DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 3. oktober 2000 *

Transkript

1 UNIVERSITY OF CAMBRIDGE DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 3. oktober 2000 * I sag C-380/98, angående en anmodning, som High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Divisional Court) (Det Forenede Kongerige), i medfør af EFtraktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag, The Queen mod H.M. Treasury, ex parte: The University of Cambridge, at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 1 i henholdsvis Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209, s. 1), Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb (EFT L 199, s. 1), og Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter (EFT L 199, s. 54), har * Processprog: engelsk. I

2 DOM AF SAG C-380/98 DOMSTOLEN (Femte Afdeling) sammensat af afdelingsformanden, D.A.O. Edward, og dommerne PJ.G. Kapteyn (refererende dommer), A. La Pergola, P. Jann og H. Ragnemalm, generaladvokat: S. Alber justitssekretær: ekspeditionssekretær H.A. Rühi, efter at der er indgivet skriftlige indlæg af: The University of Cambridge ved D. Vaughan, QC, barrister A. Robertson og solicitor G. Godar Det Forenede Kongeriges regering ved M. Ewing, Treasury Solicitor's Department, som befuldmægtiget, bistået af barrister K. Parker, QC den nederlandske regering ved chefen for Sekretariatet for EU-ret, M.A. Fierstra, Udenrigsministeriet, som befuldmægtiget den østrigske regering ved afdelingschef W. Okresek, Forbundskanslerens Kontor, som befuldmægtiget Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved ledende juridisk konsulent R. Wainwright og M. Shotter, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, på grundlag af retsmøderapporten, I

3 UNIVERSITY OF CAMBRIDGE efter at der i retsmødet den 9. marts 2000 er afgivet mundtlige indlæg af University of Cambridge ved D. Vaughan og A. Robertson, af Det Forenede Kongeriges regering ved G. Amodeo, Treasury Solicitor's Department, som befuldmægtiget, bistået af barrister R. Williams, af den franske regering ved ekspeditionssekretær G. Taillandier, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmægtiget, af den østrigske regering ved M. Winkler, Forbundskanslerens Kontor, som befuldmægtiget, og af Kommissionen ved R. Wainwright og M. Shotter, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 11. maj 2000, afsagt følgende Dom 1 Ved kendelse af 21. juli 1998, indgået til Domstolen den 26. oktober 1998, har High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Divisional Court), i henhold til EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) forelagt fire præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 1 i henholdsvis Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209, s. 1), Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb (EFT L 199, s. 1) og Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter (EFT L 199, s. 54). 2 Disse spørgsmål er blevet rejst under en sag anlagt af Cambridge Universitet (herefter»universitetet«) ved High Court of Justice på foranledning af I

4 DOM AF SAG C-380/98 H.M. Treasury's (Finansministeriet, herefter»ministeriet«) beslutning om at fastholde universiteterne i Det Forenede Kongerige og Nordirland på fortegnelsen over offentligretlige organer, som er meddelt til Kommissionen og gengivet i bilag I til direktiv 93/37, mens teksten i dette bilag blev ændret. Fællesskabsbestemmelserne 3 Artikel 1 i direktiv 93/37 bestemmer:»i dette direktiv forstås ved: b) 'ordregivende myndigheder', staten, lokale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en/et eller flere af disse lokale myndigheder eller offentligretlige organer. Ved 'offentligretligt organ' forstås ethvert organ: I der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter, og

5 som er en juridisk person, og UNIVERSITY OF CAMBRIDGE hvis drift enten for mere end halvdelens vedkommende finansieres af staten, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller hvis drift er underlagt disses kontrol, eller hvortil staten, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet. Fortegnelser over de offentligretlige organer eller kategorier af organer, der opfylder de kriterier, der er nævnt i andet afsnit i dette litra, findes i bilag I. Disse fortegnelser er så fuldstændige som muligt og kan revideres efter fremgangsmåden i artikel 35. Med henblik på en sådan revision underretter medlemsstaterne jævnligt Kommissionen om ændringer, der er foretaget i deres fortegnelser.... «4 Artikel 1, litra b), i direktiv 92/50 og 93/36 er formuleret på en måde, der indholdsmæssigt er identisk med formuleringen af artikel 1, litra b), i direktiv 93/37. I

