Kirkeblad. Nr. 67 December Januar Februar 2015/ årgang

Transkript

1 Kirkeblad Revninge Rynkeby Revninge Kirke Rynkeby Kirke Nr. 67 December Januar Februar 2015/ årgang

2 Ny præst i Rynkeby og Revninge Kirker! Som omtalt i sidste kirkeblad ville Kerteminde Provsti og Menighedsrådet i eftersommeren indlede processen med at ansætte en ny sognepræst ved Rynkeby og Revninge Kirker. Processen med ansættelsen af ny sognepræst forløber helt efter planen, og vi forventer at indsætte en ny sognepræst i januar Renoveringen af præstegården går ligeledes efter planen, så den står klar til at modtage den nye sognepræst. På Menighedsrådets vegne: Anne Nørgaard-Offersen Formand 2

3 Lidt om præstegårde... set fra præstens side: Når du får det her kirkeblad skulle der gerne være valgt en ny præst til Rynkeby og Revninge. Så bliver alt igen (næsten) som det altid har været. Ganske vist skal der samarbejdes noget mere med de travle nabopræster, men det vil man nok ikke lægge så meget mærke til, da der var for lidt at bestille i forvejen. Det vigtigste er, at præsten stadigvæk har bopælspligt i Rynkeby Præstegård og altså i én eller anden grad forventes at være en del af lokalsamfundet. Det er der en lang tradition for, som går tilbage til dengang, der så at sige ikke var andet end det lokale. Dengang, hvor alle kendte alle, vidste hvad de mente om tingene, hvem de var i familie med og sikkert også hvad de spiste til middag. Det gav for så vidt sig selv, da rigtig mange blev boende på den egn, hvor de var vokset op. Og så var der dem, der kom udefra. De var en udfordring for det lokale. Det kunne være landarbejdere af forskellig slags, der arbejdede på gårdene og måske kun blev et års tid eller mindre. Så var der en lille, ofte ussel, bolig til dem, og de levede gerne deres eget liv der på kanten. Men det var også alle eksperterne, som fx. lægen, landbetjenten, skolelæreren, postmesteren og altså præsten. De kom udefra, og på én eller anden måde blev også de ved med at stå på kanten af det lokale. På sin vis en elite med bedre uddannelse og økonomi end de fleste, men også nogen, man altid holdt lidt øje med. De var anderledes og lidt farlige, ikke så meget på grund af deres uddannelse, men fordi de vidste ting om folk - private ting. Det lå jo nu engang i deres arbejde. Netop fordi de blev hentet ind udefra til samfund, hvor alle kendte deres plads, kom også de til at bo i embedsboliger af forskellig slags. Huse, der ikke helt var deres egne, fordi de var knyttet til arbejdsfunktionen. Der var naturligvis forskel på folk - også blandt outsiderne - lærerboligerne var tit små, mens lægen - der gerne selv købte sin praksis m. bolig - kunne bo ganske pænt. Og så var der præsten. Præstegården var embedsbolig før de andre kom til, dengang præsten ofte var den eneste outsider. Oprindeligt skulle han leve af den - han var altså bonde ved siden af præstegerningen, hvilket man stadigvæk kan se på de gamle præstegårde, der netop er ombyggede landbrugsejendomme. Dengang som i dag var der forskel på embeder. Nogle havde god jord og store boliger, andre dårligere, nogle lå nemt for byerne, andre helt derude, hvor kragerne vender. Der var rift om de fede embeder, mens de dårlige måtte tage til takke. I vore dage får præster løn efter anciennitet, og oftest er det eneste, der er tilbage af præstegårdsjordene, en stor gammel præstegårdshave. Præstegården er en lejebolig med boligpligt, ejet og vedligeholdt af menighedsrådet. Huslejen er nøje reguleret, dels efter lokalt prisniveau, men først og fremmest efter, at den skal kunne betales af præstens løn. Når man stiger i løn, går huslejen typisk også op. Økonomien i at være præst er altså nu stort set den samme i hele landet - men præstegårdene er stadigvæk meget forskellige, og der er helt klart nogle, som skræmmer ansøgere væk 3

