse som herre. At kvinden optræder med en (sejrs-)krans af tolv stjerner, kunne tyde på hendes herlige bestemmelse (sml. 2,10; 3,11) til trods for alle bitre erfaringer og anfægtelser. Også de forfærdelige fødselsveer peger på dette som endetidens afsluttende begivenheder (sml. Mark 13,8). Det er Gud og Kristi herredømme i himlen og på jorden, der fødes under smertefulde veer. Til fordybelse For de kristnes bekendelse til Kristus på Johannes tid (sml. 1,4; 2,9-10) drejede det sig om liv og død. For den romerske stat betød deres liv intet. Kristne vil erfare dette indtil verdens afslutning. Dog vil Jesus Kristus betyde alt i deres liv. Frelseren sidder ved Guds højre hånd. Han er garant for deres frelse og vil komme igen for endegyldigt at besejre det onde. 9

10 TIRSDAG 2. APRIL 2018 Dragen styrtes til jorden Åb 12,7-12 Hvilke konsekvenser har det for jordens befolkning, at anklageren er styrtet? Scenen om den himmelske kamp mellem Mikael og dragen, som er det centrale i kapitlet, skal hjælpe den trængte menighed til at forstå dens lidelser. Kampen ender med Mikaels klare sejr over dragen og dens engle. Mikael, som også kaldes ærkeengel (Jud 9; Dan 12,1), er Kristus selv. Allerede Jesu virke på jorden var præget af hans kamp mod dæmoner. Jesus selv talte om sammenhængen mellem hans liv og død med Satans styrt (Luk 10,17-20; Joh 12,31-33). Netop denne korsdød antydes også i den himmelske jubelsang i Åb 12,11: for vore brødres anklager er styrtet, han som nat og dag anklagede dem ved Gud. De har besejret ham ved Lammets blod og deres vidnesbyrds ord. Lammets blod, hvilket er Kristi død, danner grundlaget for de troendes sejr. Ved troen har de tilegnet sig Mikaels sejr. I deres uforfærdede bekendelse til Kristus bliver det synligt. Til fordybelse Satans styrt gjaldt i den jødiske tradition som det afgørende element for tidens ende. Ifølge den såkaldte krigsrulle fra Qumran vil Gud i kampen ved endens tid komme Israel til hjælp, idet han sender Mikael for at besejre fyrsten over ondskabens herredømme (1QM XVII 5-7). (U.B. Müller, Die Offenbarung des Johannes, Ökumenischer Taschenbuchkommentar zum NT 19, Gütersloh 1984, 236). Åb 12,7-12 lægger derimod vægt på, at den endelige sejr over Satan allerede blev vundet på korset Satans magt er dermed uigenkaldeligt brudt! Endens tid er begyndt. Det afgørende sted for slaget ved tidens ende hedder dermed Golgata. De troende kan være glade og juble over denne sejr (12,12; sml. 18,20). 10

11 ONSDAG 3. APRIL 2018 Kvinden, hendes andre børn og dragen Åb 12,13-17 Hvilken skæbne lider de andre af kvindens efterkommere under? Vers 13 tager tråden op igen fra vers 6. Skildringen af kvinden og hendes flugt fra dragen er fuld af hentydninger til Guds hjælp fra Gamle Testamente, især til: folket Israels udvandring fra Egypten flugten i ørkenen (2 Mos 3,18; 13,18) ørnens bærende vinger (2 Mos 19,4) jorden, som åbner sin mund (5 Mos 11,6) bespisningsunderet i ørkenen (2 Mos 16,12-13). Også Paulus og andre nytestamentlige forfattere tolker deres egen tid som ørkenvandring i lyset af erfaringen ved udvandringen (1 Kor 10,1-13; Hebr 3,7-19) og så sig selv og deres trosfæller som menighed i ørkenen. Tilsvarende minder også tidsangivelsen en tid og to tider og en halv tid om profeten Elias tid i ørkenen (1 Kong 17,1; Luk 4,25; Jak 5,17). Det græske udtryk hoi loipoí de øvrige betyder sådan set de andre. Det indeholder således altid en modsætning: de ene de andre eller også den ene de andre. Tanken om en lille rest er ikke tvingende nødvendig. Der kan faktisk være tale om et flertal i stedet for et mindretal (fx Luk 18,9.11). Tilsvarende skulle vers 17 oversættes med de andre af hendes slægt hvormed er ment brødrene og søstrene af den førstefødte dreng. I Johannes Åbenbaring 12 står således de andre af kvindens efterkommere overfor den ene efterkommer, som er gået forud til sin himmelske Fader, mens hans brødre og søstre stadig lider i deres trængsel pga. deres bekendelse. Til eftertanke Hvad betyder det at blive bevaret i anfægtelse? 11

12 TORSDAG 4. APRIL 2018 Den faldne ødelægger Joh 12,31 Luk 10,18 Hvori ser Jesus selv Satans fald? I den mest smertefulde time beder Jesus Faderen om, at hans navn skal æres, dvs. at hans væsen skal herliggøres gennem det, der nu skal ske. En himmelsk stemme bekræfter dette. Jesu død og opstandelse vil åbenbare Faderens inderste væsen hans uendelige kærlighed. Samtidig berøves denne verdens fyrste(r) sin/deres magt. Han bliver smidt ud af sit hidtidige magtområde (Neue Genfer Übersetzung, Revidierte Elberfelder Bibel). Jesu død giver Satans magt dødsstødet. Hans hidtidige magt over menneskeheden, som han har udøvet uforstyrret, bliver brudt. Om denne begivenhed skriver Paulus: han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus (Kol 2,15; sml. Hebr 2,14). På samme måde henviste Jesus til disciplenes erfaring, at dæmonerne måtte vige på disciplenes befaling, som de gav i Jesu fuldmagt. Satan og hans magt i denne verden er besejret. Til fordybelse Til eftertanke Hvad der virkelig hændte, Satans fjernelse fra tronen, kan kun Jesus vide. Den er beseglet med Jesu optræden og virker i hans (sml. 11,20-22) og hans disciples gerninger. De virker også på den måde, at disciplene ikke behøver at frygte det dæmoniske fjendskab og den modstand, som de møder ved opfyldelsen af deres mission. Men vigtigere end erfaringen med succes og bevaring er og bliver, at de selv til evig tid er antaget hos Gud. Den dybe, ydmyge og taknemmelige glæde over dette må være det afgørende for deres tænkning og adfærd. (Stuttgarter Erklärungs-Bibel 1522). Hvor meget plads skal jeg give den besejrede fjende i mine tanker? 12

