Høringsnotat for Natura 2000-plan

Transkript

1 Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N14 Habitatområde H14 Fuglebekyttelsesområde F2 og F15 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Udkast til Natura 2000-plan var i offentlig høring den 4. oktober Høringsfristen udløb den 6. april Høringsmateriale, høringssvar og høringsnotater kan ses på og Forslag til Natura 2000-plan er annonceret offentligt og desuden sendt i høring hos relevante myndigheder (jf. miljømålsloven 43 og bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura skovplaner 5). Naturstyrelsen har modtaget i alt 1650 høringssvar vedrørende de enkelte Natura 2000-planer, og dertil omkring 300 mere generelle høringssvar vedrørende vand- og naturplanlægningen. De generelle høringssvar er sammenfattet i et samlet notat, der kan ses på Til Natura 2000-plan nr. N14 er der modtaget i alt 23 høringssvar, hvoraf to dog er gengangere (se evt. sidst i dette notat for en oversigt). Svarene har især berørt følgende punkter: 1. Forstyrrelse 2. Indsatsprogram 3. Igangværende pleje 4. Målsætning 5. Områdebeskrivelse 6. Trusler 7. Udpegningsgrundlag 8. Lovgrundlag Yderligere har høringssvarene berørt følgende emner, hvortil der henvises til det generelle høringsnotat (kan findes via ovenstående link):

2 9. Målsætning 10. Virkemidler herunder tilskudsordninger 11. Datagrundlag 12. Prioritering af mål 13. Trusler herunder forstyrrelser 14. Kvælstof 15. Rollefordeling 16. Synergi med vandplaner 17. Indsatsprogram 18. Andre naturbeskyttelsesinteresser 19. Tilstandsvurdering og bevaringsstatus 20. Handleplan 21. Overvågning 22. Økonomi I det følgende sammenfattes de væsentligste synspunkter til de ovenfor nævnte punkter 1-8. Naturstyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv. Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar. Bemærkninger til planforslaget 1. Forstyrrelser Aalborg Kommune undrer sig over, at der i planen kun angives forstyrrelse på ynglepladsen som en trussel mod klyde, hav- og dværgterne. Norddjurs Kommune har tilsvarende bemærkning. Naturstyrelsen erkender manglen og tilretter i trussels- og indsatsafsnit, så forstyrrelse på ynglepladsen også gælder alm. ryle, split- og fjordterne. Danmarks Jægerforbund ønsker en omformulering af passagen velegnede og uforstyrrede levesteder da de ikke mener forstyrrelser indgår i trusselsbilledet. Naturstyrelsen er uenig i, at forstyrrelser ikke indgår i trusselsbilledet. Der henvises til kommentar vedr. emner under trusler i dette høringsnotat samt det generelle høringssvar vedr. trusler og indsatsprogram. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer. 2. Indsatsprogram Aalborg Kommune gør opmærksom på uoverensstemmelser mellem langsigtede mål og udvidelser, der skal ske i 1. planperiode. Dansk Landbrug Midt- Østjylland har tilsvarende bemærkning til planen. Naturstyrelsen erkender fejlene og tilretter mål- og indsatskravene for naturtyper og arter, så de matcher dels hinanden, dels de faktiske forhold, samt justerer indsatsafsnittet, så det fremgår, hvilken indsats, der forventes i 1. planperiode.