4 snarere end at lokke dem til.* Der er forskel på at bo i en patriciervilla i Hellerup og et billigt parcelhus 5 km uden for Næstved. Især når man ude på landet ofte vil kunne købe sit eget hus for det, man betaler i husleje til en embedsbolig, hvor man hverken kan bestemme hvor køkkenskabet skal stå eller hvilke farver, der skal på væggene. Det er også en blandet fornøjelse at have offentlige lokaler i direkte forbindelse med sin privatbolig. Selvom man har fridag eller ferie kan man høre telefonen ringe og se folk komme til døren, og er man syg eller på barsel, må man pænt finde sig i at overlade sit kontor til en vikar, som jo dermed får nøgle til ens private hjem. Det gør det meget svært at holde fri hjemme, og stressramte præster har notorisk svært ved at komme oven på igen, fordi det hele er så tæt på. Og så er der dét der med at være offentlig person også i sit privatliv. At alle ved, hvem man er og hvad man laver (...og sikkert også, hvad man skal have til middag). Og alle interesserer sig for det. Det kan naturligvis være meget sjovt, men ofte er det altså også ret anstrengende, ikke mindst for præstens familie.** hvor præsten bor. At her er én, som jeg kender lidt mere end de andre eksperter, men som samtidigt har det dér lidt særlige over sig med at stå på kanten af det lokale. Som er forpligtet på det i sin helhed, og ikke bare i kirken om søndagen. Tag godt imod den nye præst, og husk, at man sagtens kan have et godt & personligt forhold til folk uden at interessere sig synderligt for deres privatliv. Med tak for denne gang Sognepræstevikar Anne Kathrine Rafn Hauge * Præstegården i Rynkeby er ganske udmærket og skræmmer næppe nogen væk. Men de tager nu nok heller ikke jobbet for boligens skyld. ** Jeg voksede op i en kæmpestor & dejlig præstegård midt på Sjælland, men glæder mig dagligt over at eje mit lille hus i Korsør. Når man alligevel bevarer embedsboligerne på landet, er det altså ikke af hensyn til præsten. Det er heller ikke (primært) for at bevare nogle kulturhistorisk vigtige bygninger, som ingen almindelige mennesker ville have råd til at vedligeholde. Jeg har også svært ved at tro, at præsten gør sit arbejde målbart bedre, bare fordi hun bor der - for så burde vi jo også have bibeholdt alle de andre embedsboliger (...og jeg skal nok bruge lægen med kortere varsel end præsten). Det er hensynet til det lokale, der er det afgørende. Fornemmelsen af, at alt er, som det altid har være & skal være, og at vi i hvert fald ved, 4

5 Alle Helgens gudstjeneste i Revninge Kirke søndag den 1. november 2015 Alle Helgens dag holdt vi gudstjeneste for at mindes de kære vi har mistet i det år, der er gået, siden det sidst var Alle Helgens søndag og hvor alle navne på de afdøde bliver læst op. Musik og sang blev på flotteste vis udført af organist og kirkemusiker Flemming Serritskov- Jensen og mezzo-sopran Malena Rønnow Hausmann. Vores præst Anne Kathrine Refn Hauge holdt en prædiken som passede lige til denne højtidelige gudstjeneste. Denne meget givende og fortællende prædiken fortjener en plads i kirkebladet, så den kommer her i sin fulde længde. Salig Fru Hansen - en allehelgensfortælling: Salige er de, der sørger, for de skal trøstes sagde Vor Herre - Men er De salig, Fru Hansen? havde lægen spurgt. Fru Hansen vidste slet ikke, hvad hun skulle svare. Ikke dengang i sidste uge, da hun havde været oppe hos ham, og slet ikke nu, 5