13 FREDAG 5. APRIL 2018 I Guds favn Rom 8,31-39 I hvilken relation står Paulus udsagn til Åb 12,17? Efter sin beskrivelse af retfærdiggørelse ved tro, det nye liv i ånden, den nuværende lidelse og det kristne håb gentager apostlen næsten overvældet af det i en hymne, en sejrssang om frelsesvished. Denne sejrssang kommer således til at stå midt i brevet. Det bliver dets centrale udsagn. På samme måde forholder det sig med sejrssangen over den nedstyrtede anklager i Åb 12, som også er omtalt midt i bogen. Når Gud og Kristus står på de troendes side, hvilken magt kan da skille dem fra Kristus? Paulus nævner i vers 35 de syv fristelser, som kunne være hans egne oplevelser. Selv om de skulle komme over de kristne, bliver de holdt fast og sejrer gennem nåden og Åndens kraft. Derefter nævner han yderligere 10 magter, der sætter sig imod, og lader os få indblik i, hvordan han oplever verden omkring sig. Under alle omstændigheder har alle disse ånder og realiteter kun menneskelig magt. De er i Guds hånd Paulus skænker i denne afsluttende tanke, som tegner en ubrudt cirkel af hele universets frigørelse med sine infernalske og himmelske væsner, dets naturkræfter, rummets og tidens uendelighed, overhovedet ingen opmærksomhed for enkeltheder. Han bevidner Guds kærligheds paradokse under som grundlaget for frelsesvished (Theologischer Handkommentar zum NT, Berlin 1976). Konklusion Jesu efterfølgere er hvirvlet ind i opgøret mellem Kristus og Satan. Men de står på sejrherrens side. Der vil de for evigt være i sikkerhed. 13

14 DIALOG TIL SABBATTEN 6. APRIL 2018 Spørgsmål til drøftelse Oplæg Es 14,1-21 Ez 28,1-19 Åb 12,7-12 Åb 12,13-17 Rom 8,31-39 Afslutning Hvilke tegn tyder på, at vores verden er hvirvlet ind i en konflikt mellem det gode og det onde? Hvilke paralleller kan der drages mellem beskrivelserne af kongerne/ kongen og Satan? Jesu sejr over Satan blev vundet på korset. Hvad betyder denne sejr for din tro i dag? Teksten indeholder mange billeder på, at Gud bevarer os. Og dog lider utallige kristne endnu i dag. Hvad betyder det så i det hele taget at blive bevaret? Sejrssangen i Åb 12 og Rom 8 står centralt i begge bøger. Hvor vigtig er den besejrede Satans eksistens for vores tro og tanke? Kan du komme i tanke om nogle salmevers til dette emne? 14

15 2 Daniel at leve i krisetider UGEN APRIL 2018 Daniel kap. 1-6 Hovedtanke Introduktion Kommer det dertil, så kan vores Gud, som vi dyrker, redde os. Han kan redde os ud af ovnen med flammende ild og ud af din magt, konge. Og selv om han ikke gør det, skal du vide, konge, at vi ikke vil dyrke din gud, og at vi ikke vil tilbede den guldstøtte, du har opstillet (Dan 3,17.18). Den, der er tro i det små, øver sig i at være det i det store. Kort tid efter, at Hitler havde overtaget magten, begyndte Hitlerjugends kamp mod alle andre foreninger... Da året 1933 var omme, var der kun de kirkelige forbund tilbage på slagmarken. De nægtede at gå med til deres egen tilintetgørelse. Samtidig kom bogen Der französische Protestantismus af Joseph Chambon på markedet, en historisk afhandling om huguenotterne i det 16. århundrede. De havde prøvet alt, hvad en forfulgt kristenhed kan stille op mod en fjendtligtsindet stat. De har lidt, de har brugt vold. De udvandrede, og de sluttede sig sammen. Deres militante krigsførelse endte med Bartholomeusnatten, hvor henved huguenotter omkom. Wilhelm Busch, en evangelisk præst under nazisternes styre, skrev: De vil muligvis synes, det er latterligt, at vi sammenligner vores dog ret så ubetydelige kampe med huguenotternes lidelser. Men for de kristne er det altid et spørgsmål om den grundlæggende/ principielle holdning. Og i den forbindelse har vi lært ud fra Chambons bog at vores vej skal være en helt ny, nemlig i det slagtede lams fodspor: Vi skal vidne, være villige til at lide og vente på Guds indgriben... Hvis kristenheden oplever forfølgelse, må den udelukkende kæmpe med åndelige våben. Det er, hvad vi kan lære af det advarende eksempel. Og her drejer det sig så om tro, tålmodighed, villighed til at vidne og til at lide. (Wilhlem Busch, Plaudereien in meinem Studierzimmer, Gladbeck 1970, ). I denne uge tager vi et kig på Daniel og hans venner og deres udfordringer. 15

