Part A administrative information

Transkript

1 LIFE+ Nature TECHNICAL APPLICATION FORMS Part A administrative information Page 1 of 117

2 LIFE12 NAT/DK/ LIFE FOR ADMINISTRATION USE ONLY LIFE12 NAT/DK/ LIFE+ Nature project application Language of the proposal: Dansk (da) Project title: Raised Bog Restoration in Eastern Denmark Project acronym: LIFE: Eastern Bogs The project will be implemented in the following Member State(s): Denmark Sjælland Expected start date: 01/08/2013 Expected end date: 30/11/2018 LIST OF BENEFICIARIES Name of the coordinating beneficiary: Guldborgsund Kommune Name of the associated beneficiary: Sorø Kommune LIST OF CO-FINANCIERS PROJECT BUDGET AND REQUESTED EU FUNDING Total project budget: Total eligible project budget: EU financial contribution requested: 5,342,805 Euro 5,342,805 Euro 4,007,103 Euro (= 75.00% of total eligible budget) Page 2 of 117

3 LIFE12 NAT/DK/ A2 Coordinating Beneficiary Profile Information Legal Name Guldborgsund Kommune Short Name GK VAT No Legal Registration No Registration Date 01/01/2007 Legal address of the Coordinating Beneficiary Street Name and No Parkvej 37 Post Code 4800 Town / City Nykøbing Falster Member State Denmark Coordinating Beneficiary contact person information Title Ms Function Surname Pedersen First Name Anita address aped@guldborgsund.dk Legal Status Public body Private commercial Private non- commercial PO Box Projektleder Biolog X Department / Service Team Natur, Miljø & Plan Street Name and No Parkvej 37 Post Code 4800 Town / City Nykøbing Falster Member State Denmark Telephone No Website of the Coordinating Beneficiary Website PO Box Fax No Brief description of the Coordinating Beneficiary's activities and experience in the area of the proposal Guldborgsund Kommune er lokal myndighed, som indenfor naturområdet bl.a. varetager opgaver indenfor fredninger, naturforvaltning, turisme og vandløb. Kommunen administrerer de dertil hørende lovområder. Som led i dette arbejde foretages der i samarbejde med private lodsejere pleje og naturgenopretning af naturområder. Guldborgsund Kommune har en naturpolitik, hvis vision er: Guldborgsund Kommune vil arbejde for at bevare, udvikle og pleje vores natur og landskaber samt genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter, så naturen og landskaberne fremover bliver et aktiv for borgere og turister i Guldborgsund Kommune. For kommunen betyder det, at man ønsker at arbejde for en bæredygtig udvikling i et samspil med borgere og organisationer samt samtidig påtage os ansvaret for den biologiske mangfoldighed. Guldborgsund Kommune dækker et areal på ca ha og heri indgår der ikke mindre en seks Natura 2000-områder. I henhold til Miljømålsloven (LBK nr. 932 af 24. september 2009) har kommunerne ansvaret for arbejdet med at realisere Natura 2000-planerne for de lysåbne naturtyper. Guldborgsund Kommune er derfor den ansvarlige myndighed i den nu planlagte første planperiode for Natura 2000-handleplanerne. Guldborgsund Kommune samarbejder med grønne organisationer, private lodsejere, offentlige myndigheder og andre for at sikre en målrettet og ansvarlige indsats i forvaltningen af kommunens natur og miljø. I den forbindelse har kommunen nedsat et Grønt Råd med deltagelse af repræsentanter fra interesseorganisationerne og staten, som rådgiver kommunens politikere og administrationen omkring væsentlige spørgsmål. Page 3 of 117

4 LIFE12 NAT/DK/ A2 De medarbejdere som Guldborgsund Kommune udpeger til at varetager opgaver i dette LIFE projekt, har tidligere været involveret i EU projekter under INTERREG samt det danske Landdistriktsprogram. Der er ligeledes medarbejdere der har erfaring fra de danske miljø- og bistandsprogrammer under DANIDA, DANCED og DANCEE. Page 4 of 117

5 Page 5 of 117 LIFE12 NAT/DK/ A3

6 LIFE12 NAT/DK/ A5 Associated Beneficiary profile information ASSOCIATED BENEFICIARY PROFILE Legal Name Sorø Kommune Short Name VAT No Legal Registration No Registration Date SK /01/2007 Legal address of the Coordinating Beneficiary Street Name and No Rådhusvej 8 Post Code 4180 Town / City Member State Denmark Legal address of the Associated Beneficiary Website Sorø Legal Status Public body X Private commercial Private non- commercial PO Box null Brief description of the Associated Beneficiary's activities and experience in the area of the proposal Sorø Kommune Sorø Kommune er lokal myndighed indenfor naturområdet, vandløb og fredninger. Kommunen administrerer de dertil hørende lovområder og er kompetent myndighed herfor. Som led i dette arbejde udfører kommunen bl.a. pleje af kommunale og private naturområder og gennemfører naturgenopretningsprojekter. Sorø Kommune ønsker udvikling af natur og rekreative tiltag, dels for at sikre naturværdier og biodiversitet for de kommende generationer og dels for at sikre attraktive omgivelser for kommunens borgere. Sorø Kommune har en central rolle i gennemførsel af tiltagene i Natura 2000 planen for så vidt angår private arealer. Dette er i forhold til den videre planlægning i Natura 2000 Handleplanerne samt i den efterfølgende implementering. I henhold til aftale mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet af de 27. november 2009 har kommunerne ansvaret for en meget stor del af det kommende arbejde med realisering af Natura 2000 indsatsen i Danmark i den 1. planperiode frem til Det samme gør sig gældende i relation til implementering af Vandplanens indsatsprogram. Sorø Kommune samarbejder med Naturstyrelsen, nabo kommuner, grønne organisationer, private lodsejere og andre for at sikre målrettet og ansvarlig indsat i forvaltningen af kommunens natur og miljø. Page 6 of 117

7 Page 7 of 117 LIFE12 NAT/DK/ A4

8 LIFE12 NAT/DK/ A7 OTHER PROPOSALS SUBMITTED FOR EUROPEAN UNION FUNDING Please answer each of the following questions: Have you or any of your associated beneficiaries already benefited from previous LIFE cofinancing? (please cite LIFE project reference number, title, year, amount of the co-financing, duration, name(s) of coordinating beneficiary and/or partners involved): Guldborgsund Kommune (coordinating beneficiary) har ikke tidligere modtaget støtte fra EU s Life program. Sorø Kommune (associated beneficiary) har ikke tidligere modtaget støtte fra EU s Life program. Have you or any of the associated beneficiaries submitted any actions related directly or indirectly to this project to other European Union financial instruments? To whom? When and with what results? Guldborgsund Kommune har udarbejdet et formidlingsprojekt i samarbejde med lodsejerne omkring etablering af stier med stipæle/piktogrammer, muldtoiletter og bord&bænke mm. for hele projektområde 1 Horreby Lyng. Der er i alt budgetteret med kr. En pulje under det danske landdistriktsprogram (Støtteordning om friluftsfaciliteter ved fortidsminder og i fredede områder) og er ansøgt om kr og den private fond Tips & Lottomidler er ansøgt om kr. Der er ikke ansøgt om midler til disse aktiviteter i dette LIFE projekt. Sorø Kommune har ikke tidligere ansøgt den Europæiske Unions finansielle instrumenter om støtte til dette projekt. For those actions which fall within the eligibility criteria for financing through other European Union financial instruments, please explain in full detail why you consider that those actions nevertheless do not fall within the main scope of the instrument(s) in question and are therefore included in the current project. Det vurderes, at projektet ikke kan finde finansiering under EU s Struktur Fonde da der er tale om et naturprojekt. Eksempelvis finansierer EU s Mål 2 midler ikke denne type projekter. I relation til Landdistriktprogrammet (LDP , revideret 2. december 2011) kan knyttes nedenstående kommentarer i relation til indeværende projekt : Measure 214a. Det vurderes, at ordningen (jf. side 184 ff. i LDP) i Danmark er udmøntet i ordningen for «Pleje af græs- og naturarealer» - jf. NERV's hjemmeside/søg tilskud. Ordningen kan finansiere fem årige aftaler om naturpleje, men kun indenfor særligt udvalgte landbrugsmæssige områder. Højmosearealer (7110*) er f.eks. ikke omfattet af ordningen. Ordningen finansierer ikke anlæg, der skal forberede områderne til udvikling mod gunstig bevaringsstatus. Fem årige aftaler om afgræsning vil ikke kunne sikre projektområderne varigt og vil ikke sikre de nødvendige anlæg. Den økonomiske kompensation er desuden beskeden i forhold til arealernes værdi i dag. Ordningen kan ikke finde anvendelse til udbetaling af engangskompensation, som lodsejerne i projekterne ønsker. Page 8 of 117

9 LIFE12 NAT/DK/ A7 Measure 216a. Ordningen (jf. side 230 ff. i landdstriksprogrammet) er i Danmark udmøntet i ordningen for Natur- og Miljøprojekter i form af investeringer i f.eks. græsningsfaciliteter og til rydninger. Der er afsat en forholdsvis beskeden pulje til disse formål svarende til 11 mio. kr. årligt på landsplan. Ordningen dækker også mange andre investeringer i vandhuller og resturering af stendiger. Som ordningen administreres i øjeblikket forudsættes medfinansiering på ca. 25 % fra private lodsejere. Det vurderes, at det ikke er foreneligt med at nå målene med indeværende projekt. Measure 216b. Ordningen er specielt møntet på etablering af vådområder (jf. side 236 ff. i landdstriksprogrammet) og er i Danmark indtil videre udmøntet i ordningen for kvælstofomsættende vådområder (kommunale vådområder), og omfatter ikke specifikt N-2000 områder. Indeværende projekt omhandler netop IKKE denne projekttype og ordningen vil derfor ikke kunne finde anvendelse i indeværende projekt. Deruodver omfatter ordningen "Rydning af tilgorede arealer og forberedelse til afgræsning indenfor Natura-2000 områder". Der er afsat omkring 27 mio. kr. pr. år fra 2011 til Ordningen kan ikke anvendes til aktiv højmose (7110*) og nedbrudt højmose (7120). Measure 216c. Ordningen (jf. side 244 ff. i landdstriksprogrammet) er under implementering i konkrete nationale ordninger. Ordningen ("Etablering af naturlige vandstandsforhold") vil bl.a. finde anvendelse ved implementering af virkemidler i vandplanen og N-2000 planen indenfor 1. planperiode herunder. Efter planerne er vedtaget i Danmark i december 2011 er ordningerne under implementering fra Ordningerne understøtter imidlertid ikke tiltag, herunder vandstandsstigninger og rydninger, der skal sikre genopretning af højmoser. Afsluttende bemærkninger Samlet set er det ansøgers klare holdning, at LDP ordningerne i Danmark i form af measure 214a, 216a og 216b ikke kan sikre det fornødne grundlag for projektets gennemførsel og ikke er relevante i forhold til sikring af målene i indeværende projekt. Der vil således ikke blive anvendt LDP midler til de aktiviteter, der finansieres af LIFE. Ansøger er desuden bekendt med, at der på nationalt niveau pågår arbejde med at afgrænse, hvordan LIFE+ programmet og Landdistriktprogrammet skal anvendes i Danmark. Ved brug af et administrativt system vil de nationale kompetente myndigheder kunne sikre, at der ikke sker dobbelt kompensering. De aktiviteter der indgår i indeværende projekt, vil således ikke kunne modtage støtte via LDP. Page 9 of 117

10 Page 10 of 117 LIFE12 NAT/DK/ A8

11 Page 11 of 117 LIFE12 NAT/DK/ A8

12 LIFE12 NAT/DK/ TECHNICAL APPLICATION FORMS Part B - technical summary and overall context of the project Page 12 of 117

13 LIFE12 NAT/DK/ B1 SUMMARY DESCRIPTION OF THE PROJECT (Max. 3 pages; to be completed in English) Project title: Raised Bog Restoration in Eastern Denmark Project objectives: This project primarily targets restoration and expansion of Annex I habitat type raised bogs (7110*) in the eastern part of Denmark. This wet terrestrial habitat type is in an unfavourable conservation status in Denmark. The project also targets management of the Annex II species Leucorrhinia pectoralis as well as management of a few other habitat types (7230 alkaline fens and 7210* calcareous fens) connected to the core habitat type mentioned above. The project is presented by the local Danish environmental authority Guldborgsund Municipality who is the coordinating beneficiary. The municipality of Sorø is an associated beneficiary. According to a Danish national assessment the conservation status of raised bogs (7110*) and alkaline fens (7230) is in the danger of further deterioration in the coming years. During the planning process towards management plans and action plans for the N-2000 areas in Denmark from special attention must therefore be paid to secure that these habitat types are restored. The assessment of a poor conservation status is in line with the latest EC Article 17 report. The main objective is to contribute to obtain a favourable conservation status of raised bogs (7110*) and secondary alkaline fens (7230) and calcareous fens (7210*). Raised bog (7110*) has a significant potential to develop both qualitatively and spatially in the project areas and the proposed actions are in accordance with the objectives of the specific N-2000 plans. The predominant habitat types in the subproject areas are at present bog woodland (91DO*) and degraded raised bogs still capable of natural regeneration (7120). In accordance with the N-2000 plans this project priorities raised bogs (7110*) and the aim of the project is to facilitate a transition towards (7110*). The second objective is to be able to support the population of Leucorrhinia pectoralis at Horreby Lyng. Actions and means involved: The project involves a number of concrete conservation and management actions to be able to obtain the objectives. To be able to perform the best possible implementation relevant biological and technical documentation will be collected and elaborated and national experts will be consulted in the beginning of the project. Each subproject has been prepared carefully including landowner interwievs and necessary technical surveys in order to present realistic and viable projects. The project involves the following main management techniques to develop 7110* and secondarely 7230, 7120* towards a favourable conservation status: - 50 private landowners on 315 ha will be compensated by one-off compensation or ex-gratia compensation, - 95 ha of privately owned land is planned to be purchased, - clearance of shrub, trees and forest-like vegetation on 75 ha, - hydrological restoration affecting 410 ha. Data on Leucorrhinia pectoralis will be collected to improve knowledge about the habitat requirements of this species. Public awareness of the N-2000 values of this project will be raised through information boards, guided tours, public meetings, folders, visitor facilities and the project website. Project progress will be monitored by use of indicators to ensure correct project implementation. Through network- and workshop activities the staff of the beneficiarys will achieve capacity building in the management of rare wet terrestrial habitat types. The project operates with a project period of 64 months. This should be seen in the light of the very important landowner consultations that have to take place in order to negotiate compensations. The Page 13 of 117

14 LIFE12 NAT/DK/ B1 private landowners have been consulted prior to this application and there is a broad support to the presented projects among these landowners. Vegetation clearings and changing of the drainage systems in order to raise water levels can only be implemented on private areas after obtaining agreements with the landowners. Expected results (outputs and quantified achievements): The project contributes to obtain a favorable conservation status of rare wet terrestrial habitat types in Denmark: raised bogs (7110*), alkaline fens (7230) and calcareous fens (7210*). The combined effect of implementation of the actions mentioned above will result in the following habitat improvements: 1. The habitat type raised bog (7110*) will increase from 2 ha towards 150 ha in Horreby Lyng and with 72 ha in Store Åmose. 2. 3,5 ha of alkaline fen (7230) and calcareous fens (7210*) will obtain improved hydrological conditions 3. An action plan for Leucorrhinia pectoralis with recommendations for future management in support of favorurable conservation status. 4. Develop best practice methods for clearence of re-growth of shrubs in raised bogs (7110*). 5. Networking with two existing LIFE Nature projects in Germany on restoration of 7110* raised bog habitat LIFE 11 NAT/DE/ Hannoversche Moorgeest and Re-wetting valuable raised bogs in the northern Hannover Region og LIFE09 NAT/DE/ Best management pratice of rare wet terrestrial habitat types by networking with the two Danish LIFE+ Nature projects Smooth LIFE10 NAT/DK/ and Lille Vildmose LIFE10 NAT/DK/ Raising public awareness of the values in Natura 2000 and in particular in the core habitat types of this project for biodiversity conservation by establishment of 4 information boards, an outdoor exhibition, 2 project folders, a HD film, a minimum of 6 guided visits, a minimum of 6 public meetings, and a website. X Can the project be considered to be a climate change adaptation project? Yes No The project can be considered a climate change adaption project through the following actions 1 - restoration of hydrological conditions will stop mineralisation of organic matter and thus lower the emission of CO2 2 - restoration of hydrological conditions will restore the areas as a carbon sink 3 - restoration of ecosystem services. Restored hydrological conditions will increas the retention capasity of the project areas and thereby minimise the risk of flooding in downstream areas affecting crops and infrastructure Page 14 of 117

15 LIFE12 NAT/DK/ B2a GENERAL DESCRIPTION OF THE AREA / SITE(S) TARGETED BY THE PROJECT Name of the project area: Horreby Lyng og Listrup Lyng (delprojekt 1) Surface area (ha): Surface description: Projektområdet - (188 ha) består af en central kerne (højmosen), samt en randzone af landbrugsland. EU protection status: SPA NATURA 2000 Code : psci X NATURA 2000 Code : DK006X239 Other protection status according to national or regional legislation: Hele Natura 2000-området er omfattet af en fredning fra 1981, hvor formålet med fredningen er at bevare og genskabe højmosen samt sikre en klar landskabelig afgræsning rundt om højmosen. Den centrale kerne af projektområdet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, og dette areal udgør ca.150 ha. Main land uses and ownership status of the project area: Projektområdet ejes af 38 forskellige lodsejere (MAPB1). 99 % af projektområdet ejes af private lodsejere. 1 % af projektområdet ejes af offentlige myndigheder hhv. en parcel på ca. 0,55 ha af Guldborgsund Kommune samt en mindre parkeringsplads på ca. 0,1 ha af Staten. Naturarealerne (ca. 82 % af projektområdet) henligger primært i højmose, eng, tørvedamme, krat og skov der udnyttes ekstensivt. Landbrugsarealerne (ca. 18 % af projektområdet) anvendes til intensivt landbrug med afgrøder. Scientific description of project area: Habitatnaturtyperne er beskrevet i Basisanalyse og i Natura 2000-planen. De habitatnaturtyper, der i dag findes i højmosen, er en blanding af oprindelige højmosenaturtyper, samt naturtyper der er opstået som følge af tørvegravning og dræningsaktiviteter. Der forekommer mindre områder med aktiv højmose (7110*) (ca.2,1 ha jf. Natura 2000-planen) og nedbrudt højmose (7120) (ca. 19,2 ha jf.natura 2000-planen), men den dominerende naturtype er skovbevokset tørvemose (91DO*) (ca. 110 ha jf. Natura 2000-planen), som er udviklet på de drænede moseflader. Derudover forekommer der mindreområder med hængesæk (7140) (ca. 1,5 ha jf. Natura 2000-planen). I randområderne findes der tillige habitatnaturtyperne rigkær (7230) (ca. 3,3 ha jf. Natura 2000-planen) samt hvas avneknippemose (7210*) (ca. 0,4ha jf. Natura 2000-planen). Der er tillige brunvandet og næringsrige søer flere steder, som er en direkte og indirekte følge af tørvegravning. Der findes stadig små partier med aktiv højmose (7110*) med karakteristiske sphagnum tørvemosearter. Der findes også sjældne plantearter tilknyttet næringsfattige moser som bl.a. rundbladet soldug (Drosera rotundifolia), rosmarinlyng (Andromeda polifolia), hjertelæbe (Hammarbya paludosa), hvid næbfrø (Rhunchospora alba), tue-kæruld (Eriophorum vaginatum) og liden blærerod (Utricularia minor). Horreby Lyng er en af de mest specielle insektlokaliteter på Lolland-Falster. Her findes bl.a. Page 15 of 117

