1. Styrelsesvedtægt Forretningsorden for regionsrådet Godkendelse af økonomiske dispositioner hos de opgaveoverdragende myndigheder 8

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side: 1. Styrelsesvedtægt 4 2. Forretningsorden for regionsrådet 6 3. Godkendelse af økonomiske dispositioner hos de opgaveoverdragende myndigheder 8 4. Arbejds- og tidsplan for regionsrådet Sundhedspolitiske hensigtserklæringer og proces for hospitalsplan i Region Hovedstaden Afrapportering fra underudvalget vedrørende sygehusstruktur Afrapportering fra underudvalget vedrørende sundhed Anlægsbevilling til fusion af apoteker Bilateral cochlear implantat hos børn Udmøntning af budget i 2007 til udvidet kardiologisk aktivitet Overførsel af psykiatrien fra H:S hospitalerne til psykiatrivirksomheden Forhåndstilkendegivelse til enhederne vedr. overførsler fra budget 2006 til budget Etablering af regionalt abort- og sterilisationssamråd Organisering af Trafikselskab Sjælland Trafikselskab Sjælland visitation til handicapkørselsordningen Trafikselskab Sjælland Dannelse af repræsentantskab og bestyrelse Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity - økonomi 2007 og bestyrelsesforhold Øresundskomiteen - udpegning af medlemmer til komiteen og forretningsudvalget i perioden

2 19. Indstilling vedrørende VUC Nordsjællands ansøgning om oprettelse af to-årigt hf Indstilling vedrørende VUC CPH Wests ansøgning om oprettelse af to-årigt hf Indstilling vedrørende VUC SYDs ansøgning om oprettelse af to-årigt hf Valg af en repræsentant til Bornholms Erhvervsskoles bestyrelse for perioden 1. januar 2007 til 31. marts Dagsordenens mødesager struktur og indhold Ufordelt lån i delingsaftalen for Frederiksborg Amt Henvendelse fra John Philip (B) om spcialerådsnedsættelserne Henvendelse fra John Philip (B) om den politiske styringsmodel Henvendelse fra Jørgen Christensen (V) om kommunikation Henvendelse fra Jørgen Christensen (V) om lægebemandet helikoptertjeneste Udbudssag (Fortrolig) Udbudssag (Fortrolig) Kontraktsag (Fortrolig) Kontraktsag (Fortrolig) Kontraktsag (Fortrolig) Kontraktsag (Fortrolig) Mødesager og meddelelser 89 2

3 UDKAST STYRELSESVEDTÆGT FOR REGION HOVEDSTADEN Kapitel 1 Regionsrådet 1. Regionsrådet består af 41 medlemmer, jfr. 8 i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner m.v. ( i det følgende kaldet regionsloven). 2. Regionsrådet er Region Hovedstadens øverste myndighed og fastlægger retningslinjerne for regionens virksomhed. Stk. 1. Regionsrådet vedtager regionens budget og godkender dens regnskab. Stk. 2. Regionsrådet fastlægger strategi for udviklingen på regionens ansvarsområder og vedtager planer og politikker for udviklingen af regionens virksomheder, herunder - sundhedsplaner - specialeplaner - praksisplaner - plan for sundhedsberedskab og præhospital indsats - servicestrategi - planer for regional og interregional udvikling - planlægning vedrørende jordforurening og råstofplanlængning - forskningspolitik - arbejdsmiljøpolitik - løn og personalepolitik - indkøbspolitik, og - kommunikationspolitik Stk. 3. Regionsrådet fastlægger generelle administrative retningslinjer for regionens virksomhed, herunder - kasse- og regnskabsregulativ og - revisionsregulativ og - retningslinjer for ansættelse og afskedigelse af regionens personale. Stk. 4. Regionsrådet godkender aftaler med andre myndigheder, herunder - sundhedsaftaler med kommunerne, og Version

4 - rammeaftaler med kommunerne på det sociale område Stk. 5. Regionsrådet vælger medlemmer til de udvalg, råd, nævn m.v., hvor Region Hovedstaden i henhold til loven eller andre bestemmelser skal være repræsenteret. 2. Regionsrådet vælger en formand og en første og anden næstformand, jfr. regionslovens De nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af regionsrådets møder fastsættes i regionsrådets forretningsorden, jf. regionslovens 3. Kapitel 2 Forretningsudvalget 4. Regionsrådet vælger et forretningsudvalg på 13 medlemmer, jfr. regionslovens 13. Formanden for regionsrådet er født formand for udvalget, jfr. regionslovens Forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, som forelægges for regionsrådet til beslutning. Stk. 2. Forretningsudvalget udarbejder til forelæggelse for regionsrådet forslag til a) regionens årsbudget b) regionens regnskab c) regionens kasse- og regnskabsregulativ d) regionens revisionsregulativ e) retningslinjer for ansættelse og afskedigelse af regionens personale, og f) strategier, planer og politikker, jfr. 2 stk. 2. Stk. 3. Forretningsudvalget varetager i henhold til regionslovens 13 de funktioner, som efter lov om kommunernes styrelse varetages af et økonomiudvalg. Forretningsudvalget har derfor a) indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige regionens administrationsområder, b) varetager den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører regionens kasse- og regnskabsvæsen og løn- og personaleforhold, og c) varetager regionens økonomiske planlægning og forestår regionens samlede planlægningsopgaver. Stk. 4. Herudover varetager forretningsudvalget den umiddelbare forvaltning af samtlige regionens virksomhedsområder. Forretningsudvalget fastsætter herunder regler om a) indberetninger fra regionens administration med henblik på udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol, jfr. stk. 5, og b) i hvilket omfang regionens værdier skal forsikres. Stk. 5. Forretningsudvalget fører tilsyn med Version

5 a) forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med regionsrådets beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde b) at forvaltningen af regionens kasser og regionens regnskabsføring er forsvarlig c) at de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig beslutning bevilgede beløb ikke overskrides uden regionsrådets samtykke d) at regionens arkivalier opbevares på betryggende måde, og e) løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner, jf. regionslovens 37. Kapitel 3 Regionsrådsformanden 6. De nærmere regler om regionsrådsformandens opgaver i forbindelse med regionsrådets møder fastsættes i forretningsordenen, jf. regionslovens 10 og 16, jf. 30 i lov om kommunernes styrelse. 7. Regionsrådsformanden varetager som øverste daglige leder af regionens samlede administration de funktioner, der fremgår af regionslovens 16, jf i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2. Regionsrådsformanden sørger for, at der indhentes erklæring fra forretningsudvalget, inden regionsrådet træffer beslutning i en sag. Stk. 3. Regionsrådsformanden påser sagernes ekspedition, herunder at de ekspederes uden unødig forsinkelse. Regionsrådsformanden kan af forretningsudvalget, andre af regionsrådet nedsatte udvalg og af de ansatte forlange enhver oplysning om sager, der er underlagt dem, og om sagernes ekspedition. Stk. 4. Regionsrådsformanden sørger for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og påser, at udgifter og indtægter føres i overensstemmelse med de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionsrådet fastsatte regler. Finder regionsrådsformanden, at en disposition ikke har haft bevillingsmæssig hjemmel, forelægges spørgsmålet for regionsrådet. Kapitel 4 Andre udvalg 8. Regionsrådet etablerer et kontaktudvalg, hvor formanden er regionsrådets formand og de øvrige medlemmer er borgmestrene for kommunerne i regionen, jf. regionslovens Regionsrådet kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for regionsrådet eller forretningsudvalget. Version

6 Regionsrådet bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed, jf. regionslovens 13 og lov om kommunernes styrelse 17, stk. 4. Kapitel 5 Midlertidige bestemmelser 10. Stedfortræderen for et regionsrådsmedlem indkaldes ved medlemmets forfald af de grunde, der er nævnt i regionslovens 12, jfr. 15 stk. 2 i lov om kommunernes styrelse, uanset hindringens varighed. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder indtil den 31. december Kapitel 6 Ændringer af styrelsesvedtægten 11. Denne styrelsesvedtægt træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Forslag til ændringer i vedtægten skal undergives to behandlinger med mindst 6 dages mellemrum. Således vedtaget i møder i forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden den. og den Version

7 Regionsrådet for REGION HOVEDSTADEN Forretningsorden for regionsrådet Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 51 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende kaldet regionsloven) og 10 i lov om kommunernes styrelse (i det følgende kaldet styrelsesloven). Stk. 2. Følgende sager skal - medmindre regionsrådet i det enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse - behandles for lukkede døre: 1. Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 2. Sager om køb og salg af fast ejendom. 3. Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Stk. 3. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, skal dog forud forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af regionsrådet eller formanden, jf. regionslovens 51 og 10 i styrelsesloven. Stk. 4. Sager, der behandles for lukkede døre, foretages så vidt muligt sidst. Stk. 5. Enhver har adgang til at overvære regionsrådets offentlige møder under iagttagelse af god ro og orden. Såfremt en tilhører forstyrrer forhandlingerne, kan formanden udelukke den pågældende eller i fornødent fald samtlige tilhørere fra mødet. Formanden kan reservere særlige pladser for pressens repræsentanter. 2. Er et medlem forhindret i at deltage i et møde i regionsrådet, meddeler medlemmet formanden dette inden mødets afholdelse. I beslutningsprotokollen anføres for hvert enkelt møde og for de enkelte punkter på dagsordenen, hvilke medlemmer der har været fraværende. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse 3. Har et medlem af regionsrådet senest 8 dage forud for et ordinært møde indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter formanden denne sag på dagsordenen for førstkommende møde. Version

8 Stk. 2. Formanden foranlediger, at der så vidt muligt 7 dage (mødedagen iberegnet) inden et ordinært mødes afholdelse tilsendes hvert af regionsrådets medlemmer en dagsorden, så vidt muligt bilagt det fornødne materiale til sagernes bedømmelse, jf. regionslovens 45, stk. 3 og styrelseslovens 8, stk. 4. Stk. 3. Ved indkaldelse til ekstraordinært møde giver formanden medlemmerne underretning om mødets dagsorden samt i videst muligt omfang materiale til sagernes bedømmelse. Stk. 4. Akter og andet materiale vedrørende sager, der er optaget på dagsordenen for et møde i regionsrådet, skal være tilgængeligt for medlemmerne i regionsrådets sekretariat, så vidt muligt 7 dage inden mødet inden for normal kontortid og i øvrigt efter aftale med regionsrådets sekretariat. Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes behandling 4. Regionsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Stk. 2. Formanden og i formandens forfald første (anden) næstformand leder regionsrådets møder. Formanden træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende forhandlingernes ledelse og iagttagelse af god orden under mødet. Endvidere formulerer formanden de punkter, om hvilke der skal stemmes. Stk. 3. Enhver, der ønsker ordet, skal henvende sig til formanden, der giver ordet til medlemmerne i den orden, hvori de har begæret det. Hvis flere begærer ordet på en gang, bestemmer formanden den orden, hvori de får adgang til at tale. Når medlemmet har fået ordet, rejser medlemmet sig fra sin plads, og talerne må ikke afbrydes af andre end formanden. Stk. 4. Ethvert medlem skal efterkomme formandens afgørelser angående overholdelsen af den fornødne orden. Når et medlem i samme møde to gange er kaldt til orden, kan regionsrådet efter formandens forslag nægte medlemmet ordet i dette møde. Stk. 5. Ethvert forslag under forhandlingerne rettes til formanden. Når formanden finder anledning dertil, eller når det begæres af 3 medlemmer, skal det sættes under afstemning, om afslutning af en forhandling skal finde sted. Stk. 6. Formanden kan lade spørgsmål, der henhører under formandens afgørelse, afgøre af regionsrådet. 5. Regionsrådsformanden drager omsorg for, at der ved anmeldelse af et medlems forfald indkaldes stedfortræder. Ved mødets start indhentes regionsrådets godkendelse af, at indkaldelsen er lovlig. Stk. 2. Regionsrådets møder indledes med, at formanden forelægger den udsendte dagsorden til godkendelse, herunder den rækkefølge, hvori sagerne behandles. Version

9 Stk. 3. Ethvert medlem kan ved mødets begyndelse bede om ordet til dagsordenen, herunder med henblik på spørgsmålet om sagers overflytning fra behandling for lukkede døre til behandling for åbne døre og omvendt. Stk. 4. Såvel optagelse af TV, fotografering m.v. til offentligt brug foretaget af repræsentanter for nyhedsmedierne eller andre udefra kommende godkendes ved mødets start af regionsrådet. Det samme gælder intern optagelse af mødet. Ved uenighed træffes beslutningen ved almindeligt stemmeflertal. 6. En sag undergives kun én behandling, medmindre andet er bestemt i lovgivningen, eller regionsrådet vedtager at undergive den to behandlinger. Der skal minimum være 24 timer mellem 1. og 2. behandling. Stk. 2. Ved 1. behandling stemmes ikke om sagens realitet, men kun om dens overgang til 2. behandling. Ethvert medlem har ret til at få ordet for at ytre sig over den foreliggende sag, forinden der af regionsrådet træffes beslutning om sagens overgang til 2. behandling. Stk. 3. Når en sag undergives 2 behandlinger, skal dens dokumenter efter 1. behandling udsendes til alle medlemmer, idet dog større bilagsmængder/kortmateriale/plancher ligger til gennemsyn i sekretariatet. Deltagelse i forhandlinger og afstemninger i regionsrådet 7. Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt et medlems interesse i en sag er af en sådan beskaffenhed, at medlemmet er udelukket fra at deltage i regionsrådets forhandling og afstemning om sagen, jf. regionslovens 51 og styrelseslovens 14. I bekræftende fald skal den pågældende under forhandling og afstemning om sagen forlade lokalet, hvorimod medlemmet ikke er afskåret fra at deltage i regionsrådets forhandling og afstemning om, hvorvidt medlemmet skal vige sit sæde under den pågældende sags behandling. Stk. 2. Et medlem skal underrette regionsrådet, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet. Stk. 3. Når et medlem må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i regionsrådets møde, jf. stk. 1, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling. Stk. 4. Hvis regionsrådet træffer beslutning om et medlems inhabilitet, uden at stedfortræderen er indkaldt, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve sagen udsat til det efterfølgende møde. Udsættelse kan dog ikke ske, hvis 2/3 af de tilstedeværende medlemmer modsætter sig dette, eller hvis udsættelse vil medføre overskridelse af frister, der er fastsat i lovgivningen eller af andre myndigheder. Version

10 8. Medlemmerne kan kun deltage i regionsrådets afstemninger, når de personligt er til stede under disse. Version

11 Afstemninger og ændringsforslag 9 Afstemning sker enten ved hjælp af afstemningsanlæg, eller ved at medlemmerne rejser sig fra sin plads, eller ved håndsoprækning. Det tilkendegives, hvem der stemmer for forslaget, hvem der stemmer imod, hvem der hverken stemmer for eller imod, samt hvem der er fraværende. Kontraprøve foretages. Stk. 2. Alle beslutninger tages ved stemmeflerhed, for så vidt andet ikke er foreskrevet i lovgivningen. Stk. 3. Skønner formanden, at en sags udfald er så utvivlsom, at afstemning vil være overflødig, udtaler formanden dette med angivelse af den opfattelse, formanden har med hensyn til sagens afgørelse. Dersom intet medlem herefter forlanger afstemning, kan formanden erklære sagen for afgjort i overensstemmelse med den af formanden angivne opfattelse. Stk. 4. Valg foregår ved skriftlig afstemning på stemmesedler, der tilvejebringes og udleveres af formanden. Finder formanden det sandsynligt, at regionsrådet vil vælge eller genvælge en bestemt kandidat, kan formanden stille forslag om, at den pågældende vælges uden skriftlig afstemning. Dersom intet medlem herefter forlanger sådan afstemning, er den foreslåede kandidat valgt. 10. Ændrings- og underændringsforslag kan fremsættes, så længe afstemning ikke er påbegyndt, og behøver ikke at fremsættes eller forbeholdes under 1. behandling af en sag, der skal undergives to behandlinger, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Regionsrådet kan med hensyn til sager, som undergives to behandlinger, vedtage at foreskrive en frist for fremsættelse af ændringsforslag og efter omstændighederne også af underændringsforslag, og i så fald kan de ikke fremsættes efter fristens udløb, medmindre regionsrådet med stemmeflerhed samtykker heri. Stk. 3. Hvis ændrings- og underændringsforslag ikke er bragt til medlemmernes kundskab førend 2. behandling, giver formanden ved forhandlingens begyndelse meddelelse om forslagene, for så vidt de da foreligger. Formanden bestemmer, i hvilken orden der skal stemmes over ændringsforslagene, men således, at afstemningen om disse altid sker før afstemningen om hovedforslaget. Stk. 4. Forslag om nedsættelse af udvalg, om en sags henvisning til et udvalg eller til fortsat behandling i et udvalg, kan fremsættes, så længe afstemning om sagen ikke er begyndt. Når sådant forslag fremsættes, efter at forhandlingerne om sagen er begyndt, standses disse, hvorefter regionsrådet afgør spørgsmålet om udvalgsbehandling. Flertalsvalg Version

