Niels Steenstrup. Toves 2 x tipoldefar. Hans liv og skæbne.

Transkript

1 Niels Steenstrup Toves 2 x tipoldefar. Hans liv og skæbne. I 1779 fødtes en lille dreng i København. Han fik navnet Niels. Det skulle vise sig, at hans liv ikke blev helt almindeligt. Først lidt om hans forældre. Han far hed Johan Steenstrup og var yngste søn af degnen i Sct. Olai Sogn i Hjørring. Faderen døde tidligt, og Johan kom i pleje hos sin farbror, der var præst i Sjørring i Nordjylland. Hans far havde mange andre brødre, og de sørgede for, at det gik ham helt godt, og han endte som konsumtionsbetjent en slags tolder - i Næstved, d.v.s. at han skulle sørge for, at der blev betalt skat af alle de varer, bønderne bragte ind til byen. Hans mor hed Birgitte Johansdatter Weile, men hende kender vi ikke så meget til. Sct. Mortens Kirke set fra Gåsegade, nu Sct. Mortensgade. Niels flyttede altså med sine forældre fra København til Gaasegade i Næstved, hvor han fik en lillebror, Johan, men han døde af Kopper, kun 9 år gammel. Så Niels voksede op som enebarn. Og hans forældre sørgede for, at deres eneste barn fik en god skolegang og uddannelse. Det lykkedes også for ham at lære så meget jura, at han i 1800 kunne lade sig eksaminere. Han bestod med karakteren Bekvem og Vel for den praktiske prøve. Nu kunne han kalde sig exam. juris.

2 I 1801, da han var 22 år gammel, havde han ansættelse som fuldmægtig hos en brygger Friderich Dons på Nytorv i København. Denne brygger, der for øvrigt var af norsk afstamning, var også exam. juris, og mon ikke det er hos ham, Niels er blevet uddannet. Allerede i 1802 som 24-årig blev han med offentlig bevilling ansat som prokurator (sagfører) i Tromsø i Norge, hvor han skulle bringe orden i den afdøde sorenskrivers (byretsdommer) papirer. Det gjorde han på en meget fortjenstfuld måde. Han beskrives som en en dygtig jurist, retskaffen og sympatisk. Han blev derfor med dansk kongelige bevilling udnævnt til prokurator for alle underretter i Trondhjem Stift. Tromsø omkring 1900 Tromsø ligger langt oppe ved Norges vestkyst. Det var dengang en lille havneby og handelsplads, hvor russiske skibe kom med korn, og samerne drog forbi med deres rensdyr. Der var også en post- og toldekspedition. Det må have været meget mærkeligt for ham at komme fra København til det dengang tyndt befolkede område, hvor solen ikke viser sig 2 måneder om året. Til gengæld er der nordlys. Tilsyneladende har han befundet sig helt godt, og han blev allerede i 1804 gift med provstens datter Rebecca Elisabeth Schielderup. Hun var 3 år yngre end ham, og kom fra en præsteslægt, der igennem generationer havde levet i dette område. Hun havde ikke mindre end 14 søskende! Nu gik årene, og Niels blev konstitueret som foged og sorenskriver i Finmarken. Ægteparret boede først på Mensalgården i Sandnes ved Tromsø, og med tiden fik de 4 børn. Johanne Margarethe Steenstrup født 1804 Frederik Julius Dons Steenstrup født 1806 Bergitha Nilsdatter Steenstrup født 1809 Charlotta Nilsdatter Steenstrup født endnu et barn født i Christiania?

3 Dog blev indtægterne som prokurator mindre, og han blev så tolder og postekspeditør, og de boede nu på Fr. Langesgaten 12* I Tromsø. Fr. Langesgaten 12, Tromsø Alt syntes at kunne fortsætte sådan, men i 1814 blev den danske konge Frederik d. 6. efter Napoleonskrigene tvunget til at afgive Norge til Sverige. Det fik stor betydning for Niels og hans families liv. Han bestemte sig for at rejse tilbage til Danmark med Rebecca og børnene, og i oktober 1814 gik de ombord på en båd i Tromsø havn. Først rejste de 80 mil (ca. 600 km) med båden, og derefter samme vejlængde over land, og ankom i februar 1815 til Christiania - nu Oslo.