16 LIFE12 NAT/DK/ B2a flere rødlistede arter. Bla. findes den bilag IV listede stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis). Mosen har tidligere været det eneste kendte danske yngleområde for dagsommerfuglen stor ildfugl (Lycaena dispar), som ligeledes er en bilag IV art. Der er foretaget sporadiske optællinger af fugle i området. I de senere år er der registreret større ungfugleflokke af traner i området om sommeren. Der yngler både rørdrum (Botaurus stellaris) og rørhøg (Circus aeruginosus) i området, arter der ligesom tranen (Grus grus) er på Annex I på EF Fuglebeskyttelsesdirektiv. Horreby Lyng er omgivet at intensivt landbrugsland og påvirkes derfor kraftigt af kvælstof fra oplandet. Kvælstofnedfaldet fra luften er et alvorligt problem for flere af naturtyperne. Desuden er den vestlige og sydlige del af Horreby Lyng negativt påvirket af gennemstrømmende næringsrigt drænvand. Næringsstofbelastningen er med til at accelerere tilgroningen af mosefladerne. Der er kun et mindre område tilbage med aktiv højmose (7110*), hvilket skyldes, at området er afvandet med et større antal grøfter og kanaler, samt et øst-vest gående vandløb. Førhen har der været gravet tørv i mosen, og disse tørvegrave som er beliggende i den sydlige og vestlige del af projektområdet, udgør et netværk af mindre søer og vandhuller. Der er således behov for genopretning af naturlig hydrologi for genskabelse af aktiv højmose (7110*) samt sikring mod eutrofiering. Importance of the project area for biodiversity and/or for the conservation of the species /habitat types targeted at regional, national and EU level (give quantitative information if possible): Det overordnede mål med Natura 2000-planlægning for Horreby Lyng, er at genskabe en hydrologisk intakt højmose (7110*), hvorunder der opnås og sikres gunstig bevaringsstatus for de truede naturtyper som aktiv højmose (7110*) og rigkær (7230), men også for at sikre levesteder for bilag IV arten stor kærguldsmed. Med baggrund i Natura 2000-planens målsætning er der modstridende interesser mellem på den ene side at sikre gunstig bevaringsstatus for en naturtype såsom skovbevokset tørvemose (91DO*) og på den anden side at sikre udviklingen af aktiv højmose (7110*). Aktiv højmose (7110*) har i Danmark været i stor tilbagegang, og der er i den seneste artikel 17 rapport beskrevet, at naturtypens bevaringsstatus er ugunstig i Danmark og vurderes at være direkte truet. I det sydøstlige Danmark er Horreby Lyng en af de eneste repræsentanter for naturtypen aktiv højmose (7110*) og området spillerderfor en central rolle i at udfylde Natura 2000 netværket for denne habitatnaturtype i Danmark. Prognosen for højmosen, er ugunstig eller vurderet ugunstig på baggrund af, at kvælstofbelastningen overstiger den høje ende af tålegrænseintervallet, samt den uhensigtsmæssige hydrologi, tilgroning og arealreduktion. Restaurering af aktiv højmose (7110*) vil ske på bekostning af andre naturtyper på udpegningsgrundlaget i overensstemmelse med N-2000 planen. Kendskabet til stor kærguldsmed er ret begrænset. Den blev først opdaget i området i Arten er kun kendt fra fem andre lokaliteter i Danmark primært i Nordøstsjælland og lokaliteten er derfor af afgørende betydning for at artens bevarelse og spredning i Natura 2000 netværket i Danmark. Det er intentionen, at genskabelsen af aktiv højmose skal sammentænkes med sikring af egnede levesteder for denne truede guldsmedeart. Konkrete genopretnings- og bevaringsaktioner De primære tiltag i projektet er at sikre, at der ikke fremadrettet vil blive ledt næringsrigt drænvand ind i mosen, samt at mosen vil blive unødigt drænet. Gennem vandstandsreguleringer og rydninger vil der blive skabt forudsætninger for etablering af aktiv højmose (7110*) på ca. 150 ha. I 2012 er der udført en teknisk forundersøgelse af mulighederne for at genskabe fysiske forhold for udvikling af højmose i Horreby Lyng. Denne undersøgelse er grundlag for indeværende ansøgning. Undersøgelsen konkluderer, at der er mulighed for at skabe forbedrede hydrologiske forhold som på sigt vil kunne medfører dannelse af indtil 150 ha aktiv højmose (7110*). Projektet tager udgangspunkt i de centrale dele af mosen, hvor der stadig findes mindre partier af aktiv højmose (7110*). På baggrund af vandstandsreguleringer og hermed en ændret tilstand af arealerne, er der behov for at kompensere private lodsejere for projektdeltagelse. Derudover vil der være behov for at kompensere i forbindelse med flytning af et vandløb samt etablering af dyrkningsfri randzoner. Det vurderes, at kompensationen vil kunne ske i form af engangsudbetaling. Den primære lodsejer indenfor projektområdet ejer ca. 95 ha af den centrale kerne, som han ønsker at sælge. Der opereres derfor med opkøb af dette areal i forbindelse med projektet, for at sikre forvaltningen af arealet for eftertiden som habitatnaturtypen aktiv højmose (7110*). Målsætningen om at genskabe indtil ca. 150 ha aktiv højmose (7110*) indenfor habitatområdet kan kun realiseres, hvis det bliver muligt også at hæve grundvandsspejlet inde i mosen. Forundersøgelsen har opridset mulighederne for at forbedre de hydrologiske forhold indenfor projektområdet. Det er Page 16 of 117

17 LIFE12 NAT/DK/ B2a således ikke muligt at foretage en grundvandshævning uden også at foretage større investeringer i afværgeforanstaltninger samt for at opretholde afvandingsforhold for de omkringliggende landbrugsarealer. I den tekniske rapport anbefales det, at slukke en pumpe der leder næringsrigt drænvand til mosen. Pumpens vandopland dækker et område på ca. 14 ha, hvor de ca. 11 ha er intensivt landbrugsområde, der ligger udenfor Natura 2000-området. Projektet vil lukke pumpen og etablere dyrkningsfri randzoner i stedet. Ansøger er opmærksom på, at det kan være problematisk at inddrage arealer udenfor et habitatområde i et Life+ Nature projekt, men såfremt naboarealerne ikke inddrages i projektet, kan der ikke skabes de nødvendige hydrologiske forhold og hindre en fortsat tilledning af næringsrigt drænvand, der er en forudsætning for at genskabe den aktive højmose (7110*) indenfor habitatområdet. Et mindre vandløb, Spangløbet, der starter midt i mosen, og løber øst-vest vil tillige blive flyttet. Det vil blive flyttet udenfor mosen langs den sydlige kant, og herved sikre, at der ikke sker en dræning af mosen. Dette udføres som en del af afværgeforanstaltninger i forbindelse med vandstandshævning. Med afsæt i ovenstående omfatter delprojekt 1 i Horreby Lyng 188 ha, der overvejende ejes af private lodsejere, som skal kompenseres som led i projektets gennemførsel. På den baggrund stiles der mod restaurering af ca. 150 ha aktiv højmose (7110*) gennem: At sikre et højere grundvandsspejl og hermed genskabe en hydrologisk intakt aktiv højmose (7110*), ved at afskære dræn og grøfter. Herunder udlægge et område til ekstensiv dyrkning. At flytte et vandløb (860 m) der ligger inde i mosen, ud til den sydlige kant af mosen. Dette vil bidrage til genopretning af aktiv højmose (7110*) samt sikre afvanding af de tilstødende landbrugsaraeler. At foretage rydninger på ca. 20 ha for opvækst af træer, herunder 5 ha nåletræer, til succession mod aktiv højmose (7110*). At ved at sikre en højere grundvandstand vil ca ha bevokset med træer på sigt drukne. At foretage afskrab af det øverste jordlag på 0,5m på et areal op til 7,2 ha, herunder også de 5 ha nåleskov, for at sikre en hurtigere kick-up, mod en naturlig succession mod aktiv højmose (7110*) At fremme udviklingen af aktiv højmose (7110*) ved podning af tørvemoser i 10 særligt udvalgte områder. At forhindre genvækst af træer under hensyntagen til etablering af tørvemosser. Udføres med opfølgende rydninger. At kortlægge og beskytte eksisterende områder med tørvemosser og anvende disse områder som spredningskilder til områder under succession til aktiv højmose (7110*). At beskytte den lysåbne del af den genskabte højmose mod luftbårne kvælstof ved at bevare dele af den eksisterende træbevoksning som en laggzone. At sikre offentlighedens adgang til området ved at forbedre vejstrukturen ved hævning af vejarealer (ca. 200 meter) og hæve eksisterende P-plads. At erhverve en del af Horreby Lyng svarende til 95 ha. At opkøbe arealer (ca. 0,15 ha) til etablering af en ny p-plads og en udstillingsbygning. At formidle projektet ved to plancher ved de to p-pladser og to permanente udstillinger i udstillingsbygning. De resterende 38 ha bliver bufferzone mod de omgivende arealer. Ovenstående tiltag vil blive udført med afsæt i den viden, der i de senere år er opbygget for restaurering af aktiv højmoser i Nordvest Europa, ikke mindst fra de danske LIFE+ højmoseprojekter, der enten er afsluttet eller under udførelse, og som indgår i networking (F4). I relation til bilag II arten stor kærguldsmed vil følgende tiltag blive iværksat: At kortlægge artens udbredelse i projektområdet. At undersøge betingelserne for artens reproduktion i området. Page 17 of 117

18 LIFE12 NAT/DK/ B2a At udarbejde forslag til forvaltningstiltag der vil tilgodese arten, men også fremmer udviklingen af aktiv højmose (7110*). At sikre at artens levemuligheder som et minimum opretholdes på sit nuværende niveau ved gennemførelse af tiltagene for etablering af aktiv højmose (7110*). Page 18 of 117

19 LIFE12 NAT/DK/ Name of the picture: Map of location - Delprojekt 1 Page 19 of 117

20 LIFE12 NAT/DK/ B2a GENERAL DESCRIPTION OF THE AREA / SITE(S) TARGETED BY THE PROJECT Name of the project area: Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å (Delprojekt 2) Surface area (ha): 3, Surface description: Projektområdet udgør 222 ha. EU protection status: SPA NATURA 2000 Code : psci X NATURA 2000 Code : DK005X226 Other protection status according to national or regional legislation: Projektområdet i Store Åmose omfatter 222 ha fordelt på Verup Mose (68 ha) og Sandlyng Mose (154 ha). 178 ha (80 %) er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, mens 44 ha (20 %) henligger i græs, krat og bebyggelse med haver. 90% af projektområdet Sandlyng Mose er fredet (1993) med det formål, at beskytte tørvelagenes kulturarv. Der er lagt restriktioner på jordanvendelsen i forskellige områder, fx at tåle mere vand på arealerne. Området er udpeget som biologisk interesseområde i kommuneplan. Main land uses and ownership status of the project area: Projektområdet består af ekstensivt udnyttede arealer i form af fersk eng, skovbevoksede moser og græsarealer. Heraf er flere områder udpeget til habitatnaturtyper. I Verup Mose har 33 ha naturarealer (85 % af projektområdet) et 20 årige-miljøtilsagn ( ) til dels pleje med afgræsning og pleje med rydning, hvor rydningen skal følges op med afgræsning. I Sandlyng Mose henligger 39 ha (25 % af projektområdet) som ikke beskyttet natur. Heraf må 35,5 ha (jf. fredningen) ikke omlægges, men må gerne udnyttes i et vist omfang til høslet, græsning, plughugst og jagt, hvorfor ca. 30 ha modtager landbrugsstøtte i form af enkeltbetaling, 20-årig udtagning og 5-årig afgræsning. Uden for fredningen er 3,5 ha med vedvarende græs eller skov. Der er ingen beboelse indenfor projektområdet i Sandlyng mose. Arealerne ejes af 14 private lodsejere i de områder, hvor det vurderes at være muligt at genoprette den oprindelige højmose (7110*). Ca. 87 % af projektområdet ejes af en lodsejer. Scientific description of project area: Delprojekt 2 udgør partier af et af Danmarks største lavbundsarealer kaldet Store Åmose. Under den sidste istid har Åmosen sandsynligvis været dækket af en istunge. Da isensmeltede, blev der dannet en bred smeltevandsflod, der førte smeltevand fra istidens gletchere fra store dele af Sjælland til Storebælt. Senere ændrede flodens løb sig, og der opstod et af Danmarks største sammenhængende lavbundsarealer, først som sø og senere mose. I stenalderen var Åmosen et kerneområde for jægere og fiskere og derfor rummer hele området mange kulturhistoriske værdier. Fra omkring 1700-tallet og indtil 2. verdenskrig blev der udvundet tørv til brændsel i højmosen. I 1930 erne blev Åmose Å reguleret og uddybet, hvilket medførte en afvanding af mosen. Det betød, at det nu for alvor var muligt at grave tørv. Som følge heraf var størstedelen af mosevegetationen forsvundet i slutningen af 1940 erne. Men det nuværende landskab opstod først efter det store tørlægningsprojekt i 1960 erne, hvor 1 km af Åmose Å blev rørlagt, og hvor dræningen og opdyrkningen af Åmosen blev intensiveret. Dræningen har forårsaget en hurtig nedbrydning af tørvelaget. Vandet i dræningskanalerne er ret næringsbelastet som følge af den efterfølgende opdyrkning. Området i sin helhed mistede derved sin Page 20 of 117

21 LIFE12 NAT/DK/ B2a betydning som nationalt biologisk interesseområde. Før tørvegravningen, afvandingen og opdyrkningen satte ind, strakte Åmosen sig over et areal på 5 km2. I dag er der kun enkelte mindre områder, der kan karakteriseres som højmose. Delområde 2 med Verup Mose og Sandlyng Mose danner i dag rammen om nogle af de sidste rester af oprindelig højmose. Afvandingen og den deraf følgende udtørring af højmosen har medført, at der er sket en gradvis tilgroning af mosearealerne med birkeblandingsskov. Størstedelen af højmosen består af naturtypen skovbevokset tørvemose (91D0*). Derudover forekommer der et mindre områder med nedbrudt højmose (7120) og hængesæk (7140). I en zone udenom de nedbrudte højmosearealer er højmosen stærkt præget af dræning. Verup Mose projektområde er på 68 ha, hvoraf der er foretaget kortlægning af følgende habitatnaturtyper: skovbevokset tørvemose (91DO*) 22 ha og nedbrudt højmose (7120) 1,2 ha. Det forventes at projektet på sigt kan bidrage til etablering af 32 ha aktiv højmose (7110*). Sandlyng Mose projektområdet er 154 ha, hvoraf der er foretaget kortlægning af følgende habitatnaturtyper: skovbevokset tørvemose (91DO*) 55 ha og hængesæk (7140) 0,5 ha. Det forventes at projektet på sigt kan bidrage til etablering af 40 ha aktiv højmose (7110*). Flere steder er de plantearter, der er typiske for en højmose, til stede i forbindelse med tørvegrave. Tørvegravene har en varierende dybde, hvilket betyder at nogle er vanddækkede, mens andre er tørre. I Sandlyng Mose findes store partier med de oprindelige tørvelag, hvor der ikke har fundet tørvegravning sted. Der er i dette årti fundet en del plantearter, som er sjældne på Sjælland. Det drejer sig om bl.a. indikatorplantearter for nærringsfattig natur på fugtig bund såsom kongebregne (Osmundo regalis), mose-bølle (Vaccinium uliginosum), femradet ulvefod (Lycopodium annotinum), tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) og klokkelyng (Erica tetralix). Mange af disse arter findes på aktive højmoser og det vurderes, at arterne stadig er til stede. Følgende arter af sphagnum er fundet; Almindelig tørvemos (Sphagnum palustre), frynset tørvemos (Sphagnum fimbriatum), Kløftet tørvemos (Sphagnum riparium) og Brodspids-tørvemos (Sphagnum fallax). Udbredelse af S. palustra og S. fimbriatum er tydeligt tegn på udtørring og nedbrydning (kilde: Mette Risager, overvågning af højmosearealer for Miljøministeriet). Den næringsfattige vådbundsnatur i Åmosen er sjældent forekommende på Sjælland. Koncentrationen og udviklingspotentialet for denne naturtype i østlige Store Åmose gør området unikt i Østdanmark. Der findes kun tre steder i Østdanmark med aktiv højmose (7110*), i Skidendam ved Helsingør, i Holmegårds Mose ved Fensmark og i Horreby Lyng på Falster (delprojekt 1). Et forundersøgelsesprojekt (2006) har beregnet, at dele af den oprindelige højmose kan genskabes, såfremt vandstanden hæves i området. Det potentielle højmoseareal i delprojekt 2 udgør således i alt 72 ha (32 %). Der er observeret flere arter af fugle fra Fuglebeskyttelsesdirektivets Annex 1 i Åmosen. Det drejer sig om trane (Grus Grus), fiskeørn (Pandion haliatus), rørhøg (Circus aeruginosus), rød glente (Milvus Milvus), rødrygget tornskade (Lanius Collurio) og engsnarre (Crex crex). Tranen er begyndt at yngle i Åmosen. Importance of the project area for biodiversity and/or for the conservation of the species /habitat types targeted at regional, national and EU level (give quantitative information if possible): Delprojekt 2 i Store Åmose rummer et stort potentiale for genopretning af aktiv højmose (7110*). Denne naturtypevurderes nationalt at være i ugunstig bevaringsstatus. Der er gode muligheder for at udvide arealet af denne naturtype og indeværende projekt medfører netop, at arealet med aktiv højmose med tiden vil opnå en større udbredelse. Statens Natura 2000-plan for Store Åmose beskriver konkrete målsætninger for naturtyper og arter. Af Natura 2000-planen fremgår, at planens overordnede mål er at sikre eller genoprettegunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget. Natura 2000-planen beskriver, at delområdet skal indeholde næringsfattige og tørvedannende højmoseområder. På lang sigt vil naturtypen nedbrudt højmose (7120) dermed ændre sig til aktiv højmose (7110*), som i dag ikke er på områdets udpegningsgrundlag. Det er ligeledes et overordnet mål for hele Natura 2000-området at sikre naturtyperne og arterne i Page 21 of 117