16 SØNDAG 8. APRIL 2018 At være tro i det små Daniel kap. 1 Hvordan tackler Daniel og hans venner kongens krav? Tidsangivelsen fører os tilbage til år 605 f.kr. Det er året, hvor Nebukadnesar slog ægypterne ved Karkemish og dermed lagde grunden til det nybabyloniske herredømme over det syrisk-palæstinensiske område. (Stuttgarter Erklärungsbibel zu Dan 1,1-2). Sinear er betegnelsen for Babylon (1 Mos 10,10; 11,2). Daniel og hans venner står med en udfordring. På den ene side nyder de visse privilegier sammenlignet med andre jøders livsbetingelser. På den anden side er der en fare for, at de tilpasser sig de nye omgivelser - fx med hensyn til nye hedenske navne da de hele tiden konfronteres med helt andre livs- og trosvaner. Til fordybelse Jesus sagde engang: Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store (Luk 16,10). Det små kan synes ubetydelig. Men den, der en gang har vist sig at være sløset, skal ikke regne med at få ansvarsfulde opgaver betroet. Kristne har ofte tendens til at opfatte kompromisser som manglende troskab og frafald. Men Daniel og hans venner indgår også visse kompromisser. De afviser fx ikke de nye navne, der minder om hedenske guder. I forhold til uren mad, som sættes i forbindelse med ofringer til afguder, står de derimod fast og finder høfligt en alternativ mulighed, der ikke virker nedsættende på de andres tro. Daniel og hans venner reagerer ikke stædigt med henvisning til efter paragraf dit og dat, men de tager stilling i de enkelte situationer. Én ting synes dog at være en præmis: At forblive tro mod Gud. Til anvendelse Gud, giv mig visdom til at vurdere, i hvilke tilfælde jeg bør være standhaftig, når min tro møder udfordringer, og hvornår jeg bør være åben over for andre menneskers syn på verden, så jeg kan være et lys for dig. 16

17 MANDAG 9. APRIL 2018 Frygtløs beskedenhed Daniel kap. 2 Hvordan optræder Daniel over for chefen for kongens livvagt? Læs vers 14 i forskellige oversættelser. Der er en drøm, der i den grad foruroliger Nebukadnesar, at han truer vismændene (mirakelmagerne og stjernetyderne) med død og deres hjems ødelæggelse. Dermed bliver de pårørende også berørt. I den græske oversættelse af Gamle Testamente (Septuaginta) tales der om ekspropriation til fordel for den kongelige statskasse. Daniel adskiller sig fra dem: Han er ikke til stede i de lærdes forsamling, men alligevel berørt af forordningen (Dan 2,13). De lærde og spåmændene i Babylon praler af deres evner (v. 4), som de har fået ved hjælp af deres forstand og deres trylleteknikker og netop disse evner svigter hele vejen igennem. (SEB kommentar til Daniels Bog 2,1-11). Daniel derimod gør opmærksom på menneskets uformåenhed og henviser til Gud. Han tager ikke æren for guddommelig åbenbaring (v ). Efter vismændenes udsagn bor guderne ikke hos menneskene (v. 11), og gudernes viden er ikke tilgængelig for mennesker. Daniel derimod beder til Gud, og Gud åbenbarer sig for ham. Til fordybelse Til eftertanke Daniel er sammen med andre blevet truet på livet. Det er kendetegnende for ham, at han forbliver rolig og sindig. Han flygter ikke fra faren, men ser den troligt i øjnene. Han henvender sig først til den ledende livvagt og senere til selve kongen. Han beder om udsættelse for at kunne lytte til Gud i bøn. Og Gud giver ham visdom. Det takker Daniel ham for med overstrømmende lovprisning. Hans optræden er præget af frygtløshed på den ene side og beskedenhed på den anden side. På den måde formår han at afværge en alvorlig trussel i en kompliceret situation og samtidig finde nåde hos både Gud og kongen. Den, der tror, han er noget, er holdt op med at blive til noget (Philip Rosenthal). 17

18 TIRSDAG 10. APRIL 2018 Standhaftighed Daniel kap. 3 Til fordybelse Hvad er Daniels venners valg og ageren (ikke) afhængig af? I en regeringsform, der ikke kender til adskillelse mellem stat og religion, vil ubøjelighed i troskonflikter blive opfattet som oprør mod øvrigheden. Daniel og hans venner føler sig forpligtet af forbuddet mod tilbedelse af billeder (2 Mos 20,4-5). Der har alle dage fandtes situationer, hvor troen blev udfordret, og hvor troskab og bekendelse har været forbundet med ulemper. Det forudsagde Jesus (Matt 24), og det bliver også tydeligt i Åbenbaringen. Et billede som genstand for tilbedelse Dan 3,5.19 Åb 13,15 Dødsstraf Dan 3,6.11 Åb 13,15 Tallet 6 Dan 3,1 Åb 13,18 Alle lande og folkeslag er berørt Dan 3,4 Åb 13,14 En indiskutabel, autoritær magt Dan 3,15 Åb 13,4 Ingen anden bog i Gamle Testamente fremhæver så tydeligt tanken om den sande og den falske tilbedelse som Daniels Bog. I Ny Testamente gælder det samme for Johannes Åbenbaring. I tilbedelse gives der udtryk for bøn, lovprisning og tak samt en indstilling til det at tjene og være trofast. Til eftertanke Hvis Gud vil, kan han redde os (v. 17). Daniels venner er realistiske nok: Og hvis han ikke gør det... (v. 18) På den måde er de vidner om en tro, der ikke har egen fordel som formål, men derimod konsekvent hengiver sig til Gud. 18

