MEDARBEJDERBLADET. Oktober Årgang 5- Nr. 9 Center for beskyttet beskæftigelse - hvor din stemme bliver hørt!

Transkript

1 MEDARBEJDERBLADET Oktober Årgang 5- Nr. 9 Center for beskyttet beskæftigelse - hvor din stemme bliver hørt!

2 Indhold Oktober 2017 MEDARBEJDER BLADET I OKTOBER KAN DU LÆSE: Hilsen fra centerlederen Halloween Sensommerudflugt til Danmarks Tekniske Museum Fyraftenshygge De store modstandsorganisationer Kort Nyt Oktober i CBB Kære alle Så sænker efterårsmørket sig over landet! Vi skød det ellers flot i gang med vores fælles udflugt til Helsingør, hvor det var vældig dejligt at se så mange medarbejdere i fælles bevægelse. Efteråret peger mod julen, og grafisk har allerede i et stykke tid været i gang med juleproduktion. Det er så flot, at det er lykkedes at afsætte de meget kreative julespirrevipper til Politiken Plus, hvor de skal sælges. alle andre det betyder også, at Dorte er kommet fast med på vognen. Herligt! Her i medarbejderbladet kan du se de fine billeder fra efterårsudflugten og læse om kommende fyraftensarrangement og meget andet. God læselyst! Med venlig hilsen Inge Engel Christensen Centerleder Snedkeriet, Kreakompagniet og andre værksteder har også travlt med at producere til butikken, så der er klar til julesalg. Vi har siden sidst fået udvidet lidt i Kreakompagniet, så det nu er et 5-dages værksted ligesom

3 Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag. På allehelgenssøndag tændes der typisk lys, og man fejrer troens forbilleder og mindes de døde. Allehelgensaften er altid den 31. oktober og er aftenen før allehelgensdag, som altid falder den 1. november. Tivoli HALLOWEEN 13. oktober - 5. november mandag - søndag DM i Kæmpegræskar Hvem løber med titlen Danmarks største kæmpegræskar 2017? Og kan årets græskar nå helt op over 200 kg, som vi har set nogle af de tidligere år? Kom med til afsløringen den 14. oktober kl foran Nimb. Oplev Danmarks allerstørste græskar! Anne P.

4 Sensommerudflugt 6. september Danmarks Tekniske Museum blev etableret i 1911 af Håndværkerforeningen i København og Industriforeningen, i dag Dansk Industri. Museets samlinger går imidlertid endnu længere tilbage. Nævnes kan Ole Rømers prototyper for mål og vægt fra 1600-tallet og H.C. Ørsteds samling, med bl.a. de genstande han brugte til at opdage elektromagnetismen i 1820, og som gjorde ham verdensberømt. Museet lå oprindeligt på Polyteknisk Læreanstalt, i dag Danmarks Tekniske Universitet, i København, men blev i 1965 flyttet til Helsingør, hvor det har ligget siden. Museet har siden sin grundlæggelse opbygget en samling af genstande, der er blandt de bedste i Europa. Ankomst til Danmarks Tekniske Museum i Helsingør I dag rummer museet flere store genstandssamlinger, bl.a. fra den store Industriudstilling i København i 1888 og fra den gamle Polytekniske Læreanstalt. Desuden har museet fået store samlinger fra Danmarks Flyvemuseum i Billund, Patentdirektoratets samling af modeller, en vigtig kommunikationshistorisk samling fra Tage Schouboe Museet, Zone Redningskorpset, Vej og Bro Museet og samlingen om opfinderen Ellehammer. Klampenborgbussen Zonen Vejservice i Holbæk Go-kartbanen afprøves af Karina og Peter

5 Der var masser at se i den store hal i Helsingør. En imponerende genstandssamling fra en teknisk udvikling i dansk historie af bl.a. industrien, fly, broer, Zone-redningskorpset, kommunikation og forskellige andre spændende opfindelser. Køkken fra 50 erne

6 Søren gav instruktion i et flight simulator-spil til en børnehavegruppe, der besøgte museet. Mercedes-Benz Model Pullman, fremstillet i Tyskland. Denne limousine blev kun produceret i 428 eksemplarer. Den har tilhørt rejsekongen Simon Spies, som gav den kælenavnet Lange Frede. Connector 2001

7 Efter besøget på Teknisk Museum kørte vi ud til lejrpladsen ved Nyruphus Naturcenter i Helsingør, hvor vi skulle grille og spise frokost. Eli og Henrik var udnævnt til grillmestre og var i fuld sving med at grille koteletter til hele banden, da vi ankom. Der var sved på panden, da grillkullene ikke artede sig som de skulle, men med en mindre forsinkelse lykkedes projektet heldigvis. Der var mad til alle! Caféladen have sørget for lækre salater til os, og køkkenet havde bagt en skøn banankage!