6 DOM AF SAG C-380/98 5 Med hensyn til Det Forenede Kongerige indeholder fortegnelsen over de offentligretlige organer og kategorier af organer, der er opregnet i bilag I til direktiv 93/37,»universities and polytechnics, maintained schools and colleges«(universiteter og polytekniske læreanstalter, offentligt støttede skoler og læreanstalter). De nationale lovgivninger 6 I Det Forenede Kongerige er direktiv 92/50, 93/36 og 93/37 henholdsvis blevet gennemført ved de følgende bestemmelser: Public Services Contracts Regulations 1993 (SI 1993/3228) Public Supply Contracts Regulations 1995 (SI 1995/201) Public Works Contracts Regulations 1991 (SI 1991/2680). 7 Disse regulations gentager ikke bilag I til direktiv 93/37. Derimod indeholder de hver en definition af offentligretlige organer, som er baseret på den definition, der er givet i fællesskabsretten. I

7 UNIVERSITY OF CAMBRIDGE Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål 8 I 1995 og 1996 gjorde»committee of Vice-Chancellors and Principals of the Universities«(Udvalget for Universiteternes Rektorer og Direktører) over for ministeriet gældende, at direktiv 92/50, 93/36 og 93/37 ikke finder almindelig anvendelse på universiteterne. Man hævdede, at der som følge deraf var grund til at ophæve den henvisning til»universiteter«, der var indeholdt i bilag I til direktiv 93/37, som artikel 1, litra b), tredje afsnit, i de nævnte direktiver henviser til. 9 Den 17. januar 1997 foreslog ministeriet Kommissionen at erstatte henvisningen til»universiteter og polytekniske læreanstalter, offentligt støttede skoler og læreanstalter«med en henvisning til»offentligt støttede skoler. Universiteter og læreanstalter, hvis drift for mere end halvdelens vedkommende finansieres af andre ordregivende myndigheder«. Denne ændring skulle gøre det muligt både at foretage en opblødning af de ovenfor nævnte direktivers anvendelse på universiteter og at tage hensyn til den seneste udvikling, der bestod i vedtagelsen af Further and Higher Education Act 1992 (lov af 1992 om videregående og højere uddannelser), hvorved henvisningen til»polytechnics«(tekniske læreanstalter) blev gjort overflødig. 10 Dette forslag er dog endnu ikke blevet vedtaget af Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 35 i direktiv 93/ Universitetet var ikke enig i dette ændringsforslag, og ved stævning af 7. november 1996 vedrørende domstolsprøvelse begærede universitetet tilladelse til at anfægte ministeriets opfattelse. 12 Den 21. marts 1997 blev sagen forelagt Queen's Bench Division, som imødekom universitetets begæring om domstolsprøvelse med den begrundelse, at der i stævningen blev rejst et materielt spørgsmål om fortolkningen af direktiv 92/50, I

8 DOM AF SAG C-380/98 93/36, 93/37, nemlig hvorledes udtrykket»hvis drift... for mere end halvdelens vedkommende finansieres«af en eller flere ordregivende myndigheder skal fortolkes. 13 Ved kendelse af 21. juli 1998 har High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Divisional Court), besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:»1) Idet artikel 1 i Rådets direktiv 92/50/EØF, i Rådets direktiv 93/37/EØF og i Rådets direktiv 93/36/EØF (herefter 'direktiverne') nævner organer, 'hvis drift... for mere end halvdelens vedkommende finansieres af staten, de lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer', spørges, hvilke beløb der omfattes af udtrykket 'hvis drift... finansieres af [en eller flere ordregivende myndigheder]'? For så vidt angår betalinger til en institution som Cambridge Universitet spørges navnlig, om udtrykket omfatter a) stipendier eller tilskud, som betales af en eller flere ordregivende myndigheder til støtte for forskningsarbejde b) vederlag, som betales af en eller flere ordregivende myndigheder for levering af tjenesteydelser, der omfatter forskningsarbejde I c) vederlag, der betales af en eller flere ordregivende myndigheder for levering af andre tjenesteydelser, såsom rådgivning eller tilrettelæggelse af konferencer

