Videnskabelige forsøg med brevduer

Transkript

1 Videnskabelige forsøg med brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Der har siden 1970`erne været lavet forsøg med brevduer i videnskabeligt regi, og dette først og fremmest for at aflure hemmelighederne bag fugles evne til at navigering. De vigtigste og mest fundamentale undersøgelser er lavet siden da, men der dukker hele tiden nye detaljer op ved diverse undersøgelser. Denne artikel indeholder 3 af disse videnskabelige undersøgelser. BREVDUESPORT.dk Side 1 af 17

2 Udvælgelse af artikler Der bliver kontinuerligt lavet undersøgelser med brevduers navigeringsevne, og nogle forskere ser på brevduen som lidt af et ikon som forsøgsobjekt. Førhen sad forskerne med kikkert og fulgte duernes afgangsretning, men i dag er det nemt med GPS-sporing, hvor alle detaljer kommer med ved duernes ruter hjem til slaget. Udover disse 3 artikler, har jeg fundet 3 andre artikler yderligere, ja der er faktisk mange flere hvis vi tager alle med. Ved hurtig gennemgang laver jeg en vurdering på, om det er noget der har relevans for brevduesporten, og om det er noget alle brevduefolk kan forstå og måske bruge i deres arbejde med duerne. Ved f.eks. nogle af de engelske undersøgelser, sender forskerne duerne ud på 7-10 km og undersøger nøje hjemruten hvad kan vi bruge det til? Nogle grupper i Italien laver undersøgelser af noget der allerede er bevist for 40 år siden, og som alle brevduefolk udmærket ved. Fremgangsmåden ved udarbejdelse og oversættelse af de videnskabelige artikler har været følgende: Artiklen læses grundigt igennem, derefter afkortes artiklen, således at kun den væsentligste tekst trækkes ud, og artiklen bliver kogt ned til at omfatte essens af stoffet og de fakta der er vigtigt for brevduefolket. I slutningen af hver artikel kommer jeg med min personlige vurderinger i Kommentar OFJ. BREVDUESPORT.dk Side 2 af 17

3 Ventetid i kurv forbedrer navigeringen Brevduen er blevet brugt til mange forskellige forsøg, dog ikke ved motivering. De der bruger brevduen i sportslige sammenhæng til kapflyvning, har forskellige metoder til at fremme motivationen. Til trods for denne enorme viden om duer hos disse sportsudøvere, er de fleste af deres påstande af ren anekdotisk karakter, og intet er bevist videnskabeligt. Under tidligere forsøg med brevduer, blev det noteret, at første due hang lidt længere på slipstedet end duer løsladt noget senere. Målet med undersøgelsen er, at få undersøgt følgende ved længere tid i kurven: Er pejlingen fra slipstedet hurtigere vil ruten hjemad blive hurtigere og mere sikker? Kort sagt om der vil blive en bedre kapflyvning eller træning ved længere tid i kurven. Metode I forsøget blev brugt 21 duer, hanner og hunner på 1-4 år. Alle duer fløj omkring slaget med GPS som træning. Ved ventetid i kurven kunne duerne ikke se ud. Alle flyvninger blev foretaget i godt vejr uden nævneværdig vind. Den enkelte due slippes med 5-10 minutters mellemrum, efter at forrige due er væk og ude af syne fra slipstedet. Resultatet af den enkelte dues trænings-flyvning, er resultatet af følgende faktorer: Afgangstid fra slipzone, gennemsnits hastighed, flyvehøjde og total antal fløjne kilometer. Resultater Der blev lavet analyse af 111 træningsflyvninger. På de næste to sider er der to kort. Fig 1 viser 2 første og 2 sidste duer i et givet slip. Fig. 2 viser samme due på forskellige dage, hvor Blå/Lysblå er uden ventetid og Rød/Orange er efter ½ time. Ser vi på Fig. 1, er det tydeligt, at de Blå duer som er sluppet først, viser en del cirkelbaner i den første fase, og det er tydeligt at se på Fig. 1B og Fig. 2B. På Fig. 1B er der noget søgen rundt indenfor 1 km radius, medens der i Fig. 2B strækker søgecirklerne ud over 1 Km radius, ja faktisk 2 Km radius efter slip. De røde/orange viser som de sidst slupne duer en markant højere sikkerhed i slippet. Eftersom der er lavet 111 forsøg med enkeltslip, var det tydeligt for forskerne, at der kunne være store individuelle forskelle på de enkelte duer, men når dette bliver taget i betragtning, er der alligevel en meget tydelig tendens ved alle slip, at en given ventetid i kurven forøgede duernes sikkerhed i opstarten på slipstedet. BREVDUESPORT.dk Side 3 af 17