8

9 De store modstandsorganisationer - et lynkursus Modstandsbevægelsen var sammensat af en lang række mindre grupper, der i visse tilfælde var knyttet sammen til større, egentlige modstandsorganisationer. Spørgsmålet om sikkerhed var altid centralt for modstandsfolkene, og derfor søgte man at organisere sig i små grupper, hvis medlemmer vidste så lidt som muligt om andre grupper eller organisationen i øvrigt. Det hindrede muligheden for, at hele organisationen blev revet op, hvis et enkelt medlem talte over sig. Jo mindre man vidste, jo sikrere var det. Derfor vidste mange modstandsfolk ikke meget mere, end at de tilhørte en mindre gruppe, og at der kom ordrer og retningslinjer oppefra. I det følgende vil fem af de store og kendte modstandsgrupper blive beskrevet. Hver især havde de deres særtræk og deres modstandsform, som de specialiserede sig i. BOPA Sabotageorganisationen BOPA var en udløber af det sabotagearbejde, som Danmarks Kommunistiske Parti havde påbegyndt i det små i sommeren En stor del af medlemmerne var kommunister eller tidligere spaniensfrivillige, og fra begyndelsen af 1943 begyndte man derudover at rekruttere medlemmer fra ikke-kommunistiske kredse som f.eks. studerende. Hvor den gamle kerne i BOPA havde en politisk motivation, var de nye kredse af en mere national indstilling de ville ikke acceptere Danmarks manglende kampvilje. BOPA, hvis navn er en ironisk sammentrækning af BOrgerlige PArtisaner, specialiserede sig i sabotage mod industrimål og gennemførte stort set udelukkende deres aktioner i Storkøbenhavn. Organisationen havde ved krigsafslutningen gennemført sabotage, der tegnede sig for knap halvdelen af den samlede sum, der blev udbetalt for sabotageskader. BOPA udførte også andet modstandsarbejde, således stod man f.eks. bag omkring 30 likvideringer. BOPA fastholdt gennem krigen en stram og disciplineret organisering og undgik større optrevlinger. Gennem hele sin levetid omfattede BOPA omkring 400 mand, ved befrielsen var der omkring 175 i organisationen. 40 var blevet dræbt, resten var enten arresteret eller flygtet til Sverige.

