NJM6805 Glenstrup Sø - Kongsvad Mølle Å Glenstrup sogn, Nørhald herred, tidl. Randers amt. Sted- og lokalitets nr

Transkript

1 NJM6805 Glenstrup Sø - Kongsvad Mølle Å Glenstrup sogn, Nørhald herred, tidl. Randers amt. Sted- og lokalitets nr Kampagne: SLKS nr. 17/05258 Fig. 1: Det nyopgravede stryg uden spærringer af vandløbet. Munkediget ses bag gravemaskinen, mod nord. Beretning for overvågning af et naturgenopretningsprojekt omkring det vestlige udløb fra Glenstrup Sø. Overvågningen fandt sted juni 2017 og blev forestået af arkæolog Christian Klinge. 1

2 Abstract Der blev ved overvågningen fundet flere egetræspæle og enkelte fyrretræspæle. Pælene menes for nogles vedkommende at stamme fra flere faser af ålekister, der er historisk kendte på stedet. Dateringen er ukendt, men de mange pæle indikerer en lang brugsperiode, og træsorten kan indikere, at anlægget kan være meget gammelt. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund... 3 Målesystem... 4 Udgravningsmetode... 5 Undersøgelsens resultater... 5 Fremtidigt arbejde på stedet... 5 Anlægsliste... 6 Anlægsbeskrivelse... 6 Fundliste... 9 Tegningsliste... 9 Fotoliste Undersøgelsens forhistorie Mariagerfjord Kommune ønsker at fjerne spærringerne af Kongsvad Mølle Å, således at der er fri passage for fiskeyngel. Et vigtigt led i denne plan er at fjerne ålekisten og stemmeværket ved det vestlige udløb af Glenstrup Sø i nærheden af landsbyen Holmgårde. I forbindelse med ålekisten og stemmeværket findes et dæmningsagtigt anlæg kaldet Munkediget, der ligger vinkelret på åløbet ved søbredden. Stednavnet leder tankerne hen på munkene fra Glenstrup Kloster. Klosteret lå blot 2,5 km syd for Holmgårde by. Lokale traditioner henleder ålekisten på stedet til netop Glenstrup Kloster, om end det virker som et voldsomt anlægsarbejde at etablere en meter lang dæmning for at fange ål. En mølledrift på stedet vil derfor også være en mulighed. Administrative data Overvågningen blev udført af cand.mag. Christian Klinge i perioden juni Naturgenopretningsprojektet var foranlediget og finansieret af Mariagerfjord Kommune. Jorden, som 2

3 projektet bliver udført på, er privatejet. Mariagerfjord Kommune stillede maskinkraft fra projektet til rådighed. Al original dokumentation opbevares på Nordjyllands Historiske Museum. Fig. 2: Ortofoto med angivelse af forholdene inden projektet gik i gang. Sammenlign med Fig. 3. Nord er opad. Topografi, terræn og undergrund Kongsvad Mølle Å er beliggende syd for Hobro og er en del af Skals Å-systemet, som har udløb i Hjarbæk Fjord i Limfjorden. Vandløbet har sin start ved udløbet af Glenstrup Sø, hvorefter det løber i sydvestlig retning til udløbet i Skals Å. Udløbet af Glenstrup sø ligger som nævnt 2,5 km fra Glenstrup by, hvor der i højmiddelalderen lå et Benediktiner munkekloster. Klosteret nævnes første gang i 1170 erne og blev nedlagt i 1428 til fordel for et karteuserkloster. Få år efter overdrages Glenstrup Kloster dog til Birgittinerordenen, der er ved at opføre et kloster i Mariager. Under én kilometer fra søens udløb ligger Kongsvad Mølle, hvor der fra 1300-tallet er nævnt mølledrift. I senmiddelalderen var møllen ejet af Mariager Kloster. Landskabet er meget kuperet omkring Glenstrup sø. Søen udgør den østligste del af en tunneldal med udløb mod vest gennem Skals Å. Bare 4 kilometer mod nord ligger tunneldalen med Onsild Å, der har udløb mod øst til Mariager Fjord. Vandskellet syd for Hobro er derfor meget snørklet, og istidsaflejringerne samt de efterfølgende landhævninger gør derfor området komplicerede at beskrive. I området umiddelbart omkring udløbet fra Glenstrup sø er terrænet fladt, men svagt skrånende mod vest. Koten ved det nedbrudte stemmeværk er omkring 14 meter over DVR90. Undergrunden er gulbrun leret til meget leret grus og sand. Generelt ved vi fra tidligere undersøgelser omkring Hobro, at undergrunden i området er meget skiftende som følge af de komplicerede dannelsesforhold. 3

