HS Dræning og Nedbrydning
|
|
- Jens Frederiksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HS Dræning og Nedbrydning Erfa-møde om dræning Hørve 6 December 2018
2 Om os HS Dræning HS-Dræning er videreført fra det kendte og velrenommerede dræningsfirma Børge Christiansen, Agersted. Som startede i 1985 HS-Dræning ejes og drives nu af Henrik Svenningsen, Hjallerup. Henrik er oprindeligt uddannet som landbrugsmekaniker hos Hjallerup Maskinforretning. Han overtog drænfirmaet 1. april 2002 og har siden ekspanderet kraftigt. HS-Dræning har medarbejdere, alt efter årstiden. Det er vigtigt at have engagerede og dygtige medarbejdere i denne branche. Flere medarbejdere har således været ansat i firmaet i mange år og har stor erfaring og kompetence indenfor arbejdsområderne. 2
3 Lidt fakta om dræning Dræningens omfang i Danmark I Danmark er cirka halvdelen af landbrugsarealet drænet, hvilket svarer til cirka. 1,4 mio. ha. I Jylland er cirka 40 procent af landbrugsarealerne drænede, mens cirka 80 procent af øernes landbrugsarealer er drænede. Der er drænet cirka ha humusjorde i Danmark. Drænsystemernes levetid på humusjord er ca. 30 år, hvorved der vil være behov for omdræning af cirka ha pr. år. Sættes levetiden for de resterende drænsystemer til cirka 60 år, så vil dette areal, der dækker cirka ha, have et omdræningsbehov svarende til omkring ha pr. år. Årligt vil der således være et samlet omdræningsbehov på cirka ha. Opgørelserne er dog usikre, da der ikke findes undersøgelser af nyere dato. Tidligere blev der givet tilskud til at dræne. Dette tilskud ophørte helt i Under danske forhold vil der ofte være flere årsager til at der er behov for dræning: 1.Grundvandet står for højt (lavtliggende, flade jorder) 2.Vandet synker for langsomt i undergrunden (de fleste lerjorder i Østjylland og på Øerne) 3.Fjerne overskudsnedbør (stigende nedbørsmængder) 4.Trykvand 3
4 Hvorfor dræning Bedre rodudvikling Tidligere såning (rettighed i det hele taget) Bedre farbarhed i marken Mindre risiko for jordpakning Mindre ukrudt Bedre gødningsudnyttelse Færre sygdomsangreb Øget dyrkningssikkerhed Mere sikker høst Højere udbytter = Grundvilkår for planteproduktion 4
5 5
6 Mange forsøg og undersøgelser viser et merudbytte for dræning på mellem 10 og 25 procent. 6
7 Hvorfor skal vi dræne! Et eksempel fra det nordjyske 2004 ingen problemer 2010 problemer er startet 2016 det bliver mere vådt Forår 2018 marken opgives at så Marken drænes i juni Nedbørsmængder bliver højere og mere ekstreme Der begynder at være pletter der må køres udenom Ca 4 hektar køres uden om i pletter 8 ha jord er ikke til at dyrke da er den først tør Og i 1,2 meters dybde er der stadig vand Vi lavede en simpel måling, på et 100 meter langt dræn, lige efter nedlægning, det gav 10 liter i minuttet! Godt liter i døgnet 7
8 Lovgivning Dræning er reguleret af 4 love: Vandløbsloven Naturbeskyttelsesloven Okkerloven. Planloven Som udgangspunkt må landbrugsarealer drænes. Den frie dræningsret. 8
9 Lovgivning Dræning er reguleret af 4 love: Vandløbsloven Naturbeskyttelsesloven Okkerloven. Planloven Som udgangspunkt må landbrugsarealer drænes. Den frie dræningsret. Dog kræves der tilladelse fra kommunen - efter vandløbsloven - hvis flere lodsejere berøres eller hvis vandet skal pumpes. Desuden kræves tilladelse fra kommunen hvis arealet er 3- areal, Nature 2000 areal eller beligger i okkerpotentielt område. Planloven VVM For at gøre en lang historie kort, er at et dræningsprojekt altid skal screenes af kommunen medmindre der er tale om en ændring eller udvidelse af et tidligere drænprojekt, og ændringen eller udvidelsen ikke kan være til skade for miljøet. Men som hovedregel skal dræning altid anmeldes til kommunen Heldigvis ligger der gamle dræn i næsten alle marker 9
