Arbejdsfoto, gravning af søgegrøfter syd for Skjern Vadested. Diget til 60 er-åen anes til højre for pilekrattene.

Transkript

1 BERETNING Skjern-Egvad Museum SKJ 319 Skjern Bro, forundersøgelse Arbejdsfoto, gravning af søgegrøfter syd for Skjern Vadested. Diget til 60 er-åen anes til højre for pilekrattene. Beretning, udarbejdet af Torben Egeberg.

2 BERETNING Lokalitet Skjern bro Objekt Broer og vadesteder Datering Nyere tid J.nr. SKJ 319 RAS j.nr. RAS O.539/99-3 og 14 Sted nr Sb. Nr. 41 og 42 Sogn Skjern Herred Bølling Amt Ringkøbing Indhold Resumé s. 3 Undersøgelsens forhistorie s. 4 Topografi s. 5 Målesystem s. 6 Metode og forløb s. 6 Undersøgelsens resultater, anlæg, tolkning og datering s. 9 Underskrift og dato s. 9 Anlægsliste s. 10 Fundliste s. 11 Fotoliste s. 12 Tegningsliste s. 13 2

3 RESUMÉ Forundersøgelse ved et stort vestjysk hovedoverfartssted i Skjern forud for gennemførelse af Skjern Å Naturgenopretningsprojekt. Der er udlagt søgegrøfter ved den i forvejen kendte lokalitet Skjern Vadested (=sb. 42) og syd for Kongevejsbroen (=sb. 41). Søgegrøfterne ved Skjern Vadested afslørede ingen anlæg, primært på grund af højt grundvandsspejl, der begrænsede gravedybden. Ved Kongevejsbroen lokaliseredes de forventede brohovedkonstruktioner. Desuden georadarmålinger af to linjeføringer, én syd for Kongevejsbroen og én syd for Skjern Vadested. Forundersøgelsen blev således gennemført ud fra den antagelse, at hovedoverfartsstedet på den vestjyske hovedvej altid havde befundet sig, hvor den kendte kongevejsbro havde stået. 3

4 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE Stolpen, fremkommet Til højre tydelige spor af tildannelse med sav. Resten af overfladerne var tildannet med økse. Ud over skriftlige kilders oplysninger og ældre kortmaterialer er kendskabet til Skjern Bro meget beskedent. Den eneste håndgribelige rest fra den store træbro er en kraftig egestolpe, der blev optaget i 1988 i forbindelse med nedlægning af en spildevandsledning. Skjern-Egvad Museum blev efterfølgende kontaktet og stolpen afhentet til nærmere undersøgelse. En skive blev afsavet og sendt til dendrokronologisk undersøgelse. Resultatet gav en datering til 1602 eller kort efter. Fra begyndelsen af 1600-årene er der flere skriftlige på reparation af Skjern Bro. Ifølge Kancelliets Brevbøger befalede Kronen i 1604, at der til istandsættelse af Skjern Bro skulle fremskaffes det nødvendige tømmer af vindfælder af eg, faldne i skovene i Isen eller andre skove i Silkeborg Len. Forundersøgelsen blev således gennemført ud fra den antagelse, at hovedoverfartsstedet på den vestjyske hovedvej altid havde befundet sig, hvor den kendte kongevejsbro havde stået. 4

5 TOPOGRAFI Original 1-kort, sammensat af kort over Tarm Byes Jorder 1818 og Vester Skjern Birk Den gamle Skjern Bro ses, hvor der står Skjern Aae. Skjern Vadested, hvor også en middelalderbro senere viste sig at have stået, ses i den røde indramning. Mod syd herfra ses en fungerende vejføring. Endelige er den nye hovedvejsbro skitseret på kortet, yderst til højre. Jan Sloth Carlsen har sammensat de to kort. 5