6 hvor hun sad her på bænken i efterårssolen. Solen hang lavt, og der var mørke skyer på vej, derude bag skoven. Der kom nok regn. Er De salig?.. det var jo bare fordi, hun havde nævnt sin mand på den dér lidt gammeldags måde, hun huskede fra sin barndom. Salig Hr. Hansen var nemmere at sige end min afdøde mand. Det bad sådan om medlidenhed, gjorde det svært af fortælle de morsomme historier. Når hun sagde salig hr. Hansen, ja, så var det, som om han stadigvæk var med i historien... sad og grinede på sin sky i himlen og mindedes alle de skøre og morsomme ting, der var sket i tidens løb. Det var sådan børnebørnene tegnede ham - børnene vidste ikke, hvad de skulle sige til det. Afdød var næsten værre end bare død. Døden var konkret.. kroppen, der lå dér i sengen, i kisten, i graven. Var stiv og kold og allerede på vej til at rådne. Salig hr. Hansen havde kaldt det en kompostering... og han skulle rigtigt i jorden, tak, ikke noget med at brændes først! Aske kan der ikke vokse noget i, plejede han at sige, det er derfor, helvede står i flammer. Begravelsen havde været så fin - blomster i hele kirken, ja også en buket af de allersidste roser hjemme fra haven. Hun kunne ikke huske et ord af, hvad der var blevet sagt. Kun den mærkelige, dumpe lyd af jorden der ramte kisten, og tårerne, der blev ved med at løbe ned på kinderne og tørrede koldt i vinden. Af jord er du kommet.... Er De salig, Fru Hansen? Fru Hansen, som jo ellers nok plejede at vide, hvad hun ville - ja hun havde ligesom ingen ro på sig. Det var ikke til at sætte en finger på hvad der var galt, som en ubalance i hele kroppen. Den vidste, hvad det var at være Fru Hansen, men enke, det vidste den ikke, hvordan den skulle. Som om den ikke længere var noget i sig selv, men netop efterladt. Efterladt og afdød hørte sammen - mindede om afsked, afstand,... aflagt. Som om den døde nu var ude af verden, ikke længere værd at bruge tid og tanker på. Som en frakke, der var slidt op og nu skulle ud, så der kunne blive plads til noget nyt i skabet. Ind imellem følte hun sig selv som et skab, der stod tomt og glemt på et loft. Efterladt! Hun var begyndt at gøre mærkelige ting - ordne minderne i mapper og pege gamle tanters tekopper ud for de største børnebørn. Bede fadervor om aftenen og nynne aftensange midt på dagen. Det var, som om hun stod med det ene ben i evigheden og allerede mindedes sig selv - ja, hun havde endda været i kirke til påske; havde følt fred under salmerne, men var snart blevet forstyrret af børnene i dåbsfølget. Tænkte vemodig, at der vel også lå en slags salighed i at have alt for travlt med livet til at bekymre sig om evigheden. Hun havde ventet lige så stille at blive sig selv igen - ja, hun kunne høre på andre, at for dem var Hansen hvor han skulle være - i Fortiden, i Saligheden, Gemt i Guds Erindring og derfor ved at glide ud af deres. Som gamle billeder, der langsomt blegnede i fotoalbummet, glemt på en hylde. Nu var sørgeåret næsten forbi - sådan havde hendes mor altid kaldt det: det første år, hvor der var én, der manglede. Det havde vel været, som man kunne forvente: Julen føltes mærkeligt tom, foråret fik kun langsomt fat i havehænderne og sommeren var bare lang.. og så alligevel så kort. Inden hun havde set sig om, var bladene igen begyndt at falde. Til jord skal du blive! 6