3 Mariagerfjord Kommune ønsker anvisning på, hvorledes det sikres at projekter og aktiviteter ikke skader lokaliteten. Fremtidige projekter og fornyelse af tilladelser vil skulle konsekvensvurderes i forhold til naturplanen og lovgivning i øvrigt. Norddjurs Kommune påpeger, at der i visse tilfælde vil ønsket om at sikre gunstig bevaringsstatus på strandenge være i strid med at sikre gunstig bevaringsstatus for visse fugle på udpegningsgrundlaget. Naturstyrelsen er enig i kommunens betragtninger om, at græsningstryk og udbindingstidspunkter skal tilpasses hensynet til ynglefuglene, men mener samtidigt, at den rette indsats vil kunne sikre gode levesteder for udpegningsgrundlagets ynglefugle og samtidig kunne sikre gunstig bevaringsstatus for naturtypen strandeng. Der henvises i øvrigt til det generelle høringssvar vedr. virkemidler. Norddjurs Kommune spørger, hvad der forstås ved tilfredsstillende fourageringsmuligheder og vandringsmuligheder for bl.a. odder. Kommunen anfører samtidig vigtigheden af at der laves faunapassager for odderen under broer. Naturstyrelsen er enig i kommunens betragtninger om, at faunapassager kan være en indsats for at sikre velegnede vandringsmuligheder for odder. Vedrørende ordvalg henvises til det generelle høringssvar under indsatsprogram, 3. Kommentarer og spørgsmål vedrørende ordvalg, begreber og formuleringer. Norddjurs Kommune stiller spørgsmålstegn ved, om oprenset materiale fra uddybning af sejlrender i flodmundinger vil kunne overholde miljøkrav, såfremt det anvendes til at etablere fugleøer. Kystdirektoratet nævner, at udvidelse af banker og etablering af fugleøer kræver tilladelse efter kystbeskyttelseslovens 16a. Såfremt oprenset materiale genanvendes vil projektet skulle konsekvensvurderes i forhold til naturplanen og anden lovgivning. Forslaget om genanvendelse af oprenset materiale er taget ud af naturplanen, da det har karakter af et forslag til virkemiddel. Der henvises i øvrigt til det generelle høringssvar vedr. virkemidler. Norddjurs Kommune spørger, hvordan indsatsen for fuglearterne skal prioriteres i forhold til hinanden. Naturplanens indsatsprogram for 1. planperiode skal opfyldes for hele udpegningsgrundlaget. Der henvises i øvrigt til det generelle høringssvar vedr. indsatsprogram. Randers Kommune efterspørger et videnskatalog, hvor tilgængelig viden er opsamlet og hvor der er forslag til mulige metoder for pleje. Henviser til det generelle høringssvar vedr. virkemidler herunder tilskudsordninger.

4 Nordjysk Landbrug ønsker ikke yderligere regulering af kvælstof. Desuden er foreningen bekymret for at naturplanen kommer til at indeholde restriktioner, der er mere vidtgående end vandplanens, vedrørende ålegræs. Ålegræs har betydning som fødegrundlag for knortegåsen. Det er op til handleplanmyndigheden at vurdere, hvilke virkemidler der er mest hensigtsmæssige i forhold til at leve op til naturplanen, således at gunstig bevaringsstatus kan opnås for udpegningsgrundlaget, herunder knortegås. Vandplanlægningen tager sig af vandkvaliteten i vandløb, søer og havområder, se det generelle høringsnotat under kvælstof og synergi med vandplaner. 3. Igangværende pleje Mariagerfjord Kommune gør opmærksom på fejlagtige tal i oplysninger om støtteordninger. Naturstyrelsen har ikke fundet de omtalte tal i planen, og høringssvaret har derfor ikke medført ændringer i planen. Mariagerfjord Kommune oplyser om igangsat pleje, der ikke er nævnt i afsnit om Igangværende drift- og pleje. Norddjurs Kommune oplyser om en plejeplan ved Hollandsbjerg. Naturstyrelsen tilføjer oplysningerne i afsnittet Igangværende drift- og pleje. Danmarks Naturfredningsforening mener at plejeplanen for Ajstrup Bugt kun delvist bliver gennemført. Det nævnte kritikpunkt er for konkret til at være en del af Natura2000-planen. Det vil være op til handleplansmyndigheden at tage stilling til om gennemførelse af plejeplanen samtidigt vil være et virkemiddel til gennemførelse af Natura2000-planen. Der henvises endvidere til det generelle høringsnotat om virkemidler og indsatsprogram. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i planen. 4. Målsætning Mariagerfjord Kommune ønsker en afklaring af målsætningen om udvidelse af strandenge. Danmarks Naturfredningsforening undrer sig over angivelse af at arealet på sigt øges med ca. 40 % og mener det er en for uklar angivelse. Krav om udvidelse af naturtypen strandeng er fjernet fra planforslaget og krav om udvidelse af strandeng er i 1. planperiode således begrænset til udvidelser, der afledes af krav til levesteder for udpegningsgrundlagets arter. Danmarks Naturfredningsforening er uenig i den gunstige bevaringsprognose for spættet sæl. Bevaringsprognosen for spættet sæl tager udgangspunkt i tal fra DMU, der viser fremgang for arten i Kattegatsområdet. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i planen.