4 Den anstrengende vinterrejse var forløbet godt, og han indrykkede i april 1815 en kort beskrivelse i Den Norske Rigstidende, henvendt til sine venner og bekendte i Tromsø, så de kunne vide, at han var kommet godt frem til Christiania. Det løfte, jeg ved min Afreise fra Tromsøe Kjøbstad, som under Reisen siden, gav flere af mine respective Velyndere og Venner, til Brevvexlende at melde dem om min Ankomst hertil, maa jeg bekiende: at visse for min endnu herværende Stilling, falde mig besværligt til enhver Side efter Pligt og Ønske at opfylde. Paa Grund heraf, som efter Anmodning desuden, idetmindste gjennem det daværende Blad Tiden, at underrette om min Tilstand, saaog det mig forvisset om disse mine Venners sandeste Deeltagelse i min og Families Skjæbne, til det Glædelige eller Lidende os i Fremtiden maatte ramme, Eder det, at jeg nu hermed melder enhver min Velynder, Ven og Familie -Paarørende i Nordlandenes og Finmarkens Amter, at jeg med Familie, Alle friske og vel, indtraf hertil i de første Dage af Februar Maaned d.a.; samt, at Reisen for mig og mine har været ledsaget af et, efter Aarstid og Reisemaade, mindst haabet ualmindeligt Held, fra October Maaned f.a., da Reisen blev tiltraadt, og udholdt paa en Distance af omtrent 80 Mile over Søen paa Baad, foruden andre 80 Mile over Land, med Kone og 4 ganske smaae Børn, det ene Barn endog endnu kuns i 2det Aar. Dernæst har jeg Skyldighed om at bevidne velbemeldte mine Velyndere og Venner, som bor i Senjens og Tromsøens Fogderie, og som jeg ikke kunde faae Leilighed til mundtlig at sige mit Farvel - min varmeste Taknemlighed, med inderligste Hengivenhed, for det særdeles udmærkede Gode, jeg nød i deres Samfund og kreds i en Række af omtrent 14 Aar, som jeg levede iblandt dem; eimindre min Forbindlighed, for stedse ufor-trødne, tildeels endog med Opofrelse forbundne Velvillighed, de viste mig til Tieneste, og som blev mig til Lettelse under Byrder, jeg var sat udi til mange Sider i Udførelse af Sta-tens mig anfortroede offentlige Forretninger. Erindring derom paa min Side vil være mig til Livets sidste Stund hellig og uforglemmelig, som Tanken i Anledning af Savnet er mig daglig rørende. Christiania, den 22de April N. Steenstrup forhen Kgl. Tolder og Post-Expediteur paa Tromsøe, samt constitueret Foged og Sorenskriver m.v. i Finmarkens Amt.

5 Familien, der nu havde 5 børn, rejste videre til København, hvor han fik bestalling til at være prokurator ved alle underretter i Sjællands Stift. Hans mor og far døde i henholdsvis 1815 og 1818 i Næstved og efterlod sig iflg. skifteopgørelsen ikke nogen større formue. Det gik vist ikke familien særlig godt i København, for da han døde i 1821, efterlod han sig intet til Rebecca og de 5 børn. Han blev 42 år gammel. Men den norske Rebecca var gjort af sejt stof, og hun levede af en pension så sent som 1860 (som 78-årig). Hun boede da hos sin datter Hanne og svigersønnen. Han var husmand i Høsterkøb, Birkerød Sogn. Endnu er det ikke opklaret, hvor Rebecca døde. Af de øvrige pigebørn blev Birgitte gift med en skræddermester i Næstved, og Charlotte blev gift med husejer og slagter, Carl Zøllner i Husum, Brønshøj Sogn. Sønnen Frederich Julius Dons Steenstrup (opkaldt efter bryggeren) blev slagtermester i Roskilde. Her giftede han sig med Dorthea Haureberg, og deres datter Hanne blev gift med en restauratør i Roskilde. De fik i 1868 deres eneste søn, Peter Johannes Emil Nielsen, som blev apoteker i Ejby på Fyn, og han er Toves morfar. PS. Niels Steenstrups 5. barn har det ikke været muligt at finde. 2. udgave februar 2014 Alice Sachse Henvisninger FT 1787 Næstved FT 1801 Tromsø * iflg. Andreas Larssen: For mange år siden Skiftet fundet her: Hof og Statsretten - Københavns Skiftekommission - Forseglingsprotokol nr. 522 opsl. 122 side 241 nr. 180.