STUDIUM BIBEL. Fornyelse og forvandling ISSN ISBN

Transkript

1 ISSN ISBN BIBEL Fornyelse og forvandling STUDIUM 3Juli August September 2013

2 1. 3. KVARTAL BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 3. kvartal Forfatter Fornyelse og forvandling Mark Finley SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK 2013 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN ISSN

3 ORIGINAL UDGIVER Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen LAYOUT Birgitte Bohsen, Bente Skov-Hansen OVERSÆTTELSE Marit Birch Petersen KORREKTUR Elsebeth Daugaard TRYK Strandbygaard Grafisk

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Solnedgangstider... 4 Andagtsvers... 5 INDLEDNING TIL 3. KVARTAL... 6 Fokus på missionen juli 13. juli 20. juli 27. juli 3. august 10. august 17. august 24. august 31. august 7. september 14. september 21. september 28. september 1. Fornyelse, vores største behov Bøn, fornyelsens hjerteslag Guds ord, fornyelsens grundvold Vidnesbyrd og tjeneste, vækkelsens frugt Lydighed, vækkelsens frugt Betingelserne for fornyelse Enhed, fornyelsens bånd Dømmekraft, vækkelsens beskyttelse Reformation resultatet af vækkelse Reformation villighed til vækst og forandring Forvandling at tænke nye tanker Forvandling helbredelse af brudte forhold Den lovede vækkelse: Guds opgave fuldført

5 SOLNEDGANGSTIDER Tejn København Ringsted Odense Vejle Århus Herning Hjørring Tórshavn JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER

6 ANDAGTSVERS JULI DECEMBER NOVEMBER OKTOBER SEPTEMBER AUGUST Matt 7,17-18 Es 64,6 Sef 2,3 Joh 17,3 Matt 5,20 Matt 23,27-28 Matt 22,1-14 Åb 3,17-18 Rom 3,20 ApG 4,12 Rom 3,12 Rom 8,2 Joh 3,3 1 Tim 6,12 Rom 10,7 Es 43,2-3 Jak 4,7 Gal 2,20 Mark 8,34-38 Rom 6,16 Luk 11,23 Joh 15,1-5 Fil 4,13 Mark 4,28 Joh 6, Joh 1,9 Rom 2,4 Jer 3,13 ApG 2,38 2 Kor 7,10 Joh 16,7-11 Matt 12,31 Luk 17,3-6 Matt 18,21-35 ApG 5,29-32 Rom 6,23 1 Kor 15,3 Es 53,5-7 Rom 3,26 Es 64,4 1 Joh 5,11-12 Joh 15,1.4-6 Matt 24, Tim 4,7-8 Joh 3,2 Joh 5,24-27 Joh 10, Joh 5,13-14 Sl 34,8 Luk 10, Thess 5,17 Joh 15, Pet 1,4 Jak 5,7 Kol 2,6 Rom 1,17 Fil 2,13 Hebr 4,1-9 Hebr 4,10-11 Joel 3,1 Ef 6,12 1 Joh 4,7-10 Matt 11,28 2 Kor 10,5 Sl 40,8 Åb 3,15-16 Åb 3,19-20 Åb 3, Kor 9,6-8 Jak 1,23-25 Gal 3,24-25 Gal 3,11 Gal 1,6-7 Matt 7,22-23 Matt 5,16 Jak 2,17 Hebr 6,1 Ef 4,13 2 Kor 12,10 2 Kor 12,9 Hebr 13,5 Rom 8,35-39 Mark 8,35 Matt 28,19 Mark 5,19 Hebr 2,18 2 Pet 2,9 Sl 1,6 Ordsp 4,23-27 Luk 22,46 Hebr 4,16 Åb 2,7 Ordsp 6,6-15 Ef 6, Sam 22,33 Sl 18,33 1 Pet 5,10 Hebr 13, Kor 4,16 Matt 5,48 Luk 1,35 1 Kor 15, Pet 1,4 Hebr 1,9 Joh 14,10 Fil 2,12-13 Åb 19,6-9 Åb 22,7 Åb 22,17 Joh 4,4-10 Joh 4,13-14 Mark 9,35 Ordsp 12,17 Es 48,18 Matt 16,27 Zak 4,6 2 Sam 22,34 Matt 7,24 Ordsp 30,5 1 Kor 4,5 Sl 1,3 1 Mos 1,20 Job 39,27 2 Mos 23,2 Es 11,9 Sl 36,6 Sl 5,9 Sl 51,4 1 Kor 13,11 Joh 8,7 Ordsp 24,21 Hebr 6,19 Sl 119,110 Matt 4,10.11 Luk 12,6 Luk 6,22 Jos 24,15 Sl 91,4 Matt 19,24 1 Mos 13,7-9 Jak 3,8 Rom 12,21 Es 41,17 Luk 8,16 1 Joh 4,18 Es 30,21 Sl 32,8 1 Kor 7,17 Job 41,1-4 Sl 139,14 ApG 20,29 Jer 5,22 Sl 94,3 Joh 6,35 Matt 25,40 Jak 1,6 Sl 104,16-17 Sl 133,1 Matt 18,4 Mal 4,2 Matt 6,13 1 Sam 16,7 Jer 33,6 Rom 11,33 Luk 10,20 Joel 2,25 Sl 104,14 Ordsp 4,1 Amos 4,13 Ordsp 13,14 Joh 1,9 1 Thess 5,22 Luk 12,45-46 Jak 3, Tim 2,15 Sl 19,8-15 Kol 1, Thess 4,17 Es 53,6 Hebr 11,1 Sl 32,7 Sl 119,71 Klages 3,21-23 Jak 1,

7 3. KVARTAL 2013 FORNYELSE OG FORVANDLING En af de store velsignelser jeg har oplevet ved at vokse op i Adventistkirken er sabbatsskolen. Som dreng er det helt klart mere spændende end gudstjenesten. Det var målrettet min alder, både med historier, sang og musik, og så var jeg sammen med de andre på min alder og skulle ikke bare sidde stille sammen med mine forældre (selvom de var nu gode til at tage ting med, som jeg kunne lave). Sabbatsskole Bibelstudium vi er blevet kaldt Bogens Folk men hvor mange af os bruger tid dagligt i Guds Ord? Dette kvartal sætter fokus på nødvendigheden af tid sammen med Gud hvorfor det er nødvendigt for mig, og for menigheden. Initiativet fra Generalkonferensen, som du sikkert har hørt om, hedder Revival and Reformation. I Danmark har vi valgt at oversætte det til Fornyelse og forvandling. Vi tror, at det er nemmere at forstå og forholde sig til end Vækkelse og reformation, men hvad betyder det? Betyder vækkelse ikke mere end fornyelse? Betyder reformation ikke mere end forvandling? Måske, men ikke nødvendigvis. Hvis du slår ordet revival op i en ordbog, kan det også oversættes med genoplivning. Det er i hvert fald mere end fornyelse. Du kan ikke forny noget, som er dødt. Det har brug for en indgriben på en helt anden måde. Jeg tror ikke Adventistkirken er død, men måske er vi nogle gange blevet dovne. Vi har det så godt i Danmark i hvert fald materialet, at vi glemmer, hvor mange mennesker, der går rundt og mangler mening i deres liv. De kender ikke Jesus. Og det er der det starter for os. Hvis vi bruger tid i bøn og bibelstudium lærer vi Jesus bedre at kende, og vi bliver udrustet til at fortælle andre om ham. Thomas Rasmussen Afdelingsleder for sabbatsskolen 6