4 Fig. 3: GPS opmåling af de fundne anlæg og det nye stryg. Munkediget angivet ud fra ortofoto. Nord er opad. Målesystem Der blev ikke oprettet et egentligt målesystem, der blev i stedet lavet opmålinger med GPS. Måledataene blev efterfølgende behandlet med MapDigi og MapInfo Slutteligt er der oprettet tre tabeller: 6805 Anlæg, med angivelsen af anlæg Koter, med angivelse af de målte koter Nyt vanløb, en opmåling af brinkerne på det nye stryg vest for søens udløb samt angivelse af Munkediget set ud fra ortofoto. Tabellerne findes på museets server sammen med de originale opmålingsdata. 4

5 Udgravningsmetode Undersøgelsen blev udført som en overvågning af det projekterede arbejde. Der blev aflagt fem besøg. Der blev ved arbejdet opgravet i alt 12 egepæle fra åløbet og dets brinker. Der var ikke en arkæolog til stede på tidspunkterne, hvor pælene blev opgravet, men en dygtig maskinfører gav fyldestgørende beskrivelser af pælenes placering og fundforholdene. Der blev indsamlet en prøve til dendrokronologisk datering fra alle 12 egepæle. Undersøgelsens resultater Der blev ved overvågningen fundet i alt 14 egepæle, hvoraf de to stadig står in-situ i stryget. Derudover fandtes en pæl i fyrretømmer eller andet nåletræ samt mindre stykker af delvist omsat træ af forskellige træsorter. Ingen af de sidstnævnte kunne med sikkerhed bestemmes til at være egentligt tømmer. Fra alle 12 optagne egepæle blev der indsamlet én prøve til dendrokronologisk datering. Disse 12 pæles eksakte placering er ikke kendt, men maskinføreren på det pågældende projekt har givet udførlige beskrivelser af, hvor de blev fundet. Det udpejede område er opmålt med GPS. Tømmeret kan stamme fra flere forskellige faser af det stemmeværk, der har ligget på stedet i historisk tid. Der er intet, der taler imod, at dette stemmeværk kan være opført af munkene på Glenstrup Kloster; navnet "Munkediget" taler for denne tolkning. En dendrokronologisk datering af pælene vil vise, om teorien holder. Det kan ikke afvises, at der kan have været en vandmølle på stedet oprindeligt, men det fundne tømmer kan også fra starten have indgået i et stemmeværk tilknyttet Kongsvad Mølle. Der er ikke i forbindelse med denne undersøgelse blevet lavet arkivalske studier omkring lokaliteten eller Kongsvad Mølle. Sådanne studier vil muligvis kunne besvare spørgsmål omkring lokalitetens anlæggelse og brug. Fremtidigt arbejde på stedet Naturgenopretningsprojektet er afsluttet, og der vil ikke pt. blive gravet yderligere i området omkring udløbet fra Glenstrup Sø. Der er dog mange uafklarede spørgsmål omkring lokaliteten, som man ved en senere lejlighed vil kunne undersøge nærmere. Museet afventer desuden resultatet af undersøgelsen af de udtagne dendrokronologiske prøver. Yderligere jordarbejder i området vil også skulle foregå under arkæologisk overvågning eller ved en arkæologisk undersøgelse. Nordjyllands Historiske Museum d Christian Klinge, arkæolog cand.mag. 5

6 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Tegn. A1 Vandteknisk anlæg Dæmning Middelalder-Nyere tid ( ) T1 A2 Vandteknisk anlæg Dæmning Middelalder-Nyere tid ( ) T1 A3 Vandteknisk anlæg Dæmning Middelalder-Nyere tid ( ) T1 A4 Vandteknisk anlæg Dæmning Middelalder-Nyere tid ( ) T1 Anlægsbeskrivelse A1 Vandteknisk anlæg, Dæmning, Middelalder-Nyere tid ( ) Samling af pæle hvor der er optaget fem. De fire er Egepæle og er mellem 150 og 100 cm lange og tilspidsede. Alle pælene er tilvirkede på siderne med økse, én enkelt er tilnærmelsesvis fuldkantet. Pælene synes hovedsageligt at være grenstykker eller stykker hvor der har været mange sidegrene, bortset fra den tilnærmelsesvis fuldkantede pæl. Tegninger: T1 Foto: F/1 Fund: X1: Til Dendrokronologi, Middelalder-Nyere tid ( ); X2: Til Dendrokronologi, Middelalder-Nyere tid ( ); X11: Til Dendrokronologi, Middelalder-Nyere tid ( ); X12: Til Dendrokronologi, Middelalder-Nyere tid ( ) 6

