Afgørelse om ændring af vandindvindingstilladelse til Karlslunde Kildeplads

Transkript

1 Greve Kommune Teknik & Miljø HOFOR Vand København A/S Ørestads Boulevard København S Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: Afgørelse om ændring af vandindvindingstilladelse til Karlslunde Kildeplads Formål: Anlægs Id: 5780 Beliggenhed: Indvindingsboringer: DGU nr DGU nr DGU nr DGU nr Indvinding af grundvand til behandling på Thorsbo Vandværk Langs Hulbækken nord for Karlslunde Landsby Overanlæg: Thorsbo Vandværk (Anlægs Id: 26790) Indvindingsmængde: m 3 /år Dato: 7. maj 2018 Tal med: Peter Hegel Direkte: phg@greve.dk Sikker post: sikkerpost@greve.dk Sagsnr.: EAN-nr.: CVR: Telefontider: Mandag onsdag Torsdag Fredag Åbningstider: Mandag Fredag Lukket Tilsynsmyndighed: Greve Kommune og Københavns Kommune jf. aftale Tidsbestilling i Borgerservice Tirsdag og torsdag Mandag og onsdag Tilladelsens varighed: Tilladelsen meddeles for resten af den gældende 30 årige tilladelse og er gyldig fra 3. maj 2018 til 1. november 2028

2 Indhold 1 Tilladelsen Ændringer i eksisterende vilkår Nyt Vilkår Erstatningsansvar klagevejledning Oplysninger i sagen Gældende tilladelse Ansøgningen Udtalelse Underretning Kommunens behandling af sagen Udviklingen på kildepladsen Oppumpede vandmængder Pejleserier Vandkemi Sammenfatning af pejlinger og indvinding mellem 1984 og Styring af kildeplads Natur påvirkninger Samlet vurdering Side 2 af 16

3 1 Tilladelsen Bygnings-, Trafik- og Miljøudvalget har den 3. maj 2018 besluttet, at ændre vilkår i samt tilføje et nyt vilkår til den gældende tilladelse til indvinding af grundvand fra HOFOR Vand København A/S kildeplads ved Karlslunde, Greve Kommune. Afgørelsen sker jf. 20 i vandforsyningsloven 1. Ændringerne af tilladelsen meddeles for den resterende periode, af den gældende 30 år tilladelse og udløber således den 1. november Ændringer i eksisterende vilkår Greve Kommune ændrer vilkår 2 i den gældende tilladelse til: Der må maksimalt indvindes m 3 grundvand årligt fra kildepladsen. Greve Kommune tilføjer til vilkår 3 i den gældende tilladelse: Sænkning til mellem kalkoverfladen og 1 meter over kalkoverfladen, kan kun tillades i kortere perioder efter aftale med Greve Kommune 1.2 Nyt Vilkår Greve Kommune tilføjer følgende som vilkår 5 i tilladelsen: HOFOR skal bidrage med tiltag til kompensation af sommervandføringen i Møllebækken ved tilledning af vand til Hulbækken ved Karlslunde Kildeplads. Tilledningen skal være på op til 2 l/sek. med iltet grundvand. Et oplæg til anlæggets endelige placering, indretning og drift, herunder varsling af start og stop tidspunkter skal fremsendes til Greve Kommune inden 6 måneder fra tilladelsens meddelelse. Tilledningen forventes, at kunne tages i brug 6 måneder efter Greve Kommune har godkendt anlægget. 2. Erstatningsansvar I medfør af vandforsyningslovens 23 er ejeren af indvindingsanlægget erstatningspligtig for skader i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden under anlæggets udførelse og drift. Endvidere er ejeren erstatningspligtig for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer mm under anlæggets udførelse og drift. Erstatningsspørgsmål afgøres af taksationsmyndighederne. 3. klagevejledning Afgørelsen efter 20 kan påklages jf. 75 i vandforsyningsloven Jf. vandforsyningslovens 80 kan kommunens afgørelse påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af afgørelsens adressat, enhver, der har en individuel væsentlig interesse i sagens udfald samt Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Forbrugerrådet. Klagefristen udløber 4 uger efter at afgørelsen er offentliggjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. 1 Lov om Vandforsyning, lovbek. nr. 125 af 26. januar 2017 Side 3 af 16