19 ONSDAG 11. APRIL 2018 Medfølelse Daniel kap. 4 Hvordan skal vægternes råd forstås? Den næste situation, som eksil-jøderne skal bestå, begynder på en lignende måde: Nebukadnesar har en foruroligende drøm. Vismændene kan ikke tyde den. Først senere dukker Daniel op på scenen og forklarer drømmen. Nebukadnesar formaster sig igen til at mene: Hvem er den Gud, der så kan redde jer ud af min magt?, råber han med henvisning til flammernes ild. (3,15) Ved afslutningen af den tid, hvor han har fået frataget sin magt, bekender han: (Gud) handler som han vil... og ingen kan hindre ham og sige Hvad er det, du gør? (4,32) Dette udsagn minder om Daniels lovprisning i 2,21. Gud er den sande, suverænt. En usædvanlig situation: Kongen bliver psykisk syg, men på trods af en sygdomsperiode på syv år får han ikke frataget sin magt. Man må formode, at rådsherrerne og lederne har fulgt Daniels råd om at afvente sygdomsperioden. Til fordybelse Til anvendelse Til eftertanke Det var en enestående lejlighed: Daniel som fyrste over hele landet og vismændenes overvismand; hans venner, der stod i spidsen for diverse områder, kunne have haft mulighed for at udøve et statskup. I stedet for kan man læse: Daniel er rystet. Han er målløs. Idet han bliver nødet til at tale, udtrykker han sin dybeste medfølelse. Han forsøger at forhindre, at hans konge får visionen at se og opfordrer til omvendelse og til social retfærdighed. Men et år senere er alting glemt. Der går syv år, før Nebukadnesar erindrer profetien og vender sig til Gud. Også den, der er underlagt eller endda undertrykt af andre mennesker, kan ved hjælp af Guds nåde få kræfter til at være deltagende, vise medfølelse og gøre godt over for næsten. Den, der praktiserer bøn og forbøn, deltager i Guds verdensregering (A. Tholuck). 19

20 TORSDAG 12. APRIL 2018 Mod og åbenhed Daniel kap. 5 Hvorved adskiller Nebukadnesar sig fra Belshassar? I lang tid var den historiske skikkelse Belshassar omstridt, men efterhånden blev følgende holdning fremherskende: Belshassar var et af Nebukadnesars børnebørn, en søn af den sidste babyloniske konge, Nabonid, som i lange perioder stod i spidsen for regeringen under sin fars længerevarende fravær. (SEB zu Dan 1-4). Belshassar var ikke en direkte efterkommer og søn af Nebukadnesar (v. 1.11) På Bibelens tid kunne man også kalde ældre slægtninge for fader. Belshassar var heller ikke officielt konge, men som medregent udøvede han faktisk denne funktion. At de jødiske tempelskatte blevet opbevaret i Babylon var en skæbne, som jøderne måtte leve med. Men, at man benyttede de guds-indviede genstande til at hylde de babyloniske guder, det fremkaldte Guds vrede. Når det skete under drukfester, måtte det anses som udtryk for dyb foragt og som gudsbespottelse. Jahve som kastebold i gudernes hænder hvilken uanstændig løssluppenhed! Daniel syntes glemt (v. 11), men det var historien ikke (v ). Nebukadnesars sidste ord lyder advarende som overgang til kap. 5: Alle hans handlinger er rigtige, og hans veje er retfærdige. Den, der vandrer i hovmod, kan han ydmyge (4,34). Til fordybelse Til eftertanke Daniel viste empati for Nebukadnesar. Her lever han til fulde op til sit navn: Gud er dommer/dømmer. Han taler i tydelige vendinger. Belshassar og Nebukadnesar ligger begge under for stolthedens fristelse. Men, hvor Nebukadnesar bliver klogere, er der til gengæld ingen ende på Belshassars arrogance og det, selv om han kender historien. Hvornår bør man holde op med at appellere og gå over til umisforståelig tale? Daniel taler ikke på egne vegne. Han formidler de ord fra Gud, som er bestemt for netop den tid. 20

21 FREDAG 13. APRIL 2018 Troskab i det store Daniel kap. 6 Hvad kan der siges om kongens personlighed og indstilling? Hvor det i kap. 1 handlede om at være tro i det små, drejer det sig her om at være det, selv om man befinder sig i livsfare. Daniel bøjer ikke sin tro, selv om det bliver ubehageligt. Hans forbilledlige karakter vækker respekt hos alle. Han er trofast og pligtopfyldende, udfører sine opgaver samvittighedsfuldt og gør ikke noget for egen vindings skyld. Daniel er bestemt ikke fuldkommen, men han lever sådan, at man ikke kan klandre ham for noget. Hans troskab er årsag til, at kongen opfatter ham som et troværdigt vidne om Gud. Det fører til, at Darius anerkender denne Gud og over for hele folket bekender, at der findes et hinsidigt rige, der er uforgængeligt. Dermed er der bundet en sløjfe til Dan. 2: I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed (Dan 2,44). Jeg udsteder hermed en befaling: I hele mit kongerige, så langt mit herredømme rækker, skal man frygte og skælve for Daniels Gud. For han er den levende Gud, han forbliver i evighed, hans kongerige kan ikke gå til grunde, hans herredømme er uden ende (Dan 6,27). Til eftertanke Konklusion Kun den, der har kant, efterlader sig spor (Peter Hahne). I krisetider kan de troende komme ud for mange udfordringer. Det gælder hele tiden om at leve en autentisk tro, der viser en fast karakter, udstråler venlighed og en stærk tillid til Gud. 21

