November / 05

Transkript

1 November / 05

2 2 KOMMENTAR Erling Johannsen Jeg har siden jeg var dreng været fascineret af universet og stjernerne og byggede på et tidspunkt en 50 mm stjernekikkert med et erobret tysk maskingeværstativ som basis. Jeg kunne desværre kun se månen og nogle af planeterne, fordi stjernerne var så uendelig langt væk og kun var lysklatter for øjet. Derfor måtte jeg se filmen Kontakt i TV for 3. gang, fordi den indeholder så meget af mine drømme om det fantastiske univers, der omgiver os. Den handler om en pige, der fra barn blev grebet af universet og stjernerne og opmuntret af sin far kiggede hun i sin kikkert på stjernehimmelen udenfor huset. Interessen holdt og hun tog senere tog en uddannelse som astronom og kom med i SETI-programmet, der er er et verdensomspændende projekt, der går ud på at indsamle data fra de store teleskoper, der dag ud og dag ind lytter mod stjernerne for at opsnappe tegn/mønstre, der kan antages at komme fra en intelligent verden et sted derude. Det sker også i dag, hvor man udnytter de millioner af pc er der er på nettet, idet disse kan benyttes til at analysere alle de data, der indsamles! (Prøv evt. linket: http: // I nævnte film får den kvindelige forsker chancen for at komme sin drøm nærmere da hendes forskerhold opfanger et kodet budskab fra stjernesystemet Vega i Lyren, som kort sagt sætter dem i stand til at bygge en maskine, der viser sig at være i stand til at teleportere en person ud i verdensrummet. På denne tur hvor pigen hvirvles igennem en tunnellignende bane, oplever hun sine barndomsdrømme virkeliggjort i oplevelsen af spiraltåger og en stjernehob af ufattelig skønhed delvist virkeliggjort i filmen ved optagelser fra rigtige rumteleskoper og indkopieret i filmen. Pigen bliver konfronteret med spørgsmålet om Gud som skaber, men vægrede sig ved at tro. Jeg kan dog undre mig over om hendes hjerte ikke i sidste ende overbeviste hendes videnskabelige skepsis om, at universet i al sin storslåethed kun kan have sin oprindelse ved en almægtig skaberhånd. Det var godt nok kun en film, men den formåede igen at tænde en drengs undren og begejstring over stjernerne og universets uendelige skønhed. Billedet er taget med NASA s Hubble teleskop og kaldes Guds øje.

3 Præsten skriver Den enkelte i mængden Nu er det første gang jeg skal skrive i bladet, og derfor vil jeg benytte lejligheden til at skrive noget, der ligger dybt i mit hjerte. Hvor mange var der? For rigtig mange af os er succeskriteriet i en klub eller til et møde, antal fremmødte. Hvor mange gange hører man ikke sig selv sige: jo, det var et godt møde, der var 155? Men hvad er egentlig succeskriteriet? Enten kan man være så mange, at man ikke ser, hvem der egentlig er der, eller man kan være så få, at man bliver nedtrykt og undskylder. Jeg har før haft forkert fokus og kun tænkt på antal, og hvis der var mange i mit ungdomsarbejde, mente jeg, at det var succesfuldt. Men jeg har ændret mig på dette område og er begyndt at være taknemmelig og omsorgsfuld for den enkelte som kommer. Jeg snakker helst ikke mere om, hvor mange der kommer, men ser mere på om det har været et godt møde rent åndeligt og socialt. Det er bedre at være 10 sammen til et møde, hvor der sker en forandring socialt og åndeligt i deres liv, end at der sidder 100 og ingen bliver mødt på den ene eller anden måde. liv nu, og så måtte han se, hvad tiden ville bringe. Jeg tror, at hvis man skaber det bedste for den enkelte vil det smitte, så der efterhånden kommer flere. Den enkelte skal føle sig velkommen og få Gud præsenteret. Hvad siger biblen? I Det Nye Testamente ser vi, at Jesus koncentrerer sig om nogen få og ikke er optaget af at samle så mange som muligt. Når der var mange sammen kunne han stoppe op og fx tale til Lazarus og bruge tid med ham. Hvis Jesus havde været optaget af, hvor mange der kom, havde han nok holdt nogle kæmpe helbredelsesmøder. Men nej, Jesus ser den enkelte i mængden. Hvad nu? Lad os prøve at lade være med at bedømme et møde ud fra, hvor mange der har været, men lad os heller se på indholdet og prøve at se om bare én enkelt blev mødt, for så var det et godt møde. Jeg synes faktisk, at vi skal prøve at lade være med at spørge hinanden om antal! Lad os hellere holde fokus på den enkelte og gøre det så godt som overhovedet muligt for den eller dem, der kommer! Må Gud velsigne dig! En af mine venner i Norge havde en klub, hvor der kom 3 drenge. Over en periode var de sammen hver uge, og han fik bygget noget godt op i de 3. Jeg ville nok have mistet modet, men han sagde, at de 3, der kom uge efter uge var det vigtigste i hans Rino Pagels 3