4 Du klager via Klageportalen, som en digital selvbetjeningsløsning. Klageportalen ligger på og På forsiden af Miljø- og Fødevarenævnets hjemmeside findes et link til Klageportalen, vejledning til hvordan der logges på samt vejledninger til klagereglerne og gebyrordningen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndighederne i klageportalen. Ved klage skal indbetales et gebyr, hvis størrelse er oplyst på klageportalen Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Greve Kommune, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Afgørelsen bliver offentliggjort på Greve Kommunes hjemmeside. Klagefristen udløber mandag. d. 11. juni Oplysninger i sagen 4.1 Gældende tilladelse HOFOR (tidl. KE) fik i 1998 en tilladelse til indvinding af m 3 grundvand årligt fra kildepladsen ved Karlslunde i Greve Kommune. Tilladelsen, med vilkår, blev givet af Roskilde Amt i oktober og er gældende til 1. november Ansøgningen HOFOR har med brev af 3. september søgt om, at den tilladte indvindingsmængde nedsættes fra m 3 årligt til m 3 årligt på Karlslunde Kildeplads (Jupiter AnlægsId: 5780). I forbindelse med ansøgningen har HOFOR fremsendt en redegørelse 4 for udviklingen af vandkvaliteten siden 1962 på kildepladsen. Efterfølgende har HOFOR på Greve Kommunes forespørgsel fremsendt mails indeholdende pejlinger for kildepladsens boringer i perioden samt oplysninger om indvundne mængder på ugebasis for perioden Udtalelse Et udkast til ændringerne til indvindingstilladelsen har været sendt til udtalelse hos HOFOR, Greve Vandværk, Karlslunde By Vandværk, Tune Vandværk og Region Sjælland. Kommunen har modtaget følgende: HOFOR har med mail af 23. marts 2018 fremsendt kommentarer til tidsfristerne i vilkår 1.2. Greve Kommune har taget kommentarerne til efterretning og indsat en ny tidsfrist for vilkår Tilladelse til indvinding af Grundvand Karlslunde Kildeplads, Roskilde Amt, 14. oktober Ansøgning om ændret invindingstilladelse for Karlslunde Kildeplads, Københavns Energi, 3. september Vandkvalitetsudviklingen på Karlslunde Kildeplads, HOFOR, Møde om VVM for HOFOR s vandindvinding, Karlslunde pejlinger , HOFOR, Indvinding til Karlslunde, HOFOR, Side 4 af 16

5 4.4 Underretning Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund Forbrugerrådet, Region Sjælland Greve Vandværk, Tune Vandværk, Karlslunde Bys vandværk, 5. Kommunens behandling af sagen Kommunens vurdering er under hvert punkt skrevet med kursiv 5.1 Udviklingen på kildepladsen Kildepladsen er etableret i 1908, som en hævert kildeplads. I midt 1990 erne er hævertsystemet erstattet af dykpumper. Der indvindes i dag fra 4 boringer (DGU nr , DGU nr , DGU nr og DGU nr ). De tre første boringer er etableret i 1984, mens den sidste er etableret i En oversigt over nuværende og tidligere boringer er vist på figur 1. Figur 1. Oversigtskort. Sløjfede boringer er angivet med lyserød og aktive boringer med blå Oppumpede vandmængder De oppumpede vandmængder på kildepladsen har varieret meget i perioden mellem 1962 og De oppumpede vandmængder i perioden på Karlslunde Kildeplads er vist i figur 2. Fra perioden 1962 til 1981 ses en generelt faldende indvinding fra m 3 årligt i 1962 til m 3 årligt i Efter denne periode ses de mest markante udsving mellem 1981 til 1992, hvor den oppumpede vandmængde varierer fra de m 3 årligt i 1981 og op til m 3 i 1986 for derefter at falde til m 3 i 1992 og1993. Efter 1993 stiger indvindingen over 3 år fra m 3 til m , hvorefter der ses et generelt fald i indvindingen frem til 2016 med indvindingsmængden under m 3, bortset fra 1997 og 2004, hvor indvindingen har været meget lav. Siden år 2000 har der gennemsnitlig været indvundet m 3 årligt. Side 5 af 16

