Lene Rostrup. muusmann forlag

Transkript

1 Lene Rostrup muusmann forlag 1

2 T raditioner, arv og juleglæde Allerede 3. juledag plejer min mand at udbryde: Jeg glæder mig til jul! Og med det mener han næste jul! Han glæder sig faktisk hele året. Kan man ønske en bedre opbakning? Når man selv elsker at julepynte, lave juleretter, klippeklistre og være sammen, elsker traditionerne og stemningen! Det væsentlige er glæden. Man kan have mere eller mindre tid og overskud til julens gøremål, nogen gange kan det forekomme helt uoverkommeligt, men alligevel kan det lykkes at gøre julen til en dejlig og uforglemmelig tid med familien. Og her spiller det meget vigtige punkt ind, ikke at stille for store og umulige krav til sig selv. Hvis man ikke har overskud til julebagning, så lad være! Køb dejen færdig eller køb nogle kager! Brug din energi der, hvor lysten driver dig hen! Opstil kun opnåelige mål! Bevar glæden! Om bogen bag tillægget Rostrups Jul er en idérig og personlig bog om juletraditioner i en teaterfamilie. Om forberedelserne til en både rolig og uforglemmelig tid, hvor familien endelig kan samles. Allerede i november planlægger familien Rostrup decembers oplevelser. Der forberedes mad, samles materiale i skoven og klippeklistres, så dagene i december føles som en vidunderlig række af små eventyrlige oplevelser. I bogen vil du finde masser af inspiration til selv at skabe nye juletraditioner. Oplev, at også din jul kan blive mere eventyrlig og fyldt med ægte juleglæde! Bogens forfatter, Lene Rostrup, har haft en række kunstneriske og administrative stillinger inden for dansk film og teater. Senest har hun været administrativ leder på Gladsaxe NY Teater. Hun er gift med scene- og filminstruktør Kaspar Rostrup. Hjemmet har fået lov til at bringe dette tillæg med smagsprøver fra den store, smukke og inspirerende bog, hvor hvert eneste opslag er pakket med julestemning. Rostrups Jul udgives af muusmann forlag. 2 3

3 n vidunderlig juletradition I begyndelsen af december udvælger vi et lille bord som skal bruges specielt til juleknas. Traditionen kalder vi De tretten desserters bord. Tretten skåle, tallerkner eller fade findes frem, de skal hver fyldes med en dessert eller rettere med noget juleslik og -frugt. I løbet af julemåneden skiftes indholdet, så det hele tiden er friskt. Op mod jul bliver indholdet på de 13 fade mere slikket og eksklusivt. Hér smelter vores egen danske tradition med at lave juleslik og julebag sammen med en oldgammel fransk juleskik, kaldet De tretten desserter. Min yngste kusine er gift med med en apoteker i Montpellier, og fra vores franske familie har vi lært en del om deres måde at holde jul på, nedarvet fra slægt til slægt. Jeg bruger frækt det bedste fra begge traditioner, og glæder mig over at resultaterne af vores juletravlhed, inspireret af mine bedsteforældres opskrifter og familiens fantasi, nu har fået faste pladser på De tretten desserters bord. Det er muligt at lave konfekten og kagerne selv, men man kan også vælge at købe sig fra det hele. Det er muligt at lave hele bordet meget sundt med megen frugt og et minimum af sukker og fedt, eller man kan gøre lige omvendt, nemlig for én gangs skyld at slikke til den store guldmedalje. Få familiens børn med på idéen, og lad dem pynte og fylde op. 4 5

