UDSYN. ndommen er ikke bedre end islam - eller er d OM UDVIKLINGEN I DET DANSKE SAMFUND DEC UDSYN: INDSIGT:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDSYN. ndommen er ikke bedre end islam - eller er d OM UDVIKLINGEN I DET DANSKE SAMFUND DEC UDSYN: INDSIGT:"

Transkript

1 OM UDVIKLINGEN I DET DANSKE SAMFUND DEC DANSKEREN INDSIGT 2016 UDSYN UDSYN: POLITIKERNE AFKRÆVES ALDRIG ET SVAR UDSYN: FACTS TIL EFTERTANKE kristendommen er ikke bedre end islam -eller er den? INDSIGT: LIGEGLAD- HEDENS APOTEOSE INDSIGT: RED EUROPA DANMARK VELFÆRDS- STATEN ACTS TIL FTERTANKE ndommen er ikke bedre end islam - eller er d FORSKELLEN MELLEM MUHAMMED OG JESUS MUHAMMED JESUS UDSYN: FYRTÅRN FOR SIDSTE DAGES HELLIGE t Allah hader dem, der ikke accepterer Islam (Koranen 30:4, 3:32, 22:38) blevet mig befalet at kæmpe mod folk, indtil de r, at der ikke findes andre guder end Allah, og at Muhammed er hans budbringer (Muslim 1:33) Stenede kvinder for utugt (Sahih Muslim 4206) Tillod muslimer at stjæle fra vantro Sagde, at Gud elsker alle (Johannes 3:16) Han der lever gennem sværdet, vil dø gennem s (Matthæus 26:52) Lad ham uden synd kaste den første sten (Johannes 8:7) Du må ikke stjæle INDSIGT: HVEM ER DUMME? NR.4 VINTER INDSIGT: KONVENTIONS- PLAGEN ISSN

2 INDSIGT LIGEGLADHEDENS APOTEOSE 2

3 INDSIGT I mange år hed det sig, at det fremtidsbillede, Den Danske Forening tegnede, var propaganda og hetz skabt af klamme, uanstændige, halv- eller hel racistiske kældermennesker. I dag er dette billede så allerede blevet til virkelighed. Der er også sikkert belæg for at sige, at hvis ikke der gribes ind nu med meget dramatiske midler, vil det gode samfund, nulevende danskere har nydt godt af, gå tabt. Hvad er da reaktionen på det? Svaret er: Ingen. Danskerne er i massiv grad ligeglade. De, der ikke selv har fået problemerne ind på livet på en meget håndgribelig måde, vil ikke høre om dem og interesserer sig i det hele taget mere for den næste rejseoplevelse, TV s fnadderprogrammer, hjernekvascomputerspil mv. Det drejer sig kort sagt om at få proppet så meget kage i munden som vel muligt og undgå at tale om noget, der kan ødelægge nydelsen og den gode stemning. Selv i den udstrækning, det lader sig gøre at vække danskernes interesse for de kulsorte skyer i horisonten, som deres børn kommer til at leve under, kan man i al almindelighed ikke regne med, at de mander sig op til mere end at banke nogle mandige udtalelser ind på en blog, eller i enkelte tilfælde sende sympatiserende tilkendegivelser til dem, der gør noget for at få vanviddet stoppet. Det sidste dog som regel suppleret med gysende bemærkninger om, at brevskriveren ikke selv tør/kan stå op. Forfatteren Lone Nørgaard skriver i et svar til en sådan (kvindelig) sympatisør: Hvis du og andre gode folk ikke snart kommer på banen og kæmper for alt, hvad I har kært, så overlader du / I et samfund til dine børnebørn, hvor du risikerer, at de - hvis de er af hunkøn - skal pakkes i tørklæde-uniform. Vi er i fuld gang med at importere Mellemøsten til Danmark. I stedet for at dukke dig, så meld dig ind i Dansk Samling, Den Danske Forening og Trykkefrihedsselskabet. Kom til vores møder. Mød ligesindede - og oplev hvordan de giver energi og kræfter til at gå op imod katastrofen. Tag små skridt i forhold til familie og venner, og hvis dine venner ikke kan tåle sandheden, så hold fast i dem, men insister på, at du vil ikke mere stikke hovedet i busken. Endnu engang tak for dine venlige ord - og til eftertanke er den irske filosof Edmund Burkes udsagn: Det eneste nødvendige, for at ondskaben kan sejre, er, at gode mænd intet gør. Det værste er, at danskerne ud fra det billede, mainstream-medierne tegner, heller ikke har nogen grund til virkelig bekymring. Selv om disse medier af gode grunde i dag i vidt omfang er nødt til at rapportere, hvad der faktisk sker, er rapporterne ikke indrettet, så at offentligheden begriber alvoren. Ej heller tager medierne anledning til at stille de politikere, der forvalter vore børns fremtid, de centrale spørgsmål. Offentlighedens nødvendige aktive deltagelse i et levende folkestyre er således erstattet af en ubekymret, ligeglad passivitet båret af medier, der i stedet for at udfylde rollen som demokratiets pålidelige fødelinje har indtaget rollen som ligegyldighedsplaprende papegøjer. Forfatteren Lone Nørgaard OH MAGASINET INDSIGT UDSYN 2016 DECEMBER Magasinet Indsigt Udsyn udgives af Den Danske Forening, hvis formål er på folkestyrets grund, uafhængigt af politiske og økonomiske interesser, at sikre dansk kultur, sprog og levevis i en verden, der trues af kaos, overbefolkning, vold og fanatisme. Foreningens medlemmer modtager magasinet for deres medlemskontingent. Ikke-medlemmer kan abonnere på magasinet for 250 kr. om året. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Magasinet (evt. kopier af det) og foreningens andre tryksager må ikke omdeles privat sammen med trykmateriale fra anden kilde eller med påført tekst, logo el. lign. Efter aftale med Kulturstyrelsen og med DDF s tilladelse arkiverer Dansk Bibliotekscenter netudgaven af Danskeren i DBC Webarkiv til brug for nationalbibliografien. Magasinet Indsigt Udsyn 2016 udkommer 4 gange årligt. Redaktion og adresser - side 23. 3

4 UDSYN Hvad politikerne aldrig afkræves et svar på... Den offentlige debat om indvandringen er en skin-debat. De ansvarlige politikere forholder sig nemlig aldrig til de afgørende problemer, og pressen stiller aldrig politikerne de afgørende spørgsmål. OLE HASSELBALCH I 1997 lykkedes det Den Danske Forening at få indsigt i Flygtningehjælpens informationsstrategi. Den var nedfældet på papir (se Danskeren 1997/3). Dokumentet er dateret /mi, og til det knytter sig en række bilag og diagrammer for indsatsen, et særligt papir om håndteringen af pressen mv. Autenticiteten bekræftedes uforvarende af organisationens informationschef (Klaus Rothstein) under en radioudsendelse. Strategipapiret pålægger Flygtningehjælpens repræsentanter så vidt muligt (at) undgå deltagelse i arrangementer, programmer og debatter, der lægger op til en usaglig konfrontation mellem (Flygtningehjælpen) og repræsentanter fra organisationer med ekstremt flygtningefjendtlige holdninger. De skulle også være tilbageholdende over for at indgå i læserbrevsdebatter/-kampagner, der alene er båret af de mest negatives og afvisendes synspunkter, da det ofte kun tjener til at forlænge opmærksomheden på stærkt negative synspunkter, der ikke er bred dækning for i øvrigt. Citaterne illustrerer organisationens forsøg på at få marginaliseret og udgrænset den kritik, der nu har vist sig at være berettiget, og på at holde vigtige faktaoplysninger ude af mediebilledet og dermed væk fra politikernes synsfelt. Strategien var effektiv. Det lykkedes således meget langt at få pressen og politikerne til at se bort fra relevante oplysninger og at lade være med at tage stilling til forhold, Flygtningehjælpen ikke mente burde indgå i den offentlige debat. Meget er sket siden, men på afgørende områder er det fortsat umuligt at få pressen til at fremlægge kendsgerningerne i klart sprog. Det værste er imidlertid, at der aldrig afæskes politikerne en stillingtagen til en række af de helt centrale spørgsmål. Hvorfor vil muslimerne ikke komme til at overtage Danmark? I 1960 havde Danmark millioner indbyggere - se: pukora/epub/upload/ 12433/tresaar.pdf samt population.htm. I 1. kvartal 2014 var tallet se: - trods fri abort og opfindelsen af p-pillen. Hvoraf kommer forskellen? MUSLIMER På march i København. Hvorfor skulle de ikke overtage Danmark? 4

5 UDSYN I 1991 var her muslimer (ifølge Arne Melchiors referat af oplysninger fra den daværende justitsminister gengivet i Jyllands-Posten 7/8 1991), nu er her (jf. justitsminister Søren Pind Jyllands- Posten 24/ skønnet er meget lavt sat). Hvis væksten fortsætter i den takt, vil her være over 4 millioner om 50 år. Hvad skulle forhindre, at muslimerne tager over? Hvorfor skal vi tage ansvaret for et uoverskueligt stort antal mennesker, der flygter fra selvskabte plager? Befolkningsudviklingen i Mellemøsten og Afrika er ude af kontrol. FN regnede pr f.eks. med ( ), at folketallet vil vokse fra ca. 31 millioner i 2010 til 145 millioner i Irak i år 2100 (mod 5 millioner i 1950), tilsvarende fra 27 til 42 millioner i Saudi Arabien (mod 3 millioner i 1950), fra 173 til 261 i Pakistan (mod 37 millioner i 1950), og fra 81 til 123 millioner i Ægypten (mod 21 millioner i 1950). I f.eks. Nigeria, som pr havde 158 millioner indbyggere, beregnes der i år 2100 være ca. 779 millioner (mod 37 millioner i 1950). Den afrikanske befolkning som helhed forventes iflg. FN at vokse fra 1,1 milliard i 2013 til 4,2 milliarder i 2100 en tilvækst på 280 pct. Det betyder, at der alene i Afrika fra 2013 til 2100 forventes født mere end 6 gange EU s samlede befolkning. Intet land med en befolkningseksplosion af denne beskaffenhed kan undgå et økonomisk og socialt sammenbrud, der vil afkaste store mængder flygtninge. Hvorfor skal Danmark overhovedet tage imod disse immigranter, og hvor mange af dem skal vi tage imod? Hvad er konsekvensen af muslimernes fastholden af deres normer? Muslimske indvandrere forkaster massivt vestlige normer. Meningsundersøgelser i Tyskland har eksempelvis afsløret, at 65 pct. af dem mente, at shariaen står over samfundets love, 44 pct. mente, at de troende skal vende tilbage til de evige og uforanderlige regler, som blev nedfældet i fortiden, at der kun findes én gyldig fortolkning af disse regler, som er bindende for alle troende, samt at de religiøse regler står over samfundets love. 75 pct. mente, at der overhovedet kun fandtes én rigtig udlægning af Koranen, og 65 pct. mente, at de religiøse love var vigtigere end de sekulære. Tyske undersøgelser af holdningerne blandt muslimer godtgør også, at 6 pct. af dem er rede til at bruge vold, og at 40 pct. af dem er fundamentalistisk indstillet. Til udsagnet: Når det tjener det islamiske fællesskab er jeg indstillet på at sætte mig igennem ved at bruge fysisk magt over for vantro, sagde 18,3 pct. ubetinget ja og 17,4 pct. ja. Til udsagnet: Magt er forsvarlig, når det drejer sig om at gennemføre den islamiske tro, sagde 10,9 pct. ubetinget ja og 17,6 pct. ja. Til udsagnet: Hvis nogen kæmper mod islam, må man slå ham ihjel svarede 9,2 pct. ubetinget ja og 14,0 pct. ja. 49,1 pct. er enige i, at man skal afvise reform og modernisering af den islamiske tro. 56 pct. var enige i, at man, selv om man bor her, ikke skal tilpasse sig for stærkt til den vestlige levevis. Og 55,9 pct. var enige i, at andres religioner er negative og falske. Danske undersøgelser har i øvrigt vist, at de unge muslimer, der vokser op her, er mere religiøse end deres forældre; halvdelen mener endog, at ytringsfriheden aldrig bør stå højere end hensynet til religiøst funderede regler og traditioner, og kun 59 pct. af muslimerne mener, at Grundloven alene skal være fundamentet for al lovgivning. Se kildehenvisningerne i Der var en Yndigt Land, kapitel 1, 1.5. Hvad vil dette indebære på sigt, og hvordan kan man integrere indvandrere, der ikke vil integreres? Er islam en religion i Grundlovens forstand? Efter Grundlovens 4 er statsreligionen den luthersk/evangeliske folkekirke. Denne folkekirke bygger på den Augsburgske Trosbekendelse, og heri fordømmes udtrykkeligt muhamedanerne og alle deres lige (Se min/files/pdf/bekendelsesskrifter/den-augs burgske-bek.pdf ). Se nærmere IndsigtUdsyn nr. 3, september Hvordan kan en alderstegen, i realiteten totalitær politisk ideologi, som Grundloven tager afstand fra, være omfattet af den grundlovssikrede religionsfrihed? Hvordan skal man få dem i arbejde? Der har været udfoldet over 20 forgæves indsatser for at få tilvandrede fra ikkevestlige lande i arbejde, uden at dette har afhjulpet den massive overarbejdsløshed i denne gruppe (Politiken 3/2 2016). Og det er i almindelighed ikke valutaindtjenende virksomhed, muslimske immigranter overhovedet kan sættes til, endsige værdiskabende højkvalitetsarbejde. Hver gang én af dem kommer i arbejde, skubbes en dansker derfor over på kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge eller anden overførselsindkomst. Hvorfor blive ved med at tale om, at disse immigranter bare skal i arbejde, NYE EUROPÆERE Strømmer hver dag til Europa. 5