6 Figur 2. Indvundne vandmængde fra boringerne på Karlslunde Kildeplads. På figuren er den tilladte oppumpning angivet med blå streg. Greve Kommune vurderer, at en nedsættelse af indvindingsmængden til m 3 årligt svarer til den gennemsnitlige årlig indvinding de sidste 17 år ilagt en buffer på omkring 25% Pejleserier Greve Kommune har ud fra eksisterende data fremstillet en oversigt over grundvandsstanden på kildepladsen for perioderne og Perioden er beskrevet ved pejleserierne fra 2 sløjfede indvindingsboringer DGU nr A og DGU nr. 341E og vist i figur 3. Boringerne ligger i den vestligste hhv. den østlige del af kildepladsen. Sammen med pejleserierne er angivet niveauet for kalkoverfladen i hver boring. Figur 3 viser, at grundvandsstanden i perioden fra 1985 til 1999 har været meget varierende med udsving på op til 12 meter og med maksimale sænkninger til omkring kote 3,5 m i 1985 og Pejleserierne viser et ensartet forløb af sænkningen boringerne imellem over hele kildepladsen, dog med et generelt højere vandspejl i den vestligste del. Kalkoverfladen stiger fra kote 3,3 meter i den vestligste del af kildepladsen til kote 6 meter i den østligste del af kildepladsen. Niveauet for kalkoverfladen for hver boring er vist på figur 3. Af figuren fremgår det, at det fluktuerende grundvandsspejl på kildepladsen i flere perioden har været under niveauet for kalkoverfladen i den østlige del af kildepladsen, mens der ikke har været sænket under kalkoverfladen i den vestligste del. Sænkningen under kalkoverfladen i boring E har i 1985 strakt sig over en periode på 4 år. Side 6 af 16

7 Figur 3. Pejleresultaterne for de tidligere indvindingsboringer (DGU nr A og DGU nr E). Niveauet for kalkoverfladen for de enkelte boringer er angivet er angivet med stiplet linje. Pejleserierne fra er beskrevet fra de nuværende indvindingsboringer DGU nr (vestligst), DGU nr (østligst), DGU nr og DGU nr Pejleserierne for hver boring er sammen med niveauet for kalkoverfladen vist i figur 4. Side 7 af 16

8 Figur 4. Pejleserie for indvindingsboringerne på Karlslunde Kildeplads mellem Figur 4 viser, at der i perioden fra har været en ens fluktuation af grundvandsspejlet for hele kildepladsen samt at grundvandsspejlet generelt har stået højest i den vestligste del af kildepladsen. Grundvandsspejlet har ikke været sænket under kalkoverfladen i den vestlige del af kildepladsen, mens der registreret sænkninger af grundvandsspejlet på op 0,6 meter hhv. 0,8 meter under kalkoverfladen i den centrale del af kildepladsen. I del østlige del af kildepladsen ses, at sænkningerne under kalkoverfladen er både større (op til 2 m) og af længere varighed. Grundvandsspejlet har i perioden fra varieret med udsving på op til 12 meter med en maksimal sænkning omkring første halvdel af Det er især fra oktober 2013 til december 2015, at Side 8 af 16

9 grundvandsspejlet i flere tidsrum i den centrale del af kildepladsen har været under kalkoverfladen. I den østligste del har sænkningen været permanent under kalkoverfladen på nær 2 pejlinger været i samme periode. Greve Kommune vurderer, at udviklingen af grundvandsstanden som følge af indvindingen viser et ensartet mønster over hele kildepladsen, dog med et lavere grundvandsspejl i den østlige del af kildepladsen. Grundet niveauforskellen af kalkoverfladen vil den østligste del af kildepladsen være mere sårbar overfor pyritoxidation som følge af sænkning, end den vestligste del af kildepladsen vil være. I den gældende tilladelse er kravet til den maksimale sænkning for hver boring sat til 1 meter over kalkoverfladen, hvilket således ikke har været overholdt i flere perioder Vandkemi Udviklingen af nikkelindholdet i samlevandet på kildepladsen viser en stigning fra omkring 3 µg/l i 1991 og frem til 2002, hvor indholdet er omkring 11 µg/l. Fra 2002 og frem til 2011 ses et meget varierende indhold af nikkel på mellem 1,6 µg/l og 21 µg/l. Siden 2011 er indholdet af nikkel faldet støt fra 8 µg/l til omkring 3 µg/l i 2016, hvorefter det syntes at have stabiliseret sig. Udviklingen af nikkelindholdet i samlevandet er vist på figur 5. Figur 5. Udviklingen af nikkel fra samlevandet på Karlslunde Kildeplads. Af råvandsprøverne fra boringskontrollerne på kildepladsen fremgår, at nikkelindhold i samlevandet efter 2001 stammer fra DGU nr Vandet i boringen viser et højt indhold af nikkel, der med enkelte undtagelser, generelt er over drikkevandskriteriet på 20 µg/l i perioden fra 2001 frem til Efter 2013 er nikkelindholdet faldet markant til under drikkevandskriteriet. Nikkelindholdet efter 1998 fra boringskontrollerne fra de aktive indvindingsboringer er vist i figur 6, sammen med grænseværdien for nikkel i drikkevand. Side 9 af 16

