Nr Virksomhed/forening Navn Adresse Post + By

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr Virksomhed/forening Navn Adresse Post + By"

Transkript

1 Nr Virksomhed/forening Navn Adresse Post + By 1 Halsnæs Kommune v/ Jørgen Krog Rådhuspladsen Frederiksværk 2 Lars Vendelbo 3 Mauri Johansson Sportsvej Bording 4 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste v/ Karen Saksager Arsenalvej Hjørring 5 Den Konservative Vælgerforening Frederikssund v/ Henrik Biehl 6 Roskilde Kommune v/ Peter Krarup Rådhusbuen Roskilde 7 Birgit Langkjær Hoveling Søgade 1A 4180 Sorø 8 Niels Skytthe 9 Frederikssund Provsti 10 Kong Frederik VII's Stiftelse paa Jægerspris v/ Nils Sættem 11 Ole Kjerulff Baunehøjvej 16, Østby 4050 Skibby 12 Pia og Heino Jørgensen Kyndbyvej Jægerspris 13 Nordsjællands Landboforening v/ Herdis Lindegaard Dam 14 Svanholm Gods v/ Uffe Worm 15 Katja Damm Stenledsvej Skibby 16 Grundejerforeningen Saltsøgårdsvej v/ Simon Fruelund Saltsøgårdsvej 2, Ferslev 4050 Skibby 17 Liselotte D. Nielsen Andersen Nexø vej Søborg 18 Bispebjerg Hospital Flemming Damm Nordre Fasanvej Frederiksberg 19 Danmarks Naturfredningsforening v/ Knud Eskesen Vifilsvej 1, Kulhuse 3630 Jægerspris 20 Rene Pedersen Vallekildevej Brønshøj 21 Frederikssund Klimaforening v/ Carsten Cederholm 22 Søren Find Andersen Bonderupvej Skibby 23 Knud E. Hansen Svanholm Allé Skibby 24 Helene Rasmussen Nakkedamsvej Skibby 25 Møllevej 104, Over Dråby 3630 Jægerspris 26 Helsingør Stift v/ Susanne Bauer 27 John og Lisbet Madsen Kyndbyvej Jægerspris 28 Freddy Petersen Østergaardsvej Jægerspris 29 Karin Lykke & Morten Franch Jensen Kobbelvangsvej Jægerspris 30 Jesper Strøhøj-Andersen & Johnna Thygesen Skuldelevvej Skibby

2 31 Grundejerforeningen Marbæk-Parken v/ Hanne Kyvsgaard Marbæk- Parken Skibby 32 Thorbjørn og Karin Dalgas Røglevej Jægerspris 33 Naturværnsforeningen for Skuldelev By, Ås og Strand v/ Lennard Krogh Nikolajsensvej Skibby 34 Susan Vick Hellesø Skibby 35 Jytte Lau Wenkens 36 Marianne Damgaard Porsborg Thyrasvej Jægerspris 37 Rie Nielsen og Michael Olsen Teglværksvej 15, Selsø 4050 Skibby 38 Bjørn og Jytte Jahn Teglværksvej 13, Selsø 4050 Skibby 39 Beboer for Havvindmøller på Havet v/ Frank Boas 40 DOF Nordsjælland v/ Michael Wedel Sørensen 41 Bjørn Tving Stauning Jernbanegade 29 D 3600 Frederikssund 42 Niels Hedetoft Svanholm Allé Skibby 43 Carsten Cederholm Kongensgade 17P 3550 Slangerup 44 Ian Salter Teglværksvej Skibby 45 Venstre i Frederikssund Kommune v/ formand Mikkel Hessner 46 Charlotte Christensen 47 Enhedslisten de rød-grønne i Frederikssund v/ Pelle Andersen-Harild Ved Stranden Frederikssund 48 Bettina og Søren Sørensen Jungedalsvej Jægerspris 49 Mariann Bette Grøndahl Skyllebakke Havn Frederikssund Birgitte Seymour, Tove Clemmensen, 50 Lilian Andersen, Ulf Andersen, Eg Westergren, Jane Tang, Jørn Skythe Teglværksvej / Selsøvej / Østbyvej 4050 Skibby 51 Susanne Schwaner Ottosen Bavnen Skibby

3 HØRINGSSVAR NR. 1 Fra: Jørgen Krog Sendt: 23. maj :47 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Cc: Sue Ling Choong Knudsen Emne: Debatoplæg vindmøller Halsnæs Kommune har ikke nogen kommentarer til de foreslåede vindmølleområder. Der er ikke nogen potentielle vindmølleområder umiddelbart tæt på kommunegrænsen. Hvis det potentielle område 1 nord for Jægerspris bliver udpeget (i en eller anden form), vil disse møller dog kunne ses fra sommerhusområderne ned langs Roskilde Fjord kysten. Mindsteafstanden vil være cirka 3,5 km, så det bliver ikke brutalt men synligt. Venlig hilsen Jørgen Krog Planlægger Direkte Mobil Miljø og Teknik Team Plan Rådhuspladsen Frederiksværk Telefon Fax Halsnæs Kommune Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, vil jeg gerne have, at du informerer mig og sletter den.

4 HØRINGSSVAR NR. 2 Fra: Sendt: 23. maj :04 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Debatoplæg vindmøller Alt skal være vindmøller for tiden, men er der undersøgt med dansk solcelle-udnyttelse? Kunne det give en bedre energi-udvinding og måske bedre økonomi og så slap vi for en masse høje grimme tingester, der rager op i naturen. mvh Lars Vendelbo

5 HØRINGSSVAR NR. 3 Fra: Mauri Johansson Sendt: 6. juni :48 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Cc: Emne: Debatoplæg vindmøller - dokumentation af faktiske helbredsskader mv. Bedes forelagt de kommende beboermøder i Frederikssunds Kommune med de vedhæftede bilag. I Kreativ Fritid: Til Lisbet Madsen Man må være enig med beboerne i Frederikssund kommune, at de er udsatte for en uanstændig tilsidesættelse af demokrati og retsvæsen til fordel for enkelte spekulanter der har sikret sig god afstand til kæmpemøllerne og kun bruger dem som pengemaskiner. Vindmøller i Danmark er langt de fleste steder ineffektive, grundet for lave vindhastigheder. For at opnå 0,5 i kapacitetsfaktor, der er nederste grænse for rentabilitet, skal middelvinden højere op end 8 m/s, med mindre man går ned i møllestørrelse. Vestas har allerede fået en milliondom for at sælge møller med en angivet effekt der var alt for høj ift. den faktiske produktion. Det er nu også klart vist, grundet møllernes fremstilling, ofte meget lange transporter samt destruktion og vedvarende backupkrav fra konventionelt fyrede kraftværker, at de IKKE bidrager til at reducere CO 2 -udledningen (se Willem Posts artikel + links). Men den strøm de producerer er samlet set meget kostbar, hvis alle de faktiske omkostninger for samfundet tages med, herunder helbredsskaderne. Møllerne (> 2MW) udsender støj, der er generende for nattesøvnen på indtil flere kilometers afstand, afhængigt at en lang række lokale forhold. Miljøstyrelsens nyeste bekendtgørelse er IKKE nogen garanti for at man ikke bliver syg (se og de links der er der, bl a til forskning ved Aalborg Universitet). Bekendtgørelsen er skrevet efter diktat fra vmindustrien med salg for øje (se Ditlev Engels brev til miljøministeren, juni 2012). Det danske lægevidenskabelige selskab (DASAM = Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin) har gjort meget alvorlige indsigelser imod udkastet til den ny vindmøllebekendtgørelse, men de er fuldstændig blevet tilsidesat. Der er meget mere videnskabelig dokumentation fra de seneste år, men alene det her medsendt bør få kommunen og beboerne til at sige NEJ nok en gang og sende møllerne ud på havet, hvor de i dag kan placeres billigt og nemt, frem for at ødelægge det smukke Danmark og desuden ødelægge møllenaboernes liv og helbred i strid med såvel Aarhuskonventionen (FN) og en række EUdirektiver samt landets miljølovgivning grundet fusk med tallene (se: ). Der er meget mere på Jeg sender dette som speciallæge i samfundsmedicin/arbejdsmedicin, men kan desværre ikke komme til Frederikssund til møderne. Jeg håber Lisbet Madsen vil sikre at materialet bliver læst, også af kommunens ansvarlige politikere og embedsmænd, gerne ved hjælp fra læger der kan forklare betydningen af fagtermerne, inden de endelige beslutninger træffes. I det store udland er

6 der omfattende erstatningssager på vej gennem retssystemerne fordi møllenaboerne og myndighederne er blevet vildledt af mølleindustriens lobbyingeniører, der stædigt benægter f eks den her vedlagte dokumentation. Og mere forskning er på vej. Fra dansk side er der intet lavet for at underbygge helbredsgenerne og Sundhedsstyrelsen er hold helt udenfor al indflydelse. Med venlig hilsen Mauri Johansson, MHH Sportsvej Bording Fra: Mauri Johansson Sendt: 20. juni :47 Til: Sue Ling Choong Knudsen Emne: SV: Debatoplæg vindmøller - dokumentation af faktiske helbredsskader mv. Tak for tilbagemeldingen, Sue Ling! Jeg vil se om der skulle komme noget nyt op før den 16. juli det sker jævnlig, efter hånden. Er lægekonsulenten i jeres kommune løbende med i dette arbejde med vindmølleplanerne? Er områdets praktiserende læger det, og/eller embedslægerne? Som en vigtig smagsprøve (dybt alvorlig) er der fra den australske organisation Waubra Foundation, der passer på de lokale australske vindmøllenaboers helbred (der er uhyggelig mange af de slemme Vestas 2 3 MW møller i Australien, tæt på huse og hjem, og flere på vej, så længe de offentlige tilskud vælter ind i lomme på opstillere/mølle-ejere). Waubra-materialet der er vedhæftet her, bygger på FN traktater (menneskerettigheder, Aarhus-traktaten, handicaptraktaten samt WHO s regler om forsigtighedsprincippet) og dertil en række EU-direktiver, ligeledes om forsigtighedsprincippet, som Danmark (herunder kommunerne) har pligt til at efterleve. Udgangspunktet er ikke alene i miljølovgivningen, men også i Sundhedsloven og Autorisationsloven og andre love der vedrører menneskets sundhed, trivsel mv., Disse love skal sikre at der skal inddrages sundhedsfagligt uddannede (læger) til vurdering og etablering af etablering af hensigtsmæssige overvågningsprogrammer for kommende vindmøllenaboer (alene støjmålinger er ikke nær nok de kan ikke måle om folk er mere eller mindre syge, hvilket vi ved at en ikke ubetydelig del bliver når møllerne starter op), fordi der ikke endnu er tilstrækkeligt, omend dog hastigt tiltagende, ny viden om helbredsskader på mennesker, på langt og kort sigt. Kommunen har pligt til at følge med i denne udviklingen af ny viden om hvad mennesker bliver syge af og hvordan og hvordan det kan forebygges (mindre møller, længere afstande fra boliger, institutioner, særlig hensyn til handicappede (kronisk syge med f eks blodtrykssygdomme, hjertekarlidelser, migræne mv mv som mange jo døjer med her i landet, allerede før kæmpemøllerne kommer til og forværrer lidelserne, hvilket er veldokumenteret gennem mange år måske bare ikke i NST/MSTsystemet hvor de sjældne dyr i skovbunden fylder meget mere?). Kommunerne er således omfattet af de før nævnte internationale regler, der også gælder for Frederikssund Kommune. MST/NST har syslet med det tekniske mv., men ikke taget hensyn til i hvilket omfang naboerne bliver syge (i sær børn, gamle, handicappede). Det har Miljøstyrelsens teknikere og deres forlængede arme, Vindmøllesekretariaterne, måske glemt også i jeres kommune? Det mangler i næsten samtlige kommuners vindmølleplaner, VVM redegørelser mv. MST og Miljøsekretariatet har jo ikke lægeligt personale i deres institutioner. Men det fritager ikke kommunerne for denne del af deres ansvar, før de tillader opstilling af nye møller. De skal sikre en læge/sundhedsfaglige overvågning

