1. Godkendelse af dagsorden Godkendt.

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel N1jjbs jb Møde Det Grønne Råd Natur, BLF Tid 15. november 2018 Sted Mødelokale 157 By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Init.: JBS Deltagere Afbud Oplægsholdere Referent Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsforvaltningen Carl Chr. Pedersen, Agri Nord Janne Severinsen, LAK Villy Jensen, NF Plus Jørgen Balslev Hansen, Danmarks Naturfredningsforening Niels Peder Greve, Danmarks Jægerforbund Svend Erik Mikkelsen, Dansk Ornitologisk Forening Jørgen Pedersen, Friluftsrådet Tommy Jensen, Naturvejlederne Michael Damm, Miljø- og Energiforvaltningen Lisbeth Praëm Machholm, Sundheds- og Kulturforvaltningen Kirsten Lund Andersen, Park & Natur Niels Pedersen Quist, LandboNord Martin Nissen Nørgaard, Naturstyrelsen Anton Thøger Larsen, Dansk Ornitologisk Forening Pia Juul Eriksen, Sundheds- og Kulturforvaltningen Erik Arnfred Thomsen, Park & Natur Svend Klitgaard Lassen, Park & Natur Louise Ladefoged, Plan & Udvikling Mette Simonsen, Plan & Udvikling Jette Binau Sørensen Sagsnr./Dok.nr / Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2. Bemærkninger til referat fra møde den 16. august 2018 Referatet blev udsendt den 27. august. Der kom ingen rettelser inden for fristen, og referatet blev derefter lagt på hjemmesiden. Der var ingen yderligere bemærkninger på mødet. 3. Meddelelser fra Aalborg Kommune a. Status på arbejdet med fredning af parker i byen Fredningsforslaget for Kildeparken, Østre Anlæg og Skanseparken kommer på By- og Landskabsudvalget møde inden jul, og derefter skal det til byrådet. Der har været en del i pressen angående usikkerhed om de fremtidige muligheder for at holde arrangementer i Kildeparken. Forslaget for Kildeparken er blevet justeret, så borgernes ønsker kan gå op med vores ønske om at sikre de grønne værdier i parken. Efter behandling i udvalget og byrådet skal forslaget til Fredningsnævnet, som står for den offentlige høringsproces. Fredningsforslag for Golfparken er undervejs.

2 b. Status på kortlægning af beskyttet natur incl kortlægning af N-følsom natur Kort, som viser 3-arealer og genkortlagte arealer i den vestlige del af kommunen, er vedlagt referatet. Første kortlægningsrunde af 3-beskyttet natur i kommunen blev udført i I 2015 gik vi i gang med 2. runde, kortlægning fra vest mod øst. I 2018 og 19 er kortlægningen dog primært styret af den bundne opgave, som kommunerne har fået som følge af Fødevare- og landbrugspakken, hvor det blev besluttet, at der skulle foretages en kortlægning af særlig ammoniakfølsom natur (især heder, moser og overdrev) omkring husdyrbrug for at fremme en hurtigere sagsbehandling af husdyrgodkendelsessager. I Aalborg Kommune skal kortlægges i alt 400 N-følsomme arealer, heraf har vi været på godt 200 i år, primært i den vestlige del af kommunen. Vi har siden 2015 genkortlagt ca arealer. Data fra kortlægningen er tilgængelig via Miljøportalen, Din Natur og Appen for beskyttet natur Carl Christian spurgte, om der er foretaget ændringer i afgrænsningen af 3-arealerne. Vi har endnu ikke behandlet data med henblik på at afklare, hvorvidt arealer er vokset ind i eller ud af 3-beskyttelsen. 4. Kommuneplanrevision revision af retningslinier Oplæg v / Erik Arnfred Thomsen er vedlagt som bilag. I oplægget er bl.a. vist eksempler fra andre kommuners retningslinier. Slide nr. 6 og 7 er således retningslinier hentet fra Silkeborg Kommunes kommuneplan. 5. Hammer Bakker Oplæg v/ Svend Klitgaard Lassen. Oversigtskort over Hammer Bakker projektet er vedlagt som bilag. Der har været afholdt møde mellem Den Danske Naturfond og samarbejdspartnerne A. P. Møller Fonden, Miljøstyrelsen, Dansk Botanisk Forening og Aalborg Kommune. Der er lavet udkast til en helhedsplan, som efter ønske fra private lodsejere også omfatter området mellem de to områder, der udgør projektet. Udkastet afventer naturfondens kommentarer. Fokus i projektet er naturindhold det ligger i fondens fundats. Desuden er der lavet forslag til en naturplan med scenarier for udviklingen, og der er lavet et forslag til friluftsliv med bl.a. overvejelser om opdeling i område med aktivitet og område til stillezone. Indhold i zonerne er ikke lagt fast endnu. Materialerne bliver lagt på hjemmesiden i takt med, at de bliver færdige. Der skal laves en prioritering af de indsatser, som skal udføres over en periode på forventet 8-10 år. Der vil blive nedsat en styregruppe, hvor også lokale fonde inviteres til at deltage. Derudover forventes nedsat et Hammer Bakker Naturråd, hvor Det Grønne Råds medlemmer vil 2/5