10 Figur 6. Udviklingen af nikkel fra boringskontrollerne på Karlslunde Kildeplads. På figuren er grænseværdien for nikkel i drikkevand angivet med stilet streg. Det bemærkes, at der ikke foreligger data for nikkelindholdet på boringsniveau før Ligeledes foreligger der ingen pejledata for perioden fra august 1999 til april Det er således ikke muligt at henføre årsagen af nikkelindholdet i DGU nr til indvindingssituationen i en bestemt periode. Efter år 1997 er pumperne på kildepladsen blev ombygget med frekvensstyring. Dog indikerer pejleresultaterne, at pumpestrategien ikke har været fokuseret tilstrækkeligt på, at undgå en sænkning af grundvandsspejlet under kalkoverfladen med mulig pyritoxidation med udvaskning af nikkel til følge. Omvendt viser faldet af nikkelindholdet i det oppumpede vand fra DGU nr at frekvensstyringen kan have forhindret daglige fluktuationer af grundvandsspejlet og dermed skabt en mere bæredygtig indvinding selvom der er indvundet under kalkoverfladen. Det bemærkes at grundvandsspejlet har været over kalkoverfladen i perioderne april 2010 til februar 2012 og igen efter oktober Efter begge perioder ses en mindre stigning af nikkelindholdet, hvilket kan tilskrives en sekundær frigivelse af nikkel. Greve Kommune vurderer, at det høje nikkelindhold i samlevandet fra kildepladsen efter 2001 skyldes en pyritoxidation, der kan henføres til boring DGU nr Det er også i DGU nr , at den laveste grundvandsstand, den højeste kote for kalkoverfladen og længstvarende sænkninger under kalkoverfladen er påvist. Endelig vurderer kommunen, at pumpestrategien skal omlægges, således at der både fokuseres på sænkningen de enkelte boringer imellem samt på at der skabes et stabilt vandspejl under den daglige drift. Udviklingen af nikkelindholdet skal fortsat følges nøje, for at sikre en bæredygtig indvinding med hensyn til nikkelindholdet. Som følge af tidligere tiders indvindingsmønster forventer Greve Kommune, at der fortsat vil være en sekundær frigivelse af nikkel Sammenfatning af pejlinger og indvinding mellem 1984 og 1999 Sammenlignes pejleserierne for kildepladsen med de årligt oppumpede vandmængder, ses en sammenhæng mellem indvindingsstørrelsen og grundvandsstanden. Oppumpningen og grundvandsstanden for kildepladsen er vist for perioden på figur 7. Det skal bemærkes, at pejlingerne er foretaget med 1-2 måneders interval, mens de oppumpede vandmængder er angivet på årsbasis. Side 10 af 16