6 UDSYN når det efter så mange forsøg har vist sig at være håbløst? Og hvad er formålet med at få dem i arbejde, når danskere så vil havne i arbejdsløshed med deraf følgende forøgede offentlige udgifter? Hvad er konsekvenserne for velfærdssamfundet? Danske officielle undersøgelser over omkostningerne ved indvandringen er blevet stoppet, fordi de var politisk uønskede. Beregnet ud fra en norsk sådan undersøgelse kan man imidlertid gå ud fra, at hver indvandrer fra et ikke-vestligt land i gennemsnit påfører danske skatteydere en i de offentlige budgetter direkte aflæselig udgift på mindst 3,77. mill. danske kr. over et livsforløb. Hertil kommer de omkostninger, der ikke lader sig optælle på grundlag af udskillelige poster i disse budgetter overtrækket på social- og sundhedsordningerne, (over)belastningen af politi, justitsvæsen og folkeskole osv. Det vides også men kan ikke opgøres i tal at belastningen er størst i de grupper af ikke-vestlige indvandrere, der kommer fra Mellemøsten og Nordafrika. Se kildehenvisninger i Der var en Yndigt Land, kapitel 1, 1.2. Et kvalificeret gæt på, hvad de tilvandrede fra disse områder i dag koster det danske samfund, ligger således på mindst 5 millioner kr. hver over et livsforløb. Hvor hentes disse penge? Tvinger konventionerne os til at ødelægge os selv? stensen i spidsen, foreslog da også et forbehold i loven, hvorefter der skulle kunne lukkes af, såfremt indstrømningen måtte blive omfattende. Det lykkedes imidlertid Flygtningehjælpen ved lobbyarbejde at få fjernet dette forbehold. Hvorfor er Danmark bundet af konventioner, hvis konsekvenser vi folkeretligt ikke er forpligtet til at bære? Hvorfor hører man altid de falske sandhedsvidner? Gennem mere end 30 år er presse og politikere hver gang, der er opstået spørgsmål omkring indvandringen, gået til de eksperter, som udviklingen har vist giver forkerte eller misvisende oplysninger. Hvorfor går man ikke til de eksperter, som udviklingen har vist er de mest troværdige? Pressen hører aldrig de forkerte Internationale konventioner skal ifølge en almindelig folkeretlig grundsætning tolkes med forbehold for de tiltrædende staters grundlæggende retsprincipper og hensynet til opretholdelse af deres offentlige orden. Flertallet i det udvalg, der skrev udkastet til den udlændingelov, som åbnede sluserne for indvandringen i begyndelsen af erne, med højesteretspræsident Peter Chrimen gerne f.eks. seniorforsker Eva Ersbøl fra Menneskerettighedscenteret om forpligtelserne ifølge de internationale konventioner. Hvilke menneskers rettigheder står hun for? Den 1/ drak hun kaffe med datidens racismebekæmpere fra den ekstreme venstrefløj, der med voldelige metoder forsøgte at hindre Den Danske Forening i få kendsgerningerne ud på of-fentlige møder. Under kaffedrikningen var der (ifølge skriftligt referat udarbejdet af en deltager) diskussion netop om volden mod foreningen: man måtte overveje målgrupperne. Marginalpersonerne reagerer alligevel ikke ved kontante metoder, sagde hun. Et tidligt eksempel på pressens manglende evne til - eller direkte uvilje mod - at rapportere korrekt var de bestræbelser, der blev gjort for at få offentligheden til at misforstå, hvad begrebet efterkommere i Danmarks Statistiks befolkningsprognoser dækker over. Dette begreb omfatter ifølge statistikernes definition kun efterkommere i første led og ikke samtlige efterkommere. Men folk læser sjældent den slags teoretiske definitioner og blev derfor ikke alarmerede af pressens igen-og-igen gengivelse af de faktiske tal for antallet forventede efterkommere. Der gik mere end 15 år, førend det lykkedes Den Danske Forening af få blot én journalist til at erkende, at det var misinformation at undlade oplysningen om, hvordan den statistiske opgørelse af antallet af forventede efterkommere skulle læses. Dette bør din borgmester svare på: 1. Hvilke udgifter forventes de flygtninge, kommunen pånødes, at påføre det kommunale budget? 2. Hvor i budgettet skal disse penge hentes? 3. Hvordan informeres borgerne herom? 6

7 INDSIGT Jensen, PET og Scharf Ifølge Grundloven kan censur ingensinde genindføres i Danmark, men vi har længe haft en officiel censurinstitution i form af PET, som er i stand til at sætte sig ud over både Grundloven og Folketingets beslutninger. BENT JENSEN dansk historiker, dr. phil. professor emeritus Det skyldes, at skiftende svage justitsministre lader sig trække rundt ved næsen af PET. Ministrene glemmer, at de skal tjene befolkningens interesser og ikke være talsmænd for PET. Denne gang har PET udøvet forhåndscensur uden at kende bogens indhold, og det er oven i købet sket i et hemmeligt retsmøde, hvor hverken bogens forfatter eller forlaget var til stede. Og justitsminister Søren Pind støtter ligesom sin ulyksalige forgænger Morten Bødskov ukritisk PET. Jeg har stor sympati for bogens forfatter, som ikke vil lade PET læse bogen, før den udkommer. Med tidligere PET-chef Jacob Scharf som hovedkilde står der garanteret intet i bogen, som kan skade landets sikkerhed eller PETs arbejde. I sin tid bad jeg PET læse en artikel på nogle få A4-sider med henblik på at få PETs vurdering af, om min artikel indeholdt oplysninger, som ifølge PET ikke måtte offentliggøres. Da jeg ikke fik svar på min henvendelse, rykkede jeg PET flere gange. Da det havde stået på i fire måneder, besluttede jeg at offentliggøre artiklen i Jyllands-Posten i januar Pludselig vågnede PET op og satte Himmel og Jord i bevægelse for at få artiklen standset. Jeg blev ringet op af en vicepolitimester, som dog ikke havde læst artiklen. Jeg slettede nogle ligegyldige oplysninger, som PET anså for så farlige, at offentligheden ikke kunne tåle at læse dem. Oplysningerne drejede sig om nogle højtstående socialdemokratiske politikere, tidl. justitsminister Ole Espersen og Lasse Budtz. Derpå lod jeg artiklen trykke. Det udløste en niårig lang retssag, hvor PET under Jacob Scharfs ledelse af alle kræfter modarbejdede mig ved at nægte mig ret til at fremlægge oplysninger fra PETs arkiv i lukket retsmøde. Begrundelsen lød altid, at oplysningerne kunne skade rigets sikkerhed osv. PET gjorde sig uhjælpeligt til grin, for jeg fandt nogle af oplysningerne i et KGB-arkiv, som var frit tilgængeligt i England! Senere blev jeg chef for en historisk undersøgelse af Danmark under Den Kolde Krig, et forskningsprojekt, som Folketinget havde besluttet. Igen udøvede PET under Jakob Scharfs ledelse chikane ved at forbyde omtale af en lang række begivenheder og personer. Og med justitsminister Morten Bødskovs velvillige billigelse. Scharf gik så vidt som til at forsøge projektet saboteret ved at gå til Forsvarets Efterretningsjeneste for at få min sikkerhedsgodkendelse frataget mig. Den manøvre lykkedes dog ikke. Resultatet blev Ulve, får og vogtere 1-2, der udkom for to år siden, og hvori man også kan læse om PETs chikane og censur. Der er stadig nogle få eksemplarer til salg. 7