10 Projektering Besigtigelse af marken Vi kommer ud og får en snak om problemet og får målt koter på terræn og afløbsmuligheder Jordbundsforhold Grave/ hollænderbor Gamle dræn Der udarbejdes et forslag til dræning Der ses på lovgivning Oplandsareal Gamle dræn (orbicon/hededanmark) LER oplysning Jordbundsforhold Vedligeholdsplan Valg af drænmetode Økonomi Rettelser Får en snak om planen Der er også kommet en pris på hvad dræningen koster Dræning med plov Fra kr. pr. hektar afhængig af hvor mange hovedledninger/brønde der skal til Drænafstand 16 meter ca 600 meter dræn/sugere pr hektar Projektering koster først ved udført arbejde (tillæg pr meter) 10
11 Drænafstande/ dybder Hvis der er et uigennemtrængeligt lag i jorden skal drænet så vidt muligt placeres over dette lag. Hvis jorden er meget tæt, så kan det være nødvendigt at fylde grus op til terræn for herved at skabe hydraulisk kontakt til drænet. 11
12 Jordtyper Moræneler er Danmarks mest almindelige jordart, idet den udgør ca. 40 % af de overfladenære lag. Moræneler er den dominerende jordart på Fyn, Sjælland og øerne. 12
13 TÆPPE / NØGEN DRÆN Meget brugt på Sjælland Wavin 75/65mm - drænrør rød Det blå på billedet er Wavins speciele rør med stor åbning 2,5 mm velegnet hvor der er meget okker Jylland 100/92 eller 80/72 Tæppefilter PP
14 Uanset måden drænene kommer i jorden på, er opskriften næsten altid hydraulisk pakning. Pakning med sand fra før 2004 Nøgen rør på fibertex siden 2008 Sjælland fra 2010 på Bregentved Ca. 95 % af de rør vil lægger ned er pakket på denne måde 20 cm sand over rørene = ca. 3M3 pr 100 meter Pakning af rørene er det vigtigste punkt ved dræning 14
15 Pakningtyper U Værdi = Ensartheds tal jo højere jo bedre (mere forskelligt) Og hvordan undgår vi at sandet vi pakker med bliver ude af drænene Pakningsmateriale På jorde, der er vanskelige at dræne, anvendes ofte pakningsmaterialer. Der skelnes mellem to slags pakningsmaterialer, Hydraulisk pakning og Filterpakning. De har hvert sit formål. Hydraulisk pakning er fyldige pakningsmaterialer, der øger indstrømningen af vand til rørene. De mest anvendte typer er filtergrus( rene sten, kan i nogle jordtyper lukke helt til.). Filtersand (vasket sand og sten). Sandet bliver der løbende taget prøver af, og skal have en størrelse så der næsten intet kommer ind i drænene, Det skal danne et naturligt filter. Filterpakning er materialer, der hindrer at partikler trænger ind i drænrørene. De mest anvendte typer er Typer/ Fibertex -eller Tæppe filter 15
16 Drænmetoder Nedgravning med gravemaskine Nedpløjning med Drænplov 16
17 Gravemaskine og drænkasse Jordtype 50 % silt 40 % ler 10 % sand Fordel Finder gamle dræn i jorden Nogle jordtyper en fordel at grave ned Småreparationer Ulemper Pris Kapacitet 17
18 Nedpløjning Fordele Stor kapacitet Nyeste teknik fuld GPS styring, dræn ligger i mest optimal dybde over det hele 25 cm bred skær HS special (blander jorden) Nem at variere sandmængde Pris Der kan drænes i såede marker Ulemper Gamle dræn Ikke egnet til småprojekter Vårbyg 10 dage efter dræning 18
19 VM Drain på drænploven 19
20 20
21 Dokumentation Når arbejdet er færdigt kommer et mål fast kort med udført drænarbejde, og der kan også leveres filer så dataene kan bruges i diverse markstyringsprogrammer, Google Maps og LE34s App Geonote 21
22 Vedligehold 22
23 23
24 Kent Vanggård Tak!
Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik
Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik Indlæg ved Inspirationsdag om økologisk markdrift den 22. september 2016 Chefkonsulent Janne Aalborg Nielsen Økologisk Landsforening Foto: Janne
Læs mereErfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S
Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S Footer Text 1/10/2012 1 JSJ AGRO I/S Driftsfællesskab 2100 ha fordelt med ca. 700 ha vinterhvede 300 ha brødrug 300 ha raps 325
Læs merePlantekongres 2019 onsdag den Dræning af vanskelige arealer
Plantekongres 2019 onsdag den 16-01-2019. Dræning af vanskelige arealer Kjeld Morel Vi er en rådgivende konsulentvirksomhed med statsautorisation til at arbejde med dræn, vandløb, pumpestationer o.m.a.