4 Figur 1 - To første og to sidste duer Slipsted Slipsted Blå/Lysblå er 2 først slupne duer Rød/Orange 2 sidst slupne duer BREVDUESPORT.dk Side 4 af 17

5 Figur 2 Samme due med og uden ventetid Blå/Lysblå er uden ventetid Rød/Orange efter ½ time BREVDUESPORT.dk Side 5 af 17

6 Tabel hastighed/ventetid Øverste tabel A viser hastighed KM/T i relation til ventetid i kurv. Nederste Tabel B viser flyvetid minutter i relation til ventetid i kurv. Herudfra kan vi se på A, at ventetid i kurv ikke betyder ret meget for Km/t på duerne. På B er trenden noget tydeligere, idet en ½ time i kurven har en effekt på de fleste duer. Læg mærke til duen der uden ventetid er hjemme på 40 minutter! Tabel B viser tydeligt at der sandelig er forskel på duer men det ved vi jo! Diskussion Til trods for individuelle svingninger i præstationen fra due til due, eller fra dag til dag, var det tydeligt at ventetid i kurven forbedrede selve slippets karakter, men dog ikke resten af ruten. Ved dette forsøg, kan duerne ikke se landskabet eller solens placering, men der er lavet undersøgelser tidligere, der klart viser, at duer der ser landskabet før slip, vil gå hurtigere fra slipstedet, end duer der er frataget dette. Det logiske spørgsmål er da: Hvad er de faktorer der gør slippet bedre ved ventetid, selv om duerne ikke kan se landskabet? Forskerne i denne undersøgelse mener, at ventetiden giver duerne mulighed for at blive motiveret, og i ventetiden samle informationer i deres fintfølende navigeringssystem. Det væsentligste her er vel de magnetiske informationer, der fortæller duen om den er Nord/Syd eller Øst/Vest for sit slag. Det faktum at duen i et mørkt lystæt rum, kan fornemme hvor den er, må vi mennesker der ikke kan dette, vel synes er rent ud sagt fantastisk! BREVDUESPORT.dk Side 6 af 17

7 Kommentarer OFJ Alle der gennem flere år har trænet deres egne duer, er nok klar over noget af det der er nævnt i denne artikel. Mange af os ved udmærket, at vi ved at give duerne lidt ro til at samle sig før slip, og måske give duerne mulighed for at se landskabet og himlen, vil give et godt slip. Det interessante ved denne artikel er faktisk effekten af den tid duerne sidder i kurven, da der mig bekendt aldrig er lavet undersøgelser af dette emne. Vi må som følge af denne artikel konkludere: En ventetid i kurven på minutter, sammen med udsigt til landskab og himmel, vil mindske den tid duerne bruger på slipstedet betydeligt, og derved gøre kapflyvnings og træningsforløbet til en større succes for duerne og det er vel det det går ud på. BREVDUESPORT.dk Side 7 af 17

8 Effekt af retningsbestemt træning Der er ved gentagne forsøg blevet bevist, at slip fra samme sted forøger brevduens evne til at finde hurtigt hjem. Det er yderligere blevet bevist, at 3-6 træninger øger sikkerheden i navigeringen betragteligt. Det er dog aldrig blevet undersøgt, hvad der vil ske hvis duen pludselig blev flyttet til en anden retning end f.eks. en fast syd/nord retning? I dette forsøg tages duerne efter fast retningstræning nord/syd og syd/nord, ud på havet ca. 30 km fra kysten og slippes i enslip. Metode Forsøgsduerne var alle unge duer ca. seks måneder gamle, og ungerne blev inddelt i 2 hold af 20 unger. De unge duer blev trænet op fra start, først 5 km og 10 km afstand fra slag i samme retning, og til sidst i en afstand af 27 km fra slag i syd/nord retning. Denne procedure blev gentaget med hold 2 fra modsat retning nord/syd. De sidste to træninger blev der brugt GPS. Efter dette blev duerne løsladt i enslip 30 km sydvest fra slaget ude fra et skib på havet, ca 20 km fra kysten. Her blev de to hold af 20 duer løsladt i to serier af enslip lad os kalde dem nordduer og sydduer. Duerne til havs blev løsladt i solskin og næsten ingen vind. Resultater Det er meget tydeligt på de optegnede ruter, at sydduerne - Blå, har en tydelig tendens til at gå lidt for meget mod nord, og omvendt for nordduerne -Rød at gå for meget mod syd. Det er yderligere meget tydelig, at duernes ruter over havet er meget lige ved den afstukne afstand fra båden til kysten, hvorimod det også er tydeligt at duerne ved ankomst til kysten, forsøger at finde slaget over land, men det er ved et landskab de ikke har gennemfløjet før vel og mærket. Duernes hastighed over havet var ca. 65 km/t, og over land 58 km/t. BREVDUESPORT.dk Side 8 af 17