10 Holger Danske Den anden store københavnske modstandsorganisation var Holger Danske, der modsat BOPA havde sit udgangspunkt i et borgerligt, nationalt miljø. Organisationen var løsere organiseret og var i perioder hårdt ramt af arrestationer og oprulninger. Holger Danske stod for en række modstandsaktiviteter, men er bedst kendt for de likvideringer, som gruppen gennemførte. Samlet set fandt der 400 likvideringer sted i Danmark, 250 af dem blev udført i København, og af disse tegnede Holger Danske sig for omkring halvdelen. De to kendte modstandsfolk Jørgen Haagen Schmith og Bent Faurschou-Hviid ( Flammen og Citronen ) var tilknyttet Holger Danske. Organisationen oplevede to gange at blive næsten opløst grundet arrestationer, men blev hver gang genopbygget. I modsætning til BOPA ekspanderede Holger Danske betydeligt i krigens sidste år. Årsagen var det militære tilsnit, som organisationen havde, hvor man ikke alene havde folk, der kunne udføre illegalt arbejde, men også folk der var tiltænkt en egentlig militær rolle i forbindelse med en befrielse. Holger Danske mistede 64 medlemmer under besættelsen og havde omkring 350 medlemmer ved befrielsen. Studenternes Efterretningstjeneste Organisationen blev dannet i efteråret 1941 af en kreds af konservative studerende i København. Studenternes Efterretningstjeneste stod primært bag produktionen af illegale blade og var stærkt anti-kommunistisk. Derudover drev organisationen illegale ruter over Øresund, og under betegnelsen SE Transport drev man en illegal import af våben fra Sverige, men også illegal post blev fragtet frem og tilbage over Øresund af Studenternes Efterretningstjeneste. På samme måde som Holger Danske var Studenternes Efterretningstjeneste i perioder ganske hårdt ramt af arrestationer og en række ledende folk blev arresteret, blandt andet i foråret Sammenlagt 500 personer var aktive i Studenternes Efterretningstjeneste gennem besættelsen. Frit Danmark Organisationen Frit Danmark var resultatet af et ønske om at skabe et illegalt miljø, der rakte ud over det kommunistiske. Således lykkedes det Frit Danmark at favne både DKP s formand Aksel Larsen og de konservatives John Christmas Møller. Målet var at skabe et landsdækkende netværk af lokal- og faggrupper, som kunne producere og distribuere organisationens blad Frit Danmark. Bladet i sig selv skulle være bredt sammensat politisk og fokusere på den fælles, nationale kamp. Første nummer udkom i april 1942 med eksemplarer. Ved besættelsens slutning havde man nået et oplag på omkring eksemplarer. Dermed var bladet det næststørste illegale blad, kun overgået af det kommunistiske Land og folk. Frit Danmark havde i ledelsen personsammenfald med Frihedsrådet, og kan i perioder ses som talerør for Rådet. Ringen I efteråret 1941 blev Dansk Studiering senere blot Ringen oprettet som en oplysnings- og informationsorganisation. Ringen var i princippet upolitisk og virkede frem til august 1943 gennem informationsmøder kaldet studiekredse hvor oplysninger, der ikke kunne bringes i dagspressen, blev fremlagt i form af pjecer m.v. Fra august 1943 udviklede Ringen sig i mere illegal retning, og blev aktiv indenfor opbygningen af militærgrupper og ekspanderede dermed voldsomt. Gennem hele perioden var Ringen under ledelse af Frode Jakobsen, der også blev medlem af Frihedsrådet og en af modstandsbevægelsens ministre i befrielsesregeringen. Fra august 1943 forlod Ringen i nogen grad sit upolitiske udgangspunkt, idet man i høj grad favnede medlemmer fra Socialdemokratiet, De Radikale, de Konservative og i mindre grad Venstre netop de fire partier, der havde siddet i samarbejdsregeringen frem til august Ringen kom endvidere til at fungere som en slags illegal paraplyorganisation, der havde både Holger Danske men også Studenternes Efterretningstjeneste og andre illegale blade tilknyttet. Ringens centrale betydning blandt modstandsgrupperne skyldes således, at organisationen før august 1943 ved oplysning indstillede befolkningen på en mere aktivistisk linje, mens man efter august 1943 fungerede som basis for opbyggelsen af de omfattende militærgrupper i hele landet. Søren Larsen

11 Kort nyt Tak fra Aastedet i Farum: Tusind tak for jeres fine gave i anledning af, at vi fejrede vor 100 års fødselsdag i lørdags. Vi havde en dejlig og hyggelig dag med mange glade mennesker på besøg. Vi var rigtig glade for, at nogle af jeres medarbejdere ligeledes kom forbi. Det er altid så dejligt at møde alle jeres medarbejdere, som altid er i godt humør med et smil på læben - samt jeg ved, at vi er så glade for jeres indsats hos os - det betyder rigtig meget for os... Der er gang i pindene. Frode gav en hånd med i Montagriet. Flot luksusbuket, som Randi fra Kreakompagniet har lavet til Grafisk værksted. Den blev vi meget glade for! Skrevet af Rebecca: Fra Caféladen

12 Oktober i CBB FØDSELSDAGE 4/10 Kim-Emil 6/10 Annette 12/10 Anne P 15/10 Viggo 23/10 Hans-Henrik 23/10 Linda 26/10 Brian P 27/10 Rebecca 28/10 Jesper N 30/10 Sara J Runde fødselsdage Anne P (50) Nye medarbejdere Matlab er startet i snedkeriet Hasan er startet i grafisk Medarbejdere der stopper Christian M stopper i Montageriet 2017 Oktober KALENDEREN 11/10 Åbent hus for pårørende /10 Medarbejderrådsmøde kl. 9 18/10 Fyraftenshygge 25/10 Værkstederne holder lukket, personaledag Teknisk Museum, Helsingør