22 DIALOG TIL SABBATTEN 14. APRIL 2018 Spørgsmål til drøftelse Oplæg Dan 1,8-17 Kan du komme i tanker om situationer, hvor du følte, du burde bekende din tro? Hvordan havde du det med det? Kan man forberede sig på kriser, der måtte komme engang i fremtiden? I så fald hvordan? Hvordan tackler Daniel situationerne? Hvad kan vi lære af det? Dan 3,14-18 Dan 6,4-8; I hvilke situationer gælder det nu til dags om at forblive standhaftig frem for at bøje nakken? Hvorfor så Daniel ikke nogen løsning i at bede bag en lukket dør? Har I oplevet noget tilsvarende? Hvad undrer dig, og hvad beundrer du ved Daniels adfærd over for kongen og hans mænd? 22

23 3 Åbenbaringen Jesu vidnesbyrd UGEN APRIL 2018 Tekster fra Johannes Åbenbaring Hovedtanke Introduktion Jeg er Alfa og Omega han som er og som var og som kommer, den almægtige (Åb 1,8). I Bibelens sidste bog drejer det sig om Jesu Kristi Åbenbaring. Han er den centrale person i bogen. Når nogen siger: For mig en det en bog med syv segl, så menes der, at man ikke har forstået, hvad der tales om. Talemåden er gængs omgangssprog. Den er afledt af Bibelens sidste bog, som af mange opfattes som hemmelighedsfuld og lukket. Alligevel siges i kap. 22,10: Forsegl ikke profetiens ord i denne bog! Johannes Åbenbaring er i virkeligheden som navnet siger en åben bog. Den vil blive forstået og lover lyksalighed til dem, der læser, hører og bevarer det med omhu (1,3). Alligevel synes mange læsere, at det er svært at forstå budskabet og finde aktuelle svar på de spørgsmål, der opstår i deres tilværelse. Johannes Åbenbaring taler om begivenheder i den sidste tid, om verdensdommen og kampen mellem Gud og hans modstander. Døren til den egentlige mening forbliver lukket, så længe man ikke går til bogen med den passende nøgle til synernes tydning. I det femte kapitel tales om en bogrulle med syv segl. Der er ingen, der kan bryde de syv segl og åbne bogen undtagen Jesus Kristus, det slagtede offerlam. Han alene er værdig til at åbne bogen. Denne Jesus Kristus er nøglen, der åbner bogrullen samt hele åbenbaringen. Alting i denne bog såvel struktur som indhold har et mål og et hovedtema: Jesu Kristi åbenbaring. Alle billeder, udtryk og temaer afsløres kun, når vi har ham for øje. I denne uge skal midtpunktet i åbenbaringen betragtes nøjere. 23

24 SØNDAG 15. APRIL 2018 Åbenbaringen af Jesus Kristus Åb 1,1-3 Med hvilke fire parrede begreber beskrives åbenbaringen i de indledende vers? Bogens første ord nævner det centrale tema og egentlige anliggende: Åbenbaringen af Jesus Kristus. Åbenbaring (gr. apokálypsis) betyder utildækket, blotlæggelse, afsløring. Udtrykket anvendes i Nye Testamente, når der er tale om åbenbaring af Guds hemmeligheder eller om Kristi og Guds børns herlighed (2 Thess 1,7; Rom 8,18-19). Udtrykket Åbenbaringen af Jesus Kristus kan tolkes forskelligt: Jesus Kristus er bogens ophavsmand. Jesus Kristus er modtageren af Guds åbenbaring. Jesus Kristus er bogens egentlige indhold. Reelt er Jesus Kristus i Johannes Åbenbaring såvel årsag som genstand for omtale. Uden for enhver tvivl er han ifølge den umiddelbare tekstsammenhæng den, der åbenbarer bogen og profetien. Han har den direkte fra Gud, hvis tro og pålidelige vidne han er. Den opstandne og ophøjede Herre, Jesus Kristus, er hele bogens midtpunkt og hovedperson i alle synerne. Derfor vil alle, der forsker i dette skrift, gå fejl af målet, når man prøver på at lede efter nogen anden end Jesus Kristus eller noget andet end Jesu vidnesbyrd i denne bog (Jean Zürcher, Der Erste der Letzte der Lebendige, Hamburg 1980, 9). Til fordybelse Til eftertanke Bibelske profetier er ikke først og fremmest anvendt til at kaste lys over fremtiden, men for at forkynde Guds budskab for mennesker i deres tid (H.H. Rowley, Apokalyptik, Zürich 1965, 10). Hvad i Johannes Åbenbaring tiltaler mig på en særlig måde? Hvad opfatter jeg stadigvæk som gådefuldt? 24

25 MANDAG 16. APRIL 2018 Jesu æresnavne Åb 1,4-8 Hvilke æresnavne bliver nævnt i indledningen? Johannes Åbenbaring anvender et bredt spekter af navne for at beskrive Jesu Kristi egenskaber, væsen og opgaver. Jesus betyder Gud frelser. Johannes anvender dette navn med forkærlighed. Han mindes den Jesus han kendte, elskede, så og hørte (1,9; 14,12; 17,6; 22,20). Jesus Kristus forener den historiske person Jesus med Messias, Israels Salvede. Kristus nævnes ofte i forbindelse med Gud, hhv. Guds rige, og lægger dermed vægt på Messias guddommelige ophav (11,15; 12,10; 20,6). Menneskesønnen nævner Johannes to gange (1,13; 14,14). I første omgang understreger begrebet Jesu guddommelighed (den første og den sidste), i det andet hans rolle i dommen. Guds søn forekommer én gang, nemlig i skrivelsen til Thyatira (2,18). Det troværdige vidne (1,5; 3,14; 19,11). Jesus bliver yderligere beskrevet med talrige andre navne: den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger (1,5), Amen, Guds skabnings ophav (3,14), Lammet (5,6), Mikael (12,7), herrernes herre (17,14), Guds Ord (19,13) Kongernes Konge (19,16), Alfa og Omega, den første og den sidste (22,13). Til fordybelse Til eftertanke Johannes fremstiller personen Jesus Kristus fra alle perspektiver, der er tilgængelig for ham. Han vil dermed påvise, at Jesus opfylder alle Guds løfter og alle forventninger om frelse i endens tid. Så er Jesus da alt for os: konge, præst og profet! Hvilket navn betyder mest for dig? Hvorfor? 25