4 Kære menighed Endnu en gang skal vi til at sige farvel og på gensyn. Vi har nydt de seks uger i Danmark, men nu er det tid til at vende næsen hjemad. Som familie siger vi tak for den omsorg, I har vist vore to børn, Samuel og Sarah. Hvis ens børn har det godt, har man det også selv. I skal have tak for den måde, I har modtaget dem på. Det har været en dejlig tid, hvor vi kan se tilbage på omsorg og støtte fra jer alle. Vi takker jer for gæstfrihed, forbøn, økonomisk støtte og jeres knus og smil. Alt sammen har det været med til at give os et løft til igen at være blandt Guds børn på Børnehjemmet Emmanuel i Honduras. Børnehjemmet vokser og bliver hele tiden større, både i antal børn og bygninger. Der er hele tiden et stigende behov. I må meget gerne bede for lederparret David og Lydia Martinez, og for resten af staben og volontører, som dagligt virker sammen, for at give gadebørn, forældrelølse og tvangsfjernede børn en god, stabil, kærlig og kristen hverdag. Vi ser frem til endnu en tid, hvor vi kan blive brugt af Gud på forunderlig vis. I det kommende år, har vi mange spændende ting, som vi kan glæde os til. Blandt andet er vi meget glade for at kunne invitere jer til selv at komme og besøge Emmanuel i sensommeren Vi er i fuld forventning til, hvad Gud ønsker at bruge det til. Vi kan kun sige, at vi har bedt længe om, at dette ville blive muligt, og nu ser det ud til at døren bliver åbnet. Så vær alle meget velkomne til at besøge os og børnehjemmet! Må Gud rigt velsigne jer. Jordan, Merethe, Samuel og Sarah Sonne Kære menighed Michael og jeg vil gerne sige jer alle en dyb tak for al jeres opmærksomhed ved vort bryllup. Vi er blevet så velsignet med gaver. Tak fordi I tænkte på os og deltog i vort bryllup. Tak for al det arbejde, I har gjort for at vores dag blev perfekt. Vi er meget rørte. Michael og Inga Mangler du idéer til hvordan din juledekoration skal se ud - så fortvivl ikke. Tirsdag 8. november kl. 19:00 kommer Nina Krabbe og viser, hvordan man kan trylle med gran og kogler. Alle er velkomne. 4

5 Af Peter Wiik Taktfaste klapsalver Taktfaste klapsalver! En fyldt kirkesal med et begejstret publikum takkede på denne måde fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel for deres medvirken i gudstjenesten 2. oktober Det var flot klasse, at de 6 personer og deres dirigent Louise Adrian kunne fylde kirkesalen ud med de mange dejlige gospel-sange, hvoraf flere var skrevet af fanger bag tremmer. Det var livsbekræftende at være tilstede sammen med de 6 sangere, som på trods af at have mødt livets barske skyggeside, alligevel havde en utrolig glæde ved sangen - og ved at glæde andre med den. Forinden gudstjenesten var brølende Harley Davidsson motorcykler blevet parkeret ved kirken. Mange MC-folk deltog i gudstjenesten, og de lyttede til en klar prædiken af MCpræsten, Per Hansen. Han fortalte om sin fortid med narkotikamisbrug og fængselsophold, inden han tog imod Jesus i sit liv. Det blev forandringen! Han talte om Guds enorme interesse og kærlighed til alle mennesker, uanset baggrund og fortid. Han betonede, hvordan Gud ønsker at møde det søgende menneske i alle miljøer. Det var en dejlig og anderledes formiddag, hvor kirken igen blev mindet om sin opgave omkring at være en tidssvarende kirke for alle søgende mennesker. 5