8 INDSIGT Konventionsplagen Om de fleste internationale aftaler, som vi har indgået med fremmed statsmagt eller sammenslutning af sådanne, gælder det, at Danmark har haft lige så meget gavn som byrde af dem.. Cand.jur. JACK KORNBECK Der skal som det første mindes om, hvad konventionsplagen overhovedet er. Der er ikke tale om en hvilken som helst konvention, traktat, overenskomst eller lignende, som Danmark har tiltrådt. Langt fra. Om de fleste internationale aftaler, som vi har indgået med fremmed statsmagt eller sammenslutning af sådanne, gælder det, at Danmark har haft lige så meget gavn som byrde af dem. Selvom man måtte være EUskeptiker eller ligefrem EU-modstander, så må man dog stadig medgive, at Danmarks medlemskab af Unionen foruden byrderne rummer betydelige fordele. De er ganske vist kun af økonomisk natur, men er dog utvivlsomme. Langt de fleste aftaler med fremmed magt har den karakter, at de såvel begunstiger som bebyrder landet. Plagen angår alene de humanistiske konventioner, der meningsløst lægger byrder på landet uden at give det noget som helst til gengæld. De konventioner, der i kraft af menneskerettighedsideologien løfter de retsundergivne herunder og ganske særligt udlændinge! op i øjenhøjde med den suveræne statsmagt og giver dem et retskrav på denne. I spidsen står naturligvis Flygtningekonventionen, med tilhørende regelværk, der i forbindelse med sidste års migrantkrise førte til en uhørt radikalisering af problemet med de fremmede blandt os. På intet andet punkt er konventionsplagen så ubærlig som på dette. Her lægges der byrder og risici på det danske folk i et omfang, der aldrig før er set i landets historie. Om byrderne taler og skrives der en hel del. Om sagens risici næppe et eneste ord. Der var muligvis tale om en forglemmelse, da radioen i 2015 kunne meddele, at norsk politi den 1/7 havde pågrebet 10 IS-agenter, der forsøgtes indsmuglet i Norge via FNkontingentkvoten. En lignende historie kendes ikke fra Danmark. Men der er forhåbentlig ingen der bilder sig ind, at vi ikke har nøjagtigt samme problem. Også vi må naturligvis leve med risikoen for, at sådanne agenter indsmugles, hvorved rigets indre sikkerhed bringes i en aldrig før set fare. Dette er så terrortruslen. Den udbreder vi os gerne om i bred almindelighed, mens vi aldrig griber om nældens rod, som er den så godt som frie indvandring fra de muhammedanske lande. Hertil kommer den inderligt overflødige kriminalitetsrisiko, som pålægges det danske folk ifølge indvandringen. Jyllands-Posten kunne den 5/3/15 oplyse, at Københavns Dommervagt agtede at ophøre med at føre statistik over fremstillingen i Dommervagten på grundlag af arrestanternes etniske baggrund. Den officielle begrundelse var naturligvis henvisningen til ressourceforbruget. Den reelle baggrund var, at man allerede i 2013 var nået så højt op, at 84% af arrestanterne var udlændinge. Så er det også bedre at holde op, inden man når de 90%. Igen stak man hovedet i busken i stedet for at se sandheden i øjnene. Samtidig spillede man himmelfalden, da terroren nåede til Danmark i forbindelse med begivenhederne ved Krudttønden og Synagogen, idet man foregav, at dette var noget ganske uhørt og ikke det forventelige udfald af den førte indvandringspolitik. Hvad der først og fremmest skal tilsløres, er de byrder og den usikkerhed, der lægges på det danske folk af dets magthavere. Der er et forhold på dette område, som aldrig nogen sinde nævnes, og som derfor fortjener at fremhæves. Det er, hvad et land alt kan gøre uden at være forpligtet dertil (ifølge lov, konvention og lignende), og som landene faktisk også gør, endda overmåde hyppigt. Under Besættelsen blev vore modstandsfolk og jødiske medborgere som bekendt modtaget som flygtninge i Sverige. Det samme gjaldt sådanne flygtninge fra Norge. På det tidspunkt var den humanistiske konventionsverden endnu ikke blevet til, og Sverige var overhovedet ikke forpligtet til at modtage dem. Vore flygtninge havde altså ikke noget retskrav på at blive modtaget. De blev ganske enkelt modtaget på Sveriges nåde og barmhjertighed. Det var vel naboskabet og de nordiske folks familieskab med hinanden, der gjorde sig gældende. Med oprettelsen af FN begynder virkeliggørelsen af de humanistiske ambitioner, uden at den hjælpsomhed, som nationalstaterne hidtil har lagt for dagen forsvinder. Uden at være forpligtet dertil modtager Danmark efter Ungarnopstanden i 1956 et pænt antal flygtninge. Det samme sker i forbindelse med Sydvietnams fald, hvor de såkaldte Beckerbørn modtages her i landet. Men denne gang var der stemmer, der ytrede betænkeligheder ifølge det ræsonnement, at siden krigen var slut, så var faren for børnene drevet over, hvorfor de burde hjemsendes. Dette var ærligt talt mindre kønt, og statsminiser Anker Jørgensen skar da også igennem med en myndig beslutning om, at ingen af børnene ville blive sendt tilbage imod barnet egen vilje. Herefter var grundlaget for børnenes ophold her i landet en regeringsbeslutning, og al uro omkring børnene forstummede. Faktisk havde Anker Jørgensen glimrende kunnet udtale noget helt andet på lovens grundlag og med gode grunde i ryggen. Men det gjorde han ikke. Ligesom en mand kan gøre langt mere, end han er forpligtet til, sådan kan et land naturligvis også gøre det. Det bliver tydeligt, når vi går til katastrofehjælpens område. Når krig eller naturkatastrofe slår til, så strømmer hjælpen til. Det ser vi den ene gang efter den anden. Andre menneskers livstruende nød er en så voldsom inspiration til at komme dem til hjælp, at den ikke udebliver. Nationalstaterne gør det gerne, internationale nødhjælpsorganisationer har det som deres eksistensberettigelse, men ingen stat har nogen retspligt hertil, idet den almindelige folkeret tier herom. Det skulle være et meget ringe menneske, der vendte sig herimod. Det ser vi da også i øjeblikket, hvor vore politikere er ved at falde over deres egne ben for at bringe hjælp i nærområder i forslag (forslag, der går langt ud over, hvad Danmark er traktatretligt forpligtet til), uden at én eneste stemme taler imod det. Det vil sige, at man helt uden Flygtningekonventionen og menneskerettighedsideologien kan yde al den hjælp, som man ønsker sig det og ser sig i 8

9 INDSIGT Medieverdenen skaber illusionen om, at konventionsplagen ikke lader sig afkaste. stand til det. Derfor er der i mangfoldige tilfælde slet ingen grund til at etablere en pligtsituation (for nationalstaterne), eftersom det spontane ønske om at komme til hjælp er en stærkere motiverende faktor end de konventionsbestemmelser af humanistisk tilsnit, som nationalstater på stribe hellere end gerne overtræder eller ignorerer, nogensinde kan være det. Og nu til de forpligtende regelværk. Det præcise forhold mellem på den ene side loven og på den anden konvention, traktat og lignende er ikke svært at fastslå. Mens loven regulerer retsforholdet mellem borgerne og det offentlige og mellem borgerne indbyrdes, så regulerer traktat, konvention og anden mellemfolkelig aftale retsforholdet mellem de suveræne stater. Det er nærliggende at begynde med loven. Der er efter Grundloven næsten ingenting, som man ikke kan gennemføre i lovens form. Og der er noget, som kun loven kan, og som konventionen aldrig kan. Hvad? At skabe gældende ret i Danmark. Det kan kun loven. Det kan konventionen aldrig. Efter fast dansk statsretspraksis skal enhver konvention eller traktat transformeres til dansk ret for at blive gældende ret her i landet, hvilket sker ved lov. Lovens form og fremgangsmåde er altså uundværlig. Det vil sige, at disse mellemfolkelige aftaler altid behøver loven, mens loven aldrig behøver konventionen for at kunne skabe en ønsket retstilstand her i landet. Vil det sige, at vi i det hele taget ville kunne leve det liv, som vi lever i dagens Danmark, uden at være bundet af nogen traktat eller konvention? Nej, det vil det ikke. Det kræver mellemfolkelige aftaler, dersom vi ønsker at stå i forbindelse med omverdenen ved hjælp af brev, telefon, telegraf og så videre. Det kræver også tiltrædelse af traktat at blive medlem af omfattende mellemfolkelige organisationer og samarbejdsformer (Nordisk Råd, EF/EU, NATO, for eksempel). Et land kan naturligvis ikke melde sig ind i NATO ved at vedtage en lov herom! Sådan har tilstanden været i mange generationer nu, og det er vigtigt, men det er ikke det afgørende. Det afgørende er, at de regler, der kan påberåbes over for landets domstole, og som vi derfor kalder gældende dansk ret, i ethvert tilfælde er danske retsregler. Intet over loven undtagen Grundloven! Heller ikke nogen konvention. Dette er alvor, og det er da også den herskende opfattelse, at dersom Folketinget ville vedtage en lov, der soleklart var konventionsstridig, så ville domstolene følge loven og ikke den konvention, der derved ville blive gjort til skamme. Situationen er i så fald den, at regeringen kan have et traktatretligt problem med fremmed statsmagt, men det kan borgerne naturligvis være ligeglade med. Vi kan trøstigt holde os til loven og se stort på, at vort styre måske har et problem med Sudan eller Sydkorea. Over loven kun Grundloven, og hvis loven er i overensstemmelse med Grundloven, så kan intet imødegå den eller konkurrere med den. Intet. Og det er kun vedholdende og systematisk journalistisk indsats, der kan strø sand på den enkle kendsgerning, at Danmark ifølge Grundloven er en suveræn stat, og det danske folk et suverænt folk. Med propagandasenderen DR og dens to flygtningekanaler i spidsen søges sagen usandfærdigt fortonet, og internationalismens doktrin med tilhørende migrantkrise fremmet som den højeste inappellable instans, der afgør ethvert spørgsmål, også selvom resultatet er til det danske folks skade. Det gælder alene om at leve op til Danmarks internationale forpligtelser. Dette trods den kendsgerning, at vi ikke har nogen internationale forpligtelser, som vi ikke nemt kan skaffe os af med igen og endda gøre det i overensstemmelse med konventionerne selv simpelthen opsige dem efter deres bestemmelser herom. Og hvad TV, radio og dagblade hver dag foregøgler os som tvingende virkelighed og bindende regler viser sig ved nærmere eftersyn ikke at være andet end en medieillusion, der kun lever videre i kraft af, at den dagligt gentages indtil bevidstløshed. Vi kan frigøre os for konventionsplagen ved hjælp af adgangen til at opsige dem, men vi kan også vælge at fortsætte ad den vej, der for tiden er Danmarks. Vi kan vedblive med at ordne vore indre anliggender med stor frimodighed, ganske særligt på migrant- og flygtningeområdet. Her har vi slet ikke noget problem i forhold til EU, hvor vi som bekendt har et forbehold for så vidt angår vore indre anliggender, hvilket forbehold vi bekræftede ved afstemningen den 3. december I forhold til Flygtningekonventionen (og dermed FN) er problemerne måske heller ikke uoverskuelige, for den ret til at søge asyl her i landet ifølge konventionen indebærer nogen ret til at få asyl, og procesreglerne for asylsagen, der altid er et indre anliggende, fastsætter vi selv. Vi bestemmer selv, hvad der udkræves til godt bevis i en sådan sag. Og som flygtning må man naturligvis være indstillet på at blive mødt med spørgsmålet om, hvorfor man flygtede længere væk, end faren geografisk rakte. Er man i autentisk forstand flygtning, så flygter man ikke til et bestemt sted, men væk fra et bestemt sted. Det er naturligvis altid flygtningens opgave at bevise sin sag. Han er sagsvolder og har derfor bevisbyrden. Kan han ikke bevise sin sag, må han forblive i sit internat, indtil udrejse finder sted. Energisk asylshopping skaber en formodning for, at situationen er en ganske anden end den autentiske flygtnings. Det er naturligvis en tur op ad bakke at modbevise en sådan forhåndsformodning. Det er medieverdenen, der skaber og fastholder illusionen om konventionsplagen som et åg, der ikke lader sig afkaste. I virkelighedens verden minder plagen snarere om fluer i sommervarmen. 9