8 INDLEDNING FORNYELSE OG FORVANDLING I hver eneste generation stræber Helligånden efter at bringe fornyelse (vækkelse) blandt sit folk. Fornyelse er en kontinuerlig, daglig erfaring. En gammel engelsk salme siger: Så let vi går på afveje, Herre, så let vi forlader den Gud, vi holder af. Vores hjerter har i sandhed en tendens til at gå på afveje. Vores tanker vendes så let fra det himmelske til det jordiske. Alt for tit synes vi at være slaver af dybt indgroede vaner. Til tider overraskes vi af vores egne holdninger og reaktioner. Vores naturlige tilbøjelighed er at vende os bort fra Gud og gå vores egne veje (Es 53,6). Med Paulus råber vi: Jeg elendige menneske! (Rom 7,24), og med David beder vi: Herre, hold mig i live i din godhed (Sl 119,159). Fornyelse handler om en kærlig Gud, som søger at få et dybere forhold til os. Initiativet er hans. Hans Ånd skaber en længsel i os. Hans Ånd åbenbarer Jesu godhed og nåde for os. Ned igennem historien har Guds Ånd skabt store vækkelser. Da Israel gled bort fra Guds plan og hensigt, brugte Gud den unge konge Josias til at lede folket tilbage til sig, og en mægtig vækkelse fulgte. Ved indvielsen af templet sagde Gud til Salomo: Hvis mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land (2 Krøn 7,14). Guds hjerte længtes efter, at Israel opfyldte betingelserne for vækkelse, oplevede vækkelsens kraft og delte hans kærligheds lys med hele verden. Når Guds folk reagerede positivt på hans appel om en vækkelse, gjorde han store ting på deres vegne. Dette var tilfældet i Det Nye Testamente, under Reformationen og under Adventbevægelsen. Det vil også blive tilfældet for Guds folk i endens tid. Helligånden vil blive udgydt i fuldt mål, og jorden vil blive oplyst af dens glans (Åb 18,1). Dette kvartal fokuserer på forskellige sider af fornyelse og forvandling og ser på spørgsmål som: Hvilke betingelser har Gud opstillet for udgydelsen af sin Ånd? Venter Gud på et eller andet magisk tidspunkt, før han igen udgyder Helligånden over sin kirke? Hvad betyder det at leve et liv, der er fyldt med Ånden? Er der noget, vi kan gøre for at modtage Helligånden i større mål? Hvor begynder fornyelse og forvandling? Ellen White beskriver betydningen af fornyelse på følgende måde: Det største og mest presserende behov iblandt os er en fornyelse af sand gudsfrygt. (Selected Messages, 1. bind, s. 121). Lad os, når vi studerer i dette kvartal, bede om, at Gud på en mægtig måde vil tale til vores hjerter og drage os nærmere til ham. Hvorfor ikke åbne dit hjerte for Helligåndens påvirkning netop nu? Bed ham om at gøre noget helt specielt i dit liv i dag. Han vil besvare dine bønner, og himlens velsignelser vil strømme til dig på måder, som du endnu ikke har kunnet forestille dig. Mark Finley, internationalt kendt evangelist fra USA. Viceformand i Generalkonferensen, Arbejder nu på deltid med initiativet Revival and Reformation. 7

9 MISSIONSBERETNING DEN INTER-EUROPÆISKE DIVISION Fokus på Missionen Når vi indsamler penge (kollekt) i forbindelse med bibelstudiet er det for at kunne støtte udbredelsen af evangeliet i hele verden. Pengene fordeles til Adventistkirkens arbejde i hele verden, men anvendes fortrinsvis i den tredje verden, hvor de lokale kirker sjældent har mulighed for selv at finansiere det evangeliske arbejde. Hvert kvartal fokuserer vi på en del af verden. Der bliver udvalgt nogle enkeltprojekter, som på en særlig måde tilgodeses. 25% af kollekten, som indsamles den 13. sabbat hvert kvartal i adventistkirker over hele verden, anvendes til disse specifikke projekter. Missionsberetningerne her i hæftet stammer fra den region, hvor disse projekter skal gennemføres. Björgvin Ibsen, afdelingsleder kristen forvaltning DEN INTER-EUROPÆISKE DIVISION I dette kvartal fokuserer vi på den Inter-europæiske (tidligere Euro-Afrika) Division, som indbefatter Andorra, Belgien, Bulgarien, Frankrig, Gibraltar, Italien, Lichtenstein, Luxemburg, Malta, Monaco, Portugal, Rumænien, San Marino, Slovakiet, Spanien, Schweitz, Tjekkiet, Tyskland, Vatikanet og Østrig. Der bor mere end 338 millioner mennesker i denne division; men kun ca er syvende dags adventister, hvilket svarer til en ud af hver De fleste af disse lande er moderne og stort set sekulære. Nogle af dem har en stærk kommunistisk baggrund. Alt dette er med til at gøre det vanskeligt for evangeliet at finde grobund. Det gør det også svært for menighedens unge at vokse op under disse forhold. Dette kvartals 13. sabbats offer vil være med til at støtte tre projekter. En kirke og et missionscenter for immigranter i nærheden af Lissabon i Portugal. Udadvendt evangelisk arbejde blandt studerende ved de største universiteter i Tjekkiet og Slovakiet. En kirke for romaer i den vestlige del af Bulgarien. 8

10 Nordsøen DANMARK SVERIGE LETLAND IRLAND LITAUEN STORBRITANNIEN Atlanterhavet PORTUGAL Madrid Lissabon SPANIEN FRANKRIG HOLLAND BELGIEN TYSKLAND LUXEMBORG Paris Bern SCHWEIZ ITALIEN Berlin Rom Prag TJEKKIET WIEN ØSTRIG SLOVENIEN POLEN SLOVAKIET Bratislava UNGARN BOSNIEN KROATIEN HERCEGOVINA MONTENEGRO SERBIEN MAKEDONIEN Sophia HVIDERUSLAND UKRAINE RUMÆNIEN Bukarest BULGARIEN MOLD ALBANIEN GRÆKENLAND MAROKKO ALGERIET TUNISIEN MALTA Middelhavet Unioner Kirker Grupper Medlemmer Befolkning Bulgarien Frankrig-Belgien Italien Nordtyskland Portugal Rumænien Spanien Sydtyskland Schweitz Tjekkiet-Slovakiet Østrig Totalt (sept. 2012)