22 LIFE12 NAT/DK/ B2a udpegningsgrundlaget en tilstrækkelig lav påvirkning af næringsstoffer, som de kan tåle på lang sigt. Områdets økologiske integritet skal sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssigdrift/pleje og hydrologi, lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder. Dette projekt er i overensstemmelse med Natura 2000-planens målsætninger samt indarbejdet i kommunens Natura 2000-handleplan. I Store Åmose er hovedparten af skovbevokset tørvemose (91D0*) udviklet på næringsfattig tørv, efterafvanding og tørveindvinding. På lang sigt skal forvaltningen af områderne ske med henblik på at begunstige og retablere de oprindelige, lysåbne og ikke græsningsbetingede naturtyper aktiv højmose (7110*) og hængesæk (7140). Dermed nedprioriteres skovbevokset tørvemose (91D0*), og naturtypen nedbrudt højmose (7120). Aktiv højmose (7110*) er i dag ikke på områdets udpegningsgrundlag, men udvikler sig fra nedbrudt højmose (7120). Konkrete genopretnings- og bevaringsaktioner: Formålet med indeværende projekt er at vende den negative udvikling med udtørring af de tidligere højmoseflader. Projektet vil med vandstandshævning og rydning af trævækst skabe forudsætninger for, at der på lang sigt kan genskabes aktiv højmose (7110*) i Verup Mose og Sandlyng Mose. De potentielle højmosearealer skal afskæres fra at modtage næringsholdigt drænvand. På de centrale højmoseflader skal der ske rydninger af trævækst for at sikre lysåbne arealer med mindre fordampning. Lysåbne arealer er helt afgørende for dannelse af Spaghnum mosser på lige fod med terrænnært sekundært grundvand. I delprojekt 2 er 0,5 ha i Verup Mose beliggende udenfor Natura Det er væsentligt, at inddrage disse arealer som er beliggende udenfor Natura 2000, idet det indgår i en hydrologisk helhed med højmosen og således udelukkende påvirker arealer, der er beliggende i Natura 2000 området. Med afsæt i ovenstående projektdesign får de potentielle højmoseområder de fysiske forudsætninger, der betyder, at naturtilstanden kan føres tilbage til den nationalt truede naturtype aktiv højmose (7110*). Projektområdets private lodsejere vil modtage økonomisk kompensation for projektdeltagelse og for de ændrede afvandingsforhold. Gennem nedenstående tiltag stiles mod restaurering af 72 ha aktiv højmose (7110*): Forlægning af 1200 m. grøft gennem Verup Mose til et lavtliggende tracé øst om den potentielle højmose Etablering af 38 skot og afspærringer i og omkring de potentielle højmoseflader Rydning af trævækst på ca. 4 ha på og omkring hængesæk og nedbrudt højmose i områder medskovbevokset tørvemose Rydning og fjernelse af i alt ca. 55 ha skovbevokset tørvemose for opvækst af træer (bl.a. birk, poppel, pil) til fremme af naturtypen aktiv højmose (7110*) Bevarelse af trævæksten i en bred zone omkring de potentielle højmosearealer som en laggzone medhenblik på at beskytte den lysåbne del af højmosen mod luftbåren kvælstof Øvrige mindre anlæg såsom nye 2 markoverkørsler Kortlægning af eksisterende områder med tørvemosser med henblik på at anvende disse områder som spredningskilder til de hydrologisk genoprettede områder. Kortlægningen af eksisterende flora og fauna i Verup Mose og Sandlyng Mose ved opstart af projektet samt efter en årrække. De resterende 150 ha bliver bufferzone mod de omgivende arealer. Page 22 of 117

23 LIFE12 NAT/DK/ Name of the picture: Map of location Page 23 of 117

24 LIFE12 NAT/DK/ B2b MAP OF THE COUNTRY LOCATION OF THE PROJECT AREA SCALE 1: Page 24 of 117

25 LIFE12 NAT/DK/ B2b MAP OF THE REGION LOCATION OF THE PROJECT AREA SCALE 1: Page 25 of 117

26 LIFE12 NAT/DK/ B2c DESCRIPTION OF SPECIES / HABITATS ISSUES TARGETED BY THE PROJECT Beskrivelsen i dette afsnit baseres på basisanalyserne og Miljøministeriets Natura 2000 planer for de to Natura 2000 områder indeværende ansøgning omfatter. Begge plandokumenter er udarbejdet i henhold til Miljømålsloven (Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009). Natura 2000 planerne er offentliggjort i december Bevaringsstatus for naturtyper og arter er, hvor det var muligt, vurderet ud fra en standardiseret metode baseret på vurderinger af arealet af naturtyper/levesteder, struktur og funktion af naturtyper/levesteder og udviklingstendensen for den pågældende naturtype/det pågældende levested på en given lokalitet. Information om naturtypernes og arternes tilstand i projektområdet bygger desuden på oplysninger fra Danmarks Miljøportal. Samlet set omfatter ansøgninger ca. 410 ha, hvoraf 399 ha er beliggende i Natura 2000 områder. Den eksisterende udbredelse af habitatnaturtyper i Natura 2000 områderne fremgår af kortene i form B2a. Det bemærkes, at udbredelsen af nogle af naturtyperne ikke er kortlagt i statens Natura planer. <style isbold="true">habitatnaturtyper:</style> Indeværende projekt har fokus på genopretning og udvidelse af arealet med aktiv højmose (7110*). Der forekommer i øjeblikket kun små rester af aktiv højmose (7110*) i delprojekt 1, mens naturtypen slet ikke findes i delprojekt 2. Den oprindelige aktive højmose er erstattet af andre naturtyper, hvor flere fremgår på udpegningsgrundlaget: rigkær (7230), hvas avneknippemose (7210*), hængesæk (7140), nedbrudt højmose (7120) og skovbevokset tørvemose (91D0*). Aktiv højmose (7110*) og rigkær (7230) er i Miljøministeriets sigtelinjer for planlægningen i første planperiode ( ) prioriteret for en særlig indsats, fordi naturtyperne er særligt truede og med særlig ugunstig bevaringsstatus. Der er risiko for, at status forringes i planperioden. De foreliggende Natura 2000 planer for projektområderne er i overensstemmelse med disse sigtelinjer. Indeværende projektet adresserer primært genopretning af aktiv højmose (7110*). Dette vil ske på bekostning af andre habitatnaturtyper, med undtagelse af rigkær (7230) og hvas avneknippemose (7210*), som adresseres sekundært i projektet. I de Natura 2000 planer, der omfatter delprojekterne angives, at bevaringsprognosen ikke er gunstig eller vurderet gunstig for nogen af de naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget. Projektets fokus på habitatnaturtyper er: <style isbold="true">7110* Aktiv højmose</style> Areal: Naturtypen dækker ca. 2,1 ha i Horreby Lyng (DK006X239). Andel af habitatområdet: < 1 %. Bevaringsstatus: Ugunstig. Målsætningen trues af næringsstofbelastning, tilgroning og uhensigtsmæssig hydrologi. 100 % af højmosearealerne er omfattet af indeværende ansøgning. Restaureringen af aktiv højmose (7110*) vil ske på bekostning af flere af habitatnaturtyperne så som skovbevokset tørvemose (91DO*) og nedbrudt højmose (7120). Projektets tiltag vil sikre, at arealet af denne habitatnaturtype vil forøges betragteligt over tid svarende til i alt ca. 150 ha i delprojekt 1 og ca. 72 ha i delprojekt 2. <style isbold="true">7230 Rigkær</style> Areal: Naturtypen dækker ca.3 ha i Horreby Lyng (DK006X239). Andel af habitatområdet: < 1 %. Bevaringsstatus: Ugunstig. Målsætningen trues af næringsstofbelastning, tilgroning og uhensigtsmæssig hydrologi. ca. 20 % af eksisterende rigkær (7230) er omfattet af indeværende ansøgning. I delprojekt 1 adresseres forbedring af bevaringsstatus gennem forbedrede hydrologiske forhold. Rigkæret ligger i periferien af delprojekt 1 og vil således nyde gavn af de hydrologiske forbedringer der iværksættes med henblik på restaurering af aktiv højmose (7110*). Delprojekt 2 omfatter ikke rigkær. <style isbold="true">7120 Nedbrudt højmose med mulighed for naturlig gendannelse</style> Page 26 of 117

27 LIFE12 NAT/DK/ B2c Areal: Naturtypen dækker i alt 16 ha i Horreby Lyng (DK006X239) og Store Åmose (DK009X137). Andel af habitatområdet: < 1%. Bevaringsstatus: Ugunstig. Målsætningen trues af næringsstofbelastning, tilgroning og uhensigtsmæssig hydrologi. 99 % af eksisterende nedbrudt højmose er omfattet af indeværende ansøgning. Gennem de sidste år har tørvegravning og dræning reduceret arealet med intakt højmose i regionen. Projektets hovedformål er at øge arealet med habitatnaturtypen aktiv højmose (7110*) og det vil ske på bekostning af nedbrudt højmose (7120). Dette er i overensstemmelse med Natura 2000 planerne. <style isbold="true">91do* Skovbevokset tørvemose</style> Areal: Naturtypen dækker i alt ca. 240 ha i Horreby Lyng (DK006X239) og Store Åmose (DK009X137). Andel af habitatområdet: < 4 %. Bevaringsstatus: Ugunstig. Målsætningen trues af næringsstofbelastning. Projektets hovedformål er at øge arealet med habitatnaturtypen aktiv højmose (7110*). I indeværende projekt vil ca. 60 % (ca.140 ha) af eksisterende habitatnaturtype skovbevokset tørvemose 91DO* derfor bevidst blive nedprioriteret, fordi naturtypen er fremkommet pga. dræning og tørvegravning og ikke ved naturlig succession. Forekomsten af habitatnaturtypen er derfor ikke naturlig, og udviklingen af aktiv højmose (7110*), vil ske på bekostning af denne habitatnaturtype. <style isbold="true">7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand</style> Areal: Naturtypen dækker i alt 2,7 ha i Horreby Lyng (DK006X239) og Store Åmose (DK009X137). Andel af habitatområdet: < 1 %. Bevaringsstatus: Ugunstig. Målsætningen trues af næringsstofbelastning, tilgroning og uhensigtsmæssig hydrologi. Projektets hovedformål er at øge arealet med habitatnaturtypen aktiv højmose (7110*). Hængesækken (7140) er et stadie i den naturlige succession mod aktiv højmose (7110*). Ved projektets fysiske tiltag vil man derved styrke den naturlige succession mod at få mere aktiv højmose (7110*). Det vurderes, at hængesæk (7140) vil være mere udbredt i starten, men at den overtid vil forandre sig til aktiv højmose (7110*). <style isbold="true">7210* Hvas avneknippemose</style> Areal: Naturtypen dækker 0,4 ha i Horreby Lyng (DK006X239). Andel af habitatområdet: < 1 %. Bevaringsstatus: Ugunstig. Målsætningen trues af næringsstofbelastning, tilgroning og uhensigtsmæssig hydrologi. 80 % af eksisterende hvas avneknippemose (7210*) er omfattet af indeværende ansøgning. Gennem hydrologiske forbedringer vil projektet som minimum opretholde og forbedre status for denne mosetype. Hvas avneknippemosen ligger således i periferien af delprojekt 1 og vil således nyde gavn af de hydrologiske forbedringer, der iværksættes med henblik på restaurering af aktiv højmose (7110*). Øvrige naturtyper på udpegningsgrundlaget vil ikke blive berørt af indeværende projekt. I dette projektet er der desuden fokus på følgende arter: <style isbold="true">stor kærguldsmed </style><style isbold="true">leucorrhinia pectoralis</style> Arten forekommer på habitatdirektivets bilag II og er derfor en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet Horreby Lyng. Arten forekommer også på habitatdirektivets bilag IV. Bevaringsstatus angives som ugunstig i Natura 2000-planen pga. for små og fragmenterede levesteder og der er behov for flere egnede levesteder i det naturlige udbredelsesområde (sydøstlige DK). Arten er vanskelig at finde, og den er i forbindelse med NOVANA overvågning i 2004 kun kendt fra seks lokaliteter, som er beliggende henholdsvis i Nordsjælland (4) og på Falster (2) herunder delprojekt 1 Horreby Lyng. Øvrige arter på udpegningsgrundlaget vil ikke blive berørt af indeværende projekt. Det drejer sig om Sump-vindelsnegl (<style isbold="true">vertigo moulinsiana)</style>, pigsmerling (<style isbold="true">cobitis taenia</style>), stor vandsalamander (<style isbold="true">triturus cristatus</style>). En række arter der ikke er en del af udpegningsgrundlaget, og som i dag forekommer i projektområdet, må forventes at blive påvirket som følge af de fysiske ændringer. Page 27 of 117

28 LIFE12 NAT/DK/ B2c Flere arter på bilag I så som trane, rørhøg og rørdrum enten yngler eller raster i Horreby Lyng. Forholdene for disse arter, vurderes at blive bedre på lang sigt pga en forhøjet grundvandstand, men omvendt vil en reduktion af tilførte næringsstoffer reducere arealet af tagrørsskoven, og hermed reducere både rørhøgen og rørdrummens ynglemuligheder. Rørdrum og rørhøg yngler i tagrørskovene i nogle af de næringsrige vandhuller, der er opstået efter endt tørvegravning. Hvis det vurderes, at rørskoven på sigt vil blive reduceret, anbefales det ikke, at foretage egentlige afværgeforanstaltninger, da rørskovshabitaten, rørdrum samt rørhøg ikke vurderes, at være karakteristiske arter/naturtyper for Horreby Lyng. Det vurderes, at delprojektområderne er levested for padder og flagermus, som alle er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Det vurderes, at projektets tiltag ikke vil afstedkomme fysiske ændringer der ændrer på deres levesteder i negativ retning. Dette vil blive endeligt vurderet i VVM screeningen (Aktion A3). Page 28 of 117

29 LIFE12 NAT/DK/ B2d CONSERVATION PROBLEMS AND THREATS Provide this information for those species and habitat types directly targeted by the project Nedenstående trusselsbeskrivelse omfatter delprojekt 1 og 2 svarende til følgende: Delprojekt 1, Horreby Lyng, DK006X239, Natura 2000 plan i Danmark nr Delprojekt 2, Store Åmose, DK009X137, Natura 2000 plan i Danmark nr Projektområderne omfattes af ovenstående Natura I disse beskrives de overordnede forvaltningsproblemer og trusler mod områderne naturtyper og arter. Der er en særdeles god sammenhæng mellem projektområderne med hensyn til problemer og trusler samt målsætninger. For såvel Horreby Lyng som Store Åmose skal nærværende trusselsbeskrivelse ses i lyset af N-2000 planernes overordnede målsætning om at genskabe hydrologisk intakte højmosearealer og sikre gunstig bevaringsstatus for naturtypen aktiv højmose (7110*). Dette prioriteres over andre af udpegningsgrundlagets eksisterende habitat naturtyper; nedbrudt højmose (7120) og skovbevokset tørvemose (91DO*) For imødegåelse af truslerne i indeværende projekt er det et fælles træk, at der i videst mulige omfang vil blive inddraget viden fra de LIFE projekter, der i øjeblikket beskæftiger sig med dette emne, herunder danske højmoseprojekter jf. aktion F4 Truslerne er angivet i prioriteret rækkefølge i aftagende orden. Trussel 1: Uhensigtsmæssig hydrologi Beskrivelse af truslen: Projektområderne i Horreby Lyng (delprojekt 1) og Store Åmose (delprojekt 2) er gennemskåret af vandløb og grøfter, der vedligeholdes for at sikre et bestemt unaturligt lavt vandspejl. Dette medfører afvanding og dræning af de tidligere højmoseflader. Disse vandløb og grøfter er etableret i forbindelse med udnyttelse af områdets tørveforekomster. Ændringerne i hydrologien har betydet mineralisering af tørvelagene, tilgroning med vedplanter samt at moseområderne ikke længere er aktivt tørvedannende. Den sydlige del af Horreby Lyng påvirkes desuden som følge af diffus tilstrømning af næringsrigt drænvand. Truslens lokalisering: Horreby Lyng: Næsten hele projektområdet Store Åmose: Truslen påvirker alle habitatnaturtyperne i projektområderne Truslens betydning for naturtyper og arter der er mål for projektet: For de terrestriske naturtyper herunder aktiv højmose (7110*) - medfører truslen, at de karakteristiske plantesamfund ikke kan udvikles grundet udtørring. Den lave grundvandsstand betyder, at tørven mineraliseres, og at der ikke kan finde opbygning af tørv sted, hvilket er forudsætningen for gendannelse af naturtypen aktiv højmose (7110*). Den effektive dræning af områderne betyder desuden, at vedplanter kan etablere sig og dermed forstærke udtørringen og bortskygge mosevegetationen (trussel 2). Uhensigtsmæssig hydrologi har negativ effekt for udbredelsen af Stor Kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) som følge af indskrænkede yngleområder. Arten er kun en målsat art for Horreby Lyng, men en restaureringsindsats i Store Åmose vil dog også muliggøre indvandring hertil. Imødegåelse af truslen: Grundvandsstanden skal hæves i projektområderne, således at der opstår hydrologiske forhold, der kan fremme dannelsen af aktiv højmose (7110*). I Horreby Lyng (delprojekt 1) imødegås truslen ved flytning af dele af Spangløbet, ved terrænreguleringer. Næringsrigt drænvand afskæres ved nedlægge en pumpe, ved at tilkaste grøfter og ved at etablere et større ekstensivt drevet område på vestsiden af mosen. I Store Åmose (delprojekt 2) vil indeværende projekt sikre en yderligere stigning i vandspejlet ved at afskære afvandingskanalerne og dræn indenfor projektafgrænsningen og sikre at drænvand fra omkringliggende landbrugsarealer ikke tilføres projektområderne. Dræn afskæres og vandløb, der Page 29 of 117

30 LIFE12 NAT/DK/ B2d løber gennem Verup Mose, føres udenom det potentielle højmoseareal. Trussel 2: Tilgroning Beskrivelse af truslen: Tilgroning med vedplanter (særlig birk, pil og nåletræer) er omfattende og en klar trussel mod de åbne mosearealer og vandfladerne i alle projektets delområder. Tilgroningen fremskyndes af afvanding (trussel 1) og tilgroningen fremmes også af unaturlig næringsstoftilførsel (trussel 3). Tilgroningen betyder, at den karakteristiske højmosevegetation skygges bort. Tilgroning medfører endvidere, at de hydrologiske forhold (trussel 1) forværres som følge af at områdets evapotranspiration (fordampningen fra planter + baggrundsfordampning) er større for områder med vedplanter end fra højmoseområder (7110*). Træbevoksede områder har desuden en større ruhed end lysåbne områder, hvilket medfører større afsætning af luftbåren kvælstof (trussel 3). Truslens lokalisering: Truslen er udbredt i de kortlagte habitatnaturtyper i både Horreby Lyng (delprojekt 1) og Store Åmose (delprojekt 2). Truslens betydning for naturtyper og arter der er mål for projektet: For de terrestriske naturtyper nedbrudt højmose (7120) medfører truslen, at karakteristiske lysåbne naturtyper skygges bort og en øget udtørring (høj evapotranspiration) forhindrer dermed den ønskede udvikling mod aktiv højmose (7110*). Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) er afhængig af soleksponerede vandhuller for at kunne yngle, og tilgroning er således en stor trussel mod udbredelsen af denne art. Imødegåelse af truslen: Tilgroning skal imødegås som følger: - den eksisterende opvækst skal ryddes og det organiske materiale fjernes fra området i videst mulige omfang - efter rydningsindsatsen forhindres genvækst. Genvæksten vil blive reduceret som følge at hævet grundvandsstand (trussel 1) og som følge af mindre udbud af næringsstoffer (trussel 3). Derudover vil det sandsynligvis være nødvendigt med indsats mod genvækst de første år efter rydningen og indtil det med sikkerhed kan fastslås, at aktiv højmose er under etablering. Trussel 3: Næringsstofbelastning Beskrivelse af truslen: Højmosenaturtypen (7110*) er en næringsfattig naturtype. Det er derfor en trussel i begge delprojekter, at der fra de tilgrænsende landbrugsarealer finder en diffus næringsstofbelastning sted i form af ammoniak, der fordamper ved udbringning af husdyrgødning. I N-2000 planer for såvel Horreby Lyng som Store Åmose angives, at tålegrænsen for luftbårent kvælstof er overskredet. Uhensigtsmæssig hydrologi (trussel 1) medfører desuden en forværring af eutrofieringen som følge af, at mineraliseringen af tørvelagene frigiver næringsstoffer. Tilgroning (trussel 2) øger områderne ruhed og øger deposition af næringsstoffer fra luften. Tilførsel af næringsrigt drænvand øger tillige tilgroningen. Truslens lokalisering: Truslen påvirker begge delprojekter Truslens betydning for naturtyper og arter der er mål for projektet: Eutrofiering er en trussel mod etableringen af aktiv højmose (7110*), som er karakteriseret ved at være ekstremt næringsfattig og med lav ph. Eutrofieringen kan betyde at høje urter og græsser som blåtop (Molinia caerulea) kan dominere områderne og bortskygge højmosevegetation. Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) er afhængig af næringsfattige vandhuller og tilførsel af drænvand samt overskridelse af tålegrænsen for luftens indhold af luftbåren kvælstof er derfor en direkte trussel mod arten. Imødegåelse af truslen: Nedbringelse af eutrofieringen vil ske på flere måder til gavn for udvikling mod aktiv højmose (7110*). Der vil ske mindre tilførsel af næringsstoffer med luften, når arealer rundt om de restaurerede højmose Page 30 of 117