9 UNIVERSITY OF CAMBRIDGE d) støtte til studerende, som de lokale uddannelsesmyndigheder betaler til universiteterne, og som svarer til undervisningsgebyr for navngivne studerende. 2) Hvilken betydning procentdel eller andet har udtrykket 'for mere end halvdelens vedkommende' i direktivernes artikel 1? 3) Såfremt udtrykket 'for mere end halvdelens vedkommende' defineres som et procenttal, er beregningen da begrænset til at omfatte finansieringskilder for akademiske og lignende formål, eller skal den også omfatte finansiering, der opnås i forbindelse med forretningsmæssig virksomhed? 4) For hvilken periode skal beregningen foretages med henblik på afgørelsen af, om et universitet er en 'ordregivende myndighed' i relation til et konkret indkøb, og hvorledes skal der tages hensyn til forudsigelige eller fremtidige ændringer?«første spørgsmål 14 Som det fremgår af forelæggelseskendelsen, fremkommer de økonomiske midler, som universiteterne oppebærer i Det Forenede Kongerige, fra forskellige kilder, og de betales med forskellige formål for øje og af forskellige grunde. Visse beløb bevilges til universiteterne på grundlag af periodiske vurderinger af kvaliteten af den forskning, der udføres, og/eller på grundlag af det antal studenter, som de modtager, anden finansiering hidrører fra gaver, legater eller tilrådighedsstillelse af boligfaciliteter og restaurationsydelser; atter anden finansiering udgøres af betaling for forskningsydelser, som bestilles af velgørende institutioner, ministerier eller af industri- og handelsvirksomheder. I

10 DOM AF SAG C-380/98 15 Som følge heraf skal der foretages en analyse af den egentlige karakter af hver enkelt af de finansieringsformer, der henvises til i det første spørgsmål, med henblik på at fastlægge deres betydning for universitetet og dermed den indflydelse, de har på den eventuelle kvalifikation af dette organ som en»ordregivende myndighed«. 16 Det er indledningsvis vigtigt at bemærke, at Domstolen for så vidt angår formålet med direktiv 92/50, 93/36 og 93/37 har fastslået, at samordningen på fællesskabsniveau af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige kontrakter har til formål at fjerne hindringerne for den frie udveksling af tjenesteydelser og varer og følgelig tilsigter at beskytte interesserne for de erhvervsdrivende, der er etableret i en medlemsstat, og som ønsker at tilbyde goder eller tjenesteydelser til ordregivende myndigheder i en anden medlemsstat (jf. i denne retning dom af , sag C-360/96, BFI Holding, Sml. I, s. 6821, præmis 41). 17 Heraf følger det, at formålet med direktiverne således er at fjerne risikoen for, at der indrømmes indenlandske bydende eller ansøgere en fortrinsstilling ved de ordregivende myndigheders indgåelse af kontrakter (jf. i denne retning dom af , sag C-44/96, Mannesmann Anlagenbau Austria mil., Sml. I, s. 73, præmis 33, og BFI Holding-dommen, præmis 42 og 43). 18 Det bemærkes, at der i henhold til ordlyden af artikel 1, litra b), andet afsnit, i direktiv 92/50, 93/36 og 93/37 ved»offentligretligt organ«forstås ethvert organ, der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter (første led), som er en juridisk person (andet led), og hvis drift enten for mere end halvdelens vedkommende finansieres af staten, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller hvis drift er underlagt disses kontrol, eller hvortil staten, lokale myndigheder eller I