6 Martin Luther og hans teologi 6 Af Niels Mørup Pedersen Ud fra en hvilken som helst synsvinkel må Martin Luther regnes for en af de mest betydningsfulde personer i de sidste tusind års europæsiske historie. Marco Polo og Columbus åbnede vejen til nye kontinenter, Shakespeare og Michelangelo præsterede noget af det ypperste inden for kunsten, og Napoleon og Hitler ændrede den politiske dagsorden i hver deres tid. Luther og den reformation han gav anledning til, satte imidlertid et stedsevarende præg ikke blot på Europa, men også på Nordamerika, Australien og gennem den protestantiske missionsbevægelse hele resten af verden. Protestantismen blev én af de vigtigste bevægelser i overgangen mellem middelaldersamfundet og den moderne verden. Luther spillede en afgørende rolle for udviklingen af en ny kirke og en ny livsform for millioner af mennesker. Hans ord og handlinger har haft umådelig betydning gennem de sidste fem hundrede år. Ja, den moderne verden lader sig dårligt forstå uden et kendskab til Luthers liv og budskab. Set udefra kan teologi ofte virke kedeligt og uinteressant gold teori, som ikke har noget med det virkelige liv at gøre. Luther minder os om, hvor vigtig erfaringen er for teologien. Som han siger: Erfaring er nødvendig for at forstå Guds gerninger. Vi kan ikke forstå Gud bare ved at læse bøger eller lytte til forelæsninger og prædikener. Hvis vi ikke bliver ydmyget, oplever lidelsen eller udsættes for fristelse, så er vi som æsler, der lytter til en lyre, ude af stand til at forstå det, vi hører. Vi har set, at i Luthers øjne er lidelsen den store prøvesten for enhver teologi. En god og sand teologi er til hjælp for det menneske, der stilles over for fristelse, lidelse eller død. Her er dårlig teologi ingen nytte til. Lige fra sin tid som student over klostertilværelsen og genopdagelsen af evangeliet til afladsstriden og debatten med de yderligtgående, oplevede Luther perioder med stærk frustration og fortvivlelse. Var han frelst eller evigt fordømt? Kunne han have ret og hele resten af kirken tage fejl? Hvordan kunne han elske Gud? Behovet for at klare sig igennem disse oplevelser af dyb fortvivlelse og lammende frygt sendte ham ud på en søgen efter en sikker grund, hvor han kunne stå fast, når uvejret brød løs. Det helt afgørende spørgsmål for Luther var altid: Hvor finder jeg en en god og nådig Gud? I evangeliet om synderens retfærdiggørelse af Guds nåde modtaget i tro fandt Luther svaret på sit spørgsmål. Her kunne han stå fast på en urokkelig klippe: Guds hellige ord med dets løfte om syndernes tilgivelse til den, der tror. I dette løfte, som lød til ham gang på gang i Den hellige Skrift og i sakramenterne, gav Gud Kristus som gave, ikke til de fromme, men til de ugudelige. Her var sikker grund, og han var fast besluttet på ikke at vige et skridt derfra, for han vidste, at gjorde han det, så risikerede det næste uvejr at slå benene væk under ham. Derfor var Luther overbevist om, at teologien måtte vokse ud af lidelsen.