7 af naboerne, indtil det med sikkerhed kan siges hvad sikre afstande og sikre støjgrænser handler om. Det ved ingen i dag og Vindmøllebekendtgørelse og cirkulære sikrer ikke dette forhold. Det kan godt tage nogle år endnu at få de forsømmelser indhentet. Bliver naboerne syge er der erstatningsansvar for såvel sygdom som bolig, som det er vigtig at berørte beboere og områdets læger informeres om ved offentlige møder og som derfor bør tages op af egen drift af kommunen. Håber du vil snakke om dette med din chef og kommunens jurister så det ikke kommer bag på jer ved beboermødet! Miljøstyrelsen kan let bekræfte at de ikke administrerer Sundhedsloven, men også den lov har kommunerne et selvstændigt ansvar for. Med venlig hilsen Mauri Johansson, MHH Speciallæge i samfundsmedicin/arbejdsmedicin Sportsvej Bording Fra: Mauri Johansson Sendt: 7. juli :58 Til: Sue Ling Choong Knudsen Emne: Et nyt forsøg på at tale til fornuften i Frederikssund Kommune Bedes journaliseret og nu også leveret til lederen af planafdelingen, Anker Riis og planudvalgets formand, John Schmidt Andersen (V). Jeg skal udbede mig journalnummeret på hele materialet af hensyn til fremtidig kommunikation. Af en tilstedeværende ved borgermødet er jeg informeret om, at kommunen ikke, trods min venlige anmodning, fandt det rimeligt at sikre at deltagerne blev gjort opmærksomme på eller delagtiggjort af det tidligere fremsendte materiale, der klart påviser helbredsrisikoen for naboerne ved de nu fastsatte regler for afstande og støjgrænser. Jeg fremsender derfor her yderligere materiale der dokumenterer at støj fra vindmøller kan skade og rent faktisk skader møllenaboernes helbred. Der er ikke viden nok til at dokumentere langtidseffekter og sikre afstands- og støjgrænser. Derfor skal EU s forsigtighedsprincip tages i anvendelse og de i plan- og miljølovgivninger med dertil hørende vejledning udløse krav om at kommunen udformer en til sundhedsproblemerne egnet overvågningsplan, der sikrer at naboernes helbredstilstand løbende følge FØR igangsættelsen af møllerne og dernæst med passende korte intervaller i starten, for at følge evt. fremkomst af gener eller symptomer (f eks stigende blodtryk, der kan måles)(i sær børn og gamle), ændret (stigende) medicinering af forskellige sygdomme mv. Se bl a Vejledningens kap II og kap. XX. Enkelte støjmålinger en gang om året kan oplagt ikke svare på spørgsmålet om en række negative effekter. Se planlovens 1, miljøbeskyttelseslovens 1, miljøvurderingsloven samt hele vejledningen om miljøvurderingen af planer og programmer. Desuden Sundhedslovens bestemmelser (jf. i sær lovbemærkningerne) om kommunens ANSVAR for borgernes sundhed samt ansvaret for forebyggelse af f eks vindmøllestøjbetingende helbredsskader, symptomer eller sygdomme. Jeg fik aldrig at vide om I har haft kommunallægen eller andre læger (embedslægerne?) inddraget i arbejdet? Det vil jeg gerne bede om information om. Det er KOMMUNEN (sammen med Regionen), ikke MST eller Vindmøllesekretariatet, der efter Sundhedsloven har ansvaret for at forebygge borgernes sundhedsskader. Og alle disse skader kan til 100 % forebygges ved

8 tilstrækkelig afstand mellem møller og boliger/institutioner mv. Den nuværende vindmøllebekendtgørelses regler mv. sikrer IKKE imod disse skader. Jeg er til rådighed med yderligere oplysninger og uddybning. Med venlig hilsen Mauri Johansson, MHH Speciallæge i samfundsmedicin/arbejdmedicin Sportsvej Bording Fra: Sue Ling Choong Knudsen Sendt: 9. juli :47 Til: Mauri Johansson Emne: SV: Et nyt forsøg på at tale til fornuften i Frederikssund Kommune Kære Mauri Johansson Vindmølleplanlægningen er endnu kun på et indledende stadie. Via en indledende kortanalyse er der fremkommet 17 potentielle vindmølleområder kommunallægen har ikke været involveret i denne indledende kortanalyse. Yderligere undersøgelser og konkrete vurderinger vil ske i forbindelse med den videre planlægning efter debatperioden. Dit høringssvar af 6. juni 2012 er journaliseret som et høringssvar til debatoplægget om vindmøller. Indkomne høringssvar blev ikke fremlagt på borgermøderne. Dit høringssvar samt nedenstående korrespondance om sagen journaliseres hos kommunen og vil blive fremlagt både planchef og Plan- og Udviklingsudvalget. Ligeledes vil høringssvaret blive behandlet i den videre planlægning for vindmøller. Har du yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os igen. Journal nr.: Med venlig hilsen Sue-Ling Choong Knudsen Byplanlægger Plan og Miljø Administrationscenter Slangerup, Kongensgade 18, 3550 Slangerup /

9 Fra: Mauri Johansson Sendt: 9. juli :06 Til: Sue Ling Choong Knudsen Emne: SV: Et nyt forsøg på at tale til fornuften i Frederikssund Kommune nr 2 Kære Sue Ling Choong Knudsen (samt planchef og udvalget og gerne også kommunallægen, som I er så heldig at have i jeres kommune!). Tak for dit venlige og imødekommende svar. Min klare erfaring fra flere kommuner er, at det bredere grundlag man starter på, det bedre bliver slutresultatet for kommunens borgere og det færre opslidende konflikter bliver der i årene fremover som vi ser så mange steder i Danmark og verden over. Der er jo intet der haster lige nu her i landet Vindmølleforeningen og producenterne raser, da de fristes af spekulationen, ikke folks sundhed på kort eller længere sigt. Der er masser af plads på havet hvor man let kan fremskynde udbygningen uden risiko for nabogener og havvindmøllerne er økonomisk i dag helt på linje med de meget mindre effektive landvindmøller. Skulle der hen i mod vise sig behov for yderligere store landvindmøller (tvivlsomt) vil man være væsentligt klogere mht. støj- og afstandsregler for en sund møllepolitik, forudsat at de ansvarlige, ikke mindst sundhedsmyndighederne, (herunder regionerne) får sat uvildig forskning i gang, kombineret med koordinerede overvågningsprogrammer som eksisterende love, bekendtgørelser og vejledninger forudsætter. MST/NST-systemet (ikke en læge er blevet involveret trods de tusinder andre akademiske faggrupper ansatte) med SST som passiv tilskuer siden 1980 erne trods lovgivningen har forsøgt at skjule det forhold, at det faktisk siden ca og hastigt tiltagende siden, er videnskabeligt også lægevidenskabeligt dokumenteret, at en ikke uvæsentlig andel af vmnaboerne bliver syge og det i højere grad, hvis de i forvejen forud for opstillingen fejler nogle af en række almindeligt forekommende lidelser, som højt blodtryk, hjertekarsygdomme, hovedpine, migræne, lidelser i det indre øre, udviklingshæmmede børn eller børn med ADHD-lignende tilstande mv. Disse mennesker er alle omfattet af FN s handicapkonvention og må ikke udsættes for diskrimination ved at de påtvinges møllestøj. Dvs. at jeres kommune er nødt til at tage hensyn til dem ved vm-planlægningen. Det kræver at I må opsøge alle de kommende naboer, så deres helbredstilstand, ved læger, kan vurderes før møllerne larmer løs, så man kan dokumentere en evt. forværring så snart den indtræder af hensyn til erstatningssager (hvem er økonomisk ansvarlig kommunen, mølle-ejerne mølleproducenterne det kør der mange ubehagelige retssager om i udlandet for tiden). Generne og symptomerne begynder erfaringsmæssigt fra timer til døgn for nogles vedkommende, senere for andre som også ses ved andre støjtyper (trafik, industri) intet af dette er systematisk gennemforsket af uvildige, autoriserede faggrupper for møllernes vedkommende, og træffe relevante foranstaltninger (som loven formulerer det f eks reducere møllens støj, stoppe den aften-nat eller nedtage møllen). Støjmålinger højst en gang om året udvendig, som MST/Vindmøllesekretariaternes typisk kalder overvågning, er helt i strid med forsigtighedsprincippet og beskrivelsen af relevante overvågningsprogrammer. De kontaktede, kommende naboer indenfor en radius på mindst 3 km fra den påtænkte møllen/møllerne skal undersøges, med lægefaglig deltagelse og anbefales at gå ind i forberedelsen af et relevant overvågningsprogram/-plan på individuel niveau, sammen med områdets praktiserende læger i en årrække fremover så langtidseffekterne kan dokumenteres. Dette er ikke sket nogen steder i verden endnu. Det fremgår klart af vejledningen om miljøvurdering af planer og programmer samt Sundhedsloven, at kommunen, i samarbejde og med bistand fra Regionen og SST /embedslægerne,