5 Danmarks Naturfredningsforening ønsker at der fremsættes målkrav for en række arter, især fugle. Naturstyrelsen henleder opmærksomheden på planens Tabel 1, der indeholder måltal for hvilket antal fugle levestederne potentielt skal kunne rumme, samt at målet for fugle og andre arter i øvrigt er gunstig bevaringsstatus. Der henvises desuden til de generelle høringssvar. Høringssvaret giver således ikke anledning til ændringer i planen. DN gør opmærksom på, at der mangler måltal for fiskebestande i området. For fiskebestandene på områdets udpegningsgrundlag har det ikke været muligt at fastsætte egentlige bestandstalsmål. For disse arter er målsætningen gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for områdets udpegede arter stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for tilstrækkelige egnede yngle- og fourageringsområder. Se nuværende plantekst under Konkrete målsætninger for naturtyper og arter. DOF-østjylland opfordrer til, at naturplanen ikke kun omhandler arter på udpegningsgrundlaget, men også omhandler andre sjældne arter som rødlistearter mm. Naturplanen omhandler kun udpegningsgrundlaget. Hensynet til andre arter tilsidesættes ikke hermed, men er fortsat varetaget af anden lovgivning. Der henvises til det generelle høringssvar om udpegningsgrundlag og om Bilag IV-arter og andre arter. 5. Områdebeskrivelse Mariagerfjord kommune ønsker havørn nævnt i områdebeskrivelsen, da arten bruger Mariager Fjord som levested idet den fouragerer jævnligt i området. Desuden ønskes forekomsten af Spidsand nævnt. Som følge af høringssvaret vil arterne vil blive nævnt i områdebeskrivelsen Danmarks Jægerforbund ønsker ønske passagen millioner af fugle modereret. Som følge af høringssvaret ændres ordet millioner til tusinder. 6. Trusler Mariagerfjord Kommune ønsker en konkretisering af, hvor partier af overdrev, enge og strandenge gødes. Som følge af høringssvaret fjernes truslen fra planen, da naturstyrelsen ikke har tilstrækkelig konkret vidensgrundlag i det aktuelle område. Mariagerfjord Kommune skriver, at ræv tillige er trussel på øerne. I planen indeholder formuleringen ræv som en trussel for ynglefuglene i hele området. Høringssvaret giver således ikke anledning til ændringer i planen.

6 Danmarks naturfredningsforening undrer sig over, at prædation fra ræv, mink, kat og krage nævnes som trussel, idet kat og krage hører med til naturens balance. DOF-østjylland nævner, at ræv, kat, mink og løse hunde er en trussel mod fuglearter på konkrete lokaliteter. Der er i naturplanen ikke taget stilling til, hvorvidt kat er en trussel mod udpegningsgrundlagets arter eller ej. I naturplanens trusselsafsnit nævnes at Ræv, mink, mårhund og krage har en negativ indflydelse på ynglende fugle, deres æg og unger I hele området. Naturstyrelsen fastholder prædations-truslen fra de i planen nævnte arter. Naturstyrelsen er enig i, at prædation fra krage er en del af naturens orden, så længe arten optræder i et moderat og naturligt antal, men mener samtidigt, at prædation fra krage bliver en trussel for udpegningsgrundlagets ynglefuglearter, når krager optræder i et unaturligt stort antal, og når der er skabt udsigtspunkter for krager i form af vedplanter, hegnspæle mm. på naturtyper, der som udgangspunkt er lysåbne og fri for opvækst. Der henvises desuden til det generelle høringssvar vedr. trusler og målsætning. Høringssvaret giver således ikke anledning til ændringer i planen. Danmarks Naturfredningsforening mener, at jagt er en trussel i området. Specifikt nævnes den lysbugede knortegås. Med hensyn til regulering af jagt vurderer Naturstyrelsen som vildtforvaltningsmyndighed, hvorvidt eksisterende reguleringer er tilstrækkelige. Se desuden det generelle høringsnotat under punktet forstyrrelser, hvor bl.a. jagt er omtalt specifikt. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i planen. Høringssvar fra Aalborg, Mariagerfjord og Norddjurs Kommuner, DN, DOF-østjylland og Danmarks Jægerforbund omhandler trusler mod fugle fra forskellige former for forstyrrelser eksempelvis løse hunde, skiltning der ikke respekteres, jagt, knallerter, bilkørsel og anden menneskelig færdsel. Danmarks Jægerforbund ønsker en definition på forstyrrelser. WWF foreslår konkrete indsatser overfor konkrete naturtyper og arter. Naturstyrelsen konstaterer, at den oprindelige formulering har givet anledning til opklarende spørgsmål, og præciserer teksten vedr. forstyrrelser i trussels- og indsatsafsnit og ændrer færdsel til menneskelig færdsel. Flere af de nævnte trusler er allerede omfattet af gældende lovgivning. Forstyrrelse fra menneskelig færdsel skal i denne sammenhæng forstås bredt. Naturstyrelsen undersøger og vurderer, hvor og i hvilket omfang, der er behov for konkret indsats. De nævnte trusler er overordnet set indeholdt i naturplanen eller dækket af anden lovgivning. Fremtidige projekter og fornyelse af tilladelser vil skulle konsekvensvurderes i forhold til naturplanen og lovgivning i øvrigt. Der henvises i øvrigt til det generelle høringssvar vedr. trusler, indsatser og virkemidler. DOF-østjylland mener, at skalleindvinding er en trussel mod især lysbuget knortegås, idet det forhindrer opvækst af ålegræs og dermed fourageringsgrundlaget for arten. Fremtidige projekter og fornyelse af tilladelser vil skulle konsekvensvurderes i forhold til naturplanen og lovgivning i øvrigt. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i planen.