11 UNIVERSITY OF CAMBRIDGE andre offentligretlige organer kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet (tredje led). 19 Det er i hovedsagen ubestridt, at universitetet opfylder de to betingelser, der er fastsat i de to første led i de nævnte direktivers artikel 1, litra b), andet afsnit. Derfor afhænger spørgsmålet om, hvorvidt universitetet skal omfattes af fortegnelsen i bilag I til direktiv 93/37, alene af det svar, der i sagen skal gives på spørgsmålet om, hvorvidt dette universitet er»finansieret for mere end halvdelens vedkommende«af en eller flere ordregivende myndigheder i den nævnte bestemmelses tredje leds forstand. 20 Med hensyn til de alternative betingelser, der findes i artikel 1, litra b), andet afsnit, tredje led, i direktiv 92/50, 93/36 og 93/37, følger det af præmis 20 i Mannesmann Anlagenbau-dommen, at de hver især er udtryk for organets nære tilknytning til staten, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer. Den nævnte bestemmelse definerer derfor de tre former for offentligretlige organer, som tre varianter af en»nær tilknytning«til en anden ordregivende myndighed. 21 Selv om den måde, som et givent organ finansieres på, kan være afslørende for, om der består en nær tilknytning mellem organet og en anden ordregivende myndighed, må det alligevel fastslås, at dette kriterium ikke kan være eneafgørende. Det er ikke enhver betaling, der foretages af en ordregivende myndighed, som har til formål at skabe eller forstærke et specifikt underordnelses- eller afhængighedsforhold. Kun de ydelser, der finansierer eller støtter den berørte virksomheds aktiviteter ved et økonomisk bidrag uden særlig modydelse, kan kvalificeres som»offentlig finansiering«. 22 Det følger heraf, at de betalinger, der er nævnt i det første spørgsmåls punkt a), som består af stipendier eller tilskud, der betales til støtte for forskningsarbejde, skal betragtes som finansiering, der ydes af en ordregivende myndighed. Selv hvis I

12 DOM AF SAG C-380/98 modtageren af en sådan finansiering ikke skulle være selve universitetet, men en person, der som tjenesteyder er en del deraf, vil der i et sådant tilfælde reelt være tale om en finansiering, der er til fordel for institutionen som helhed i forbindelse med dens forskningsvirksomhed. 23 Set ud fra den samme synsvinkel kan den støtte til studerende, der er nævnt i det første spørgsmåls punkt d), kvalificeres som»offentlig finansiering«. Disse betalinger udgør reelt en social foranstaltning, der er indført til fordel for visse studerende, som ikke selv kan bære udgiften til det undervisningsgebyr, der ofte er meget højt. Idet der ikke er forbundet nogen kontraktuel modydelse med disse betalinger, er der grund til at betragte dem som finansiering af en ordregivende myndighed i forbindelse med dens undervisningsaktiviteter. 24 Det forholder sig derimod helt anderledes med de finansieringskilder, der er fremhævet i punkt b) og c) i forelæggelseskendelsens første spørgsmål. De beløb, der i disse tilfælde betales af en eller flere ordregivende myndigheder, udgør modydelsen for universitetets kontraktbestemte ydelser, som udførelse af bestemte forskningsarbejder eller tilrettelæggelse af seminarer eller konferencer. Det er i den forbindelse mindre vigtigt, at disse aktiviteter, der har en forretningsmæssig karakter, muligvis falder sammen med universitetets undervisnings- og forskningsaktiviteter. Den ordregivende myndighed har en økonomisk interesse i, at ydelsen leveres. 25 Det er korrekt, at et sådant aftaleforhold også kan føre til, at det berørte organ bliver afhængigt af den ordregivende myndighed; men dette forhold har, som generaladvokaten har anført i punkt 46 i sit forslag til afgørelse, en anden karakter end det, der følger af en almindelig støtteforanstaltning. En sådan afhængighed skal snarere sammenlignes med den, der består i de almindelige forretningsmæssige relationer, der udvikler sig inden for rammerne af gensidigt bebyrdende kontrakter, der aftales frit mellem medkontrahenterne. Derfor omfattes de ydelser, som er nævnt i punkt b) og c) i forelæggelseskendelsens første spørgsmål, ikke af begrebet»offentlig finansiering«. I