7 Teologien måtte stå sin prøve i fortvivlelsen. Bliver den stående, når alt andet falder sammen om ørerne på os? En teologi, der ser godt ud og føles rar, men som i menneskets mørkeste øjeblikke intet er værd, kan ingen være tjent med. Luthers teologi var prøvet i ild, i smerte og lidelse. Det var denne prøve, han ønskede at anvende på profeterne fra Zwickau såvel som resten af sine modstandere. Åh, bare Erasmus og sakramentalisterne kunne opleve ængstelsen i mit hjerte i bare et kvarter! skrev han til Justus Jonas under pesten i Wittenberg i Budskabet om Kristi retfærdighed som en gave til de ugudelige, der skal modtages ved troen, giver kun mening for den, der fuldt ud har forstået, hvor ugudelig han er. Den selvsikre, der hviler i sin egen retfærdighed, og som aldrig har oplevet rædslen ved at tvivle på sig selv, kan slet ikke forstå den gave, Gud ønsker at give ham. Luthers teologi giver bedst mening for den, der har kæmpet og fejlet og fortvivlet. Religiøse menneskers største fristelse er iflg. Luther at opbygge en herlighedsteologi. Vi danner os et billede af Gud, der harmonerer med vores tanker om, hvordan han bør være: god, perfekt, kompetent, vis og magtfuld. Det gør os tilbøjelige til at tro, at Gud kun kan lide dem, der er gode, perfekte, kompetente, vise og magtfulde, og at han ikke har meget tilovers for dem, der er svage, ængstelige, fejlbarlige og skyldige. Vi tror, at vejen til Gud går gennem dygtiggørelse og erhvervelse af større viden og magt, og vi flygter fra lidelsen, smerten og fiaskoen uden at forstå, at netop dette er begyndelsen til al sand visdom og dyd. Selv om Luther underviste på universitetet, satte han således spørgsmålstegn ved værdien af en rent akademisk teologi. Han hævdede, at vi kun kan forstå Gud gennem de erfaringer, vi gør i kristenlivet med al dets usikkerhed, tvivl og kamp. Teologi kræver et opmærksomt sind og en skarp logik, men det er ikke en ren akademisk disciplin. Sand teologi skal hjælpe mennesker til at leve et godt, trygt og frugtbart liv. Den skal bane vejen for kærlige gerninger, der kommer fra hjertet og ikke bunder i en ængstet samvittighed. Teologien skal hjælpe mennesket til at erfare Guds kærlighed og nåde; til at opleve Gud som den gode og ødsle giver, som Skriften præsenterer os for en Gud, vi kan stole på. Gud er på vores side, selv om det måske ofte ikke føles sådan. Denne overbevisning mente Gud kunne forvandle mennesker, som den havde forvandlet ham. Troen må udspringe og strømme fra Kristi blod og sår og død. Hvis du i dette kan se, at Gud er dig så venlig stemt, at han ligefrem ofrer sin Søn for din skyld, så må dit hjerte blødgøres og vende sig mod Gud. På denne måde vokser din tillid ud af den reneste gode vilje og kærlighed Gud til dig og din til Gud. For interesserede kan det anbefales at læse Graham Tomlin: Luther og hans verden. Martin Luther

8 Julemarked november kl í Syltetøj Julestads Hjemmebag Håndarbejder Adventskranse Lotteri for børn Lotteri for voksne Mini-loppemarked Hjemmesyltede rødbeder Dør - og borddekorationer Kaffe, te, æbleskiver, toast mv. KUN FOR BØRN: Fiskedam og bowling Overskuddet går til forskellige former for hjælpearbejde Arrangeret af: Spejderne, Caféen og Kvindekredsen Belmontkoret synger kl Alle er hjerteligt velkomne 8