4 N isser på loftet Senere kom Mikkel til, og vores to drenge fortsatte sammen interessen for nisser, men så opstod spørgsmålet: Findes der egentlig bynisser? Hvis der gør, må vi jo huske at give dem risengrød til jul! I de efterfølgende 5 år satte drengene risengrød på loftet i løbet af december måned. Og hvert år viste nisserne sig på den ene eller på anden måde. Altid var grøden spist, det er klart, men de efterlod også andre spor. Et år havde de glemt en lille pibe og en lille ske, et andet år havde de vasket hænder i et lille fad og vandet var blevet helt sort, og et lille bitte håndklæde var også godt beskidt. Året efter havde de villet skrive et takkekort, som tak for grøden, men var kommet til at vælte blækket fra en lille blækflaske ud på et gammelt tæppe. I panik var de kommet til at træde i blækket, og ganske små fødder havde sat aftryk på tæppet og på små papirstykker der lå spredt rundt på loftet. Drengene begyndte at blive en smule mistænkelige. De satte blandt andet papir i døren til loftet og spændte snore ud for eventuelt at afsløre forældre der listede op og spiste af grøden i stedet for nisserne. Men de begik den fejl at betro sig til mig om deres detektivplaner, og jeg lod det gå videre til Kaspar, min mand og deres far, som naturligvis var den store iscenesætter og nisse på loftet. En morgen spurgte Emil mig direkte: Er det far eller nisserne der spiser grøden? Jeg kunne ikke lyve, når jeg blev spurgt så direkte, og jeg tænkte at det nu var på tide at Emil fik sandheden at vide om nisser. Det er far! svarede jeg. Aldrig har jeg set så oprigtigt ulykkelig en dreng, tårerne trillede ned ad kinderne og han græd så hjerteskærende at jeg var ved at fortryde hele nisseaffæren. Hans barndomstro blev med ét revet væk under benene på ham. Han blev heldigvis trøstet, og vi talte længe om fantasi, overtro og eventyr, og så fik vi idéen! Vi vendte hele komedien på hovedet og fortsatte flere år med at spise grøden før Kaspar nåede det, og vi efterlod de sjoveste nissespor. Og Kaspar var lige overrasket hvert år over at der virkelig var nisser på vores loft. Iscenesættelserne fortsatte, men med nye instruktører, nisserne efterlod et par ski, en kælk, en mini tandpastatube, en lille kammerstage og meget mere. Tingene købte vi i forretninger med dukkehusudstyr og i Panduro Hobby. Efterhånden gik legen i sig selv, men vi har nogle rigtig sjove minder! 6 7

5 G rantræ på hovedet Inde i den vintermørke granskov er der pludselig lys og varme. Iskrystaller hænger ned fra de grønne grene og spreder lyset blidt. Duften af mos, kogler og gran blander sig med duften af krydrede urter der ligger gemt i skovbunden sammen med små røde æbler. Det er som at træde ind i et eventyr eller i en hel anden verden hvor øjnene langsomt skal vænne sig til det sarte lys. Efter lidt tid opdager man små røde spidse huer halvt gemt nede i mosset, det er skovnissernes land. Sådan kan du gøre: 1. En stub fra et grantræ skaffes enten ved at save bunden af et brugt træ, eller ved at købe et træ til juleaften ca cm højere. Der skal være grene hele vejen rundt og gerne i to til tre lag (se tegning). Der skrues en kraftig krog i loftet, hvis der ikke allerede er en krog til lampe eller lysekrone der kan bruges. Tyndt sejlgarn eller anden kraftig narturfarvet snor føres op og ned mellem alle grenene, alt i mens snoren hele tiden føres op til en central midte (se foto/tegning). Det er bedst at være to personer om dette. Hæng hele stubben op på krogen i loftet, og ret højden og balancen til ved at hive i snoren. Dette kan være lidt besværligt. Saml til sidst snoren med en knude. Hvis man har stikkontakt i loftet, kan en lyskæde sættes til. Ellers kan en batteridrevet lyskæde monteres. Grenene pyntes med glaskugler og glaskrystaller. 2. Bordet stilles under træet, og pyntes i midten med mos, gran- eller fyrregrene, kogler, æbler, nisser, kanelstænger, nellikekugler, lyskæder og eventuelt glas til fyrfadslys. Men vær meget forsigtig med levende lys da der jo hænger gran ovenover! 8 9

6 ulepynt fra 1930 erne Keglenissen, kurvenissen, de to engle og duerne er alle tegnet og lavet af min mands mor, Tut Fog, der var malerinde og keramiker. Hun lavede julepynten i slutningen af 1930 erne, og disse ting har altid haft en særlig plads i hans hjerte. Dels fordi det var hans mor der havde lavet dem, og dels fordi han genoplever sine første møder med julen og træets forunderlige eventyrverden. De røde nisser, ophængt dybt inde i den grønne dunkelhed, tiltrak hans opmærksomhed hver gang han passerede dem under dansen om træet, ligesom: Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger, i Højt fra Træets grønne top. Vi har tegnet skabeloner til den unikke julepynt og lavet anvisninger, så de nu kan laves efter. Duerne Sværhedsgrad: Let Materialer: Hvidt karton Grøn snor eller guldsnor til ophæng Farveblyant eller pen til at tegne rødt Næb og sorte øjne Saks Nål Sådan gør du: 1. Tegn skabelonen af på madpapir eller fotokopier. 2. Læg mønstret/fotokopien på det hvide karton, og tegn på figurerne så der efterlades aftryk af streger. 3. Klip de to dele ud. 4. Lav hul med nål i begge duer. 5. Klip 50 cm snor og træk det genem de to huller. Bind knude. 6. Tegn øjne og næb på alle sider. 7. Duerne hænges over en eller to grene på træet så de danner par