13 UNIVERSITY OF CAMBRIDGE 26 Det første spørgsmål skal herefter besvares med, at udtrykket»hvis drift... finansieres af [en eller flere ordregivende myndigheder]«, jf. artikel 1, litra b), andet afsnit, tredje led, i direktiv 92/50, 93/36 og 93/37, skal fortolkes således, at det omfatter stipendier eller tilskud, der betales af en eller flere ordregivende myndigheder med det formål at støtte forskningsarbejde, såvel som støtte til studerende, som de regionale uddannelsesmyndigheder betaler til universiteterne, og som svarer til undervisningsgebyr for navngivne studerende. Derimod udgør de betalinger, der foretages af en eller flere ordregivende myndigheder enten i forbindelse med en tjenesteydelsesaftale, der omfatter forskningsarbejde, eller som modydelse for andre tjenesteydelser såsom rådgivning eller tilrettelæggelse af konferencer, ikke en offentlig finansiering i de nævnte direktivers forstand. Andet spørgsmål 27 Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvilken betydning der skal tillægges udtrykket»for mere end halvdelens vedkommende«, jf. artikel 1, litra b), andet afsnit, tredje led, i direktiv 92/50, 93/36 og 93/ Med hensyn hertil skal det undersøges, om ordene»for mere end halvdelens vedkommende«svarer til et fast procenttal, eller om ordene skal gives en anden betydning. 29 Universitetet har til forskel fra både de regeringer, som har afgivet indlæg ifølge artikel 20 i EF-statutten for Domstolen, og Kommissionen, der vælger en kvantitativ fortolkning af ordene»for mere end halvdelens vedkommende«hvorefter der skal være tale om offentlig finansiering på over 50% gjort gældende, at ordene skal fortolkes kvalitativt. Universitetet, har nærmere gjort gældende, at der kun kan tages hensyn til de ydelser, der giver den, der betaler dem, en kontrol over tildelingen af kontrakterne. Såfremt en kvantitativ fortolkning skulle blive fulgt, vil den under alle omstændigheder forudsætte en I

14 DOM AF SAG C-380/98 overvægt af de omhandlede økonomiske midler, hvilket ifølge universitetet kun vil være tilfældet, når midlerne udgør tre fjerdedele af den samlede finansiering. 30 Denne fortolkning kan ikke tages til følge. Ud over at den ikke har støtte i selve ordlyden af direktiv 92/50, 93/36 og 93/37, tager den ikke højde for den normale betydning af ordet»for mere end halvdelens vedkommende«, som i daglig tale altid betyder»mere end halvdelen«, uden at det er nødvendigt, at en gruppe har en meget større vægt eller dominerende stilling i forhold til en anden. 31 Sidstnævnte fortolkning bekræftes endvidere af formuleringen af artikel 1, punkt 2, i Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT L 199, s. 84), der navnlig definerer begrebet»offentlig virksomhed«som en virksomhed, hvori de offentlige myndigheder direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse som følge af ejerforhold, kapitalindskud eller de for virksomheden gældende regler. Hvis en virksomhed, jf. generaladvokatens bemærkninger i punkt 58 i forslaget til afgørelse, kan kvalificeres som en»offentlig virksomhed«på grundlag af sådanne kvantitative betingelser, må dette så meget desto mere være tilfældet, når det skal afgøres, på hvilke betingelser en offentlig finansiering skal kvalificeres som»dominerende«. 32 Endvidere er en fortolkning, hvorefter udtrykket»for mere end halvdelens vedkommende«skal forstås som»mere end halvdelen«, ligeledes i overensstemmelse med det, der er fastsat i et af de andre tilfælde, der er nævnt i artikel 1, litra b), andet afsnit, tredje led, i direktiv 92/50, 93/36 og 93/37. Efter ordlyden af disse regler skal enhver institution, hvis administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan er sammensat af medlemmer, hvortil staten, de lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer kan udpege mere end halvdelen ligeledes kvalificeres som et»offentligretligt organ«. I