7 WWF gør opmærksom på, at fiskeri med slæbende redskaber kan have negative effekter for naturtypen sandbanker. Naturstyrelsen er enig i betragtningen. Truslen tilføjes trusselsafsnittet. Danmarks Jægerforbund peger på uoverensstemmelser mellem plan og resume/bilag 2. Naturstyrelsen tilretter resume og bilag 2, så der er overensstemmelse med planen. Kystdirektoratet har en kommentar til trusselsafsnittet: Kystsikring/kystbeskyttelse i form af diger forhindrer dynamikken i landskabet og hindrer udviklingen af en naturlig strandengszonering på store dele af de kortlagte strandengsarealer ved Randers og Mariager fjorde. Som en del af vedligeholdelse af sejlrenden i Randers Fjord fjernes sedimentet løbende og hindrer derved den naturlige deltadannelse i flodmundingen. Hvortil Kystdirektoratet har flg. kommentar: Såfremt de omtalte diger er lovligt anlagt med tilladelse efter kystbeskyttelsesloven eller tidligere lovgivning, er der ikke hjemmel til at fjerne kystbeskyttelsen uden ejerens samtykke. og Vedligeholdelse af sejlrenden i Randers Fjord er nødvendig for sejladsen i Randers Fjord og må ikke forhindres. Fremtidige projekter, herunder ændring af kystbeskyttelsen, og fornyelse af tilladelser vil skulle konsekvensvurderes i forhold til naturplanen og lovgivning i øvrigt. Høringssvaret giver således ikke anledning til ændringer i planen. 7. Udpegningsgrundlag Mariagerfjord Kommune oplyser, at spidsand forekommer i området i antal, der svarer til 1 % af den nordeuropæiske fly-away bestand (600 individer) og mener derfor, at arten bør optages på udpegningsgrundlaget. DMLØ opfordrer til at revidere habitatområdernes udpegningsgrundlag overfor EU næste gang det bliver muligt. DN vurderer, at kongeørn, rørhøg, natravn, fiskeørn, hedelærke og rødrygget tornskade skal optages på udpegningsgrundlaget. DOF Opfordrer til at optage splitterne på udpegningsgrundlaget i F15, da arten har etableret en koloni på Treskelbakkeholm i 2007 Oplysningerne / opfordringerne er noteret og vil blive vurderet ved en evt. fremtidig revision af udpegningsgrundlaget. Der henvises i øvrigt til det generelle høringssvar vedr. udpegningsgrundlag. Norddjurs Kommune ønsker viden om arternes udbredelse. Oplysninger om overvågede arter kan findes på Naturdatabasen. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i planen. Danmarks Fiskeriforening mener, at stavsild ikke er specielt sjælden. Naturstyrelsen peger på, at artens bevaringsstatus er vurderet ukendt pga. for lille viden. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i planen.