7 Hun greb sig selv i at sidde her på kirkegården og fortælle stenen om alle de små ting derhjemmefra. Om børnene, hvis liv gik videre som de skulle, om børnebørnene, der allerede var begyndt at glemme ham, men ivrigt spurgte og gerne kiggede på billeder. Så fortalte hun, men mærkede, at det blev sværere og sværere at huske det som virkeligt - han var ved at blive historie, også for hende, havde fundet sin plads i fortiden... hun ville hellere have ham i Himlen, og var begyndt at kalde ham salig i protest. Er De salig, Fru Hansen? Salig var nu et mærkeligt ord - fik en til at tænke på fred og velsignelse, leende børn og et varmt bad efter en hel dags havearbejde. Eller bare en eftermiddag i en solstribe med avisen... hun kunne huske at have været salig på sådanne dage, mens Hansen puslede om sine roser. Som havde livet fanget et øjeblik af evigheden i glædefuld stilfærdighed. Hun havde næsten glemt, at det kunne være sådan. Og så var det, i sidste uge, at hun havde siddet med det mindste barnebarn og set tegnefilm, indtil han faldt i søvn på hendes skød. Hun havde pænt set filmen færdig for ham, fanget af den lille, varme krop, det rolige åndedræt og lugten af baby. Det havde været netop sådan et øjeblik, som ikke behøvede ende, selvom det naturligvis måtte. Hun havde drømt om det om natten, men i drømmen var hun sikker på, at Hansen stod i døren og så på hende. hun ville se op på ham, smile, og sige et eller andet almindeligt, men i det samme huskede hun, at han var død, og vågnede igen i ubalance. Så var det, hun gik til lægen - noget var galt... måske var hun ved at blive syg.. eller måske det var en allergi...? Nu sad hun her, med jord på hænderne og en tom pose kompost derhjemmefra. Af jorden skal du igen opstå. Måske Gud var enig med salig hr. Hansen; at jord var vigtig, og at ting skulle blive til jord... komposteres... for at blive til nyt liv. Mon sjælen også blev komposteret?... et eller andet måtte Gud vel gøre ved den, hvis den da var andet end bare de efterladtes tanker. Der var i hvert fald ikke megen salighed over at tænke Himlen som et kæmpe fotoalbum, hvor alle stod med stive sommerferiesmil og ventede på at blive glemt af de levende. Saligheden havde noget helligt over sig - det havde mennesker sjældent, førend de var døde og borte og man pludseligt fik så svært ved at huske deres fejl og mangler som særligt vigtige. Ja, det var sært, så lidt det betød i forhold til sorgen. Hansen havde jo ikke ligefrem været en helgen, men han havde ment det meste godt... Hun håbede, Gud også kunne se det. At han hverken pakkede Hansen væk eller lavede ham om til noget helt andet - for det var vel det, der mentes med syndernes forladelse: At man ikke blev visket ud, men blev renset og pudset af, så enhver kunne se, at man faktisk var salig. Så var opstandelsen og det evige liv ventetiden værd! Den nye rose så så sølle ud. Kun 3 bare, tornede grene, der ventede på foråret, og så skiltet fra planteskolen. Peace, stod der - hun kendte den fra sin barndomshave. Høj og rank, havde den været, med rødmende lysegule blomster, som når sommersolen står op. Hun rejste sig for at hente vandkanden. Det så alligevel ikke ud til regn. Er De salig, Fru Hansen? 7

8 Julekoncerten under titlen Christmas Time 2015 Torsdag den 3. december kl Julekoncert med Trompetist Per Nielsen i Rynkeby Kirke Julen har trompetlyd - i hvert fald, når trompetisten Per Nielsen optræder i kirkerne landet over. Per Nielsen - der til daglig er trompetist i Sønderjyllands Symfoniorkester - blæser igen i 2015 julen ind med sine populære julekoncerter, der i de senere år har fyldt bænkene i Danmarks kirker. Per Nielsen modtog sidste år»sydbanks Musikpris 2012«, hvor musikerne i Sønderjyllands Symfoniorkester stemmer på en kollega, som har gjort sig særlig fortjent til netop denne hæder! Populariteten understreges yderligere af, at Per Nielsen har haft stor CD succes. Hans 14 CD er er solgt i mere end solgte eksemplarer, hvilket gør ham til landets mest populære instrumentalmusiker. Ved julekoncerterne i 2015 medvirker organisten/pianisten Mads Granum samt violinisten Alexandru Radu. På repertoiret har Per Nielsen en perlerække af de mest kendte julesange som:»nu Tændes Tusind Julelys«,»En Stjerne Skinner I Nat«,»Når Jeg Ser Et Stjerneskud«og den udødelige» Amazing Grace«. Per Nielsen vil på turnéen 2015 spille kendte julemelodier fra såvel det første julealbum Christmas Time samt fra CD en Christmas Joy, som udkom i 2011, - for hvilken han få uger efter udgivelsen modtog en guldplade for et salg på mere end solgte CD er... Publikum i landets kirker er garanteret en hyggelig og stemningsfuld aften, når Per Nielsen på sit charmerende sønderjyske uformelt præsenterer julens melodier. Billetpris kr. 100,- Billetter kan købes hos: Sparekassen Fyn, Langegade 6, Kerteminde, Langeskov Boghandel, Langeskov-Centret fra 1. November 2015 Mads Granum på klaver Alexandru Radu på violin 8