Læs mereDræning af landbrugsarealer
Plantekongres 2010 Dræning af landbrugsarealer Michael Stokholm Sørensen Danske Maskinstationer og Entreprenører Porschevej 3, 7100 Vejle Kraftigt regnvejr over Danmark (11. og 12/6 2009) Et område med
Læs mereErfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S
Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S Footer Text 1/30/2013 1 Footer Text 1/30/2013 2 JSJ AGRO I/S Driftsfællesskab 2350 ha fordelt med ca. 800 ha vinterhvede 300 ha
Læs mereErfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S
Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S Footer Text 11/4/2013 1 JSJ AGRO I/S Driftsfællesskab 2300 ha fordelt med ca. 750 ha vinterhvede 300 ha brødrug 300 ha raps 425
Læs merePræsentation Hvorfor stort fokus på drænsystemer. Praktiske erfaringer Forventninger til Energinet i projektet Hvad gør lodsejer Konklusion
Baltic Pipe Praktiske konsekvenser- Morten Knutsson Præsentation Hvorfor stort fokus på drænsystemer. Praktiske erfaringer Forventninger til Energinet i projektet Hvad gør lodsejer Konklusion Dræning Her
Læs mereFOTO: JANNE AALBORG NIELSEN DANSK MARKDRÆNINGSGUIDE
FOTO: JANNE AALBORG NIELSEN DANSK MARKDRÆNINGSGUIDE Forord Denne publikation er en samling af praktisk viden på området dræning af marker. Mange kompetencer indenfor praktisk viden om dræning af marker
Læs mereKan dine marker tåle mere regn? Få vandet væk fra marken! Erik Sandal - Chefrådgiver, planteproduktion
Kan dine marker tåle mere regn? Få vandet væk fra marken! Erik Sandal - Chefrådgiver, planteproduktion BUDSKABET God afvanding er afgørende for god økonomi i markbruget Dyrkningssystem stor indflydelse
Læs mereFOTO: JANNE AALBORG NIELSEN DANSK MARKDRÆNINGSGUIDE
FOTO: JANNE AALBORG NIELSEN DANSK MARKDRÆNINGSGUIDE Forord Denne publikation er en samling af praktisk viden på området dræning af marker. Mange kompetencer indenfor praktisk viden om dræning af marker
Læs mereAfvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter
Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt Konference: Landmanden som vandforvalter AU Foulum 17. juni 2014 Janne Aalborg Nielsen, specialkonsulent Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres
Læs mereAvvattning från produktionsperspektiv
Avvattning från produktionsperspektiv i Danmark Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Indlæg til Vattendagen. Hydrotekniska Sällskapet 30. januar, 2014. SLU Uppsala, Sverige
Læs mereAf Bugge Ericsson. Dræning og praktik. GAD seminar 2019.
Af Bugge Ericsson. Dræning og praktik. GAD seminar 2019. Bugge Ericsson. 3. generation i SM Entreprenørfirma A/S. Matematisk student 1996. Agrarøkonom 1998 fra Hammerum Landbrugsskole. Entreprenørmæssig
Læs mereDerfor skal drænene virke
Derfor skal drænene virke Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug Sukkerroer 2014 Inspirationsdag. Sakskøbing Sportscenter Naturerhverv.dk 4. februar
Læs mereBør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018
Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES Plantekongres 2018 Den røde tråd Konklusion så er vi på tæerne Generelt om dræningsbehovet i Danmark Ind på marken hvad gør vi? Hvilke elementer
Læs mereI vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.
Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på
Læs merePlantekongres 2010 Søren Ilsøe
Landbruget: Beliggende imellem Sorø og Ringsted på Sjælland 250 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Farvel til ploven i 2001 Indført fast sædskifte Jordstruktur
Læs mereOutrup Biogas Mail:
Outrup Biogas Mail: peter@nissenkonsensus.dk Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947400 Tilladelse til flytning og rørlægning af grøft Outrup Biogas har d. 10. juni 2018 søgt om tilladelse (Bilag
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereJordpakning Pløjefri dyrkning
Jordpakning Pløjefri dyrkning Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Specialkonsulent, kulturteknik Jordpakning sikke noget pjat Vi høster høje udbytter, så skidt da være med det. Vi kan sagtens køre med
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereVandgennemtrængelige belægninger
Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større
Læs mereGoldbækken Reguleringsprojekt Etablering af drænudledning til Goldbækken April 2016
Goldbækken Reguleringsprojekt Etablering af drænudledning til Goldbækken April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 5 ØKONOMI...