9 Kend din menighed Kend din menighed er en artikelserie, der sætter fokus på de mange mennesker, vi ser søndag efter søndag, men som vi måske ikke kender særlig godt. Af Peter Wiik Hun er 18 år, bor fortsat hjemme og syntes blandt mange andre ting, at det er pragtfuldt at spille golf. Der er gang i Rikke Paarup Hansen fra Svogerslev. Hun har 2 ældre søskende, en storebror på 31 år og en storesøster på 34 år. Så jeg er vel lidt af en efternøler, siger Rikke og smiler. I sommerhalvåret spiller Rikke golf 2-3 gange om ugen. Hun begyndte med golfen som 8-årig og har nu spillet i 10 år. Hun deltager i mange turneringer, og faktisk har hun som ungdomsspiller ligget lige i hælene på de allerbedste kvindelige ungdomsspillere i Danmark. Lige nu går hun på 2. år på HHX på Roskilde Handelsskole. Det skal ende op med, at hun får en højere handelseksamen. Hun kan godt lide at gå i skole og har fået indlagt rigtigt mange sprogtimer i undervisningen. Det med sprog er nemlig lige Rikke. Desuden fænger faget, psykologi. På Handelsskolen er hun elevrådsformand for alle eleverne på HHX-uddannelsen. Det tager både tid og kræfter, men Rikke vil gerne være med at præge sin hverdag og sagde ja til udfordringen, da den kom. Rikke vil senere gerne have en uddannelse som mediedesigner og kreativ designer. Rikke har et fritidsjob på Ro s Torv. Der sidder hun i informationen 9 timer om ugen. Her hjælper hun kunderne med at besvare de spørgsmål, som de måtte have. I maj 2004 besøgte hun Baptistkirken i Roskilde for første gang. Det var i forbindelse med sin mors dåb. Det var fedt at være i kirken, og jeg oplevede hele gudstjenesten meget positivt, fortæller Rikke. Jeg mødtes herefter med andre unge i kirken og blev inviteret med til bla. ungdoms-gudstjenesterne Waterwalk. Jeg lærte Jesus og biblen bedre at kende, og senere blev jeg døbt, da jeg gerne offentligt ville bekræfte og bekende mit venskab med Jesus. Han er min bedste ven! Efter sin dåb har Rikke engageret sig i flere forskellige arbejdsgrene i kirken. Hun er med i både kreativ gudstjeneste teamet, deltager i Alpha-kursus og er sammen med andre unge med til at danne kreative baser til de mange Waterwalk-events. Er du interesseret i at komme med i en bibel- og vækstgruppe? Så mød op mandag 31. oktober eller mandag 27. november kl. 19:00 i kirken. Hvis du ikke har mulighed for at komme disse dage, kan du kontakte: Hanne og Preben Sonne tlf eller Inge-Lise og Erling Johannsen tlf

10 November 2005 ti 1. kl. 18:00 Spejder on 2. kl. 14:00 Seniormøde. Foredrag v/broder Theodor kl. 18:00 Alpha kursus to 3. kl. 19:00 Way-Out lø 5. kl. 14:00 Aglow kl. 19:00 Waterwalk. Event for unge. sø 6. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/ Claus Bækgaard kl. 10:20 Cafe hygge kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/ Claus Bækgaard og Beate Wiik For hele familien - Børnekirke ti 8. kl. 18:00 Spejder kl. 19:00 Menighedsrådsmøde kl. 19:00 Juleinspirationsaften v/nina Krabbe on 9. kl. 18:00 Alpha kursus to 10. kl. 19:00 Way-Out sø 13. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/ Hanne Wilki Nielsen kl. 10:20 Café hygge kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/ Hanne Wilki Nielsen og Bendt Hansen. For hele familien - Børnekirke ti 15. kl. 17:00 Way-Out. Vi tager til FreestyleGudstjeneste i Brorsonkirken på Nørrebro. kl. 18:00 Spejder on 16. kl. 14:00 Seniormøde. Bibeltime v/torsten Højberg kl. 18:00 Alpha kursus to 17. kl. 19:30 Menighedsmøde sø 20. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/ Claus Bækgaard kl. 10:20 Café hygge kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/ Claus Bækgaard og Jan Johannsen. For hele familien - Børnekirke ti 22. kl. 18:00 Spejder on 23. kl. 18:00 Alpha kursus to 24. kl. 19:00 Way-Out lø 26. kl. 10:00 Julemarked 10 sø 27. kl. 10:30 Adventsgudstjeneste Caféen er åben ti 29. kl. 18:00 Spejder

11 Aglow Lørdag 5. november kl. 14:00 Taler: Hanne Dalgaard Yderligere information Hildegard Rasmussen tlf Det for mænd Lørdag 12. november kl. 9:00 Øde Hastrupvej 65 Yderligere information Erik Kristiansen tlf Baptistkvindernes Internationale Bededag i Nyrup mandag 7. november kl. 19:30 Taler: Jytte Rønne Hansen Yderligere information Inge Krabbe tlf Kunne du tænke dig at støtte bladet økonomisk? I dette nummer er der vedlagt girokort. Såfremt du ønsker at gøre brug af det, skal det mærkes»blad«. Dit bidrag vil udelukkende gå til bladets drift. Alle bidrag modtages med tak. Bedemøder i Baptistkirken De kom i enighed i templet hver dag jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest Ap.G. 2, Onsdag kl. 17:00-18:00 i rum 11 for mænd Fredag kl. 10:30-11:30 i biblioteket Søndag kl. 10:00 i rum 11 v. gudstjeneste 10:30 Redaktion: Anne Dorthe Johannsen (ans.) tlf adj@glimpse.dk Layout og sats: Anne Dorthe Johannsen Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri K. P. Danøsvej Holbæk Oplag: 800 eksemplarer Distribution: Jane Daugaard Indlæg til redaktionen: Mrk: Bladet»Baptistkirken«Vindingevej Roskilde Eftertryk tilladt, dog kun efter aftale med ansv. Menighedens kontaktadresser: Præster: Torsten Højberg tlf træffes ikke fredag th@rbknet.dk Claus Bækgaard tlf cb@rbknet.dk Rino Pagels rp@rbknet.dk Kontorets tlf Sekretær: Jane Daugaard jd@rbknet.dk Træffes på kirkens kontor tirsdage kl tlf Kasserer: Lizzi Lynge Nielsen tlf Giro: Menighedens hjemmeside 11