12 11. Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, der opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, jf. regionslovens 51 og styrelseslovens 24. Opnås et sådant flertal ikke ved første afstemning, foretages en ny afstemning. Ved anden afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer anden afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved anden afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (tredje afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved tredje afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning, der foretages af formanden. Stk. 2. Ved ansættelse i regionens tjeneste foretages valget mellem flere ansøgere på den i stk. 1 angivne måde. Forholdstalsvalg 12. Regionsrådets valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages som forholdstalsvalg for hvert udvalg mv. for sig, jf. regionslovens 51 og styrelseslovens 25. Stk. 2. Forholdstalsvalg foretages efter følgende regler: regionsrådets medlemmer deles i de grupper, hvori medlemmerne har anmeldt for formanden at ville stemme sammen ved det pågældende valg. Hver gruppes medlemstal deles med 1, 2, 3 osv. De herefter fremkomne kvotienter angiver den rækkefølge, i hvilken de enkelte grupper kan vælge deres repræsentanter. Er to eller flere kvotienter lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning, der foretages af formanden. Når det antal repræsentanter, der tilkommer de enkelte grupper, er bestemt, skal grupperne straks meddele formanden, hvilke personer der udpeges til de dem tilfaldne pladser. Giver en gruppe afkald på sin ret til at få en eller flere repræsentanter, fordeles de ledigblevne pladser mellem de andre grupper på den foran angivne måde. Stk. 3. Skal valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages både blandt medlemmer og ikke-medlemmer af regionsrådet, foretages valget af samtlige de medlemmer, regionsrådet skal vælge, ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg mv. for sig, jf. regionslovens 51 og styrelseslovens 26. Grupperne kan i den rækkefølge, som mandaterne tilfalder dem, udpege medlemmer eller ikke-medlemmer af regionsrådet, indtil den ene eller den anden art af pladserne er besat. Stk. 4. Ved regionsrådets valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori formanden skal have sæde, regnes formandens plads som den ene af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for regionsrådet, til hvilken formanden hører. Stk. 5. Dersom et medlem af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende udpeges af regionsrådet i enighed eller i øvrigt uden afstemning, skal der samtidig træffes bestemmelse om, hvilken gruppe der ved ledighed skal besætte den pågældende plads, jf. stk. 6. Version

13 Stk. 6. Udtræder et medlem i valgperiodens løb af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe inden for Regionsrådet, besættes den ledigblevne plads af den samme gruppe, jf. regionslovens 51 og styrelseslovens 28. Nedsættelse af underudvalg 13. Regionsrådet kan nedsætte underudvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for regionsrådet. Regionsrådet bestemmer underudvalgenes sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed, jf. regionslovens 46. Stk. 2. Såfremt der ikke kan opnås enighed om underudvalgenes sammensætning, foretages valget af medlemmer ved et forholdstalsvalg for hvert underudvalg for sig, jf. regionslovens 46 og styrelseslovens 24, stk. 3. Beslutningsprotokol 14. Regionsrådets beslutninger indføres under møderne i beslutningsprotokollen, jf. regionslovens 51 og styrelseslovens 13. Formanden tilkendegiver, hvad der skal indføres. Stk. 2. Ethvert medlem, der har deltaget i mødet, kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Dersom det pågældende medlem ved sagens fremsendelse ønsker at ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt, skal medlemmet meddele dette til formanden, der fastsætter en frist for aflevering af begrundelsen. Stk. 3. Beslutningsprotokollen skal ved hvert mødes afslutning, efter at det tilførte er oplæst, underskrives af samtlige medlemmer, der har deltaget i mødet. Medlemmerne kan ikke under henvisning til deres stemmeafgivning eller andre grunde vægre sig ved at underskrive protokollen. Spørgsmål vedrørende forretningsordenen 15. Ethvert medlem er forpligtet til foreløbigt at rette sig efter formandens afgørelse med hensyn til forståelsen af forretningsordenens bestemmelser, men spørgsmålet kan indbringes for regionsrådet i dettes næste møde. 16. Vedtagelse af ændringer i forretningsordenen kræver to behandlinger i regionsrådet. Version

14 Således vedtaget af forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden, den Version

15 REGION HOVEDSTADEN Arbejds- og tidsplan for de politiske udvalg i Region Hovedstaden kvartal 2006/1. halvår Politisk udredning Hospitalsplan Psykiatriplan Vækstforums Erhvervs- Udviklingsstrategi Forebyggelse, herunder røgfrit miljø Handicapområdet Regional udviklingsplan Samarbejde mellem erhverv og forskning Direkte i FU Kvalitetspolitik Indkøbspolitik Kommunikationspolitik Ledelsespolitik Forskningspolitik Løn- og personalepolitik* Arbejdsmiljøpolitik* Misbrugspolitik* Strategi vedr. jordforureningsområdet IT-politik/strategi * I samarbejde med MED-organisationen i regionen Liste over emner til behandling i 2. halvår 2007 og i 2008 Bruger- og pårørendepolitik Miljøpolitik Energipolitik Kost- og ernæringspolitik Sundhedsplan overligggeren Praksisplan for almen praksisområdet Praksisplan for speciallægepraksisområdet Plan for den ældre medicinske patient Plan for sundhedsberedskab og den præhospitale indsats

16 Sundhedspolitiske hensigtserklæringer i Region Hovedstaden Region Hovedstaden er med godt 1,6 mio. indbyggere landets største. Region Hovedstaden skal have landets bedste sundhedsvæsen med et stærkt, offentligt sygehusvæsen, der sammen med praksissektoren bl.a. arbejder på at fremme sundhed for alle i regionen, og arbejder på at mindske den sociale ulighed i sundheden. Borgerne skal tilbydes fri, lige og gratis adgang til forebyggelse, udredning, behandling og pleje på et højt fagligt kvalitets- og serviceniveau. Sundhedsvæsenet skal samtidig være præget af en effektiv resurseudnyttelse. Ønsket er at skabe et sammenhængende, velfungerende sundhedssystem, der virker for alle borgere og som kan måle sig med det bedste i verden. Patienter og pårørende skal opleve, at de bliver velinformeret og medinddraget i alle beslutninger, der vedrører behandlingen, og der skal laves en brugerpolitik, der fastlægger retningslinier for kommunikation og medindflydelse. Når der tales om behandling, forstås dette bredt, og omfatter forebyggelse, udredning, undersøgelse, behandling, pleje, rehabilitering og palliation. Planen for og tilrettelæggelsen af de somatiske hospitalers virke er et vigtigt redskab til at nå dette ønske. I Region Hovedstaden vil der parallelt med udarbejdelsen af en hospitalsplan blive udarbejdet en særlig plan for det psykiatriske område. Sammenhængen mellem de to områder skal fremgå af begge planer. De driftsøkonomiske rammer for sundhedssektoren er ganske stramme. Der er så meget man kan, og patienterne vil gerne have det hele. Hurtigt, effektivt og til tiden. I planerne må indgå overvejelser om, hvordan man bedst lever op til dette krav, så man får mest muligt for pengene. Derfor må der bl.a. indgå overvejelser om etablering af elektive funktioner og stordriftsfordele i planlægningen. Imidlertid findes der også stordriftsulemper, og der kan være fordele i at have mindre afdelinger, der kan sammenlignes. I nogle tilfælde kan højt specialiserede mindre afdelinger komme på tale. Behandlingskvaliteten skal være i top og varetages så tæt på borgerne som muligt. Og den skal udføres i et tæt samarbejde med de praktiserende læger og kommunerne i Region Hovedstaden så der skabes sammenhæng i patientforløbene. Herudover skal behovet for præhospital behandling tænkes ind i planerne. Udover at være patienternes foretrukne valg skal hospitalerne i Region Hovedstaden også være attraktive arbejdspladser og dermed medarbejdernes foretrukne valg. Hospitalerne i regionen skal derfor bl.a. sikre uddannelse, udvikling og forskning af høj kvalitet både med hensyn til behandling, pleje og forebyggelse. Der skal være et tæt samarbejde mellem regionens højteknologiske universitetshospitaler, universitetet og erhvervslivet om udviklingen af nye behandlingsformer, lægemidler og apparatur, når dette er relevant for patienterne. På denne baggrund er partierne i forberedelsesudvalget enige om, at planlægningen i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden må følge disse overordnede grundprincipper:

17 1. Patienterne ønsker og har krav på behandling af høj kvalitet baseret på højeste opnåelige videnskabelige evidens, uanset behandlingssted og specialiseringsniveau. Kvaliteten skal dokumenteres. Fra den højst specialiserede behandling til den basale, almindelige undersøgelse skal Region Hovedstaden sikre det faglige grundlag for en konstant, høj kvalitet. Uanset om man bor i byen eller på landet, skal der altid være den rette hjælp at hente. Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale beredskab (vagtlæger, ambulancer, mv.) og kommuner, hvor der er behov herfor. Dette vil komme til udtryk i planlægningen vedr. det akutte beredskab, praksisplaner og sundhedsaftaler. Behandlingen bør kunne foregå så tæt på borgeren som muligt. Især for de mange kroniske patienter, hvor af mange er ældre, vil dette have stor betydning. Der skal udarbejdes en egentlig plan for behandling mv. af den ældre medicinske patient. Specialeplanlægningen skal være udtryk for, at der ikke gås på kompromis med kvalitetskrav. Det midlertidige underudvalg vedrørende sygehusstruktur i hovedstadsregionen forventes at komme med en udredning for: hvilke befolkningsunderlag der henholdsvis mindst skal være og optimalt skal være for en bæredygtig og fremtidssikret afdeling indenfor alle lægelige specialer og relevante subspecialer, sundhedsfaglige sammenhænge mellem de enkelte specialer, der enten forudsætter eller taler for samme geografiske placering af specialerne - og som der bør tages højde for i den regionale specialeplanlægning. Dette materiale, og konklusionerne på den debat udredningen medfører, skal indgå i den videre hospitalsplanlægning. Der udarbejdes en tidsplan for det videre arbejde. I forlængelse af Regionsrådets vedtagelse af hospitalsplanen udarbejdes en plan for de nødvendige investeringer.. 2. Behandlingen i Region Hovedstaden skal udføres så tæt på borgerne, som det ud fra en samlet vurdering er hensigtsmæssigt. Behandling, der indføres på specialiserede afdelinger, skal udbredes i hospitalsvæsenet, når rutine og andre faglige forudsætninger er til stede. Der skal laves aftaler om arbejdsdelingen mellem Region Hovedstadens hospitaler, som giver mulighed for så bredt et lokalt hospitalstilbud som muligt uden at der slækkes på de faglige krav og forventninger. 3. Hospitalerne i Region Hovedstaden skal sammen med det øvrige sundhedsvæsen være bedre til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhed og sygdom er skævt fordelt. Alt for mange dør for tidligt eller får et dårligt liv på grund af sygdomme, der kan forebygges. At rette op på problemerne kræver en omfattende indsats. Der skal udarbejdes en forebyggelsespolitik for Region Hovedstaden, hvori indgår, at forebyggelsesarbejdet i Region Hovedstaden skal være til gavn og glæde for alle og medvirke til at skabe større lighed i sundhed. Med baggrund i sundhedsprofiler skal en målrettet forebyggende indsats tilrettelægges i samarbejde mellem praksislæger, kommuner og hospitalerne. Der skal følges op med en forskningspolitisk indsats, der skal indgå som en del af en kommende samlet forskningspolitik for Regionen. En fælles

18 forebyggelsesstrategi skal udvikles, bl.a. gennem en række forsøg og projekter. Hospitalsplanen skal tilrettelægges med dette for øje. Faggrupperne skal sikres relevant uddannelse indenfor området God mad og ernæring skal i fokus. Maden skal ses som en integreret del af behandlingen på hospitalerne, hvor der sikres en velsmagende og nærende mad til patienterne. Der skal udarbejdes en egentlig kost- og ernæringspolitik for Regionen. Der skal i særlig grad fokuseres på de ernæringstruede grupper. 4. Akut behandling skal kunne leveres med den samme høje kvalitet døgnet rundt - året rundt. Borgerne skal have en let adgang til en kompetent døgndækket akutbetjening og relevant præhospital behandling. Det akutte beredskab skal være enstrenget. Det betyder, at overvejelser om sammenlægning af skadestuer og lægevagt skal indtænkes. Alle, der kommer til skade eller bliver syge, skal kunne forvente en hurtig og kvalificeret vej til den rette hjælp. En ny opbygning af akutsystemerne er nødvendig, og hospitalsplanen skal rumme forslag til, hvordan der bliver mulighed for højkvalificeret hjælp i rimelig nærhed. 5. Kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed skal være i top. Ca. ti pct. af de patienter, der udskrives fra hospitalerne, har været udsat for en skade som følge af en utilsigtet hændelse, fx. infektion pga. manglende hygiejne. Der skal udarbejdes en kvalitetspolitik for Regionen, hvor arbejdet med patienttilfredshed, patientsikkerhed og hygiejne er vigtige elementer. 6. Der skal være sammenhæng i de enkelte patientforløb, og på hospitalerne i Region Hovedstaden skal man som patient ved første kontakt til hospitalet tildeles en sundhedsfaglig kontaktperson, som skal sørge for at vejlede og informere patienten gennem behandlingsforløbet og medvirke til at sikre, at forløbet opleves som en helhed. For patienterne er det af afgørende betydning, at der er sammenhæng i hjælp og behandling og at der er åbenhed overfor nye dokumenterede metoder. Det er derfor helt nødvendigt, at der er et godt og stabilt samarbejde mellem hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne. Uden at trække på samme hammel er det ikke muligt at skabe et bedre og længere liv for alle i hovedstadsregionen. 7. Høj kvalitet i behandlingen kræver stærke faglige miljøer med forskning, udvikling og uddannelse. At følge med i og medvirke til at forbedre behandlingsformer, apparatur og hjælpemidler vil kunne forstærkes af et samarbejde med universiteter og erhvervsliv. Hospitalsplanen skal lægge op hertil og der skal udarbejdes en særlig politik for regionens samarbejde med virksomheder og institutioner omkring forskning, erhverv og uddannelse. Rigshospitalet skal fortsat være landets spydspids. De øvrige hospitaler er som en del af hovedstadsregionens universitetshospitaler også bærere af miljøer og centre for den samlede forskningsindsats. Der skal nedsættes et særligt forskningsråd i regionen og udarbejdes en samlet regional forskningspolitik, hvori det betones, at Region Hovedstaden skal fastholde og styrke sin position som Danmarks markant største universitetshospitalsvæsen, samt at hospitalerne også fremover skal spille en rolle internationalt på en række af de højt specialiserede spydspidsområder.

19 Det forudsætter et samarbejde om de højt specialiserede områder - både over Storebælt og over landegrænser samt med Københavns Universitet. 8. Hovedstadsregionen råder over en meget differentieret bygningsmasse, og hospitalerne vil derfor ikke være ens, men for borgerne skal der ikke være forskel i kvaliteten. Hospitalerne skal arbejde sammen, så de udgør et tilfredsstillende tilbud til alle borgere i Region Hovedstaden. Der vil derfor på en lang række områder efterfølgende skulle vedtages tværgående planer og politikker ud over de allerede nævnte. Bl.a. skal der udarbejdes en energipolitik, hvori det bl.a. skal betones, at der skal arbejdes aktivt med at reducere energiforbruget gennem grønne budgetter og regnskaber på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. 9. Der stilles store krav til ledelse og medarbejdere på Region Hovedstadens hospitaler. Regionens økonomiske grundlag har som forudsætning fortsatte produktivitetsforbedringer, kortere liggetider, dagkirurgi og stadig flere patienter. Derfor er det nødvendigt at sætte fokus på og arbejde aktivt med at sikre et godt arbejdsmiljø, ligesom det er nødvendigt, at ledere og medarbejdere er veluddannede, har de rette kompetencer og er i stand til at omstille sig. Omstilling kræver mere end blot tilførsel af flere penge. Det kræver omorganisering af arbejdet, opgaveglidning mellem faggrupper, større frihed til hospitalerne og en fortsat stor opmærksomhed fra hospitalsledelserne på personaleudvikling og pleje. Der skal i Region Hovedstaden udarbejdes en overordnet personalepolitik samt en arbejdsmiljøpolitik, som efter dialog mellem Regionsrådet, ledelse og medarbejdere, skal vedtages af Regionsrådet. 10. At lave en sundhedsplan for Region Hovedstaden er at samle, vurdere og prioritere mellem mange forskellige hensyn med andre ord: Det muliges kunst. Forberedelsesudvalget har med dette papir angivet, hvor det vil hen, hvilke mål der skal nås, hvilke hensyn der skal tages som en del af styringen med arbejdet.

20 NOTAT Forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden Forberedelsesudvalget for REGION HOVEDSTADEN DIREKTIONEN Kongens Vænge Hillerød Tlf: Fax: E-post: regionh@regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Procesplan for vedtagelse af en hospitalsplan 1. Det midlertidige underudvalg vedr. sygehusstruktur i Region Hovedstaden har af forberedelsesudvalget den 5. september 2006 fået følgende kommissorium: Specialefordeling i sygehusvæsenet Som led i arbejdet med specialeplanlægningen er det udvalgets opgave at forelægge en analyse af Hvilket befolkningsgrundlag der mindst skal være og optimalt skal være for en bæredygtig og fremtidssikret afdeling indenfor alle lægelige speciale og relevante sub-specialer, Sundhedsfaglige sammenhænge mellem de enkelte specialer, der enten forudsætter eller taler for samme geografiske placering af specialerne og som der bør tages højde for i den regionale specialeplanlægning. 2. Underudvalget afleverer sine analyser til forretningsudvalgets møde den 5. december 2006 Disse offentliggøres på Regionens hjemmeside. 3. Underudvalget afleverer resultaterne i en offentlig høring den 7. december 2006 kl Høringen er åben for alle. Særligt indbudte vil være FBU, kommunerne i regionen, organisationerne, MT-HSU og pressen. 4. Konklusionen behandles på forberedelsesudvalgets møde den 12. december 2006 Forberedelsesudvalget konkluderer på underudvalgets arbejde, høringen og den offentlige debat. 5. Materialet danner sammen med de politiske hensigtserklæringer baggrund for arbejdet i forvaltningen med skabelsen af et oplæg til hospitalsplan Af yderligere materiale indgår:

21 De faglige bidrag fra de sundhedsfaglige råd med administrationens kommentarer, Overvejelser om kræftområdet afleveret til forretningsudvalget den 10. november 2006 og til forberedelsesudvalget den 14. november Materialet vil desuden kunne findes på Region Hovedstadens hjemmeside. 6. Regionsrådet får en administrativ gennemgang af forvaltningens forslag til hospitalsplan den 20. januar 2007 kl på regionsgården. 7. Forretningsudvalget mødes med MT-HSU den 23. januar 2007 og drøfter forslaget til hospitalsplan. 8. Forretningsudvalget drøfter d. 30. januar 2007 forslag til hospitalsplan og den 6. februar 2007 vedtager Regionsrådet at sende hospitalsplanen i høring hos alle relevante interessenter. 9. Høringsfasen februar - medio april 2007 Gennemgang og høring på alle hospitaler i regionen, Gennemførelse af tre offentlige stormøder for borgerne. 10. Regionsrådet får administrationens gennemgang og kommentering af høringssvar den 24. april 2007 (efter ordinært regionsrådsmøde). 11. Den 8. maj 2007 kl behandler forretningsudvalget på et ekstraordinært møde hospitalsplanen og høringssvarene. 12. Den 15. maj 2007 kl godkendes hospitalsplanen i regionsrådet (mødet efterfølges af et ordinært forretningsudvalgmøde).

22 REGION HOVEDSTADEN Det midlertidige underudvalg vedrørende sygehusstruktur Dato: 9. maj 2006 suppleret med punkt 4. den 5. september 2006 Udvalgets opgaver ligger inden for emnerne: Ledelse, specialeplanlægning og akutberedskab på sygehusområdet Udvalgets sammensætning: Jørgen Christensen (V) (formand) Knud Andersen (V) Benedikte Kiær (C) Kirsten Lee (B) John Philip (B) og Per Wille-Jørgensen (Ø) Leila Lindén (A) Per Seerup Knudsen (A) Leif Flemming Jensen (A) Marie Fugl (F) Anna Rosbach (O) Generelt om udvalgets arbejde Der henvises til notat af 16. marts 2006 vedr. de overordnede rammer for de midlertidige underudvalg i Region Hovedstaden i Udvalgets konkrete arbejde tilrettelægges af udvalgets formand efter samråd med forberedelsesudvalgets formand. Udvalgets arbejdsopgaver beskrives i kommissorier, hvor der fastsættes milepæle for, hvornår de enkelte arbejder forventes afrapporteret i forretningsudvalget og forberedelsesudvalget. Udvalgets mødeplan er en del af den samlede planlægning, der skal godkendes i forberedelsesudvalget efter indstilling fra underudvalget. Arbejdet i udvalget tilrettelægges således, at der tages hensyn til de samlede administrative resurser i Kommissorier for det midlertidige underudvalg vedr. sygehusstruktur Som led i arbejdet med specialeplanlægningen vil der på forberedelsesudvalgets seminar den april 2006 blive givet en overordnet information om specialegruppernes arbejde.

23 I maj/juni 2006 vil der bliver afholdt en konference for forberedelsesudvalgets medlemmer, hvor styregruppen om specialebeskrivelser og repræsentanter for specialegrupperne vil få lejlighed til at give en præsentation af specialearbejdsgruppernes arbejde og konklusioner.

24 1. Kræftområdet Det midlertidige underudvalg vedrørende sygehusstruktur starter med at belyse kræftområdet. Dette område berører mange patienter og borgere, og det er ressourcetungt både i forhold til apparatur, personale og medicin. Der er stor offentlig opmærksomhed om varetagelsen af dette område, som i øvrigt tilstræbes koordineret på landsplan via kræftstyregruppen, hvilket kræver regionalt medspil. Det er udvalgets opgave at analysere de regionale forhold på kræftområdet under hensyn til den fremtidige specialeplan i regionen og set i relation til: De enkelte enheders kræftplaner og indsatsområder, Specialegruppernes arbejde på området, herunder den internationale udvikling, Den nationale kræftplan, Samspillet med Region Sjælland på kræftområdet 2. Ledelsesstruktur på sygehusområdet De nuværende ledelsesstrukturer på sygehusene i regionen beskrives. Fordele og ulemper ved de forskellige modeller i regionen analyseres og vurderes. 3. Akkreditering på sygehusområdet Det nuværende arbejde med akkreditering og den danske kvalitetsmodel beskrives. Fordele og ulemper ved de forskellige modeller i regionen analyseres og vurderes. 4. Specialefordelingen i sygehusvæsenet Som led i arbejdet med specialeplanlægningen er det udvalgets opgave for Forretningsudvalget og Forberedelsesudvalget henholdsvis den 10. november og 14. november 2006 at forelægge en analyse af: Hvilket befolkningsunderlag der henholdsvis mindst skal være og optimalt skal være for en bæredygtig og fremtidssikret afdeling indenfor alle lægelige specialer og relevante subspecialer. Sundhedsfaglige sammenhænge mellem de enkelte specialer, der enten forudsætter eller taler for samme geografiske placering af specialerne og som der bør tages højde for i den regionale specialeplanlægning.

25 Status for kræftområdet i Region Hovedstaden - udarbejdet for underudvalget vedr. sygehusstruktur

26 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Nationale initiativer Udviklingen i forekomst af kræftsygdomme Den nationale kræftplan Kræftplan I Indsatsområder Nationale initiativer på kræftområdet i perioden Kræftstyregruppen Indførelse af behandlingsgaranti for livstruende kræftsygdomme Second opinion og mulighed for eksperimentel behandling i udlandet Etablering af tre eksperimentelle enheder i Danmark Kræftplan II Indsatsområder Økonomi og finanslove Lokale initiativer Københavns Amt Hovedstadens Sygehusfællesskab Frederiksborg Amt Bornholms Regionskommune Ressourcetilførsel Kræftbehandling på landsplan og i regionen Udredning og diagnosticering Behandlingsmuligheder Kirurgisk kræftbehandling Medicinsk behandling Strålebehandling Rehabilitering Palliativ indsats Forebyggelse og tidlig opsporing Genetisk rådgivning Tidlig opsporing / screening Uddannelse Forskning og udvikling Nationale tiltag Kræftforskning i Region Hovedstaden Udfordringer Udvikling i behandlingsbehov Personale Økonomi i Referencer Bilag 1 Statslige puljer og midler afsat i økonomiaftaler til kræftområdet på landsplan

27 1. Indledning I midten i 1990 erne blev kræftsygdomme den hyppigste dødsårsag i Danmark, idet godt ¼ af alle dødsfald skyldes kræft. Middellevetiden var i samme periode stagnerende. Ved sammenligning gennem flere år med vore nabolande kunne det konstateres, at Danmark havde en større dødelighed som følge af kræftsygdomme. Disse forhold medførte en offentlig debat om kræftbehandlingens kvalitet og resultater i Danmark. På baggrund heraf nedsatte sundhedsministeren i 1998 en Kræftstyregruppe, hvis formål var at belyse mulighederne for at forbedre kræftbehandlingen i Danmark med henblik på at nedsætte dødeligheden som følge af kræft. Siden den Nationale Kræftplan (Kræftplan I) blev publiceret i 2000 har kræftområdet haft stor bevågenhed såvel nationalt som i amterne og H:S. En tværgående regional arbejdsgruppe har haft til opgave at udarbejde et fælles statusnotat om kræftområdet i Region Hovedstaden. Notatet skal beskrive: Udviklingen i de enkelte sygehusvæsener siden den lokale kræftplan blev udarbejdet, herunder ressourcetilførsler og konkrete større initiativer. Indsatsområderne i kræftplan II og opfølgningen på disse. Generelle træk for udviklingen i behandlingsbehov, behandlingsmuligheder og økonomi, herunder særlige forhold i Region Hovedstaden. Statusnotatet indledes med en beskrivelse af de nationale initiativer på kræftområdet, herunder af indsatsområderne i kræftplan I og II, samt en oversigt over de ekstra økonomiske midler, der er tilført området via økonomiaftalerne og specifikt på finanslovene (kapitel 2). Herefter redegøres i kapitel 3 for de lokale kræftplaner hos Regions Hovedstadens parter samt de ekstra økonomiske ressourcer, som amterne og H:S har tilført kræftområdet i perioden Det skal bemærkes, at det ikke er muligt præcist at opgøre hvor mange midler der anvendes på kræftområdet. Mange af de afdelinger og specialer der diagnosticerer og behandler kræft varetager også diagnostik og behandling andre sygdomme. Det er således ikke i alle tilfælde muligt at afgøre, i hvilket omfang tilførsel af yderligere ressourcer til sygehusvæsenet alene tilfalder kræftområdet. Omvendt tilføres kræftområdet ligeledes midler, der ikke specifikt er øremærket kræftområdet. I kapitel 4 beskrives de enkelte elementer, som indgår i kræftområdet i sundhedsvæsenet. I beskrivelsen knyttes linierne til indsatsområderne i de nationale kræftplaner og den lokale opfølgning i Region Hovedstaden. Endelig redegøres i kapitel 5 for generelle træk i udviklingen i behandlingsbehovet, ligesom et af områderne med afgørende betydning for udviklingen i behandlingskapaciteten omtales: personalet. Det har indenfor den tidsmæssige ramme ikke været muligt systematisk at indhente og katalogisere de mange opfølgningsindsatser på kræftområdet, som er initieret i regionen. Dermed har arbejdsgruppen ikke, som anmodet, kunnet levere en oversigt over den samlede regionale opfølgning på indsatsområderne i Kræftplan II. En sådan oversigt bør nok iværksættes, da den vil være et værdifuldt pejlemærke ift. status for kræftområdet i Region Hovedstaden. 3

28 2. Nationale initiativer 2.1. Udviklingen i forekomst af kræftsygdomme Baggrunden for, at kræftbehandlingen har været i fokus siden 2000, er, at forekomsten og dødeligheden af en række kræftsygdomme er væsentlig højere i Danmark end i de andre nordiske lande. Hertil kommer, at forekomsten af kræft forventedes at stige med 1 % om året i Danmark i perioden Der findes ikke et enkelt statistisk mål, der udtømmende kan beskrive kræftsygdommes hyppighed og forløb, således at dette er relevant både for individet, sundhedsvæsenet og samfundet. I arbejdet med kræftsygdomme må der således anvendes forskellige typer epidemiologiske mål. Sædvanligvis anvendes mål, der besvarer følgende spørgsmål: Hvor mange danskere får aktuelt kræft (incidens)? Hvor mange danskere har eller har haft kræft (forekomst/prævalens)? Hvor stor en andel af danskere får kræft i deres levetid (livstidsrisiko /kumuleret incidens)? Hvor mange danskere dør af kræft (dødelighed)? Hvordan er overlevelsen for danske kræftpatienter (overlevelse)? Hvor mange danskere vil få kræft fremover (fremskrivning)? Tabel 2.1: Nye kræfttilfælde, dødsfald og forekomst i Region Hovedstaden Kræftform Anden Alle excl Lunge Prostata Bryst Colon Rectum Melanom Parameter Køn hud anden hud Antal nye pr år Mænd Kvinder Incidens per Mænd 151,1 571,6 89,2 96,7 51,1 28,5 19, Kvinder 127,7 499,2 57,0 152,4 40,2 15,8 19,0 Livstidsrisiko i Mænd 8,5 31,0 6,3 5,1 2,9 1,8 1,4 procent (op til 75 år) Kvinder 8,0 29,7 4,2 10,8 2,4 1,0 1,3 Antal kræftdødsfald i Mænd Kvinder Prævalens, Mænd antal i live 2001 Kvinder Prævalens, Mænd antal i live 2003 Kvinder Kilde: Beregninger i Kræftens Bekæmpelse fra kopi af Cancerregisteret 2003 og fra Dødsårsagsregisteret 2001 I 2003 var der nye tilfælde af kræft i Danmark (inkl. anden hudkræft), svarende til en incidens på 623 tilfælde per for mænd og 642 per kvinder. Antallet af nye kræfttilfælde er steget over de sidste mange år. I perioden er incidensen således steget godt 17 % for mænd og 16 % for kvinder. I 2003 var især kræft i fordøjelsesorganer, luftveje og hudkræft hyppigt forekommende kræftformer. Blandt kvinder er brystkræft dog den hyppigst forekommende. Den ældre del af befolkningen står for den største andel af nye kræfttil- 4

29 fælde. I 2003 udgjorde kræfttilfældene hos de over 60-årige således 74 % af de nye kræfttilfælde hos mænd og 66 % hos kvinder. Fordelingen af dødsårsager viser, at kræftsygdomme udgør en voksende andel. I 2000 udgjorde kræftsygdomme 27 % af alle dødsfald og var dermed den hyppigste dødsårsag (dette skyldes blandt andet, at der er sket et betydeligt fald i dødsfald som følge af hjertesygdomme, som tidligere var den hyppigste dødsårsag). Stigningen i dødelighed som følge af kræft er mindre end stigningen i forekomsten af kræft. Dette kan tages som udtryk for en forbedret behandling og overlevelse for langt de fleste kræftformer, selvom overlevelsen for en række kræftformer i Danmark er ringere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Med vores nuværende viden om påvirkelige risikofaktorer kan mellem en tredjedel og halvdelen af alle kræfttilfælde i en vestlig befolkning forebygges. De vigtigste risikofaktorer for udvikling af kræft er: Rygning, uhensigtsmæssig kost, alkohol, fysisk inaktivitet og ultraviolet stråling Den nationale kræftplan Kræftplan I I 2000 udsendte Sundhedsstyrelsen National kræftplan - Status og forslag til initiativer i relation til kræftbehandling (senere kaldt Kræftplan I). Kræftplanen indeholder 10 hovedområder af anbefalinger med det formål at forbedre indsatsen på kræftområdet i Danmark. Selvom der var tale om en plan, så indeholdt Kræftplan I ikke en konkret beskrivelse af hvilke initiativer, der skulle gennemføres hvornår. Der var heller ikke en angivelse af hvilke økonomiske ressourcer, som skulle tilføres, for at implementere planen Indsatsområder Kræftplan I omfatter blandt andet følgende forslag: En gradvis udvidelse af den kirurgiske og den medicinske behandlingskapacitet Samling af kræftbehandlingen på færre enheder Udbygningen af strålekapaciteten og udvidelse af den billeddiagnostiske kapacitet Øget fokus på uddannelse, kvalitetsudvikling og forebyggelse Der nedsættes regionale kræftgrupper om de hyppigst forekommende kræftsygdomme til kritisk at vurdere kapaciteten til diagnostik og behandling Folketinget har vedtaget lov om mammografiscreening. Sundhedsministeren udpeger de amter, der skal indføre screening i takt med at det er personalemæssigt muligt. Rehabiliteringsindsatsen og den palliative indsats evalueres Nationale initiativer på kræftområdet i perioden Kræftstyregruppen Sundhedsministeren nedsatte i maj 1998 i regi af Sundhedsstyrelsen en kræftstyregruppe. Formålet med etablering af gruppen var at få belyst mulighederne for at forbedre kræftbehandlingen i Danmark, med henblik på at nedsætte dødeligheden som følge af kræft. Kræftstyregruppen blev bredt sammensat med repræsentanter fra amterne/h:s, Amtsrådsforeningen, Sundhedsministeriet, Kræftens Bekæmpelse og lægevidenskabelige selskaber. Efter udgivelse af Kræftplan I blev kommissoriet for Kræftstyregruppen revideret. Der er nu gruppens opgave at: 5

30 Følge implementeringen af Den Nationale Kræftplan, herunder opfølgning på de anbefalinger, der formuleres i den kommende evalueringsrapport fra CEMTV Rådgive om iværksættelse af konkrete initiativer for at implementere Kræftplanens anbefalinger ved eksempelvis at foreslå nedsættelse af arbejdsgrupper, etc. Efter behov rådgive om revision af de enkelte elementer i Kræftplanen med nye anbefalinger og iværksættelse af initiativer med henblik på at implementere disse Anbefale indførelse af nye teknologier Rådgive i forbindelse med diverse ad hoc problemer/spørgsmål i relation til kræftbehandlingen i Danmark Medvirke til at synliggøre ovenstående arbejde over for amter, sundhedspersonale og borgere (patienter) Indførelse af behandlingsgaranti for livstruende kræftsygdomme Siden 2001 har der været fastsat maksimale ventetider til behandling for patienter med livstruende sygdomme (kaldet behandlingsgaranti). Garantien omfatter næsten alle patienter med kræft, idet det alene er hudkræft, som ikke er modermærkekræft, og kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation, der ikke er omfattet af garantien. Garantien betyder, at patienter, der er omfattet af garantien, senest 8 hverdage efter at sygehuset har modtaget henvisningen skal have besked fra sygehuset om, hvorvidt sygehuset kan tilbyde behandling inden for den maksimale ventetid. Såfremt sygehuset ikke er i stand til at tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal patienten tilbydes behandling på et andet sygehus (offentligt eller privat, i Danmark eller i udlandet), som kan tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid. I forlængelse heraf blev informationscenter for Livstruende Sygdomme på Amtssygehuset i Herlev etableret med henblik på at rådgive om og koordinere viderehenvisning af patienter til behandling i udlandet samt at overvåge ventetiderne. De maksimale ventetider til behandling er: 2 uger til forundersøgelse, fra henvisningen er modtaget 2 uger til operation, fra patienten har givet informeret samtykke til behandling 2 uger til medicinsk behandling, fra patienten har givet informeret samtykke til behandling 4 uger til strålebehandling, fra henvisningen er modtaget 4 uger til efterbehandling, fra henvisningen er modtaget På trods af betydelig ressourcetilførsel til kræftområdet gennem de senere år er der tilbagevendende problemer med at overholde behandlingsgarantien for diagnostik og behandling. Det skyldes blandt andet den stigende efterspørgsel som følge af flere kræfttilfælde og nye behandlingsmuligheder Second opinion og mulighed for eksperimentel behandling i udlandet Ordningen vedrørende second opinion og eksperimentel behandling i udlandet trådte i kraft den 1. januar Sundhedsstyrelsen står for den daglige drift af ordningen og etablerede ved dens start et ekspertpanel (second opinion panelet). Panelet rådgiver sygehusafdelinger om kræftpatienters mulighed for supplerende eller udvidet eventuelt eksperimentel - behandling enten på et sygehus i Danmark eller i udlandet. 6

31 Etablering af tre eksperimentelle enheder i Danmark Siden 1. januar 2003 har det været muligt at henvise patienter med livstruende sygdomme til eksperimentel behandling i udlandet. Ved eksperimentel behandling forstås en uprøvet eller utilstrækkelig dokumenteret behandling, der ikke gives i et protokolleret forsknings- eller forsøgsmæssigt regi. Der er med andre ord tale om behandlinger, hvor man ikke ved noget om deres bivirkninger, optimal doseringer eller effekter. Formålet med ordningen er at sikre patienter med livstruende sygdomme en sidste chance for at få vurderet, om der findes yderligere muligheder for behandling. Da det kan være uhensigtsmæssigt, at svært syge patienter skal sendes til behandling i udlandet i tilfælde, hvor behandlingen ville kunne gives i Danmark, hvis behandlingen blev etableret her i landet, blev det i 2004 besluttet, at indføre muligheden for statslig finansiering af eksperimentel behandling i Danmark. Ordningen trådte i kraft i januar Der er etableret tre enheder for eksperimentel kræftbehandling på de involverede landsafdelinger i onkologi, heraf en enhed i Region Hovedstaden. Disse enheder kan tilbyde eksperimentelle behandlinger aftalt i Sundhedsstyrelsens Nationale Koordinationsudvalg (NKU) samt endvidere i henhold til rådgivning fra Sundhedsstyrelsens second opinion panel. Afdelinger på såvel Rigshospitalet som Amtssygehuset i Herlev indgår i regionens enhed. Siden 2002 har der hvert år centralt været afsat 10 mio. kr. til second opinion-ordningen. Udgifterne til ordningen har ifølge evalueringen af ordningen i 2003 og 2004 været væsentlig mindre end dette. De sparede midler fra 2003 og 2004 er brugt til at etablere de eksperimentelle enheder (byggeri og apparatur). Det skal bemærkes, at udgifterne til behandling i 2005 væsentligt oversteg de afsatte midler. Fremover skal udgifterne til eksperimentel behandling afholdes af regionerne på linje med udgifterne til øvrige behandlingstilbud. Reguleringen vil i henhold til aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2007 ske efter DUT-princippet (Det Udvidede Totalbalanceprincip, der indebærer, at bloktilskuddet til kommunerne reguleres, når ny lovgivning eller lignende indebærer ændrede udgifter for kommunerne) Kræftplan II Kræftplan I blev evalueret i februar 2004 af CEMTV. Evalueringen pegede blandt andet på problemer med sammenlægning af kræftkirurgien, monitorering af kræftområdet, samspillet mellem primær- og sekundærsektor, uddannelse samt kapacitetsudbygning og anvendelse. For de mest udbredte kræftsygdomme er overlevelsen fortsat dårligere i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Ved Folketingets åbning i oktober 2004 meddelte statsministeren, at regeringen ønskede at fremlægge en ny kræftplan med det formål at bringe kræftbehandlingen i Danmark op på højeste internationale niveau. På den baggrund udarbejde kræftstyregruppen Kræftplan II., som blev offentliggjort i foråret Kræftplan II indeholder faglige anbefalinger til forbedringer af indsatsen igennem hele kræftpatientforløbet fra forebyggelse over diagnostik og behandling til rehabilitering og palliativ indsats Indsatsområder Hovedanbefalingerne i Kræftplan II vedrører: Initiativer for reduktion af tobaksforbrug Optimering af patientforløb ved standardiserede forløb (diagnostiske pakker) Forbedring af den kræftkirurgiske kvalitet 7

32 Forbedret grundlag for vurdering af konsekvenserne ved implementering af medicinske standardbehandlinger (anvendelse af ny MTV-model) Styrket monitorering og formidling af data, der dokumenterer kvaliteten af indsatsen Økonomi og finanslove Kræftplan I indeholdt ikke en prioritering af de enkelte forslag, ligesom der ikke var gjort rede for forudsætninger for implementering af forslagene. Kræftstyregruppen har på den baggrund behandlet emnerne i kræftplanen ad hoc, og amterne har truffet de konkrete beslutninger i forhold til at implementere planens anbefalinger. I årene efter Kræftplan I indgik kræftområdet mere eller mindre specifikt i økonomiaftalerne mellem regeringen og amterne. Parterne var enige om at arbejde for en gennemførelse af planen, men var tillige bevidste om, at realiseringen af de enkelte elementer måtte strække sig over en årrække blandt andet for at kunne tilvejebringe det nødvendige uddannede personale. Indsatsen på at fremme diagnostik og strålebehandling blev prioriteret højt, hvilket medførte, at investeringerne i scannere og strålekanoner skete hurtigere end forudsat, og ventetiderne til forundersøgelse, behandling og efterbehandling for kræftsygdomme var i kraft af en øget indsats faldende. Tilførslen af ekstra ressourcer til kræftområdet fra nationalt hold indgik overvejende i bloktilskuddene i perioden Tilskuddene var således ikke øremærket specifikt til kræftområdet. Herudover var der dog enkelte puljer, hvorfra midlerne tildeles efter konkret ansøgning, f.eks. puljen til finansiering af amternes udgifter til indførelse af mammografiscreening og puljen til etablering af selvejende hospice. Endelig har der i en årrække været afsat midler til meraktivitet på sygehusene (Løkke-posen). Fra 2005 bliver puljemidler afsat i finansloven en mere betydelig kilde til finansiering af tiltag på kræftområdet. På finansloven både for 2005 og 2006 var der blandt andet afsat puljemidler til produktivitetsfremmende omlægninger i kræftbehandlingen og lånepuljer til fuld finansiering af henholdsvis nye strålekanoner og nye skannere, jf. bilag 1. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni 2005 en aftale om forbedring af behandlingen for kræft. Udgangspunktet for indsatsen er de faglige anbefalinger i Kræftplan II. Aftalen indebar en yderligere vækst i antallet af statslige puljer. Økonomiaftalen for 2006 omfatter statslige puljemidler på 120 mio. kr., som tildeles efter konkret ansøgning inden for områderne Diagnostik og patientpakker, Brystkræftscreening, Klinisk forskning og Eksperimentel behandling. Sygehusvæsenerne i Region Hovedstaden har alle søgt om og fået tildelt midler fra de statslige puljer. Fra puljen til produktivitetsfremmende omlægninger i kræftbehandlingen i 2005 modtog Frederiksborg Amt 7,6 mio. kr., H:S 15,3 mio. kr. og Bornholms Regionskommune 0,7 mio. kr. I 2006 modtog Københavns Amt 6.2 mio. kr., Frederiksborg Amt 4.86 mio. kr., H:S 8,75 mio. kr. og Bornholms Regionskommune 0,4 mio. kr. Der er tale om projekter, der søger produktivitetsfremme gennem investeringer i nyt apparatur til diagnostik og behandling, omlægninger af arbejdsgange, optimering af patientforløb eller udarbejdelse af diagnostiske pakker. H:S og Bornholms Regionskommune tilbyder i dag brystkræftscreening. Driften har siden 2000 været støttet af et på finansloven afsat beløb til delvis dækning af amternes/h:s udgifter til brystkræftscreening. På baggrund af den fremrykkede frist for indførelse af landsdækkende brystkræft- 8

33 screening, er i 2006 afsat midler i en særlige pulje til etablering af brystkræftscreening. Københavns og Frederiksborg amter fik bevilliget 11,138 mio. kr. mhp. indførelse brystkræftscreening i Lokale initiativer Den nationale kræftstyregruppe har i sin handlingsplan anbefalet, at der nedsættes regionale kræftstyregrupper. I Østdanmark er der et etableret samarbejde på kræftområdet i form af Den Østdanske Rådgivningsgruppe vedrørende kræftbehandling, der har en faglig/administrativ sammensætning, og som dækker alle de onkologiske afdelinger i Østdanmark. Gruppens opgaver består bl.a. i: at etablere hensigtsmæssig regional arbejdsfordeling at beskrive behov for onkologisk behandlingskapacitet herunder strålekapacitet at medvirke til optimal ressourceudnyttelse at vurdere grundlaget for at opfylde nationale og lokale ventetidsmål at vurdere behovet for palliativ behandling at vurdere og eventuelt implementere nye behandlingsmetoder. Herudover har Sammenslutningen af Østdanske Kræftafdelinger (SKA) eksisteret siden Der er tale om en faglig samarbejdsorganisation, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem de afdelinger i Østdanmark, der varetager strålebehandling og medicinsk behandling af kræftsygdomme. Formålet er endvidere at sikre, standardisere og forbedre plejen, behandlingen og rehabiliteringen af kræftpatienter. SKA har udarbejdet referenceprogrammer, instrukser, patientinformationer, etc., der er tilgængelige på organisationens hjemmeside. SKA driver databasen for protokollerede forsøg. Siden den nationale kræftplan udkom i 2000, har de fleste amter vedtaget lokale kræftplaner, der følger op de nationale anbefalinger til forbedring af kræftbehandlingen. Københavns Amt, Frederiksborg Amt og H:S har alle vedtaget lokale kræftplaner. Bornholms Regionskommune har ingen kræftplan, men afvikler kræftbehandlingen i et tæt samarbejde med H:S. 3.1 Københavns Amt Københavns Amt vedtog i 2000 Kræftplan for Københavns Amt, der har dannet rammen for amtets kræftplanlægning. Planen indeholder 21 anbefalinger inden for områderne primær forebyggelse, screening, udredning og diagnosticering samt behandlingsformer, herunder kirurgi, strålebehandling, medicinsk kræftbehandling, understøttende og lindrende behandling og -pleje og behandlingseffekt. Planen indeholder ikke ressourcemæssige opgørelser af de enkelte anbefalinger, idet forslagene er konkretiseret, efterhånden som de indgik i Amtsrådets generelle prioriteringer. Planen indgik desuden som planlægningsgrundlag for amtets sygehusplan i Amtet nedsatte efter kræftplanens vedtagelse en kræftstyregruppe til at følge op på kræftplanens implementering og årligt udarbejde en redegørelse for gennemførte og planlagte tiltag på kræftområdet. I 2002 udarbejdede to undergrupper planlægningsoplæg inden for henholdsvis rehabilitering af kræftpatienter og den palliative indsats. 9

34 3.2. Hovedstadens Sygehusfællesskab H:S vedtog i 2004 Kræftbehandlingen i H:S Status og udvikling. Planen havde til formål at skabe et fagligt og økonomisk overblik over indsatsen på kræftområdet med udgangspunkt i de hovedindsatsområder, der blev anbefalet i den nationale kræftplan. Der er således ikke, som for de to amters vedkommende, tale om en rammeplan med anbefalinger til fremtidige indsatsområder. Planen gør status for indsatsen inden for de ti hovedindsatsområder udpeget af den nationale kræftplan samt den hidtidige tilførsel af midler til kræftområdet. Dernæst indeholder planen konkrete forslag til udvidelser og investeringen indenfor diagnostik (skannerkapacitet, biokemiske metoder og endoskopi) og behandling (medicinsk kræftbehandling, kræftkirurgi og strålebehandling). Planen peger på, at der på områderne forebyggelse, uddannelse, forskning, rehabilitering og palliation ligeledes er en række nationale anbefalinger, som det vil være ønskeligt og formentlig vise sig påtrængende at prioritere i kommende år Frederiksborg Amt Frederiksborg Amt vedtog i 2002 amtets kræftplan Mål og visioner for kræftbehandlingen i Frederiksborg Amt. Planen er udarbejdet af en amtslig kræftstyregruppe og indeholder en status for amtets kræftbehandling og 35 anbefalinger til en forstærket indsats på kræftområdet. Anbefalingerne dækker områderne forebyggelse, screening, udredning og diagnosticering, behandlingsformer (herunder kirurgi, medicinsk kræftbehandling, understøttende og lindrende behandling, pleje og rehabilitering), uddannelse af sundhedspersonale, forskning og udvikling, kvalitetssikring og udvikling, hygiejne på sygehusene og indsatsen i primærsektoren. For hver anbefaling angiver planen investeringsbehov, driftsbehov og deraf afledte aktivitet. Det fremgår endvidere af planen, at anbefalingerne skal prioriteres i overensstemmelse med amtets overordnede mål på kræftområdet, hvilket betyder, at anbefalinger, der medvirker til at sikre en hurtig og korrekt diagnose og behandling, som udgangspunkt prioriteres først. Derfor prioriteres opnormering af personalet højt. Den amtslige kræftimplementeringsgruppe udarbejder en årlig statusrapport og rådgiver i forbindelse med kræftplanens implementering Bornholms Regionskommune På Bornholm er der ikke en politisk vedtaget kræftplan, men i stedet en organisatorisk og operationel kræftplan med udgangspunkt i Kræftplan II. Planen fastslår at kræftpatienter på Bornholm skal sikres samme behandling som i resten af landet. Kræftudredning og behandling på Bornholm fungerer som en satellitfunktion af de samarbejdende afdelinger på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital. Alle patientforløb afvikles således i et tæt samarbejde med og efter samme protokoller, som der anvendes på universitetssygehusene. Bornholm har en selvstændig funktion indenfor palliativ pleje og behandling, rehabilitering mm. for kræftpatienter. 3.5 Ressourcetilførsel Det er ikke muligt præcist at opgøre hvor mange midler, der anvendes på kræftområdet. Mange af de afdelinger og specialer der diagnosticerer og behandler kræft varetager også diagnostik og behandling andre sygdomme. Det er således ikke i alle tilfælde muligt at afgøre, i hvilket omfang tilførsel af yderligere ressourcer til sygehusvæsenet alene tilfalder kræftområdet. Omvendt tilføres kræftområdet ligeledes midler, der ikke specifikt er øremærket kræftområdet. 10

35 H:S og Københavns amt varetager tilsammen godt 1/3 af kræftbehandlingen i Danmark, idet de sjællandske amter henviser patienter til strålebehandling samt medicinsk og kirurgisk behandling af visse kræftformer på Rigshospitalet og amtssygehusene i Københavns Amt. Begge parter har derfor tilført betydelige midler eksplicit til kræftområdet, medens en betydelig del af de tilførte midler i Frederiksborg Amt og Bornholms Regionskommune figurerer på kontoen for forbrug på fremmede sygehuse. I perioden tilførte parterne i Region Hovedstaden yderligere knap 700 mio. kr. eksplicit til kræftområdet. Heraf blev godt 300 mio. kr. anvendt til anlæg og apparatur. I perioden blev ligeledes tilført yderligere knap 700 mio. kr. til kræftområdet i regionen, heraf 245 mio. kr. til anlæg og apparatur. Udover de eksplicitte løft i ressourcerne har kræftområdet hvert år fået et løft via meraktivitetspuljen (Løkke-posen). Den eksplicitte tilførsel af yderligere midler til kræftområdet var påbegyndt i såvel H:S som amterne, inden publiceringen af Kræftplan I. Den øgede nationale bevågenhed på området har accelereret udviklingen mod at få bragt kræftbehandlingen i Danmark op på internationalt niveau. De ekstra midler, som hidtil har været til rådighed, har dog ikke været tilstrækkelige til at imødekomme både efterslæbet og de nye undersøgelses- og behandlingsmuligheder, som løbende introduceres. 4. Kræftbehandling på landsplan og i regionen Ved alle former for kræft tilstræbes, at patienten gennemgår undersøgelses- og behandlingsforløbet så hurtigt som muligt. Dette skyldes, dels at kræften i mange tilfælde vokser og spreder sig hurtigt, dels at det ved alle kræftformer er vigtigt for patientens psykiske tilstand, at han eller hun ikke venter unødigt Udredning og diagnosticering Når en patient skal undersøges for en kræftsygdom, kan der anvendes en lang række forskellige undersøgelsesformer, jf. tabel Valget af undersøgelsesform afhænger af den aktuelle fase af patientens undersøgelsesforløb, diagnostisk sikkerhed, patient- og personalesikkerhed (stråledosis), patientvenlighed/patientubehag, aktuel apparaturkapacitet samt driftsudgifter. Undersøgelsesfaserne omfatter bekræftelse eller afvisning af kræftmistanke, stadieinddeling og tilrettelæggelse af behandlingen. Tabel Undersøgelser ved kræftsygdomme Kategori Navn Billeddiagnostik Røntgenundersøgelse CT-scanning MR-scanning Positron-emissions-tomografi (PET) Øvrige klinisk fysiologiske undersøgelser Ultralyd Klinisk biokemi Analyser af blod Patologisk anatomi Mikroskopi af vævsprøver (her stilles endelig diagnose) Invasive indgreb Kikkertundersøgelser Molekylærbiologi Analyser af væv 11

36 I forbindelse med Kræftplan I blev der taget skridt til en kortlægning af behovet og mulighederne for en udbygning af CT- og MR- scannerkapaciteten på landsplan. Det blev efterfølgende anbefalet, at der inden 2005 blev udskiftet 30 CT skannere og 21 MR skannere, samt anskaffet yderligere 39 CT/MR skannere i alt. Ifølge Amtsrådsforeningens kortlægning på området skete der i perioden en kapacitetsforøgelsen på CT- og MR-skannerområdet, der ligger inden for rammerne af anbefalingerne om at bringe Danmark op på internationalt niveau. I evalueringen af Kræftplan I blev det dog bemærket, at selvom der på landsplan er sket en væsentlig udvidelse af skannerkapaciteten, så matcher denne kun til en vis grad den i kræftplanen foreslåede udbygning, blandt andet fordi stigningen i antallet af skannere i perioden i væsentlighed skete uden for de onkologiske centre. I Kræftplan II gentages behovet for at tilvejebringe den kapacitet, der sikrer den nødvendige diagnostiske og behandlingsmæssige aktivitet i patientforløbet. Antallet af CT- og MR-skannere i Region Hovedstaden udgør godt 1/3 af det samlede antal på de offentlige sygehuse i Danmark. Selvom antallet af CT- og MR-skannere i Danmark imødekommer anbefalingerne fra Kræftplan I, stiger efterspørgslen så meget, at ventetiden til CT-scanning bl.a. er en flaskehals for mange kræftpatienter, der skal dosisplanlægges forud for strålebehandling. Efterspørgslen efter CT- og MR-skanninger inden for kræftområdet er stigende, på grund af tre forhold: flere nye kræfttilfælde, som skal diagnosticeres, flere kræftpatienter til strålebehandling (dosisplanlægning) samt bedre behandlingsmuligheder, der indebærer længere og mere komplekse patientforløb. Vedrørende den billeddiagnostiske og vævs- og cellediagnostiske kræftudredning, indeholder Kræftplan II anbefalinger om at styrke kvaliteten deraf samt sikre effektive arbejdsgange og teamsamarbejde. Området er genstand for flere af regionens produktivitetsfremme projekter støttet af de statslige puljer til produktivitetsfremmende omlægninger i kræftbehandlingen. Kræftplan II anbefaler desuden en optimering af patientforløb ved forbedret organisering af diagnostik, behandling og opfølgning, konkret baseret på patientens behov. Flertallet af patienter, hvor der er mistanke om kræft, skal gennemgå de samme diagnostiske udredninger og de samme behandlinger, som derfor kan tilrettelægges i standardiserede forløb via diagnostiske pakker. Regionens sygehuse benytter i forskelligt omfang standardiserede udredningsprogrammer forud for både kirurgi og efterbehandling for de store patientgrupper. Der arbejdes ligeledes med udarbejdelse af sammenhængende patientforløb på tværs af afdelingerne på de enkelte sygehuse, og heri indgår krav til diagnostisk udredning af patienter, som henvises til sygehusene. De indførte diagnostiske pakker inkluderer pakker med planlagte udredningsforløb med reserverede tider og fast konference mellem involverede afdelinger. Forløbet indebærer at patienten hurtigt får foretaget de diagnostiske undersøgelser og at forløbet fra henvisning til behandling er begyndt indenfor 2 uger for flertallet af patienterne. Eksempelvis benytter stråleterapienhederne i Herlev og på Rigshospitalet standardiserede patientforløb. I arbejdet med standardiserede patientforløb indgår overvejelser om etablering af stillinger som forløbskoordinatorer, der inden for den enkelte sygdomskategori følger patienten på tværs af hospitalets klinikker. Etablering af kontaktpersonordning er ligeledes berørt i kræftplan II. Regionens sygehuse arbejder løbende med sikring af kontinuitet og effektivitet i patientens sygehusforløb, herunder kon- 12

37 taktperson/personlig læge-ordninger, dvs. udpegning af en sundhedsfaglig person, som er ansvarlig for koordinering af forløbet og for information til den enkelte patient. Kontaktpersonordningen gælder al behandling inklusiv kræftbehandling og monitoreres løbende f.eks. i H:S ved journal audits 3-4 gange årligt Behandlingsmuligheder Kirurgisk kræftbehandling For langt de fleste kræftsygdomme er kirurgi den vigtigste behandling. Flere forhold har betydning for den kræftkirurgiske indsats og kvalitet, herunder operationstidspunktet i forhold til sygdomsstadiet, et tilstrækkeligt stort antal operationer pr. kirurg og pr. afdeling, om der er etableret multidisciplinært samarbejde, uddannelse/efteruddannelse af kirurgen og det samlede team og efterlevelse af kliniske retningslinjer. I Kræftplan I anbefales en samling af den kirurgiske kræftbehandling, således at der i de enkelte amter er et tilstrækkeligt befolkningsunderlag for opbygning af den nødvendige ekspertise. Herudover blev det anbefalet, at der afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til løbende efteruddannelse af kirurgerne. Også i Kræftplan II anbefales, at den fremtidige kirurgiske behandling af kræftsygdomme samles i afdelinger, der har et tilstrækkeligt operationsmæssigt volumen inden for de enkelte kræftformer til at sikre den fornødne behandlingsmæssige kvalitet, og til at denne kan vurderes på et forsvarligt talmæssigt grundlag. Processen med samling af den kirurgiske kræftbehandling på færre enheder startede i Region Hovedstaden før Kræftplan I. Den er fortsat siden, således at den kirurgiske behandling af de fleste kræfttyper i dag er samlet ét sted hos hver af tre af Regionens parter, jf. tabel Der udføres ikke kirurgisk kræftbehandling på Bornholm. Patienterne herfra opereres på Rigshospitalet eller Hvidovre Hospital. Tabel Oversigt over samling af kirurgien for udvalgte kræftformer Brystkræft Lungekræft Tarmkræft K i æggestok K i urinblære Øvrige gastroint. kræft H:S Københavns 1 1 2/ Frederiksborg * 1 1 Bornholm * På Rigshospitalet / Amtssygehuset i Herlev fra Som anbefalet i kræftplan II og for at forbedre den kræftkirurgiske kvalitet, har regionens parter for flere af kræftformerne etableret multidisciplinære teams, der varetager kræftudredning og behandling Medicinsk behandling I hovedstadsregionen varetages den medicinske kræftbehandling på de to onkologiske centre på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev samt på Onkologisk Klinik, Sygehus Nordsjælland. Bornholms Centralsygehus i Rønne udreder og varetager medicinsk kræftbehandling af udvalgte kræftsygdomme i tæt samarbejde med Rigshospitalet. Anbefalingerne i Kræftplan II vedrørende medicinsk behandling er udarbejdelse og implementering af nationale kliniske retningslinjer for standardbehandlingerne samt etablering af et nationalt MTV 13

38 program for vurdering af nye kræftlægemidler. De etablerede standardbehandlinger bør herefter tilbydes ud fra de fastlagte kliniske retningslinjer, og det bør monitoreres, om retningslinjerne følges, og om behandlingerne har den forventede effekt. Udgifterne til kræftmedicin på landsplan steg fra 203 til 734 mio. kr. i perioden , svarende til en stigning på 30 % om året. Stigningstakten er fortsat i de efterfølgende år, idet udgifterne steg fra 346 til mio. kr. i perioden Hertil kommer øgede udgifter til personale afledt af øget behandling for kræft. På Region Hovedstadens budgetforslag 2007 indgår en udvidelse af behandlingskapaciteten på Rigshospitalet for blandt andet børnekræft og blodkræft med i alt 24 senge samt ambulatorium Strålebehandling I Kræftplan I blev det anslået, at strålebehandlingskapaciteten burde udbygges med mindst 65 % i forhold til 1997 niveauet, svarende til en stigning fra cirka til strålebehandlinger i løbet af fem år. I 2003 blev der givet 53 % flere strålebehandlinger end i 1997, ligesom antallet af patienter steg med 76 % i samme periode. I 2003 blev der i gennemsnit givet strålebehandlinger per accelerator mod i Kræftstyregruppens målsætning for antallet af acceleratorer var på dette grundlag 36 i Dette mål er nået. Kræftplan II anbefaler, at der, med afsæt i den forventede faglige og teknologiske udvikling på stråleområdet og apparaturets løbende nedslidning, udarbejdes amtslige/regionale udskiftnings- og implementeringsplaner. For Region Hovedstaden og Region Sjælland er disse udarbejdet i regi af det Østdanske Sygehussamarbejde og Den Østdanske Rådgivningsgruppe vedrørende kræftbehandling. Behovet for strålebehandlinger er steget betydeligt i de senere år, fordi kræftforekomsten stiger og behandlingsindikationerne udvides, samtidigt med at behandlingerne bliver mere avancerede. Det har derfor været nødvendigt at justere de tidligere anbefalinger for udbygning af strålekapaciteten. De to onkologiske centre i regionen varetager cirka halvdelen af al strålebehandling i Danmark, idet centrene også dækker Region Sjælland, Grønland og Færøerne. I Region Hovedstaden er antallet af acceleratorer steget fra 12 i 1998 til 17 i Såvel på Amtssygehuset i Herlev som på Rigshospitalet er strålekapaciteten ved at blive udbygget. På Amtssygehuset i Herlev opføres en ny stråleterapibygning i 4 etaper med 2 nye acceleratorer i hver etape. I tilfælde af at der ved byggeprojektets afslutning stadig er fungerende acceleratorer i den nuværende strålekælder, vil disse kunne anvendes som reserve i tilfælde af acceleratornedbrud eller perioder med pukler. I forbindelse med udbygningen af stråleterapiklinikken på Rigshospitalet udvides med 3 acceleratorer og udskiftes 1 accelerator. Ved udbygningen sikres mulighed for plads til yderligere udvidelse med 1 accelerator om nødvendigt. Nedenfor i tabel er anført den planlagte acceleratorkapacitet i Østdanmark i perioden Det skal bemærkes, at Centralsygehuset i Næstved fra 2008 forventes at give stråleterapi som led i behandlingen af udvalgte kræftformer. Tabel Planlagt acceleratorkapacitet i Østdanmark, Rigshospitalet 8 9,

39 Herlev Næstved 1, Østdanmark 17 18,5 22, Antallet af strålebehandlinger steg på landsplan med næsten 53 % i perioden fra 1997 til 2003, jf. tabel I samme periode steg aktiviteten i Region Hovedstaden med 64%. Man var således tæt på målsætningen om en udvidelse af strålebehandlingskapaciteten på 65% (Kræftplan I). Tabel Oversigt over antal strålebehandlinger. Strålebehandlinger Rigshospitalet Herlev Danmark Rehabilitering Rehabilitering af kræftpatienter sigter på at genoprette patienternes funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt. Rehabiliteringsindsatsen kan finde sted, inden behandlingen påbegyndes, for at begrænse konsekvenserne af sygdomsforløbet (f.eks. nedfrysning af æggestok for at sikre fremtidig fertilitet), og efter skaden er sket. Rehabilitering af kræftpatienter foregår overordnet inden for tre felter: fysisk rehabilitering (kirurgiske indgreb, fysisk genoptræning, genskabelse af kropsidentitet, kostvejledning), psykisk rehabilitering (udvikling af patientens egne ressourcer og evne til at håndtere sygdommen og de forskellige faser i behandlingsforløbet samt til at genoptage deres daglige liv, herunder med eventuel partner og børn) og social rehabilitering (relationer til arbejdsmarkedet og øvrige sociale relationer). En række rehabiliteringsbehov gør sig gældende hos stort set alle patienter med kræft, mens andre behov afhænger af den specifikke kræftsygdom, af behandlingen og af patienternes livsomstændigheder. Patientgruppen omfatter såvel børn og yngre som midaldrende og gamle. I Kræftplan I blev de overordnede principper for rehabilitering af kræftpatienter beskrevet. Der peges blandt andet på, at de kliniske afdelinger i højere grad skal være opmærksomme på patienternes behov for rehabilitering og udvikle rutiner og tilbud til at imødekomme behovene, således at rehabilitering indgår som en integreret del af kræftpatienternes samlede behandlingsforløb. For den overvejende del af den understøttende behandling foreligger ikke nationale anbefalinger eller kliniske retningslinjer og indikatorer. Kræftplan II anbefaler derfor at der udarbejdes evidensbaserede kliniske retningslinjer samt indikatorer for understøttende behandling herunder rehabilitering. I Region Hovedstaden er der sat øget fokus på rehabilitering og iværksat en lang række rehabiliteringsinitiativer overfor kræftpatienter. Eksempelvis kan nævnes særlige rådgivnings- og støttetilbud i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse samt lymfødembehandling primært til patienter behandlet for brystkræft. Desuden tilbydes patientundervisning som en del af den understøttende behandling, 15

40 f.eks. tilbydes patienter på Bispebjerg Hospital hjemmeundervisning i pasning af stomi før tarmkræftoperation. I Københavns Amt har en arbejdsgruppe i 2002, som led i implementering af amtets kræftplan, kortlagt rehabiliteringsindsatsen overfor kræftpatienter samt kommet med anbefalinger til en styrket indsats inden for rehabiliteringsområdet. I H:S er der iværksat flere projekter med dokumentations- eller erfaringsopsamling vedrørende rehabilitering af patienter efter de er blevet behandlet for kræftsygdom, blandt andet interventions og forskningsprojektet Krop og kræft, som belyser effekten af muskeltræning, kropsbevidsthed, massage mv. i forbindelse med medicinsk kræftbehandling. Fra 1. januar 2007 bliver Krop og kræft et permanent behandlingstilbud på Rigshospitalet. Bornholms Centralsygehus benytter Dallund Rehabiliteringscenter, som tilbud for enkelte velegnede patienter, men har ikke en direkte samarbejdsaftale. Sygehuset har endvidere i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse ansat en kræftpsykolog. Bornholms Centralsygehus har oprettet en arbejdsgruppe indenfor Rehabilitering af Kræftpatienten, som i 2007 skal levere forslag til regionale rehabiliteringstilbud, om muligt som tilskudsberettigede projekter. H:S, Københavns Amt og Frederiksborg Amt har aftaler med Kræftens Bekæmpelse om et rehabiliteringsprojekt Projekt Dallund hvis formål blandt andet er at tilvejebringe hurtig viden og dokumentation om rehabilitering af kræftpatienter til brug for den decentrale indsats i amterne. H:S, Københavns og Frederiksborg amter råder tilsammen over godt 300 rehabiliteringsophold på årsbasis på Rehabiliteringscenter Dallund. Fremover vil dele af rehabiliteringsindsatsen over for kræftpatienter skulle foregå i kommunalt regi, hvorfor f.eks. Københavns Kommune i 2006 etablerer et Sundhedscenter for rehabilitering af kræftpatienter blandt andet i samarbejde med Rigshospitalet Palliativ indsats Den palliative indsats har til formål at øge livskvaliteten hos alvorligt syge og døende samt deres familie. Den palliative indsats ydes på to niveauer, dels på basisniveau, som er de afdelinger, som i forvejen har ansvaret for patienten (dvs. stort set alle kliniske afdelinger), dels på specialistniveau. En meget stor del af den palliative indsats foregår således som en integreret del af de kliniske afdelingers arbejdsområde. Generelt er der et tæt samarbejde mellem de lokale smerteklinikker og de involverede afdelinger. I Region Hovedstaden omfatter specialistniveauet: hospice (Sct. Lucas, Diakonissestiftelsen og Arresødal), palliative enheder (Bispebjerg Hospital, Amtssygehuset i Herlev, Sygehus Nordsjælland (Frederikssund) og Bornholms Centralsygehus) palliative teams (Sct. Lucas, Diakonissestiftelsen, Bispebjerg Hospital, Frederiksborg Amt og Bornholms Regionskommune). 16

41 Som opfølgning på anbefalingerne i Kræftplan I har de enkelte parter i Region Hovedstaden udarbejdet lokale planer for udbygning af den palliative indsats. Også for den palliative indsats anbefaler Kræftplan II, at der udarbejdes evidensbaserede kliniske retningslinjer samt indikatorer. I henhold til en ny bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer med ikrafttrædelse 1. januar 2007 er Region Hovedstaden forpligtiget at indgå driftsoverenskomst med selvejende institutioner om 56 hospicepladser. Det er flere pladser end regionens parter aktuelt har aftale om. Der er reserveret 10 mio. kr. på budgetforslag 2007 til en udvidelse med 7 pladser på hospiceområdet Forebyggelse og tidlig opsporing Kræftplan II anbefaler en række initiativer med dokumenteret tobaksforebyggende effekt, hvoraf anbefalingerne om sikring af totalt røgfri miljøer på arbejdspladser og i det offentlige rum samt udbygning af de offentligt finansierede differentierede rygeafvænningstilbud til befolkningen er relevante i sygehusvæsenet. Regionsparterne i Region Hovedstaden har alle etableret tiltag på forebyggelsesområdet i overensstemmelse med anbefalingerne i Kræftplanen. Tiltagene er hovedsageligt i forbindelse med tobak, men flere amter har også sat fokus på alkohol, kost og motion. Således arbejder regionens sygehuse i forskelligt omfang med røgfrit miljø på sygehusene, rygestopkurser samt systematisk forebyggelsesindsats om tobak og alkohol ved patientkontakt Genetisk rådgivning Den genetiske rådgivning i Region Hovedstaden varetages på Rigshospitalet og på Kennedy Instituttet, hvor der er etableret genetisk rådgivning til patienter med arvelig brystkræft og kræft i æggestokkene samt til deres raske slægtninge. Til visse patientgrupper tilbydes profylaktiske operationer i form af fjernelse af æggestokkene eller fjernelse af det raske bryst. Herudover har der siden 1991 været et tilbud om screening for arvelig tyktarmskræft på Hvidovre Hospital. Familier med arvelig tyktarmskræft identificeres og registreres. Alle risikopersoner bliver rådgivet og opfordret til at følge de forebyggende kikkertundersøgelser af tyktarm og endetarm Tidlig opsporing / screening Med udgangspunkt i den foreliggende dokumentation for effekten af kræftscreeninger indeholder Kræftplan II anbefalinger vedrørende screening for livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft. Der foreslås blandet andet snarest mulig implementering af den af folketinget vedtagne lov om screening for brystkræft samt forsøgsvis implementering af tarmkræftscreening i to amter. Alle regionsparterne har i en lang årrække tilbudt screening for livmoderhalskræft, de fleste til gruppen af kvinder i alderen år efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. H:S og Bornholms Regionskommune tilbyder mammografiscreening (brystkræftscreening). I de to amter i Region Hovedstaden kan alle kvinder, som selv henvender sig med ønske om screening, få foretaget en mammografi. I 2007 etableres, i henhold til regeringsaftale om indførelse af mammografiscreening senest i 2007, mammografiscreening i hele Region Hovedstaden. 17

42 Københavns amt er det ene af to forsøgsamter for testning af screening for tarmkræft, og projektet blev igangsat i Herudover gennemføres på Amtssygehuset i Gentofte et forsøgsprojekt vedrørende screening for lungekræft Uddannelse Kræftplan II understreger behovet for, at de behandlende læger og andet sundhedspersonale har de nødvendige faglige kvalifikationer. Kræftplanen anbefaler, at der fastsættes mål for den viden og kompetence, den enkelte speciallæge skal erhverve sig i sin efteruddannelse, og at der udarbejdes en overordnet plan for og skabes de konkrete muligheder for at forbedre speciallægers efteruddannelse og supervision på kræftområdet. For at reducere forsinkelser i henvisningen fra almen praksis til nærmere udredning ved mistanke om kræft anbefalede ligeledes initiativer for efteruddannelse af de praktiserende læger indenfor kræftområdet. Fra foråret 2004 indgår der i den prægraduate lægeuddannelse obligatorisk 14-dages kursus i onkologi/hæmatologi. For læger i videreuddannelse er implementeringen af anbefalingerne i Speciallægekommissionens betænkning i gang. Kræftområdet er mere synligt i målbeskrivelsen for de kliniske specialer end tidligere. I alle kliniske målbeskrivelser i den lægelige videreuddannelse indgår udredning og behandling af kræftsygdomme. Der har løbende i regionen været afholdt kurser for de alment praktiserende læger f.eks. har praksiskonsulentordningerne afholdt kurser med fokus på de store cancersygdomme for de alment praktiserende læger. Foruden den løbende efter- og videreuddannelse, der foregår i amterne, er nogle amter i gang med at udarbejde egen uddannelsesindsats ud fra Den Nationale Kræftplan. Regionens parter har i overensstemmelse med økonomiaftalen for 2006 afsat betydelige midler til lægers efteruddannelse på kræftområdet, fx til efteruddannelse af multidisciplinære tarmkræftteam. Herudover gennemføres løbende en række projekter, som vedrører efteruddannelse af andre faggrupper. Eksempelvis er sygeplejepersonale fra Bornholms Centralsygehus siden 2003 blevet uddannet på onkologisk afdeling på Rigshospitalet til at varetage kemoterapi, således at der kunne gennemføres en opgaveglidning fra yngre læger til sygeplejerskerne resulterende i større kvalitet og sikkerhed for patienten Forskning og udvikling En forudsætning for at kunne levere kræftbehandling, der lever op til kvaliteten på det højeste internationale niveau, er, at der forskes i alle relevante dele af kræftforløbet. Forskning er derfor et gennemgående element i Kræftplan II s særskilte kapitler om de enkelte dele af patientforløbet. Forskning er grundlaget for at sikre at kræftindsatsen sker på et evidensbaseret grundlag, og at der foregår en løbende monitorering og justering af indsatsen efter behov. Et særligt fokusområde i Kræftplan II er dog behovet for etablering af en regional infrastruktur for den kliniske kræftforskning. Anbefalingerne bygger på KOF-udvalgets rapport Klinisk kræftforskning i Danmark Konkrete tiltag til understøttelse af kræfthandlingsplanen jf. anbefalingerne i Kræftplan I. Kræftplan II anbefaler ligeledes en styrkelse af monitoreringen på kræftområdet, der følger principperne i Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet. 18

43 Anbefalingerne omfatter 3 hovedelementer: At der sker en styrkelse af de landsdækkende sygdomsspecifikke grupper ved oprettelse af danske multidisciplinære kræftgrupper (DMCG) At der gennemføres en udbygning af regionale kliniske kræftforskningsenheder (RIKK), der kan styrke den kliniske kræftforskning og den sundhedsrelaterede kræftforskning. At der etableres et råd for dansk klinisk kræftforskning (DAKK) Nationale tiltag I forbindelse med aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om flere i beskæftigelse - lavere ledighed af 23. marts 2004 (Forårspakken) aftaltes, at der afsættes 13,5 mio. kr. i 2004 og 15 mio. kr. årligt i 2005 og 2006 til en styrkelse af den kliniske kræftforskning. Desuden er der i finansloven for 2005 afsat yderligere 10 mio. kr. årligt i 2005 og 2006 til styrkelse af den kliniske kræftforskning. Endelig er der i Aftale om forbedring af behandlingen af kræft af 8. juni 2005 mellem regeringen og Dansk Folkeparti afsat 25 mio. kr. til kræftforskning. Aftalen er senere bekræftet i finansloven for Samlet set er der således 88,5 mio. kr. til rådighed til en generel styrkelse af den kliniske kræftforskning. I henhold til anbefalingerne i Kræftplan II er der i regi af Østdansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum udarbejdet en samlet ansøgning fra Region Hovedstaden og Region Sjælland om styrkelse af den regionale infrastruktur for klinisk kræftforskning. Danske Multidisciplinære Cancergrupper har ligeledes indsendt ansøgninger til samme pulje. Midlerne er endnu ikke udmøntet. Danmark har en lang tradition for veludbyggede, populationsbaserede registre til monitoreringen af kræft. Dertil kommer den nyere udvikling inden for kliniske kvalitetsdatabaser. Den information, der ligger i registrene, skal være aktuel, tilgængelig og af tilstrækkelig validitet for at understøtte dataanvendelsen. Såvel centrale registre som kliniske kvalitetsdatabaser spiller en vigtig rolle i opnåelsen af det nødvendige datagrundlag med det overordnede endemål at forebygge og behandle kræftsygdomme. De to datakilder supplerer hinanden, ved at de centrale registre anvendes til at vurdere sundhedstilstanden i hele den danske befolkning, mens de kliniske kvalitetsdatabaser fokuserer på udvalgte patientgrupper. Der er blandt amterne truffet beslutning om en generel styrkelse af de kliniske kvalitetsdatabaser blandt andet ved fælles finansiering af databaserne, indberetningspligt m.v.. Implementeringen er sket i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Københavns Amt har sammen med H:S dannet det ene af tre nationale kompetencecentre for kliniske kvalitetsdatabaser. Herudover driver Sammenslutningen af Østdanske Kræftafdelinger (SKA) databasen for protokollerede forsøg Kræftforskning i Region Hovedstaden Alle parter i den kommende Region Hovedstaden prioriterer forskning på kræftområdet højt. Forskningen på sygehusene i regionen foregår primært som en integreret del af afdelingernes daglige drift på stort set samtlige regionens sygehuse. Præklinisk, laboratoriebaseret eksperimentel forskning bedrives ved de dedikerede forskningsinstitutioner. 19

44 Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet er et kræftforskningslaboratorium, hvis formål er at udføre basal kræftforskning samt at søge de eksperimentelt opnåede resultater overført til klinisk anvendelse. Der er tale om grundforskning, som i høj grad udnyttes af medicinalindustrien. Finsenlaboratoriet deltager i udstrakt grad i internationalt samarbejde i EU og med USA. På Amtssygehuset i Herlev udføres eksperimentel kræftforskning centreret om biomarkører m.v.. På Københavns Universitet er en række af de cellebiologiske laboratorier engagerede i cancerrelateret grundforskning. Kræftens Bekæmpelse huser en række cellebiologiske og epidemiologiske forskningsaktiviteter, som alle har et tæt samarbejde med kræftforskere i regionens sygehusvæsen. På andre universiteter som Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) og på Landbohøjskolen er der ligeledes faglige miljøer med cancerrelateret forskning. Endelig skal det nævnes, at Københavns Universitet, H:S (herunder Finsenlaboratoriet) og andre interessenter i regi af det nye Københavns Biocenter er gået sammen om at etablere et bioteknologisk center på internationalt niveau (BRIC), der som et af sine vigtigste prioriteringsområder vil have cancerforskning. Nøgleorganet for udviklingen af samarbejde på forskningsområdet mellem sygehuse, forskningsinstitutioner, industrien og universiteterne er den fælles netværksorganisation Medicon Valley Academy for hele Øresundsregionen, altså for både Region Skåne og Region Hovedstaden. Også inden for almen praksis og almen medicin foregår der i Region Hovedstaden en forskningsindsats på kræftområdet. Det sker primært i et samarbejde mellem de praktiserende læger, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i København. For en nærmere beskrivelse af forskningsindsatsen på kræftområdet henvises til de udarbejdede specialebeskrivelser og Status for sundhedsforskningen for den kommende Region Hovedstaden. 5. Udfordringer 5.1. Udvikling i behandlingsbehov På landsplan yder de offentlige sygehuse årligt 1,1 mio. indlæggelser og næsten 6 mio. ambulante besøg. Heraf vedrører godt 10 % af indlæggelserne og 12½ % af de ambulante besøg patienter med kræftsygdomme. Antallet af personer i behandling er stigende. Behandling og opfølgning foregår imidlertid i stigende omfang i ambulant regi. Den stationære aktivitet er således let vigende. Sygehusene i Region Hovedstaden producerede 34 % af indlæggelserne og 42 % af de ambulante besøg vedrørende kræftsygdomme på landets sygehuse i

45 På trods af øget ressourcetilførsel til kræftområdet igennem de senere år, er der tilbagevendende problemer med at overholde ventetidsgarantien for diagnostik og behandling. Dette skyldes bl.a. følgende forhold: antallet af kræfttilfælde stiger, dels fordi andelen af ældre i befolkningen stiger, dels fordi incidensen af visse kræftsygdomme stiger behandlingsbehovet øges, idet der udvikles nye behandlingsmuligheder, og endelig behandles flere ældre, idet der udvikles mere skånsomme behandlingstilbud. Antallet af kræftpatienter stiger i øjeblikket 1-2 % årligt. Udbuddet af nye præparater vokser kraftigt i takt med intensiv forskning og udvikling på området. Endelig skiftes der løbende protokol i takt med, at de nye kliniske erfaringer med nye præparater indvindes, således at f.eks. dosisstyrken og behandlingsperioden ændres eller nye kombinationer af præparater afprøves. Forhold der giver patienterne længere levetid og ofte større livskvalitet i deres sidste levetid. For nogle kræftsygdomme er der tale om en jævn udvikling i incidens (hvor mange der får kræft) og behandlingsmuligheder. I andre tilfælde indebærer et sammenfald af øget incidens med nye udredningsmetoder og ny behandling en dramatisk stigning i efterspørgslen. Et eksempel herpå er prostatakræft. Incidensen af prostatakræft er steget cirka 60 % i løbet af de sidste 10 år. Såfremt incidensen fortsætter med at stige, som den har gjort i Sverige, vil der i løbet af 5 år være nye tilfælde årligt i Danmark mod de nuværende godt Samtidigt er der udviklet en ny metode, som gør det muligt at diagnosticere prostatakræft i tidligt stadium. Endelig er der sket en udvikling i både den kirurgiske teknik og strålebehandlingen, som indebærer, at det er blevet muligt at tilbyde helbredende behandling Personale Personalemangel er en væsentlig årsag til flaskehalse i kræftbehandlingen, hvilket vurderes også at blive tilfældet fremover. Dette gælder for alle led i behandlingsforløbet. Eksempelvis vil udvidelsen af strålebehandlingskapaciteten i Østdanmark, jf. tabel , i 2009 fordre tilførsel af 50 % flere personaleressourcer i forhold til bemandingen i I forhold til organisering af strålebehandlingen er der foretaget mange sammenligninger med praksis i udlandet. Sammenligningerne spænder fra deciderede benchmarking-analyser til kortere studiebesøg. Fælles for de indsamlede erfaringer er, at arbejdet i udlandet er organiseret på en måde, der kræver væsentligt mere personale per accelerator end praksis er i Danmark i dag. Generelt har der på de onkologiske afdelinger igennem flere år været problemer med at skaffe tilstrækkeligt med speciallæger i onkologi og specielt i stråleterapi. Denne situation er forværret af, at der inden for onkologien er sket en stigning i antallet af behandlinger, således at der gennem de sidste fem-syv år, næsten er sket en fordobling af stråle- og kemobehandlinger. Lægemanglen medfører, at lægetid er en af flaskehalsene i stråle- og kemobehandlingsforløbene. Opretholdelse af det nødvendige pleje- og behandlingspersonale i onkologi og stråleterapi er en skrøbelig balance med konstante forrykninger. En væsentlig begrænsning i forhold til rekruttering af og planlægning for behandlingspersonalet er den omfattende efteruddannelse, før man kan indgå i arbejdet. Efteruddannelsen til stråleterapi-sygeplejerske/radiograf varer således 1 år. I regi af det Det Østdanske Sygehussamarbejde er der nyligt udarbejdet en rapport med forslag til tiltag for at sikre denne øgede bemanding til acceleratorerne. For at tilvejebringe den nødvendige 21

46 bemanding skal der ses på flere indbyrdes relaterede elementer, såsom rekruttering, uddannelse, personaleomsætning (fastholdelse), arbejdstilrettelæggelse, arbejdsdeling (opgaveglidning), arbejdstider samt mer- og overarbejde. Uddannelse, rekruttering, fastholdelse og arbejdsdeling vil således være væsentlige elementer i en langsigtet strategi for kræftområdet i Region Hovedstaden Økonomi i 2007 Der er afsat i alt 371,5 mio. kr. til vækst på kræftområdet i budgetforslaget for 2007, jf. tabel 5.4. Af de ekstra midler på driftsområdet på 207,4 mio. kr. vedrører 85 mio. kr. vækst i udgifterne til henholdsvis eksisterende og ny kræftmedicin. Godt halvdelen er knyttet til anvendelse af to nye præparater til kræftbehandling, som den nationale kræftstyregruppe har anbefalet brugen af. Fra 2007 vil tilbuddet om mammografiscreening skulle omfatte hele regionen, og der er afsat 58 mio. kr. til denne udvidelse. Derudover er der afsat 18½ mio. kr. til udvidelser i stråleterapien på Rigshospitalet og knap 14 mio. kr. til driftsudgifter til den udvidelse, der sker i McDonald bygningen på Rigshospitalet. De sidste 10 mio. kr. er reserveret til udvidelser på hospiceområdet. Tabel 5.4 Vækst i driftsudgifter og anlægsmidler på sundhedsområdet i 2007 Driftsmidler under "Sundhedsområdet fælles" (mio. kr.) til kræftområdet 2007 p/l Stråleterapi på RH (uddannelse og drift) 18,5 Udvidelse til kræft og børn på RH (MacDonald) 13,7 Mammografiscreening etablering* 44,9 Mammografiscreening drift 13,1 Vækst i eksisterende medicin 41,7 Nye behandlinger 65,2 Hospice 10,3 I alt 207,4 Anlægsmidler (mio. kr.) 2007 p/l MR-scanner på Herlev * 17,0 Stråleterapi på RH* 105,6 Udvidelse til kræft og børn på RH (MacDonald) 41,5 I alt 164,1 * Forudsættes lånefinansieret. 22

47 6. Referencer 1. National kræftplan. Status og forslag til initiativer i relation til kræftbehandlingen. Sundhedsstyrelsen februar Kræftplan for Københavns Amt. Københavns Amt december Mål og visioner for kræftbehandlingen i Frederiksborg Amt. Frederiksborg Amt Status og planer for kræftområdet. Amtsrådsforeningen november Evaluering af kræftplanens gennemførelse status og fremtidig monitorering. Sundhedsstyrelsen Kræftplan II. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet. Sundhedsstyrelsen juni Kræftbehandlingen i H:S Status og udvikling. H:S Cancerincidens i Danmark Sundhedsstyrelsen januar Specialebeskrivelser fra de regionale specialgrupper. Januar-februar Status for sundhedsforskningen i den kommende Region Hovedstaden. Marts Forslag til fælles strategi for strålebehandling i Østdanmark. Østdansk Sygehussamarbejde, oktober

48 Bilag 1Statslige puljer og midler afsat i økonomiaftaler til kræftområdet på landsplan Formål Beløb i mio. kr. År Forebyggelse og screening: Pulje til forsøg med kommunale sundhedscentre 50 / / 2006 Medfinansiering af kommunale rygestopprojekter Forsøg med screening for lungekræft 17, årigt projekt med screening for tarmkræft 20 i alt Etablering af brystkræftscreening (fremrykket frist til 2007) Dækning af udgifter til indførelse/drift af brystkræftscreening ca. 30 per år Diagnostik og behandling: Pulje til produktivitetsfremmende omlægninger i kræftbehandlingen 100 / / 2006 Styrkelse af lægers efteruddannelse i kræftbehandling (økonomiaftale) Ekstra midler til ny kræftmedicin (økonomiaftale) Forskning og eksperimentel behandling: Etablering af tre enheder for eksperimentel kræftbehandling per januar 2005 Eksperimentel kræftbehandling i udlandet /2006 Behandling af patienter på enhederne for eksperimentel kræftbehandling Pulje til styrkelse af den klinisk kræftforskning (8. juni aftalen) Tilskud til styrkelse af den kliniske kræftforskning heraf 13,5 mio. kr. i 2004 og 15 mio. kr. årligt i 2005 og ,5 Forårspakken 2004 Tilskud til kvalitetsudvikling af kræftbehandlingen 10 / / 2006 Pulje til udvikling af nye behandlingsformer i form af molekylærbiologiske 25 Forårspakken analyser 2004 Lånepuljer: Lånepulje til fuld finansiering af nye strålekanoner på landets kræftcentre Lånepulje til fuld finansiering af nye scannere på landets kræftcentre 300 / / / / 2006 Rehabilitering: Iværksættelse af kommunale rehabiliteringsprojekter i partnerskab mellem Kræftens Bekæmpelse, Kommunernes Landsforening og de centrale myndigheder 40 / mio. kr / 2007 Rekonstruktion af tænder hos kræftpatienter (DUT) 10 mio. kr Hospicepuljen: etablering og drift af nye hospices 33 mio. kr

49 Screening for kræftsygdomme i Region Hovedstaden - udarbejdet for underudvalget vedr. sygehusstruktur

50 1 Indledning I nærværende notat gives dels en generel indføring til screeningsproblematikken og dels en beskrivelse af, hvilke screeningsprogrammer for kræftsygdomme der eksisterer i den kommende Region Hovedstaden. Endelig gives et eksempel på, hvorledes den sundhedsøkonomiske omkostningseffektivitet kan anvendes både til at sammenligne omkostningseffektivitet ved de eksisterende screeningsprogrammer og som politisk prioriteringsredskab. I et screeningsprogram inviteres raske (asymptomatiske) personer til undersøgelse med henblik på at diagnosticere sygdom så tidligt som muligt. Screening gør det således muligt at påvise kræft eller forstadier til kræft på et tidspunkt, hvor sygdommen endnu ikke har givet symptomer. Dette gøres ofte ved anvendelse af en test, der er udviklet til brug ved store populationer. Testen kan ikke i sig selv anvendes til at diagnosticere sygdom, men blot udpege personer til nærmere diagnostisk udredning med henblik på at stille en endelig diagnose. Tidlig diagnostik af kræftsygdom er vigtig. Forsinket diagnostik kan have konsekvenser for muligheden for at tilbyde skånsom/mindre omfattende behandling og muligheden for at overleve sygdommen. Screening er derfor en oplagt måde at sikre, at alvorlige og udbredte kræftsygdomme diagnosticeres i tide. Der knytter sig imidlertid også en række ulemper ved anvendelse af screeningsprogrammer. Omfanget af ulemperne afhænger af screeningstestens validitet og sikkerhed, sygdommens natur og behandlingsteamets kompetencer. Sidst i dette notat (afsnit 3) redegøres for nogle af de problematikker, der er forbundet ved screening. Der er på nuværende tidspunkt tre screeningsmetoder, der er tilstrækkelig dokumenteret til, at den internationale litteratur anbefaler etablering af screeningsprogrammer. Det drejer sig om: Livmoderhalskræftscreening i form af undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Brystkræftscreening i form af mammografiundersøgelse af kvinder. Tarmkræftscreening i form af undersøgelse for blod i afføringen hos mænd og kvinder. Foruden ovennævnte tre screeningsprogrammer pågår aktuelt forskning, der har til formål at undersøge effekten af screening for lungekræft, i form af anvendelse af lav-dosis CT-skanning og screening for prostatakræft i form af undersøgelse af blod for Prostata Specifikt Antigen. 2

51 2 Screeningsprogrammer i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden er der etableret screeningsprogrammer for livmoderhalskræft og brystkræft. Derudover er der etableret forsøgsprojekter om screening for tarmkræft og lungekræft. I det følgende beskrives de forskellige screeningstilbud i Region Hovedstaden. 2.1 Livmoderhalskræftscreening I Danmark diagnosticeres der årligt ca. 400 kvinder med livmoderhalskræft, og der dør knapt 200 kvinder om året af denne kræftsygdom. I 2000 var der 13 tilfælde per kvinder i Danmark, som dermed er på niveau med Norge, men med en højere forekomst end i Sverige og Finland. Den samlede fem års overlevelse er ca. 67 % svarende til niveauet i de øvrige nordiske lande. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at livmoderhalskræftscreening tilbydes hvert tredje år til kvinder i alderen år. Screening for forstadier til livmoderhalskræft foretages ved at tage en celleprøve (smear) fra livmoderhalsen og undersøge denne i mikroskop. Prøvetagning foretages hos den praktiserende læge, mikroskopiundersøgelse foretages på patologiske afdelinger eller hos privat praktiserende patologer. I den kommende Region Hovedstaden er der 4 selvstændige screeningsprogrammer for livmoderhalskræftscreening. Hertil kommer, at Rigshospitalet modtager smear fra screeningsprogrammer i Grønland og på Færøerne. Siden 1. januar 2006 har alle regionens kvinder i den anbefalede aldersgruppe år været omfattet af screeningsprogrammet og tilbydes screening hvert 3. år. Danske og internationale rekommandationer anbefaler mindst smears årligt per afdeling/laboratorium for at opretholde den diagnostiske kompetence. Alle fem patologiafdelinger i Region Hovedstaden undersøger smear, om end i meget forskelligt antal. Da ikke alle afdelinger i deres registrering skelner mellem screenings- og ikke-screeningsundersøgelser 1, er det samlede antal celleprøver fra livmoderhalsen per afdeling opgjort i Tabel 1. 1 Udover prøver (smear) taget som led i et screeningsprogram, modtager patologiafdelingerne også smear som kontrolprøve efter tidligere celleforandringer på livmoderhalsen. Endelig får nogle raske kvinder taget mere end en celleprøve hvert tredje år (opportunistiske smear). 3

52 Tabel 1. Oversigt celleprøver fra livmoderhalsen og undersøgende afdelinger, teknik og antal Amt Smeartype Patologiafdeling Teknik Antal smear* Frederiksborg Amt Bornholms Regionskommune H:S Københavns Amt Screeningssmear Smear fra Hillerød sygehus Ikke-screeningssmear fra praksis Screeningssmear Smear fra Bornholm Sygehus Ikke-screeningssmear fra praksis Smear fra Bispebjerg Hospital Screeningssmear Smear fra Hvidovre Ikke screeningssmear fra praksis i H:S Smear fra Rigshospitalet Smear fra Grønland Smear fra Færøerne Screeningssmear Smear fra Sygehus Gentofte, Glostrup og Herlev Hillerød Væskebaseret teknik Autoscreening Guided screening Test for HPV*** Bispebjerg Udstrygningsteknik Hvidovre Væskebaseret teknik Autoscreening Guided screening*** Rigshospitalet Herlev Test for HPV Udstrygningsteknik Væskebaseret teknik*** Test for HPV*** Udstrygningsteknik ** Autoscreening*** Guidet mikroskopi*** Test for HPV*** Udstrygningsteknik Ikke screeningssmear fra praksitise rende patologer Privat deltidsprak- * Totalt antal celleprøver, hvor screeningscelleprøver udgør ca. halvdelen. ** I forbindelse med udvidels af aldersintevallet fra åt til år fra 1. januar 2006 forventes det totale i Københavns Amt at stige med ca celleprøver årligt. *** Planlagt indført Tabellen er tilrettet efter tabel i Specialearbejdsgruppen vedrørende Patologisk Anatomi 2006 I Danmark anvendes to forskellige teknikker til præparation af celleprøverne: udstrygningsteknik og væskebaseret teknik. Udstrygningsteknik er den konventionelle teknik. Fokusering på de falsk negative og uegnede prøver samt overvejelser i retning af automatiseret screening har ført til udvikling af den væskebaserede teknik, som er en ny præpareringsmetode. Der foreligger ifølge en MTV af de to forskellige teknikker fra 2005 ikke videnskabelig dokumentation for, at der er forskel på den kliniske effektivitet ved brug af de to forskellige teknikker. Patologiafdelingerne i regionen har, som det fremgår af ovenstående tabel, valgt forskellige teknikker til præparation (udstrygningsteknik eller væskebaseret teknik) og undersøgelse af celleprøverne. Celleprøver diagnosticeres ved cytobioanalytiker/patolog alene eller med computerstyret mikroskopi (autoscreening) evt. kombineret med guidet mikroskopi. Endelig kan visse typer af celleforandringer undersøges for Humant Papillomavirus (HPV), idet denne virusinfektion er en forudsætning for at udvikle livmoderhalskræft (Tabel 1). Deltagerprocent og dækningsgrad Deltagerprocent og dækningsgrad afspejler screeningsprogrammernes effektivitet i forhold til at nå målgruppen. Tallene for deltagerprocenten afspejler, hvor mange af de inviterede kvinder i mål- 4

53 gruppen der har taget imod tilbuddet om at få foretaget en screeningssmear. Dækningsgraden derimod afspejler, hvor mange kvinder der i målgruppen har fået lavet mindst én smearprøve. Tabel 2. Deltagelsesprocent og dækningsgrad Parterne Deltagerprocent Dækningsgrad Bornholms Regionskommune 61 % 56 % Frederiksborg Amt 64 % 71 % H:S 52 % 63 % Københavns Amt* 53 % 75 % * Deltagerprocenten er kun opgjort for aldersgruppen Der findes endnu ikke tal for det udvidede aldersinterval Kilde Sundhedsstyrelsen 2005 Ovenstående oplysninger bygger på en MTV rapport fra Nye oplysninger fra parterne tyder imidlertid på en øget deltagerprocent og dækningsgrad. Af hensyn til sammenligneligheden er ovenstående oplysninger dog anvendt. Økonomi Ifølge oplysninger fra parterne i den kommende Region Hovedstaden anvendes årligt i alt ca. 41,3 mio. kr. til udførelse af livmoderhalskræftsscreening. Det skal bemærkes, at beløbet også omfatter udgifter til opportunistisk smear, da alle patologiafdelinger som tidligere nævnt ikke skelner mellem screenings- og ikke-screeningsundersøgelser. Opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger Da en MTV rapport fra 2005 viser, at amternes håndtering af screeningsprogrammerne på centrale områder er meget forskellige, og da der er kommet ny viden inden for området, er der i regi af Sundhedsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, der skal opdatere de eksisterende anbefalinger for forebyggende undersøgelser mod livmoderhalskræft. De nye retningslinjer forventes at foreligge februar Vaccine mod HPV infektioner Flere lægemiddelfirmaer afprøver i øjeblikket forebyggende vacciner mod høj-risiko HPV infektioner. Selvom vaccinationsresultaterne er så lovende, at HPV formentlig kan indgå i vaccinationsprogrammer i løbet af få år, er det samtidig den almindelige vurdering, at der vil gå årtier før vaccination mod HPV kan erstatte de eksisterende screeningsprogrammer. 2.2 Brystkræftscreening Folketinget vedtog i 1999 lov nr. 117 af 29. december 1999 om ændring af sygehusvæsenet, der påbød amterne og H:S at tilbyde brystkræftscreening ved mammografi hvert andet år til alle kvinder i alderen år. Ifølge regeringsaftale om forbedring af behandling af kræft fra den 8. juni 2005 samt regeringens aftale med Amtsrådsforeningen fra den 11. juni 2005 bør brystkræftscreening indføres hurtigst muligt og senest inden udgangen af Da det ikke er hensigtsmæssigt, at brystkræftscreening kun tilbydes i en del af en region (i regioner med eksisterende screening hos nogle regionsparter), bør tilbuddet træde i kraft ved strukturreformens gennemførelse 1. januar

54 I den kommende Region Hovedstaden er der ét brystkræftscreeningsprogram. H:S og Bornholms Regionskommune tilbyder i dag brystkræftscreening. Brystkræftscreeningen i H:S administreres fra Rigshospitalet, og brystkræftscreeningen på Bornholm foretages på Bornholm af personale fra H:S. Københavns Amt og Frederiksborg Amt har i dag ikke et brystkræftscreeningsprogram. I begge amter kan kvinder, der ønsker en mammografi, uden at der er lægelig mistanke om kræft, henvises til mammografi af egen læge (gråzonemammografier). Parterne i den kommende Region Hovedstaden nedsatte derfor i oktober 2005 en arbejdsgruppe, som skulle beskrive, hvordan der kan etableres et samlet tilbud om brystkræftscreening i regionen fra januar 2007, således at en situation, hvor alle kvinder i regionen ikke gives samme tilbud, undgås. Brystkræftscreening i H:S og Bornholms Regionskommune Brystkræftscreening ved mammografi påbegyndtes i Københavns kommune i 1991 og i Frederiksberg kommune i Fra 1996 blev screeningsprogrammet sammenlagt og administreret fra Rigshospitalet. I 2003 indgik Bornholms Regionskommune aftale med Rigshospitalet om udførelse af brystkræftscreening. Selve mammografiundersøgelserne foretages på Bispebjerg Hospital og på Bornholms Centralsygehus, mens den efterfølgende analyse (granskning) af billederne foretages på R:H. Alle kvinder i H:S og Bornholms Regionskommune i aldersgruppen år tilbydes hvert andet år en brystkræftscreening. Screeningen foregår ved en standardiseret røntgenundersøgelse (mammografi) (1-2 billeder) af hvert bryst. Efterfølgende sendes billederne til en grundig analyse af specialuddannet personale. Kvinder, hvor der er mistanke om ondartet væv, genindkaldes til en klinisk mammografi, som indbefatter objektiv undersøgelse, mammografi, ultralyd og eventuel biopsi. I årene 1991 til 1999 blev der i alt foretaget mammografiundersøgelser i H:S regi. Deltagelsesprocenten af målgruppen var 71 % i første runde og 62-65% i de efterfølgende runder. I alt blev fundet 7,6 nye brystkræfttilfælde per 1000 screenede (varierende mellem 11,9 per 1000 screenede i første runde og mellem 5,4 og 6,3 tilfælde per 1000 screenede i efterfølgende runder), heraf var 10,9 % forstadier. Ved screeningerne i perioden blev i alt 3,7 % af kvinderne indkaldt til supplerende undersøgelse, hvorefter der blev konstateret godartede forandringer (varierende mellem 5,6% ved første runde i 1991 og 1,8% ved tredje og fjerde runde). Mere end 90 % af de falsk positive (kvinder genindkaldt til supplerende undersøgelser, hvor resultatet af efterfølgende undersøgelser ikke viser tegn på kræft) blev afklaret ved den supplerende kliniske mammografi, og mindre end 10% af de genindkaldte kvinder med falsk positivt svar fik foretaget kirurgisk vævsprøveudtagelse før mistanken blev afkræftet. Af kvinder med brystkræft opdaget ved screening i perioden havde 39 % en knude på under eller lig 10 mm, 22 % havde spredning til lymfeknuderne, og 48% gennemgik en brystbevarende operation. 6

55 I 2004 blev kvinder inviteret til mammografiscreening, tog imod tilbuddet, og ca. 2 % af disse blev indkaldt til supplerende undersøgelse. Godt 0,6 % af de kvinder, der i 2004 deltog i mammografiundersøgelsen, fik påvist brystkræft. Ved opfølgning af de første 10 års screening var den brystkræftrelaterede dødelighed for alle kvinder i målgruppen reduceret med 25 %, mens den for de kvinder, der deltog, var reduceret med 37 % i forhold til det forventede antal dødsfald. Driftsøkonomi Som det fremgår af nedenstående tabel, var udgifterne til brystkræftscreening i 2004 ca. 6,0 mio. kr. De opgjorte udgifter omfatter både screeningsmammografier og afledte kliniske mammografier. Tabel 3. Udgifter i 1000 kr Personale løn 4.283,7 Registrering og edb 171,1 Service af apparatur 589,6 Biopsier 159,1 Øvrige omkostninger 829,0 Totale drifts-udgifter 6.032,5 H:S fik i ,7 mio. kr. i bloktilskud samt 2,1 mio. kr. til dækning af direkte driftsudgifter, således at tilskuddet i alt var 5,8 mio. kr. 2.3 Tarmkræftscreening Tarmkræft er en af de hyppigst forekomne kræftsygdomme i Danmark. Sygdommen diagnosticeres ofte sent, da symptomerne først forekommer sent i forløbet. I kræftplan I anbefales forsøgsvis implementering af tarmkræftscreening i et eller to amter. Anbefalingen blev fulgt op i en MTV rapport fra Regeringen har på den baggrund afsat 20 mio. kr. til gennemførsel af en toårig gennemførlighedsundersøgelse i to amter. Forsøget skal bl.a. undersøge, om de positive resultater fra de videnskabelige undersøgelser kan opnås i et landsdækkende screeningsprogram, herunder om % af tarmkræfttilfældene kan findes i et tidligt stadie, og om mindst 60% af den inviterede befolkningsgruppe vil deltage. Efter ansøgning har Københavns og Vejle Amt fået bevilliget støtte til udførelse af gennemførlighedsundersøgelse for tarmkræftscreening. Københavns Amt gennemfører undersøgelsen i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Undersøgelsen blev iværksat den 1. januar 2005 og forventes afsluttet den 1. januar Ved randomisering tilbydes halvdelen af alle indbyggere i Københavns Amt i alderen år (ca borgere) screening for tarmkræft. Screeningen foregår ved afføringsundersøgelse for blod og tilbud om opfølgende koloskopi (kikkertundersøgelse) af alle, der får påvist blod i afføringen. Deltagerprocenten i Københavns amt er ca. 40%. 7

56 Udgifterne til undersøgelsen er ca. 12,6 mio. kr. årligt. Heraf finansieres 8,2 mio. kr. af Københavns Amt og 4,4 mio. kr. af Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til gennemførlighedsundersøgelsen. 2.4 Lungekræftscreening Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer og den kræftsygdom, der forårsager flest dødsfald i Danmark, Europa og USA. Trods fremskridt inden for behandling er i gennemsnit kun ca. 5-7 % i live 5 år efter påvisning af sygdommen i Danmark. En væsentlig årsag hertil er, at sygdommen ofte opdages for sent. Man ved, at % af de mennesker med lungekræft, hvor sygdommen er opdaget tidligt, opnår varig helbredelse efter behandling. Sygdommen regnes for at være opdaget tidligt, hvis svulsten i lungen er mindre end 1-2 cm., og der ikke er spredning af sygdommen. Opsporing af sygdommen på et så tidligt tidspunkt er vanskeligt, fordi den oftest endnu ikke har givet anledning til de symptomer, der forbindes med lungekræft. Skal sygdommen opdages før der udvikles symptomer, er det altså nødvendigt at screene asymptomatiske personer i risikogruppen. I praksis er det primært rygere eller tidligere rygere over 50 år. Hidtil har forsøg med screening for lungekræft ikke kunnet påvise en effekt på dødeligheden af sygdommen. En af de væsentligste forklaringer herpå er, at den hidtidige metode til opsporing af sygdommen, almindelig røntgen undersøgelse af brystkassen, ikke er følsom nok. Ifølge en artikel fra Lungescreening.dk regner man med, at en knude i lungen i almindelighed skal være ca. 2 cm., før den med sikkerhed kan ses på et almindeligt røntgenbillede af lungerne. I Københavns Amt og H:S er der i 2004 iværksat et fem-årigt forsøg med anvendelse af lav-dosis CT-skanning. Forsøget omfatter personer i alderen år (rygere eller tidligere rygere) i Københavns Amt og H:S området. Ved randomisering fordeles disse i henholdsvis en forsøgs- og en kontrolgruppe. Projektet er finansieret af statslige tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet med 17,4 mio. kr. for hele perioden svarende til 3,5 mio. kr. årligt. 3 Screeningsproblematikker Foruden de faglige anbefalinger om screeningsmetodens effekt indgår også andre forhold i drøftelsen af kræftscreening. Det gælder f.eks. den praktiske gennemførelse (f.eks. den opnåede deltagelsesprocent), hensynet til en generel prioritering af ressourcer samt etiske overvejelser om screeningens øvrige konsekvenser. Ingen screeningsundersøgelse kan give det rigtige resultat hver gang, der vil derfor uafværgeligt være usande svar. Man taler om falsk positive og falsk negative svar. Falsk positive svar er, når screeningen giver mistanke om sygdom, således at personen genindkaldes, men hvor de supplerende undersøgelser efterfølgende viser, at vedkommende ikke er syg. Falsk negative svar er, når en person får oplyst, at der ikke er tegn på sygdom, men hvor man ved screeningen har overset forstadier eller kræftforandringer. Dette kan skyldes tekniske eller menneskelige fejl. Foruden at det kan være psykisk belastende at blive indkaldt til supplerende undersøgelser, er nogle supplerende undersøgelser behæftet med en lille risiko. Fx er der ved supplerende kikkertundersø- 8

57 gelse for tarmkræft en minimal risiko for blødning eller hul gennem tarmen. Der kan således være komplikationer ved supplerende undersøgelser. Falsk negative svar og muligheden for at udvikle kræft i perioden efter en screeningsundersøgelse og frem til næste screeningsundersøgelse betyder, at nogle kritikker af screening mener, at screening giver en falsk tryghed. En mulig bivirkning ved screening er endvidere overbehandling. Ved screening finder lægerne en del tilfælde af forstadier, som ikke alle vil udvikle sig til kræft. Nogle frygter derfor, at screening fører til overbehandling. Ethvert screeningsprogram vil fokusere på og måske øge frygten for sygdom; gøre raske til indbildte syge. Den empiriske viden herom er fortsat begrænset, hvorfor dette aspekt er genstand for livlig diskussion. Endelig koster screening af raske (asymptomatiske) personer penge og ressourcer, der alternativt kunne anvendes til behandling af syge mennesker. Ikke alle er derfor enige i, at det er en god idé at anvende ressourcer til screening. Fx har mangel på radiografer givet anledning til debat om rimeligheden af at anvende disse til mammografiscreening. Ressourceprioritering er således også et spørgsmål, der ofte drøftes i forbindelse med fordele og ulemper ved screening. Som det fremgår af ovenstående, knytter der sig en række ulemper til screeningsprogrammer. Der bør således ifølge de faglige anbefalinger kun indføres kræftscreening på landsplan for sygdomme, hvor der foreligger dokumentation for, at screening nedsætter dødeligheden. Hvis screeningen retter sig mod forstadier til kræft, skal der også være dokumentation for et fald i forekomsten af sygdommen. WHO, Europarådet og Sundhedsstyrelsen har endvidere opstillet en række anbefalinger vedrørende screening, der har til formål at fremme fordelene og mindske ulemperne. Sundhedsøkonomisk omkostningseffektivitet Screeningsprogrammers omkostningseffektivitet kan beregnes i forhold til flere effektmål. Det kan fx skønnes, hvad den gennemsnitlige omkostning pr. opdaget kræfttilfælde er. Et andet udbredt mål er omkostningseffektivitet i forhold til vundne, evt. kvalitetsjusterede leveår. Kvalitetsjusterede leveår gør det i princippet muligt at sammenligne effekten af forskellige screeningsprogrammer. Et relevant eksempel på en sådan sammenligning findes i rapporten fra Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering Kræft i tyktarm og endetarm - Diagnostik og screening fra I rapporten sammenholdes den sundhedsøkonomiske omkostningseffektivitet ved indførelse af tarmkræftsscreening med den sundhedsøkonomiske omkostningseffektivitet ved brystkræft- og livmoderhalskræftscreening. Som det fremgår af nedenstående tabel fra MTV-rapporten, medfører de to eksisterende screeningsprogrammer livmoderhals- og brystkræft i alt vundne leveår for i alt 322,7 mio. kr. Ved at ændre i de eksisterende fagligt anbefalede screeningsintervaller for livmoderhals- og brystkræftscreening, med et tab af vundne leveår til følge for de to screeningsprogrammer, kan der opnås 9

58 en besparelse på ca. 107 mio. kr. Disse midler kan ifølge rapporten fx anvendes til indførelse af tarmkræftscreening for de årige, hvorved der opnås ca vundne leveår. I alt over flere leveår til samme/lidt billigere totalpris. Det skal bemærkes, at en forudsætning for ovenstående beregning er de nuværende gennemførlighedsundersøgelser (projekterne i Vejle Amt og Københavns Amt), som sandsynliggør, at resultaterne fra de videnskabelige undersøgelser kan opnås i et landsdækkende screeningsprogram. Kilde: Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering. Kræft i tyktarm og endetarm. Diagnostik og screening. Medicinsk Teknologivurdering 2001; 3(1) Som det fremgår af ovenstående, kan sundhedsøkonomisk omkostningseffektivitet anvendes som et politisk prioriteringsredskab i forhold til, hvilke programmer der skal tilbydes. Det skal dog bemærkes, at det er de faglige retningslinjer, der i dag er udslagsgivende for, hvorledes et screeningsprogram organiseres herunder screeningsintervallet, og at beslutning om fx brystkræftscreening er truffet på nationalt niveau. 10