9 Nordduer Slag Sydduer Slag BREVDUESPORT.dk Side 9 af 17

10 Detaljekort På dette detaljerede kort ses duernes rute ramme land, og mange duer sigter ude fra havet efter de høje bygninger ved kystbyen. Diskussion Ser vi på de to hold ved slippet fra båden 20 km fra kysten, er det tydeligt at sydduerne - Blå, søger mod nord, og nordduerne - Rød, søger mod syd. Bliver en due løsladt i enslip over havet, og kan se kysten 20 km væk, vil duen nok være stresset, og hvis en due kun har været trænet fra syd mod nord, vil den uvægerlig vælge en mere nordlig retning. Ser vi mere deltaljeret på ruterne, vil hastigheden over vand være høj, hvorefter det ved ankomst til kysten faldt hastigheden betydeligt. Flyveruterne over land viser at duerne over land forsøger at finde slaget, det være sig efter landkending eller magnetisme. BREVDUESPORT.dk Side 10 af 17

11 Kommentar OFJ Denne undersøgelse viser os tydeligt, at duer der kun er trænet og kapfløjet fra syd eller nord, er præget eller rettere hjernevasket af dette. Yderligere må det også konstateres, at duer over vand kun tænker på at nå land hurtigst muligt, for ved ankomst til land at korrigere navigeringen. Det med nord og syd, kender vi fra Sjælland, hvor der meget ofte flyves med specielle duer fra nord og andre duer fra syd. Det der med at gå over vand for brevduer, er vist noget brevduefolk har vidst i mange år, men hvad der sker over vand har vi aldrig vidst, men nu fortæller denne undersøgelse altså noget om dette. BREVDUESPORT.dk Side 11 af 17

12 Brevduens orientering ved magnetiske intensiteter Det har været kendt i de sidste 40 år, at et bredt spektre af dyr lige fra bakterier, insekter og de fleste grupper af hvirveldyr inkl. fugle, orienterer sig ved hjælp af jordens magnetisme. De geomagnetiske parametre, såsom intensiteten og inklinationslinjerne fra Jordens indre, er systematisk spredt ud over hele Jorden, og giver derved en sikker information til navigering. Det er gennem intense og utallige forsøg med brevduer blevet bevist at duerne reagerer på de magnetiske linjer, og duerne kan nemt se om de er nord-syd for deres slag. Hvorledes dette sker i detaljer vides ikke helt konkret, og derfor laves denne undersøgelse med duer i et område med forstyrrelser i det magnetiske felt. Metoder Slipstedet for duerne var ved Auckland, USA, og ved den specielle lokalitet der blev udvalgt, er der en markant afvigelse fra de normale magnetlinjer. Der blev brugt GPS sporings udstyr, og duerne der blev brugt, var fra et lokalt dueslag, og disse duer havde alle kapflyvningserfaring. Duerne var hanner og hunner 2-3 år gamle, med enkelte ældre. Duerne blev sluppet 15 forskellige steder i området. Ved alle flyvninger er solen synlig og vinden svag. Resultater Ved gennemgang af alle fakta, var der en del duer der cirklede rundt i op til 4 km fra slipstedet, hvorimod det normale er 1-2 km eller mindre. Der blev opmålt 92 flyveruter, og ser vi på nogle af dem, er der nogle individer med stor forvirring, der endog flyver vinkelret på de magnetiske ledelinjer. I nogle tilfælde kan flyveruterne nærmest betegnes som firkantede bokse, som duerne bruger i deres forsøg på at få en retning. Den overvejende del af duer, fulgte retningen langs de intense magnetiske ledelinjer. Indflydelsen af landskabet - der ikke var særligt kuperet, jernbaner, veje, vandløb osv., var der ikke tegn på at duerne lod sig lede af i opstartsfasen. BREVDUESPORT.dk Side 12 af 17

