Mette Larsen, Miljø og Bæredygtig udvikling. Niels Peter Greve, Danmarks Jægerforbund

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Det Grønne Råd Natur, BLF Tid 15. februar 2018, kl Sted BLF 157 By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Init.: CGJ Deltagere Carl Christian Pedersen, Agri Nord Janne Severinsen, LAG Niels Pedersen Quist, Landbo Nord Villy Jensen, NF Plus Jørgen Balslev Hansen, DN Pia Eriksen, SUN Svend Lassen, Park og Natur Pauline Skorski, Park og Natur Kirsten Lund, Park og Natur Mette Larsen, Miljø og Bæredygtig udvikling Catrine Jensen, Park og Natur Niels Peter Greve, Danmarks Jægerforbund Børge Søndergård, Suppleant DOF Martin Overgaard Nissen, Naturstyrelsen Michael Dam, Miljø og Energiforvaltningen Ole Risager, Byrådet Jørgen Pedersen, Friluftsrådet Afbud Referent Hans Henrik Henriksen Catrine Grønberg Jensen Sagsnr./Dok.nr / Godkendelse af dagsorden Dagordenen blev godkendt 2. Bemærkninger til referat fra møde den 16. november 2017 a. Carl Christian bemærker, at der er afholdt møde med Kirsten vedr. kommentarer til Under Åben Himmel, og at der har været en god snak om Natura 2000 områdernes begrænsninger på landbruget som industri. Agri Nord ønsker en dialog med Allborg

2 Kommune, hvor begge parter i samarbejde vil gøre politikerne opmærksomme på lovgivningens begrænsninger. 3. Meddelelser fra Aalborg Kommune a. Lokalt Naturråd til udpegning af Grønt Danmarkskort Orientering fra 1. møde i rådet den 11. januar 2018 Kirsten fortæller, at der indtil nu har været afholdt 2 møder. Det første et konstituerende møde, hvor Kirsten er valgt til formand, og på det andet møde er tiden brugt på at diskutere Naturrådets samarbejde og afklaring af opgaven. Landbruget er bekymret for konsekvenserne af udpegningerne. De grønne organisationer vil sikre en ambitiøs udpegning. På det tredje møde i marts skal Naturrådet på udflugt med indarbejdet arbejdsmøde. Der vil være stor fokus på at få Naturrådets anbefalinger til, hvordan kommunerne skal prioritere og udpege det grønne danmarkskort. Naturrådet har valgt at der ikke skal være en politiker deltagelse i rådet, men at man på rådets sidste møde vil bede de politiske formænd og næstformænd i de fire kommuners udvalg, om at deltage i mødet for at få overleveret Naturrådets anbefalinger. Carl Christian vil gerne anbefale, at man ser på de uheldige sammenfald imellem udpegninger af natur og landbrug, og skabe national opmærksom om problemet. b. Justering af Natura 2000-grænser Status på kommunens høringssvar til Miljøstyrelsen i. Byrådet har på de seneste 2 møder behandlet justeringerne af Natura 2000 grænserne, og efter hvert møde hjemsendt forslaget til fornyet behandling. Kirsten forklarer at myndighedsrollen i forbindelse med Natura 2000 områderne ligger ved Miljøstyrelsen. c. Kommunale projekter i 2018 Orientering om de største anlægsprojekter - +BUS - Åbningen af Østerå - Tranholmvej - Skovrejsning - Forskønnelse af Nyhavnsvej med plantning af træer - Budolfi Plads - Lommepark - Egnsplanvej - Vandplansprojekterne i første planperiode afsluttes Pia fortæller dertil, at SUN har 4 mio. til at støtte projekter, som er drevet af borgerne i Aalborg Kommune. Følgende er i gang nu: - Skovrejsning ved Vårstvej - Dall Borgerforening etablerer nyt gadekær - Ved Gandrup Teglværkssøer etableres bedre faciliteter - Der forbedres formidlingsfaciliteter ved Stejlgabet 2/4