10 skal igangsætte denne type overvågning, således at de opsamlede erfaringer kan udnyttes også af andre kommuner og i udlandet, dvs. der skal videnskabeligt kompetent fagkundskab med i processen fra begyndelsen. Det materiale jeg sendte jer før og her supplerer, indeholder den lægelige og øvrige, uvildige videnskabelige, evidensbaserede og peer-reviewgranskede dokumentation, som såvel kommunen som de øvrige nævnte myndigheder er forpligtet til at løbende følge med i, da EU's (se vedhæftede) og WHO s (se ) og UNESCO s (se ) forsigtighedsprincip gælder, grundet tiltagende velunderbygget mistanke om skader/sygdomme gennem en længere årrække, men fortiet af MST/NST og SST, der rammer mennesker (og dyr). Men det endelige ansvar for, hvis der senere opstår problemer, er entydigt kommunens, som planmyndighed. Hverken MST/NST eller VMsekretariaterne mv. kan på det tidspunkt lastes. De har dog for tiden, vurderet ud fra allerede gennemførte mølleplaner i kommunerne, glemt at indskærpe kommunerne, at disse har pligt til selv at sikre at Sundhedslovens forebyggelsestiltag i forhold til alle borgere og i sær de syge borgere skal overholdes (se vejledningen om regionernes forebyggelsesopgaver samt sundhedsloven bestemmelser og om Sundhedsstyrelsens forpligtelse og rolle samt bemærkningerne til loven vedhæftet) ud fra de gældende internationale og nationale love, ud fra samfundsøkonomiske hensyn (det er dyrt med syge mennesker) og ikke mindst menneskelige hensyn, da gener/skader/sygdomme kan forebygges til 100 % hvis afstanden er stor nok og støjen lav, eller at der slet ike opstilles store, stærkt larmende landvindmøller. Det er derfor mit forslag at I i Frederikssund Kommune allerede nu får jeres kommunallæge på banen og får pågældende specialuddannet på dette område i en fart jeg og nogle af mine lægekolleger, som har arbejdet med de lægelige problemstilling vedrørende vm-naboskab i snart nogle år, stiller gerne op som undervisere på gældende betingelser. Ved dette kunne I som den første og hidtil eneste kommuner vise hele det øvrige Danmark eksempel og få den dødelige tavshed der råder i de centrale myndigheder brudt og en praksis etableret, der gavner borgerne og ikke alene industriens og mølle-ejernes pengepunge. Den nyeste vindmøllebekendtgørelse er IKKE noget der sikrer naboernes helbred dertil er bestemmelserne alt for elastiske og naboernes retsgarantier for svage. Tanken med møllerne var jo at de skulle være grønne og gavne folkesundheden ikke, endda på kort sigt, skade den. Jeg håber I vil overveje det alvorligt, så der ikke skal pilles møller ned om få år, fordi man ikke fulgte lovgivningen og også lyttede til den sundhedsfaglige sagkundskab. Med venlig hilsen Mauri Johansson, MHH Speciallæge i samfundsmedicin/arbejdsmedicin (Tidligere kommunallæge nu pensionist)

11 Professor Warwick Anderson Professor John McCallum June 13, 2012 Dear Professors Anderson and McCallum, Re: Adverse health effects and industrial wind turbines I have been following with interest, the initiatives being taken in Australia regarding the risk to health and wind turbines. The commitment to review the National Health and Medical Research Council report and the affirmation that a precautionary approach for this issue is needed is welcomed by many. The purpose of this letter is to share the Ontario, Canada experiences regarding the serious risks to health that can occur when industrial wind turbines are sited in close proximity to residents. As background, I have held senior executive positions at a teaching hospital, a professional organization and Health Canada (PMRA). I am a former Director of Publications and Editor in Chief of the Compendium of Pharmaceuticals and Specialties (CPS), the book used by physicians, nurses, and health professionals for prescribing information in Canada. I am the author or co-author of five references published in a peer reviewed journal with more pending. I will be presenting three papers at an international noise conference and was given the opportunity to present current findings to the Canadian Standing Senate Committee on Energy, the Environment and Natural Resources, October 18, Contact with those experiencing adverse health effects which correlated with the onset of industrial wind turbine operations, inspired my research on this topic. I volunteer my time and expenses, self support research and other activities such as education regarding the science related to wind turbine health effects. Some of my activities include meeting with physicians, health and other authorities, locally, provincially, and federally. A colleague and I initiated a self reporting health survey in March WindVOiCe (Wind Vigilance for Ontario Communities) follows the principles for Health Canada s Canada Vigilance Programs for self reporting suspected adverse events for prescription and consumer products, vaccines and other. The results of this research have been published in a special edition of a peer reviewed scientific journal. 1 1 Krogh, CME, Gillis, L, Kouwen, N, and Aramini, J, (2011), WindVOiCe, a Self-Reporting Survey: Adverse Health Effects, Industrial Wind Turbines, and the Need for Vigilance Monitoring, Bulletin of Science

12 I have also researched societal impacts relating to this topic. This article has also been published in a peer reviewed journal. 2 Based on several years of investigation: My research demonstrates that IWTs were initially welcomed into communities. The reported adverse impacts were unexpected In addition to physiological and psychological symptoms there are individuals reporting adverse impacts, including reduced well-being, degraded living conditions, and adverse societal and economic impacts. These adverse impacts culminate in expressions of a loss of fairness and social justice. 3 Several months after the publication of my articles, Shepherd et al (2011) noted: wind turbines were initially welcomed by many communities due to their environmental credentials residents living within 2 km of a turbine installation reporting lower overall quality of life, physical quality of life, and environmental quality of life. Those exposed to turbine noise also reported significantly lower sleep quality 4 Nissenbaum et al (2011) et al. also states: Most respondents in the present study welcomed the IWT installations as offering economic benefits. We conclude that IWT noise at these two sites disrupts the sleep and adversely affects the health of those living nearby setbacks of less than 1.5 km must be regarded as unsafe. 5 Shepherd et al (2011), Nissenbaum et al (2011) and my research, Krogh et al (2011), are cited in a March 2012 peer reviewed editorial published in the British Medical Journal. 6 Technology & Society : 334, DOI: / , 2 Krogh, CME, (2011), Industrial Wind Turbine Development and Loss of Social Justice? Bulletin of Science Technology & Society : 321, DOI: / , 3 Krogh, CME, (2011), Industrial Wind Turbine Development and Loss of Social Justice? Bulletin of Science Technology & Society : 321, DOI: / , 4 Evaluating the impact of wind turbine noise on health-related quality of life by Daniel Shepherd, David McBride, David Welch, Kim N. Dirks, Erin M. Hill. Noise & Health, September-October 2011, 13:54, Nissenbaum M, Aramini J, Hanning C. Adverse health effects of industrial wind turbines: a preliminary report. Proceedings of 10th International Congress on Noise as a Public Health Problem (ICBEN), 2011, London, UK. Curran Associates, Hanning C,Evans A, Wind turbine noise, British Medical Journal March 8, 2012 :BM J2012;344:e 1527

13 Quality of life and social well being are important health considerations. I have found the stressors occurring within the home and community environment as the result of a change in the environment, i.e. industrial wind turbines, are contributing to adverse health effects. To date, there is no mitigation available to those suffering other than leaving the environs of the wind turbines. The Brown County Board of Health (Wisconsin) acknowledges that some individuals maybe unable to live in their homes: formally requests temporary emergency financial relocation assistance from the State of Wisconsin for those Brown County families that are suffering adverse health effects and undue hardships caused by the irresponsible placement of industrial wind turbines around their homes and property. The State of Wisconsin emergency financial assistance is requested until the conditions that have caused these undue hardships are studied and resolved, allowing these families to once again return safely to their homes and property. 7 There is compelling evidence supporting the health risks associated with industrial wind turbines. An Ontario, Canada Freedom of Information request is helpful: It appears compliance with the minimum setbacks and the noise study approach currently being used to approve the siting of WTGs will result or likely result in adverse effects [Ontario Ministry of Environment, memorandum, Ontario Senior Environmental Officer, April 9, 2010 ] Note that Ontario s Wind Turbine Guidelines have a minimum setback of 550 meters and a 40 dba noise modeling (computer model) noise study. However, the approval of the wind facility allows up to 51 dba with increased wind speeds. An increase of 10 dba is perceived by the human ear as doubling in sound and a 3 dba increase is a doubling of sound pressure. In 2009 The American Wind Energy Association and Canadian Wind Energy Association funded experts to conduct a literature review which identifies a causal link (through annoyance) to the reported adverse health effects. The authors of the industry convened report determined the documented wind turbine syndrome symptoms (sleep disturbance, headache, tinnitus, ear pressure, dizziness, vertigo, nausea, visual blurring, tachycardia, irritability, problems with concentration and memory, and panic episodes associated with sensations of internal pulsation or quivering when awake 7 Brown County Board of Health Resolution Requesting Emergency State Aid for Families Suffering Around Industrial Wind Turbines, January 18, 2012, Green Bay, Wisconsin, USA

14 or asleep are symptoms) are not new and have been published previously in the context of annoyance and are the well-known stress effects of exposure to noise. 8 The Wind Turbine Sound and Health Effects An Expert Panel Review December 2009 states that: wind turbine sound/noise may cause annoyance [p. 5-3], stress [p. 4-3, 4-10] and sleep disturbance [p. 4-3], which may have other consequences [p. 4-3, 4-10]. 9 Annoyance may seem of little consequence in everyday language; however, in clinical terms it has negative health consequences. The term annoyance is acknowledged as an adverse health effect. 10, 11, 12, 13 Now that the experts funded by members of the wind industry have identified a causal link steps must be taken to ensure these negative health outcomes are avoided. Three of the authors of this industry report testified at an Ontario Environmental Review Tribunal which was conducted under oath. Twenty-six expert witnesses from around the world testified (10 Appellants, 16 Respondents Ministry of Environment and Suncor Inc developer). The evidence and testimony of this tribunal is further evidence that wind turbines can harm human health. The Ontario Environmental Review Tribunal Decision, July 18, 2011 states: This case has successfully shown that the debate should not be simplified to one about whether wind turbines can cause harm to humans. The evidence presented to the Tribunal demonstrates that they can, if facilities are placed too close to residents. The debate has now evolved to one of degree. 14 The indirect pathway is often given a low priority regarding this topic. The Ontario Environmental Review Tribunal expressed concerns with respect to The Potential Health Impact of Wind Turbines (Chief Medical Officer of Health (CMOH) Ontario Report) May Colby, W. D., Dobie, R., Leventhall, G., Lipscomb, D. M., McCunney, R. J., Seilo, M. T., & Søndergaard, B. (2009). Wind turbine sound and health effects: An expert panel review Prepared for American Wind Energy Association and Canadian Wind Energy Association. 9 Colby, W. D., Dobie, R., Leventhall, G., Lipscomb, D. M., McCunney, R. J., Seilo, M. T., & Søndergaard, B. (2009). Wind turbine sound and health effects: An expert panel review Prepared for American Wind Energy Association and Canadian Wind Energy Association. 10 Health Canada. (2005). Community noise annoyance. Retrieved from 11 Michaud, D. S., Keith, S. E., & McMurchy, D. (2005). Noise annoyance in Canada. Noise Health, 7, Maschke, C., & Niemann, A. (2007). Health effects of annoyanceinduced by neighbour noise. Noise Control Engineering Journal, 55, Suter, A. H. (1991). Noise and its effects. Administrative Conference of the United States. Retrieved from 14 Case Nos.: / Erickson v. Director, Ministry of the Environment Environmental Review Tribunal, Decision, p 207