11 1 TIL SABBATTEN 6. JULI Fornyelse, vores største behov Ugens vers Introdutktion Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig (Åb 3,20). Laodikea er den sidste af de syv menigheder omtalt i Åbenbaringsbogen. Navnet betyder et dømt folk eller et folk under dom. Det er også et passende symbol på Guds folk i de sidste tider. Laodikea lå i en bred dal i det sydvestlige Tyrkiet. Det var en vigtig økonomisk hovedstad, et modemekka og et center for uddannelse og medicinsk behandling. Dets indbyggere var uafhængige, selvsikre og rige. Men byen manglede en livsvigtig ting, nemlig vand. Det blev ledt ind til byen via romerske akvædukter fra en kilde, som lå otte km syd for byen. Når vandet nåede byen, var det blevet lunkent. Jesus brugte denne symbolik til at beskrive den lunkne tilstand, som ville råde i hans kirke i de sidste tider. Den beskrives som selvsikker, selvtilfreds, sløv og åndelig ligegyldig. Den er en kirke, som har mistet sin iver. Den er en kirke, som trænger til en åndelig genoplivning. Men budskabet til Laodikea er også fyldt med håb. Kristus taler i kærlighed til sit folk og tilbyder at møde deres hjerters behov og vække deres dybeste åndelige længsler. Ugens tekster Åb 3,14-21 Hebr 12,7-11 Matt 25,1-13 Zak 3,1-5 Højs 5,2-5 10

12 SØNDAG 30. JUNI 2013 Håb for det lunkne Laodikea I brevene til de syv menigheder i Åb 2 og 3 omtaler Jesus sig selv med en titel, som passer til hver enkelt menigheds åndelige tilstand. Hans titel i budskabet til menigheden i Laodikea klinger med en forsikring om åndelig fornyelse for alle, som vil lytte til hans kald. Åb 3, Kor 1,20 Joh 3,10-11 Kol 1,13-17 Hvad tror du var grunden til, at Jesus brugte titlerne Amen, det troværdige og sanddru vidne og Guds skabnings ophav i sin henvendelse til menigheden i Laodikea? I Åb 3,14 er det græske ord for ophav arkhe. Det kan betyde begyndelse i den forstand, at den, det henviser til, er handlingens eller begivenhedens begynder. I denne sammenhæng henviser arkhe til Jesus som al skabningens ophav eller første begynder. Med andre ord er han Skaberen (Joh 1,1-3; Ef 3,8-9). Dette er af allerstørste betydning. Jesus som talte, så verdener opstod; han som skabte vores verden; han som talte, så liv blev til, er den samme Jesus, som taler håb til Laodikea. Den almægtige Skaber kan skabe nyt liv. Han kan genskabe en ny åndelig længsel i vores hjerter. Han kan forvandle vores åndelige liv. Til at tænke over Læs 2 Kor 5,17 og Gal 6, Hvad betyder disse to tekster for dig personligt? Hvorfor er budskabet til Laodikea et budskab om håb? Hvilken opmuntring finder du i indledningen til denne barske irettesættelse? Hvilken af de tre af Jesu titler taler mest til dig personligt, og hvorfor? 11

13 MANDAG 1. JULI 2013 En kærlig irettesættelse Åb 3,15-16 Hvorfor kommer Jesus med en så stærk irettesættelse af menigheden i Laodikea? Hvilke andre ord kunne han have brugt i stedet for lunken? I en kommentar til Åb 3,15-16 siger Ellen White: Budskabet til menigheden i Laodikea henvender sig i allerhøjeste grad til dem, hvis religiøse erfaring er uden kraft, dem som ikke bevidst vidner til fordel for sandheden. (The SDA Bible Commentary, 7. bind, s. 962). Dette er en fascinerende udtalelse. En kraftløs religiøs erfaring er en erfaring uden liv. Den har kristendommens ydre skal, men mangler indhold. Den har den ydre form, men mangler den levende kraft. Laodikeerne er ikke kættere eller iltre fanatikere; de er bare åndeligt ligegyldige. De er tilsyneladende gode moralske mennesker. De har, hvad Paulus kalder en ydre gudsfrygt, men de fornægter dens kraft (2 Tim 3,5). Jesus talte om religiøse mennesker i sin tid, der ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig (Matt 15,8). Hebr 12,7-11 Job 5,17-19 Sl 94,12 Ordsp Beskriv Guds hensigt med irettesættelser. Gud elsker sit folk alt for højt til, at han med lethed vil lade dem gå fortabt. Han vil gøre alt for at få den åndelige flamme til at blusse op igen i deres hjerter. Hans stærke irettesættelse skyldes en endnu stærkere kærlighed. Hans straf skyldes hans ønske om at helbrede os. Denne holdning finder genklang i profeten Hoseas kald til omvendelse: Lad os vende om til Herren; han har sønderrevet, men han vil helbrede os, han har slået, men han vil læge os (Hos 6,1). Til at tænke over Har Gud nogensinde benyttet smertefulde eller til og med pinlige erfaringer for at gøre dig ydmyg og drage dig nærmere til sig? Hvad lærte du af disse erfaringer, som ideelt set sikrer, at du ikke behøver at gennemgå disse erfaringer igen? 12

14 TIRSDAG 2. JULI 2013 Selvopfattelse og virkelighed Der er et stort skel mellem, hvad Laodikea siger og gør. Der er et endnu større skel mellem den åndelige tilstand, som Laodikea tror, den befinder sig i, og virkeligheden. Åb 3,17 Hvordan vurderer Laodikea sig selv? Hvordan er Herrens vurdering? Hvordan kan det være, at et folk kan være så blindt med hensyn til sin egen åndelige tilstand? På hvilke måder kan vi være blinde med hensyn til vores åndelige tilstand? En af de farligste måder, Satan forfører os på, er at gøre os blinde for vores virkelige åndelige behov. På Jesu tid var nogle af de religiøse ledere blinde, når det gjaldt deres åndelige fattigdom. De læste Skriften, holdt sabbatten, betalte tiende og så frem til Messias komme. Men mange befandt sig i mørke, når det kom til forståelsen af, hvilken slags åndeligt rige Jesus kom for at oprette. Jesus kaldte dem blinde vejledere (Matt 23,24). Paulus skriver til menigheden i Korinth om dem, hvis tanker denne verdens gud har blindet (2 Kor 4,4). Derfor sagde Jesus, at han var kommet for at give syn til blinde (Luk 4,18). Hvis vi vil tillade Jesus at genoprette det åndelige syn, som vi har mistet, vil han gøre det. Når Jesus i Det Nye Testamente gav blinde deres syn igen, viste han hver gang, hvor meget han ønsker at åbne vores åndelige øjne, så vi kan se ham mere tydeligt. Matt 25,1-13 Til at tænke over Hvilke ligheder er der mellem de tåbelige brudepiger og menigheden i Laodikea? Hvad gør du for at holde dig åndeligt vågen? Hvorfor tror du, det er så let at blive åndeligt ligegyldig? Hvordan kan vi modvirke åndelig apati? 13