10 BOGANMELDELSE Sindelags-etisk løsning på massemigrationen Den jødisk-polske sociologiprofessor Zygmunt Bauman (født 1925) har tidligere udgivet en række tankevækkende bøger, så det var rimeligt at forvente, at hans bog om den såkaldte flygtningekrise ville bringe et frugtbart nyt perspektiv. I stedet for møder man et typisk ordmenneske, der vælter sig i klassiske citater og subtile formuleringer, der lyder gode og tiltalende, indtil man overvejer deres konkrete konsekvenser for menige europæere. PETER NEERUP BUHL For Bauman at se henvises migranterne til en marginal eksistens, for at europæere, der føler sig truede på deres status, i det mindste stadig har nogen under sig. I en globaliseret æra, hvor ingen er sikret job og tryghed, gøres migranterne til en bekvem og let genkendelig syndebuk for terror, sygdomsspredning, islamisme, kriminalitet og økonomiske problemer. Dette er jo mildest talt ikke nye tanker, men hvad bidrager de med til den konkrete problemløsning? Baumans kæmpe overbygning af formodninger om, hvad europæiske underskudsmennesker tænker, kan holde stik eller ej, men tilbage står bl.a. forskellene mellem de indstrømmende menneskegrupper og værtsfolkene og den begrænsede europæiske velstandsproduktion, der åbenbart skal deles ud af. Bauman henviser flere gange til filosoffen Hans-Georg Gadamers filosofi om forståelse, der indebærer en sammensmeltning af horisonter, og løsningen på en kommende sameksistens mellem migranter og værtsfolk i kosmopolitiseringen af den menneskelige bosættelse på Jorden skal være samtalen, der føler til denne sammensmeltning. Det lyder jo velkendt og besnærende. Ikke sandt, demokrati er samtale Men forestiller han sig en sammensmeltning af Isis og Indre Mission, Sharia og Socialdemokrater, klansamfund og kvindefrigørelse, teokrati og totaldemokrati? Man behøver heller ikke at gå til yderligheder for at indse, at der mellem grupperne er et svælg i verdensbillede og Zygmunt Bauman: Strangers at Our Door Polity Press, sider. interesser, hvor sammensmeltningen ensidigt er til den indtrængende parts fordel. Bauman ynder at tale om menneskearten, én klode, sameksistensens nødvendighed osv., hvilket jo er objektive fakta, men det er det også, at mennesket er et kulturelt og politisk dyr, hvis fællesskab som art begrænser sig til basale funktioner og behov, der er uden eksistentiel relevans for den meningsverden, vi lever i og altid vil gøre konfliktuelt ladet. Der fokuseres i bogen meget på vesterlændinges pligt til i praksis at vise, at vi deler ansvar for denne ene klode, men ikke noget om de andres ansvar, i særdeleshed for befolkningseksplosionen, som må siges at være hovedkilden til så mange af problemerne. Bauman kan have en pointe i, at migranterne gøres til en drabelig og ondartet trussel, for at de kan afvises med god samvittighed, skønt mange er almindelige mennesker (ud fra deres regions normer) i forskellig form for nød. Den indvandringskritik, som altovervejende fokuserer på terrortrusler og ekstremisme, er ganske rigtigt forfejlet, skønt også til dels sand. Uanset hvad migranterne ellers er, består den grundlæggende urimelighed jo i, at europæerne skal give køb på deres samfundsmodel og førstefødselsret pga. omgivelsernes formeringsvanvid og manglende evne til at opbygge fungerende samfund. Der er simpelthen ikke nogen logisk sammenhæng mellem disse ulands-kendsgerninger og kravene til os. Den humanitet, der kan vises, må ske uden at europæerne ofrer afgørende værdier til deres kommende generationer. Men Bauman har tydeligvis et velkendt politisk, antinationalt ærinde, når han insisterer på, at humaniteten skal have en bestemt form, nemlig at lukke dem ind, der ønsker det. Inklusion er angiveligt den eneste kur mod terror og elendighed. Det bliver hårdt i begyndelsen, men i længden vil indvandringen berige os, bedyrer Bauman. Selv om det imod al forventning skulle være sandt, må man dog spørge, hvilket incitament de nulevende europæere skulle have for at lade deres børns og børnebørns eneste liv udspilles i et multikulturelt opbruds-/sammenbrudssamfund med tvivlsom udgang? Ikke tilfældigt citerer Bauman med stor ærbødighed Eric Hobsbawn, den kommunistiske antinationale historiker, som gjorde et stort nummer ud af at vise, at nedbrydning af nationalstaterne er en historisk nødvendighed, og i den moderne masseindvandring så en velkommen spydspids herfor, en slags nyt proletariat, der repræsenterer den moderne verdens kræfter, som banker på de forældede nationalstaters porte. At modsætningen reelt er omvendt førmoderne mennesker nedbryder det eneste ordensprincip, der har sikret moderne samfund sætter vel bedre end noget andet forskellen på elfenbenstårns-filosoferen og konkret virkelighed på gadeplan i relief. Parodisk nok gør Bauman et stort nummer ud af den moderne internet-kultur, der gør det nemt for hver enkelt isolerede internaut at dømme over verden på Facebook og lignende, men han er selv et eksempel på, at den klassiske boglærde i hvert fald ikke behøver at være bedre i denne retning. 10

11 UDSYN FACTS TIL EFTERTANKE Kristendommen er ikke bedre end islam - eller er den? FORSKELLEN MELLEM MUHAMMED OG JESUS MUHAMMED JESUS Sagde, at Allah hader dem, der ikke accepterer Islam (Koranen 30:4, 3:32, 22:38) Det er blevet mig befalet at kæmpe mod folk, indtil de erklærer, at der ikke findes andre guder end Allah, og at Muhammed er hans budbringer (Muslim 1:33) Stenede kvinder for utugt (Sahih Muslim 4206) Tillod muslimer at stjæle fra vantro (Bukhari 44:66 Ibn Ishaq 764) Tillod sine proselytter at lyve (Sahih Muslim 6303, Bukhari 49:857) Ejede og handlede med slaver (Sahih Muslim 3901) Halshuggede 800 jødiske mænd og drenge (Sahih Muslim 4390) Myrdede dem, der fornærmede ham (Bukhari 56:369, 4:241) Hvis nogen overskrider dine grænser, overskrid ligeledes hans grænse (Koranen 2:194) Jihad efter Allahs smag hæver din position i Paradis hundrede fold (Muslim 4645) Giftede sig med 13 koner og havde sexslaver (Bukhari 5:268, Koranen 33:50) Havde sex med et niårigt barn (Sahih Muslim 3309, Bukhari 58:236) Beordrede mord på kvinder (Ibn Ishaq 819, 995) Oh du, der tror! Kæmp mod de vantro, der er nær dig, og lad dem finde hårdhed i dig (Koranen 3:110) Gennemførte 65 militære angreb og togter i sine sidste 10 leveår (Ibn Ishaq ) Sagde, at Gud elsker alle (Johannes 3:16) Han der lever gennem sværdet, vil dø gennem sværdet (Matthæus 26:52) Lad ham uden synd kaste den første sten (Johannes 8:7) Du må ikke stjæle (Matthæus 19:18) Du må ikke bære falsk vidnesbyrd (Matthæus 19:18) Hverken ejede eller handlede med slaver Halshuggede ingen Prædikede tilgivelse (Matthæus 18:21-22, 5:38) Hvis nogen slår dig på din højre kind, vend også den anden kind til (Matthæus 5:39) Velsignede er fredskaberne, for de vil blive kaldt sønner af Gud (Matthew 5:9) Levede i cølibat Havde ikke sex med børn Skadede aldrig en kvinde Velsignede er de ydmyge, for de skal arve jorden (Matthæus 5:5) Beordrede ingen militære angreb, og godkendte hverken krig eller vold INDSIGT UDSYN 2016 NR.4 VINTER 11

12 UDSYN MUHAMMED Myrdede krigsfanger (Ibn Ishaq 451) Opfordrede sine mænd til at voldtage tilfangetagne kvinder (Abu Dawood 2150, Koranen 4:24) Krævede tilfangetagne slaver og en femtedel af alt krigsbytte (Koranen 8:41) Blev aldrig tortureret, men torturerede andre (Muslim 4131, Ibn Ishaq 436, 595, 734, 764) Og bekæmp dem, indtil der ikke er mere forfølgelse, og religionen kun er Allahs (Koranen 8:39) Beordrede en slave til at bygge selve den prædikestol, fra hvilken han prædikede Islam (Bukhari 47:743) Hvad er de største bud? Tro på Allah, og Jihad er hans sag (Muslim 1:149) Krævede beskyttelse af bevæbnede vagter, selv i bedehuset (Koranen 4:102) Døde fed og velhavende, med hvad han i krig havde taget fra andre, eller havde beordret andre at bidrage med Advokerede korsfæstelse af andre (Koranen 5:33, Muslim 16:4131) Ifølge sine tilhængere: Fik andre til at give deres liv for ham (Sahih Muslim 4413) JESUS Havde slet ingen fanger. Dræbte aldrig nogen Opfordrede aldrig til voldtægt. Slavegjorde ingen kvinder Menneskenes søn kom ikke for at blive tjent, men for at tjene (Matthæus 20:28) Led tortur, men torturerede aldrig andrer Elsk dine fjender, og bed for dem der forfølger dig (Matthæus 5:44) Vaskede sine disciples fødder (Johannes 13:5) Hvad er de største bud? Elsk Gud og elsk din nabo som dig selv (Matthæus 22:34-40) Revsede enhver, der forsøgte at forsvare ham med vold (Johannes 18:10-12) Krævede intet for sig selv. Døde uden ejendele Blev selv korsfæstet Ifølge sine tilhængere: Gav sit liv for andre (Johannes 18:11) FORSKELLEN MELLEM TIDLIGE MUSLIMER OG TIDLIGE KRISTNE MUHAMMEDS FØLGESVENDE Levede som krigere JESUS DISCIPLE Levede som harmløse hippier Spredte religion på Muhammeds måde: Han der kæmper for, at Allahs ord bør være overordnet, kæmper Allahs sag (Bukhari 53:355) Angreb og underlagde sig befolkninger i 28 moderne lande i blot de første tre årtier efter Muhammeds død Erklærede hellig krig mod folk i de fem største verdensreligioner i blot de første 100 år efter Muhammeds død Plyndrede og levede af andres velstand Tilfangetog og slavegjorde ikke-muslimske folk Spredte religion på Jesus måde: Gå ud i verden og prædik evangeliet til alle (Matthæus 15:16) Tyede ikke til nogen form for vold, til trods for kolossal forfølgelse Gik århundreder uden at erklære hellig krig Gav deres ejendele til nødlidendev (Apostlenes Gerninger 2:44-45) Anså sig selv for værende andres slaver Opnåede martyrium i krig Opnåede martyrium gennem forfølgelse Udkæmpede krig for at afholde medlemmer fra at forlade religionen. Myrdede frafaldne. Muhammeds familiemedlemmer kom hurtigt i væbnet krig mod hinanden De første 240 år: 11 af de første 32 kaliffer blev myrdet af andre muslimer Kaliffer var polygame og havde haremer med hundredvis af tilfangetagne sexslaver Islamiske moskeer blev vedligeholdt med skatter opnået fra underkastede ikke-muslimer Ingen optegnelser over aggression mod frafaldne Jesus disciple tyede aldrig til vold mod hinanden (eller andre) De første 240 år: 14 af de første 25 paver led martyrdøden myrdet af hedninge (ikke af andre kristne) Paver forventedes at leve i cølibat Kristne kirker vedligeholdtes gennem frivillige tiender fra kristne (nå ja, det er måske nok sagt!) 12