31 LIFE12 NAT/DK/ B2d ekstensiveres. Disse arealer vil tillige virke som en bufferzone mellem de restaurerede højmoser og det dyrkede land. I relation til implementering af habitatdirektivet i dansk lovgivning er der sket ændringer i husdyrgødningsbekendtgørelsen således, at påvirkningen af habitatområder med næringsstoffer fra husdyrgødningen nedbringes. Der er tale om en generel regulering, men vil først blive effektueret, når lodsejer søger om fornyet godkendelse. En lignende regulering er beskrevet i vandplanerne. Øget grundvandsstand (trussel 1) vil formindske mineraliseringen i det vandmættede miljø. Ved at forlægge vandløb til et forløb uden om mosenaturtyperne forhindres næringsrigt overfladevand i at påvirke mosenaturtyperne, ligesom nedlæggelse af pumpe og følgende ophør af tilledning af næringsrigt drænvand også bidrager hertil. Trussel 4: Arealreduktion og fragmentering Beskrivelse af truslen: Arealreduktion og fragmentering er en trussel for naturtypen aktiv højmose (7110*) og for stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis), begge kategoriseret som truede i international sammenhæng. Stor kærguldsmed er konstateret fåtalligt i Horreby Lyng (delprojekt 1), men på små levestedsarealer og derfor i større fare for at uddø på lokaliteten. Truslens lokalisering: De habitatnaturtyper, som projektet retter sig imod, udgør kun meget små arealer i projektområderne. Tidligere har de været udbredt i hele projektområdet. Det er derfor en generel trussel mod naturtyperne, at de er små og spredte hvorved spredningsmuligheder for arterne er vanskelige, ligesom der er øget risiko for, at arterne uddør lokalt og regionalt. Truslens betydning for naturtyper og arter der er mål for projektet: Opnåelse af gunstig bevaringsstatus for de målsatte arter og naturtyper (herunder 7110*) kræver, at der skabes bestande af en hvis udbredelse og med mulighed for udveksling af individer og genestisk materiale (æg frø, sporer, pollen m.v.). For stor kærguldsmed vurderes det, at opnåelse af gunstig bevaringsstatus vil være afhængig af, om det er muligt på sigt at etablere større levestedsarealer for arten. Imødegåelse af truslen: De omfattende rydninger (trussel 1) vil skabe sammenhængende lysåbne arealer med naturtypen 7120 som i en årrække vil være under udvikling til naturtypen aktiv højmose (7110*). Hævning af vandstanden i projektområderne øger arealet med hydrologiske forhold, der muliggør gendannelse af aktiv højmose (7110*) og derved imødegå truslen fra fragmentering i økologisk forstand. Reduceret tilførsel af næringsstoffer (trussel 3) vil ligeledes imødegå arealreduktionen. PREVIOUS CONSERVATION EFFORTS IN THE PROJECT AREA AND/OR FOR THE HABITATS / SPECIES TARGETED BY THE PROJECT Page 31 of 117

32 LIFE12 NAT/DK/ B2d Forskellige trusler truer de arter og naturtyper, der arbejdes med i projektet og hindrer, at de kan opnå gunstig bevaringsstatus (beskrevet under trussel 1, 2, 3 og 4). Der er tidligere blevet udført forskellige plejetiltag for at imødegå disse trusler. Ud fra Natura 2000 planernes basisanalyser kan det konstateres, at den pleje, der hidtil er blevet gennemført, ikke har været tilstrækkelig til at afværge truslerne i form af uhensigtsmæssig hydrologi, tilgroning, næringsstof belastning og arealreduktion. Nedenfor vil kommende og tidligere plejetiltag for habitatnatur i delprojekterne, blive opridset på baggrund af Basisanalyserne, Statens Natura 2000 planer og faktuel viden om områderne. I indeværende LIFE projektet er der særligt fokus på aktiv højmose (7110*) og restaurering af nedbrudte højmoser (7120). Aktiv og nedbrudt højmose (7110* og 7120) trues af samtlige trusler. Truslerne imødegås ved at genskabe den naturlige hydrologi (trussel 1), hvorved nedbrudt højmose (7120) omdannes til aktiv højmose (7110*). Rester af højmose er ved at vokse til med vedplanter (trussel 2) og dette imødegås ved rydning over en årrække. I alle tre delprojekter arbejdes der med nedbrudt højmose (7120). Der har ikke tidligere været arbejdet med at forbedre de hydrologiske forhold i projektområderne. I delprojekt 1 er der over en årrække sket en tilbagevendende rydning samt med afgræsning på ca. 2,7 ha. Derved har det været muligt at opretholde arealet lysåbent men uden genopretning af aktiv højmose (7110*). Der har været udført forskellige tekniske undersøgelser både i Horreby Lyng og i Store Åmose med henblik på at beskrive mulighederne for forbedret hydrologi. I Horreby Lyng (delprojekt 1) foreligger således tekniske rapporter fra 1990 erne og fra Sidstnævnte rapport udgør grundlaget for indeværende ansøgning. Vestsjællands Amt udgav i 2001 rapporten: Åmosen Vestsjællands Grønne Hjerte, der er en handlingsplan for naturgenopretning og beskyttelse af kulturmiljøet i den østlige del af Store Åmose (herunder arealerne i Sorø Kommuner). Senere i 2006 blev der udarbejdet et skitseprojekt af Staten ved Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvstyrelsen om naturgenopretning i Store Åmose. Skitseprojektet omfatter fire forskellige scenarier for vådgøring af Åmose området, hvor de enkelte scenarier adskiller sig ved en stigende grad af oversvømmelse. Indeværende delprojekt 2 tager udgangspunkt i scenarie 1, med de undersøgelser og beregninger der blev foretaget i den forbindelse. Indeværende projekt afgrænser dog de forskellige tiltag yderligere, til kun at omfatte selve de potentielle højmoseflader. En del af Store Åmose (Sandlyng Mose i delprojekt 2) er desuden omfattet af Kongemosefredningen fra Fredningen giver mulighed for vandstandshævning til sikring af de kulturhistoriske lag i mosen. Vandstandshævningen er dog ikke gennemført. Indeværende projekt vil være i tråd med fredningsbestemmelserne. Øst for Åmosen ligger Holmegård Mose, som netop er genoprettet til højmose under LIFE programmet. Indeværende projekt vil understøtte indsatsen for genopretning af aktive højmoser i Danmark og dermed tankerne om Green Infrastructures som nævnt i Guidelines. De genoprettede højmoser vil ligge som trædesten for denne naturtype i Danmark. Der har ikke hidtil været gennemført aktiviteter med fokus på at forbedrer bevaringsstatus for rigkær (7230), hvas avneknippemose (7210*), hængesæk (7140) og stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis). Skovbevokset tørvemose (91D0*) er et resultat af den forarmelse, der er sket af aktiv højmose. Det er derfor ikke et mål for projektet at forbedre bevaringsstatus for skovbevokset tørvemose (91D0*). Page 32 of 117

33 LIFE12 NAT/DK/ B3 EU ADDED VALUE OF THE PROJECT AND ITS ACTIONS I relation til EU har projektets gennemførsel følgende værdi: Inden for projektområdet skabes en permanent løsning for bevaringsstatus af naturtypen aktiv højmose (7110*), der nationalt og i den kontinentale biogeografiske region i Danmark er truet og for hvilke en indsats er nødvendig for at vende en negativ udvikling. Muligheden for genopretning af arealet for udvikling af aktiv højmose (7110*) er projektets kerneindsats. Projektet vil dermed være i overensstemmelse med de danske sigtelinjer for Natura 2000 planlægningen i første planperiode , hvor der skal gøres en særlig indsats for nationalt truede naturtyper (herunder aktiv højmose (7110*)) og arter, hvis status kan blive forringet i planperioden. Projektet søger at forbedre bevaringsstatus for en habitat naturtype (aktiv højmose *), som i den seneste Artikel 17 rapport fra EU fremhæves som særligt presset på europæisk plan. Projektet vil bidrage til, at Danmark kan opfylde sine forpligtigelser med hensyn til at opfylde kravet om at sikre tilvejebringelse af gunstig bevaringsstatus, herunder for aktiv højmose (7110*). De genoprettede højmoser vil indgå i et netværk af andre genoprettede højmoser i Danmark, f.eks. Holmegaards Mose der netop er delvist genoprettet via LIFE+ projekt Der vil være en vis synergi med følgende vandplaner som følger: Delprojekt 1, Horreby Lyng: Vandplan Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5, Vanddistrikt Sjælland Delprojekt 2, Store Åmose: Vandplan Kalundborg, Hovedvandopland 2.1, Vanddistrikt Sjælland Sammen med virkningerne af indsatsen under Vandmiljøplan I III mv. bidrager vandplanerne til at nå de økologiske mål i henhold til HELCOM Østersøaktionsplanens (Baltic Sea Action Plan 2007) og OSPARs strategi for begrænsninger for fosfor og kvælstofbelastningen til havområderne. Et generelt virkemiddel i Statens "Grøn Vækst" aftale til at løfte vand- og Natura 2000 planerne er regulering på landbrugsområdet. Reguleringer mindsker den atmosfæriske deposition af kvælstof. Dette vil bl.a. være til gavn for højmoserne, der er stærkt oligotrofe naturtyper. Såfremt projektet ikke realiseres, kan det have negative konsekvenser på EU-niveau. Der er betydelig risiko for at den naturtype (aktiv højmose *) som indeværende projekt ønsker at fremme, vil få vanskeligere ved at opnå gunstig bevaringsstatus. I Danmark er naturtypens status i øjeblikket ugunstig. Med det fremlagte budget for indeværende projekt er der her og nu endvidere en unik mulighed for at finansiere projektet. SOCIO-ECONOMIC EFFECTS OF THE PROJECT En genopretning af hydrologien i dele af Åmosen vil medvirke til at genskabe de økosystemtjenester, som moseområdet historisk har haft i form af opmagasinering af vand, opbygning af tørvelag, og sikring af enestående kulturspor fra Danmarks oldtid. Sidstnævnte vidner netop om områdets værdi som leverandør af økosystemtjenester for mennesker igennem tusinder af år. For at skabe fokus på de store sammenhængende naturværdier er der oprettet et samarbejdsprojekt mellem tre kommuner (Sorø, Kalundborg og Holbæk) for at øge fokus på områdets værdi. Projektet er samlet under en paraply kaldet Naturpark Åmosen. Naturpark Åmosen har via et stort formidlingsarbejde øget fokus på Åmosens landskabelige og kultur- og naturmæssige værdier og dermed skabt grobund for turisme. Nærværende projektansøgning vil yderligere følge op på denne formidlingsindsats og det forventes, at have afsmittende virkning i form af øget turisme og friluftsliv i Åmoseområdet. Samme effekt forventes omkring projektområdet i Horreby Lyng. En genskabelse af basale økosystemtjenester forventes at gavne lokalområdet i form af øget bosætning og turisme. For Åmosen, såvel som Horreby Lyng, forventes desuden, at gennemførsel af projekterne vil kunne afspejles i ejendomsværdierne i området, som følge af øget herlighedsværdi. Page 33 of 117

34 LIFE12 NAT/DK/ B3 BEST PRACTICE CHARACTER OF THE PROJECT Indeværende projekt er et Best Practise projekt på grund af vidensdeling med danske såvel som tyske LIFE projekter om genopretning af højmose naturtypen aktiv højmose 7110*: DK projekter o HOLMEGAARD MOSE LIFE08 NAT/DK/ o Smooth LIFE10 NAT/DK/ o Rerabog LIFE05 NAT/DK/ o Lille Vildmose LIFE10 NAT/DK/ o Rare Nature LIFE11 NAT/DK/843 Tyske o LIFE 11 NAT/DE/ Hannoversche Moorgeest - Re-wetting valuable raised bogs in the northern Hannover Region o LIFE09 NAT/DE/ Restoration and conservation of sloping mires ( Hangmoore ), raised bogs and transition mires including adjacent habitats in Hunsrück and Eifel, Germany Der vil blive anvendt best practise i relation til: skånsom, men effektiv rydning af uønskede træer og buske, hævning af vandstand til et niveau, der er optimalt for kolonisering af tørvemosser (Sphagnum sp.) og dermed genopbygning af tørv, hurtigere indvandring af tørvemosser (Sphagnum sp.) ved strategisk udplantning og podning. Det sikres, at projektledere fra ovenstående LIFE+ projekter vil blive inddraget (aktion E5 og F4) hvorved best practise overførsel vil finde sted. Networking med de to tyske LIFE projekter (aktion F4) vil yderligere styrke projektet, da der inddrages best practise erfaringer fra mellemeuropæiske projekter. DEMONSTRATION CHARACTER OF THE PROJECT I disse år er der fokus på at stoppe nedgangen i biodiversitet. Erfaringer der opbygges i projektet vil blive videregivet til en bredere kreds i forbindelse med den afsluttende workshop (aktion E5). Som noget nyt vil der udover den traditionelle restureringsindstas være fokus på genopbygning af økosystemtjenester i aktive højmoser (7110*). EFFORTS FOR REDUCING THE PROJECT'S "CARBON FOOTPRINT" Page 34 of 117

35 LIFE12 NAT/DK/ B3 I forhold til carbon footprint udmærker projektet sig ved følgende: Både projektområderne i Åmosen og Horreby Lyng er karakteriseret ved store afvandingsprojekter gennem de sidste 100 år, hvorved der har fundet en meget stor mineralisering af de opbyggede tørvelag sted og derved udslip af CO2. Dette projekt vil stoppe mineraliseringen og genetablere områdernes funktion som en sink for atmosfærisk CO2. Når området i sidste ende er genoprettet til et tørveakkumulerende system, vil der være større kulstofoptag end i det ikke genoprettede system. Projektet kan dermed anses for, at være et climate change adaptation project. Ansøger lægger vægt på, at projektets anlægsarbejder bliver udført på en energieffektiv måde. Ved valg af entreprenør vil der blive lagt vægt på energieffektivitet i forbindelse med udvælgelse af entreprenører med henblik på at mindske udledningen af CO2 i forbindelse med projektets anlægsarbejder. Projektets kommunikation vil i videst mulige omfang foregå digitalt og med fokus på at begrænse forbrug af møder, transport og papir. Det er desuden en fordel, at kommunernes forvaltninger ligger tæt på projektområderne, hvilke begrænser transportbehovet. Page 35 of 117

36 LIFE12 NAT/DK/ B4 EXPECTED CONSTRAINTS AND RISKS RELATED TO THE PROJECT IMPLEMENTATION AND HOW THEY WILL BE DEALT WITH (CONTINGENCY PLANNING) 1) At lodsejerne ikke vil indgå aftaler om rådighedsindskrænkninger mod modtagelse af engangskompensation eller kulanceerstatning. Som forberedelse til dette projekt er der i foråret 2012 udført ejendomsmæssige forundersøgelser i samtlige delprojekter. De ejendomsmæssige forundersøgelser er udført af NaturErhverstyrelsen (NERV), der er den øverste nationale kompetente myndighed for så vidt angår jordfordeling. NERV har meget stor erfaring med gennemførsel af naturgenopretningsprojekter, hvor der er behov for økonomisk kompensation til private lodsejere. I de ejendomsmæssige forundersøgelser, er den enkelte lodsejers holdning til projektet samt behov for kompensation, herunder erstatningsjord blevet afdækket. Undersøgelserne konkluderer, at mulighederne er gode for at opnå aftaler om projektgennemførsel med de berørte lodsejere, der indgår i projektet. Lodsejerne har således i de ejendomsmæssige forundersøgelser tilkendegivet, at de er indforstået med, at projektet mod økonomisk kompensation gennemføres på deres ejendom. Flere af lodsejerne udtrykker ønske om erstatningsjord og behovet for en jordfordeling. NERV har stor erfaring med at opkøbe erstatningsjord og gennemføre jordfordeling. Erfaringsmæssigt tager en sådan proces omkring to år. Lodsejernes erhvervelse af erstatningsjord påfører ikke projektet udgifter udover de omkostninger der er forbundet med ejerskifte (honorar til NERV, tinglysning, udstykning, mm). Dette er beskrevet i nærmere i aktion B1. Udgangspunktet for forhandlingerne med lodsejerne er, at projektdeltagelse er frivillig. I Danmark er der gode traditioner for denne tilgang til gennemførsel af naturgenopretningsprojekter og en overordnet præmis er, at alle behandles ens rent økonomisk. Hvis det viser sig, at en enkelt lodsejer eller nogle få lodsejere efter konkret forhandling ikke vil indgå aftale om projektet, vil ansøger forsøge at tilbyde disse lodsejere andre ordninger og muligheder, der kan gøre det attraktivt at deltage i projektet. Det kan f.eks. være tilbud om ekstra erstatningsareal, bedre beliggenhed af erstatningsareal, fysiske tiltag på deres ejendom (f.eks. etablering af bedre natur f.eks. et vandhul). Uvilje mod et projekt bunder ofte i usikkerhed om projektets konsekvenser. Derfor kan det også blive nødvendigt at uddybe disse nærmere. Såfremt ovenstående forhandlingstaktik ikke viser sig effektiv, vil en sidste mulighed være at foretage ekspropriation. Kommunerne har som myndighed med hjemmel i Naturbeskyttelseslovens 60, stk. 3, ret til at ekspropriere arealer til at realisere Natura-2000 planen. Såfremt det bliver nødvendigt at skride til ekspropriation, vil det kun ske efter forudgående politisk vedtagelse i den berørte kommune. Kommunernes forventning er dog, at man kommer længst med frivillighed, ligesom det også anses for særdeles sandsynligt, at projektet kan gennemføres med frivillighed. På ovenstående grundlag vurderes, at mulighederne for at opnå de fornødne aftaler med lodsejerne er til stede, da indeværende projekt vil gøre det muligt, at tilbyde lodsejerne de erstatningsformer, som de har efterspurgt i de ejendomsmæssige forundersøgelser. 2) Der kan opstå problemer med at opnå de nødvendige myndighedstilladelser Det kan ikke udelukkes, at der i forbindelse med myndighedsbehandlingen kan komme klager fra de klageberettigede. Det vurderes, at dette dog i yderste konsekvens kun vil kunne forsinke projektets gennemførsel. I de fleste anliggende (naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, planloven, VVM) er kommunen myndighed. Det vurderes, at der indenfor gældende praksis uden problemer vil kunne opnås dispensation og godkendelse til de fremlagte projekttiltag. Såfremt de fornødne aftaler er opnået med lodsejerne jf. pkt. 1 viser erfaringen, at myndighedsbehandlingen oftest gennemføres uden problemer. I nogle af delprojekterne skal fredningsmyndigheden også inddrages. Erfaringsmæssigt skal denne proces startes i god tid forud for de planlagte anlægsarbejder. Såfremt det på trods af ovenstående viser sig, at der klages over myndighedsafgørelsen, vil det kunne ske på to niveauer. Page 36 of 117