3 - Vokslev har et projekt om den blomstrende landsby - I Torderup laves et rekreativt mødested og der genetableres gadekær d. Rottebekæmpelse i Østre Anlæg Opsætning af uglekasser - Aalborg Kommune oplever store problemer med rotter i Østre Anlæg. Rottebekæmpelsen har indtil nu bestået af gift, fælder og afskydning. Et nyt tiltag består i opsætning af uglekasser, hvor man håber på at uglerne vil indfinde sig, og spise rotterne. - Børge fra DOF kommenterer, at han har lavet en søgning på registrerede ugler i Aalborg, og på baggrund af denne søgning, vurderer Børge at det er usandsynligt at et uglepar vil finde vej til parken og slå sig ned. e. Naturmødet i Hirtshals maj 2018 Deltagelse fra de nordjyske kommuner - Aalborg Kommune deltager igen i år på Naturmødet i Hirtshals i fællesskab med de andre 9 nordjyske kommuner samt Viborg Kommune. 4. Nyt fra medlemmerne a. Niels Quist fra Landbonord fortæller, at de har påbegyndt et faunastribeprojekt i samarbejde med DOF. Projektet består i at udså faunastriber på landbrugsmarker. I projektet er der 2 frøblandinger at vælge imellem, og striberne har en bredde på 3 meter. Ca. 100 km striber i alt. b. DOF og DN har et planlagt møde med Aalborg Kommune vedrørende mtb ruter samt stillezoner i Lundby Bakker. Området er voldsomt populært og både DN og DOF er bekymret for om brugen er for massiv. c. Friluftsrådet har anlagt nye mtb-spor v Storvorde. 5. Kommissorium for Det Grønne Råd - Revision af kommissoriet, vedlagt dagsordenen - Godkendt. BLF orienteres den 9. marts 6. LIFE IP projekt v/ Svend Klitgaard Lassen, Park & Natur - SVL holdt oplæg- vedlagt 7. Under Åben Himmel. Politik for natur, parker og udeliv Præsentation for Det Grønne Råd forud for den politiske godkendelse - Oplæg vedlagt. - DN kommenterer at de gerne vil have indarbejdet skovcertificeringen samt yderligere beskrivelser af stillezoner, en mere konkret beskrivelse af hvad det er. - Carl Christian pointerer at landbrugets vigtige rolle som naturforvaltere bør nævnes og spørger til hvordan det kan være, at der laves en politik for natur, som afsluttes inden Naturrådet er igangsat? Hertil forklares det, at landbruget er nævnt i politikken og at Naturrådets arbejde er at udstikke principper for, hvordan arbejdet omkring det grønne Danmarkskort skal udarbejdes, med et meget langt tidsperspektiv, hvor politikken er et input til Aalborg Kommunes arbejde de næste 7 år. Naturrådets arbejde med det grønne Danmarks kort er som en stor motorvej, som viser retningen langt ud i fremtiden, hvor Under Åben Himmel er en lille kort, snoet sti som løber parallelt med motorvejen. Politikken godkendes med kommentarer og anbefales til BLU. 3/4

4 8. Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling Orientering om indhold og fokus v/ Mette Larsen, Miljø - Oplæg vedlagt 9. Eventuelt 4/4

5 LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

6

7 Integrerede LIFE-projekter Store samarbejdsprojekter Aktivere andre EU-kasser og nationale midler Involvere og aktivere interessenter Kapacitetsopbygning Forankre indsatsen i samfundet Udrulle successer til det øvrige land Sikre videreførelse efter projektet er afsluttet

8 Integrerede LIFE-projekter Integreret indsats i ådalene som omfatter Indsats i Natura 2000 planer Indsats i Vandplaner og klimasikring Socio-økonomi Økosystemtjenester

9 Integreret LIFE Naturprojekt Mål: LIFE IP Natureman At forbedre og på sigt skabe gunstig bevaringsstatus for de truede naturtyper rigkær, kildevæld og overdrev i 11 Natura 2000 områder Delmål: At udnytte synergien til klima og vandindsatsen til at sammenkæde arealerne og øge robustheden af områderne. At skabe større, sammenhængende og dermed økonomisk interessante forvaltningsenheder på tværs af forskellige naturtyper og ejerskaber. At gøre naturforvaltning til en rentabel driftsgren for landbruget med fokus på landmanden som naturforvalter.