15 UNIVERSITY OF CAMBRIDGE 33 Henset til det ovenfor anførte skal det andet spørgsmål besvares med, at udtrykket»for mere end halvdelens vedkommende«, jf. artikel 1, litra b), andet afsnit, tredje led, i direktiv 92/50, 93/36 og 93/37, skal fortolkes således, at det betyder»mere end halvdelen«. Tredje spørgsmål 34 Med det tredje spørgsmål, som er snævert forbundet med de to første spørgsmål, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvordan beregningsgrundlaget en finansiering»for mere end halvdelens vedkommende«, skal sammensættes. Det drejer sig navnlig om at få oplyst, om alle universitetets finansieringskilder skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om en offentlig finansiering har karakter af»mere end halvdelens vedkommende«, eller om beregningen kun skal omfatte finansieringskilder for akademiske og lignende formål. 35 Med hensyn hertil er det tilstrækkeligt at fastslå, at når artikel 1, litra b), andet afsnit, tredje led, i direktiv 92/50, 93/36 og 93/37 nævner en finansiering, der»for mere end halvdelens vedkommende«hidrører fra offentlige midler, betyder dette nødvendigvis, at et organ også kan finansieres delvist på en anden måde, uden at det dermed mister sin egenskab af ordregivende myndighed. 36 Herefter skal det tredje spørgsmål besvares med, at der, for at opnå en korrekt beregning af det offentliges procentuelle finansiering af et givent organ, skal tages hensyn til samtlige dets indtægter, herunder indtægter fra en forretningsmæssig aktivitet. I

16 DOM AF SAG C-380/98 Fjerde spørgsmål 37 Med det formål at afgøre, om universitetet er en»ordregivende myndighed«i forhold til et konkret udbud, spørger den forelæggende ret for det første om, hvilken periode der skal tages i betragtning ved beregningen af dets finansiering og for det andet om, hvorledes der skal tages hensyn til de ændringer, der kan indtræde i løbet af den omhandlede udbudsprocedure. 38 Det bemærkes indledningsvis, at når der ikke findes en udtrykkelig bestemmelse herom i direktiv 92/50, 93/36 og 93/37, skal dette spørgsmåls to led besvares under hensyntagen til princippet om retssikkerhed, som det blev fremhævet af Domstolen i præmis 34 i Mannesmann Anlagenbau Austria m.fl.-dommen. For at afgøre, om en enhed kan kvalificeres som en»ordregivende myndighed«i forhold til indgåelse af en konkret kontrakt, er det vel vigtigt at tage hensyn til denne enheds nøjagtige finansielle situation, men der er også grund til at sikre en vis grad af forudsigelighed i den omhandlede procedure, idet finansieringen af en enhed som et universitet kan variere fra år til år. 39 Selv om de nævnte direktiver ikke tager stilling til spørgsmålet om, hvilken periode der skal tages i betragtning for at kvalificere et organ som»ordregivende myndighed«, indeholder de dog visse bestemmelser vedrørende offentliggørelsen af periodiske vejledende bekendtgørelser, som kan være retningsgivende ved besvarelsen af dette spørgsmål. Artikel 15, stk. 1, i direktiv 92/50 og artikel 9, stk. 1, i direktiv 93/36 fastsætter således udtrykkeligt, at de vejledende bekendtgørelser skal offentliggøres af de ordregivende myndigheder»snarest muligt efter regnskabsårets begyndelse«, når det totale beløb for de kontrakter, I

17 UNIVERSITY OF CAMBRIDGE»som de agter at indgå i løbet af de næste tolv måneder«, er ECU eller derover. Disse bestemmelser indebærer derfor, at en ordregivende myndighed beholder sin status i tolv måneder at regne fra hvert regnskabsårs begyndelse. 40 Kvalifikationen af et organ såsom universitetet som en»ordregivende myndighed«skal derfor foretages årligt, og det regnskabsår, i løbet af hvilket udbudsproceduren for en konkret kontrakt er iværksat, skal betragtes som den periode, der er bedst egnet ved beregningen af dette organs finansiering. 41 Under disse betingelser kræver retssikkerhedsmæssige interesser og princippet om transparens, at både det berørte universitet og de interesserede tredjemænd ved regnskabsårets begyndelse er klar over, om de kontrakter, som det agter at indgå i løbet af dette år, er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 92/50, 93/36 og 93/37. Det følger heraf, at ved kvalifikationen af et universitet som»ordregivende myndighed«skal beregningen af dets finansiering foretages på grundlag af de tal, der er tilgængelige ved regnskabsårets begyndelse, også selv om det måtte være forventede tal. 42 Den forelæggende ret spørger med hensyn til det andet led af det fjerde spørgsmål nærmere bestemt, hvorledes der i givet fald skal tages hensyn til ændringer i de finansieringsvilkår, der bestod på datoen for udbudsprocedurens iværksættelse, herunder ændringer, der måtte opstå i løbet af en udbudsprocedure. 43 Som Domstolen har bemærket det i præmis 34 i Mannesmann Anlagenbau Austria m.fl.-dommen kræver retssikkerhedsprincippet, at en fællesskabsretlig regel skal være klar og dens anvendelse forudseelig for alle, der berøres deraf. Det følger både af dette krav og af de krav, der er forbundet med beskyttelsen af de bydendes interesser, at et organ, som på den dato, hvor udbuddet af en kontrakt iværksættes, udgør en»ordregivende myndighed«i direktiv 92/50, 93/36 og I