26 TIRSDAG 17. APRIL 2018 Jesu Kristi vidnesbyrd Åb 1,2.9; 12,17; 19,10; 20,4 Hvad er det afgørende i et vidneudsagn? I de johannæiske skrifter spiller begreberne vidnet, vidnesbyrd og (be)vidne en vigtig rolle, men kun i Johannes Åbenbaring er der tale om det trofaste og sanddru vidne. Det Nye Testamente kender til to slags vidner Jesu vidner og vidnet Jesus selv. Men der findes kun et vidnesbyrd, Jesu Kristi vidnesbyrd. Hvad indeholder det? Jesu Kristi vidnesbyrd bliver bragt i forbindelse med Guds ord, hhv. bliver gjort lig med det fire gange (1,2.9; 6,9; 20,4). Det gøres også lig med profetiens ånd (19,10) og ordene i denne bog (22,9). Hvad Johannes modtog i syner er Guds ord og Jesu vidnesbyrd. Dette vidnesbyrd er profeternes kendetegn (sml. 19,10 med 22,9). Derudover bevidner kap. 12,17, at alle Jesu trofaste efterfølgere har Jesu vidnesbyrd, hhv. holder fast ved. Hvem der end har Jesu vidnesbyrd, har uundgåeligt i en eller anden grad profetiens ånd, være sig som profet eller som discipel. (Zürcher, a.a.o, 20) Til fordybelse Til eftertanke I en udvidet forstand kan Jesu vidnesbyrd også forstås som betegnelse for den kristne forkyndelse. Alle, der har en tillidsfuld relation til Kristus, er hans vidner i den betydning, at de holder sig til ham, fastholder hans vidnesbyrd (2,13) og giver det videre. For Johannes gælder det ikke blot vidnesbyrdets indhold, men først og fremmest om vidnernes tilhørsforhold til Jesus Kristus (sml. 1. Joh 5,10). Hvad gør mig til et Jesu vidne? Emner, som jeg forstår og giver videre, min levede relation med Jesus eller begge dele? 26

27 ONSDAG 18. APRIL 2018 Et lam som slagtet Åb 5 Hvorfor er kun den ene værdig? I Åb kap. 4 og 5 får Johannes indblik i den himmelske tilbedelse af Gud. Midt i tronsalen ser han Gud, den Almægtige, omgivet af talrige væsener. I hans hånd har han en bogrulle, der er beskrevet på begge sider og forseglet med syv segl. Der har været meget gætteri om dette. Muligvis minder dette billede om de romerske retsdokumenter, der havde skrevet et resumé af indholdet på ydersiden, så alle kunne læse det. Ved seglbrydningen og åbningen i retten kom der ikke nyt frem, men anordningen trådte i kraft (WStB, Die Offenbarung des Johannes, 1. Teil,172). Ifølge denne tolkning sætter seglbrydningen noget i kraft: Guds børns arveret, den sidste dom og den dermed forbundne indsættelse i magtembedet af en ny hersker. I hele universet fandtes kun én, der var værdig til at bryde seglene: én sejrsmand, løven af Judas stamme, Davids rodskud, et udtryk der i jødedommen var betegnelsen på Messias. Men den sejrende løves skikkelse viser sig overraskende at være et lam, der så ud som slagtet. Resultatet af dets hengivelse er fuldmagten, der gør det muligt for ham at åbne bogen. Som lam og løve står for den samme person, så står død og sejr for den samme begivenhed. Pga. sin hengivenhed vandt Jesus sejren og blev den Herre, hele verden vil tilbede (5,13; sml. Fil 2,9-11). Billedet om lammet minder om de fejlfrie offerdyr og Guds tjeners skikkelse (Es 53,7; ApG 8,32; 1 Pet 2,22-25), som lammet stedfortrædende, for vores skyld, blev ført til slagtebænken. 27

28 TORSDAG 19. APRIL 2018 Han som er og som var og som kommer Åb 1,8; 22,12-13 Hvordan kan Jesus være Alfa og Omega? Jeg er Alfa og Omega. Denne titel danner rammen omkring Johannes Åbenbaring. Alfa og Omega er det første og det sidste bogstav i det græske alfabet. Jesus er den første og den sidste (sml. Es 41,4). Han omspænder alting. Alt begynder med ham og han bærer alt frem til målet (Kol 1,16-17). Dette omfattende kendetegn for Jesu væsen udfolder sig i tre tidsdimensioner: nutid, fortid og fremtid. Dette udtryk går tilbage til Guds afsløring af sit navn i 2 Mos 3,24 som i den senere jødedom henviste til de tre tider: Gud var, er og vil være (Wuppertaler Studien-Bibel, Die Offenbarung des Johannes, 1. del, 67). Betegnende er det tredje udsagn om tiden. I stedet for det forventede vil være siges der om Jesus: Den, der kommer. Den levende Jesus er allerede nu Herre, som har alt i sin magt. Men denne tilstand er ikke den endelige, men strækker sig ud i evigheden. En afgørende begivenhed i frelseshistorien som forandrer alt, forestår Gudsrigets fuldendelse, Herrens komme, hans herlige genkomst, han, som er og som var. Til fordybelse Til anvendelse Riget kommer ikke som led i historiens gang, men som en afslutning på historien. Den kommer ikke i form af uendelig udvikling, men overraskende som afslutningen på vores historie (Paul Althaus, Die letzten Dinge, Gütersloh 1964, 250). I dette udtryk for Jesus ligger der en stor trøst. Jesus er ikke blot en historisk person, der levede engang og så døde. Han er opstået og lever stadigvæk. Jesus var dengang, Jesus er i dag. Han er midt i menigheden. Han står ved sit folks side og er til stede hos det, som Gud var det hos Moses ved udvandringen og som Gud var til stede hos sit folk Israel. 28