10 LIFE IP Natureman 11 Natura 2000-områder: 15: Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 18: Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 22: Kielstrup Sø 30: Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal 32: Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge 33: Tjele Langsø og Vinge Møllebæk 37: Rosborg Sø 38: Bredsgård Sø 39: Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal 222: Villestrup Ådal 223: Kastbjerg Ådal

11 LIFE IP Natureman 8 Kommuner: Jammerbugt Aalborg Rebild Vesthimmerland Mariagerfjord Skive Randers Viborg

12 Hvad er udfordringerne? Lysåbne naturtyper kræver græsning eller slæt for at have gunstig bevaringsstatus Specialisering i landbruget Tilgroning af rigkær, kildevæld og overdrev Arealet med rigkær og kildevæld er kraftigt reduceret p.g.a afvanding. Sætninger i ådalene betyder dårligere afvanding og at arealer går ud af omdrift Vandplanernes krav til vandløb, vådområder og lavbundsprojekter betyder i udgangspunktet dårligere afvanding i ådale. Klimaændringer

13 Indsatser i LIFE IP Natureman Græsning i større sammenhængende arealer Græsningslaug m.m. Fremme økonomien for naturkød (virksomheder og slagterier) Branding og marketing af naturkød m.m. Koncept og maskinudvikling for høst af naturgræs til biomasse Forsøg med støtteordninger f.eks. out-put baserede Videncenter for naturforvaltning Uddannelse af landmænd, konsulenter og kommunale medarbejdere Helhedsplaner med en integreret indsats i ådale Multifunktionel jordfordeling

14 Konkrete indsatser i LIFE IP Natureman Helhedsplaner: stk Ansøgninger i LDP: 1000 projekter Hegn: 480 km Kreatur læskure: 30 stk Kreatur drikkefaciliteter: 130 stk Fangfolde: 60 stk Kreaturpassager: 50 stk Selvlukkende låger: 100 stk Lån en ko: 100 kreaturer Udstyrsbokse: 15 stk

15 Konkrete indsatser i LIFE IP Natureman Rydning af vegetation: 500 ha Ændret hydrologi: 1200 ha Biomassehøst: 600 ha Specifikke indsatsområder: 100 ha Stier: 15 km (Udbygges med komplementære projekter) Komplementære projekter: 15 stk (vådområder, lavbund m.m.) Komplementære forsknings/udviklings projekter: 8-10 stk

16 Komplementære udviklingsprojekter Græs til Gas Græs til protein Støtteordninger Branding af naturkød m.m. Teknologiudvikling for husdyrhold Multifunktionel jordfordeling Socioøkonomi

17 Hvad er nyt og spændende? Stort integreret målrettet projekt Langsigtet samarbejde på tværs Naturforvaltning som rentabel driftsgren Videncenter for naturforvaltning Lokale helhedsplaner i ådale med et natur og samfundsøkonomisk perspektiv Multifunktionel jordfordeling

18 Status Projektstart: 1. januar 2018 Projektperiode: 8 år Det har taget 2 år at udarbejde ansøgningen støttes af EU og 15. Juni Fonden

19 Økonomi LIFE IP Natureman har et budget på 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de 8 kommuner. 11 mio. kr. fra Aage V. Jensens Fonde og 15. Juni Fonden.

20

21 National styregruppe Signe Nepper Larsen, vicedirektør, Naturstyrelsen (formand) Jacob Nielsen, EU-direktør, landbrugs- og Fiskeristyrelsen Hans Christian Karsten, vicedirektør, Miljøstyrelsen Bendt Egede Andersen, skovrider, NST Himmerland Projektleder, NST Himmerland Lars Hvidtfeldt, viceformand, Landbrug & Fødevarer Carl Christian Pedersen, formand, AgriNord Niels Pedersen Qvist, Formand kreds 5, LandboNord Jøren Jørgensen, chef for Natur & Vand, Viborg Kommune Jørgen Ussing, natur- og miljøchef, Mariagerfjord Kommune Kirsten Lund Andersen, stadsgartner, Aalborg Kommune