13 UDSYN FORSKELLEN MELLEM ISLAMISK LÆRE OG KRISTEN LÆRE KORANEN BIBELEN Eksterne kilder (Hadith og Sira) nødvendige for at forstå Koranen Man skal kunne arabisk for fuldstændigt at forstå Lidelse er en undskyldning for hævn og udbredelse af Islam med magt Og slagt dem hvor end du finder dem, og driv dem ud af de steder, de drev dig ud af, for forfølgelse (af muslimer) er værre end nedslagtning (af vantro) og bekæmp dem indtil der ikke er mere forfølgelse, og religionen er Allahs (Koranen 2:191) Fokus på denne verden Og Allah har givet jer deres land, og deres boliger, og deres ejendom (Altså efter at have stjålet ejendommen fra de vantro ) (Koranen 33:27) Privilegium Bekæmp dem der ikke tror på Allah eller Den Sidste Dag, eller ikke forbyder, hvad Allah og hans budbringer har forbudt, eller anerkender sandhedens religion (selv om de er) fra Bogens Folk, indtil de betaler Jizya med villig underkastelse, og føler sig selv underlagte (Koranen 9:29) Martyrer som mordere Allah har købt de troendes liv og ejendom mod paradisets have. De kæmper hans sag og slagter og og slagtes (Koranen 9:111) Drab på frafaldne De mener, at du bør forkaste troen, som de gør, og derfor være lige med dem: Men tag ingen venner fra deres rækker før de går Allahs vej. Hvis de ikke vil, så fang dem og slagt dem hvor end du finder dem (Koranen 4:89, og Bukhari 52:260, 83:37 ) Koranen befaler ikke at ægtemænd skal elske deres koner, men den giver mænd lov til at slå ulydelige kvinder. (Koranen 4:34, Sahih Muslim 2127) Muhammed er Allahs budbringer, og de, der er med ham, er hensynsløse over for vantro (Koranen 48:29) Advarer mod at betvivle tro og søge ny viden (Koranen 5: ) Vold som dyd Kamp er foreskrevet for dig, selvom du ikke byder dig om det. Men det er muligt ikke at kunne lide ting, som er gode for dig, og at du kan lide ting, der ikke er gode for dig. Men Allah véd det, men du véd ikke (Koranen 2:216) Helvede for vantro Gode gerninger tæller ikke for noget (Koranen 18: ) DØM Strid imod de vantro og hyklerne! Vær hård mod dem (Koranen 9:73) Plyndrer andre i Allahs navn for at selv få Allah har lovet dig så megen bytte, som du kan erobre (Koranen 48:20) Historisk kontekst indeholdt i testamenternes tekst Kan enkelt oversættes til andre sprog uden mange kommentarer Lidelse bygger karakter Vi glædes over vore lidelser, da vi véd, at lidelse skaber udholdenhed, udholdenhed skaber karakter, og karakter skaber håb (Romerbrevet 5:4) Fokus på den næste verden Mit kongerige er ikke af denne verden (Johannes 18:36 og Lukas 14:33) Tjene folket Hvis nogen ønsker at blive den første, må han gøre sig selv til den sidste af alle og til tjeneste for alle (Markus 9:35) Martyrer som martyrer Som det står skrevet, for din skyld dræbes vi dagen lang; vi regnes for får til slagtning (Romerbrevet 8:36) Lade Gud dømme frafaldne For vi kender ham, der har sagt: Hævnen er min, jeg vil hævne, siger Herren. Og igen: Herren skal dømme sit folk (Hebræerbrev 10:25-30) Ægtemænd, elsk jeres koner, og gør dem ikke fortræd (Paulus Brev til Kolossenserne 3:19) Vær god mod dem, der behandler dig dårligt (Lukas 6:27) Velkommer intellektuel udfordring (1 Peter 3:15) Vold som synd Tag ikke hævn, mine venner, men giv plads for Guds vrede, for det står skrevet: Hævnen er min; Jeg vil gengælde, siger Herren. Tværtimod: Hvis fjenden er sulten, giv ham mad (Romerbrevet 12:19-20) Helvede for onde gerninger og ikke at gøre det rigtige (Romerbrevet 2:6-8, Matthæus 16:27, Matthæus 25:41-45) Døm ikke For når du dømmer en anden person,dømmer du dig selv (Romerbrevet 2:1) Arbejder med hænderne for at kunne skænke til andre Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang (Paulus Brev til Efeserne 4:28) 13

14 INDSIGT KORANEN Nedkalder Allahs forbandelse på kristne og alle andre religioner (Koranen 9:30) Arrogance I er det bedste folk udviklet af menneskeheden (Koranen 3:110) Oh du der tror! Tag ikke mine fjender og dine fjender som venner: Vil du tilbyde dem kærlighed, mens de benægter, hvilken sandhed der er kommet til dig? (Koranen 60:1) BIBELEN Nedkalder Guds velsignelser, på dem der forbander kristne (Matthæus 5:44) Ydmyghed Hvad du gjorde mod den svageste af disse, gjorde du mod mig (Matthæus 25:34-40) Elsk dine fjender (Lucas 6:27) FORSKELLEN MELLEM DEN ISLAMISKE OG KRISTNE VERDEN MUSLIMSK ARV KRISTEN ARV Lande muslimer ønsker at flygte fra Lande muslimer ønsker at flygte til Madrassaher som indoktrinerer muslimske børn med fordomme og terror Selvmordsbomber for Allah Missionærskoler der både underviser muslimer og kristne i at læse og skrive Ingen selvmordsbomber for Jesus Internationale terrororganisationer Internationale velgørenhedsorganisationer Ingen formel velgørenhed for ikke-muslimer Førende bidragsgivere af katastrofehjælp til muslimer Mord på nødhjælpere Støtte til nødhjælpere Moderne slaveri i Islams navn Afvisning af slaveri i Kristendommens navn Muslimske gejstlige der engagerer sig i, eller bifalder, terrorisme. Daglig religiøs vold mod hinduer Kristne gejstlige, der bandlyser vold Ingen Daglig religiøs vold mod jøder Ingen Daglig religiøs vold mod buddhister Ingen Daglig religiøs vold mod muslimer Ingen Religion Teknologi og medicin Censur Ytringsfrihed Intolerance mod kritik af Islam Tolerante mod religiøse afvigere Forhindring af andre religioner at prædike deres tro Tilladelse til alle religioner at forkynde Konvertering kun tilladt til Islam Trosfrihed Konvertitter til Kristendom halshugges Ingen dødsdom over konvertitter til Islam Mest berømte muslim: Osama bin Laden. Mest berømte kristne: Paven 14

15 UDSYN The Economist -et fyrtårn for De Sidste Dages Hellige Præmissen for en god journalistisk reportage må være en kritisk, uhildet, ikke-ideologisk tilgang til stoffet, hvor beskrivelsen af alle aspekter af de behandlede problemstillinger nøje afvejes og beskrives på grundlag af indhentet materiale hvilende på faktuelt sikker grund med udgangspunkt i velresearchede data. SØREN LIND JENSEN Problemet med langt hovedparten af vesteuropæiske journalister er imidlertid, at de har forskrevet sig til den herskende humanistiske ideologi, hvilket fuldstændigt skygger for deres udsyn og dermed gør dem uegnede til at udøve bare nogenlunde objektiv journalistik. Dette er også tilfældet med journalisterne bag den 16-sider lange special report om immigration i The Economist (28/5-2016). Efter at have læst den sidder man tilbage med en opfattelse af, at det snarere har været et politisk partsindlæg, man har læst, end en objektiv journalistisk fremstilling. The Economists journalister spiller bevidst på følelser og på, at det er menneskeligt ikke at ville stilles op i et hjørne sammen med folk, som flokken peger på og skriger ond, umenneskelig og racistisk om. Langt de fleste mennesker har det bedst med at flyde med strømmen og undgå at kæmpe imod den. Det er også det nemmeste at blive betragtet som et fint og rent Gutmensch det koster ikke noget! Sammenlignet med danske journalister befinder The Economists journalister sig på et betragteligt højere intellektuelt plan, hvilket i øvrigt gør deres politiseren til en skærpende omstændighed. Men som Indsigt Udsyns læsere véd, så er der ikke nødvendigvis en korrelation mellem høj begavelse og fornuft. De mest forstandige mennesker findes oftest blandt helt almindelige individer som håndværkere, små selvstændige erhvervsdrivende, bønder, handelsfolk samt faglærte og ufaglærte arbejdere. En kritisk tilgang til den kultur, de sæder og skikke, som immigranterne medbringer, er overhovedet ikke i sigte, selv om det er veldokumenteret. Dog nævnes kort asylkaosset faktisk benævnt sådant i Tyskland og Sverige samt overgrebene nytårsnat i Köln, og at integrationsprocessen er både dyr og vanskelig, men der konkluderes overhovedet ikke på det. I The Economistreportagen henvises der slet ikke til nogen islamkritiske stemmer, selv om litteraturen herom efterhånden kan fylde adskillige hyldemeter. Den hollandske sociologiprofessor ved Humboldt-universitetet i Berlin, Ruud Koopmans, internationalt anerkendte undersøgelse fra 2013 baseret på telefoninterviews med muslimer i seks europæiske lande kunne The Economist-journalisterne jo passende have refereret fra, hvor et af resultaterne var, at to tredjedele af de adspurgte udtalte, at de foretrak at sætte de religiøse forskrifter over lovene i de lande, hvor de levede. Undersøgelsens resultater flugter i øvrigt med en frisk holdningsundersøgelse foretaget af analysefirmaet Wilke for Jyllands- Posten. Her mener 77,2% af de adspurgte muslimer, at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud, og nok så væsentligt, så går det den forkerte vej med integrationen de unge er blevet mere dogmatiske end forældregenerationen. Galopperende sociale udgifter, ødelagte boligområder, eksploderende udgifter til politi, domstole, fængselsvæsen, terrorbekæmpelse, uddannelse, sundhedsvæsen og et samfund, hvor solidaritetsfølelsen er sprængt til atomer indvandringens pris? Larmende tavshed! Det skal dog retfærdigvis nævnes, at The Economist-journalisterne i et par enkelte passager ganske kort berører problemfelter så som indvandrernes træk på offentlige ydelser og deres lave erhvervsfrekvens (Tysklands arbejdsmarkedsstyrelse vurderer, at kun 10% af de nyankomne indvandrere efter et år i heldigste fald ville kunne få beskæftigelse), men herefter svæver sætningerne i luften uden konkluderende opfølgning, for uha det er jo minefyldt område; når man pynter sig med hu- 15