13 Eksempler på dueruter på baggrund af de lokale unormale magnetlinjer. Kulørte ruter er individuelle duers rute. Gul plet er slipsted, og gul streg er retning mod slag. De tynde grønne linjer i baggrunden, viser magnetiske ledelinjer med 10 nanotesla pr. streg. Baggrunden i blåt er lave områder og grønt er højdedrag. Rød streg i bunden af hvert billede er 500 meter. (a) Viser flyveruter langs en geomagnetisk højderyg som tætte grønne streger. (b)og(c) Viser flyveruter ved to andre slipsteder. (d),(e)og(f) Viser detaljer. Pilene angiver de bokse duerne opererer i. Forklaring OFJ (a) Det er tydeligt, at duerne foretrækker magnetiske højderygge frem for den lige vej. Duerne kan tydeligere fornemme de magnetiske ledelinjer nedefra. (b)og(c) Magnetiske ledelinjer også en effekt, dog meget tydeligt ved (c). (d),(e) og (f) Viser detaljer hvor duerne kører rundt i en slags bokse. BREVDUESPORT.dk Side 13 af 17

14 Diskussion Det er bevist ved undersøgelser med brevduer, at de kan danne sig en rumlig orientering ved hjælp af magnetismen/inklinationslinjerne. Selv om der er udsving i disse magnetiske normaler, kan brevduen alligevel abstrahere (se bort fra) fra dette, og pejle sig vej hjem. Denne utrolige evne duerne har, kan vi kalde udlignings-orientering til det geomagnetiske felt her på Jorden. Denne specielle evne kan også forklare, hvordan de magnetiske unormaler fra jordens indre eller magnetiske storme/solstorme fra Solen, griber forstyrrende ind i duernes orientering på slipstedet. Ser vi meget detaljeret på hvad der sker i de her nævnte eksempler, må duen nødvendigvis få et noget støjende signal, og ud fra disse forvirrende oplysninger alligevel med besvær pejle vejen hjem. Det er at håbe, at denne artikel giver et fingerpeg fremad med gåden om brevduens navigering, men det er muligt der skal mere avanceret udstyr til for at udvide mulighederne. Kommentarer OFJ Den mere dybsindige mening med denne undersøgelse er rimelig klar: Duerne skal ved slippet presses til grænsen af deres ydeevne rent navigeringsmæssigt. Dette vil ske, når duerne starter op på et slipsted i et område med magnetisk urolige og unormale tilstande, eller det samme kan ske hvor som helst på Jorden, hvis der er en kraftig magnetstorm/solstorm. Vi ved desuden, at forsøgsduerne er 2-3 år enkelte ældre og dette tyder på en vis rutine og erfaring hos duerne, men på trods af dette ser vi en tydelig trend til påvirkning af duerne. Det er en videnskabelig kendsgerning, at en magnetstorm på 5KP og derover, eller en kraftig solstorm, vil give duerne problemer, men holder disse aktiviteter fra Solen sig på et lavt blus, kan duerne klare mosten. Er der imidlertid kraftig støj på linjen, kender vi alle resultatet med en katastrofeflyvning til følge. BREVDUESPORT.dk Side 14 af 17

15 Videnskab og brevduefolk Når nogen af jer brevduefolk gennemlæser disse artikler, vil I nok tænke: Det vidste jeg godt eller Den undersøgelse kunne jeg også lave. Det er nok en rigtig tanke, men så er det også nødvendigt at gøre noget ved det. I den første artikel står der i indledningen noget meget tankevækkende: Til trods for denne enorme viden om duer hos disse sportsudøvere, er de fleste af deres påstande af ren anekdotisk karakter, og intet er bevist videnskabeligt. Jeg er helt enig med disse forskere i den observation. Hvordan arbejder forskere? Rundt omkring i verden, er der forskere der arbejder med brevduens navigering. Fremgangsmåden ved alle universiteter er ens i opsætningen: 1. Formål med undersøgelsen 2. Metode 3. Resultater 4. Diskussion. Denne måde at arbejde på virker egentlig ret logisk, og hvis forskerne skal have noget godkendt, skal der være metode i galskaben. Logik i brevduesporten Inden for brevduesporten har vi også vidst en del om hvad der kunne give problemer med afviklingen af vore kapflyvninger, og sporten har selvfølgelig på det meteorologiske område erhvervet sig meget viden ved de erfaringer der er gjort gennem tiden. Vender vi os derimod til det at kunne få duerne til at præstere det bedste ja, der blomstrer anekdoterne i en grad så man tror det er løgn. Hvad der bliver serveret af fuldstændig udokumenterede påstande er ikke småting! Der kunne skrives side op og ned med disse utrolige påstande, men lad os tage en af dem: Jeg viste hannen sin hun 2 gange og så blev han sektionsvinder! Der gives ikke det mindste bevis for at det ene har indflydelse på det andet. Jeg kan bevise det modsatte: Et år sendte jeg en 3 årig hun der havde mistet sin han til Antwerpen og derfor blev den sektionsvinder! Den værste af alle totalt udokumenterede påstande er vel nok øjetegns-teorien! Det kan ikke understreges nok, at der ikke er et fnug af videnskabeligt bevis for, at det der ligger i denne teori det er rent fatamorgana og spild af tid. BREVDUESPORT.dk Side 15 af 17