22 Regional styregruppe Bendt Egede Andersen, skovrider, NST Himmerland (formand) Projektleder, NST Himmerland Peter Kaarup, kontorchef Vand, MST Østjylland Birthe Jordt, kontorchef Natura 2000, MST Nordjylland Jørgen Jørgensen, chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Jørgen Ussing, natur- og miljøchef, Mariagerfjord Kommune Kirsten Lund Andersen, stadsgartner, Aalborg Kommune Flemming Bach, natur- og miljøchef, Vesthimmerlands Kommune Nels G. Markussen, natur- og miljøchef, Randers Kommune Gitte Clausen, Plan- og miljøchef, Jammerbugt Kommune Ann Ammitzbo, natur- og miljøchef, Skive Kommune Claus Riber Knudsen, natur- og miljøchef, Rebild Kommune Carl Christian Pedersen, formand, AgriNord Niels Pedersen Qvist, Formand kreds 5, LandboNord Else Mikkelsen, sekretariatschef, 15. Juni Fonden

23 Projektorganisering Naturstyrelsen: Overordnet ansvar for projektet Afrapportering til EU Dialog internt og eksternt Videncenter for Naturforvaltning Udvikle komplementære udviklingsprojekter Kommunerne: Ansvar for den konkrete gennemførsel af projekter Udarbejde helhedsplaner Udvælge, igangsætte og gennemføre projekter Kontakt til lodsejere og konsulenter Gennemføre komplementære projekter (vådområder, lavbund) Deltage i komplementære udviklingsprojekter

24

25 2012

26 Fra 9 visioner til 4 - Plads og adgang til Natur og udeliv - Rig natur og et mangfoldigt udeliv - Formidling og viden - Vi er fælles om at skabe rig natur og et mangfoldigt udeliv

27 Kort fortalt Vi vil sikre plads! -Til natur, udeliv og aktiviteter -Til rum, oplevelser og fordybelse Med indhold -Biologisk -Faciliteter der dækker de fleste behov -Skabe rammer, der fremmer fysisk, mental og social sundhed Hvor vi skaber trivsel, begejstring og deler viden -Tilbud tilgængelig til alle -Sælge vores tilbud bedre -Kende vores borgeres ønsker og behov OG vi vil gøre det sammen med jer! -Samarbejde er bærende

28 Plads og adgang til natur og udeliv

29 RIG NATUR OG ET MANGFOLDIGT UDELIV

30 FORMIDLING OG VIDEN om natur og udeliv

31 VI ER FÆLLES om at skabe rig natur og et mangfoldigt udeliv

32

33 Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling -partnerskab med lokale landboforeninger om at understøtte den bæredygtige udvikling af landbruget -fokus på det brede bæredygtighedsbegreb -landmændene er deltagere -baseret på frivillighed

34 Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling -Grønne Udviklingsplaner på konkrete landbrug -Netværksaktiviteter og møder -Projekter

35 Grøn Udviklingsplan -vision/værdigrundlag for ejendommen -nye bæredygtige forretningsområder -bæredygtige tiltag. -pt. ca. 40 ejendomme

36 Grøn Udviklingsplan Vand x6 (5 x Minivådområde, Bedre dræning) Markdrift x6 (Gødningsplanlægning, Udbyttemåling på majs, Præcisionslandbrug, Frøgræs eller andre højværdiafgrøder i sædskiftet, Dyrkning af pil x 2) Energi x6 (Solpaneler regler, finansiering/økonomi, Vindmølleprojekt, Energigennemgang, Energitiltag LED, Fælles biogasanlæg, Biogas) Fællesskaber x4 (Medlemskab af indkøbsforening, Medlem af indkøbsforening, Fællesskaber arbejdskraft og investeringer, Gårdbutik med egne og andres produkter) Ejerformer x4 (Generationsskifte, Udlicitering af markbrug, Fællesskaber om markdriften x 2 Natur x3 ( Afklaring af overdrev på ejendommen, Naturplan får,offentlig adgang og afsætning af produkter, Bredere læhegn og ændring i markers opdeling) Teknologier x3 (Gylleseparering, Afgasning af gylle, Frekvensstyrring af vakuumpumpe) Affald x2 (Affaldssortering i produktionen, Frasortering af landbrugsplast) Arbejdspladser x2 (Ansættelser, som også har socialt formål/særlige vilkår x 2) Jordfordeling x2 (Jordbytte med nabo x 2) Ændringer i bedriften x2 (Omlægning til økologi, Udvidelse af bedrift)