9 Advent og jul i Rynkeby og Revninge - for alle aldre: Alle er velkomne til det hele, men stilen vil være lidt forskellig Traditionen tro i Revninge og Rynkeby: 1. og 2. søndag i advent er der helt almindelige adventsgudstjenester i Revninge (29.11) og Rynkeby (6.12) kl Det samme gælder juledag (25.12) i Rynkeby og 2. juledag (26.12) i Revninge. Gudstjenesterne i Revninge er endda tekstede, så man let kan følge med. Musikgudstjeneste og luciaboller i Revninge: 3. søndag i advent, kl , er der musikgudstjeneste i Revninge Kirke med Elisakoret. Bagefter er der kaffe og luciaboller i våbenhuset. Englene og den store stjerne i Rynkeby: I Rynkeby Kirke er der engle. Dem kan man se hele året. Men der er også en stjerne, som gemmer sig i mørket bag orglet og kun viser sig, når der kommer børn i kirken i december. Så tænder vi lys i den og glæder os til jul. Juleaften: Juleaften skal være ganske som den plejer. Det starter med gudstjeneste på Plejecenter Dalsbo kl , derefter Rynkeby Kirke kl og Revninge Kirke kl Gudstjenesten i Revninge er tekstet. Nytårsdag: Det er meget, meget spændende, om vi når at indsætte en ny præst til nytår. Der er i hvert fald eftermiddagsgudstjeneste i Rynkeby kl med lidt sødt bagefter. Vi opdaterer på hjemmesiden og på facebook. Julen varer lige til påske... nå nej - ind imellem kommer fasten: 7. februar kl er der fastelavnsgudstjeneste i Rynkeby Kirke. Det er en familievenlig gudstjeneste, så kom gerne udklædt. Lokalrådet har arrangeret tøndeslagning bagefter. I år dukker den både op kl for børnehave- og dagplejebørn og kl for eleverne for Rynkeby Friskole. Og så kommer den frem 4. søndag i advent, 20.12, hvor der er hyggelig eftermiddagsgudstjeneste kl Det er for hele familien (..også de gamle tanter!). 9

10 Café i Rynkeby Fredage i ulige uger fra kl. 13:30 til 15:30 Café for ældre i Konfirmandstuen v/rynkeby præstegård. Formålet med caféen er hyggeligt samvær, hvor vi samles om forskellige aktiviteter. Alle er velkomne. Med venlig hilsen Karen, Henny og Tove Fredag den 22. januar 2016 er der foredrag kl i Caféen v/ Rynkeby præstegård Carl Erik Lundgaard fortæller om sit liv fra polioramt til professionel harmonikaspiller. Det er i samarbejde med Rynkeby-Revninge Menighedsråd. Alle er velkomne. Carl Erik Lundgaard (CEL) Fra poliopatient til professionel musiker. På trods af en lam højre arm og skulder blev jeg professionel harmonikaspiller, lektor på Det fynske Musikkonservatorium og turnerede den halve verden rundt med mine små træ harmonikaer. Undervejs mødte jeg en perlerække af gamle spillemænd og originaler. Med det positive livssyn og den vilde lyst som partnere er alt muligt. Historiefortælling med musik, humor og stærke følelser. Carl Erik Lundgaard (CEL) f. 1947, historiefortæller, musiker, komponist og tidl. lektor på Det fynske Musikkonservatorium. Siden 1970 optaget af dansk folkemusik. Har udgivet 10 CD er og LP er både solo og med forskellige grupper. Har modtaget 2 Danish Music Awards, og Fyns Amts Musikpris. CEL har i 1996 modtaget DR s og Skagen Festivalens Årets Folkemusiker pris og modtog i 2011 komponistorganisationen DJBFA s hæderspris. CEL har spillet i alle kroge af Danmark og det halve af verden. I dag er historiefortællingen kombineret med musik på de små harmonikaer af træ det vigtigste, og det er i de seneste år blevet til mere end 250 Fortælling med Musik arrangementer i det ganske land. 10