37 LIFE12 NAT/DK/ B4 i) En klage kan omhandle rent tekniske forhold i projektet, f.eks. i relation til projekterede ændringer eller i forhold til indgreb i bestemte naturtyper. Erfaringen fra andre projekter er, at der som regel vil være tale om lokale forhold og ikke om projektet i sin helhed. Klagemål om lokale forhold kan som regel løses ved mindre tilpasninger af projektet, uden helheden med projektet går tabt. Der kan oftest findes en løsning således, at sagen ikke skal afgøres i klagenævnet. ii) En klage kan omhandle de økonomiske forhold for projektet. Dette vil imidlertid ikke kunne bremse projektet, idet kommunerne og staten som offentlig bygherre kan gennemføre projekter og efterfølgende få de økonomiske forhold afklaret ved taksationsmyndigheden. Guldborgsund Kommunens eller en dansk naturfonds erhvervelse af arealer, skal godkendes af Jordbrugskommissionen for Region Sjælland. Da arealerne i Horreby Lyng erhverves til naturformål vil det falde ind under landbrugslovens bestemmelser for erhvervelse til ikke-landbrugsmæssige formål. Derfor vurderes der ikke at være problemer forbundet med erhvervelsen. 3) Der kan opstå tekniske problemer ved projektets gennemførsel. I ethvert anlægsarbejde kan der opstå tekniske problemer. Indeværende projekt er dog forholdsvis enkelt at gennemføre, men dog temmelig arbejdskrævende. Anlægsarbejdet vil først og fremmest blive beskrevet grundigt i detailprojektet, der udarbejdes i aktion A2. Dette vil blive ledsaget af et udbudsmateriale, som entreprenøren giver tilbud efter. Samlet set vil denne proces give det bedst mulige grundlag, for den fysiske udførsel af projektet. Herefter vil anlægsarbejdet blive planlagt i nært samarbejde med den entreprenør, der vælges til arbejdet. Det er desuden vigtigt, at bygherre nøje følge anlægsarbejdet og medvirker til at foretage løbende justeringer, hvis det vurderes nødvendigt. Der er således afsat ressourcer i aktion C4 til, at bygherre kan deltage i tilsynet med anlægsopgaven samt afsat ressourcer til rådgivning ved løsning af opgaven. Det vurderes, at konsekvenserne af tekniske problemer i værste fald er, at projektets gennemførsel forsinkes med nogle uger og at anlægsarbejderne bliver dyrere. For at imødekomme sidstnævnte indlægges der altid i anlægsbudgetterne en post til uforudsete udgifter. 4) Manglende lokal opbakning I en kommune kan der let opstå konflikt i forhold til anvendelse af økonomiske midler til natur formål kontra andre formål. For at imødegå denne konflikt er der i dette projekt indbygget formidlingsaktiviteter, der skal forklare den brede offentlighed om projektet og behovene for naturbeskyttelse og udbygning af naturgrundlaget. På længere sigt vil publikumsfaciliteter (jf. E aktioner) medvirke til at formidle disse budskaber. Ansøger lægger stor vægt på, at sikre opbakning blandt lokale interessenter til projektet. Eksempelvis kan det nævnes, at der i Horreby Lyng delprojekt har været afholdt adskillige offentlige møder i 2011 og 2012 med henblik på at informere bredt om projektet. Ansøger har tillige fra tidligere projekter erfaring med, hvorledes offentligheden skal inddrages i projektet for at opnå den lokale opbakning, der kan medvirke til at sikre projektets succes. I den forbindelse tages følgende i anvendelse, i det der gøres opmærksom på, at der også er andre aktion end E-aktioner, hvor offentligheden inddrages: - Direkte information via hjemmeside og trykte medier: annoncer om projektet i forbindelse med myndighedsbehandling (høringer, afgørelser, dispensationer) og indbydelser til møder samt guidede ture. Dette sker som led i aktion A3, B1 og E4. - Direkte information via møder med offentligheden. Det drejer sig om offentligt møde samt guidede ture (aktion E4). - Følgegruppe til projektet jf. aktion E4. Følgegruppemøderne involverer typisk lodsejere, men også personer eller organisationer, der har en direkte interesse i området. Det kan f.eks. være Danmarks Naturfredningsforening eller den lokale jagtforening. - Møder med lodsejere i projektet i aktion B1. Hver enkelt lodsejer skal sandsynligvis besøges flere gange, inden der foreligger en aftale om projektdeltagelse. - Det er normal praksis ved afslutning af anlægsarbejderne, at få en erklæring fra de berørte lodsejere om, at de er tilfredse med og godkender anlægsarbejdet. Det vil ske i aktion C5. På baggrund af ovenstående finder ansøger, at der sker en tilpas afvejning mellem at sikre offentlighedens inddragelse i projektet, sikre de private lodsejeres interesser samt sikre indfrielse af Page 37 of 117

38 LIFE12 NAT/DK/ B4 projektets N-2000 mål. 5) Manglende økonomisk formåen blandt beneficiaries Parterne i indeværende projekt har sikret sig det økonomiske mandat til projektet forud for denne ansøgning. Det omfatter bl.a. en kommunal afvejning af økonomiske midler til forskellige formål. Denne afvejning er foretaget politisk og økonomiske midler er afsat til projektet. Desuden er der i den økonomiske aftale 2012 mellem den danske regering og Kommunernes Landsforening afsat midler til medfinansiering af LIFE projekter. For indeværende ansøgningsrunde vil disse midler blandt andet være reserveret til genopretning af våde naturtyper. Det forventes således, at indeværende projekt, såfremt der opnås medfinansiering fra LIFE, får del i denne statslige pulje. Det vurderes derfor, at det økonomiske grundlag for projektet er til stede for så vidt angår nationale midler og at denne del af finansieringen ikke udgør en hindring for projektets gennemførsel. Generelle bemærkninger For at undgå, at ovenstående risici kan medføre forsinkelse i den endelige afslutning af projektet, er der i tidsplanen indlagt en bufferperiode på ca. 9 måneder i forhold til varetagelse af projektets opgaver. Page 38 of 117

39 LIFE12 NAT/DK/ B5 CONTINUATION / VALORISATION OF THE PROJECT RESULTS AFTER THE END OF THE PROJECT Which actions will have to be carried out or continued after the end of the project? I projektet vil der være behov for følgende: i) At vedligeholde græsningsfaciliteterne i dele af delprojekt 2 (Store Åmose). Dette vil ske ved den lodsejer, der ejer arealer. Arealerne skal plejes ved afgræsning som led i en MVJ aftale. Denne aftale er dog ikke til hinder for, at indeværende projekts aktiviteter kan gennemføres. ii) At foretage opfølgende rydninger af genvækst efter behov og dermed supplere indsatsen i aktion C1. Der gennemføres dog også parallelt hydrologitiltag (aktion C2), hvilket forventes at reducere eller helt overflødiggøre behovet for genrydning. Forbedring af de hydrologiske forhold anses således som helt afgørende for, at kunne forhindre massiv genvækst af vedplanter jf. erfaringer fra RERABOG LIFE højmose projektet i Danmark. iii) At vedligeholde publikumsfaciliteterne (stier, informationstavler, udstillingsbygning, P-plads) etableret som led i aktion E3. Det er GK, der vil stå for denne fortsatte drift af disse anlæg. How will this be achieved, what resources will be necessary to carry out these actions? Kommunerne vil sikre forvaltningen af Natura 2000 værdierne indenfor projektområderne og de naturtyper (særligt aktiv højmose (7110*)), der er mål for indeværende projekt. Den fremadrettede pleje vil blive sikret ved: i ) at udarbejde forvaltningsplaner (jf. aktion A4) som bliver gjort retlig operationelle ved at udgøre en del af Natura 2000 handleplanerne for 2. planperiode, ii) at der på private arealer vil der i aftale om projektdeltagelse fremgå, at kommunerne har plejeret over arealerne, såfremt den private lodsejer måtte ophøre hermed (jf. aktion B1 - pkt. 5). Derudover vil den fremadrettede forvaltning af områderne blive sikret ved at offentliggøre publikationer om projektet (aktion E1, E3) samt ved at udbrede kendskabet til projektet ved den afsluttende workshop (aktion E5) og ved involvering af offentligheden (aktion E4). De nødvendige forvaltningstiltag vil blive finansieret af projektets partnere ved prioritering på de årlige budgetter fra 2019 og frem. Protection status under national/local law of sites/species/habitats targeted (if relevant) Indeværende delprojekter underbygger de målsætninger og prioriteringer, der er i N-2000 planerne om indsatsen i 1. planperiode samt i forhold til de overordnede sigtelinjer. Indsatsen beskrevet i N-2000 planerne er bindende, herunder at der skal arbejdes for, at naturtypen aktiv højmose 7110* får gunstig bevaringsstatus. Næsten hele delprojekt 1 er fredet (1981) og en stor del af projektområdet i delprojekt 2 (Sandlyng Mose) er ligeledes fredet (1993). Kommunen er fredningsmyndighed for så vidt angår forvaltning af områderne, hvilket også sikrer den fremadrettede drift af området. Samlet set er ca. 360 ha af projektområderne allerede beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, svarende til 87 % af det samlede projektområde. Dette vil også være tilfældet efter projekts ophør. Den resterende del af projektområderne (ca. 50 ha) vil blive ekstensiveret og med tiden vil størstedelen af disse områder formentlig udvikle sig til naturtyper, der også vil være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Denne udvikling vil formentlig gå i retning af skovbevoksede moser, der omgiver de egentlige højmoseflader. Page 39 of 117

40 LIFE12 NAT/DK/ B5 Det samlede projektområde pålægges tinglyst deklaration om, at området i al fremtid skal henligge som natur jf. aktion B1. Dermed opnår området højeste danske retlige beskyttelse som naturområde. How, where and by whom will the equipment acquired be used after the end of the project? Udstyr (Laptop, vandstandsmålere, GPS) vil blive opretholdt hos støttemodtager og dennes partnere. To what extent will the results and lessons of the project be actively disseminated after the end of the project to those persons and/or organisations that could best make use of them (please identify these persons/organisations)? Naturforvaltningsmedarbejderne, der indgår i indeværende projekt, samt naturforvaltningsmedarbejdere i andre enheder - både nationalt og på EU niveau - er målgruppe for de formidlingsaktiviteter og naturforvaltningsaktiviteter, der iværksættes (f.eks. aktion E5). Hjemmesiden (aktion E1), lægmandsrapporten (aktion E2) og dokumentarfilm (aktion E3) vil også udgøre en del af grundlaget for at udbrede kendskabet til projektets resultater. Page 40 of 117

41 LIFE12 NAT/DK/ TECHNICAL APPLICATION FORMS Part C detailed technical description of the proposed actions Page 41 of 117

42 LIFE12 NAT/DK/ C0 LIST OF ALL PROPOSED ACTIONS A. Preparatory actions, elaboration of management plans and/or of action plans A1 A2 A3 A4 Biologisk dokumentation, inkl. udbudsrunder Teknisk dokumentation, inkl. udbudsrunder Godkendelse af projektet efter gældende lovgivning Forvaltningsplaner B. Purchase/lease of land and/or compensation payments for use rights B1 Lodsejerkompensation C. Concrete conservation actions C1 C2 C3 C4 Rydninger af uønsket vegetation Hydrologiske forbedringer Podning med tørvemosser Tilsyn og aflevering D. Monitoring of the impact of the project actions (obligatory only if there are concrete conservation actions) D1 Overvågning D2 Socio-economic monitoring E. Public awareness and dissemination of results (obligatory) E1 E2 E3 E4 E5 Hjemmeside Lægmandsrapport Publikumsfaciliteter Involvering af offentligheden Workshops F. Overall project operation and monitoring of the project progress F1 F2 F3 F4 Guldborgsund Kommunes projektstyring Revision (audit) After LIFE Conservation Plan Networking Page 42 of 117

43 LIFE12 NAT/DK/ C1a DETAILS OF PROPOSED ACTIONS A. Preparatory actions, elaboration of management plans and/or of action plans ACTION A.1: Biologisk dokumentation, inkl. udbudsrunder Description (what, how, where and when): Der skal tilvejebringes et solidt biologisk vidensgrundlag for den endelige planlægning og gennemførsel af de ønskede forvaltningstiltag. Vidensgrundlaget skal sammenstilles og danne det bedst mulige grundlag for at designe delprojekterne i forhold til følgende aktiviteter: - rydning af træopvækst samt eventuelt nødvendig efterbehandling, - tilvejebringelse af gode hydrologiske forhold, der understøtter udvikling mod gunstig bevaringsstatus af aktiv højmose (7110*), - vurdering af behov og muligheder for podning med tørvemosser, - vurdering af behov for forvaltningstiltag rettet mod Stor Kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis). Stor kærguldsmed blev første gang opdaget i Horreby Lyng i Arten er vanskelig at finde, og den er i forbindelse med NOVANA overvågning i 2004 kun kendt fra seks lokaliteter, som er beliggende henholdsvis i Nordsjælland (4) og på Falster (2). Arten har tidligere været mere udbredt i Danmark, og artens tilbagegang skyldes at den er tilknyttet næringsfattige miljøer, og har behov for solbeskinnede brinker. Arten forekommer på direktivets bilag II og er derfor en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet Horreby Lyng. Bevaringsstatus angives som ugunstig i Natura 2000-planen pga for små og fragmenterede levesteder. Projektet vil kortlægge artens udbredelse i projektområdet og undersøge dens betingelser for yngel. På den baggrund vil der blive udarbejdet forvaltningstiltag, som både tilgodeser stor kærguldsmed, men også fremmer udviklingen af aktiv højmose (7110*). Denne viden vil indgå i detailprojekteringen for tiltagene i delprojekt 1 Horreby Lyng. Den biologiske dokumentation skal tilvejebringes i begge delprojekter. Opgaverne udbydes til ekstern rådgiver, der skal udføre opgaven i begge delprojekter. Reasons why this action is necessary: En præmis for projektets succes er, at der er god dokumentation for udførsel og effekt af de planlagte tiltag. Aktionen gennemføres for at tilvejebringe et solidt beslutningsgrundlag for valg af metoder og tiltag ved gennemførsel af projektet. Derved kan anlægsopgaven planlægges bedst muligt med henblik på sikring af Natura-2000 målene med projektet. Med aktionen forventes det, ved en øgning af arealet med aktiv højmose (7110*), at sikre bedre levevilkår for stor kærguldsmed i Horreby Lyng. Arten er del af udpegningsgrundlaget for dette N-2000 område og er således anført på Habitatdirektivets bilag II. Aktionen iværksættes for at imødegå trussel 1-4. Beneficiary responsible for implementation: GK Responsibilities in case several beneficiaries are implicated: Expected results (quantitative information when possible): Et udbudsmateriale Page 43 of 117

44 LIFE12 NAT/DK/ C1a En samarbejdskontrakt 2 biologiske rapporter En bæredygtig bestand af stor kærguldsmed. How was the cost of the action estimated?: Omkostningerne til aktionen er vurderet på grundlag af erfaringer fra udførsel af lignende undersøgelser i andre projekter. Nedenfor er anført størrelsen af de forskellige omkostningskategorier i aktionen Lønomkostninger: 3060 euro Rådgivningsydelser: euro Page 44 of 117

45 LIFE12 NAT/DK/ C1a A. Preparatory actions, elaboration of management plans and/or of action plans ACTION A.2: Teknisk dokumentation, inkl. udbudsrunder Description (what, how, where and when): Detailprojektering og udbudsmateriale for entreprenør danner grundlaget for selve anlægsarbejderne (rydninger, hydrologi, rekreative faciliteter). Detailprojektet baseres på den biologiske og fra det tekniske grundlag, der allerede findes om de enkelte delprojekter, herunder særligt om muligheden for hævet vandstand. Der foreligger således allerede tekniske forundersøgelser for begge delprojekter fra henholdsvis 2006 (delprojekt 2) og 2012 (delprojekt 1). De foreliggende tekniske forundersøgelser har imidlertid ikke en detaljeringsgrad, der kan anvendes til planlægning af anlægsarbejdet. Derfor skal detailprojektering mm. gennemføres. Den tekniske beskrivelse skal også virke som udbuds- og arbejdsdokument for entreprenør og dokumentet skal indeholde følgende arbejdsbeskrivelser: - rydning, herunder krav til arbejdsmetoder, - tiltag for forbedret hydrologi, herunder afværgeforanstaltninger og omlægning af vandløb, - etablering af rekreative faciliteter. Aktionen vil også indeholde aktiviteter, der knytter sig til selve anlægsarbejdet og tilsynet. Det medfører udarbejdelse af særlig arbejdsbeskrivelse, særlige betingelser og tilbudsliste. Der er behov for teknisk dokumentation i begge delprojekter. Aktionen vil blive gennemført på forskellige tidspunkter i de to delprojekter. Det skyldes, at det ikke præcis kan forudsiges, hvornår lodsejeraftalerne er på plads i hvert enkelt delprojekt jf. aktion B1. Disse aftaler bør være tæt på en afslutning, før end aktionen iværksættes. I tidsplanlægningen af aktionen er der taget højde for denne usikkerhed. Det er vigtigt, at anlægsarbejderne udføres i den rigtige rækkefølge. Rydninger bør således udføres før, de øvrige arbejder iværksættes. Udbud vil derfor i de relevante delprojekter blive foretaget først for rydningerne, eftersom de kan tage lang tid at gennemføre. Når denne del af opgaven er udført, udbydes de øvrige opgaver med hydrologi og rekreative faciliteter. Der kan således være forskellige entreprenører for de forskellige dele af opgaven. Reasons why this action is necessary: Den tekniske dokumentation er nødvendig for at sikre, at de fysiske ændringer og tiltag gennemføres korrekt og i overensstemmelse med projektets målsætning. Aktionen knytter sig specifikt til konkrete anlægsarbejder, der er beskrevet i aktion C1, C2, C3 og C4. Udbudsmaterialet er grundlag for at indhente bud på anlægsentreprisen fra entreprenør. Den rådgiver, som udarbejder detailprojektet og udbudsmaterialet for entreprenør, bistår bygherren ved udvælgelse af entreprenør. Rådgiveren vil tillige bistå bygherren ved selve anlægsarbejdet jf. aktion C5. Aktionen iværksættes for at imødegå trussel 1-4. Beneficiary responsible for implementation: GK Responsibilities in case several beneficiaries are implicated: Page 45 of 117

46 LIFE12 NAT/DK/ C1a Expected results (quantitative information when possible): - to udbudsdokumenter (offentligt udbud) til rådgiver for detailprojektering, der sikrer korrekt prissætning, - tilbud fra rådgivere på udarbejdelse af detailprojekt/tilsyn med tilhørende udbudsmateriale, - to detailprojekter (teknisk rapport) med udbudsmateriale (anlæg) fra rådgivere, - to offentlige udbud af anlægsopgaver til entreprenør, - tilbud fra entreprenører på anlægsarbejder, - indtil to kontrakter med entreprenører for rydningsopgaven (samme entreprenør kan eventuelt udføre opgaver i flere delprojekter) - indtil to kontrakter med entreprenører for øvrige anlægsopgaver (samme entreprenør kan eventuelt udføre opgaver i flere delprojekter) - kortlægning af arkæologiske interesser. How was the cost of the action estimated?: Omkostningerne til aktionen er vurderet på grundlag af erfaringer fra udførsel af lignende undersøgelser i andre projekter. Nedenfor er anført størrelsen af de forskellige omkostningskategorier i aktionen: Personaleomkostninger: euro Teknisk bistand: euro Page 46 of 117