15 ONSDAG 3. JULI 2013 Det guddommelige lægemiddel Der er håb for Laodikea, ligesom der også er håb for alle dem, som lider af åndelig apati og ligegyldighed. Jesus har det guddommelige lægemiddel. Det faktum, at Herren taler til denne menighed, viser, at der er håb for den, hvis hans folk vil acceptere og følge hans råd. Åb 3,18-19 Tænk over Jesu råd i denne tekst. Hvad mener han, når han taler om guld, der er lutret i ild, at være iført hvide klæder og salve til at salve vores øjne med? (Se også 1 Pet 1,7; Zak 3,1-5; Åb 19,7-9; Ef 4,30.) Jesus går fra dør til dør og står foran ethvert menneske, hvor han siger: Jeg står ved døren og banker på. Som en himmelsk handelsmand åbner han sine skatte og råber: Køb hos mig guld, der er lutret i ild og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses. Det guld, han tilbyder, er ikke opblandet, men er renere end Ofirs guld, for det er tro og kærlighed. De hvide klæder, han gerne vil, vi tager på, er hans egen retfærdigheds kappe. Øjensalven er hans nådes salve, som vil give åndeligt syn til den sjæl, der er blind eller befinder sig i mørke, så han kan skelne mellem Guds Ånds og fjendens virke. Luk din dør op, siger den himmelske handelsmand, der ejer åndelige rigdomme, og foretag en handel med mig. Jeg er din frelser og råder dig til at købe fra mig. (Ellen White, The Advent Review and Sabbath Herald, 7. aug ) Til at tænke over Ellen White citerer Åb 3,20 og siger om Jesus: Jeg står ved døren og banker. Jesus banker. Han brækker ikke døren op og tiltvinger sig adgang. Betydningen af dette er, at uanset hvad Gud er villig til at gøre for os, er det op til os at vælge, om vi vil lukke ham ind. Spørg dig selv: Hvor meget tøver jeg med at åbne døren for ham? Hvis du tøver, spørg dig selv: Hvorfor? Hvad holder dig tilbage? Hvilken synd, hvilken nydelse ønsker du ikke at give slip på? Hvad er det, du finder så svært at opgive? 14

16 TORSDAG 4. JULI 2013 En ubarmhjertig kærlighed Åb 3,20 Højs 5,2-5 Sammenlign de to tekster. Hvilke ligheder finder du? Hvad åbenbarer de om Guds kærlighed? Aftensmåltidet var og er fremdeles meget vigtigt i Mellemøsten. Når dagens arbejde er forbi, og mændene vender hjem fra deres marker for at spise, samles hele familien rundt om bordet. Ofte boede den udvidede familie sammen, så antallet af mennesker ved aftensmåltidet kunne være temmelig stort. Bedsteforældre, brødre og søstre, tanter og onkler, nevøer og niecer, voksne og børn kunne alle være til stede. Ved denne store samling efter en hård dags arbejde fortalte man historier, delte oplevelser med hinanden og gav gode råd. Det var en tid for fællesskab, varme og familiesammenhold. Jesus længes efter at have et sådant fællesskab med os. Åb 3,21 Hvordan viser dette løfte Kristi inderlige ønske for hver enkelt af os? Åbenbaringsbogen omtaler Guds trone mere end 40 gange, mere end nogen anden bog i Bibelen. Foran Guds trone deltager vi i det himmelske kor og synger med glæde: Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris (Åb 5,12). Han lover, at vi kan være med ved denne store festscene, når syndens lange historie engang afsluttes. Kristus benytter den bedste motivation for at nå sit ligegyldige folk i endens tid. Hans kærlighed har sikret os en evighed. Vi har kongeligt blod i vores årer. Vi er universets konges sønner og døtre. Vi kan regere sammen med ham på hans trone i al evighed. Den største motivation for at vække os fra vores åndelige søvn er Jesu uendelige kærlighed. Han længes efter at tilbringe evigheden sammen med os. Hvis dette ikke er nok til at ryste os ud af vores åndelige ligegyldighed, hvad er så? Hvis dette ikke er nok til at bringe os på knæ og søge vækkelse, hvad er så? Til at tænke over Kristus længes efter at have fællesskab med dig. Hvor stærkt er dit ønske for fællesskab med ham? Svaret er enkelt. Hvor meget tid tilbringer du i bøn og fællesskab med Herren? Hvad fortæller dit svar om dig selv og måske om, hvor lunken du er? 15

17 FREDAG 5. JULI 2013 Til videre studium Der må være en fornyelse (vækkelse) og forvandling (reformation) under Helligåndens ledelse. Fornyelse og forvandling er to forskellige ting. Vækkelse betyder en fornyelse af det åndelige liv, en genopliven af sindets og hjertets kræfter, en opstandelse fra åndelig død. Reformation betyder en reorganisering, en ændring af tanker og ideer, vaner og skikke. Reformation vil ikke frembringe retfærdighedens gode frugt, med mindre den gennem Helligånden er forbundet med en vækkelse. Fornyelse og forvandling skal udføre deres tiltænkte opgave, og derfor må de gå hånd i hånd. (Ellen White, The Advent Review and Sabbath Herald, 25. feb. 1902). Det troværdige vidnes råd er fyldt med opmuntring og trøst. Menighederne kan stadigvæk anskaffe sig det guld, der er sandhed, tro og kærlighed og derved blive rige på himlens skatte. Så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses. De hvide klæder er Kristi retfærdighed, som kan væves ind i karakteren. Hjertets renhed, vores motivers renhed vil kendetegne enhver, som vasker sine klæder og gør dem hvide i Lammets blod. (Ellen White, The Advent Review and Sabbath Herald, 24. juli 1888.) Spørgsmål til drøftelse 1. Hvad er faren ved at være lunken? Hvorfor kan det så let lede os til åndeligt selvbedrag? 2. Hvorfor er nogle kristne så glædesstrålende, mens andre er så ligegyldige? Er det et spørgsmål om personlighedstype, eller er det noget dybere, der ligger til grund, og i så tilfælde, hvad? 3. Drøft i gruppen, hvordan vi kan undgå at blive åndeligt ligegyldige. Hvordan kan vi sørge for, at vores åndelige erfaring bliver ved med at være levende og vokse? Hvad kan vi som en menighed gøre for at beskytte os imod at blive lunkne? 4. Hvorfor tror du, Gud foretrækker, at vi er kolde frem for lunkne? Hvorfor er det ikke bedre at være lunken end totalt kold? Her er et hint: hvad er mest behageligt at være lunken eller at være kold? 16