3 blive inviteret til at deltage. Det vil blive et forum, hvor mødefrekvensen vil afhænge af de aktuelle aktiviteter. Svend opfordrede til at indsende kommentarer og idéer til projekt, fx forslag til hvordan belastningen af de sårbare områder kan aflastes. Sendes til Afslutningsvist fortalte Svend, at den danske filminstruktør Phie Ambo har indledt et filmprojekt for at lave en dokumentarfilm fra Hammer Bakker. 6. Nyt fra medlemmerne Miljø- og Energiforvaltningen Michael Damm fortalte, at Limfjordsrådet har haft afholdt et udviklingsseminar med deltagelse fra bl.a. universiteterne, erhvervslivet og staten. Det er besluttet, at der i et samarbejde mellem interessenterne skal udarbejdes en udviklingsplan for Limfjorden med det formål at opnå en ren fjord. Der ser ud til at være mange erhvervspotentialer, som kan understøtte målet. Det Grønne Råds medlemmer kan, hvis der er interesse for det, få en aktiv rolle i arbejdet. Meld tilbage til michael.damm@aalborg.dk Der er stort fokus på bl.a. strandengene langs fjorden. Naturområderne kan forsvinde som følge af havstigning, hvilket vil gå ud over selv naturtyperne men også fx lysbuget knortegås, som fouragerer på engene. En anden vigtig medspiller er havnene, som står med affaldsproduktet fosfor. Det kan potentielt bruges af landbruget, og dermed kan der skabes en økosystemtjeneste frem for traditionel bortskaffelse. Villy spurgte om også havneaffald kan bruges i biogasanlæg. Michael svarede, at det er en mulighed, men i relation til ønske om genanvendelse er det ikke løsningen. Jørgen spurgte, om der arbejdes på en plan for at sikre naturtyperne langs fjorden mod havstigning. Michael svarede, at der ikke er lavet nogen overordnet plan, og at Limfjordsrådet derfor har taget det op. Der er mange problematikker knyttet til selve fjorden, fx også ørkenområder uden ålegræs. Der blev spurgt til status for vådområder og vandløbsprojekter. Limfjordsrådet laver beretning i januar 2019, der henvises til den. Danmarks Naturfredningsforening Jørgen spurgte til, hvordan kommunen forholder sig til naturbeskyttelseslovens regler i forbindelse med byudvikling. Anledningen er to planer for henholdsvis Godthåb og Restrup, hvor der er planlagt byudvidelse inden for skovbyggelinien. Hvorfor giver kommunen sig selv den mulighed? Spørgsmålet var til rådmanden, som havde forladt mødet på det tidspunkt. Derfor blev aftalt, at Jørgen sender spørgsmålet på mail til Kirsten. Dansk Ornitologisk Forening 3/5