7 Fig. 4: De fem pæle fra A1, De fire forreste er egetømmer. A2 Vandteknisk anlæg, Dæmning, Middelalder-Nyere tid ( ) Samling af pæle hvor der er optaget otte. Alle er Egepæle og er mellem 200 og 120 cm lange og tilspidsede. Alle pælene er tilvirkede på siderne med økse, én enkelt er tilnærmelsesvis fuldkantet. og en anden er helt fuldkantet. Pælene synes hovedsageligt at være grenstykker eller stykker hvor der har været mange sidegrene, bortset fra den tilnærmelsesvis fuldkantede pæl der som ved A1 er en hel fin grenløs stamme. Tegninger: T1 Foto: F/5, F/6, F/7 Fund: X3: Til Dendrokronologi, Middelalder-Nyere tid ( ); X4: Til Dendrokronologi, Middelalder-Nyere tid ( ); X5: Til Dendrokronologi, Middelalder-Nyere tid ( ); X6: Til Dendrokronologi, Middelalder-Nyere tid ( ); X7: Til Dendrokronologi, Middelalder-Nyere tid ( ); X8: Til Dendrokronologi, Middelalder-Nyere tid ( ); X9: Til Dendrokronologi, Middelalder-Nyere tid ( ); X10: Til Dendrokronologi, Middelalder-Nyere tid ( ) 7

8 Fig. 5: Syv af de otte A2 pæle, alle er i egetømmer. I forgrunden ligger en gruppe træ/tømmer i anden træsort end eg. A3 Vandteknisk anlæg, Dæmning, Middelalder-Nyere tid ( ) Pæl der kunne ses i bunden af vandløbet, sandsynligvis Eg Tegninger: Fund: T1 A4 Vandteknisk anlæg, Dæmning, Middelalder-Nyere tid ( ) Pæl der kunne ses i bunden af vandløbet, sandsynligvis Eg Tegninger: Fund: T1 8

9 Fundliste Fund Materiale Genstand Datering Anlæg X1 Træ Til Dendrokronologi Middelalder-Nyere tid ( ) A1 X2 Træ Til Dendrokronologi Middelalder-Nyere tid ( ) A1 X3 Træ Til Dendrokronologi Middelalder-Nyere tid ( ) A2 X4 Træ Til Dendrokronologi Middelalder-Nyere tid ( ) A2 X5 Træ Til Dendrokronologi Middelalder-Nyere tid ( ) A2 X6 Træ Til Dendrokronologi Middelalder-Nyere tid ( ) A2 X7 Træ Til Dendrokronologi Middelalder-Nyere tid ( ) A2 X8 Træ Til Dendrokronologi Middelalder-Nyere tid ( ) A2 X9 Træ Til Dendrokronologi Middelalder-Nyere tid ( ) A2 X10 Træ Til Dendrokronologi Middelalder-Nyere tid ( ) A2 X11 Træ Til Dendrokronologi Middelalder-Nyere tid ( ) A1 X12 Træ Til Dendrokronologi Middelalder-Nyere tid ( ) A1 Tegningsliste Tegning Målestok Type Anlæg Beskrivelse Dato Tegner T1 IA Oversigtstegning A1,A2,A3,A4 GPS opmåling af fundområdet Christian Klinge 9

10 Fotoliste Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf F/1 Egepæle, X1,X2,X11,X12 A1 X1, X2, X11, X12 digitalt foto Christian Klinge F/2 Oversigtsbillede af opgravning til stryg F/3 Oversigtsbillede af området for A2, før broen blev anlagt F/4 Oversigtsbillede af området for A1 og A2, før broen blev anlagt F/5 Egepæle, X3-X9 A2 X3, X4, X5, X6, X7, X8, X9 digitalt foto Christian Klinge digitalt foto Christian Klinge digitalt foto Christian Klinge digitalt foto Christian Klinge F/6 Egepæle, X10 A2 X10 digitalt foto Christian Klinge F/7 Egepæle, X3-X9 A2 X3, X4, X5, X6, X7, X8, X9 digitalt foto Christian Klinge 10