7 D ukketeater som familieprojekt Vi har leget og spillet dukketeater med drengene fra de var ganske små, med lego- og playmobilfigurer, med fingerdukker, senere med handskedukker, og til sidst blev det en juletradition. Kaspar fik engang en meget fin Mester Jakel-dukke foræret af den svenske skuespiller Lasse Pasgaard. Den var lavet specielt til ham, fordi Mester Jakel på tysk hedder Kasperle eller Kasper. Figuren har givet navn til denne form for dukketeater på tysk: Kasperltheater, på dansk Mester Jakel-teater. Traditionen har rødder tilbage i 1700-tallet, opstod i Tyskland og Østrig, og blev meget populær. Helten hedder Kasperle og desuden optræder som regel: pigen Gretel, drengen Seppel, der er Kasperles bedste ven, en prinsesse, en konge, en heks, en røver og en krokodille. Vi valgte at gå videre med handskedukkerne, fordi det har været muligt at finde sjove karakterer uden at det har kostet en formue. Det er blevet til en blanding af lidt finere dukker og dukker fra Ikea, Fætter BR og lignende. Drengene har været aktive dukkeførere når de har haft lyst, og tilskuere når det har passet dem. Det har været afslappet og lystbetonet gennem alle årene. Da de var mindre, udviklede handlingen sig ofte i en anden retning, end der var aftalt. Det satte de voksne medspillere på prøve, og morede publikum i meget høj grad. Efterhånden som alle er blevet ældre, er ambitionsniveauet steget. Vi laver stykket sammen, skriver det ned, øver det igennem, sætter musik til og laver rekvisitter. Det er nu blevet en juletradition som morer både den yngre og den ældre del af familien. Når vi holder julefest og skal spille teater, inddrages børnene blandt publikum til en hel del hjælpeopgaver: Der skal laves billetter. Der skal stilles puder og stole frem. Der skal være billetkontrollører. Og der skal være slikomdelere til det ventende publikum. Når forestillingen er færdig, myldrer børnene altid ind bag scenen. Det har været strengt forbudt inden og under forestillingen, men nu må alle prøve dukkerne. Som regel spilles hele forestillingen igen og igen med variationer, både under, over og ved siden af tæppet alt efter dukkeførerens højde. Uhyggelige eller uforståelige scener fra det spillede stykke gennemgås. Og de populæreste dukker skifter hænder hele aftenen igennem

8 Solbærsnaps Tante Vibbes solbærsnaps drikker vi, når Kaspar har fløjtet en gammel melodi på sin blokføjte i anledning af at juletræet er kommet ind i stuen, og snart skal pyntes. Det foregår lille juleaften, og hvis nogen vil synge med, lyder sangens tekst: Goddag, du lille juletræ, og tak fordi du kom, du stråler nu i stuens læ, hvor vi nu danser om. Melodien har han lært som barn, og ritualet kan der ikke rokkes ved! Skulle det smutte, og træet pludselig er inde på plads, uden at Kaspar har deltaget, kan man opleve at vågne midt om natten til fine blokfløjtetoner. Træet skal have sin hyldestmelodi, og snapsen lokker nok også lidt. Snapsen er også skøn til risalamande og god til at få varmen på. Men husk at samle bærene og lave den om sommeren! ½ kg solbær 1 fl. klar snaps uden smag 7 spsk sukker 5-7 nelliker (hele) 2 tomme flasker Flødekarameller (60 stk.) ½ l piskefløde 250 g sukker 125 g glukose (kan købes hos Matas eller specialbutikker) I en pande koges alle ingredienser sammen ved jævn varme indtil karamelmassen er gylden og tyktflydende. Rør med jævne mellemrum, men ikke for meget. Karamelmassen er færdig efter ca min., når den er ca grader, mørk gylden og slipper grydebunden. Tag den af varmen og sæt en lille prøve på en tallerken. Den skal være sej og til at tygge. Er den for blød, skal den koge lidt længere. Karamelmassen hældes på et stykke smurt bagepapir foldet til en lille form på 18 x 20 cm. Pas på, den er varm! Når karamelmassen er afkølet, efter ca. 5 timer eller næste dag, skæres den ud i firkanter på ca. 2 x 3 cm. Farvet staniolpapir, der kan købes i hobbyforretninger, klippes i firkanter på ca. 6 x 6 cm. Hver karamel pakkes ind som små gaver og holder sig nu bløde, samtidig med at de på festlig vis ikke klistrer sammen i serveringsskålen. Solbærene skylles, og fyldes halvt op på 2 flasker. 7 spsk sukker, 5-7 nelliker og en halv flaske snaps hældes over bærene. Skal trække i mindst 1 måned. Hældes på ny flaske uden bær, når den har trukket

9 Vil du se resten af de 210 vidunderlige sider, med masser af ideer, inspiration og herlige traditioner, så køb bogen 16 muusmann forlag KALENDERGAVEN JULEGAVEN MANDELGAVEN VÆRTINDEGAVEN Køb den hos boghandleren eller på nettet.