47 LIFE12 NAT/DK/ C1a A. Preparatory actions, elaboration of management plans and/or of action plans ACTION A.3: Godkendelse af projektet efter gældende lovgivning Description (what, how, where and when): Inden realisering af delprojekterne skal der ske myndighedsbehandling og anlægsarbejderne kan først sættes i værk, når de nødvendige dispensationer og tilladelser er opnået. Den projektansvarlige for hvert delprojekt vil udarbejde de relevante ansøgninger, der skal indeholde den nødvendige biologiske og tekniske dokumentation (jf. aktion A1 og A2). Det er vigtigt at understrege, at der som led i indeværende projekt under ingen omstændigheder indgår personaleressourcer til selve myndighedsbehandlingen, der i de fleste tilfælde også varetages af kommunerne. Naturbeskyttelsesloven: Ændring af den aktuelle tilstand af naturområder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 kræver dispensation jf. lovens 65. I indeværende projekt skal der foreligge dispensation til rydninger på naturarealer, hvis rydningerne ikke er del af den nuværende drift. Sidstnævnte vil typisk være tilfældet i højmoserne. Desuden vil vandstandshævninger også kræve dispensation. Myndighedsbehandling efter Naturbeskyttelsesloven skal ske i begge delprojekter. Vandløbsloven: Ændring af de nuværende afvandingsforhold (blokering af dræn og grøfter, nedlæggelse af pumpestationer, flytning af vandløb mm) med henblik på etablering af højere grundvandsstand kræver godkendelse efter Vandløbsloven. Der er tale om en reguleringssag. Kommunen er myndighed. Eftersom delprojekterne omfatter hydrologitiltag, skal begge delprojekter behandles efter Vandløbsloven. Planloven: Som led i realisering af delprojekterne skal der udføres en VVM-screening, bl.a. fordi der planlægges for etablering af et vandprojekt (Bekendtgørelse nr af 6. december 2006: Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning ). Kommunerne er myndighed for så vidt angår de arealer (private arealer), der indgår i indeværende projekt. Der skal som led i VVM screeningen tilvejebringes konsekvensvurdering i forhold til relevante arter og naturtyper. VVM-screeningen skal dokumentere, at projektet udformes, så det sikrer og forbedrer udpegningsgrundlaget for arter og naturtyper indenfor habitatområdet. Det forventes, at resultatet af VVM-screeningerne vil være, at delprojekterne ikke kræver VVM redegørelse. I forbindelse med etablering af p-pladser, udstillingsbygning mv. skal der gives en dispensation iht. planloven. Kommunen er myndighed på dette. Byggeloven: Ved opførelse af udstillingsbygning kræves en godkendelse iht Byggeloven. Kommunen er myndighed på dette. Landbrugsloven: I forbindelse med at private lodsejere tilbydes erstatningsjord og ved direkte erhvervelse er der behov for godkendelse efter Landbrugsloven. Loven administreres af Jordbrugskommissionen. Fredningsbestemmelser: Dele af projektområderne (Sandlyng og Horreby Lyng, men ikke Verup Mose) er underlagt fredningsbestemmelser jf. FORM B2A. Med afsæt i de gældende fredningsbestemmelser vurderes det, at der vil være behov for dispensation fra fredningsbestemmelserne til de projekterede ændringer i samtlige delprojekter. Dispensationen skal opnås fra de regionale fredningsnævn under domstolene. Århus Konventionen: Offentligheden vil blive inddraget (bekendtgørelse nr. 836 af 4. september 2000 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter) i delprojekterne ved afholdelse af et offentligt møde herom jf. aktion E4. Møderne afholdes, når delprojekterne er teknisk afklaret således, at der foreligger et godt informationsgrundlag. Ovenstående myndighedsarbejde iværksættes i god tid, inden delprojekterne skal realiseres. Det betyder i de fleste tilfælde, at processen skal iværksættes 1 år før anlægsarbejderne påbegyndes. Samlet set skal myndighedsarbejdet være tilendebragt i sommeren Reasons why this action is necessary: Det er nødvendigt at opnå tilladelser og dispensationer fra gældende lovgivning før delprojekternes gennemførsel. Page 47 of 117

48 LIFE12 NAT/DK/ C1a Aktionen iværksættes for at imødegå trussel 1-4 Beneficiary responsible for implementation: GK Responsibilities in case several beneficiaries are implicated: Expected results (quantitative information when possible): Nødvendige tilladelser, godkendelser og dispensationer til indeværende projekt fra de relevante myndigheder i henhold til gældende dansk lovgivning How was the cost of the action estimated?: Udgifter til denne aktion er alene løndugifter til udarbejdelse af ansøgninger samt udarbejdelse af materiale til de relevante myndigheder. Udgifter til selve myndighedsarbejdet er ikke del af budgettet. Personnel: Page 48 of 117

49 LIFE12 NAT/DK/ C1a A. Preparatory actions, elaboration of management plans and/or of action plans ACTION A.4: Forvaltningsplaner Description (what, how, where and when): Der udarbejdes en forvaltningsplan for hvert af projektområderne i delprojekterne. Forvaltningsplanen skal have fokus på udførsel af den nødvendige pleje for at sikre successionen frem mod aktiv højmose (7110*). Planen får et tidsperspektiv på 10 år og planen skal virke som vejledning for lodsejere, forpagtere m.m. for optimal drift af projektområderne i forhold til at opnå gunstig bevaringsstatus af udpegningsgrundlaget, herunder særlig de naturtyper der er fokus på i indeværende projekt. Ansøger er opmærksom på, at planen skal være lovmæssig operationel jf. guidelines for applicants Derfor vil den indgå som bilag til N-2000 handleplanen for de respektive N-2000 områder, når handleplanen skal revideres for anden planperiode Der skal gennemføres udbud af opgaven, kontrakter og kvalitetssikring. Rådgiver vil levere selve forvaltningsplanen. Reasons why this action is necessary: Der skal sikres målrettet pleje, der fremmer successionen mod de naturtyper, der er fokus på i indeværende projektet, herunder særligt aktiv højmose (7110*). Forvaltningsplanen vil være et værktøj for arealforvalterne. Ansøger finder, det er vigtigt, at forvaltningsplanen bliver et vejledningsværktøj overfor de private lodsejere, der er i projektområder også efter projektets realisering. Aktionen iværksættes for at imødegå trussel 1-4. Beneficiary responsible for implementation: GK Responsibilities in case several beneficiaries are implicated: Expected results (quantitative information when possible): Der udarbejdes 2 selvstændige forvaltningsplaner. En for delprojekt 1 i Horreby Lyng og en for delprojekt 2 i Store Åmose. How was the cost of the action estimated?: Omkostningerne til aktionen er vurderet på grundlag af erfaringer fra udførsel af lignende undersøgelser i andre projekter. Nedenfor er anført størrelsen af de forskellige omkostningskategorier i aktionen: Personaleomkostninger: euro Forvaltningsplaner: euro Page 49 of 117

50 LIFE12 NAT/DK/ C1b B. Purchase/lease of land and/or compensation payments for use rights ACTION B.1: Lodsejerkompensation Description (what, how, where and when): De to delprojektområder ejes langt overvejende af private lodsejere, som skal have udbetalt økonomisk kompensation for projektdeltagelse. Derudover findes mindre stats og kommunalt ejede arealer i Horreby Lyng (delprojekt 1). Disse skal ikke kompenseres. Ejendomsstrukturen er vist i MAP B1. Ejendomsmæssige forundersøgelser: I hvert delprojekt har den relevante beneficiary afdækket lodsejernes holdning til projektet. Som forberedelse til indeværende ansøgning er der således udført ejendomsmæssige forundersøgelser i foråret Undersøgelserne er bl.a. udført i samarbejde med NaturErhvervsstyrelsen Miljøkontor (NERV), der har solid erfaring med vurdering af arealer til naturgenopretningsformål jf. FORM A8. Styrelsen er den øverste kompetente myndighed i Danmark for så vidt angår jordfordeling og handel med landbrugsjord. De ejendomsmæssige forundersøgelser har kortlagt de enkelte lodsejeres behov for kompensation og erstatningsjord. Dette danner baggrund for opstilling af kompensationsbehovet i hvert enkelt delprojekt. De ejendomsmæssige forundersøgelser har kortlagt, at hovedparten af lodsejerne ønsker at beholde deres nuværende arealer, hvilket ligger til grund for vurdering af kompensationsbehovet. En enkelt lodsejer (95 ha) i delprojekt 1 ønsker dog at sælge, hvilket er den eneste farbare vej for at kompensere denne lodsejer og sikre projektets succes. På grundlag af de ejendomsmæssige forundersøgelser vurderer ansøger, at der er gode muligheder for at gennemføre delprojekterne på grundlag af frivillige aftaler med de involverede lodsejere. I delprojekt Horreby Lyng vil kommunen erhverve arealer til opførelse af udstillingsbygning samt etablering af en ny p-plads. Den største lodsejer i Horreby Lyng ønsker at sælge ca. 95 ha højmose. Som en del af projektet vil dette blive købt enten af kommunen eller en af de større danske naturfonde. Ca. 11,5 ha af projektet (11 ha i delprojekt 1 og 0,5 ha i delprojekt 2) er beliggende uden for Natura områderne jf. form B2a. Ansøger er opmærksom på, at det kan være problematisk at inddrage arealer udenfor et habitatområde i et Life+ Nature projekt, men såfremt naboarealerne ikke inddrages i projektet, kan der ikke skabes de nødvendige hydrologiske forhold og hindre en fortsat tilledning af næringsrigt drænvand, der er en forudsætning for at genskabe den aktive højmose (7110*) indenfor habitatområderne. Kompensationsberegning: I delprojekt 1 og 2 vil der være behov for at udbetale kompensation til private lodsejere i forbindelse med deres deltagelse i projektet og heraf følgende rådighedsindskrænkninger på deres arealer. Lodsejerne tilbydes kompensation enten i form af engangskompensation eller i form af kulanceerstatning (ex-gratia). I Danmark er det nødvendigt at kompensere private lodsejere økonomisk for de rådighedsindskrænkninger projektet permanent pålægger den enkeltes ejendom. Rådighedsindskrænkningerne betyder, at arealerne mister værdi. Værditabet er kortlagt i de ejendomsmæssige forundersøgelser. Kompensationsværktøjet har tidligere været anvendt med succes i danske LIFE projekter (f.eks. LIFE04/NAT/DK/000022, LIFE2002NAT/DK/8588), således at de langsigtede LIFE mål har været mulige at opnå. Engangskompensation bruges oftest på omdriftsjord, eller arealer der udnyttes landbrugsmæssigt. Engangskompensationens størrelse er et udtryk for forskellen i arealets værdi før og efter projektets gennemførsel. Der er således tale om en individuel vurdering fra areal til areal, hvorfor engangskompensation også varierer mellem de forskellige delprojekter. Vurderingen baseres på jordbundens bonitet, arronderingsog afvandingsforholdene samt de foregående års afgrødetyper. Kulanceerstatning bruges oftest på naturarealer (f.eks. sumpskove, moser) der f.eks. drives ekstensivt med afgræsning eller høslæt eller ligger hen uden landbrugsmæssig udnyttelse. Kulanceerstatning (ex gratia) gives for at tåle ændrede afvandingsforhold, for ulemper forbundet med afgræsning af fugtigere arealer, eller for ændrede jagtmuligheder og begrænsede muligheder for træhugst m.m. fremover. Kulanceerstatningen er betydeligt mindre pr. ha end engangskompensation. En enkelt lodsejer i delprojekt 1 ønsker at sælge sit areal på 95 ha. Det er den måde lodsejeren ønsker at blive kompenseret på. NERV har vurderet størrelsen af kompensation på de forskellige arealtyper jf. Form A8-2. Det er disse Page 50 of 117

51 LIFE12 NAT/DK/ C1b markedspriser der ligger til grund for beregningen af kompensation i indeværende projekt jf. Form F5. Kompensationen udbetales engang for alle og de tilknyttede aftaler om rådighedsindskrænkninger er permanente. I Horreby Lyng (delprojekt 1) er udgifter til engangskompensation og ex-gratia kompensation på henholdsvis /ha og /ha. I Store Åmose (delprojekt 2) er de tilsvarende udgifter /ha og /ha. Beløbene er fastsat på baggrund af de konkrete ejendomsmæssige forundersøgelser. De fastsatte enhedspriser tager afsæt i de faktiske forhold på de arealer, der indgår i projekterne. I delprojekt 1 er der således flere intensive omdriftsarealer end i delprojekt 2, hvorfor den arealspecifikke udgift til engangskompensation bliver højere i delprojekt 1 end i delprojekt 2. Delprojekt 2 rummer derimod flere ekstensivt drevne landbrugsarealer end delprojekt 1. Forskellen i størrelsen af den arealspecifikke ex gratia kompensation mellem de to projektområder henføres til den nytte og gavn lodsejerne i øjeblikket har af arealerne i forhold til fx jagt og træhugst sammenholdt med mulighederne herfor efter projekts gennemførsel. Her viser de ejendomsmæssige undersøgelser et større tab i delprojekt 2 end i delprojekt 1. Erstatningsjord (compensation land) De ejendomsmæssige undersøgelser har kortlagt behovene for erstatningsjord. Det viser sig, at dette behov kun er i delprojekt 1. Som følge af LIFE projektets aktiviteter, kan den nuværende landbrugsmæssige drift eller anden udnyttelse af projektarealerne ikke fortsætte i fremtiden. Imidlertid ønsker flere lodsejere at fortsætte deres nuværende arealanvendelse. Det medfører, at der må stilles andre arealer til rådighed som erstatning for de arealer, der indgår i LIFE projektet. Disse andre arealer betegnes erstatningsjord (compensation land). Udgifterne til erhvervelse af erstatningsjord afholdes af de lodsejere, der ønsker erstatningsjord. Lodsejerne anvender typisk den kompensation, de får for deltagelse i projektet hertil. LIFE projektet skal således ikke afholde udgifter til erhvervelse af erstatningsjord udover de tilknyttede sagsomkostninger. En lignende model anvendes i øjeblikket i LIFE projektet i Sølsted Mose (LIFE10/NAT /DK/000099), hvor flere lodsejere ligeledes skal have økonomisk kompensation og mulighed for at købe erstatningsjord. Projektet LIFE08 NAT/DK/ har for nyligt anvendt metoden for at sikre projektets succes. Indeværende projekt ønsker at anvende NERV til at tilvejebringe erstatningsjord. Som hovedregel erhverver NERV ikke erstatningsjorden, men fungerer som katalysator for jordbytte. NERV er en uafhængig national styrelse og er ikke partner i projektet. NERV anvendes således som ekstern konsulent til løsning af denne specifikke opgave. NERV har på lignende måde bidraget til tilvejebringelse af erstatningsjord i LIFE projekterne nævnt ovenfor. Deklaration til naturbevaringsformål Der vil blive tinglyst en deklaration på arealerne om, at arealerne stedse vil finde anvendelse i overensstemmelse med Habitatdirektivets bestemmelser. En sådan deklaration om naturbevaringsformål er den højeste retlige danske beskyttelse af de ønskede rådighedsindskrænkninger på arealerne. Disse rådighedsindskrænkninger fremgår af pkt. 5 nedenfor. Betingelserne for at betale kompensation (one-off and ex gratia compensation) i dette LIFE+ Nature projekt anses som opfyldt, da der for hver af de 11 betingelser i vejledningen til LIFE+ Nature and Biodiversity, Guidelines for applicants 2012, pkt. 2.2.b, side kan oplyses følgende: se Annex 1. Reasons why this action is necessary: Afholdelse af udgifter til kulanceerstatning (ex gratia), engangskompensation og erhvervelse er nødvendig for at kunne gennemføre de tiltag, som kan forebygge de trusler, der er identificeret i dette projekt. Aktionen iværksættes for at imødegå trussel 1-4. Beneficiary responsible for implementation: GK Page 51 of 117

52 LIFE12 NAT/DK/ C1b Responsibilities in case several beneficiaries are implicated: Expected results (quantitative information when possible): I projektets to delprojekter kompenseres private lodsejere med engangskompensation (one-off compensation eller køb) eller kulanceerstatning (ex gratia compensation) svarende til i alt 410 ha. Erstatningen fordeler sig som følger på de to delprojekter: Delprojekt 1, Horreby Lyng (DK006X239): 188 ha med 38 lodsejere (heraf 2 offentlige lodsejere, der ikke skal have kompensation) Delprojekt 2, Store Åmose (DK005X226): 222 ha med 14 lodsejere. Engangskompensation udbetales for arealer der drives landbrugsmæssigt (omdrift, enge, vedvarende græs mm.), mens kulanceerstatning ydes for naturareal, hvor projektet medfører ændringer i muligheden for f.eks. jagt eller træhugst. Der udbetales ikke kompensation, hvor projektarealerne er i offentligt eje (stat eller kommune). De ejendomsmæssige forundersøgelser danner grundlaget for udbetaling af kompensation. Fordelingen af de forskellige kompensationsformer fremgår af MAP B1 og projektet vil således medføre følgende kompensationsbehov: Kulanceerstatning (ex-gratia compensation): 52 ha i delprojekt 1 og 120 ha i delprojekt 2. Engangskompensation (one-off compensation): 40 ha i delprojekt 1 og 102 ha i delprojekt 2. Erhvervelse: 95 ha samt ca. 0,15 ha til formidlingsaktiviteter i delprojekt 1. Samlet set skal der udbetales kompensation til 36 lodsejere i Horreby Lyng (delprojekt 1) og til 14 lodsejere i Åmosen (delprojekt 2). Efter projekternes gennemførsel er de kompenserede arealer stadigvæk i privat eje, men med ovenstående tinglyste servitutter om rådighedsindskrænkninger. Erhvervede arealer er dog i kommunalt eje. Der opnås skiftligt kontrakt med de private lodsejere om projektdeltagelse mod kompensation. How was the cost of the action estimated?: Omkostningerne til aktionen er baseret på de vurderinger, der er udført af værditab på arealerne som følge af projektets gennemførsel jf. de ejendomsmæssige forundersøgelser udført af NERV. Nedenfor er anført størrelsen af de forskellige omkostningskategorier i aktionen: Personaleomkostninger til lodsejerforhandlinger: euro. Kompensation på samlet set 410 ha: Erhvervelse i delprojekt 1 svarende til ca euro. Sker ikke i delprojekt 2. Kulance-erstatning (Ex gratia): euro i delprojekt 1 og euro i delprojekt 2 svarende til i alt ca euro. Engangskompensation: euro i delprojekt 1 og euro i delprojekt 2 svarende til ialt ca euro. Udgifter forbundet med tilvejebringelse af erstatningsarealer (landinspektør, procestab, tinglysning mm.): euro. Udgifterne fordelt på de enkelte delprojekter fremgår af den financielle Form F5. Page 52 of 117

53 LIFE12 NAT/DK/ C1b I delprojekt 1 og delprojekt 2 er associated charges henholdsvis og 200. Denne forskel skyldes, at der i delprojekt 1 er udgifter til tilvejebringelse af erstatningsjord, hvilket ikke er tilfældet i delprojekt 2. Disse udgifter omfatter udgifter til jordfordeling, procestab og tinglysningsomkostninger. Det er således kun i delprojekt 1 (Horreby Lyng) at der vil være udgifter forbundet med tilvejebringelse af erstatningsjord (compensation land). Under alle omstændigheder skal aftaler indgået i denne aktion tinglyses. Udgiften hertil er 200 i hvert delprojekt. Indeværende aktion betragtes som concrete conservation direkte målrettet genskabelse af prioriteret habitatnaturtype aktiv højmose (7110*). Samlet set udgør budgettet for concrete conservation aktioner (Aktion B1, C1, C2, C3, C4) mere end 50 % af det samlede budget i delprojekterne, hvor der er fokus på prioriteret naturtype aktiv højmose (7110*), hvorfor der i dette projekt i anmodes om 75 % medfinansiering fra EU Kommissionen. Page 53 of 117