18 DOM AF SAG C-380/98 93/37's forstand, forbliver for så vidt angår denne kontrakt bundet af direktivernes krav, indtil den pågældende procedure er afsluttet. 44 Henset til de ovennævnte betragtninger skal det fjerde spørgsmål besvares med, at kvalifikationen af et organ såsom universitetet som en»ordregivende myndighed«skal foretages årligt, og at det regnskabsår, i løbet af hvilket udbuddet af en konkret kontrakt er iværksat, skal betragtes som den periode, der er bedst egnet ved beregningen af dette organs finansiering, idet denne beregning skal foretages på grundlag af de tal, der er tilgængelige ved regnskabsårets begyndelse, også selv om det måtte være forventede tal. Et organ, som på den dato, hvor udbuddet af en kontrakt iværksættes, udgør en»ordregivende myndighed«i direktiv 92/50, 93/36 og 93/37's forstand, forbliver for så vidt angår den udbudte kontrakt bundet af direktivernes krav, indtil den pågældende procedure er afsluttet. Sagens omkostninger 45 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering og af den franske, nederlandske og østrigske regering samt af Kommissionen, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. I

19 UNIVERSITY OF CAMBRIDGE På grundlag af disse præmisser kender DOMSTOLEN (Femte Afdeling) vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Divisional Court) ved kendelse af 21. juli 1998, for ret: 1) Udtrykket»hvis drift... finansieres af [en eller flere ordregivende myndigheder]«, jf. artikel 1, litra b), andet afsnit, tredje led, i henholdsvis Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb og Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, skal fortolkes således, at det omfatter stipendier eller tilskud, der betales af en eller flere ordregivende myndigheder for forskningsarbejde, såvel som støtte til studerende, som de regionale uddannelsesmyndigheder betaler til universiteterne, og som svarer til undervisningsgebyr for navngivne studerende. Derimod udgør de betalinger, der foretages af en eller flere ordregivende myndigheder enten i forbindelse med en tjenesteydelsesaftale, der omfatter forskningsarbejde, eller som modydelse for andre tjenesteydelser såsom rådgivning eller tilrettelæggelse af konferencer, ikke en offentlig finansiering i de nævnte direktivers forstand. 2) Udtrykket»for mere end halvdelens vedkommende«, jf. artikel 1, litra b), andet afsnit, tredje led, i direktiv 92/50, 93/36 og 93/37, skal fortolkes således, at det betyder»mere end halvdelen«. I

20 DOM AF SAG C-380/98 3) For at opnå en korrekt beregning af det offentliges procentuelle finansiering af et givent organ, skal der tages hensyn til samtlige dets indtægter, herunder indtægter fra en forretningsmæssig aktivitet. 4) Kvalifikationen af et organ såsom Cambridge Universitet som en»ordregivende myndighed«skal foretages årligt, og det regnskabsår, i løbet af hvilket udbuddet af en konkret kontrakt er iværksat, skal betragtes som den periode, der er bedst egnet ved beregningen af dette organs finansiering, idet denne beregning skal foretages på grundlag af de tal, der er tilgængelige ved regnskabsårets begyndelse, også selv om det måtte være forventede tal. Et organ, som på den dato, hvor udbuddet af en kontrakt iværksættes, udgør en»ordregivende myndighed«i direktiv 92/50, 93/36 og 93/37's forstand, forbliver for så vidt angår den udbudte kontrakt bundet af direktivernes krav, indtil den pågældende procedure er afsluttet. Edward Kapteyn La Pergola Jann Ragnemalm Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 3. oktober R. Grass Justitssekretær D.A.O. Edward Formand for Femte Afdeling I