16 UDSYN manistiske fjer, så tyer man hellere til en fredfyldt eskapisme og buzzwords som indlevelse og medfølelse. Og i øvrigt er disse immigranter er jo nyttigt stemmekvæg ved fremtidige valg for de partier, som journalister typisk støtter. Jovist, der mumles bedre integration i reportagen, men hvordan dét skal ske ikke et ord. Der er udfordringer på integrationsområdet lyder det, men det ord er jo blot blevet et gummibegreb for journalister, politikere og selvbestaltede humanister, når de er konceptløse, og de ikke véd, hvad de skal svare. For at sikre sig maksimal udnyttelsesgrad af indvandrerne skal disse integreres ordentligt, hedder det i reportagen, hvilket egentlig er indlysende. Problemet er imidlertid, at trylleordene bedre integration er blevet messet i alle vesteuropæiske lande de sidste 30 år, men den virker stadigvæk ikke. Man kan jo ikke påtvinge nogen en kultur, de foragter, og hvad skulle i øvrigt ændre på denne kendsgerning? Journalisterne bag immigrationsreportagen medgiver dog også, at indvandrere fra visse kulturkredse ikke er så nemme at integrere, som mange tror. Et lille signal om, at de måske godt er klare over, at visse indvandrere er problematiske? Påstande bringes i felten uden dokumentation, alt imens der strøs om sig med usandheder, såsom: visse sektorer vil kollapse uden udenlandsk arbejdskraft. På World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos var temaet i januar Den fjerde industrielle revolution. Optakten til Davos-mødet var en rapport på baggrund af en analyse af de 15 største økonomier. Konklusionen i rapporten var, at den stigende automatisering i form af robotter, 3D-print-teknologien, kunstig intelligens, stadig kraftigere og mere avancerede computere inden for de næste 4-5 år vil overflødiggøre tre-fire jobs i den vestlige verden, hver gang ét nyt skabes som følge af den teknologiske udvikling. 16 siders special report om immigration Brug for immigranterne fra den tredje verden til at udfylde flaskehalsene på arbejdsmarkedet? I bund og grund en myte! I de 28 EU-lande er 8,6% af arbejdsstyrken registrerede som arbejdsløse svarende til, at 21 millioner er uden job. Hertil kommer alle de ikke-registrerede arbejdsløse. Udsigt til mangel på arbejdskraft i Europa både på den korte og lange bane? Glem det! Automatisering vil overflødiggøre tre-fire jobs, hver gang ét nyt skabes Tilsvininger holder The Economist-journalisterne sig heller ikke tilbage med, f.eks. benævnes Ungarns premierminister Viktor Orbán som en nationalistisk demagog, desuagtet at manden blot gør sin fornemste pligt i sit embede, nemlig at beskytte sit folk mod en invasion af fremmedartede mennesker. Når man ikke kan argumentere via saglige facts, kan man jo altid svine sine modstandere til ved at hæfte grimme negativt ladede ord på dem. Joseph Goebbels lader hilse! Merkels deal med Tyrkiet roses, men de facto fik hun de andre EU-lande med på at betale beskyttelsespenge til Erdogan. Imidlertid er det yderst tvivlsomt, om den tyrkiske megalomane sultan vil eller kan levere. Det er mere end pinligt at betale et andet land for udøve grænsekontrol for sig, for som Ronald Reagan engang så rigtigt sagde: Et land, der ikke kan forsvare sine egne grænser, er ikke et land. Genbosætningen, altså indflyvning af flygtninge fra lejre i Mellemøsten, er den eneste løsning, som The Economist-journalisterne tilbyder. Hvor mange og hvem? Et lodtrækningssystem? For The Economist-journalisterne står det dog klart, at flygtningelejrene i Mellemøsten ikke kan tømmes helt, og alle flygtninge flyves til Europa. Og hvad skulle et kvotesystem fra flygtningelejrene i øvrigt løse? Det ville blot sætte yderligere fart på multietnificeringsprocessen i Vesteuropa, for én ting kan man være sikker på, og det er, at i Østeuropa vil man ikke have dem. Der har man set, hvordan parallelsamfund uden for myndighedernes kontrol har fået lov at udvikle sig i de vesteuropæiske lande, og den fatale fejl vil man ikke også begå i Østeuropa. Et af reportagens lyspunkter er et udsagn fra en samfundsvidenskabsprofessor ved navn Nasser Yassin fra Beiruts amerikanske universitet, som bl.a. har forsket i de syriske og palæstinensiske flygtninges forhold i Libanon. Han vurderer, at det alt iberegnet koster 40 gange så meget at forsørge en flygtning i England, som det gør i Libanon. Netop dét er, hvad Den Danske Forening har sagt i årtier og er blevet lagt for had for. Vi skal hjælpe lokalt, dér rækker pengene længst! Succesen med at genbosætte vietnamesiske bådflygtningene fra flygtningelejre i Sydøstasien i vestlige lande i anden halvdel af 70 erne bliver naturligvis fremhævet i re- 16

17 UDSYN portagen, men sjovt nok nævnes ikke den kendte sydøstasiatiske driftighed og foretagsomhed, der i mange henseender passer godt til den protestantiske arbejdsetik, som en af de faktorer, der gjorde integrationen vellykket. Det er jo ikke ligefrem en Max Webersk arbejdsetik, som langt hovedparten af immigranterne fra Afrika og Mellemøsten bringer med sig i bagagen. Pudsigt nok skriver The Economist-journalisterne, at al erfaring viser, at det er nemmest at få flygtningene til at returnere til de lande, som de er flygtet fra, hvis de er anbragt i lejre eller har anden form for husly tæt på deres hjemlande i forhold til en genbosættelse i Vesten med alt, hvad dertil hører af dyre integrationsprogrammer m.m. Løsningen ligger lige for, men alligevel advokerer The Economist-journalisterne for, at genbosætning i Vesten skal være en del af løsningen for flygtningene fra borgerkrigen i Syrien. For fuldstændighedens skyld skal også nævnes, at The Economists korrespondent i Mellemøsten som næppe er en af arkitekterne bag immigrationsreportagen af 28. maj med jævne mellemrum leverer nogle ganske nøgterne beskrivelser af forholdene for de tilbageværende kristne mindretal, og disse reportager beskriver virkeligheden uden politisk korrekt filter, altså hvem de brutale gerningsmænd er og disses religiøse baggrund. Artiklerne fra denne udmærkede journalist er altid velresearchede, og de tragiske begivenheder perspektiveres og sættes ind i en historisk ramme. The migration special report afsluttes på bedste defaitistisk manér med at slå fast, at der ikke er noget, som politikerne kan gøre for at undgå fremtidige flygtningestrømme andet end at acceptere dem og prøve at blive bedre til håndtere og styre dem, hvilket naturligvis er noget sludder, da den velprøvede australske model kan benyttes. En model som The Economist ikke overraskende tager afstand fra. Har man prøvet at konfrontere journalister med, at man ikke stoler på medierne, fordi den overvejende majoritet af den skrivende kaste ikke kan frigøre sig fra deres centrum-venstre ståsted i deres journalistiske gerning, har man oplevet, hvordan de hidser sig op. I al deres selvfede ophøjethed er de ude af stand til at erkende den simple kendsgerning, at ideologi og dogmatik forplumrer horisonten og er gift for en nøgtern tilgang til tingene, som enhver journalist burde have. De tror virkeligt selv på, at deres beskrivelse af virkeligheden også rent faktisk genspejler denne. Om der er tale om ideologisk fortrængning, eller om de reelt opererer med en alternativ virkelighed, er svært at afgøre, men én af delene må være tilfældet. Er der tale om eskapisme af ideologisk art, er syndromet nok nemmere at få kureret på sigt, end hvis der er tale om karakterbrist med grund i dagdrømmerier, hvor selv den mest pædagogisk fremlagte bevisførelse med fakta er spildte ord på Balle Lars. Om The Economists journalister kan man ligesom om venstrefløjspolitikere og den kunstneriske elite med god ret sige, at deres selvvalgte uvidenhed er himmelråbende, deres faktaresistens knusende og deres evne til refleksion allestedsfraværende. De har end ikke en bare rudimentær forståelse for, hvilket autoritært-religiøst monster der står lige for næsen af dem, alt imedens de er så skamløse, at de gang på gang udskammer dem, der har det mod, de ikke selv besidder, til at gå til modstand mod en fascistoid ideologi i religiøse klæder, hvis voksende befolkningsmasser vælter ind over Vesteuropas grænser. Imidlertid demaskerer de i al deres ædle humanistiske vælde deres ignorance og grænseløse faktuelle imbecilitet, og de fremstår som Komiske Ali er. De er fuldstændig ude af stand til at se følgerne af de synspunkter, de advokerer. De ønsker det multietniske og multikulturelle paradis, men i stedet får de mellemøstlige tilstande til Europa. De søger at fremme et Elysium, hvor folk på tværs af etniske skel lever problemfrit sammen, men i virkeligheden nærer de Beelzebub ved deres bryst. Det er galt med det hele... Indvandringskritik er noget af et minefelt. Hvis man taler om "indvandrere", så generaliserer man (det må man ikke), og hvis man taler direkte om "muslimer" så diskriminerer man (det må man heller ikke). Og så det allerværste: at glemme at præcisere, at det ikke gælder "alle". Men også det kan give problemer. Man må ikke sige "mænd er langt mere kriminelle, end kvinder", (ja, det er notorisk sandt, men man må alligevel ikke sige det, præciserede Venstre-politiker Jan Jørgensen overfor DFs Martin Henriksen), men hvad skal man så sige i det tilfælde? Det lyder ikke særlig overbevisende at sige, at "nogle mænd er langt mere kriminelle end nogle kvinder". Så egentlig kan man ikke sige ret meget. Geoff. Der er en folkevandring igang hertil Men pressen rapporterer ikke fyldestgørende, og politikerne sakker langt bagud i forhold til, hvad situationen kræver. Hjælp os med at få sat de afgørende problemer på dagsordenen og hold dig selv ordentligt orienteret: Abonner på Indsigt Udsyn. Abonnement tegnes ved overførsel af 250 kr. til Danske Bank reg.nr kontonr eller ved henvendelse til danskeren@danskeren.dk eller telefon:

18 INDSIGT Red Europa Red Danmark Red velfærdsstaten Denne dobbeltkronik forklarer sammenhængen mellem udlændingeudgifterne og velfærdsstatens sammenbrud. Den angår altså et kernespørgsmål i dansk politik. Måske netop derfor var der hverken plads til den i Jyllands-Posten, Berlingeren, Politiken, Weekendavisen eller Kristeligt Dagblad OLE HASSELBALCH professor jur.dr. MOGENS CAMRE cand.polit., fhv. MF og MEP Red velfærdsstaten I Langsomt, meget langsomt, er folkevandringens omfang og virkninger ved at gå op for de europæiske befolkninger. Men erkendelsen er desværre ikke nået til alle politikere endnu. I ganske særlig grad har EU s ledere vist sig ude af stand til at erkende nødvendigheden af at ændre en politik, hvis forudsætninger ikke længere er til stede. EU toppens drøm om det store, magtfulde Europa tillader åbenbart ikke, at man erkender den virkelighed, at EU kun rummer 500 millioner mennesker, at dets medlemslandes særegne kvaliteter er skabt af en enestående kultur, og at masseindvandringen truer denne kulturs eksistens. Bag den igangværende folkevandring mod EU ligger krige og undertrykkelse. Men begge dele har i kernen fælles oprindelse i en befolkningsudvikling, som er ude af kontrol. De arabiske og afrikanske lande vokser dette århundrede igennem gennemsnitligt hvert tiende år med en halv milliard - lige så mange mennesker som hele EU. Eksempelvis havde Syrien hvorfra i øvrigt kun 20 % af de såkaldte syriske flygtninge kommer (Daily Mail 18/9 2015, jf. Eurostat) - i ,5 millioner indbyggere, i ,5 millioner, og der forventes at blive Avnstrup Modtagecenter Red Europa - Red Danmark 18