11 Af figur 7 ses en sammenhæng mellem grundvandsstanden og de oppumpede vandmængder. Fra august 1991 oktober 1993 ses en høj grundvandsstand, hvilket falder sammen med de år hvor der har været den mindste indvinding på kildepladsen. Efter denne periode falder grundvandsstanden frem til juni 1996 i takt med at indvindingen på kildepladsen øges. Samme sammenhæng, mellem faldende indvinding og stigende grundvandsspejl ses i perioden oktober august 1989 og juni 1996 oktober Det modsatte forholde ses i de mellemliggende perioder. Figur 7. Sammenhæng mellem pejleserierne (DGU nr A og DGU nr E) og årlige oppumpede vandmængder i perioden for Karlslunde Kildeplads. Greve Kommune vurderer, at der er en god sammenhæng mellem størrelsen af indvindingen på kildepladsen og den resulterende sænkningen af grundvandsspejlet. 5.2 Styring af kildeplads På figur 8 er vist sammenhængen mellem indvindingen på ugebasis for perioden og grundvandsstanden i indvindingsboringerne for samme periode. Eftersom pejleserierne viser et meget ensartet forløb er der af hensyn til overskueligheden kun vist en pejleserierne fra den vestligste boring (DGU ) og den østligste (DGU nr ) i figur 8. DGU nr har haft de største og længstvarende sænkninger under kalkoverfladen og således beskriver et worst case scenarie for sammenhængende mellem indvindingen og den resulterende sænkning. Koten for den maksimalt tilladte sænkning i hver boring er angivet i tabel 1 og er vist sammen med de 2 pejleserier i figur 8. Det skal bemærkes at pejlingerne er foretaget med 2 måneders interval mens de oppumpede vandmængder er angivet på ugebasis. Side 11 af 16

12 Boringsnummer. Kote (m) for maks. sænkning DGU nr ,55 DGU nr ,00 DGU nr ,20 DGU nr ,50 Tabel 1. Maksimalt tilladt sænkning for indvindingsboringerne på Karlslunde Kildeplads jf. gældende tilladelse. Figur 8. Indvindingsmængder på ugebasis fra Karlslunde Kildeplads sammenholdt med pejlinger i DGU nr og DGU nr Kalkoverflade for hver boring er vist med stiplet overflade. Sammenholdes indvindingsmængderne med pejlingerne ses igen en sammenhæng mellem de indvundne mængder og grundvandsstanden. Især bemærkes en markant stigning af grundvandsspejlet ved årsskiftet 2012 og februar 2014, hvor der ikke har været nogen indvinding. Ligesom i den tidligere periode ses en lavere grundvandsstand i den østlige del af kildepladsen i forhold til den vestlige del. På figur 8 ses en sammenhæng mellem indvindingens størrelse på ugebasis og den resulterende sænkning, hvilket indikerer et hurtigt respons mellem indvindingsstørrelsen og den resulterende sænkning. Således ses, at der ved en indvinding på 5000 m 3 pr uge i perioden fra juli 2010 til marts 2011, har været en sænkning i DGU nr på niveau med den tilladte sænkning, mens sænkningen er mellem 3 og 3,5 meter over kalkoverfladen i DGU nr Samme indvindingsstørrelse i perioden mellem juni 2015 og start august 2016, resulterer i en sænkning på 2-3 meter under den tilladte sænkning i DGU nr , mens sænkningen er omkring 2 meter over den tilladte sænkning i DGU nr Side 12 af 16