8 Plankonsulenten, Lene Rubæk, ønsker Kattegat Strand Camping udtaget af Natura2000 området Oplysningerne / opfordringerne er noteret og vil blive vurderet ved en evt. fremtidig revision af udpegningsgrundlaget og afgrænsningen. Der henvises i øvrigt til det generelle høringssvar vedr. udpegningsgrundlag. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i planen. 8. Lovgrundlag Plankonsulenten, Lene Rubæk, har nogle generelle bemærkninger til udpegningerne samt til naturbeskyttelsesloven og anden lovgivning i øvrigt i relation til en campingplads i området. Naturplanen forholder sig ikke til beskyttelseslinier i hht. anden gældende lovgivning. Eventuelle udvidelser og tiltag vil skulle konsekvensvurderes i forhold til naturplanen og anden gældende lovgivning. Der henvises i øvrigt til det generelle høringsnotat vedr. lovgrundlag og udpegningsgrundlag. Justeringer af forslag til Natura 2000-plan nr. N14 I planen er det på baggrund af de indkomne bemærkninger præciseret, at - Truslen forstyrrelse på ynglepladsen tillige gælder alm. ryle, split- og fjordterne - Indsatskrav er rettet så de matcher mål, og så det fremgår, hvilken indsats der kræves i 1. planperiode - Modstridende interesser for truede ynglefugle og strandenge er prioriteret - tilfredsstillende fourageringsmuligheder er ændret til velegnede fourageringsmuligheder - Forslag om genanvendelse af oprenset materiale ved uddybning af sejlrender i flodmundinger er taget ud af planteksten - Oplysninger og pleje er indsat i afsnittet Igangværende drift- og pleje. - Der ikke er krav om udvidelse af naturtypen strandeng i 1. planperiode - I områdebeskrivelsen ændres millioner af fugle til tusinder af fugle og havørn nævnes. - Gødskning af overdrev, enge og strandenge fjerne fra trusselsafsnit - Færdsel præciseres til menneskelig færdsel i trusselsafsnittet - Fiskeri på sandbanker med slæbende redskaber er tilføjet trusselsafsnittet - Resume og bilag 2 er tilrettet, så der er overensstemmelse med planteksten De indsigelser, der har påpeget fejl og opdaterede plejeindsatser m.m., vil også blive indarbejdet i den endelige Natura 2000-plan, men listes ikke i dette høringsnotat. Naturstyrelsens egne justeringer af forslag til Natura 2000-plan nr. 14 På baggrund af dialog i høringsperioden, og Naturstyrelsens egne overvejelser, er der foretaget justeringer af teksten i områdebeskrivelsen, trussels, prognose- og indsatsafsnittet samt konkrete målsætninger og konkrete retningslinjer. I forbindelse med disse rettelser er prognosen ændret for en række fugle, der er desuden ændret i den specifikke målsætning for hjejle, dværgterne og

9 sortand. Under indsats er sikring af levesteder for arter er ændret, så artsspecifikke detaljer er udeladt og de konkrete retningslinjers udvidelse for mygblomst og rigkær ændret fra henholdsvis 10 til 0,5 ha og 12 til 2 ha. Hverken ændringerne som følge af de indkomne bemærkninger, eller Naturstyrelsens egne justeringer giver anledning til fornyet høring af planforslaget. Sammenfattende redegørelse for høring over miljørapport (SMV) Parallelt med offentlig høring af planudkast til Natura 2000-plan for område nr. 14 har SMVredegørelse for planen været i offentlig høring i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer 8. Natura 2000-planens formål er at sikre eller genoprette bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der har dannet grundlag for udpegning af Natura 2000-område nr. 14. SMV-rapporten viste ikke modstrid med andre miljøhensyn, og der er i den offentlige høring ikke modtaget kommentarer til rapporten. Den offentlige høring har givet anledning til ændring af Natura 2000-planen, se ovenfor Hverken ændringerne som følge af de indkomne bemærkninger, eller Naturstyrelsens egne justeringer giver anledning til fornyet høring af planforslaget. Naturstyrelsen vil overvåge effekten af Natura 2000-planen gennem det nationale overvågningsprogram NOVANA, g_natur/, som følger udviklingen i naturtilstanden og arealudbredelse af de naturtyper og arter, som planlægningen omfatter. Desuden vil Naturstyrelsen i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen og Kommunernes Landsforening overvåge fremdriften i den forudsatte forvaltningsindsats. Afsendere af høringssvar til Forslag til Natura 2000-plan nr. 14 Id Navn Kommentar 2079 Kystdirektoratet se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat 1363 Frederikshavn Kommune se det generelle høringsnotat 1672 Mariagerfjord Kommune se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat 2500 Aalborg Kommune se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat 2559 Norddjurs Kommune se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat 4002 Randers Kommune se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat 1261 DLMØ se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat 1366 DN se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat 1955 DOF-Nordjylland se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat 2220 DOF Østjylland se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat 2546 WWF Verdensnaturfonden se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat 2750 Nordjysk Landbrug se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat

10 3525 Danmarks Jægerforbund se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat 3643 Danmarks Fiskeriforening se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat 3787 Danmarks Jægerforbund se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat 4023 Greenpeace se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat 1878 Lene Rubæk se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat 3239 Hans Gæmelke se det generelle høringsnotat Ulrik Lunden og Kjærsgaard ApS Holbækgaard Gods I/S v. Niels Bjerregaard se det generelle høringsnotat se det generelle høringsnotat 4318 Bodil Sønderkær se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat 4321 Bodil Sønderkær se det generelle høringsnotat 4322 Bodil Sønderkær se det generelle høringsnotat