19 INDSIGT 32,5 millioner i år Det ville svare til, at der nu var mellem 26 og 30 millioner indbyggere i Danmark fem gange så mange som i øjeblikket. De ramte landes kultur har hidtil forhindret såvel den nødvendige økonomiske udvikling som en begrænsning af deres vanvittige fødselstal. Europa har ingen mulighed for via bistandshjælp i de nordafrikanske og mellemøstlige lokalområder at hindre dem i at glide ud i et totalt kaos. For det ligger uden for vor magt at gennemtvinge de reformer dér, som er nødvendige for at undgå befolkningskatastrofen. Den dérværende kultur og religion afviser oven i købet med stor kraft den vestlige kultur og samfundsmodel. Reformer kan kun gennemføres, når og hvis den arabiske og afrikanske verden selv vil, og det forudsætter kulturrevolutioner, som ikke er i sigte. Det er derfor indlysende, at de mennesker i de nævnte områder, som har muligheden, søger at emigrere fra Mellemøsten og Afrika. Derfor har vi i 2015 set en strøm på langt over halvanden million mennesker, fortrinsvis unge mænd, som burde være blevet hjemme for at rette op på forholdene, indvandre til de nordvestlige EU-velfærdsstater. Alle prognoser viser også, at befolkningstrykket i disse emigranters hjemlande og dermed menneskestrømmen derfra vil øges, og at de allerede indvandrede hos os tillige vil kræve familiesammenføringer, som indebærer en mangedobling. EU s ledere har hidtil besvaret denne udfordring ved at kræve ret til at fordele indvandrerne i medlemsstaterne, altså at påtvinge disse de tilvandrede. Selve tanken herom er et overgreb mod europæerne, som jo aldrig har givet EU myndighed til at råde over, hvem der har ret til at bo hvor, og fordelingen bliver da også afvist de fleste steder. Ydermere er tanken irrationel i forhold til problemets karakter, eftersom den befolkningskatastrofe, som bringer migranterne herop, ikke lader sig afværge ved at acceptere de åbne forbundne kars princip i forhold til deres hjemlande. Tværtimod vil den blot få katastrofen til at brede sig til Europa. I Sverige og Tyskland har vi i de seneste måneder set et bevis på, hvad konsekvenserne er af at negligere denne virkelighed. Det kan derfor også konstateres, at den i historisk sammenhæng enorme ulykke, som nu vælter ind over Europa, og som kun lader sig standse gennem så drastiske foranstaltninger, at de er næsten umulige blot at tænke på, bygger på en grundlæggende naivitet mht., hvordan verden er indrettet. Denne naivitet har fordrejet kompasset hos de europæiske politiske beslutningstagere. Men man skal ikke være blind for, at den er både skabt og gødet af de humanitære organisationer, samt at den er formidlet til de politiske partier og offentligheden af en presse, som har set bort og i stor stil stadig ser bort fra realiteterne. Selve umuligheden i den humanitære flygtningepolitik, som mainstream-medier, de humanitære organisationer og en god del politikere søger at pådutte os, indgår som regel slet ikke som det helt nødvendige udgangspunkt for enhver fornuftsbetonet stillingtagen til emnet. Ingen stater, heller ikke de højt udviklede vestlige, kan skabe afbalancerede tilstande med en så eksplosiv befolkningsudvikling som den, vi ser syd for Europa. Med det, der sker nu, og over for hvilket ingen tilstrækkelige foranstaltninger træffes, vil det danske velfærdssamfund uundgåeligt gå tabt, og kaos og konflikter vil om føje år have ødelagt vor verdensdel. Den danske befolkning med det, som Danmarks Statistik kalder dansk oprindelse, er fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2015 vokset med personer. Dansk oprindelse vil sige, at personen har mindst 1 forælder, som er dansk statsborger og er født i Danmark. En betydelig andel af de nyfødte har således ikke det, man i almindelig forstand forstår ved dansk oprindelse. I samme 5 års periode er antallet af alle indvandrere vokset med og antallet af alle efterkommere med Pr. 1. januar 2015 udgør ikke-vestlige indvandrere 58 pct. af alle indvandrere, og for efterkommerne er andelen med ikke-vestlig baggrund 85 pct. I tal betyder det, at der 1. januar 2015 var ikke-vestlige indvandrere og efterkommere de fleste fra muslimske områder. Der er således ikke tvivl om, at Danmark ligesom det meste af EU i øvrigt i disse år oplever en voldsom ændring af befolkningens sammensætning. Alle tal for de ikke-vestlige indvandreres arbejdsløshed, uddannelsesbaggrund, almene adfærd og kriminalitet viser entydigt, at mennesker fra den islamiske og afrikanske kultur er en alvorlig belastning. Enhver forestilling om, at EU ved indvandringen kan få tilført billig arbejdskraft og således kompensere for en lav europæisk fødselshyppighed, er ønsketænkning. Omkostningerne ved indvandringen truer tværtimod EU-landenes økonomi alvorligt og har en direkte negativ indflydelse på de sociale vilkår, som betinger europæernes fødselstal. (Se f.eks. analysen i Weekendavisen 9/ ). For Danmarks vedkommende har regeringen senest opjusteret tallene for indvandringen i Regeringen, som kom til magten på løfter om færre indvandrere der kom ikke-vestlige i 2014 regner nu med asylansøgere i 2015, men tallet er usikkert. Alene i november søgte ca asyl, efter gældende praksis vil 86 pct. af dem få det, og en stor del af resten vil ikke være til at få ud igen. For 2016 har regeringen sat skønnet op til asylsøgere, men også det tal er usikkert. Det har imidlertid medført, at de offentlige udgifter, som var beregnet til at stige med 0,5 pct. i 2016, nu ventes at stige med 0,8 pct. I virkeligheden må der imidlertid rejses alvorlig tvivl om tallenes holdbarhed, fordi indvandringsbølgen er bestemt af forhold, som vi indtil videre har opgivet at have regulær indflydelse på. Men hvis blot de nævnte 86 pct. får asyl, står vi altså med mennesker alene for årene Og som bekendt er de efter en tid sikret et retskrav på familiesammenføring, som efter Justitsministeriets - beskedne - tal vil betyde en forøgelse med faktor 2,4, altså til i alt mennesker. De udgifter hertil, regeringen budgetterer med, er med sikkerhed alt for små. Vi har endnu ikke fået tal for det faktiske nettotab, indvandrerne påfører landet. Den tidligere regering standsede som bekendt en igangværende undersøgelse, og det ser ikke ud til, at den nye regering har travlt med at finde tallene frem, da de uden tvivl vil gøre vælgerne endnu mere skeptiske mht., hvad der foregår. Ud fra de norske analyser er der imidlertid basis for at skønne, at det faktiske tab pr. indvandrer fra de muslimske områder ligger på 5 mill.kr. i gennemsnit over livsforløbet. Sætter vi livsforløbet til et gennemsnit på 40 år, fordi indvandrerne fordeler sig på alle aldersklasser, når vi et tal på kr. pr. indvandrer og efterkommer om året. Det betyder med over ikke-vestlige indvandrere og efterkommere et tab på 50 milliarder kr. om året, og med yderligere nye asylanter og deres familiesammenførte hvert år giver det et yderligere tab på 10 milliarder kr. hvert år. Red velfærdsstaten II Indvandringen er ikke en egnsudviklingsopgave i udkants-danmark, som kan planlægges, beregnes, budgetteres og gennemføres. Den styres nemlig efter en lovgivning fra 1983 og 65 år gamle konventioner, som i den forkerte tolkning, de humanitære organisationer har formået at gøre til en nærmest bibelfast sandhed, prisgiver os. Dette har alvorlige økonomiske konsekvenser for det danske samfund. 19

20 INDSIGT Afgørende for et lands velstandsudvikling er udviklingen i landets bruttonationalprodukt (BNP), altså dets samlede produktion. Denne vækst er bestemt af en lang række forhold. Væksten i Danmark er for lav - vi ligger på en 6. plads fra bunden inden for de 34 OECD-lande(!) Hvorfor gør vi det ikke bedre? Ved indgangen til 2015 var indbyggertallet i Danmark personer, hvoraf godt 11 pct. var indvandrere og deres efterkommere i første led. Beskæftigelsen inkl. personer på orlov beregnedes til eller 49 pct. af den samlede befolkning. Af disse beskæftigede sidder hele i offentlige stillinger. Samtidig har vi EU s højeste antal mennesker på overførselsindkomst, dvs. folk, som i den aktive alder ikke arbejder, men i stedet er på dagpenge, kontanthjælp eller en eller anden form for pension (alderspension undtaget). I 2015 var der tale om hele (helårs)personer, hvortil kommer på SU. En højere vækst kræver for det første en veluddannet og flittig arbejdsstyrke og for det andet et konkurrencedygtigt produktionsapparat. Det er en populær opfattelse, at der ikke er arbejde til ret mange af de , som er på overførselsindkomst. Det er forkert - den andel af befolkningen, som på grund af svaghed af den ene eller anden art ikke kunne arbejde, var i 1960 erne kun på knap mennesker. Og helbredstilstanden i Danmark er forbedret siden. Problemet er ikke mindst, at mange af de inaktive er ikke-vestlige indvandrere, som ikke er til at få i job. Hertil kommer, at selv om af de nævnte mennesker på overførselsindkomst udmærket kunne udføre et arbejde, så bliver meget arbejde, der godt kunne have været lavet hos os, i stedet udført i udlandet af mennesker, som forlanger meget mindre for det. Eller det bliver lavet her i landet af folk fra primært østeuropæiske lande, som simpelt hen er dygtigere, flittigere og/eller billigere end vore egne, der er på overførselsindkomst. Det hævdes igen og igen, at de inaktive blot skal have en bedre uddannelse. For at få statistikken over antal færdiguddannede til at passe med valgløfterne, er uddannelsesniveauet imidlertid blevet sænket. Derved er der skabt den fejlagtige opfattelse, at det ikke kræver nogen særlig egenindsats at gennemføre en kvalificerende uddannelse. Universiteterne modtager f.eks. i dag mange studenter på et ringere niveau, end 9. klasses elever befandt sig på for 25 år siden. En hel del unge mennesker og formentlig deres forældre - har i kølvandet på denne ulykkelige udvikling opbygget urealistiske forestillinger om, hvad deres egne erhvervsmuligheder er. De strander derfor i et system, der ikke formår at påvirke dem til at tage de jobs, de faktisk er i stand til at bestride. Hertil kommer nu med ubønhørlig kraft den omstændighed, at ikke-vestlige uddannelsessøgende ligger langt under danske elever. I DS publikationen Indvandrere i Danmark 2015 kan f.eks. læses, at danske piger i årene i gennemsnit fik 7,1 ved folkeskolens afgangsprøve og danske drenge 6,5. Ikke-vestlige efterkommerpiger fik til sammenligning 5,6 og ikke-vestlige efterkommerdrenge 5,1 (side 77-78). I denne reducerede kapacitet ligger antagelig en af årsagerne til, at over halvdelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande ikke arbejder deres beskæftigelsesfrekvens er på 48 procent, mod 74 procent for danskerne (forskningsinstitutionen Dream for tænketanken Cepos, Børsen ). Det er som bekendt også yderst sjældent at se indvandrere fra Mellemøsten og Nordafrika som iværksættere af valutaindtjenende virksomheder. I det omfang, de overhovedet skaffes i arbejde, vil det derfor ske på bekostning af traditionel dansk arbejdskraft, som så må gå på arbejdsløshedsdagpenge i stedet, hvorved intet er vundet. Den danske velfærdsstat er verdens mest udbyggede. Den sikrer således de mest omfattende økonomiske kompensationer til mennesker, som i deres aktive år ikke bidrager til produktionen, og den sikrer kostbare, gratis ydelser på alle væsentlige offentlige serviceområder lige fra uddannelsessystemet og til sundhedsvæsenet. Alt dette er massivt skattefinansieret. Herved sker der en langt mere omfattende omfordeling fra ydende til nydende medlemmer af samfundet end i praktisk taget alle andre lande. Men skattebyrden falder i sidste ende tilbage på det danske egentlige produktionsliv, hvis produkter derved bliver Red velfærdsstaten 20