13 Forskellen i sænkningen ved samme indvindingsmængder over tid kan henføres til at Lyksager Kildeplads (JupiterId: ) har indvundet ca m 3 mere i den sidste periode og dermed influeret negativt på niveauet af grundvandsspejlet under Karlslunde Kildeplads. Pejlinger i 2014 viser, at den tilladte sænkning kan overholdes i DGU nr ved en ugentlig indvindingsmængde på op til 6000 m 3. Pejlinger i DGU nr fra starten af oktober 2016 og frem til start august 2017 viser, at en indvindingsmængde på ugebasis mellem 3100 m 3 og 3600 m 3 har medført et vandspejl på niveau med den tilladte sænkning eller 0,5 meter over i DGU nr Ved at sammenligne pejleserierne i figur 4 for kildepladsens 2 centralt beliggende boringer med pejleserien for i DGU nr ses en grundvandsstand, der er ca. 1 meter højere. Dette medfører jf. figur 8, at en ugentlig indvindings mængde mellem 4000 m 3 og 4500 m 3 pr uge, vil være bæredygtig for disse to boringer. Greve Kommune vurderer, på baggrund af den ugentlige indvinding, at der under daglig drift skønnes at kunne indvindes op til m 3 grundvand årligt fra Karlslunde Kildeplads, uden at grundvandsstanden sænkes under den tilladte kote i hver boring. Dette kræver dog en justering af indvindingsmønstret boringerne imellem i forhold til det nuværende indvindingsmønster. Indvindingsmængde for den enkelte boring skal således tilpasses så ingen af boringer sænker grundvandsspejlet under kalkoverfladen. Dette vil efter Greve Kommunes vurdering betyde, at en større del af grundvandet vil skulle oppumpes fra den vestlige del af kildepladsen, hvor kalkoverfladen er længere under terræn og grundvandsstanden højest. Først når justeringen af boringerne er gennemført, vil den endelige indvindingsmængde kunne fastlægges. Greve Kommune vurderer, at der kan opstå situationer, hvor det kan være nødvendigt at øge indvindingsmængden på kildepladsen i en periode. Greve Kommune anser derfor forskellen mellem den bæredygtig indvinding og den tilladte indvindingsmængde som en bufferkapacitet. Ved aktivering af bufferkapaciteten kan grundvandet, som udgangspunkt, sænkes til mellem den tilladte sænkning jf. gældende vilkår 3 og kalkoverfladen i en kortere periode. 5.3 Natur påvirkninger I Statens Vandområdeplan 8, beskrives den kvantitative og den kemiske tilstand for grundvandsressourcen i Greve Kommune vest for motorvejen som ringe. Årsagen angives henholdsvis som udnyttelsesgrad på mere end 30 % af grundvandsdannelsen og indhold af klorerede opløsningsmidler. Miljømålet angives til god kvalitativ tilstand og god kemisk tilstand. For Greve Kommune er tidsfristen for målopfyldelse af såvel god kvantitativ og kemisk tilstand udskudt til efter 2021 for området vest for motorvejen. Kildepladsen er placeret nord for Karlslunde By langs nordsiden af Hulbækken. Hulbækken udgør via Karlslundebækken et tilløb til Møllebækken. Den samlede økologiske tilstand ifølge Staten vandområdeplan er ukendt for Hulbækken/Karlslundebækken, mens den for Møllebækken er beskrevet som dårlig. For Vildmoseløbet, der udgør et andet tilløb til Møllebækken beskrives den samlede økologiske tilstand som moderat. Miljømålet for hele vandløbssystemet er sat som god økologisk tilstand med 8 Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland Side 13 af 16

14 undtagelse af rørlægningen under Karlslunde By, der har miljømålet godt økologisk potentiale, på grund af karakteriseringen som stærkt modificeret vandområde. På figur 9 ses den beregnede påvirkning af medianminimumsvandføringen mellem den tilladte mængde ( m 3 årligt) og ingen indvinding i området. Beregningerne viser en reduktion af vandføringen i Hulbækken på mellem % langs kildepladsen. Der ses ingen yderligere reduktion af vandføringen nedstrøms kildepladsen. Beregningerne understøttes af, at observationer af vandføringen i Hulbækken/Karlslundebæk i tørre perioder om sommeren viser, at vandføringen enten er kraftig reduceret eller at vandløbene er helt uden vand. Figur 9. Påvirkning af medianminimumsvandføringen for tilladt indvinding i forhold til ingen indvinding. Stationsnumre for faunaregistrering efter 2012 er angivet på figuren. Statens vandområdeplaner med hensyn til fauna data (DVFI) er baseret på data for perioden I tilfælde af fravær af data for perioden kan være anvendt ældre data forudsat disse er vurderet som værende repræsentative. Nyere faunadata registreret af Greve Kommune efter 2014 er vist i tabel 1. Registreringerne er udført på 3 stationer (855, 856 og 858) i Hulbækken/Karlslundebækken. Registreringer på station 856 udført af HOFOR i 2012 og 2014 er også vist i tabel 2. Side 14 af 16