15 about the Director s apparent lack of consideration of indirect health effects and the need for further work on the MOE s practice of precaution 15 To better understand the importance of the indirect pathway, please note the World Health Organization noise schema below. Symptoms being reported are through the indirect pathway. Testimony under oath during the Environmental Review Tribunal acknowledged that the indirect pathway was not considered by the CMOH. 16 Statements indicating there is no evidence of a "direct" causal link may be accurate but is also an incomplete assessment of the health risks. The indirect pathway of noise annoyance, sleep disturbance and stress leads to consequences (cardiac). When one focuses on a "direct" effect one omits consideration of an equally significant part of the health equation i.e. indirect effects. Reference: World Health Organization, Night Noise Guidelines for Europe, Some have referenced that World Health Organization Noise Guidelines (2009) recommend a 40 db noise level for industrial wind turbines; however, this is an incorrect interpretation of these guidelines. The WHO guidelines are based on road, rail and air craft noise, not on industrial wind turbine noise. Peer reviewed studies consistently acknowledge wind turbine noise is perceived to be more annoying than transportation noise or industrial noise at 15 Case Nos.: / Erickson v. Director, Ministry of the Environment Environmental Review Tribunal, Decision, p Case Nos.: / Erickson v. Director, Ministry of the Environment Transcript of Dr. G. Rachamin, Mar, 4, 2011 [1] p. 211, [2] p. 216

16 comparable sound pressure levels. 17 Therefore the premise of 40 db applying to wind turbines is not supported - research 18 and Ontario Ministry of Environment field officer 19 propose 30 to 32 db. A December 2010 report commissioned by the Ontario Ministry of Environment, submitted as evidence during the Environmental Review Tribunal and released December 2011 by the Ministry notes: The audible sound from wind turbines, at the levels experienced at typical receptor distances in Ontario, is nonetheless expected to result in a non-trivial percentage of persons being highly annoyed. As with sounds from many sources, research has shown that annoyance associated with sound from wind turbines can be expected to contribute to stress related health impacts in some persons. 20 This report also states Stress symptoms associated with noise annoyance, and in particular low frequency annoyance, include sleep interference, headaches, poor concentration, mood swings 21 During 2011, there has been significant progress in acknowledging the harm that can occur when industrial wind turbines are sited too close to residents. The recent Australian initiatives and a published recommendation by the Society for Wind Vigilance regarding a minimum 2 km setback is a starting point. 22, 23, 24 Indications are that further distances maybe required and it is anticipated that ongoing research will assist with clarifying guidelines which protect human health. Social well-being is acknowledged to be a determinant of health: Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity (World Health Organization [WHO], 1948). Many jurisdictions, including the 17 Pedersen, E., Bakker, R., Bouma, J., & van den Berg, F. (2009), Response to noise from modern wind farms in the Netherlands, Journal of the Acoustical Society of America, 126, Thorne, B, (2011), The Problems With ''Noise Numbers'' for Wind Farm Noise Assessment, Bulletin of Science Technology & Society : 262, DOI: / , 19 MOE memorandum, Ontario Senior Environmental Officer, April 9, HGC (2010) Low frequency Noise and Infrasound Associated with Wind Turbine Generation Systems, A Literature Review, Ontario Ministry of Environment RFP December HGC (2010) Low frequency Noise and Infrasound Associated with Wind Turbine Generation Systems, A Literature Review, Ontario Ministry of Environment RFP December Amendment VC82, gazetted on 29 August 2011, Department of Planning and Community Development, Victoria Australia 23 Draft NSW Planning Guidelines: Wind Farms, State of New South Wales through the Department of Planning & Infrastructure, December A Global Guideline for the Minimum Siting Distance of Industrial Wind Turbines, the Society for Wind Vigilance, April 4, 2012

17 Canadian federal, provincial, and territorial governments and health officials have accepted WHO s definition of health (Health Canada, 2004, vol. 1, p. 1-1). 25 I am not certain whether the Government of Australia and its jurisdictions have accepted the WHO definition of health; however, it is widely accepted that social, physical and mental health should be evaluated when assessing adverse health effects. To summarize, the symptoms have been acknowledged through testimony under oath, and / or disclosure evidence and / or witness statements and through other references as briefly provided in this letter. There are some research gaps regarding the mechanism, the siting distances and noise levels that will protect human health. To conclude: In all cases, noise should be reduced to the lowest level achievable in a particular situation. Where there is a reasonable possibility that public health will be damaged, action should be taken to protect public health without awaiting full scientific proof. 26 I believe we are at the stage where authorities must acknowledge there are some suffering from exposure to industrial wind turbines. Furthermore it is time to move beyond literature reviews. There is an urgent need to conduct the research to determine the siting parameters based on dose response relationships, where the proxy for dose is distance, to ensure protection of health. Additional information is being provided a number of attachments that I trust will be of interest regarding this topic. Thank you for giving this matter your consideration. I am available if you require further information or any assistance regarding this topic. Respectfully submitted, Ms Carmen Krogh, BScPharm Ontario, Canada 25 World Health Organization. (1948). Preamble to the constitution of the World Health Organization as adopted by the InternationalHealth Conference, New York, June, 1946; signed on 22July 1946 by the representatives of 61 States (Official records of theworld Health Organization, no. 2, p. 100) and entered into force on7 April Cited Krogh, CME, (2011), Industrial Wind Turbine Development and Loss of Social Justice? Bulletin of Science Technology & Society : 321, DOI: / , 26 World Health Organization. (1999). Guidelines for community noise. Geneva; OMS, 1999, p 94. Ilus, Berglund, B., Lindvall, T., and Schwela, D. H.

18 Attachments: Peer reviewed references Summary_peer reviewed references_march_2012 Communications with Ontario Ministries Letter - WCO to MOE FINAL WCO - Letter to Ministers - REVISED Communications with Developer APPEC_-_Letter_to_WPD_re_White_Pines_Project_-_ [1]

19 The Waubra Foundation. PO Box 1136 South Melbourne Victoria, 3205 Australia Reg. No. A H ABN: How to Apply the Precautionary Principle to Wind Energy Projects A Guide to Responsible Authorities, Departments of Planning and Health and Wind Energy Developers The NHMRC s Public Statement dated June 2010 included the words: it is recommended that relevant authorities take a precautionary approach and continue to monitor research outcomes. This statement does not offer the option of either - or. The statement was repeated by the NHMRC s CEO in his oral testimony on 31 st March 2011 to the Senate Hearing into the Social and Economic Effects of Rural Wind Farms where he said that is why (referring to the lack of high quality scientific literature) we were at pains to point out that we believe a precautionary approach should be taken. The World Health Organisation states (in a 2004 document entitled: The precautionary principle: protecting public health, the environment and the future of our children): The Principle states that in the case of serious or irreversible threats to the health of humans or the ecosystem, acknowledged scientific uncertainty should not be used as a reason to postpone preventative measures. Despite the NHMRC s recommendations about the need to apply the precautionary principle, regrettably there has been no detectable evidence that planning authorities, governments and developers have made an effort to actually apply the principle in a meaningful way. A principle is of value if it is simple to translate into action in the specific area for which it has been recommended; as long as it remains general, as in this case, it will be served with words rather than action. Any thoughtful and proper application of the precautionary principle to the wind industry is likely to require rethinking of current layouts and some delay in the development of approved and to be approved projects. One could understand the industry being reluctant to see this happen, but neither the authorities nor the Tel: E:

20 industry should be so reluctant if it involves possible detrimental and severe health problems for neighbours of yet to be built projects. Building wind projects designed on present incompetent noise guidelines certainly generates such problems. The Waubra Foundation has long concluded that such a general principle would fail through lack of specificity. By defining the elements of the appropriate caution in respect to wind energy projects, developers and the relevant authorities can be helped to focus on what they should be doing to adhere to the intent and purpose of the recommendation to apply the precautionary principle. After consulting with independent acousticians, a review of the most recent studies and its own field surveys, the Foundation has decided to publically state that the following elements need to be addressed in the specific application of the principle: turbine to turbine spacing must be at least at the minimum distances recommended by the manufacturer; noise impact assessments (essentially noise levels predicted by developers consultants) must be based on predicting the full frequency spectrum of 0.5 hertz to 4000 hertz; i.e., expressed as db(lin) 1 as well as db(a) 2 ; base or background noise monitoring prior to construction should be measured at properly selected and sufficient sites, again in db(lin) and db(a); noise emission levels under all meteorological conditions (including temperature inversions) should not exceed background noise +5dB(A) external to residential buildings, including correction for tonal and amplitude modulation where present; turbine locations in yet unbuilt projects should be positioned or repositioned so that the noise inside all dwellings will not exceed 20dB(A) or 60dB(G) 3 in rooms used for sleeping in rural locations; post construction noise monitoring must be performed immediately any turbines are started and continue as turbines are brought on line and run through the full range of meteorological conditions and across the full frequency spectrum. In the event a wind project does not meet the above precautionary levels then regardless of present, or modified but still incompetent, government guidelines, the project must be wholly or partially taken off line until whatever changes are made and tested so that the above noise limits will be met; Tel: E:

21 all acoustic estimates, turbine spacing and other matters leading to the placement of turbines and the final layout must be signed off by the developer s senior management and by an independent acoustician or acoustical engineer. a similar signoff is to be provided for the post start-up noise compliance study. An additional general caution has to be that where turbine locations and neighbours health are in conflict, this is not a matter for compromise. Citizens health cannot be expendable or negotiable! Note: (1) db(lin) or db(l) is sometimes referred to as db(z) (2) db(a) is basically a measure of audible sound. (3) db(g) is basically a measure of infrasound and some low frequency sound. Tel: E:

22

23

24 Industrial Wind Turbines and Health: Wind Turbines Can Harm Humans if too Close to Residents 1 A summary of peer reviewed articles their abstracts and citations regarding adverse health effects and industrial wind turbines 2 The Noise from Wind Turbines: Potential Adverse Impacts on Children's Well-Being Arline L. Bronzaft Bulletin of Science Technology & Society : 256, DOI: / , Bio: Dr. Arline L. Bronzaft is a Professor Emerita of Lehman College, City University of New York. She serves on the Mayor s GrowNYC, having been named to this organization by three previous Mayors as well. Dr. Bronzaft is the author of landmark research on the effects of elevated train noise on children s classroom learning; has examined the impacts of airportrelated noise on quality of life; and has published articles on noise in environmental books, academic journals and the more popular press. In 2007, she assisted in the updating of the New York City Noise Code. Abstract Research linking loud sounds to hearing loss in youngsters is now widespread, resulting in the issuance of warnings to protect children s hearing. However, studies attesting to the adverse effects of intrusive sounds and noise on children s overall mental and physical health and well-being have not received similar attention. This, despite the fact that many studies have demonstrated that intrusive noises such as those from passing road traffic, nearby rail systems, and overhead aircraft can adversely affect children s cardiovascular system, memory, language development, and learning acquisition. While some schools in the United States have received funds to abate intrusive aircraft noise, for example, many schools still expose children to noises from passing traffic and overhead aircraft. Discussion focuses on the harmful effects of noise on children, what has to be done to remedy the situation, and the need for action to lessen the impacts of noise from all sources. Furthermore, based on our knowledge of the harmful effects of noise on children s health and the growing body of 1 Excerpted from Case Nos.: / Erickson v. Director, Ministry of the Environment Environmental Review Tribunal, Decision, p 207 This case has successfully shown that the debate should not be simplified to one about whether wind turbines can cause harm to humans. T he evidence presented to the Tribunal demonstrates that they can, if facilities are placed too close to residents. The debate has now evolved to one of degree. 2 Summary focuses on the evidence regarding risk to health: summaries from published literature 2010 to March 2012

25 evidence to suggest the potential harmful effects of industrial wind turbine noise, it is strongly urged that further studies be conducted on the impacts of industrial wind turbines on their health, as well as the health of their parents, before forging ahead in siting industrial wind turbines. Wind Turbine Noise John P. Harrison Bulletin of Science Technology & Society : 256, DOI: / , Bio: Dr. John P. Harrison has expertise in the properties of matter at low temperatures with emphasis on high frequency sound waves (phonons). For the past 5 years he has studied wind turbine noise and its regulation. He has presented invited talks on the subject at 3 conferences, including the 2008 World Wind Energy Conference. Abstract Following an introduction to noise and noise regulation of wind turbines, the problem of adverse health effects of turbine noise is discussed. This is attributed to the characteristics of turbine noise and deficiencies in the regulation of this noise. Both onshore and offshore wind farms are discussed. Editorial Wind turbine noise Christopher D Hanning and Alun Evans British Medical Journal, BM J2 012;344d oi: / bmj.e1527 (8 March 2012) Bio: Christopher Hanning, BSc, MB, BS, MRCS, LRCP, FRCA, MD is an honorary consultant in sleep medicine Sleep Disorders Service, University Hospitals of Leicester, Leicester General Hospital, Leicester, UK Dr Chris Hanning is Honorary Consultant in Sleep Disorders Medicine to the University Hospitals of Leicester NHS Trust, UK. He retired in September 2007 as Consultant in Sleep Disorders Medicine.

26 After initial training in anaesthesia, he developed an interest in Sleep Medicine. He founded and ran the Leicester Sleep Disorders Service, one of the longest standing and largest services in the UK. He was a founder member and President of the British Sleep Society His expertise in this field has been accepted by the civil, criminal and family courts. He chairs the Advisory panel of the SOMNIA study, a major project investigating sleep quality in the elderly, and sits on Advisory panels for several companies with interests in sleep medicine. Bio: Alun Evans, is an epidemiologist, Centre for Public Health, Queen s University of Belfast, Institute of Clinical Science B, Belfast, UK Except from BMJ web site: Seems to affect health adversely and an independent review of evidence is needed. The evidence for adequate sleep as a prerequisite for human health, particularly child health, is overwhelming. Governments have recently paid much attention to the effects of environmental noise on sleep duration and quality, and to how to reduce such noise. However, governments have also imposed noise from industrial wind turbines on large swathes of peaceful countryside. The impact of road, rail, and aircraft noise on sleep and daytime functioning (sleepiness and cognitive function) is well established. Shortly after wind turbines began to be erected close to housing, complaints emerged of adverse effects on health. Sleep disturbance was the main complaint. Such reports have been dismissed as being subjective and anecdotal, but experts contend that the quantity, consistency, and ubiquity of the complaints constitute epidemiological evidence of a strong link between wind turbine noise, ill health, and disruption of sleep. The noise emitted by a typical onshore 2.5 MW wind turbine has two main components. A dynamo mounted on an 80 m tower is driven through a gear train by Literature Reviews on Wind Turbines and Health : Are They Enough? Brett Horner, Roy D. Jeffery and Carmen M. E. Krogh Bulletin of Science Technology & Society : 399. DOI: /

27 Bio: Brett Horner, BA, is a certified management accountant and has held senior manager positions in international business consulting groups. He has provided information technology consulting and accounting/auditing services to a wide variety of clientele. He has dedicated over 2 years reviewing and analyzing references on the subject of industrial wind turbines and reported health effects. Bio: Roy D. Jeffery, MD, is a rural family physician and a clinical preceptor for the University of Ottawa and the Northern Ontario Medical Schools. He practices rural medicine with special interests regarding geriatric home care and rural health. He has the distinction of being awarded the Ontario Family Physician of the Year Northern Division in Bio: Carmen M. E. Krogh, BSc Pharm, is a retired pharmacist with more than 40 years of experience in health. She has held senior executive positions at a major teaching hospital, a professional association, and Health Canada. She was a former director of Publications and editor-in-chief of the Compendium of Pharmaceutical and Specialties, the book used in Canada by physicians, nurses, and other health professions for prescribing information on medication. Abstract Industrial wind turbines (IWTs) are a new source of community noise to which relatively few people have yet been exposed. IWTs are being erected at a rapid pace in proximity to human habitation. Some people report experiencing adverse health effects as a result of living in the environs of IWTs. In order to address public concerns and assess the plausibility of reported adverse health effects, a number of literature reviews have been commissioned by various organizations. This article explores some of the recent literature reviews on IWTs and adverse health effects. It considers the completeness, accuracy, and objectivity of their contents and conclusions. While some of the literature reviews provide a balanced assessment and draw reasonable scientific conclusions, others should not be relied on to make informed decisions. The article concludes that human health research is required to develop authoritative guidelines for the siting of IWTs in order to protect the health and welfare of exposed individuals. Wind Turbines Make Waves: Why S ome Residents Near Wind Turbines Become Ill Magda Havas and David Colling Bulletin of Science Technology & Society : 414. DOI: /

28 Bio: Magda Havas, PhD, is an associate professor at Trent University where she teaches and conducts research on the biological and health effects of electromagnetic and chemical pollutants. She received her BSc and PhD at the University of Toronto and did postdoctoral research at Cornell University on acid rain and aluminum toxicity. Bio: David Colling has applied his electrical engineering studies at Ryerson Polytechnical Institute and his specialized training in electrical pollution to conduct electrical pollution testing for Bio-Ag on farms, homes, and office buildings. Some of the homes tested are located in the environs of industrial wind turbines. Abstract People who live near wind turbines complain of symptoms that include some combination of the following: difficulty sleeping, fatigue, depression, irritability, aggressiveness, cognitive dysfunction, chest pain/pressure, headaches, joint pain, skin irritations, nausea, dizziness, tinnitus, and stress. These symptoms have been attributed to the pressure (sound) waves that wind turbines generate in the form of noise and infrasound. However, wind turbines also generate electromagnetic waves in the form of poor power quality (dirty electricity) and ground current, and these can adversely affect those who are electrically hypersensitive. Indeed, the symptoms mentioned above are consistent with electrohypersensitivity. Sensitivity to both sound and electromagnetic waves differs among individuals and may explain why not everyone in the same home experiences similar effects. Ways to mitigate the adverse health effects of wind turbines are presented. Industrial Wind Turbine Development and Loss of Social Justice? Carmen M.E. Krogh Bulletin of Science Technology & Society : 321, DOI: / , Bio: Carmen M. E. Krogh, BScPharm is a retired pharmacist with more than 40 years of experience in health. She has held senior executive positions at a major teaching hospital, a professional association and Health Canada. She was a former Director of Publications and Editor-in-chief of the Compendium of Pharmaceutical and Specialties (CPS), the book used in Canada by physicians, nurses and other health professions for prescribing information on medication. Abstract This article explores the loss of social justice reported by individuals living in the environs of industrial wind turbines (IWTs). References indicate that some individuals residing in proximity to IWT facilities experience adverse health effects. These adverse health effects

29 are severe enough that some families have abandoned their homes. Individuals report they welcomed IWTs into their community and the negative consequences were unexpected. Expressions of grief are exacerbated by the emotional and physical toll of individuals symptoms, loss of enjoyment of homes and property, disturbed living conditions, financial loss, and the lack of society s recognition of their situation. The author has investigated the reported loss of social justice through a review of literature, personal interviews with, and communications from, those reporting adverse health effects. The author s intention is to create awareness that loss of social justice is being associated with IWT development. This loss of justice arises from a number of factors, including the lack of fair process, the loss of rights, and associated disempowerment. These societal themes require further investigation. Research by health professionals and social scientists is urgently needed to address the health and social impacts of IWTs operating near family homes. WindVOiCe, a Self-Reporting Survey: Adverse Health Effects, Industrial Wind Turbines, and the Need for Vigilance Monitoring Carmen M.E. Krogh, Lorrie Gillis, Nicholas Kouwen, and Jeffery Aramini Bulletin of Science Technology & Society : 334, DOI: / , Bio: Carmen M. E. Krogh, BScPharm is a retired pharmacist with more than 40 years of experience in health. She has held senior executive positions at a major teaching hospital, a professional association and Health Canada. She was a former Director of Publications and Editor-in-chief of the Compendium of Pharmaceutical and Specialties (CPS), the book used in Canada by physicians, nurses and other health professions for prescribing information on medication. Bio: Ms Lorrie Gillis is the process administrator for the WindVOiCe health survey. Ms Gillis volunteers her time and ensures the processes for administering the protocols are maintained. Bio: Dr. Nicholas Kouwen is a Distinguished Professor Emeritus in the Department of Civil and Environmental Engineering of the University of Waterloo, Waterloo, Ontario, Canada. He is a registered Professional Engineer (Ontario) and a Fellow of the American Society of Civil Engineers. His field of expertise is in hydraulic and hydrological modelling and is currently involved in studies dealing with the impact of climate change on water availability. Bio: Dr. Jeff Aramini is a public health epidemiologist with expertise in the investigation of health concerns using epidemiological principles. DVM and M.Sc. from the University of

30 Saskatchewan; Ph.D. from the University of Guelph. Former senior epidemiologist with Health Canada/Public Health Agency of Canada. Currently, President and CEO of an organization that addresses public health, patient care, public safety and information management for clients in government, industry and academia. Abstract Industrial wind turbines have been operating in many parts of the globe. Anecdotal reports of perceived adverse health effects relating to industrial wind turbines have been published in the media and on the Internet. Based on these reports, indications were that some residents perceived they were experiencing adverse health effects. The purpose of the WindVOiCe health survey was to provide vigilance monitoring for those wishing to report their perceived adverse health effects. This article discusses the results of a self reporting health survey regarding perceived adverse health effects associated with industrial wind turbines. Low-frequency noise from large wind turbines Henrik Møller and Christian Sejer Pedersen Section of Acoustics, Aalborg University, Fredrik Bajers Vej 7-B5, DK-9220 Aalborg Ø, Denmark, Acoustical Society of America [DOI: / ] J. Acoust. S oc. Am. 129 (6), June 2011 PACS number(s): Rq, Hr, Cb, Sr [ADP] Pages: Abstract As wind turbines get larger, worries have emerged that the turbine noise would move down in frequency and that the low-frequency noise would cause annoyance for the neighbors. The noise emission from 48 wind turbines with nominal electric power up to 3.6 MW is analyzed and discussed. The relative amount of low-frequency noise is higher for large turbines ( MW) than for small turbines ( 2 MW), and the difference is statistically significant. The difference can also be expressed as a downward shift of the spectrum of approximately onethird of an octave. A further shift of similar size is suggested for future turbines in the 10- MW range. Due to the air absorption, the higher low-frequency content becomes even more pronounced, when sound pressure levels in relevant neighbor distances are considered. Even when A-weighted levels are considered, a substantial part of the noise is at low frequencies, and for several of the investigated large turbines, the one-third-octave band with the highest level is at or below 250 Hz. It is thus beyond any doubt that the low-frequency part of the spectrum plays an important role in the noise at the neighbors.

31 Toward a Case Definition of Adverse Health Effects in the Environs of Industrial Wind Turbines: Facilitating a Clinical Diagnosis Robert Y. McMurtry Bulletin of Science Technology & Society : 316, DOI: / , Bio: Dr. Robert Y. McMurtry is the former Dean of Medicine for the University of Western Ontario. He was a member of the Health Council of Canada for 3½ years and a member and special advisor to the Royal Commission under Roy Romanow on the future of health care in Canada. Dr. McMurtry was a visiting Cameron Chair to Health Canada for providing policy advice to the Minister and Deputy Minister of Health. He was the Founding and Associate Deputy Minister of Population & Public Health, Canada. Dr. McMurtry also sat on the National Steering Committee on Climate Change and Health Assessment. Presently Dr. McMurtry is Professor (Emeritus) of Surgery, University of Western Ontario. Abstract Internationally, there are reports of adverse health effects (AHE) in the environs of industrial wind turbines (IWT). There was multidisciplinary confirmation of the key characteristics of the AHE at the first international symposium on AHE/IWT. The symptoms being reported are consistent internationally and are characterized by crossover findings or a predictable appearance of signs and symptoms present with exposure to IWT sound energy and amelioration when the exposure ceases. There is also a revealed preference of victims to seek restoration away from their homes. This article identifies the need to create a case definition to establish a clinical diagnosis. A case definition is proposed that identifies the sine qua non diagnostic criteria for a diagnosis of adverse health effects in the environs of industrial wind turbines. Possible, probable, and confirmed diagnoses are detailed. The goal is to foster the adoption of a common case definition that will facilitate future research efforts. Properly Interpreting the Epidemiologic Evidence About the Health Effects of Industrial Wind Turbines on Nearby Residents Carl V. Phillips Bulletin of Science Technology & Society : 303, DOI: / ,

32 Bio: Dr. Carl V. Phillips is a consultant and author specializing in epidemiology, sciencebased policy making, and communicating scientific concepts to the public. He spent most of his career as a professor of public health and now works in litigation support, scientific advising, and grant-supported research. He blogs at ep-ology.blogspot.com, which provides links to his other writings. Abstract There is overwhelming evidence that wind turbines cause serious health problems in nearby residents, usually stress-disorder type diseases, at a nontrivial rate. The bulk of the evidence takes the form of thousands of adverse event reports. There is also a small amount of systematically gathered data. The adverse event reports provide compelling evidence of the seriousness of the problems and of causation in this case because of their volume, the ease of observing exposure and outcome incidence, and case-crossover data. Proponents of turbines have sought to deny these problems by making a collection of contradictory claims including that the evidence does not count, the outcomes are not real diseases, the outcomes are the victims own fault, and that acoustical models cannot explain why there are health problems so the problems must not exist. These claims appeared to have swayed many nonexpert observers, though they are easily debunked. Moreover, though the failure of models to explain the observed problems does not deny the problems, it does mean that we do not know what, other than kilometers of distance, could sufficiently mitigate the effects. There has been no policy analysis that justifies imposing these effects on local residents. The attempts to deny the evidence cannot be seen as honest scientific disagreement and represent either gross incompetence or intentional bias. Occupational Health and Industrial Wind Turbines: A Case Study Robert W. Rand, Stephen E. Ambrose, and Carmen M. E. Krogh Bulletin of Science Technology & Society : 359DOI: / Bio: Robert W. Rand is a principal author with over 30 years of experience in industrial noise control, environmental sound, and general acoustics. A member of the Institute of Noise Control Engineering since 1993, he runs a small business providing consulting, investigator, and design services in acoustics. Bio: Stephen E. Ambrose is a principal author with over 35 years of experience in industrial noise control. A member of the Institute of Noise Control Engineering since 1978, he runs a small business providing cost-effective environmental noise consulting services for industrial and commercial businesses, municipal and state governments, and private citizens.

33 Bio: Carmen M. E. Krogh, BScPharm, who provided health-related research and reference support, is a retired pharmacist with more than 40 years of experience in health. She has held senior executive positions at a major teaching hospital, a professional association, and Health Canada. She was a former Director of Publications and Editor in Chief of the Compendium of Pharmaceutical and Specialties (CPS), the book used in Canada by physicians, nurses, and other health professions for prescribing information on medication. Abstract Industrial wind turbines (IWTs) are being installed at a fast pace globally. Researchers, medical practitioners, and media have reported adverse health effects resulting from living in the environs of IWTs. While there have been some anecdotal reports from technicians and other workers who work in the environs of IWTs, little is known about the occupational health sector. The purpose of this case study is to raise awareness about the potential for adverse health effects occurring among workers. The authors propose that there is a need for research regarding occupational worker exposure relating to IWTs. Responses of the ear to low frequency sounds, infrasound and wind turbines. Alec N. Salt and T.E. Hullar. Department of Otolaryngology, Washington University School of Medicine, St. Louis, MO, 63110, USA. Hearing Research 2010 Sep 1; 268(1-2): Epub 2010 Jun 16 Abstract Infrasonic sounds are generated internally in the body (by respiration, heartbeat, coughing, etc) and by external sources, such as air conditioning systems, inside vehicles, some industrial processes and, now becoming increasingly prevalent, wind turbines. It is widely assumed that infrasound presented at an amplitude below what is audible has no influence on the ear. In this review, we consider possible ways that low frequency sounds, at levels that may or may not be heard, could influence the function of the ear. The inner ear has elaborate mechanisms to attenuate low frequency sound components before they are transmitted to the brain. The auditory portion of the ear, the cochlea, has two types of sensory cells, inner hair cells (IHC) and outer hair cells (OHC), of which the IHC are coupled to the afferent fibers that transmit "hearing" to the brain. The sensory stereocilia ("hairs") on the IHC are "fluid coupled" to mechanical stimuli, so their responses depend on stimulus velocity and their sensitivity decreases as sound frequency is lowered. In contrast, the OHC are directly coupled to mechanical stimuli, so their input remains greater than for IHC at low frequencies. At very low frequencies the OHC are stimulated by sounds at levels below those that are

34 heard. Although the hair cells in other sensory structures such as the saccule may be tuned to infrasonic frequencies, auditory stimulus coupling to these structures is inefficient so that they are unlikely to be influenced by airborne infrasound. Structures that are involved in endolymph volume regulation are also known to be influenced by infrasound, but their sensitivity is also thought to be low. There are, however, abnormal states in which the ear becomes hypersensitive to infrasound. In most cases, the inner ear's responses to infrasound can be considered normal, but they could be associated with unfamiliar sensations or subtle changes in physiology. This raises the possibility that exposure to the infrasound component of wind turbine noise could influence the physiology of the ear.

35 Infrasound From Wind Turbines Could Affect Humans Alec N. Salt and James A.KaltenbachInfrasound Bulletin of Science Technology & Society : 296, DOI: / , Bio: Alec N. Salt received his PhD from the University of Birmingham, UK, in 1977 and has been actively involved in research into the physiology of the ear for over 35 years. Bio: James A. Kaltenbach received his PhD from the University of Pennsylvania in He specializes in the neurobiology of hearing disorders and is currently the Director of Otology Research at the Cleveland Clinic. Abstract Wind turbines generate low-frequency sounds that affect the ear. The ear is superficially similar to a microphone, converting mechanical sound waves into electrical signals, but does this by complex physiologic processes. Serious misconceptions about low-frequency sound and the ear have resulted from a failure to consider in detail how the ear works. Although the cells that provide hearing are insensitive to infrasound, other sensory cells in the ear are much more sensitive, which can be demonstrated by electrical recordings. Responses to infrasound reach the brain through pathways that do not involve conscious hearing but instead may produce sensations of fullness, pressure or tinnitus, or have no sensation. Activation of subconscious pathways by infrasound could disturb sleep. Based on our current knowledge of how the ear works, it is quite possible that low-frequency sounds at the levels generated by wind turbines could affect those living nearby.