Læs mereVejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen
Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereNOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning
NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereJordens frugtbarhed - med fokus på afvanding
Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding v/ Stinna Susgaard Filsø, SEGES 6. Februar 2018 Fagligt årsmøde hos LandboThy Indhold 2 Hvad er jordens frugtbarhed? Afvandingsforhold og jordens frugtbarhed
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereRIDEBANER. Fakta om ridebaner
Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereOm betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer
Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Søren Hansen Per Abrahamsen Mikkel Mollerup Marie Habekost Carsten Petersen Grundvidenskab og Miljø Dias
Læs mereDræning Fejlfinding, vedligehold og supplerende dræning. Af Bugge Ericsson
Dræning Fejlfinding, vedligehold og supplerende dræning. Af Bugge Ericsson Bugge Ericsson 3. generation i. Matematisk student 1996. Agrarøkonom 1998. Entreprenørmæssig erhvervserfaring med dræning siden
Læs mereFor meget regnvand i dit sommerhusområde?
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når
Læs mereKontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid
Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereØkonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereAfvandingens betydning for planteproduktionen
Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen, VFL Vandløbskonference Østlige Øers Landboforeninger Sørup Herregård, 24. april 2014 Naturerhverv.dk Ministeriet for
Læs mereSvingelbjerg Bæk Slutrapport marts 2017
Svingelbjerg Bæk Slutrapport marts 201 1 Indhold Slutrapport... 1 1. Indledning... 2 2. Udførelsen... 3. Effekter... 12 Forventede effekter... 12 Reelle effekter... 12 Yderligere forventede effekter...
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereRodudvikling og vand
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Rodudvikling og vand Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Kasper Jakob Jensen Dorte Bodin Dresbøll Simon Fiil Svane Rodvækst og afdræning
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereJORDBUNDSUNDERSØGELSER
JORDBUNDSUNDERSØGELSER KOMPETENT RÅDGIVNING GEOTEKNIK OG MILJØ KOMPRIMERINGSKONTROL 04-09-6 Sag nr. 477 Byggemodning Vestergårds Allé, Vest. Etape og 4, 86 Hørning Parcel nr.: 5 Figur Situationsplan :000
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune
Retningslinjer for Vejledningen nedsivning er af senest regnvand opdateret i faskiner juli 2019 i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive regnvand? Det
Læs mereBest Practice. for afpropning af boringer og sonderinger. Jens Baumann Mads Møller Maria Heisterberg Christian Buck VIA
for afpropning af boringer og sonderinger Jens Baumann Mads Møller Maria Heisterberg Christian Buck Baggrund Temadag 2017 Tvivl om hvilke forseglingsmetoder er OK Udredningsprojekt, litteraturstudium,
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereTil lodsejer og forpagter af: Matr.nr. 3h Vium By, Hjerk. 6. maj HØRING - Rørlægning af sidegrøft til Vium Mølleå
Til lodsejer og forpagter af: Matr.nr. 3h Vium By, Hjerk 6. maj 2019 HØRING - Rørlægning af sidegrøft til Vium Mølleå Skive Kommune har modtaget en ansøgning til et reguleringsprojekt vedrørende rørlægning
Læs mereOMFANG, STATUS OG POTENTIELT BEHOV FOR DRÆNING PÅ DANSKE LANDBRUGSAREALER. Foredrag ved Plantekongres 2010 af Konsulent Svend Elsnab Olesen
OMFANG, STATUS OG POTENTIELT BEHOV FOR DRÆNING PÅ DANSKE LANDBRUGSAREALER Foredrag ved Plantekongres 2010 af Konsulent Svend Elsnab Olesen HVORFOR DRÆNE? Dræning har bl.a. indflydelse på: Jordtemperatur
Læs mere9/21/2009. Dræn. Henning Stabell. Providing Essentials
9/21/2009 Dræn Henning Stabell Agenda 2 Wavin Dræning Regnvandshåndtering Produkter Installation mv. Wavin - Hovedsædet i Hammel 3 Produktionsvolumen: ca. 30.000 ton/år Produktionsmedarbejdere: ca. 200
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereAfledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs merehttp://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942
Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper
Læs mereNedsivning af tagvand fra parcelhuse
Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor
Læs mereVandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering
Læs mereVejledning i at lave en faskine.
Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner
Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand
Læs mereOpgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling
Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er
Læs mereDRÆNING OG KLIMASIKRING AF GRUNDEJERFORENINGEN KJÆRGÅRDEN
Projekt nr. 228308 Dokument nr. 1223572599 Version 1 Udarbejdet af SBI Kontrolleret af HLP Godkendt af HLP April 2017 DRÆNING OG KLIMASIKRING AF GRUNDEJERFORENINGEN KJÆRGÅRDEN PROJEKT Dræning og klimasikring
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereGalgebakken. Vand i krybekældre. Status på undersøgelser og tiltag
Galgebakken. Vand i krybekældre Status på undersøgelser og tiltag 1. Undersøge om de eksisterende dræn under husene fungere 2. Undersøge om jordbundsforholdene i bebyggelsen hindrer afvanding af krybekældrene
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mere8382 Hinnerup Tlf
Peter Møller Skanderborgvej 156 8382 Hinnerup Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Tilladelse til regulering af vandløb på matriklel
Læs mereJordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund
Læs mereEfterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning
Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning
Læs mereDRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2
DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige
Læs mereForbedring af afvandingsforhold på golfbaner
EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert
Læs mereOmrådet der blev ramt af den høje vandsstand, er nærmere betegnet området ved Sylphidevej, Slettevej, Articvej og Fourmivej i Vrist.
NOTAT Projekt Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Projektnummer 2231200004 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Vrist pumpelag Svar på skrivelse fra pumpelaget af xxxx Vrist Pumpelag
Læs mereKloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker.
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereSikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereOBM4930 Neder Mølle, Skovby sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.06.08.
, Skovby herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.06.08. KUAS nr. 2009-7.24.02/OBM-0042 Beretning for udgravning dæmningsanlæg fra højmiddelalderen, udført af Museumsinspektør Jørgen A. Jacobsen i efteråret
Læs mereVejledning Sådan laver du en faskine
Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand
Læs mereBRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE
GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god
Læs mereVandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund Den udpegede indsats, AAL-508, åbning af rørlægning i Sejerslev Bæk, er omfattet af Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021).
Læs mereFigur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereArtikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"
Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering
Læs mereVejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!
Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau
Læs mereOdsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb
Information om vandløbsvedligeholdelse Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb og dræn. For at mindske risikoen for vand på grundene anbefaler Odsherred
Læs mereFokus på jævn spilleflade
Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,
Læs mere4. Fremtidig vedligeholdelse af den rørlagte strækning påhviler den til enhver tid værende ejer af 3h Vium By, Hjerk jævnfør vandløbslovens
Til lodsejer og forpagter af: Matr.nr. 3h Vium By, Hjerk 4. juni 2019 Godkendelse af rørlægning af sidegrøft til Vium Mølleå Skive Kommune godkender reguleringsprojekt vedrørende rørlægning af en delstrækning
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mere23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund
23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Vandafstrømning på vejen Formål: Hvordan forsinker man vandet der hvor det rammer? Her skal I styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereAfvandingstilstanden påvirkes af den terrænnære grundvandsstand
Notat SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Anlæg & Miljø Grundvandsstandens betydning for afvanding og mulige løsninger Ansvarlig RILA Oprettet 21-12-2017 Projekt: 3832: Afvanding, klimatilpasning og fremtidens
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereIntern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen
Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V
Læs mereNorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368
NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereGrontmij Pavement Consultants
Bruger-seminar 19. september 2013 1 Grontmij Pavement Consultants Poul-Erik Jakobsen I og let faldlod Det er det her, vi gerne vil have. En dejlig jævn vej. 2 Fordi den er sikker, komfortabel, støjsvag.
Læs mereFrederikssund Kommune Torvet Frederikssund. Notat:
Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Notat: RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA ANDERSEN & GRØNLUND ApS Dato 07.10.2016 Initialer CGP Sag 1447 J.nr. Email Projektbeskriv. cgp@ag-aps.dk Tlf. 4614 1350
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereEventyrlig bygmark efter ti år uden plov
Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.
Læs mereKolonihaveforeningen. Skovly Slagelse.... og HVORDAN???
Regnvand som en ressource? HVAD for noget...? Kolonihaveforeningen Skovly Slagelse... og HVORDAN??? Klimaet i Danmark har ændret sig og skybruddene i Skovly er kommet for at blive FØR Moderat sol og små
Læs mere