18 DIALOG TIL SABBATTEN 6. JULI 2013 Aktiviteter og dialog Forstå det bedre Overvej definitionen på ordene vækkelse og reformation! Hvad er forskellen på de to? Find ud over de eksempler, som ugens lektie omtaler, 3 eksempler fra Bibelen eller historien, hvor du kan pege på vækkelse og reformation! Del dine eksempler med gruppen. For dig, der forstår engelsk, kan udsendelsen Scriptural Pursuit være en stor hjælp for forståelsen af lektiens emner. Scriptural Pursuit drøfter hver uge lektien og findes på Baggrund Personligt kristenliv Det danske ord vække, hvoraf vi danner navneordet vækkelse, betyder oprindeligt få til at våge, være vågen, eller vække (fra søvn). Det engelske ord, som generelt bruges for vækkelse, er revive / revival, som stammer fra Latin og betyder bringe tilbage til bevidsthed, sundhed eller liv. Prøv at lave en liste over områder, hvor vi er åndeligt sløve eller faldet i søvn og trænger til at vågne op? Inkluder dig selv i listen! Overvej hvad skal der til for at ændre situationen? Findes der en bestemt metode, som altid vil virke? Guds Ord Skriv løbende spørgsmål ned, som rejser sig, når du læser bibelteksterne. Tag spørgsmålene med til din sabbatsskole. For særligt vanskelige spørgsmål bed en bibelkyndig om at undersøge nøjere og bringe mulige svar tilbage til gruppen. Sæt evt. speciel tid af dertil på udvalgte sabbatter. Laodikeabudskabet er det sidste i en række af syv budskaber, som Jesus via Johannes sendte til syv menigheder i Lilleasien, en romersk provins i det nuværende Tyrkiet. Disse syv menigheder befandt sig på en naturlig rejserute, der begyndte i provinsens hovedstad Efesos. Det er den almindelige forståelse blandt adventistteologer, at Guds Ånd valgte netop disse syv menigheder, fordi deres særtræk svarede til perioderne i kirkens historie ned til verdens ende. I disse budskaber taler Jesus til sin menighed ned igennem tiden. 17

19 DIALOG TIL SABBATTEN 6. JULI 2013 Han taler som dommer (jf. den faste vending jeg kender dine gerninger, se 2,2; 3,2; 8,15); men dom i Bibelen er ikke kun negativ, og flere af menighederne er meget positivt beskrevet. Laodikea er den sidste af de syv, og Jesus præsenterer sig som Amen og al skabningens ophav (3,14-15), og det er ikke længere menigheden, som opfordres til tålmodigt at vente på Jesus (som i 2,25; 3,3 og 11). Nu er det afslutningen, og Jesus venter på menigheden. Han står uden for og banker i håb om, at døren åbnes for ham (3:20). Netop fordi Jesus står udenfor, og Laodikea er stolt af sine egne præstationer, er beskrivelsen af denne menighed gennemgående negativ. Guds kærlighed og villighed til at tilgive og vække menigheden til åndeligt liv viser sig ved det faktum, at Jesus banker på og ønsker at komme ind. Uddybende spørgsmål Hvad fortæller løfterne til Laodikea i Åb 3,20-21 dig om Guds kærlighed og om, hvad der skal til for at bringe fornyelse og forvandling? Laodikea er en menighed og ikke en enkeltperson. Hvordan kan du som enkeltperson hjælpe menigheden som et hele til fornyelse og forvandling? NOTER 18

20 MISSIONSBERETNING DEN INTER-EUROPÆISKE DIVISION X. 6. JULI XX 2013 ET USANDSYNLIGT PRESSERENDE BEHOV BØNNESVAR Xxx Radomir spillede guitar i et heavy metal band i Tjekkiet. For ham var livet at tjene mange penge og more sig. Men så døde hans far pludseligt. Kort tid efter blev han forladt af sin kone, som også tog deres datter med sig. Radomir var dybt rystet og følte, at der manglede noget i hans liv; men han vidste ikke hvad. Et par år senere mødte han Olga, som han havde kendt mange år tidligere. Hun var nu blevet en kristen, en syvende dags adventist. Radomir troede ikke på Gud, kendte intet til kristendommen og havde aldrig hørt om syvende dags adventisterne. Men han syntes godt om Olga. Han forsøgte at overbevise Olga om, at Gud ikke findes; men i stedet for at starte en diskussion gav hun ham nogle bøger og videoer. Hun inviterede ham også med i kirke. Menigheden havde planlagt en uges tur i bjergene, og Radomir tog med. Han blev overrasket over, at de godt kunne more sig uden alkohol. Han opdagede, at han faktisk syntes om både møderne og fællesskabet. Radomir havde røget og drukket i mange år. Han havde forsøgt at slutte, men havde ikke været i stand til det. Han elskede Olga og ønskede at holde op for hendes skyld. Hun sagde, at han skulle bede Gud om hjælp. Han havde hørt flere i menigheden tale om at bede til Gud, så han forsøgte. OK, Gud, sagde han. Jeg tror ikke på dig; men hvis du findes, må du hjælpe mig til at holde op med at ryge. Han smed cigaretterne ud, og Gud gav ham styrke til aldrig at ryge igen. En aften kiggede han op på stjernerne. Han kom i tanker om et bibelvers, som fortæller, at Gud kender tallet på stjernerne og også hårene på vores hoved. Han indså, at hvis Gud er Gud, er han en mægtig Gud. Han holder hele universet i sin hånd, og alligevel bryder han sig om noget så småt som håret på mit hoved. Den aften tog Radomir imod Jesus som sin Skaber og Frelser. Kort tid derefter bad han præsten om at studere Bibelen sammen med ham, og nogle få måneder senere blev han døbt. Han blev også gift med Olga, den kvinde som havde ledt ham til Gud. Gud lærte både Radomir og Olga, at han besvarer bønner på sin egen måde. Hun havde bedt om at finde en kristen ægtemand, som ikke brød sig om heavy metal musik, og som ikke røg eller drak. Radomir passede slet ikke til denne beskrivelse. Men Gud forandrede hans liv og gjorde ham til den mand, som Olga havde bedt om. Han var et meget usandsynligt bønnesvar, indtil Gud fik herredømmet i hans liv. Radomir holder stadigvæk meget af musik; men i stedet for at spille heavy metal musik leder han nu et menighedskor. FAKTA OM TJEKKIET Tjekkiet har lidt over 10 millioner indbyggere. Kun ca. 10% af befolkningen går regelmæssigt i kirke. Tjekkiet er det næst mest ateistiske land i Europa. 19

21 2 Bøn, fornyelsens hjerteslag TIL SABBATTEN 13. JULI 2013 Ugens vers Introduktion Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! (Matt 7,11). Gud udfører store ting, når hans folk beder. Alfred Lord Tennyson havde ret, da han sagde: Der opnås mere gennem bøn, end denne verden kan drømme om. De store vækkelser, som omtales i Skriften, var gennemsyret af bøn. Det Gamle Testamente beskriver, hvordan patriarkerne og profeterne bad for folket, når de søgte vækkelse. Moses, David og Daniel bønfaldt den Almægtige om kraft. Apostlenes Gerninger viser os, hvordan Det Nye Testamentes troende på knæ stormede himlen i deres bøn om Helligåndens udgydelse. Jesu bønneliv viser hans konstante afhængighed af sin himmelske far. Evangelierne giver os et glimt af kilden til hans åndelige kraft. På knæ, alene med Faderen, modtog Frelseren sin største styrke. En vækkelse kan kun forventes som et svar på bøn. (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 121). Ugens tekster ApG 1, Mark 1,35 Luk 5,16 Matt 18, Kor 10,3-5 Sl 50,23 20

22 SØNDAG 7. JULI 2013 Bøn og vækkelse i Apostlenes Gerninger De troende i Apostlenes Gerninger blev fyldt med kraft fra det høje. Helligånden blev udgydt på mægtig vis. Hjerter blev rørte, og menneskers liv blev forvandlet. Evangeliet nåede ud til de vanskeligste steder, og tusinder blev omvendt. I ApG 2 blev tre tusind lagt til menigheden (ApG 2,41). ApG 4,4 fortæller, at tallet på mændene, som troede, var omkring fem tusind. Selv mange af de religiøse ledere, som havde modarbejdet Jesus, mens han levede, blev lydige mod troen (ApG 6,7). Beretningen om denne fænomenale vækst fortsætter i ApG 9, som fortæller, at menigheden i hele Judæa og Galilæa og Samaria... voksede (ApG 9,31). Når vi kommer til kapitel 10 til 12, er evangeliet nået ud over både kulturelle og geografiske grænser. Den romerske officer og den etiopiske dronnings hofmand blev døbt. ApG 1 siger, at omkring 120 mennesker var samlet i salen ovenpå (ApG 1,13.15). Man regner med, at ved enden af det første århundrede var der mindst 1 million kristne i det romerske imperium. Ud fra enhver målestok er dette en usædvanlig vækst. ApG 1, ApG 2,42 ApG 4,31.33 ApG 3,3-4 Hvori lå hemmeligheden? Hvad var en af de vigtigste årsager til den første menigheds vækst? Pastor R.A. Torrey var en mægtig vækkelsesprædikant i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Han holdt vækkelsesmøder i Storbritannien fra 1903 til 1905 og i Nordamerika i 1906 og Idet han beklagede de kristnes travlhed, sagde han: Vi har for travlt til at bede, og derfor har vi for travlt til at modtage kraft. Vi har mange aktiviteter, men vi opnår kun lidt; mange gudstjenester, men få omvendelser; meget udstyr, men få resultater. Til at tænke over Har du for travlt til at bede? Hvem kan ikke svare ja til dette spørgsmål? Hvordan kan du sætte farten ned, så du får tid nok til at bede? Tænk over alle de undskyldninger, du har for at udsætte det, og de begrundelser, du giver for at gøre andre ting i stedet. Hvad er det, du til syvende og sidst mister ved ikke at tilbringe tid i bøn? 21

23 MANDAG 8. JULI 2013 Jesu bønneliv Mark 1,35 Luk 5,16 Luk 9,18 Sammenlign. Hvilke tre specifikke ting åbenbarer disse tekster om Jesu bønneliv? Kristus modtog hele tiden fra Faderen, så han kunne give videre til os. Det ord, I hører, sagde han, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig. Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene. Han levede og tænkte og bad ikke for sig selv, men for andre. Efter timer i bøn til Gud stod han frem morgen efter morgen for at bringe menneskene himlens lys. Dagligt blev han på ny døbt med Helligånden. I de tidlige timer af den nye dag vækkede Herren ham fra hans søvn, og hans sjæl og hans læber blev salvet med nåde, som han kunne videregive til andre. (Ellen White, The Review and Herald, 11. aug ) Undersøg teksterne herunder. Skriv de ting ned, Jesus bad om. Hvordan viser Jesu bønner, hvad han var mest optaget af? Hvad er den mest slående del af hver af Jesu bønner? Joh 17,20-24 Luk 22,31-32 Matt 26,36-44 Bøn var en altafgørende del af Jesu liv. Den var hans livline til Faderen. Hver dag fornyede Frelseren sit forhold til sin far gennem bøn. Jesu bønneliv gav ham mod og styrke til at møde fjendens fristelser. Han kom fra disse timer i bøn med en dybere overgivelse til Faderens vilje. De gav ham åndelig fornyelse og kraft. Idet Lukas beskriver en af de situationer, hvori Jesus bad, tilføjer han: Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blændende hvide (Luk 9,29). Hver dag erfarede Jesus åndelig fornyelse og en fornyet erfaring med Faderen gennem sit bønneliv. Til at tænke over Tag nogle øjeblikke til at tænke over særlige tidspunkter, hvor Gud besvarede dine bønner på en mægtig måde. Hvordan kan det hjælpe dit bønneliv i dag at tænke over disse erfaringer? 22

24 TIRSDAG 9. JULI 2013 At bede sammen Selv om Jesus ofte tilbragte tid i bøn alene, var der også mange situationer, hvor han opfordrede sine nærmeste disciple til at bede sammen med ham. Peter, Jakob og Johannes var med Jesus på Forklarelsens bjerg (Matt 17,1-2). Og han tryglede dem om at bede sammen med sig i Gethsemane (Luk 22,39-46). Der er usædvanlig kraft i at bede sammen. Matt 18,19-20 Analyser teksten. Giv en kort opsummering af Jesu udtalelse om fælles bøn. Løftet er givet på den betingelse, at Guds folk beder sammen, og som svar på disse bønner kan vi forvente en kraft, som er større end den, vi kan få ved at bede hver for sig. Den kraft, som vil blive givet, vil være proportional med menighedsmedlemmernes enhed og deres kærlighed til Gud og hinanden. (Ellen White, The Central Advance, 25. feb ) John Bunyan sagde engang: Du kan gøre mere end bede, efter at du har bedt; men du kan ikke gøre mere end bede, før du har bedt. Når vi deltager i alvorlig og inderlig forbøn, vil Helligånden på mirakuløs vis udføre mægtige ting gennem vores forenede bønner. ApG 12,1-6 Hvilken situation befandt Peter sig i? Hvad var menighedens holdning? Hvad fortæller denne tekst os om den kraft, der findes i fælles bøn? Der er ingen tvivl om, at Peter i denne situation blev reddet ved et mirakel. Det var så intenst, at Peter ikke engang var sikker på, at det var virkeligt, og at han ikke så et syn. Kun bagefter indså han, hvad der var sket. Det er vigtigt at bemærke, at denne tekst to gange fremhæver, at mennesker bad sammen. Når vi tager deres vanskelige situation i betragtning, er det ikke nogen overraskelse. Og uden tvivl bør vi gøre det samme, specielt når vi som et samfund står over for vanskeligheder, lige som de gjorde dengang. 23