15 Stationfast Stationfast Stationfast Undersøgelse Undersøgelse 855 Hulbæk (Kvl.31) V. FLØJTERUPVEJ Hulbæk (Kvl.31) V. FLØJTERUPVEJ Hulbæk (Kvl.31) V. FLØJTERUPVEJ Hulbæk (Kvl.31) V. FLØJTERUPVEJ Hulbæk HOFOR Mar Hulbæk HOFOR Mar/apr Hulbæk (Kvl.31) KBH VANDFORSYNING Hulbæk (Kvl.31) KBH VANDFORSYNING Hulbæk (Kvl.31) KBH VANDFORSYNING Hulbæk (Kvl.31) KBH VANDFORSYNING Karlslunde Bæk (Kvl.31) KARLSLUNDE LANDEVEJ Karlslunde Bæk (Kvl.31) KARLSLUNDE LANDEVEJ Karlslunde Bæk (Kvl.31) KARLSLUNDE LANDEVEJ Karlslunde Bæk (Kvl.31) KARLSLUNDE LANDEVEJ Tabel 2: Faunadata efter 2014 for 3 vandløbs stationer langs Hulbækken/Karlslunde bækken De nyere faunabedømmelserne viser, at tilstanden i Hulbækken/Karlslundebækken varierer i årene varierer mellem faunaklasse 3 og 4, svarende til ringe/moderat tilstand. Målopfyldelse er god økologisk til stand for smådyrsfaunaen, svarende til faunaklasse 5, hvilket sidst er registreret i 1 måling i De seneste års bedømmelser indikerer, at selvom faunabedømmelserne viser en bedring er der for nuværende ikke er målopfyldelse. Periodisk manglende vandføring kan være en af årsagerne til, at der ikke opnås målopfyldelse. Udgifter til etablering af kompensationsudpumpningsanlæg på en af de eksisterende boringer vil skønsmæssigt være i en størrelsesorden mellem og kr Vi bør vil have noget om at vi har haft den inde over Miljøstyrelsen og hvad de udtalte. Greve Kommune vurderer at selvom der siden 2014 er sket en generel bedring med hensyn til målopfyldens for Hulbækken / Karlslunde bækken, er der for nuværende ikke er opfyldelse. Økonomisk har Greve Kommune sammen med HOFOR vurderet, at etablering af et anlæg til kompensationsudpumpning til Hulbækken i de perioder, hvor vandføringen er lav vil medføre en skønnet etableringsomkostning i en størrelsesorden af og kr. Greve Kommune vurderer, at beløbet vil være proportionalt med den forventede effekt til målopfyldelse efter Vandplanerne. 4. Samlet vurdering På baggrund af ovenstående konkluderer Greve Kommune at: Udviklingen af grundvandskvaliteten, især med hensyn til nikkel skal fastholdes. Den fremtidige indvinding på kildepladsen skal således primært styres af, at grundvandsspejlet i de enkelte boringer holdes konstant og mindst 1 meter over kalkoverfladen. HOFOR skal derfor ændre den nu- 9 Telefonnotat om kompensationsudpumpning til Hulbækken, Greve Kommune 10. august SV: Telefonnotat til kommentering, HOFOR, 21. august Side 15 af 16

16 værende indvindingsstrategi til, at der primært fokuseres på niveauet af grundvandsspejlet under indvindingen og sekundært på indvindingsmængderne. Når fremtidige pejlinger over en periode viser et stabilt vandspejl i drift på minimum 1 meter over kalkoverfladen, kan den ugentlige indvindingsmængde justeres i forhold hertil. Således forventes, at hovedparten af den oppumpede vandmængde primært at komme fra kildepladsens vestlige boringer. Når der er påvist en bæredygtig indvinding, som nævnt under punkt 1 kan indvindingen øges i kortere perioder, såfremt HOFOR, som følge af reparationer / udfald af andre kildepladser har behov for yderligere indvinding på Karlslunde Kildeplads. I så tilfælde kan det være nødvendig at sænke grundvandsspejlet til mellem kalkoverfladen og den tilladte sænkning på 1 meter over kalkoverfladen. Beregninger viser, at den samlede vandindvinding i Greve Kommune er meget intensiv og har påvirket vandføringen i vandløbene. Derfor vurderer Greve Kommune, at det vil være nødvendigt med kompenserende indsatser med hensyn til vandføringen, for at opnå de fastlagte miljømål for vandløbene i vandområdeplanen. Greve Kommune stiller derfor vilkår om, at HOFOR skal udføre tiltag således, at vandføringen i Hulbækken ikke er til hinder for, at miljømålene kan indfries. Med venlig hilsen Peter Hegel Miljømedarbejder Side 16 af 16