12 Afsender Baptistkirken i Roskilde Vindingevej Roskilde Baptist! - Hvad er det? Baptist: En baptist er først og fremmest en kristen, en person som tror på Gud og forsøger at erfare mere om Gud gennem Bibelen og bønnen. Som kristen er man frelst ved troen på Jesus Kristus; Guds søn, som døde for alles synd, men genopstod og lever i dag. Baptist: Baptistkirken hører til den store familie af kristne kirker. I Danmark er det en frikirke på linje med Pinsekirken. I modsætning til Fol kekirken døber baptister ikke spædbørn, men velsigner dem. Uanset alder døbes den enkelte efter eget ønske på bekendelse af troen på Jesus Kristus som Frelser og Herre. Det sker ved fuld neddykkelse i kirkens dåbsbassin. Baptist: På verdensplan er Baptistkirken et af de største kirkesamfund med ca. 47 mill. medlemmer (foruden udøbte børn). I USA er Baptistkirken landets største kirke samfund. Det overgår f. eks. langt den Luther ske Kirke, den som vi kender her i landet som Den Danske Folkekirke. Baptist: Her i Roskilde er Baptistkirken en menighed på knap 260 medlemmer. Kirken ligger på Vin dingevej 32. Menighedens aktiviteter er man gesidede, bl. a. gudstjeneste, spejderarbejde, ungdomsklub, ældrearbejde. Alle er velkomne til at besøge menigheden gennem disse aktivi teter. Baptist: Roskilde Baptistmenigheds blad informerer om, hvad der sker i menigheden. Bladet deles ud på skift i boligkvarterer i byen. Hvis De har fået bladet gennem husstandsomdeling, er det nødvendigt at give tilsagn til Jane Daugaard (se adresse side 11), for at modtage dette blad fast. Bladet tilsendes gratis og uforpligtende overalt i Danmark. Bliv indsamler for Dansk Flygtningehjælp Søndag 13. november er der landsindsamling for Dansk Flygtningehjælp. Som frikirke er vi blevet opfordret af Kirkernes Integrations Tjeneste, der er medlem af Dansk Flygtningehjælp, til at stille med indsamlere. Indsamlingen går til Sudan Den humanitære katastrofe i Dafur kræver en akut nødhjælp i form af mad, tøj og tæpper blot for at dække de mest elementære behov for overlevelse af udsultede og forfulgte mennesker. Og der er et spinkelt håb om fred i Syd, hvor der er brug for hjælp til genopbygning af samfundet efter 20 års borgerkrig. Det er således ikke bare en god sag, men en nødvendighed med vores hjælp for mange menneskers overlevelse og fremtid i dette krigshærgede og nødlidende land. Og mulighederne for at kunne hjælpe er ligefrem proportionelle med indsamlingens størrelse. Indsamling efter 9.30-gudstjenesten Du, der vil samle ind for flygtningehjælpen, kan nå den første gudstjeneste og fællesskabet i caféen, inden du går ud med indsamlingsbøssen, da landsindsamlingen foregår kl Bliv indsamler og gør en forskel Tilmeld dig til Dansk Flygtningehjælps repræsentant i Roskilde, Ingrid Bertelsen på tlf eller på ingrid.bertelsen@ge t2net.dk og du får din rute aftalt eller anvist. Menighedsrådet