4 Foreningen har fokus på den alvorlige krise for insekter, bl.a. sommerfuglene. Der har været afholdt møde om undersøgelse af fugleforekomster i agerlandet, og der er arrangeret fugletællinger. Friluftsrådet Den tyske vandreorganisation Deutsche Wanderinstitut har planlagt at afholde konference i Himmerland i Hvordan stiller Aalborg Kommune sig til den reviderede plan for råstofindvinding i området nord for Vester Hassing i området ved Aslundvej og Houvej? Kirsten: Aalborg byråd har ikke anbefalet den. Angående kommunens mål for biodiversitet i relation til vejkanter hvorfor blev der nogle steder slået græs allerede i maj måned? Kirsten: Det er oversigtsarealer. Jørgen Pedersen gjorde opmærksom på, at det ikke alene skete på oversigtsarealer, hele strækningen på Skovhusvej blev slået. Naturvejlederne Tommy oplever, at mange borgere spørger til, hvad kommunen vil med Lundby Krat og Bakker. Der har været snakket om at ændre sommerhusområde til byzone. Kirsten svarede, at rådmandens holdning er, at der ikke skal ske ændringer i planstatus. Tommy spurgte desuden til salg af kommunale grønne arealer, er der risiko for at de sælges til byggegrunde fx i Klarup eller Storvorde? Kirsten besvarede med forslag om, at vi på næste møde har et punkt om politiske prioriteringer i forhold til salg af arealer. Agri Nord Agri Nord havde den 16/11 møde med oplandskonsulenterne angående etablering af minivådområder. Oplandskonsulenterne er en landsdækkende konsulentordning iværksat af Miljø- og Fødevareministeriet med det formål at sikre implementering af miljøvirkemidlerne minivådområder, vådområder og skovrejsning. Der er et stort ønske fra landbruget både om at være med i vådområdeprojekter og om at lave minivådområder, men det er problematisk, at projekterne ofte falder på fx fosforfrigivelse eller andet. Michael: kommunerne har tidligt i processen sagt, at det ikke vil komme til at fungere med oplandskonsulenterne. Landbruget og kommunen bør tale mere direkte sammen for at finde løsninger, der holder. Vilde bier. Landbrug & Fødevarer har indledt kampagne til fordel for de vilde bier. Agri Nord udbreder den til sine medlemmer. Danmarks Jægerforbund Neils spurgte til, hvordan kommunen forholder sig til regulering af mårhund? Kirsten: det er Naturstyrelsen, der har opgaven med regulering. Vi regulerer ikke mårhunden. 4/5

5 Landsbyerne i Aalborg Kommune Vedrørende vedligeholdelsesaftaler: Vedligeholdelsesaftalerne mellem kommunen og samrådene om fx lege- og shelterpladser er holdt i et meget hårdt juridisk sprog, som ikke er fremmende for det frivillige engagement i de små landsbysamfund. Aftalerne kræver, at lokalforeningen selv skal stå for al vedligeholdelse af både projekt og kommunalt areal. Det har medført stor splittelse i nogle samråd. Angående belysning: I forbindelse med fjernelse af gamle træmaster har kommunen besluttet, at der ikke bliver genopsat nye lamper, hvor det drejer sig om belysning af stier og veje i det åbne land. Det er et stort tilbageskridt for beboerne her. 7. Anmodning fra Aalborg Trailbuilders Anmodningen blev drøftet, og det blev besluttet ikke at imødekomme den. Aalborg Trailbuilders opfordres til at fremme foreningens interesser via Friluftsrådet. 8. Mødekalender 2019 Ordinære møder: 31. januar, 23. maj, 22. august og 28. november. Alle dage kl Desuden temamøde torsdag den 28. februar kl om revision af kommuneplanens retningslinier. 9. Eventuelt Intet. 10. DNA Aalborg Workshop v/ Louise ladefoged og Mette Simonsen, Plan & Udvikling Det Grønne Råds medlemmer deltog i en workshop om Aalborgs DNA. Workshoppen indgår i en visionsproces, hvor alle kommunens borgere er inviteret til at fortælle om deres oplevelse af den kommune, de bor i, og deres ønsker til fremtidens Aalborg. 5/5

6 Beskyttet natur NBL 3 Naturkvalitetskortlægning udført i Naturkvalitetskortlægning : Naturkvalitet Aalborg kommune status 2018

7 Retningslinierevision 2018 / Kommuneplanrevision 2018 GRØNT DANMARKSKORT

8 Ny Model for Kommuneplanlægning i Aalborg Kommune Planstrategi 2011 Planstrategi 2016 Tillæg Planstrategi 2019 Fysisk Vision 2025 Retningslinjerevision KP-revision 2018 Byrådsperiode Byrådsperiode Byrådsperiode KP-revision Byudviklingsplan Byudviklingsplan Byudviklingsplan Byudviklingsplan KP-tillæg KP-tillæg Byudviklingsplan KP-tillæg KP-tillæg Byudviklingsplaner Byudviklingsplan Byudviklingsplan KP-tillæg KP-tillæg Samlet indberetning til PlansystemDK Samlet indberetning til PlansystemDK Kommuneplanrevision 20xx Bypolitisk Strategi med rummelighedsberegning og genvedtagelse af kommuneplanen