29 FREDAG 20. APRIL 2018 Rytteren på den hvide hest Åb 19,11-16 Hvordan beskrives genkomstens Kristus? Kristi genkomst beskrives malende i disse vers. Han kommer som hersker og dommer fulgt af engleskarer. De mange apokalyptiske billeder forestiller Jesus Kristus som dommeren ved historiens afslutning. Han taler ikke længere, men handler: Han dømmer og strider med retfærdighed. Hans øjne er som luende ild, der henviser til dommerens gennemborende blik, ligesom hans kappe, dyppet i blod, og persetræderens billede, som er blandet med vredesbægerets vin. Det skarpe sværd fra hans mund er det dømmende ord. At vogte med jernscepteret hentyder ligeledes til domshandlingen, hævnens dag, hvor Herren løskøber dem, der hører ham til (sml. Es 63,1-4). I vers 12 holdes læseren i en særlig spænding. På den ene side har Kristus mange navne, som også omtales i de følgende vers. De kristne holder fast ved hans navn (2,13). På den anden side har han et navn ved sin genkomst, som ingen kender undtagen han selv. Det kan være en hentydning til det nye navn (2,7; 3,13; 14,1), som kommer samtidig med fuldendelsen med den nye virkelighed. Endnu er der ingen, der i fuldt omfang formår at fatte Jesu væsen. Den vil først blive åbenbaret til fulde ved hans genkomst. Til eftertanke Konklusion Det Jesus bevidner, er målet for vores håb og længsel. Retter jeg hele min opmærksomhed på vanskelighederne og truslerne i den sidste tid eller på det sejrende Lam på tronen og løfterne om frelsens fuldendelse? Åbenbaringens midtpunkt er Jesus Kristus, det trofaste vidne, som altid var, som i dag virker iblandt os og snart kommer igen. 29

30 DIALOG TIL SABBATTEN 20. APRIL 2018 Spørgsmål til drøftelse Oplæg Åb 1,1-3 Åb 1,4-8 Åb 12,17; 2,25 Det er for mig en bog med syv segl. Hvornår bruges denne talemåde? Er Johannes Åbenbaring også en bog med syv segl for dig eller har du forstået dens budskab? Hvilket udsagn om indhold og anliggende nævnes i de første vers? Hvilken betydning har bogen for dig? Et billede siger mere en tusind ord. Hvilke indtryk har du fået af disse billeder? Hvilket billede af Jesus tiltaler dig på en særlig måde? Hvilke egenskaber ved Jesus lægges der vægt på her? Hvad erfarer du om hans forhold til dig? Hvad betyder det at holde fast ved Jesu vidnesbyrd? Hvilket ansvar er forbundet hermed? 30

31 4 Frelsesvished UGEN APRIL 2018 Deri består kærligheden: Ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder (1 Joh 4,10). Hovedtanke Introduktion Selve det at skaffe frelsen til veje er ene og alene baseret på Guds kærlighed vi kan ikke supplere med noget. Det overbeviser Guds Ånd os om. Martin Luther skal efter sigende have udtalt: Når jeg ser på mig selv, kan jeg ikke se, hvordan jeg skulle kunne blive frelst. Når jeg ser på Jesus, kan jeg ikke se, hvordan jeg skulle kunne gå fortabt. Den synsvinkel, vi anlægger, har altså afgørende betydning for spørgsmålet vedrørende vores frelse. Ellen White skrev: Hvis vi lagde alt det sammen, som i mennesket er godt, ædelt, helligt og elskværdigt, og præsenterede det for englene som bidrag til frelsen eller som fortjeneste, så ville det blive afvist som højforræderi. (Glaube und Werke, Lüneburg 2005, 21). Frelse bygger udelukkende på Guds handlen og kærlighed og på ingen måde på egne anstrengelser eller bidrag. Alligevel er der mange troende, der har problemer med frelsesvisheden. Denne tvivl om, hvorvidt man virkelig kan være sikker på at være frelst, hvis Jesus i dette øjeblik kom igen, dukker op, når man får stillet dette konkrete spørgsmål. Nogle mennesker svarer bekræftende, andre svarer tøvende, og nogle forsøger at vige uden om spørgsmålet. Findes der et sikkert bibelsk grundlag for frelsesvished? Eller kan der også for troende mennesker være en rimelig grund til at tvivle? I denne uge skal vi se nærmere på selve fundamentet for frelsen. Ikke blot for at øge vores viden, men især for at blive fyldt med velbegrundet håb, glæde og tillid. 31

