En universel konflikt

Transkript

1 1 En universel konflikt UGEN APRIL 2018 Og dragen rasede mod kvinden og gik hen for at føre krig mod hendes øvrige børn, som holder fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd (Åb 12,17). Hovedtanke Introduktion Kristne er hvirvlet ind i konflikten mellem Kristus og Satan. Med Jesu død på korset, hans opstandelse og ophøjelse, er, ifølge Ny Testamente, endens tid begyndt (1 Kor 10,11; 1 Pet 1,20; 4,7). Fokus rettes nu mod Jesu genkomst i herlighed. Tiden indtil da bliver beskrevet som fuld af nød og spændinger, i hvilken kristne skal regne med at blive udsat for repressalier og forfølgelse. I mange af Ny Testamentes tekster bliver de troende opmuntret til at fortsætte med at være tro mod Kristus. Deres erfaring med lidelser bliver ikke bare forudsagt, men også forklaret. De skal vide, at forfølgelser og lidelser ikke betyder, at Gud har glemt sine børn, men at de er en del af konflikten. Den rækker langt udover deres egen og denne verdens skæbne. Det drejer sig om konflikten mellem Kristus og Satan, som alt det skabte er inddraget i. Troende mennesker længes efter og ønsker at forstå det ondes hemmelighed og Guds handlinger indtil verdens ende. Det er især de apokalyptiske tekster i Daniels Bog og Johannes Åbenbaring man får øje på, men også Jesu taler om endens tid eller tekster, i hvilke der sættes særlig fokus på ondskaben i almindelighed. Nogle læsere af Bibelen udlægger disse tekster spekulativt, og alt for ofte fortaber man sig i enkeltheder og overser det, der egentligt er det vigtige. Det afgørende bliver belyst i det tolvte kapitel i Johannes Åbenbaring: Kristne må få del i Kristi sejr over Satan, som anklager dem, der følger Jesus. Og de har lov til at være trygge og sikre på Herrens komme og den endelige udslettelse af det onde. 7

2 SØNDAG 1. APRIL 2018 At være den Højeste lig Es 14,1-21 Ez 28,1-19 Hvilken holdning tilskrives kongerne i Babylon og Tyrus i de profetiske klagesange? Profeterne anvendte mangfoldige måder at tale på i deres samtid (jf. Hebr 1,1). I Es 14 og Ez 28 er det klagesange. Traditionelt blev de sunget ved båren af lønnede klagekoner eller familien til den afdøde. Med den slags sange fortalte profeterne den politiske elite (jf. Amos 5,1-3) eller modstanderne af Guds folk om undergangen. Esajas forudsiger Kongen af Babylons fald som begyndelsen til den endelige frelsestid for Israel. Han vil falde på slagmarken (v ), og fordi han ikke fik en kongelig begravelse, bliver han mobbet af de andre afdøde konger ved sin indtræden i dødsriget (v. 9-11) sådan bliver det poetisk billedligt beskrevet. Klagesangen spotter storkongens overmod og udtrykker glæde og tilfredshed over tyrannens endeligt. I stedet for ægte sorg drejer det sig om en bidsk parodi. Ifølge Ezekiel er de overordentlige fortrin og privilegier skønhed, visdom, fuldkommenhed, rigdom og succes steget Kongen af Tyrus til hovedet, som mente, at han var guddommelig (dit hjerte blev hovmodigt). Derfor bliver han også stødt fra tronen, kastet til jorden og gjort til aske. Også i hans skæbne gentages det kendte mønster af ursynden: At leve i Edens Have at ville være som Gud at blive uddrevet af Paradis at falde dybt at blive til støv. Hovmod står for fald. Udlægning Den latinske oversættelse af du strålende morgenstjerne (Es 14,12) til Lucifer (lysbærer) førte kirkefaderen Tertullian til den konklusion, at det var Satans fald, der skildredes her. Denne udlægning fandt stor udbredelse og blev også senere en del af den adventistiske forståelse af den universelle konflikt mellem Kristus og Satan (se Ellen White, Mod en bedre fremtid, kap. 29). Dog er det vigtigt at tænke på, at Bibelen ikke virkelig forklarer årsagen til det ondes oprindelse. 8