54 LIFE12 NAT/DK/ Name of the picture: MAPB1 Ejendomskort, delprojekt 1 Page 54 of 117

55 LIFE12 NAT/DK/ Name of the picture: MAPB1 Kompensation, delprojekt 1 Page 55 of 117

56 LIFE12 NAT/DK/ Name of the picture: MAPB1 Ejendomskort, delprojekt 2 Page 56 of 117

57 LIFE12 NAT/DK/ Name of the picture: MAPB1 Kompensation, delprojekt 2 Page 57 of 117

58 LIFE12 NAT/DK/ C1c C. Concrete conservation actions ACTION C.1: Rydninger af uønsket vegetation Description (what, how, where and when): I begge delprojekter skal der gennemføres rydninger af vedmasse og/eller anden uønsket vegetation med henblik på at skabe forudsætning for etablering og genopretning af aktiv højmose (7110*). Rydningerne vil blive udført på baggrund af den vidensopsamling, der sker som led i aktion A1 og de tilhørende tekniske beskrivelser. Derudover vil rydningerne blive planlagt i samarbejde med en ekspertgruppe, der konsulteres først i projektperioden (aktion E5). Herved sikres det, at de anvendte metoder er de bedst egnede til de meget følsomme projektområder. I projektområdernes rand opretholdes den nuværende vegetationsstruktur med henblik på etablering af lagg-zone. Udover at være en naturlig del af højmosestrukturen vil træer i laggzonen øge ruheden og dermed muligheden for afsætning af kvælstof, inden det når den lysåbne højmoseflade. Det er vigtigt at inddrage erfaringer om rydninger fra tidligere højmoseprojekter i Danmark. Det er således ikke givet, at der skal udføres fuldstændige rydninger af større sammenhængende arealer. Større birk kan således med fordel efterlades og vil efterhånden dø, hvis vandstanden øges og holdes konstant høj, også om sommeren. Håndtering af pil bør desuden overvejes nøje. Overordnet set vil rydningerne blive udført så nænsomt som muligt, således at jordbunden forstyrres mindst muligt. Desuden skal den vedmasse, der skæres ned, så vidt muligt fjernes fra området for at bidrage til den nødvendige reduktion af tilgængelige næringsstoffer i området. Rydningerne gennemføres så vidt muligt om vinteren, hvor jordoverfladen er frossen, eller i august hvor grundvandspejlet er lavest. Der kalkuleres med, at vedmassen nedskæres i en såkaldt motormanuel metode, som er en kombination af manuel nedskæring og efterfølgende sammenlægning ved stikveje med gravemaskine med griber. Hvis det er nødvendigt for at beskytte den sårbare jordbund vil gravemaskinen bevæge sig over arealet på en ø af køreplader (6-7 stk.). Herved sikres, at marktrykket kan holdes lavt (marktryk kpa). Der etableres depot for træ i kanten af projektområderne, ved fast kørevej, hvor flisning kan finde sted. På en række mindre delarealer vil rødder blive trukket op for at mindske den efterfølgende genvækst, ligesom man på nogle mindre delarealer vil lave opskrab af det øverste jordlag på 0,5m for at fremme gendannelse af højmose. Merprisen for optrækning af rødder og afskrab af det øverste jordlag er indregnet i den gennemsnitlige rydningspris. På arealer med meget sparsom trævækst planlægges træerne nedskåret manuelt for at blive efterladt. På arealerne findes i dag et stort antal tørvegrave. Disse vil i et vist omfang blive brugt til at efterlade nedskåret vedmasse og tørveafskrab i. Vedmassen vil således virke som bølgebryder og virke som substrat for udvikling af Spaghnum. De arealer, hvor det på nuværende tidspunkt skønnes, at der skal ske rydninger, er vist på kortene i MAP C1. Samlet set vil der ske rydning på 55 ha i Stor Åmose (delprojekt 2) og 20 ha i Horreby Lyng (delprojekt 1). Der er tale om omfattende rydninger. Aktionen skal udføres i 2016 forud for de øvrige C-aktioner og forventes gennemført indenfor 1 år. Det er vigtigt, at aktionen følges op af hævet vandstand umiddelbart efter, at aktionen er gennemført. I nogle tilfælde kan det vise sig nødvendigt, at foretage rydning flere år i træk for at bremse genvækst og her vil rydningsaktionen kunne strække sig frem til sommeren Det er desuden en forudsætning for at iværksætte aktionen, at der er opnået aftaler med lodsejerne - jf. aktion B1. Den vedmasse, der produceres ved rydning, vil i et vist omfang blive afsat som flis til kraft/varme produktion. Det forventes, at rydningen i gennemsnit vil medføre produktion af ca m3/ha. De steder, hvor det er mere omkostningseffektivt at placere nedskåret vedmasse i tørvegrave, vælges dette i stedet. Et område på 7,2 ha i delprojekt 1 er relativt højt beliggende. For at sikre optimale vilkår for geninvandring af højmose afskrabes ca. 0,5 m af den nedbrudte tørv på et så stort areal som muligt, således at området kan få terrænnært grundvand. Afskrabet tørv skubbes så vidt muligt ud i eksisterende tørvegrave. Rydningerne i de enkelte delprojekter udføres indenfor nedenstående arealer - jf. MAP C1: Delprojekt 1, Horreby Lyng (DK006X239): 20 ha ryddes Delprojekt 2, Store Åmose (DK005X226): 55 ha ryddes Page 58 of 117

59 LIFE12 NAT/DK/ C1c Reasons why this action is necessary: Aktionen imødegår trussel 2 (tilgroning). En af de største trusler, mod de naturtyper projektet fokuserer på, er tilgroning med træer, buske eller høje græsagtige planter. Derved mistes de karakteristiske plantesamfund med tilhørende fauna i højmosen (7110*). Rydning af uønsket vegetation er afgørende for at genskabe den ønskede lysåbne aktive højmoseflade. Det er vigtigt at understrege, at rydningsindsatsen ikke står alene. Rydningerne kombineres således med vandstandshævninger og tørveafskrab. Kombinationen med rydning efterfulgt af vandstandshævning (aktion C2) regnes generelt for at være den bedst egnede teknik til at forhindre genvækst af træer og for at sikre udviklingen mod gunstig bevaringsstatus. I Verup Mose (delprojekt 2) skal græsning opretholdes som led i en eskisterende MVJ aftale under landdistrikprogrammet. Græsningsaftalen er ikke en hindring for at indeværende projekt kan gennemføres, herunder i forhold til rydninger og forbedret hydrologi. Rydningerne vil på et mindre område i delprojekt 1 Horreby Lyng blive suppleret med et overfladeskrab, hvor de øverste 0,5 m fjernes. Det gøres på et areal op til 7,2 ha, som er bevokset med nåletræer samt på et højere beliggende lysåbentareal, der ikke vil blive påvirket nok af den planlagte grundvandsspejlshævning for at sikre retablering af aktiv højmose (7110*). Dette overfladeskrab iværksættes for at kick-starte spagnumgenvæksten bedst muligt. Beneficiary responsible for implementation: GK Responsibilities in case several beneficiaries are implicated: Expected results (quantitative information when possible): Der ryddes 75 ha med uønsket vegetation i de to delprojekter - jf. MAP C1. I Horreby Lyng (delprojekt 1) afskrabes tillige op til 7,2 ha. Samlet set skabes forudsætninger for opnåelse af gunstig bevaringsstatus i primært aktiv højmose (7110*) samt for udvidelse af arealet med denne naturtyper. How was the cost of the action estimated?: Udgiften blevet vurderet individuelt baseret på viden om rydningspriser fra andre tilsvarende projekter f.eks. LIFE10/NAT/DK/00009, LIFE09/NAT/DK/371 og LIFE11/NAT/DK/894 og i samtlige delprojekter er det som led i forberedelsen af projekterne konkret vurderet, hvad rydningerne koster at gennemføre. I områder med våd og sårbar jordbund bliver prisen forholdsvis høj, mens prisen bliver forholdsvis mindre i områder, der er lettere tilgængelige. Vegetationstypen, der skal ryddes, har desuden stor indflydelse på rydningsudgiften. I nogle delprojekter skal der således ryddes større træer, mens der i andre delprojekter er tale om rydning af opvækst i form af krat og mindre buske eller f.eks. tagrør. Afhængig af disse forhold varierer rydningsudgiften, men der anvendes en gennemsnists udgift på /ha, for de 75 ha der skal ryddes. Der er tale om en gennemsnitlig nettoenhedspris omfattende udgifter til rydning, brug af køreplader samt flishugning samt indtægter fra salg af flis. Hertil kommer en udgift på ca /ha for tørveafskrab. Indeværende aktion betragtes som concrete conservation direkte målrettet genskabelse af prioriteret habitatnaturtype (7110*). Samlet set udgør budgettet for conrete conservation aktioner (Aktion B1, C1, C2, C3, C4) mere end 50 % af det samlede budget i delprojekterne, hvor der er fokus på prioriteret naturtype (7110*), hvorfor der i dette projekt i anmodes om 75 % medfinansiering fra EU Kommissionen. Page 59 of 117

60 LIFE12 NAT/DK/ C1c External Assistance: Euro Page 60 of 117

61 LIFE12 NAT/DK/ Name of the picture: MAPC1 - Rydninger - delprojekt 1 Page 61 of 117

62 LIFE12 NAT/DK/ Name of the picture: MAPC1 - Rydninger - delprojekt 2 Page 62 of 117

63 LIFE12 NAT/DK/ C1c C. Concrete conservation actions ACTION C.2: Hydrologiske forbedringer Description (what, how, where and when): I begge delprojekter skal grundvandsstanden øges gennem for så vidt muligt simple ændringer af de nuværende afvandingsforhold. De nøjagtige krav til den fremtidige grundvandsstand og udbredelsen af oversvømmelser i forhold til at optimere udviklingen af aktiv højmose (7110*) vil blive fastlagt endeligt i aktion A1 og ved konsultation af ekspertgruppen (aktion E5). Udover at sikre højere grundvandsstand er det også væsentligt, at sikre en så vidt mulig stabil vandstand, der varierer så lidt som muligt i løbet af året. De nødvendige hydrologiske ændringer er blevet analyseret i hvert delprojekt i form af tekniske forundersøgelser udført i henholdsvis 2012 (delprojekt 1) og 2006 (delprojekt 2). Ændringerne omfatter aktiviteter med henblik på at hæve vandspejlet i vandløb, blokere afvandingsgrøfter, blokere og omlægge dræn i begge delprojekter samt nedlægge pumpestationer og flytte nogle mindre vandløb. I praksis betyder forandringerne, at projektområderne mister deres evne til at dræne de sårbare eksisterende naturområder, skabe forudsætning for etablering af nye naturområder og skabe forudsætning for opnåelse af gunstig bevaringsstatus. De hydrologiske forbedringer udføres på en måde, så næringsrigt vand så vidt muligt føres udenom de sårbare næringsfattige naturtyper. De tekniske ændringer tilknyttet de hydrologiske forbedringer fremgår af MAP C2. Det bemærkes, at ændringerne i grundvandsstanden (MAP C2) stort set er sammenfaldende med projektgrænsen. De hydrologiske forbedringer påvirker således primært arealer, der er beliggende indenfor Natura områderne, men i delprojekt 1 Horreby Lyng indgår der tillige ca. 11 ha, som er beliggende udenfor Natura I delprojekt 2 er 0,5 ha beliggende udenfor Natura Det er væsentligt, at inddrage disse arealer som er beliggende udenfor Natura 2000, idet det indgår i en hydrologisk helhed med højmosen og således udelukkende påvirker arealer, der er beliggende i Natura 2000 områderne. Aktionen medfører således, at grundvandsstanden samlet set øges på 188 ha i Horreby Lyng og 222 ha i Store Åmose og dermed er denne aktion afhængig af gennemførsel af aktion B1. De hydrologiske ændringer i de enkelte delprojekter udføres indenfor nedenstående arealer - jf. MAP C2. Detaljerne for de enkelte ændringer er vist i budgettet (Form F3). De hydrologiske ændringer beskrives i Aktion A2 i de detailprojekter der udarbejdes, herunder med udbudsmateriale for entreprenør. Delprojekt 1, Horreby Lyng (DK0066X329): a) Et mindre vandløb som løber gennem den sydlige del af mosen nedlægges, og flyttes udenfor mosen b) En pumpe på vest siden af mosen, der leder næringsrigt drænvand ind i mosen, nedlægges, og der udlægges et større ekstensivt areal i stedet. c) Der lukkes grøfter og kanaler inde i mosen. Delprojekt 2, Store Åmose (DK005X226): Dræn og afvandingsgrøfter gennem projektområdet afbrydes. Afbrydelse af dræning samt isætning af skot i vandløb og grøfter skal sikre vandtilbageholdelse. Desuden er der behov for to mindre afværgeforanstaltninger i forhold til beboelsesejendomme. Anlægsarbejdet udføres, når rydningen er gennemført i aktion C1, således at vandstandsstigning sikres straks efter, den uønskede vegetation er fjernet. Reasons why this action is necessary: Aktionen relaterer sig til imødegåelse af trussel 1: uhensigtsmæssig hydrologi. Aktionen er en væsentlig forudsætning for, at udvikling mod gunstig bevaringsstatus af aktiv højmose (7110*) bliver mulig. Uhensigtsmæssig hydrologi og udtørring er en af de væsentligste identificerede trusler i projektområderne. Aktionen relaterer sig tillige mod trussel 3: næringsstofbelastning. Ved højere grundvandsstand reduceres mineraliseringen af organisk materiale, hvorved færre næringsstoffer bliver tilgængelige. Page 63 of 117

64 LIFE12 NAT/DK/ C1c Beneficiary responsible for implementation: GK Responsibilities in case several beneficiaries are implicated: Expected results (quantitative information when possible): I de to delprojekter hæves grundvandsstanden på i alt 188 ha i Horreby Lyng og 222 ha i Store Åmose - jf. MAP C2. Derved skabes forudsætningen for opnåelse af gunstig bevaringsstatus i primært 7110* samt for udvidelse af arealet med denne naturtype. Aktionen kan ikke betragtes isoleret, men skal ses i sammenhæng med aktion C1. Etableringen af aktiv højmose (7110*) vil ske på bekostning af andre naturtyper jf. Natura 2000 planen. Et mindre område på 3,5 ha i delprojekt 1 som i dag er rigkær (7230) og hvas avneknippemose (7220*) vil nyde gavn af de forbedrede vandstandsforhold. How was the cost of the action estimated?: Omkostningerne til aktionen er vurderet på grundlag af erfaringer fra udførsel af lignende undersøgelser i andre projekter. Indeværende aktion betragtes som concrete conservation direkte målrettet genskabelse af prioriteret habitatnaturtype aktiv højmose (7110*). Samlet set udgør budgettet for conrete conservation aktioner (Aktion B1, C1, C2, C3, C4) mere end 50 % af det samlede budget i delprojekterne, hvor der er fokus på prioriteret naturtype aktiv højmose (7110*), hvorfor der i dette projekt i anmodes om 75 % medfinansiering fra EU Kommissionen. Page 64 of 117

65 LIFE12 NAT/DK/ Name of the picture: MAPC2 Hydrologiske forbedringer, delprojekt 1 Page 65 of 117

66 LIFE12 NAT/DK/ Name of the picture: MAPC2 Hydrologiske forbedringer, delprojekt 2 Page 66 of 117

67 LIFE12 NAT/DK/ Name of the picture: MAPC2 Fremtidige afvandingsforhold, delprojekt 1 Page 67 of 117

68 LIFE12 NAT/DK/ Name of the picture: MAPC2 Fremtidige afvandingsforhold, delprojekt 2 Page 68 of 117

69 LIFE12 NAT/DK/ C1c C. Concrete conservation actions ACTION C.3: Podning med tørvemosser Description (what, how, where and when): På baggrund af opsamlingen af viden i aktion A1 udføres podning med tørvemosser (Spaghnum sp.) på 10 lokaliteter i hvert delområde. Podningen vil ske på lysåbne flader, hvor vækst af tørvemosser bedst vurderes at kunne ske. Vidensopsamlingen vil beskrive hvilke mosser, der skal anvendes afhængig af de lokale fugtighedsforhold og hvilke tiltag (f.eks. halmafdækning, grenafdækning, frahegning, m.m.), der skal gennemføres, for at beskytte de podede tørvemosser. Som udgangspunkt udføres fem tørpodninger og fem vådpodninger. Hver podning får et areal på 25 m 2. Podningen foretages så snart de hydrologiske forbedringer er gennemført i Det viser sig, at der skal indsamles materiale fra et areal, der er ca. 10 gange mindre end udspredningsarealet 1 for at opnå tilstrækkeligt materiale. Derfor vil der kun være behov for indsamling fra ca. 25 m 2. Det har vist sig, at Sphagnum hurtig regenerer på indsamlingsfladerne og efter et år er den oprindelig Sphagnum overflade atter intakt 2. Indgrebet på indsamlingsstedet vil for den naturlige vegetation derfor kun være af midlertidig karakter og det vil ikke true indsamlingsstedets tilstand som højmose / hængesæk. I forbindelse med indsamlingen vil der naturligvis være opmærksomhed om at påvirke de omgivende arealer mindst muligt, således at det høstede plantemateriale bringes ud af området mest skånsomt. Det er muligt at indsamle tørvemosser i Horreby Lyng, hvor tørvemos har en spredt forekomst i dag. Forinden indsamlingen skal der opnås dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 om midlertidig tilstandsændring på indsamlingslokaliteten. 1: Genopretning af højmoser i Danmark, LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK RERABOG. Rapport vedrørende indsamling og udspredning af Sphagnum på St.Økssø Mose. Mette Risager, RisagerConsult 2: Sphagnum- og lyngforsøg på tidligere tørveindvindingsarealer i Lille Vildmose Nordjyllands Amt (2005). Reasons why this action is necessary: Med gennemførsel af denne aktion er det hensigten at fremskynde etableringen af aktiv højmose (7110*) og derved hurtigere sikre en habitat, hvor løbende pleje, ikke er nødvendig. Aktionen adresserer alle de identificerede trusler. Beneficiary responsible for implementation: GK Responsibilities in case several beneficiaries are implicated: Expected results (quantitative information when possible): Hurtigere etablering af tørvemosser på den retablerede moseflade. How was the cost of the action estimated?: Omkostningerne til aktionen er vurderet på grundlag af erfaringer fra udførsel af lignende undersøgelser i andre projekter. Page 69 of 117

70 Nedenfor er anført størrelsen af de forskellige omkostningskategorier i aktionen: Personleomkostninger udgør 4760 euro Rådgivning om udpodning af tørvemosser udgør euro. LIFE12 NAT/DK/ C1c En del af indeværende aktion betragtes som concrete conservation direkte målrettet genskabelse af prioriterede habitatnaturtype aktiv højmose (7110*). Samlet set udgør budgettet for conrete conservation aktioner (Aktion B1, C1, C2, C3, C4) mere end 50 % af det samlede budget i delprojekterne, hvor der er fokus på prioriteret naturtype aktiv højmose (7110*), hvorfor der i dette projekt i gennemsnit anmodes om ca. 75 % medfinansiering fra EU Kommissionen. Page 70 of 117