21 INDSIGT tilsvarende dyrere. Det giver problemer for konkurrenceevnen, idet de danske produktionsomkostninger bliver større end de tilsvarende produktionsomkostninger i de lande, vi konkurrerer med. Af den grund kan skatteskruen i dag næppe strammes yderligere. Velfærdsstaten er derfor på bristepunktet i forhold til samfundets bæreevne. Et meget alvorligt problem i denne sammenhæng er, at de ikke-vestlige indvandrere som gennemsnit jf. det ovenfor nævnte - ikke er i stand til at deltage som bidragydere til samfundet på et niveau, som muliggør velfærdens opretholdelse. Der er derfor end mindre mulighed for både at bevare velfærdsstaten og at finansiere den humanitære flygtningepolitik, som mange ikke mindst i medierne advokerer for. De ekstra penge til gennemførelsen af denne politik kan således kun hentes enten ved at låne dem og overlade regningen til vore børn eller ved at reducere ydelserne til vore gamle, syge, uddannelsessøgende, arbejdsløse og andre udsatte, sådan som man nu er i gang med kort sagt ved at afmontere velfærdstaten. Det er i denne situation ganske uholdbart, at faktorer indvandringen fra ikke-vestlige lande - som vi véd, at den nugældende lovgivning har sat os uden for indflydelse på, bestemmer, hvor mange ekstra penge der skal bruges på en humanitær flygtningepolitik. Derfor må regeringen frigøre sig for ansvaret for andre landes borgere, og den må, uanset EU s pres, forsvare landets grænser med de nødvendige midler. Den danske regering og det danske Folketing har som overordnet opgave at forsvare den danske befolknings interesser. Det er i strid med disse interesser at åbne landet massivt for økonomisk belastende mennesker fra en kultur, som oven i købet er uforenelig med den europæiske, og som de gennemgående ikke vil opgive. Vi må tværtimod sammen med de europæiske lande, som deler vores opfattelse, bremse indvandringen fra den islamiske og den afrikanske civilisation fuldstændigt, og vi må sætte ind på at repatriere alle, som ikke viser evne eller vilje til at tilpasse sig vore forhold. Kilder til tal: Der var et yndigt Land (Mogens Camre, Lars Hedegaard og Ole Hasselbalch, 2014); Indvandrere til Danmark 2014 Indvandrere til Danmark 2015 (Danmarks Statistik), Statistikbanken: Befolkning, Økonomisk Redegørelse, december 2015, Finansministeriet. Hvem er dumme? Asyltilstrømning kommer til at koste 48 milliarder frem mod skønner Integrationsministeriet. Hertil siger De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard:»Vi skal ikke undervurdere, hvilken udfordring det bliver at finde de penge, men det er et beløb, vi både kan og skal håndtere. Hvis det lykkedes at få to tredjedele af flygtningene i arbejde over de næste fem år, så kan det her ende med at blive et kæmpe plus for Danmark, fordi vi mangler den arbejdskraft.«se asyltilstroemning-koster-48-milliarder-frem-mod-2020 Martin Lidegaard siger ikke noget om, hvad det er for arbejdskraft, vi mangler. Heller ikke noget om umuligheden i at få alle de indvandrere, der er her i forvejen, i arbejde. Martin Lidegaard Og langt mindre noget om, hvem der skal betale arbejdsløshedsdagpengene til de medborgere, hvis arbejdspladser besættes af indvandrere i stedet. Martin Lidegaard må enten tro, at danskerne er meget dumme. Eller også er han måske selv dum? OH. Borgerne må hjælpe sig selv, for staten beskytter dem ikke: Politikeren Heidi Wang (Liberal Alliance) skriver følgende på sin Facebook profil ( Heidi Wang "Mand jer op! Så kære danske mænd: Mand jer op og sæt en ære i at beskytte jeres kvinder i Danmark! Glem alt om det feministiske pis! Vi vil have rigtige mænd, der ikke bare græder, snakker, strikker eller debatterer. I er garant for vores tryghed og sikkerhed. Politi og politikere er handlingslammet!" 21

22 INDSIGT TAK, DANMARK Tak, Danmark, en hilsen til dig en tak for din velkomst til mig. Jeg lover at værne dit navn og dit flag, for jeg elsker hver eneste dag. Tak, Danmark for job og for sprog for vinter med snevejr og fog. For korn og for kerne og blomsternes flor og for alt, hvad der spirer og gror. Tak, Danmark for hav og for skov jeg takker fordi, jeg får lov at bruge det hele din smukke natur din historie, din kunst og kultur. Tak, Danmark for venskab og ro her trives jeg, her vil jeg bo. Jeg elsker din morgen med stille trafik, og jeg lytter til gadens musik. Tak, Danmark du ta r mig i favn, jeg nyder at møde dit navn. Jeg drikker min kaffe i ro og i mag på en kølig og smuk forårsdag. Tak, Danmark for omsorg for mig. Jeg føler mig tryg på min vej. Du tar mig i hånden og gi r den et klem som en ven, der si r velkommen hjem. Hans Jørgen Buchberg 22

23 MEDLEMSNYT Indmeldelse i Den Danske Forening - bestilling af abonnement Kontakt foreningens regnskabsfører Thomas Andreasen tlf eller mail til: danskeren@danskeren.dk Kontingent - abonnement Årskontingentet for et medlemskab er 200 kr. Beløbet dækker tillige tilsendelse af bladet, IndsigtUdsyn. Årskontingentet for et abonnement er 250 kr. Beløbet dækker tillige tilsendelse af bladet, IndsigtUdsyn. For medlemmer bosat uden for Danmark er prisen 250 kr. Gebyr ved bankoverførsel 50 kr. Kontingentet følger kalenderåret. Opsigelse skal ske tre mdr. før kalenderårets udløb. Vi beder om, at beløbet sendes til os i årets første kvartal; det koster penge at skulle rykke. Udenlandske medlemmer og abonnenter kan betale via deres lokale bank med opgivelse af Danske Banks SWIFT-adresse som er: SWIFT-BIC: DABADKKK og IBAN-nr. IBAN-nr. som er: DK Driftsbidrag De 200 kr. dækker ikke meget andet end porto og trykomkostninger til bladet. Forudsætningen for, at vi kan løse vore øvrige opgaver, er derfor, at nogen betænker os med mere end 200 kr. Vi håber, at mange også i år vil give os den ekstra håndsrækning, som er en nødvendighed for, at vi kan fortsætte vores informationsvirksomhed. De af Den Danske Forenings medlemmer, der i løbet af året 2015 donerer 500 kr. eller mere til foreningen, vil i december modtage en julegave. NB. Støt gratis foreningen ved at gå på det lokale bibliotek og bed om at måtte læse/låne IndsigtUdsyn. Med venlig hilsen Styrelsen Testamenter Foreningen får stadig testamentariske gaver. Men testamenter af meget svingende juridisk kvalitet koster den penge! For eksempel er foreningen gået glip af en million kr. i kraft af, at den sagfører, der udfærdigede testamentet, begik en teknisk fejl. Vi opfordrer derfor dem, der ønsker at betænke foreningen, til at lade testamentet gennemse af foreningens juridiske rådgiver: Ole Hasselbalch, Skolebakken 5, 3050 Humlebæk (kan kontaktes på mobil ). Hvad er Indsigt Udsyn Debatten om udlændingepolitikken foregår ofte ud fra forkerte forudsætninger mht. de faktiske forhold og på grundlag af skævvredne eller falske argumenter. Den Danske Forening har siden 1987 søgt at rette op herpå. Det sker i dag bl.a. gennem magasinet Indsigt Udsyn. Indholdet kan frit kopieres. Kildedokumenterede korrektioner og supplementer modtages på: danskeren@danskeren.dk Foreningens adresse: Den Danske Forening Skomagergade 25, 4000 Roskilde Telefonsekretariat: Tlf CVR-nr Danske Bank Reg.nr.4317 Konto SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK danskeren@danskeren.dk Hjemmeside: Thomas Andreasen (webmaster) Redaktion: Bibliotekar Harry Vinter (ansv. red.), harryvinter@gmail.com Styrelsen: Tomas Kierstein (formand, pressetalsmand). Tlf tkierstein@msn.com Harry Vinter (næstformand) harryvinter@gmail.com Jesper Nielsen Søren Lind Jensen Mogens Camre Erik Troldhuus Regnskabsfører og styrelsessekretær: Thomas Andreasen Tlf. aften/weekend danskeren@danskeren.dk Juridisk konsulent: Prof., jur. dr. Ole Hasselbalch Tlf ole.hasselbalch@mail.dk 23

24 OM UDVIKLINGEN I DET DANSKE SAMFUND DEC DANSKEREN INDSIGT 2016 UDSYN INDSIGT: JENSEN PET OG SCHARF UDSYN: SINDELAGS-ETISK LØSNING PÅ MASSE- MIGRATION INDSIGT: TAK, DANMARK BESTIL ABONNEMENT PÅ INDSIGT UDSYN 4 MAGASINER ÅRLIGT KR. 250,- INCL. PORTO STØT DANMARKSFONDEN Bestilling af abonnement og bøger: danskeren@danskeren.dk Sekretariatet:

Forskellen mellem Muhammed og Jesus

Forskellen mellem Muhammed og Jesus Forskellen mellem Muhammed og Jesus Muhammed Sagde, at Allah hader dem, der ikke accepterer Islam (Koranen 30:4, 3:32, 22:38) Jeg er blevet befalet at kæmpe mod folk indtil de erklærer, at der ikke findes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9) Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus.

20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. 20.s.e.trin.B. 2018 Matt 21,28-44 Salmer: 749-448-28 496-457-731 Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. Det er gode aftener. Aftener fyldt med fællesskab og humor, -og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37. 10-09-2017 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2017. Tekst: Luk. 10,23-37. At leve i barmhjertighed. Det er en dansk værdi, som vi har fået fra lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Vi har en forkærlighed

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28. Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i

Læs mere

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul. 1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35. 05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

START hvorfor denne familie?

START hvorfor denne familie? START hvorfor denne familie? Kig alle sammen på personen du er sammen med, eller bare en der står ved siden af dig. Bare sådan en 5 sekunder. Tænk så tilbage til dengang du første gang så dem i øjnene.

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. 2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15.

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Salmer: På det sted, hvor de tre første evangelier fortæller om nadveren, fortæller Johannes, at Jesus vaskede disciplenes fødder. Men ikke et ord, fortæller

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 12. januar 2014 Kirkedag: 1.s.e.H3K/B Tekst: Mark 10,13-16 Salmer: SK: 16 * 20 * 57 * 69 * 117,3 * 54 LL: 16 * 57 * 69 * 117,3 * 54 Når man bliver far,

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis

22. søndag efter Trinitatis 22. søndag efter Trinitatis Salmevalg 753: Gud, du, som lyset og dagen oplod 448: Fyldt af glæde 518: På Guds nåde i al våde 276: Dommer over levende og døde 321: O, Kristelighed Dette hellige evangelium

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787 Tekster: Sl 51.3-19, Matt. 3.1-10 Salmer: 588, 651, 644, 787 Johannes Døberen er en på en gang fascinerende og skræmmende skikkelse. Han er fuldstændig kompromisløs. Han har et eneste mål med det, han

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.

Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Bruger Side 1 13-08-2017 Prædiken til 8.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Matt. 7, 15-21. Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Det emne som denne søndags gudstjeneste tager op, er den

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere