Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

Transkript

1 Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Spænd over os Læsning Trosbekendelse Salme: 28: De dybeste lag Evangelium og prædiken Lovprisning og apostolsk velsignelse Salme: 41: Lille Guds barn Altergang: Opstandne Herre og frelser... Fadervor Indstiftelsesord Uddeling (Trioen spiller My Song mel. af Keith Jarrett) Bortsendelsesord + fredsønske Salme: 728: Du gav mig, o Herre v. 3 og 6 Kollekt og velsignelse (+ 3 x amen) Salme: 730: Vi pløjed Udgangsbøn Postludium: What a wonderful world / George Douglas Meddelelser 1

2 729 Nu falmer skoven 29 Spænd over os 730 Vi pløjed og vi så de Når kærligheden får magt i verden (Tekst vedhæftes) 438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn 728 Du gav mig o, Herre Tekster: 1 Mos 8,20-22; 9,12-16, Gal 5,25-6,8, Matt 6,24-34 Da vi for 14 dage siden så de enorme mængder af drivvådt korn, der stod på markerne, tænkte jeg mens jeg betragtede regnen der bare silede ned: Godt jeg ikke er landmand! Jeg ville simpelthen ikke have nerver til det. Teoretisk set kunne det jo godt være blevet med at regne endnu en måned i træk. Men nu kom solen altså med en let vind fra nord og tørrede hele landets høst, og det gode vejr holdt mens høsten kom i hus. Og selv majsen, der har stået hele sommeren og set influenzaagtig ud er nu begyndt ikke bare at vokse, men ovenikøbet at blomstre og danne kolber. Så nu er det såmænd let nok at stå her og læse Jesu ord om, at man ikke skal bekymre sig om, hvad man skal spise eller klæde sig i, for nu er der jo sørget for mad til os alle og valutaindtjening et år frem i tiden. Men jeg synes nok, det er værd i dag at huske, at ikke bare er der blevet knoklet af en masse mennesker i døgndrift for at få høsten i hus, men der er brugt uanede mængder af psykisk energi på at holde modet oppe gennem de mange dage med kulde og regn, hvor det indimellem så ud som om man skulle være glad, hvis blot man fik en del af høsten bjerget i nogenlunde stand. 2

3 Hermed er vi allerede dybt inde i dagens evangelietekst, for vel er vi samlet til gudstjeneste for at takke Gud for den høst, han har givet os, men det er rigtigt, rigtigt svært for os alle sammen, hvad enten vi er landmænd eller noget andet, at lægge alle bekymringer fra os, og blot stole på at Gud har lagt alt til rette, så vort liv kan leves også i dag. I den forløbne uge har jeg mange gange tænkt på, hvordan det mon ville være at skulle læse eller høre evangeliet om ikke at bekymre sig for mad og klæder, hvis man sad i en flygtningelejr ved Syriens grænse, eller hvis man sad og vippede i en synkefærdig båd på Middelhavet, eller hvis man gik på en sønderjysk motorvej på vej mod Sverige. Hvordan mon det er for mennesker, der har mistet alt: hus, bil og øvrige ejendele, hvordan mon det er for dem at høre Jesus sige, at man ikke skal bekymre sig for hvad man skal spise og drikke og klæde sig i, men blot stole på at Gud vil sørge for én, som han sørger for markens blomster og himlens fugle, - især da når man ved, hvor skrøbeligt og udsat et liv både himlens fugle og markens blomster lever. Og hvad med dem der er flygtet fra fattigdom? De har set venner og slægtninge bukke under for sult og de sygdomme, der følger i sultens spor, de har set deres børn få opspilede maver af fejlernæring, de har set deres unge se ud som oldinge og de har set deres gamle falde om og blive liggende i vejkanterne. Hvad siger Jesu ord om ikke at bekymre sig mon sådanne mennesker? Men så tænker jeg også, at selvom det ikke var flygtninge, Jesus talte til da han holdt sin Bjergprædiken, så var det dog en flok 3

4 mennesker, der havde forladt alt: hjem, arbejde, jord, fiskerbåde, ja, koner, mænd og børn. Det var mennesker, der havde forladt alt, der kunne give deres liv tryghed, som hørte Jesus tale om ikke at bekymre sig. Som om de ikke havde nok at bekymre sig om: de anede ikke hvor de skulle sove den næste nat, de anede ikke, om der ville være mad til dem. Og alligevel sagde Jesus til dem, at de ikke skulle bekymre sig! Nu nøjedes Jesus jo ikke med at sige, at disciplene ikke skulle bekymre sig om mad og klæder, han føjede til, at de først og fremmest skulle søge Guds rige, så skulle alt det andet gives dem i tilgift. Og netop dét er nøglen til at forstå både hvordan disciplene hørte Jesu ord, men også hvilken mening ordene om ikke at bekymre sig kan give mennesker på flugt, men også alle vi andre, der selv om vi har vort på det tørre alligevel gang på gang bliver opslugt og fortæret af bekymringer. For Jesus henviser til Guds rige. Hvad er Guds rige? Ja, Guds rige er ikke sådan et sted, man kan se og sige: se dér! Eller: se dér! For Guds rige er midt iblandt os, siger Jesus et andet sted. Man kan også sige: Guds rige er der, hvor Gud bestemmer! Jamen bestemmer Gud da ikke over alt? Spørger vi. Nej, ikke hvis Gud er, sådan som Jesus siger, han er. Og det er jo det, hele vores kristne tro går ud på. 4

5 Hvis Gud er, som Jesus siger, han er, så bestemmer Gud ikke over alt endnu. Gud bestemmer ikke, hvor mennesker mishandler og plager hinanden, for det er ikke det, der er Guds mening med menneskelivet: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. v35 Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden. siger Jesus ifølge Johannes. Og Gud bestemmer ikke, hvor der er så lidt at leve af, at mennesker må flygte bare for at kunne få det daglige brød. For hvis Gud er, som Jesus sagde, han er, så er Gud en kærlig far, der sørger for os alle, både mennesker og dyr, sådan som en god far sørger for sine børn. Og sådan er verden jo ikke. Der er virkeligt mange mennesker, der har al mulig grund til at bekymre sig. Og der er rigtigt mange dyr, som ville have al mulig grund til at bekymre sig, hvis de altså kunne bekymre sig. Men er Gud da afmægtig? Siden verden ikke ser ud, som Gud vil at den skal se ud? Og hvordan kan vi så hver gang vi bekender vores tro sige, at vi tror på Gud Fader den almægtige, himlens og jordens skaber? Og er det ikke selvmodsigende, at tale om Gud som fader og almægtig på én gang, når verden, som den ser ud nu, ikke tyder, på at det er en kærlig far der bestemmer over den? Svaret er, at i øjeblikket er der mange andre magter end Gud, der huserer i verden. Men Gud står i begreb med at tage magten i verden. Det er denne fremtidige situation, at Gud vil tage magten i verden, Jesus taler ud fra, når han siger, at vi ikke skal bekymre os. 5

6 Helt kort kan det siges sådan, at hvor Gud tager magten, der elsker mennesker hinanden. Der deler mennesker, hvad de har med hinanden uden hver især at spekulere på, om der nu også bliver nok til én selv, når man skal dele med de andre. Hvor Gud tager magten, bliver det ikke nødvendigt at tale om flygtningekvoter, for der åbner mennesker deres lande og hjem for hinanden uden at nogen behøver at tvinge dem til det. Sådan er det ikke nu. Men det er på vej. Guds rige er på vej. Gud står i begreb med at tage magten i verden, ikke bare over os, men i os. Det var det, Jesus satte i værk ved at fortælle os med sig selv som eksempel, at kærligheden er den største og mest overvældende magt, der findes, den magt, som selv døden bryder sammen over for. Vi må tro på kærligheden, tro på kærlighedens sejr, tro på Guds sejr. Og så må vi stille os selv til rådighed for kærligheden og lade kærligheden mod andre mennesker råde med os, når den griber os. Sådan må det være, fordi vi hører sammen med Jesus Kristus. Og Jesus kom til verden for at lære os Guds rige at kende og for at sætte en bevægelse i gang henimod Guds rige. Det er den bevægelse, vi er med i, når vi samles til gudstjeneste. Det er den bevægelse, vi er med i som kristne mennesker. Amen. 6