16 Kan vi ikke gøre det bedre Det er helt i orden at have en teori men den skal bevises. Hvis man er så forhippet på at bevise, at det er godt at hannen ser hunnen 2 gange, må man vel inddele sine hanner i 2 hold, hvor det ene hold ser hunnen og det andet hold ikke. Er der en forskel på de 2 hold? Ugen efter bytter holdene og har man gjort dette måske 10 gange, har man måske et overblik om det virker. Der skal arbejdes med stoffet efter udelukkelsesprincippet. Det samme gøres ved øjetegn: Duer med øjne der hårdnakket påstås kun kan flyve mellemdistance sendes på langflyvninger, og omvendt langflyverøjne sendes på mellemdistance. Hvad sker der ved det? Kan duer uden avlscirkler avle? Det der er vigtigt at forstå er, at der skal arbejdes med tingene og ikke bare tro at tingene er sådan fordi nogen siger det. At have en tro, er at tro på Gud, Allah eller Buddha, og tro betingelsesløst på det. I det naturvidenskabelige, og der befinder brevduesporten sig også, må vi have en form for bevisførelse og ikke bare en lemfældig observation. Ærlig talt, kan vi brevduefolk ikke gøre det lidt bedre, eller er vi i brevduesporten fyldt med anekdoter, og skal derfor ikke tages alvorligt? Vidunder-eleksir i brevduesporten På samme måde kan vi tage brug af medicin. Har vi en påvist sygdom blandt duerne, skal de have en kur, og der tænkes her på orm, paratyfus, luftvejsproblemer osv. Der er imidlertid i sporten udover dette, en tendens til brug af medikamenter der lover et lille mirakel i form af øget præstation eller helbredelse. Mange af disse medikamenter af tvivlsom karakter, er der ikke fuld dokumentation for rent videnskabeligt, at det faktisk virker. Dette med sådan nogle vidundereleksirer, kunne vi også finde i det vilde vesten i 1800tallet: Nogle sælgere af Mirakelvand drog fra by til by med deres vidunder-eleksir. Fra deres hestevogn råbte disse sælgere al folket op om deres vidundermiddel på flaske. Det kunne hænde, at en sølle syg stakkel med krykke købte en flaske Mirakelvand og straks drak den og vupti smed han krykken og dansede ned af vejen eleksiren hjalp! Det var selvfølgelig rent plattenslageri og svindel af værste skuffe! Rent psykologisk er det på samme måde i brevduesporten med diverse vidundereleksirer der ikke på mindste måde videnskabeligt eller af sportsfolk er testet sagligt. Her igen må vi teste duerne som før: Èt hold duer får vidunder-eleksir, og det andet hold får ingen er der forskel på de to holds præstationer? Næste uge bytter holdene osv. Efter ca. 10 uger ved vi om vidunder-eleksiren virker! Kære sportsfæller: Man kan ikke købe sig til resultater ved hjælp af de utallige medikamenter som forhandlerne sender på markedet i en lind strøm. BREVDUESPORT.dk Side 16 af 17

17 Illustrationer af duerne er taget af mig selv. NIKON 60D med 200 mm telelinse. Kameraet har autofokus og VR antiryste-system. Dette gør det nemmere at få skarpe billeder af duer i flugten. Vores duer er skabt til at beherske luftrummet! BREVDUESPORT.dk Side 17 af 17