9 Proces- og tidsplan Behandl. af procesog tidsplan 4/10 Drøftelse af mål og retningslinjer 8/11 Drøftelse af mål og retningslinjer 22/11 Drøftelse af mål og retningslinjer 6/12 Drøftelse af mål og retningslinjer 10/1 Drøftelse af mål og retningslinjer 24/1 Drøftelse af mål og retningslinjer 7/2? Mulig drøftelse af udv kortlag/ temadialoger mv. 9/5 Beh. af forslag 15/8 B Beh. af forslag 26/8 Godk. af plan 7/11 B Godk. af plan 25/ Okt Jan Apri l Juli Okt Jan Mulige temadialoger med interessenter, foreninger mv. Offentlighedsfase Sept.-Okt.

10 Grønt Danmarkskort

11 Naturrådets anbefalinger Konklusion: - Et enigt naturråd 3. Hovedprincipper: - Nærdemokrati - Kvalitet frem for kvantitet - Begrundelse for udpegningerne - Holder fast i % natur

12 Særlige naturområder og potentielle naturområder Stk. 1. Bevaring og forbedring af naturindholdet I de særlige naturområder og potentielle naturområder må naturområderne ikke inddrages til anden anvendelse. Levesteder for vilde dyr og planter skal bevares og om muligt forbedres. I de potentielle naturområder skal inddragelse af arealer til formål, der kan forringe naturindholdet, så vidt muligt undgås. Stk. 2. Friholdelse for byudvikling mv. Grønt Danmarkskort skal søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg. Stk. 3. Potentielle naturområder Potentielle naturområder skal så vidt muligt udgå af intensiv drift med henblik på at udvikle ny natur, fx via midler fra natur- og landbrugsstøtteordninger. Stk. 4. Rekreative aktiviteter Borgere og besøgende i kommunen skal under hensyntagen til naturværdierne sikres adgang til fredede og offentligt ejede arealer ved etablering og vedligeholdelse af stier, raste- og parkeringspladser. Stk. 5. Understøtte andre formål Grønt Danmarkskort kan evt. benyttes til at understøtte klimahensyn eller vandmiljøet.

13 Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser Stk. 1. Bevaring og forbedring af økologiske forbindelser I de økologiske forbindelser skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres, og der bør ved væsentlige eksisterende spærringer sikres passage gennem anlæg af fx faunapassager. Stk. 2. Byudvikling og anlæg i økologiske forbindelser De økologiske forbindelser skal normalt søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg. Hvor anlæg af nye veje og jernbaner skærer økologiske forbindelser, skal anlæggene indrettes med faunapassager, så dyrenes spredningsmuligheder opretholdes.

14 Målsætninger 1. Overordnede målsætninger for særlige og potentielle naturområder Fx Gunstig bevaringsstatus, natur-udvikling (13 % til 17 %), skov-udvikling fra (7 % til % (40 ha /år)) 2. Overordnede målsætninger for økologiske og potentielt økologiske forbindelser Fx At sammenbinde naturarealerne med ubrudte ledelinjer med faunapassager ved større veje og jernbaner. 3. Naturkvalitetssystem for 3-beskyttede arealer.

15 Naturkvalitet - målsætninger Stk. 3. Målsætninger Alle naturområder har en målsætning. Målsætningen er baseret på arealets aktuelle tilstand, samt potentialet for arealets udvikling til bedre natur. Målsætningen beskriver, hvordan kommunen ønsker, at de beskyttede naturarealer skal udvikle sig. Målsætningen anvendes dels i forbindelse med sagsbehandling og planlægning og dels i forbindelse med kommunens prioritering af indsatsen for pleje af naturområder. Målsætningen er inddelt i 5 klasser, hvor naturarealer i klasse 1 har en høj målsætning, mens naturarealer med målsætning 5 har en lempelig målsætning.

16 Målsætnings-system (Silkeborg)

17 Tid til spørgsmål??? og/eller kommentarer?