11 Program for caféen November og december: Fredag d. 20. november. Besøg ved Ruth Nygaard, hvor Ruth fortæller om den glemte heltinde Karen Jeppe. Fredag d. 4. december. Louise Andersen fortæller om sin tur til Nepal. (Birgit og Vagns barnebarn) Fredag d. 18. december. Julefrokost kl 12:00 På gensyn fredag i uge 1 i 2016 Januar og februar: Fredag d. 7. januar. Lisbeth Øe kommer og laver glad motion. Fredag d. 22. januar. Kl I samarbejde med Rynkeby-Revninge Menighedsråd arrangement med Carl Erik Lundgaard, som fortæller om sit liv. Fredag d. 5. februar Fastelavnsarrangement Fredag d. 19. februar Gæt en sang med Henny. Der er altid mulighed for at spille spil eller sidde og snakke, hvis man ikke har lyst til at lave det, der står i programmet. Caféen har åbent fra kl i Konfirmandstuen ved Rynkeby Præstegård. Kaffe, te og brød koster kr. 15,-. 11

12 Forkyndelse for øjnene Kristendommen er fra først af, et nyt syn, et nyt perspektiv at se Gud, sig selv og sin næste igennem. Lad os derfor gå på opdagelse i hinandens kirker og får syn for sagen! Kirkerne i Kerteminde provsti rummer inventar og udsmykning, der forkynder kristendom og fortæller historie. Det kan være et kalkmaleri, en mosaikrude, en altertavle, et gravmæle, en mindetavle, et brudetæppe, det afspejler alt sammen forestillinger og værdier, der udgør vores fælles historie både lokalt og internationalt. Igennem forløbet Forkyndelse for øjnene bliver vi præsenteret for et bredt udsnit af kirkekunsthistorien og de teologiske og kulturelle strømninger, der har sat sit præg på kirkerne og inventaret gennem århundreder her i Kerteminde provsti. hvor der indledes med fælles provstigudstjenester i den pågældende kirke og efterfølgende rundvisning og fortælling i kirken. Forløbet påbegyndes med gudstjenesten søndag den 17. januar 2016 kl i Kerteminde Kirke, Skt. Laurentius kirke Efterfølgende foredrag ved præst og salmedigter, Lisbeth Smedegaard Andersen, der give et indblik i og introduktion til kirkekunst og kunst i kirken. 17. januar: Kerteminde Kirke kl De følgende søndage er: 28. februar: Drigstrup kirke kl april: Dalby kirke kl Forløbet finder sted i en række af provstiets kirker frem til februar 2017 på givne søndage, 12

13 Siden sidst Carl Nielsen koncert i Rynkeby Kirke Den 22. oktober fejredes 150 året for Carl Nielsens Fødsel ved en koncert i Rynkeby Kirke. Godt 60 tilhørere blev vidne til en sang- og musikmæssig flot aften, hvor sopran Mette- Maria Øyen, med hendes smukke lyse stemme, og baryton Thomas Storm, med hans kraftfulde stemme, sang et udvalg af Carl Nielsens kendte melodier til salmer og sange. De to operasangere blev akkompagneret på orgel og klaver af Tina Christiansen, der også spillede soloer fra 29 små præludier for orgel af Carl Nielsen. Tina spillede, som vi før har oplevet hende i kirken, så smukt og stemningsfuldt. Bent Andersen Koncerten sluttede med en duet fra operaen Maskerade,fremført og sunget så flot som sjældent hørt i kirken. 13

14 Sket i vore sogne Rynkeby Sogn: Døbte: Cezilia Wandrup Emil Fischer Rasmussen Alfred Schrøder Jamie Hansen Cardel Viet: Majken Cardel og Simon Birch Hansen Camilla Cardel og Marc Hansen Cardel Revninge Sogn: Begravet / Bisat: Grethe Høj Nissen Møder Rynkeby-Revninge Menighedsråd afholder ordinære møder: 27. Januar 2016 i Rynkeby - Konfirmandstuen 24. Februar 2016 i Revninge - Hospitalet Møderne starter kl og er offentlige. Kirkelig vejviser Sognepræst (vikar) Anne Kathrine Rafn Hauge Træffes bedst tirsd. fred Tlf: , mail: akrh@km.dk Rynkeby-Revninge kirkegårde Kirkevej 8, Rynkeby Graver Kent Bredskov Mail: rynkebyrevningekirkegaarde@dbmail.dk Træffes alle dage, undtagen mandag Tlf.: Rynkeby kirke Organist vakant Kirkesanger, John N. Jensen tlf: Kirkeværge, Jytte Rask, tlf: Mail: jytterask25@gmail.com Revninge kirke Organist vakant Kirkesanger vakant Kirkeværge, Jytte Rask, tlf: Mail: jytterask25@gmail.com Rynkeby-Revninge menighedsråd Formand Anne Nørgaard-Offersen Tlf.: / Mail: anne@offersen.com Næstformand, kontaktperson, formand for kirkegårdsudvalget Kirsten Berthel Tlf.: Mail: kirstenb1@stofanet.dk Formand for præstegårdsudvalget Jytte Rask Tlf.: Mail: jytterask25@gmail.com Grethe Hansen, kasserer, tlf: Birte Øbo, tlf: Ejner Øbo, tlf: Bent Andersen, tlf:

15 Kalender søndag i advent i Revninge Kirke gudstjenesten er tekstet Koncert i Rynkeby Kirke med trompetist Per Nielsen (Entre) søndag i advent i Rynkeby Kirke Gudstjeneste på Dalsbo søndag i advent musikgudstjeneste i Revninge Kirke med Eliza Koret. Der serveres efterfølgende kaffe og luciaboller Børnehave- og dagplejebørn i Rynkeby Kirke Elever fra Rynkeby Friskole i Rynkeby Kirke søndag i advent - hyggelig eftermiddagsgudstjeneste for hele familien i Rynkeby Kirke Gudstjeneste på Plejecenter Dalsbo Gudstjeneste i Rynkeby Kirke Gudstjeneste i Revninge Kirke Nytårsgudstjeneste i Rynkeby Kirke Foredrag i Caféen (Konfirmandstuen) ved Carl Erik Lundgaard Fastelavnsgudstjeneste i Rynkeby Kirke med tøndeslagning Gudstjeneste på Dalsbo Se program for Caféen (Konfirmandstuen) hver anden fredag startende Kirkebil Munkebo Taxi, tlf Bestilling skal finde sted senest kl fredagen før den søndag, man ønsker kørsel. Indsamlinger Til Jydsk Børneforsorg. I Rynkeby og Revninge Kirker samler vi ind til jul, påske, pinse samt ved årets høstgudstjenester. 15

16 Gudstjenesteliste December: Søndag 6/12 2. søndag i advent Rynkeby kl Arendse Wulff-Jørgensen Søndag 13/12 3. søndag i advent Revninge kl Anne Kathrine Rafn Hauge Elisakoret medvirker, luciaboller bagefter Søndag 20/12 4. søndag i advent Rynkeby kl Anne Kathrine Rafn Hauge Familiegudstjeneste Torsdag 24/12 Juleaften Rynkeby kl Einer Fog-Nielsen Revninge kl Einer Fog-Nielsen Fredag 25/12 Juledag, Rynkeby kl Knud Erik Kristensen Lørdag 26/12 2. juledag Revninge kl NN Søndag 27/12 Julesøndag ingen gudstjeneste. Januar: Fredag 1/1 Nytårsdag Rynkeby kl Anne Kathrine Rafn Hauge Søndag 3/1 Helligtrekongers søndag Revninge kl Eskild Jensen Søndag 10/1 1. s.e.hel. Rynkeby kl Anne Kathrine Rafn Hauge Søndag 17/1 s.s.e.hel. Kerteminde kl Fællesgudstjeneste. Opstart på Forkyndelse for øjnene. Søndag 24/1 Septuagesima Rynkeby kl Anne Kathrine Rafn Hauge Søndag 31/1 Seksagesima Revninge kl NN Februar: Søndag 7/2 Fastelavn Rynkeby kl NN Familiegudstjeneste Søndag 14/2 1. s. i f. Revninge kl NN Søndag 21/2 2. s. i f. Rynkeby kl NN Søndag 28/2 3. s. i f. Revninge kl NN Jul for børnehave + dagplejere Onsdag 16/12 Rynkeby kl Anne Kathrine Rafn Hauge Juleafslutning for Rynkeby Friskole Lørdag 19/12 Rynkeby kl Anne Kathrine Rafn Hauge Gudstjenester på Plejecenter Dalsbo kl Tirsdag 8/12 kl Eskild Jensen Torsdag 24/12 kl Knud Erik Kristensen Tirsdag 9/2 kl NN