25 ONSDAG 10. JULI 2013 Vores frihed Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor bøn er så nødvendig? Hvorfor skal vi bede Gud om Helligånden? Er han ikke villig til at give os Helligånden? Svaret på disse spørgsmål ligger i forståelsen af Guds respekt for vores frihed til at vælge. Han har skabt os med evnen til at foretage moralske valg. Gud gør alt, hvad han kan for og gennem os, før vi beder; men han er begrænset af vores valg (Sl 78,41-42). Gennem bøn anerkender vi vores totale afhængighed af Gud og giver ham frihed til at gribe ind i vores liv. Jo mere vi beder, jo mere anerkender vi, at han er alt, vi behøver. Når vi beder, forbereder Helligånden vores hjerter, så vi kan modtage endnu mere af ham. Jo mere vi beder, jo mere tillader vi Helligånden at korsfæste vores syndige begær. I den store strid mellem godt og ondt, gør bøn Gud i stand til at virke med større kraft i vores liv. 2 Kor 10,3-5 Hvordan vil du definere vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned? Hvori består disse våben? Hvilken type kamp taler Paulus om, og hvorfor benytter han dette billede? Hvordan skal vi forstå den strid, som vi er en del af? Som syvende dags adventister har vi en forståelse af virkeligheden i den store strid mellem Kristus og Satan. Vi ved, at den er virkelig, og at vi alle er involveret i den. På egen hånd har vi ikke en chance imod Satan. Vores eneste håb er vores forbindelse med Jesus, og centralt i denne forbindelse er vores bønneliv et åndeligt våben i en åndelig strid; et våben, som ingen af os kan klare os uden. Hvis Jesus havde brug for at bede, hvor meget mere har vi det så ikke? Vi må også sætte tid til side til meditation og bøn og til at modtage åndelig fornyelse. Vi værdsætter ikke bønnens kraft og virkningsfuldhed, som vi burde. Bøn og tro vil udrette det, som ingen magt på jorden kan opnå. (Ellen White, The Ministry of Healing, s. 509.) Til at tænke over Hvordan har du i dit eget liv oplevet den barske virkelighed af den store strid mellem Kristus og Satan? Hvordan har bøn hjulpet dig i denne kamp? Hvad ville der være sket, hvis du ikke kunne bede? 24

26 TORSDAG 11. JULI Effektiv bøn Der findes mange effektive måder at bede på. Nogle finder det gavnligt at knæle for Gud med deres bibel åben. De vil så læse nogle få vers og kommunikere med Gud om det, de læser. Bibelens salmer er specielt inspirerende for vores bønner. Forsøg at meditere over en bestemt salme, mens du beder. Tag et vers ad gangen. Læs det højt og tal så med Gud om, hvad teksten siger til dig. Andre har oplevet deres mest meningsfyldte bønner, når de er alene med Gud på et stille sted i naturen. Andre igen kombinerer bøn og sang. Sl 34,2; 50,23; 67,4; 71,6 Hvad kan vi lære om effektiv bøn fra disse vers? Davids bønner var fulde af lovprisning og tilbedelse. Når vi mediterer over Guds godhed og uendelige kærlighed, vil vores hjerter flyde over med lovprisning. Dan 9,8-13 Ef 5,20 Ef 6,18 og Fil 4,6 Hvilken type bøn er dette? Hvad indbefatter Paulus her i en effektiv bøn? Hvad betyder udtrykket anråbelse og påkaldelse i disse tekster, og hvorfor er dette en vigtig del af vores bønner? Vi ønsker ikke at opstille en formular for bøn, men her er en bred oversigt over, hvordan en bøn kan være opbygget. Først begynder vi med lovprisning og tilbedelse, idet vi takker Gud for hans godhed imod os. Derefter bekender vi vores fejl og mangler og takker Gud for hans tilgivelse. Vi afslutter med anmodninger, idet vi frembringer vores ønsker for Gud. Under alle ting bør vi indtage en ydmyg holdning og vise tillid til hans guddommelige magt. Til at tænke over Har dit bønneliv ikke været, hvad det kunne være? Hvad kan du gøre anderledes? Hvorfor ikke gøre en bevidst indsats for at tilbringe mere tid i bøn? Det kan forandre dit liv. 25

27 FREDAG 12. JULI 2013 Til videre studium Fremlæg din trang, din glæde, din sorg, dine bekymringer og din frygt for Gud. Du kan ikke besvære ham, du kan ikke trætte ham. Han, som tæller hårene på dit hoved, er ikke ligeglad med sine børns behov. Herren er barmhjertig og rig på nåde (Jak 5,11). Vores sorger, ja endog blot det, at vi nævner dem, rører hans kærlige hjerte. Gå til ham med alt, hvad der besværer dit sind. Intet er for tungt for ham at bære; for han opretholder verdener, styrer verdensaltet. Intet, der på nogen måde angår vores fred, er for lidt for ham at lægge mærke til. Der er intet kapitel i vores livs historie, som er for mørkt for ham at læse; ingen besværlighed er for vanskelig for ham at udrede. Ingen ulykke kan komme over den ringeste af hans børn, ingen ængstelse kan plage sjælen, ingen glæde opmuntre den, ingen oprigtig bøn udgå fra læberne, uden at vores himmelske far lægger mærke til det og øjeblikkeligt interesserer sig derfor. Han læger dem, hvis hjerte er knust, og forbinder deres sår (Sl 147,3). Forholdet mellem Gud og hver eneste sjæl er så klart og fuldstændigt, som om der ikke fandtes nogen anden sjæl, for hvem Gud har givet sin elskede søn. (Ellen White, Steps to Christ, s. 100). Spørgsmål til drøftelse Hvorfor er det nødvendigt for os at bede, når Gud alligevel ved alt? Selv om der kan gives mange svar, er det vigtigste måske det, at Bibelen igen og igen siger, at vi skal bede. Selv om vi ikke ved, hvordan det virker, så ved de, som beder, at det virker. Vi kan tage medicin, som er med til at bringe helbredelse til vores krop, selv om vi ikke ved, hvordan medicinen virker. På samme måde er det med bøn. Hvilke andre begrundelser kan du give for vigtigheden af at bede, især når vi ønsker fornyelse og forvandling? Læs under bøn citatet fra Ellen White i dagens afsnit. Læg mærke til alle de opmuntringer, vi finder, specielt i det sidste afsnit, som taler om forholdet mellem Gud og den bedende. Hvad kan du gøre, og hvilke valg kan du foretage for at få sådan et nært forhold til Gud, som beskrives her? Tal sammen i gruppen om den store strids virkelighed, og hvordan den viser sig i din egen menighed. Tal om, hvordan det at bede sammen kan hjælpe alle til at komme igennem de udfordringer, som I står over for. 26

28 DIALOG TIL SABBATTEN 13. JULI 2013 Aktiviteter og dialog Guds Ord Lav en liste eller få nogle af medlemmerne til at lave en liste over omtale af bøn og bønner i Apostlenes Gerningers første 8 kapitler. Besvar ud fra et sådant studium spørgsmål som: Hvor finder vi bønner, som beskriver det åndelige fællesskab mellem de første kristne? Hvilke eksempler finder vi i disse beretninger om trusler mod dette åndelige fællesskab? Hvad beder de første kristne først og fremmest om Guds hjælp til? Se for eksempel ApG 4, Hvad kan vi ud fra disse eksempler lære om vort bønneliv og fællesskab i dag? Hvad kan true fællesskabet? Hvad bør vi bede om? Hvordan svarer dette ideal til vores virkelighed? Personligt kristenliv Uddybende spørgsmål Del din erfaring og dine ideer med din gruppe på følgende områder: - eksempler fra dit liv, hvor bøn har haft særlig betydning - ideer til, hvordan bønnelivet kan holdes vedlige, eller forbindes med bibelstudium eller tjeneste, så vi undgår at falde i søvn bogstaveligt eller åndeligt - tanker om, hvordan vi kan undgå, at vores bønner forbliver selviske eller materialistiske eller præget af drømme om success og personlig fremgang i stedet for tjeneste og frimodighed til at vidne for Kristus Fornyelse begynder med den enkelte og fører til åndeligt fællesskab. Bøn kan være både privat og offentlig. Tænk over og drøft forholdet mellem privat åndelighed og bøn samt offentlige ritualer og bønner: Hvad er nogle af forskellene mellem offentlige og private bønner? Hvor meget tror du, at offentlige bønner siger om den bedendes private bønneliv? Hvad er gode råd at huske mht offentlige bønner, når det gælder for eksempel sprogbrug og længde? 27