3 MANDAG 2. APRIL 2018 Kvinden, hendes barn og dragen Åb 12,1-6 Es 66,6-14 Hvilken betydning har moderen og barnet i disse tekster? Grundlaget for forståelsen af billedet i Åb 12,1-6 er versene fra Es 66: Zion bliver mor til alle børnene af den kommende frelsesmenighed i endens tid, for fra Zion udgår den, der frembærer håbet for Israel og alle folkeslag. Kvinden er Guds sande folk, som Israel var kaldet til at være og som lever i alle, der bekender sig til det slagtede lam, Jesus Kristus. (NTD, Traugott Holtz, Die Offenbarung des Johannes, Göttingen 2008, 92). Sml. Es 54, 5-6 og Ez 16,8. Beskrivelsen af barnet har messianske træk (se Es 9,5-6; Sl 2,9; Åb 19,15). Det forestiller selve Jesus Kristus. Tegn på himlen hørte til de begivenheder, der skulle bebude frembruddet af den endelige frelse (Luk 21,11). Det, der åbenbares her, er derfor begivenheder i endens tid, der bebuder Gud og hans salvedes endegyldige tiltrædelse som herre. At kvinden optræder med en (sejrs-)krans af tolv stjerner, kunne tyde på hendes herlige bestemmelse (sml. 2,10; 3,11) til trods for alle bitre erfaringer og anfægtelser. Også de forfærdelige fødselsveer peger på dette som endetidens afsluttende begivenheder (sml. Mark 13,8). Det er Gud og Kristi herredømme i himlen og på jorden, der fødes under smertefulde veer. Til fordybelse For de kristnes bekendelse til Kristus på Johannes tid (sml. 1,4; 2,9-10) drejede det sig om liv og død. For den romerske stat betød deres liv intet. Kristne vil erfare dette indtil verdens afslutning. Dog vil Jesus Kristus betyde alt i deres liv. Frelseren sidder ved Guds højre hånd. Han er garant for deres frelse og vil komme igen for endegyldigt at besejre det onde. 9

4 TIRSDAG 2. APRIL 2018 Dragen styrtes til jorden Åb 12,7-12 Hvilke konsekvenser har det for jordens befolkning, at anklageren er styrtet? Scenen om den himmelske kamp mellem Mikael og dragen, som er det centrale i kapitlet, skal hjælpe den trængte menighed til at forstå dens lidelser. Kampen ender med Mikaels klare sejr over dragen og dens engle. Mikael, som også kaldes ærkeengel (Jud 9; Dan 12,1), er Kristus selv. Allerede Jesu virke på jorden var præget af hans kamp mod dæmoner. Jesus selv talte om sammenhængen mellem hans liv og død med Satans styrt (Luk 10,17-20; Joh 12,31-33). Netop denne korsdød antydes også i den himmelske jubelsang i Åb 12,11: for vore brødres anklager er styrtet, han som nat og dag anklagede dem ved Gud. De har besejret ham ved Lammets blod og deres vidnesbyrds ord. Lammets blod, hvilket er Kristi død, danner grundlaget for de troendes sejr. Ved troen har de tilegnet sig Mikaels sejr. I deres uforfærdede bekendelse til Kristus bliver det synligt. Til fordybelse Satans styrt gjaldt i den jødiske tradition som det afgørende element for tidens ende. Ifølge den såkaldte krigsrulle fra Qumran vil Gud i kampen ved endens tid komme Israel til hjælp, idet han sender Mikael for at besejre fyrsten over ondskabens herredømme (1QM XVII 5-7). (U.B. Müller, Die Offenbarung des Johannes, Ökumenischer Taschenbuchkommentar zum NT 19, Gütersloh 1984, 236). Åb 12,7-12 lægger derimod vægt på, at den endelige sejr over Satan allerede blev vundet på korset Satans magt er dermed uigenkaldeligt brudt! Endens tid er begyndt. Det afgørende sted for slaget ved tidens ende hedder dermed Golgata. De troende kan være glade og juble over denne sejr (12,12; sml. 18,20). 10

5 ONSDAG 3. APRIL 2018 Kvinden, hendes andre børn og dragen Åb 12,13-17 Hvilken skæbne lider de andre af kvindens efterkommere under? Vers 13 tager tråden op igen fra vers 6. Skildringen af kvinden og hendes flugt fra dragen er fuld af hentydninger til Guds hjælp fra Gamle Testamente, især til: folket Israels udvandring fra Egypten flugten i ørkenen (2 Mos 3,18; 13,18) ørnens bærende vinger (2 Mos 19,4) jorden, som åbner sin mund (5 Mos 11,6) bespisningsunderet i ørkenen (2 Mos 16,12-13). Også Paulus og andre nytestamentlige forfattere tolker deres egen tid som ørkenvandring i lyset af erfaringen ved udvandringen (1 Kor 10,1-13; Hebr 3,7-19) og så sig selv og deres trosfæller som menighed i ørkenen. Tilsvarende minder også tidsangivelsen en tid og to tider og en halv tid om profeten Elias tid i ørkenen (1 Kong 17,1; Luk 4,25; Jak 5,17). Det græske udtryk hoi loipoí de øvrige betyder sådan set de andre. Det indeholder således altid en modsætning: de ene de andre eller også den ene de andre. Tanken om en lille rest er ikke tvingende nødvendig. Der kan faktisk være tale om et flertal i stedet for et mindretal (fx Luk 18,9.11). Tilsvarende skulle vers 17 oversættes med de andre af hendes slægt hvormed er ment brødrene og søstrene af den førstefødte dreng. I Johannes Åbenbaring 12 står således de andre af kvindens efterkommere overfor den ene efterkommer, som er gået forud til sin himmelske Fader, mens hans brødre og søstre stadig lider i deres trængsel pga. deres bekendelse. Til eftertanke Hvad betyder det at blive bevaret i anfægtelse? 11