71 LIFE12 NAT/DK/ C1c C. Concrete conservation actions ACTION C.4: Tilsyn og aflevering Description (what, how, where and when): Tilsyn med anlægsarbejder. Opgaven består i at deltage i byggemøder med entreprenøren, varetage ad-hoc opgaver i forbindelse med anlægsarbejderne, kvalitetssikre byggemødereferater mm. Aktionen udføres parallelt med aktion C1 og C2 og på samme tidspunkter. Aktionen udføres i alle delprojekter. Beneficiaries deltager i opgaven, der ikke fuldstændigt kan overlades til rådgiver. Private lodsejere skal efter endt anlægsarbejde underskrive tilfredshedserklæring, således at der efterfølgende ikke kan sås tvivl om de udførte arbejdes omfang og kvalitet. Delprojekt 1, Horreby Lyng (DK006X239): 15 byggemøde Delprojekt 2, Store Åmose (DK005X226): 15 byggemøder Reasons why this action is necessary: For at sikre en høj kvalitet af anlægsarbejderne er det nødvendigt, at føre tilsyn med entreprenøren under anlægsfasen. Arbejdet skal således udføres efter de forskrifter, som udarbejdes i detailprojekterne og udbudsmaterialerne jf. aktion A2. Tilsynet udføres af de ansvarlige for de enkelte delprojekter og eventuelt i samarbejde med en rådgiver. Aktionen er nødvendig for at kunne imødegå samtlige trusler identificeret i projektet. Beneficiary responsible for implementation: GK Responsibilities in case several beneficiaries are implicated: Expected results (quantitative information when possible): Projektet gennemføres i høj kvalitet. Det dokumenteres ved udarbejdelse af referater fra byggemøder og løbende kvalitetskontrol. Underskrevne tilfredshedserklæringer fra berørte private lodsejere. How was the cost of the action estimated?: Nedenfor er anført størrelsen af de forskellige omkostningskategorier i aktionen: Page 71 of 117

72 LIFE12 NAT/DK/ C1c Personaleomkostninger på 5440 euro og rådgivningsbistand på euro. En del af indeværende aktion betragtes som concrete conservation direkte målrettet genskabelse af prioriterede habitatnaturtype. Samlet set udgør budgettet for conrete conservation aktioner (Aktion B1, C1, C2, C3, C4) mere end 50 % af det samlede budget i delprojekterne, hvor der er fokus på prioriteret naturtype (7110*), hvorfor der i dette projekt i gennemsnit anmodes om ca. 75 % medfinansiering fra EU Kommissionen. Page 72 of 117

73 LIFE12 NAT/DK/ C1d D. Monitoring of the impact of the project actions ACTION D.1: Overvågning Description (what, how, where and when): Projektet tilknyttes overvågning, der kan vurdere projektets målopfyldelse. Der vil ske overvågning af vegetation, hydrologi og stor kærguldsmed med henblik på at dokumentation af projektets tiltag. Der vil være behov for baseline overvågning samt effekt overvågning efter restaureringstiltagene har fundet sted. Den obligatoriske monitering af økosystemerne i delprojekt 1 og 2 vil omfatte følgende overvågningsparametre: vegetation, stor kærguldsmed og hydrologi. Overvågning af vegetation Miljøministeriet overvåger i øjeblikket projektområderne i det nationale DEVANO program. I begge delprojektområder foregår der overvågning i regi af NOVANA programmet, som foretages af miljøministeriet. I Horreby Lyng overvåges aktiv højmose (7110*) i 2012 og ca. hvert 3. år. Stor kærguldsmed eftersøges næste gang i 2014 i NOVANA programmet. I Åmosen overvåges rigkær, hængesæk (7140) og skovbevokset tørvemose (91DO*) i regi af NOVANA programmet. Som følge af den forholdsvis sparsomme overvågningsindsats i NOVANA programmet vurderes det derfor, at der er behov for yderligere overvågning, for at kunne beskrive vegetations ændringerne i projektområdet som følge genopretningsindsatsen i dette projekt. Vegetationsovervågningen skal søge at dokumentere en ændring for både højmosefremmede- og højmosekarakterarter. Den naturlige højmose er karakteriseret ved at være artfattig med karakteriske dværgbuske og et mindre antalt halvgræsser samt en tilstedeværelse af tørvemosser (Spaghnum sp.). Protokol Vegetationen vil i indeværende projekt blive overvåget ved projektets start (sensommer 2013) samt i 2018 tæt på projektets afslutning. Der vil blive anvendt samme metode som i det nationale NOVANA overvågningsprogram. Metoden omfatter følgende: Artsliste i 5 meter cirkel suppleret med øvrig forekomst af typiske / karakteristiske arter. Vurdering af vegetationshøjde. Tilgroningsgrad med vedplanter / invasive arter. Forekomst af positive strukturer som eksempelvis tuer og høljer, karakteristisk vegetation (se ovenfor). Forekomst af negative strukturer som eksempelvis udtørring, tilgroning med høje urter, gødskning, forekomst af nitrofile arter, forekomst af invasive arter, drængrøfter. Vegetationsovervågningen vil blive udført indenfor i alt 25 5-metercirkler. Cirklerne stedfæstes ved brug af GPS. Derudover vil udbredelsen af opvækst blive registreret på grundlag af luftfoto i perioden efter projektets afslutning. En øgning af lysåbne arealer med 75 ha er en indikator for projektets succes. Vegetationsovervågningen udføres af ekstern konsulent. Overvågning af stor kærguldsmed Horreby Lyng indgår i DEVANO overvågning af stor kærguldsmed og planlægges overvåget næste gang i Denne overvågning følges op i 2018 efter rydning (aktion C1) og hydrologiske forbedringer (aktion C2). Protokol Arten eftersøges i flyvetiden omkring midten af juni, hvor det må formodes, at de fleste dyr er udfarvede og Page 73 of 117

74 LIFE12 NAT/DK/ C1d opholder sig i nærheden af mosen. Overvågningen foregår kun i godt vejr sol og varme (højst ¼ skydække) samt ingen eller moderat vind og i tidsrummet kl , dansk sommertid. Eftersøgning af exuvier foretages fra begyndelsen af flyvetiden midt i juni og frem. Feltskemaer, lup, evt. nøgle /opslagsværk til identificering af arten og feltkort til optegning af overvågningsområde. Overvågning af hydrologi De hydrologiske ændringer i projektområdet vil blive dokumenteret ved etablering af 6 stationer, hvor grundvandsstanden måles med datalogger. De hydrologiske målestationer etableres på transekter fra mosernes centrum mod laggzonen og vil have en indbyrdes afstand på ca. 150 meter. Hver målestation etableres som en lodret piezometer brønd (ø 400 mm), hvor i der ophænges en flyder med kontakt til grundvandsspejlet og til dataloggeren (f.eks. OTT Thalimedes instrument). Dataloggeren tømmes for data ca. hver 3. måned. Den hydrologiske overvågning forløber i hele projektperioden, hvilket er vigtigt af flere grunde. Kontinuert registrering af vandstand (datalogger) vil primært kunne dokumentere stabiliteten af det hævede vandspejl og sekundært kunne dokumentere vandstandsforholdene i forhold til eventuelle klager fra berørte lodsejere. Den kontinuerte overvågning kan give vigtig viden om, hvor hurtigt grundvandsniveauet når op på et konstant højt niveau. Overvågningen vil også give mulighed for at lave justeringer af de planlagte tiltag, således at der hurtigt kan sikres en konstant høj grundvandsstand i projektområdet. Desuden vil den kontinuere overvågning af grundvandsstanden være væsentlig i forhold til de involverede lodsejere for at dokumentere grundvandsforholdene i og omkring projektområdet. Indikatorer Forekomst af følgende indikatorer vurderes at være udtryk for en positiv udvikling mod aktiv højmose (7110*): Øget forekomst af karakteristiske højmose-dannende tørvemosser vurderes at være en relevant indikator for genskabelsen af aktiv højmose (7110*). Primært Sphagnum magellanicum, S. papillosum og S. rubellum. Højmosen er tillige karakteriseret ved forekomst af få højerestående plantearter f.eks.; soldug (Drósera sp.), tranebær (Oxycóccus palústris), klokkelyng (Erica tetralix), rosmarinlyng (Andromeda polifolia), hjertelæbe (Hammabya paludosa), hvid næbfrø (Rhynchospora alba), tue-kæruld (Eriophorum vaginatum) og liden blærerod (Utricularia minor). Forekomst og øget udbredelse af disse plantearter vil også være indikatorer for projektsucces. Høj og relativ konstant grundvandsstand er en indikator for projektets succes. Stabil eller øget forekomst af stor kærguldsmed Metoder til verifikation Vegetation: Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i fem tilstandsklasser, hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er dårligst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i cirkler og et strukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. Hydrologi: Målestationerne etableres af ekstern konsulent, mens den daglige drift vil blive varetaget af Guldborgsund Kommune og Sorø Kommune. Målingerne udføres frem til efteråret Stor Kærguldsmed: Antal observerede individer og exuvier opgøres og noteres i feltskema. Lokalitetens stednavn, dato, ansvarlig myndighed og tidsforbrug i felten registreres på feltskemaet. Desuden indtegnes området - hvor arten er eftersøgt på feltkort. Data fra feltskemaet og polygon fra feltskema overføres til indtastningsfladen for den pågældende guldsmedeart: under Danmarks Miljøportal. Reasons why this action is necessary: Page 74 of 117

75 LIFE12 NAT/DK/ C1d Overvågningen skal give dokumentation for gennemført indsats hen mod gunstig bevaringsstatus af aktiv højmose (7110*), og dertil medvirke til at den fremtidige forvaltning kan tilrettes, så det sikres at gunstig bevaringsstatus bevares Beneficiary responsible for implementation: GK Responsibilities in case several beneficiaries are implicated: Expected results (quantitative information when possible): Der udarbejdes en overvågningsrapport om resultaterne såvel fra baseline som for overvågningen efter projektgennemførsel. Afrapportering bliver en del af final report og vil desuden offentliggøres på projektets hjemmeside. How was the cost of the action estimated?: Nedenfor er anført størrelsen af de forskellige omkostningskategorier i aktionen: Personaleomkostninger: euro Rådgivningsydelser til overvågning: euro Udstyr (durable goods F4b): euro Page 75 of 117

76 LIFE12 NAT/DK/ C1d D. Monitoring of the impact of the project actions ACTION D.2: Socio-economic monitoring Description (what, how, where and when): Projektet ønsker at vurdere projektområdernes socioøkonomiske betydning for lokalområderne. Det antages, at områderne har stor betydning for områdernes værdi som attraktive bosætningsområder og for turisme. Det ønskes desuden undersøgt, om projektet kan øge befolkningens kendskab til naturbeskyttelse generelt og Natura 2000 netværket specifikt. Der foretages en simpel spørgeskemaundersøgelse blandt projektområdernes nærmeste naboer før (2013) og efter projektet (2018) for at fastslå om der er opnået en øget bevidsthed af projektområdernes betydning for lokalområdet og kendskabet til Natura 2000 netværket. Der foretages en analyse af salgsprisen for ejendomme henholdsvis i starten af projektet og efter projektet. Undersøgelsen foretages ved at undersøge prisen på de ejendomme, der sættes til salg nær projektområdet i en periode på et år. Der anvendes hjemmesiden som udgangspunkt for dette. Der etableres en overvågning af besøgstallet i projektområderne i begyndelsen af projektperioden og ved afslutningen. Et mål for antallet af besøgende kan være indtastninger i de folkelige naturdatabaser fugle og natur - samt DOFbasen - Der foretages en analyse af antallet af indtastninger i perioden op til projektstart ( ), midtvejs i projektet (2015) og i sidste del af projektet (2018). Der foretages en undersøgelse af overnattende gæster på bed&breakfast, campingpladser, hoteller mv. indenfor en radius af 10km fra projektområdet i perioden op til projektstart (2013) og i sidste del af projektet (2018). Der foretages en registrering af omtale i pressen i projektets første halvår (2013) og i projektets sidste halvår (2018) Der foretages en mindre spørgeskemaundersøgelse (10 spørgsmål) hos turistbureauer og grønne organisationer i starten af projektet (2013) og ved slutningen af projektet (2018) med henblik på at afdække projektområdernes betydning for friluftsliv og turisme. Reasons why this action is necessary: En forståelse i lokalområderne for områdernes værdi er vigtig for forankring af områder i lokalsamfundet samt velvillighed overfor naturbeskyttelse og bevaringstiltag hos lokale beslutningstagere. Beneficiary responsible for implementation: GK Responsibilities in case several beneficiaries are implicated: Expected results (quantitative information when possible): Det er usikkert, om et naturprojekt i et moseområde direkte kan forøge ejendomsprisen i nærliggende bebyggelser. Det forventes, at projektet vil føre dels til øget omtale af projektområdene og til at besøgstallet vil stige i projektområderne. Det forventes endvidere, at kendskabet til projektområderne vil øges hos lokalbefolkningen. Resultaterne af undersøgelse vil blive publiceret i en mindre rapport på projektets hjemmeside ved afslutningen af projektet samt blive præsenteret i final report. Page 76 of 117

77 LIFE12 NAT/DK/ C1d How was the cost of the action estimated?: Nedenfor er anført størrelsen af de forskellige omkostningskategorier i aktionen: Personaleomkostninger: euro Rådgivningsydelser: euro Page 77 of 117

78 LIFE12 NAT/DK/ C1e E. Public awareness and dissemination of results ACTION E.1: Hjemmeside Description (what, how, where and when): Ved projektets start vil der inden for de første to måneder (2013) blive etableret en hjemmeside. På hjemmesiden vil der løbende blive lagt materiale i form af aktivitetsrapporter, workshopreporter, referater, lægmandsrapport, foldere, oplysninger om events mm. Hjemmesiden vil blive oprettet på et webhotel, og der vil være link til hjemmesiden fra projektets partnere samt fra Naturstyrelsens centrale side om LIFE+ projekter Der vil blive oprettet sider på de sociale medier facebook og twitter. Der vil blive udsendt nyhedsfeeds, hver gang hjemmesiden opdateres. Trykt formidlingsmateriale i projektet vil blive påført QR koder, således at der kan linkes til hjemmesiden fra smartphones. Hjemmesiden vil blive opdateret månedligt i projektets løbetid. Reasons why this action is necessary: Dette er en obligatorisk aktion. Det er af stor betydning for projektets succes, at offentligheden har mulighed for at følge projektets fremdrift. Herved øges projektets forankring i befolkningen. Beneficiary responsible for implementation: SK Responsibilities in case several beneficiaries are implicated: Expected results (quantitative information when possible): En hjemmeside om projektet, der løbende opdateres med al relevant information om projektet inkl. nyheder. Hjemmesiden oprettes med Natura 2000 og LIFE logoer. Hjemmesiden vil være et væsentligt sted, at informere om projektet. Det vurderes at der vil være i omegnen af hits / måned. How was the cost of the action estimated?: Nedenfor er anført størrelsen af de forskellige omkostningskategorier i aktionen: Personaleomkostninger: euro Rådgivningsydelser: euro Materialer: euro Page 78 of 117

79 LIFE12 NAT/DK/ C1e E. Public awareness and dissemination of results ACTION E.2: Lægmandsrapport Description (what, how, where and when): En rapport der i populær form formidler om, hvilke trusler projektet adresserer og de anvendte virkemidler. Rapporten vil desuden fokusere på de opnåede resultater på Natura 2000 værdierne (aktion D1). Målgruppen er den brede offentlighed. Rapporten vil blive udarbejdet i en trykt udgave på 5-10 sider og vil være tilgængelig i elektronisk form til download fra projektets hjemmeside i PDF format. Trykte udgaver distribueres til lokale biblioteker tursitbureauer, grønne organisationer og via kommunernes borgercentre. Rapporten udarbejdes senest 1. september 2018 således, at den kan præsenteres på den afsluttende workshop jf. aktion E5. Reasons why this action is necessary: Offentlighedens engagement og forståelse for projektet er af afgørende betydning for projektets succes. Rapporten vil medvirke til general oplysning om naturbeskyttelse og Natura 2000 netværket. Beneficiary responsible for implementation: SK Responsibilities in case several beneficiaries are implicated: Expected results (quantitative information when possible): Rapporten vil blive udarbejdet i en trykt to sproget version (dansk og engelsk) på 5-10 sider og vil være tilgængelig i elektronisk form til download fra projektets hjemmeside i PDF format. Der trykkes 5000 kopier, som distribueres til lokale biblioteker tursitbureauer, grønne organisationer og via kommunernes borgercentre. I elektronisk form spredes lægmandsrapporten via anvendelsen af sociale medier. How was the cost of the action estimated?: Nedenfor er anført størrelsen af de forskellige omkostningskategorier i aktionen: Personaleomkostninger: euro Materialer: euro Page 79 of 117

80 LIFE12 NAT/DK/ C1e E. Public awareness and dissemination of results ACTION E.3: Publikumsfaciliteter Description (what, how, where and when): For de to projektområder opsættes der informationsskilte om projektet. Der opsættes to skilte pr. projektområde, i alt fire skilte. Skiltene udarbejdes i foråret 2016 og vil blive placeret som angivet på MAP E3. Skiltene vil informere om Natura 2000 værdier samt om projektets formål og aktiviteter. LIFE logo såvel som Natura 2000 logoer vil fremgå tydeligt på skiltene. Der udarbejdes en folder for hver af de to projektområder. Folderen vil blive trykt i eksemplarer. Folderen er rettet mod den brede offentlighed. Folderen vil blive distribueret via opsatte folderkasser ved projektområderne, samt distribueret til biblioteker og borgercentre i de involverede kommuner samt på lokale turistbureauer. Folderen udarbejdes midtvejs i projektet (2016) i forbindelse med opstart af de egentlige restaureringstiltag. Der vil blive udarbejdet en dokumentarfilm på 25 min om projektet. For delprojekt 1 Horreby Lyng opføres der en udstillingsbygning. I udstillingsbygningen vil der blive etableret en permanent udstilling, som fortæller om projektet, samt kultur- og naturhistorien tilknyttet Horreby Lyng. Derudover vil der blive etableret en mindre udstilling samt en ny parkeringsplads. Arealer til disse anlæg indgår i aktion B1. Eksisterende p-plads og de første 200 m af adgangsvej vil blive hævet. Der forsøges via anden finansiering at opsætte stipæle, bord & bænke mv. i området. Aktiviteterne i indeværende aktion understøtter anbefalingerne i rapporten ( for så vidt angår bæredygtig og høj-kvalitet turisme. Projektet etablerer således faciliteter i delområde 1, der gør det muligt for besøgende, at se og opleve naturtyper som er meget sjældne i Danmark og som er del af EU s Natura 2000 netværk. I forbindelse med implementeringen af aktion E.3 vil ansøger tage rapportens anbefalinger til efterretning. Naturgenopretning i Åmosen (delområde 2) understøtter udviklingen af en naturpark med naturturisme, som kommunerne omkring Åmosen har arbejdet for i flere år. En færdig naturparkplan for området er pt. ude i offentlig høring og forventes godkendt i juni Som led i udbredelsen af kendskabet til Naturpark Åmosens unikke natur- og kulturhistorie pågår en større oplevelses- og formidlingsindsats for området over de næste tre år med bl.a. støtte fra EU's landdistriktsprogram (budget 8,2 mio DKK). Der bliver opstillet informationstavler, lavet mobilfilm og etableret ubemandede formidlingsstationer. Reasons why this action is necessary: Formidle LIFE+ Nature indsatsen i projektområderne til den brede offentlighed. Beneficiary responsible for implementation: GK Responsibilities in case several beneficiaries are implicated: Expected results (quantitative information when possible): 4 informationsskilte. 2 foldere i A4 format, med tryk på begge sider. Trykkes i farver i eksemplarer. EU LIFE+ støtten vil fremgå, sammen med de tilhørende LIFE og Natura 2000 logoer. Folderen vil desuden kunne downloades som PDF fra projektets hjemmeside. Page 80 of 117

81 LIFE12 NAT/DK/ C1e En udstillingsbygning. En parkeringsplads. Opgradering af vej og eksisterende P-plads. HD-film om projektet med varighed på 25 min. How was the cost of the action estimated?: Nedenfor er anført størrelsen af de forskellige omkostningskategorier i aktionen: Personaleomkostninger: euro Rådgivning til udarbejdelse af folder: euro Eksterne ydelser til opførsel af udstillingsbygning, p-plads og HD-film: euro Other costs (trykkeriomkostninger): euro Page 81 of 117

82 LIFE12 NAT/DK/ Name of the picture: MAPE3 Publikumsfaciliteter - Delprojekt 1 Page 82 of 117