32 SØNDAG 22. APRIL 2018 Gud tænker på os med velvilje Jer 29, 8-14 Hvilke hensigter har Gud, når han tænker på sit folk? Denne tekst stammer fra et brev fra profeten Jeremias til det jødiske folk, der som Nebukadnesars fanger var ført til Babylon. Det er åbenlyst, at profeterne og præsterne, der også var taget til fange, spredte en dårlig stemning og modløshed og dermed tegnede et negativt billede af Gud. Som modvægt lader Gud sin profet Jeremias sprede håb. Han har bestemt et tidspunkt for, hvornår lidelserne skal høre op. Han har en frelsesplan, som indeholder en fremtid og et håb. Deres fangenskab skal få en ende, og alle skal vende hjem igen. Gud selv er garant for deres fremtid. Dermed taler han stik imod alle dem, der tvivler og spreder frygt. Til fordybelse Til anvendelse Ordene fra Jeremias kan også forstås i udvidet forstand og taler ikke kun ind i jødernes konkrete situation i eksilet. Mennesker i nød kan i dem finde håb i deres tilsyneladende håbløse situation. Og desuden kan man også i dem se Guds egentlige anliggende, hans dybt fra hjertet kommende hensigt med os mennesker i en syndig verden. Han ønsker ikke kun, at det må gå de troende godt, men alle mennesker. Og det skal ikke bare gælde her og nu. Han tilbyder alle mennesker en fremtid fuld af håb. Det står han inde for med sit hellige navn. Som troende kristne og som menighed lever vi i sekulariserede omgivelser, der er fyldt med frygt og ikke giver anledning til meget håb. Af og til kan man også fornemme noget af den håbløshed i menigheden. Hvis Jeremias brev var stilet til os, hvilket budskab mon det så ville indeholde? 32

33 MANDAG 23. APRIL 2018 Vi er udvalgte og Guds børn Ef 1,3-14 Hvad har Gud udvalgt os mennesker til? Dette tekstafsnit, der er en doxologi ( Lovet være Gud... ) indeholder et fantastisk glædeligt budskab. I Lutherbibelen har afsnittet overskriften: Lovprisning af Gud for frelsen gennem Kristus. Gud forkastede og tilintetgjorde ikke mennesket efter syndefaldet, men i sin kærlighed holder han fast i dets frelse. Derfor sørger han selv for en effektiv frelsesplan. Paulus nævner her ikke nogen som helst nødvendige forudsætninger for, at det enkelte menneske kan få del i denne nåde, der fører til frelsen. Han vil gøre det klart, at mennesket absolut ikke kan bidrage til den. Når Gud har truffet sin beslutning allerede før skabelsen, er enhver medvirken fra menneskets side udelukket. Paulus nævner flere beslutninger, som Gud har truffet alene: Han har udvalgt os allerede før skabelsen og syndefaldet Han har udvalgt os til at være hellige og uden fejl Han har forudbestemt os til at være sine børn Motivet er hans kærlighed Fundamentet er Jesus Kristus Han vil, at hele universet skal erkende hans nåde Til fordybelse Til eftertanke Graf von Zinsendorf udtrykte denne erkendelse ved hjælp af to verselinjer fra en salme, skrevet af Martin Behme (1610), (i dansk oversættelse): I Jesu naglemærker ser jeg, at jeg er udvalgt af nåde. Intet menneske kan gøre noget for at blive sine forældres barn. Og det er Gud alene, der har udvalgt os til at blive sine børn. Hvorfor betyder det så ikke, at alle mennesker vil være at finde på den nye jord? 33

34 TIRSDAG 24. APRIL 2018 Ikke på grund af vores gerninger 2 Tim 1,9-10 Rom 3,21-28 Hvad har ifølge Paulus intet med vores frelse at gøre, og hvad har noget med den at gøre? Disse tekster stemmer på flere måder overens med det, Paulus skriver til menigheden i Efesos: Gud har kaldet os og har allerede haft en plan, før denne verden blev skabt. Hans motivation er hans nåde. Fundamentet er hans søn, Jesus Kristus. Vejen er den guddommelige handling, som den er beskrevet i evangeliet. Her understreger Paulus denne tanke ved at henvise til, at vores gerninger ikke kan bidrage med noget som helst i den forbindelse. I Romerbrevet bruger Paulus fx følgende udtryk for at gøre det helt klart:... uden lov... ufortjent gøres de retfærdige... hvad bliver der så af vores stolthed? Den er udelukket. Ved gerningernes lov? Nej, ved troens lov... gøres retfærdig ved tro, uden lovgerninger. Til anvendelse Til eftertanke At det er Guds handlen og beslutning ikke vores bestræbelser der ligger til grund for frelsen, er det bedst tænkelige grundlag for frelsesvished. Hvis frelse også bare i minimal grad var afhængig af vores egen indsats, ville der derimod være god grund til tvivl. Hvilken betydning har Guds kærlighed, nåde og barmhjertighed i mit (tros)liv? 34

35 ONSDAG 25. APRIL 2018 I den gode hyrdes hånd Joh 10,27-28 Hvad ønsker Jesus at sige ved at bruge billedet om hyrden og fårene? Igennem hele kapitel 10 sammenligner Jesus sig selv og hans måde at agere på med en god hyrde. For at tydeliggøre det, nævner han som modsætning tyve, røvere og daglejere, der hverken kender fårene eller tager ansvar for dem. Den gode hyrde er kendetegnet ved visse egenskaber: Han har et tillidsforhold til sine får, som er opstået på grund af et indgående kendskab. Han handler ikke i det skjulte, men med åbenhed. Tre gange nævner Jesus hyrdens villighed til at sætte livet på spil for sine får. Vers 28 er klimaks i kapitlet. Jesus giver sine får det evige liv, og ingen kan rive dem ud af hans hånd. Til fordybelse Det centrale tema i kapitlet er den vished, som den, der hører samen med Jesus, kan føle og være sikker på. Jesus har omsorg for hele vores tilværelse. Det inkluderer beskyttelse, daglige fornødenheder og fremtiden det evige liv. For at understrege det, henviser Jesus til Faderens storhed og tydeliggør dermed, at ingen og intet kan gøre det menneske ondt, der befinder sig inden for Faderens og Sønnens beskyttelsesområde. Til anvendelse Jesus tager hånd om os både her og nu og også om vores evige liv. Der er ingen, der er stærkere end han, så der er ingen grund til bekymring. 35