6 TORSDAG 4. APRIL 2018 Den faldne ødelægger Joh 12,31 Luk 10,18 Hvori ser Jesus selv Satans fald? I den mest smertefulde time beder Jesus Faderen om, at hans navn skal æres, dvs. at hans væsen skal herliggøres gennem det, der nu skal ske. En himmelsk stemme bekræfter dette. Jesu død og opstandelse vil åbenbare Faderens inderste væsen hans uendelige kærlighed. Samtidig berøves denne verdens fyrste(r) sin/deres magt. Han bliver smidt ud af sit hidtidige magtområde (Neue Genfer Übersetzung, Revidierte Elberfelder Bibel). Jesu død giver Satans magt dødsstødet. Hans hidtidige magt over menneskeheden, som han har udøvet uforstyrret, bliver brudt. Om denne begivenhed skriver Paulus: han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus (Kol 2,15; sml. Hebr 2,14). På samme måde henviste Jesus til disciplenes erfaring, at dæmonerne måtte vige på disciplenes befaling, som de gav i Jesu fuldmagt. Satan og hans magt i denne verden er besejret. Til fordybelse Til eftertanke Hvad der virkelig hændte, Satans fjernelse fra tronen, kan kun Jesus vide. Den er beseglet med Jesu optræden og virker i hans (sml. 11,20-22) og hans disciples gerninger. De virker også på den måde, at disciplene ikke behøver at frygte det dæmoniske fjendskab og den modstand, som de møder ved opfyldelsen af deres mission. Men vigtigere end erfaringen med succes og bevaring er og bliver, at de selv til evig tid er antaget hos Gud. Den dybe, ydmyge og taknemmelige glæde over dette må være det afgørende for deres tænkning og adfærd. (Stuttgarter Erklärungs-Bibel 1522). Hvor meget plads skal jeg give den besejrede fjende i mine tanker? 12

7 FREDAG 5. APRIL 2018 I Guds favn Rom 8,31-39 I hvilken relation står Paulus udsagn til Åb 12,17? Efter sin beskrivelse af retfærdiggørelse ved tro, det nye liv i ånden, den nuværende lidelse og det kristne håb gentager apostlen næsten overvældet af det i en hymne, en sejrssang om frelsesvished. Denne sejrssang kommer således til at stå midt i brevet. Det bliver dets centrale udsagn. På samme måde forholder det sig med sejrssangen over den nedstyrtede anklager i Åb 12, som også er omtalt midt i bogen. Når Gud og Kristus står på de troendes side, hvilken magt kan da skille dem fra Kristus? Paulus nævner i vers 35 de syv fristelser, som kunne være hans egne oplevelser. Selv om de skulle komme over de kristne, bliver de holdt fast og sejrer gennem nåden og Åndens kraft. Derefter nævner han yderligere 10 magter, der sætter sig imod, og lader os få indblik i, hvordan han oplever verden omkring sig. Under alle omstændigheder har alle disse ånder og realiteter kun menneskelig magt. De er i Guds hånd Paulus skænker i denne afsluttende tanke, som tegner en ubrudt cirkel af hele universets frigørelse med sine infernalske og himmelske væsner, dets naturkræfter, rummets og tidens uendelighed, overhovedet ingen opmærksomhed for enkeltheder. Han bevidner Guds kærligheds paradokse under som grundlaget for frelsesvished (Theologischer Handkommentar zum NT, Berlin 1976). Konklusion Jesu efterfølgere er hvirvlet ind i opgøret mellem Kristus og Satan. Men de står på sejrherrens side. Der vil de for evigt være i sikkerhed. 13

8 DIALOG TIL SABBATTEN 6. APRIL 2018 Spørgsmål til drøftelse Oplæg Es 14,1-21 Ez 28,1-19 Åb 12,7-12 Åb 12,13-17 Rom 8,31-39 Afslutning Hvilke tegn tyder på, at vores verden er hvirvlet ind i en konflikt mellem det gode og det onde? Hvilke paralleller kan der drages mellem beskrivelserne af kongerne/ kongen og Satan? Jesu sejr over Satan blev vundet på korset. Hvad betyder denne sejr for din tro i dag? Teksten indeholder mange billeder på, at Gud bevarer os. Og dog lider utallige kristne endnu i dag. Hvad betyder det så i det hele taget at blive bevaret? Sejrssangen i Åb 12 og Rom 8 står centralt i begge bøger. Hvor vigtig er den besejrede Satans eksistens for vores tro og tanke? Kan du komme i tanke om nogle salmevers til dette emne? 14