29 28 NOTER TIL SABBATTEN 13. JULI 2013

30 MISSIONSBERETNING DEN INTER-EUROPÆISKE DIVISION 13. JULI 2013 INRI VEJEN Jakob kom fra et kristent hjem; men han følte sig ofte meget ensom og blev drillet i skolen. Kirken blev kun et sted, hvor han kunne møde sine venner, ikke Gud, og til sidst holdt han helt op med at komme. Han begyndte også at drikke. En aften, da han var blevet temmelig fuld, startede en mand et slagsmål og slog Jakob i gulvet. Han skulle til at sparke Jakob i hovedet; men en anden greb fat i ham, og Jakob undslap. Et par dage senere spurgte Jakobs mor, om der var sket noget særligt den foregående fredag aften. Hun fortalte, at hendes søster havde følt, at han var i fare, og at hun skulle bede for ham. Senere fandt han ud af, at den mand, som havde forsøgt at sparke ham, havde sparket en anden mand i hovedet og dræbt ham. Dette fik Jakob til at tænke over sit liv. Han ønskede en forandring, så han kom tilbage til kirken, men havde svært ved at holde fast ved sin beslutning. En dag inviterede en ven ham med til et ungdomsøde i INRI vejen. Han gik med, og den aften fortalte taleren sin livshistorie. Den var næsten identisk med Jakobs. Han følte Guds kald; men hans liv med fester og druk havde stadigvæk en stor tiltrækning. En anden af hans venner inviterede ham med på en weekendtur, som INRI vejen arrangerede. Han tog med, men havde svært ved at koncentrere sig, fordi hans krop trængte til nikotin. Til sidst gik han udenfor for at ryge. En af hans venner kom ud og spurgte, om alt var ok. Han følte sig elendig og fortalte hende om alle sine problemer. Hun lyttede uden at fordømme og sagde til ham: Du kan begynde på ny. Jesus vil gå med dig. I det øjeblik gik det op for ham, at Jesus er hans frelser, som elsker ham. De bad sammen og gik tilbage til mødet indenfor. Jakob gav sit liv til Jesus, også sin afhængighed af tobak og alkohol, og han fik hjælp til at vinde sejr over det. Han elsker sit nye liv med Jesus. Gud bragte ham tilbage til sig gennem INRI vejens fællesskab med unge mennesker, som af egen fri vilje kommer for at finde ud af, at Jesus er virkelig, og at han bryder sig om dem. Han er nu selv aktiv med at invitere andre universitetsstuderende til at være med i det program, som forandrede hans eget liv. INRI vejen er et adventistprogram, som forsøger at skabe en atmosfære, hvor både unge adventister og ikkeadventister kan føle sig hjemme, uanset hvor de befinder sig i deres vandring med Gud. En del af dette kvartals 13. sabbatsoffer vil blive brugt til at starte flere INRI vejen programmer ved universiteter i Tjekkiet og Slovakiet. MISSION I TJEKKIET-SLOVAKIET Unge mennesker forlader ofte deres barnetro, mens de studerer på universitetet. INRI vejen (Jesusvejen) er en ungdomsorganisation, som tilbyder venskab og aktiviteter som kan styrke de unges tro. Forkortelsen INRI er hentet fra ordene på korset: Jesus af Nazareth, jødernes konge, som de var skrevet på latin. 29

31 3 TIL SABBATTEN 20. JULI 2013 Guds ord, fornyelsens grundvold Ugens vers Introduktion Før min sag, og udfri mig, hold mig i live ved dit ord (Sl 119,154). På samme måde, som alvorligt bibelstudium i tidligere tider førte til vækkelse, tror vi, at det vil ske igen i de sidste tider. Helligånden vil fylde en generation af overgivne adventistkristne, som har opdaget Guds vilje i hans ord og er fyldt med iver efter at forkynde dette for verden. De har fundet nåde og styrke og håb i hans ord; de har stået ansigt til ansigt med Kristi kærlighed i hans ord. Og Gud vil belønne deres overgivelse ved at udgyde Helligånden i overflod, og hele verden vil blive oplyst af herligheden i de tre engles budskaber. Helligånden vil blive givet i en grad, som ikke kan måles. Evangeliet vil blive bragt til hele verden, og Jesus vil komme igen (Matt 24,14). I denne uge vil vi studere Bibelens rolle i vækkelse. Vi vil se, hvordan Guds ord fuldstændigt kan forvandle os, hvis vi i tro og lydighed overgiver os til dets forskrifter og sandheder. Ugens tekster Sl 119, Hebr 4,12; 11,3 Joh 5,39 Hebr 4,1-2 ApG 20,

32 SØNDAG 14. JULI 2013 Fornyelse gennem Guds ord Læs følgende tekster. Skriv bønnen på den første linje. Skriv på den anden linje den situation, som fik David til at udtrykke denne bøn. Sl 119,25 Bøn: Situation: Sl 119,107 Bøn: Situation: Sl 119, Bøn: Situation: Sl 119, I Salmerne taler David om Guds ords velsignelser i sit eget åndelige liv. Læs følgende vers fra Salme 119 og vælg et ord fra hvert vers, som bedst opsummerer de velsignelser, som salmisten fandt i Guds ord. David fandt mod og styrke i Guds ord. Han opdagede, at der var håb og guddommelig vejledning i Guds ord. Guds ord bragte lys til hans formørkede sind (Sl 119,130). Det gav næring til hans udsultede hjerte og slukkede hans sjæls tørst (Sl 119,81). Da Saul truede med at dræbe ham, klyngede han sig til Guds løfte om befrielse (Sl 34,5). Plaget af skyld efter sin affære med Batseba, klyngede han sig til Guds løfte om tilgivelse (Sl 32,1-2). I sin uvished over fremtiden klyngede han sig til Guds løfter om ledelse (Sl 32,8). Jublende udbrød David: Dit ord holder mig i live (Sl 119,50). Grundlaget for al vækkelse er at finde nyt liv i Guds ord. Til at tænke over Hvordan kan du lære at hente håb, styrke, vished og lys fra Guds ord? Det vil sige, hvordan kan du få en dybere erfaring med Gud ved at komme til at kende ham, sådan som han er åbenbaret i Bibelen? 31