6 MÅLESYSTEM Søgegrøfter blev efterfølgende indmålt med GPS i forbindelse den efterfølgende arkæologiske udgravning af de middelalderlige brokonstruktioner ved Skjern Vad. På dette tidspunkt var tre af de fem udlagte søgegrøfter blevet jævnet og ikke længere spor-bare. METODIK OG FORLØB I forbindelse med den arkivalske kontrol forud for anlæggelsen af det nye å-tracé i blev der foretaget rekognosceringer og georadarmålinger i området omkring Skjern Bro og ved lokaliteten Skjern Vad. En nord-sydgående grusryg, formodentlig brugt som vejføring, blev opmålt i Ryggen kunne fra syd følges over ca. 500 m nordpå til et vadested, Skjern Vad, der har været i brug som overfartssted frem til engang i 1800-tallet. Skjern Vad nævnes i en sekundær kilde fra 1494 og er afsat på gamle kort. I den sydlige brink af det udrettede å-leje fra 1960 erne blev der registreret en stendynge, A5, der mentes at være en del af dette vadested. Dette viste sig dog senere ikke at være en holdbar tolkning. På baggrund af både de topografiske og de arkivalske kriterier, besluttedes det i april 2000 at anlægge en række prøvegrøfter for at søge efter resten af vadestedet, og om muligt fastslå dets alder. Det nye å- tracé ville krydse lige gennem dette anlæg. Mellem vejdæmningens nordlige ende og A5 på åbrinken blev der anlagt 5 søgegrøfter parallelt med 1960 erne å-lejet. De benævnes grøft 5, 6, 7, 8 og 9, og de lå i det undersøgelsesområde, der hedder felt III. Grøfterne 5, 6 og 9 foreligger skitsemæssigt opmålt, PDA gravebog s. 47. Grøfterne er nu alle blev digitaliseret, om end skitsemæssigt. Deres længder er korrekte. Skitse, oversigt, der viser lokaliseringen af de fem søgegrøfters placering i forhold til felter i den senere udgravning. 6

7 Første sider af print af de to georadar-profiler. 7

8 Undersøgelserne i dette område gennemførtes i perioden april til juli Søgegrøfterne blev gravet med rendegraver med 1,75 meter bred skovl, i området hvor en nord-syd orienteret højning går gennem landskabet frem mod stedet for det historisk kendte Skjern Vad. Grøfterne blev kun gravet i begrænset dybde, ud fra den formodning, at terrænet her havde høj ælde, og delvis på grund af højt grundvandsspejl i området. Ingen fortidsminder afdækket, kun vandaflejrede lagfølger. Dog sås muligt svage spor af hjulspor i profilerne. Skjern-Egvad Museum ved Torben Egeberg (TEH) g Peter Duun Andersen (PDA) udførte prøvegravningerne sammen med museets betroede medarbejder, Arne Kamstrup. Mogens Schou Jørgensen (MSJ), Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat samt Tramm Sigurdsson, TS-GeoConsult udførte georadar-undersøgelserne. Desuden medvirkede andre medlemmer af Nerthus, Skjern-Egvad Museums amatørarkæologiske arbejdsgruppe. 8

9 UNDERSØGELSENS RESULTATER, ANLÆG, TOLKNINGER OG DATERINGER Gravning af søgegrøfter i området syd for det historisk kendte Skjern Vad. Der fremkom ingen sikre anlæg. Søgegrøft endvidere blev søgegrøft udlagt ved Kongevejsbroens sydlige brofæste. To georadarprofiler blev udlagt gennem området for den kendte Kongevej mellem Skjern og Tarm samt endnu en georadarprofil syd for Skjern Vadested. I alt 26 anomalier identificeredes. Skjern Kongevejsbro Skjern Vadested Oversigtsplan. Søgegrøfter og georadarprofiler (blå) ved henholdsvis Skjern Vadested og Skjern Kongevejsbro. Broerne er markeret med deres lokalisering (grøn). Kongevejen i nærområdet (rød). Den kommende å vist med levéer og centerlinje samt stationsnumre. Baggrund Orto COWI UNDERSKRIFT OG DATO Torben Egeberg Arkæologi Vestjylland 9

10 ANLÆGSLISTE A- nr. dato beskrivelse - - Anlægsdefinitioner, se udgravningsberetningen SKJ

11 FUNDLISTE Nr. Dato Beskrivelse X1a 1988 Stolpe Eg, bestemmelse Carsten Sønderby. Opgravet af gravemaskine i forbindelse med etablering af spildevandsledning. Se også nedenfor under x1b. Dendrodateret 1988 af Wormianum, prøve W332, publiceret i AUD Kulstof14-datering af årringene , AAR-93, se AUD Ingen yderligere fund hjemtaget ved forundersøgelserne. 11

12 FOTOLISTE Dato Exp. Motiv Brostolpe SKJ 319x1, (a) er senere tilføjet Øvrige fotos indgår i filmlisterne under selve udgravningsberetningen, se SKJ

13 TEGNINGSLISTE t-nr. dato emne målestok ini - - Se udgravningsberetningen, SKJ