36 Public Health Ethics, Legitimacy, and the Challenges of Industrial Wind Turbines: The Case of Ontario, Canada Martin Shain Bulletin of Science Technology & Society, : 256, DOI: / , Bio: Martin Shain S.J.D. is trained in law and social sciences. He is principal and founder of the Neighbour at Work Centre and assistant professor at the Dalla Lana School of Public Health, Occupational and Environmental Health Division, University of Toronto. Abstract While industrial wind turbines (IWTs) clearly raise issues concerning threats to the health of a few in contrast to claimed health benefits to many, the trade-off has not been fully considered in a public health framework. This article reviews public health ethics justifications for the licensing and installation of IWTs. It concludes that the current methods used by government to evaluate licensing applications for IWTs do not meet most public health ethical criteria. Furthermore, these methods are contrary to widely held fundamental principles of administrative law and governmental legitimacy. A set of decision-making principles are suggested to address this situation that are derived from existing and emerging legal principles in Canada and elsewhere. These include the Precautionary Principle, the Least Impactful Means (Proportionality) Test, and the Neighbor Principle. Mitigating the Acoustic Impacts of Modern Technologies: Acoustic, Health, and Psychosocial Factors Informing Wind Farm Placement Daniel Shepherd and Rex Billington Bulletin of Science Technology & Society : 389, DOI: / Bio: Daniel Shepherd has a PhD in psychoacoustics and holds a lectureship at the Faculty of Health, AUT University. As an environmental psychologist, he researches the psychological response to noise from both individual and social perspectives.

37 Bio: Dr. Rex Billington is a research health psychologist at AUT University after 18 years with the World Health Organization including directorships in Mental Health and the Global Program on AIDS. Abstract Wind turbine noise is annoying and has been linked to increased levels of psychological distress, stress, difficulty falling asleep and sleep interruption. For these reasons, there is a need for competently designed noise standards to safeguard community health and wellbeing. The authors identify key considerations for the development of wind turbine noise standards, which emphasize a more social and humanistic approach to the assessment of new energy technologies in society. Evaluating the impact of wind turbine noise on health related quality of life by Daniel Shepherd, David McBride, David Welch, Kim N. Dirks, Erin M. Hill Noise & Health, September-October 2011, 13:54,333-9, DOI: / Abstract We report a cross-sectional study comparing the health-related quality of life (HRQOL) of individuals residing in the proximity of a wind farm to those residing in a demographically matched area sufficiently displaced from wind turbines. The study employed a nonequivalent comparison group posttest-only design. Self-administered questionnaires, which included the brief version of the World Health Organization quality of life scale, were delivered to residents in two adjacent areas in semirural New Zealand. Participants were also asked to identify annoying noises, indicate their degree of noise sensitivity, and rate amenity. Statistically significant differences were noted in some HRQOL domain scores, with residents living within 2 km of a turbine installation reporting lower overall quality of life, physical quality of life, and environmental quality of life. Those exposed to turbine noise also reported significantly lower sleep quality, and rated their environment as less restful. Our data suggest that wind farm noise can negatively impact facets of HRQOL. Acknowledgements: We are grateful to our colleagues and others whose reviews substantially improved the manuscript. We are especially grateful for the thorough review undertaken by Professor Rex Billington, who as the WHO Director of Mental Health in the 1990s oversaw the development of the WHO s program into quality of life, health and the environment.

38 The Problems With ''Noise Numbers'' for Wind Farm Noise Assessment Bob Thorne Bulletin of Science Technology & Society : 262, DOI: / , Bio: Bob Thorne, MSc, PhD, is the principal consultant of Noise Measurement Services Pty Ltd, Brisbane, Australia. He holds a PhD from Massey University, New Zealand, in health science and is an environmental health research associate in the Institute of Food, Nutrition and Human Health at M assey University. His research work involves using advanced specialized technology for intrusive noise assessment, and a specific application is personalized sound reinforcement for hearing assistive devices. Abstract Human perception responds primarily to sound character rather than sound level. Wind farms are unique sound sources and exhibit special audible and inaudible characteristics that can be described as modulating sound or as a tonal complex. Wind farm compliance measures based on a specified noise number alone will fail to address problems with noise nuisance. The character of wind farm sound, noise emissions from wind farms, noise prediction at residences, and systemic failures in assessment processes are examined. Human perception of wind farm sound is compared with noise assessment measures and complaint histories. The adverse effects on health of persons susceptible to noise from wind farms are examined and a hypothesis, the concept of heightened noise zones (pressure variations), as a marker for cause and effect is advanced. A sound level of LAeq 32 db outside a residence and above an individual s threshold of hearing inside the home are identified as markers for serious adverse health effects affecting susceptible individuals. The article is referenced to the author s research, measurements, and observations at different wind farms in New Zealand and Victoria, Australia.

39 BMJ 2012;344:e1527 doi: /bmj.e1527 (Published 8 March 2012) Page 1 of 2 Editorials EDITORIALS Wind turbine noise Seems to affect health adversely and an independent review of evidence is needed Christopher D Hanning honorary consultant in sleep medicine 1, Alun Evans professor emeritus 2 1 Sleep Disorders Service, University Hospitals of Leicester, Leicester General Hospital, Leicester LE5 4PW, UK; 2 Centre for Public Health, Queen s University of Belfast, Institute of Clinical Science B, Belfast, UK The evidence for adequate sleep as a prerequisite for human health, particularly child health, is overwhelming. Governments have recently paid much attention to the effects of environmental noise on sleep duration and quality, and to how to reduce such noise. 1 However, governments have also imposed noise from industrial wind turbines on large swathes of peaceful countryside. The impact of road, rail, and aircraft noise on sleep and daytime functioning (sleepiness and cognitive function) is well established. 1 Shortly after wind turbines began to be erected close to housing, complaints emerged of adverse effects on health. Sleep disturbance was the main complaint. 2 Such reports have been dismissed as being subjective and anecdotal, but experts contend that the quantity, consistency, and ubiquity of the complaints constitute epidemiological evidence of a strong link between wind turbine noise, ill health, and disruption of sleep. 3 The noise emitted by a typical onshore 2.5 MW wind turbine has two main components. A dynamo mounted on an 80 m tower is driven through a gear train by blades as long as 45 m, and this generates both gear train noise and aerodynamic noise as the blades pass through the air, causing vortices to be shed from the edges. Wind constantly changes its velocity and direction, which means that the inflowing airstream is rarely stable. In addition, wind velocity increases with height (wind shear), especially at night, and there may be inflow turbulence from nearby structures in particular, other turbines. This results in an impulsive noise, which is variously described as swishing and thumping, and which is much more annoying than other sources of environmental noise and is poorly masked by ambient noise. 4 5 Permitted external noise levels and setback distances vary between countries. UK guidance, ETSU-R-97, published in 1997 and not reviewed since, permits a night time noise level of 42 dba, or 5 dba above ambient noise level, whichever is the greater. This means that turbines must be set back by a minimum distance of m, depending on the terrain and the turbines, from human habitation. The aerodynamic noise generated by wind turbines has a large low frequency and infrasound component that is attenuated less with distance than higher frequency noise. Current noise measurement techniques and metrics tend to obscure the contribution of impulsive low frequency noise and infrasound. 6 A laboratory study has shown that low frequency noise is considerably more annoying than higher frequency noise and is harmful to health it can cause nausea, headaches, disturbed sleep, and cognitive and psychological impairment. 7 A cochlear mechanism has been proposed that outlines how infrasound, previously disregarded because it is below the auditory threshold, could affect humans and contribute to adverse effects. 8 Sixteen per cent of surveyed respondents who lived where calculated outdoor turbine noise exposures exceeded 35 db LAeq (LAeq, the constant sound level that, in a given time period, would convey the same sound energy as the actual time varying sound level, weighted to approximate the response of the human ear) reported disturbed sleep. 4 A questionnaire survey concluded that turbine noise was more annoying at night, and that interrupted sleep and difficulty in returning to sleep increased with calculated noise level. 9 Even at the lowest noise levels, 20% of respondents reported disturbed sleep at least one night a month. In a meta-analysis of three European datasets (n=1764), 10 sleep disturbance clearly increased with higher calculated noise levels in two of the three studies. In a survey of people residing in the vicinity of two US wind farms, those living within m reported worse sleep and more daytime sleepiness, in addition to having lower summary scores on the mental component of the short form 36 health survey than those who lived km from a turbine. Modelled dose-response curves of both sleep and health scores against distance from nearest turbine were significantly related after controlling for sex, age, and household clustering, with a sharp increase in effects between 1 km and 2 km. 11 A New Zealand survey showed lower health related quality of life, especially sleep disturbance, in people who lived less than 2 km from turbines. 12 A large body of evidence now exists to suggest that wind turbines disturb sleep and impair health at distances and external noise levels that are permitted in most jurisdictions, including For personal use only: See rights and reprints Subscribe:

40 BMJ 2012;344:e1527 doi: /bmj.e1527 (Published 8 March 2012) Page 2 of 2 EDITORIALS the United Kingdom. Sleep disturbance may be a particular problem in children, 1 and it may have important implications for public health. When seeking to generate renewable energy through wind, governments must ensure that the public will not suffer harm from additional ambient noise. Robust independent research into the health effects of existing wind farms is long overdue, as is an independent review of existing evidence and guidance on acceptable noise levels. Competing interests: Both authors have completed the ICMJE uniform disclosure form at (available on request from the corresponding author) and declare: no support from any organisation for the submitted work; no financial relationships with any organisations that might have an interest in the submitted work in the previous three years; CDH has given expert evidence on the effects of wind turbine noise on sleep and health at wind farm planning inquiries in the UK and Canada but has derived no personal benefit; he is a member of the board of the Society for Wind Vigilance; AE has written letters of objection on health grounds to wind farm planning applications in Ireland. Provenance and peer review: Not commissioned; externally peer reviewed. 1 WHO. Burden of disease from environmental noise data/ assets/pdf_file/0008/136466/e94888.pdf. 2 Krogh C, Gillis L, Kouwen N, Aramini J. WindVOiCe, a self-reporting survey: adverse health effects, industrial wind turbines, and the need for vigilance monitoring. Bull Sci Tech Soc 2011;31: Phillips C. Properly interpreting the epidemiologic evidence about the health effects of industrial wind turbines on nearby residents. Bull Sci Tech Soc 2011;31: Pedersen E, Persson Waye K. Perception and annoyance due to wind turbine noise a dose-response relationship. J Acoust Soc Am 2004;116: Pedersen E, van den Berg F, Bakker R, Bouma J. Can road traffic mask sound from wind turbines? Response to wind turbine sound at different levels of road traffic sound. Energy Policy 2010;38: Bray W, James R. Dynamic measurements of wind turbine acoustic signals, employing sound quality engineering methods considering the time and frequency sensitivities of human perception. Proceedings of Noise-Con 2011, Portland, Oregon, July Curran Associates, Møller M, Pedersen C. Low frequency noise from large wind turbines. J Acoust Soc Am 2010;129: Salt A, Kaltenbach J. Infrasound from wind turbines could affect humans. Bull Sci Tech Soc 2011;31: Van den Berg G, Pedersen E, Bouma J, Bakker R. Project WINDFARMperception. Visual and acoustic impact of wind turbine farms on residents. FP Science-and-Society-20. Specific support action project no , natuurkunde/publicaties/wfp-final-1.pdf. 10 Pedersen E. Effects of wind turbine noise on humans. Proceedings of the Third International Meeting on Wind Turbine Noise, Aalborg Denmark June www. confweb.org/wtn2009/. 11 Nissenbaum M, Aramini J, Hanning C. Adverse health effects of industrial wind turbines: a preliminary report. Proceedings of 10th International Congress on Noise as a Public Health Problem (ICBEN), 2011, London, UK. Curran Associates, Shepherd D, McBride D, Welch D, Dirks K, Hill E. Evaluating the impact of wind turbine noise on health related quality of life. Noise Health 2011;13: Cite this as: BMJ 2012;344:e1527 BMJ Publishing Group Ltd 2012 For personal use only: See rights and reprints Subscribe:

41

42

43

44

45

46

47

48 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2000) 1 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om forsigtighedsprincippet

49 resumé 1. Spørgsmålet om, hvornår og hvordan forsigtighedsprincippet skal anvendes, både i Den Europæiske Union og internationalt, afføder mange drøftelser samt blandede og undertiden modstridende holdninger. Beslutningstagerne står derfor konstant i et dilemma, hvor de skal opveje enkeltpersoners, erhvervslivets og organisationers frihed og rettigheder mod behovet for at mindske risikoen for negative følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed. At finde frem til den rigtige balance, således at der kan gennemføres afbalancerede, ikke-diskriminerende, gennemsigtige og sammenhængende aktioner, forudsætter en struktureret beslutningstagningsproces med detaljerede videnskabelige og andre objektive oplysninger. 2. Denne meddelelse har fire formål: At beskrive Kommissionens strategi for anvendelse af forsigtighedsprincippet At udarbejde Kommissionens retningslinjer for anvendelsen At opbygge en fælles forståelse af, hvordan man vurderer, evaluerer, styrer og videreformidler risici, som videnskaben endnu ikke har kortlagt fuldt ud At undgå uhensigtsmæssig anvendelse af forsigtighedsprincippet som en skjult form for protektionisme. Den sigter også mod at nære den igangværende debat om emnet, både i og uden for Fællesskabet. 3. Forsigtighedsprincippet er ikke defineret i traktaten, hvor det kun er beskrevet på ét område - miljøbeskyttelse. Men ipraksiser dets anvendelsesområde meget bredere, og især hvis der efter den indledende objektive videnskabelige vurdering er tegn på, at de mulige følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed ikke stemmer overens med det høje beskyttelsesniveau, som Fællesskabet har valgt. Kommissionen er af den mening, at Fællesskabet i lighed med de øvrige medlemmer af WTO har ret til at fastlægge det niveau for beskyttelse af især miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed, som det finder hensigtsmæssigt. Anvendelse af forsigtighedsprincippet er et centralt aspekt i dens politik, og de valg, den træffer i den sammenhæng, vil også fremover påvirke de holdninger til, hvordan princippet bør anvendes, som den forsvarer på internationalt plan. 4. Forsigtighedsprincippet skal overvejes inden for strukturerede rammer for risikoanalyser, som omfatter tre elementer: risikovurdering, risikostyring og formidling af oplysninger om risikoen. Forsigtighedsprincippet er særlig relevant for risikostyring. Forsigtighedsprincippet, som beslutningstagerne især skal anvende i forbindelse med deres risikostyring, bør ikke forveksles med det forsigtighedselement, som forskerne anvender i deres vurdering af de videnskabelige data. 2

50 Anvendelse af forsigtighedsprincippet forudsætter, at man har identificeret mulige farlige følger af et fænomen, et produkt eller en proces, og at det ikke er muligt at udarbejde en videnskabelig risikobedømmelse og dermed definere risikoen med tilstrækkelig stor sikkerhed. Gennemførelsen af en metode baseret på forsigtighedsprincippet bør indledes med en så fuldstændig videnskabelig evaluering som muligt, hvor graden af videnskabelig usikkerhed om muligt identificeres på hvert stadium. 5. Beslutningstagerne skal have kendskab til den grad af usikkerhed, som er knyttet til resultaterne af evalueringen af de tilgængelige videnskabelige data. Det er hovedsageligt et politisk ansvar at foretage en bedømmelse af, hvad et "acceptabelt" risikoniveau er for et samfund. Beslutningstagere, som står over for en uacceptabel risiko og samtidig videnskabelig usikkerhed og en utryg offentlighed, har en pligt til at finde svar. Alle disse faktorer skal derfor tages i betragtning. I visse tilfælde kan det rigtige svar være ikke at gøre noget eller i det mindste ikke at indføre en bindende lovgivningsmæssig foranstaltning. Der findes en lang række mulige initiativer, hvis der skal gribes ind, lige fra en lovgivningsmæssigt bindende foranstaltning til et forskningsprojekt eller en henstilling. Beslutningstagningsproceduren skal være gennemsigtig og omfatte alle interesserede parter på et så tidligt tidspunkt og i så høj grad som muligt. 6. Hvis beslutningstagerne vurderer, at indgreb er nødvendige, skal foranstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet blandt andet: Være proportionale med det valgte beskyttelsesniveau Anvendes ikke-diskriminerende Stemme overens med lignende, allerede trufne foranstaltninger Være baseret på en undersøgelse af potentielle fordele og omkostninger ved at gribe ind eller ikke at gribe ind (herunder en økonomisk costbenefitanalyse, hvis en sådan er hensigtsmæssig og gennemførlig) Revideres i lyset af nye videnskabelige data, og Gøre det muligt at tillægge ansvar for frembringelse af de videnskabelige resultater, der er nødvendige for en mere omfattende risikovurdering. Proportionalitet vil sige, at man skræddersyr foranstaltninger til et valgt beskyttelsesniveau. Risici kan kun sjældent reduceres til nul, men ufuldstændige risikovurderinger kan i høj grad reducere det antal handlemuligheder, der står åbne for de ansvarlige. Et totalforbud er måske ikke et proportionalt svar på en potentiel risiko i alle tilfælde. I visse tilfælde er det dog den eneste mulige reaktion på en given risiko. Ikke-diskrimination betyder, at sammenlignelige situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens, medmindre der er objektivegrundetilatgøredet. 3

51 Overensstemmelse betyder, at foranstaltningerne i omfang og art skal stemme overens med dem, der allerede er truffet på lignende områder, hvor alle videnskabelige data er tilgængelige. Undersøgelse af fordele og omkostninger betyder en sammenligning af de overordnede omkostninger for Fællesskabet forbundet med handling eller manglende handling, både på kort og længere sigt. Der er ikke blot tale om en økonomisk costbenefitanalyse; den skal være meget bredere og omfatte ikke-økonomiske aspekter såsom de forskellige handlemuligheders effektivitet, og i hvor høj grad offentligheden kan acceptere dem. Der bør i gennemførelsen af en sådan undersøgelse tages hensyn til det generelle princip og Domstolens retspraksis, hvor beskyttelse af sundhed kommer før økonomiske hensyn. Revision i lyset af nye videnskabelige data betyder, at foranstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet bør opretholdes, så længe de videnskabelige data er ufuldstændige eller foreløbige, og risikoen stadig betragtes som værende for høj til, at samfundet bør udsættes for den i lyset af det valgte beskyttelsesniveau. Foranstaltningerne bør regelmæssigt revideres i lyset af det videnskabelige fremskridt og eventuelt ændres i overensstemmelse hermed. Tillægge ansvar for frembringelse af videnskabelige resultater er allerede en følge af disse foranstaltninger. Lande, som kræver en forudgående godkendelse (salgstilladelse) for produkter, som de forlods vurderer som farlige, har indført omvendt bevisbyrde, idet disse produkter behandles som farlige, indtil og medmindre erhvervslivet udfører det videnskabelige arbejde, der er nødvendigt for at påvise, at de er sikre. Hvis der ikke findes en forudgående godkendelsesprocedure, kan det være forbrugerens eller de offentlige myndigheders ansvar at påvise farens art og risikoen ved et produkt eller en proces. I disse tilfælde træffes der måske en specifik forsigtighedsforanstaltning for at placere bevisbyrden hos producenten eller importøren, men dette kan ikke gøres til en generel regel. 4

52 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formålet med denne meddelelse Forsigtighedsprincippet i Den Europæiske Union Forsigtighedsprincippet i international ret Forsigtighedsprincippets forskellige bestanddele Faktorer, som udløser anvendelse af forsigtighedsprincippet Identifikation af potentielt negative følger Videnskabelig vurdering Videnskabelig usikkerhed Foranstaltninger, der har basis i forsigtighedsprincippet Beslutning om at gribe ind Arten af den aktion, som eventuelt besluttes gennemført Retningslinjer for anvendelse af forsigtighedsprincippet Gennemførelse Den udløsende faktor Gældende generelle principper Ikke-diskrimination Overensstemmelse Undersøgelse af fordele og omkostninger forbundet med handling eller manglende handling Undersøgelse af den videnskabelige udvikling Bevisbyrde

53 7. KONKLUSION

54 1. INDLEDNING En række nylige begivenheder har vist, at offentligheden bliver mere og mere bevidst om de risici, som befolkningerne eller miljøet kan være udsat for. Den ekstraordinære udvikling af kommunikationsteknologier har fremmet denne nye bevidsthed om nye risici, før forskerne kan belyse problemet til bunds. De politiske beslutningstagere skal tage hensyn til befolkningens frygt og indføre forebyggende foranstaltninger for at fjerne eller i det mindste begrænse risikoen til et acceptabelt mindsteniveau. Rådet vedtog den 13. april 1999 en resolution, hvor den bl.a. opfordrede Kommissionen til "i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til retsakter og andre forbrugerrelaterede aktiviteter fremover i endnu højere grad at lade sig lede af forsigtighedsprincippet og opstille klare og effektive retningslinjer for anvendelsen af dette princip som en prioritet". Denne meddelelse er en del af Kommissionens svar. Forsigtighedsprincippets dimension er ikke begrænset til de problemer, som på kort eller mellemlangt sigt er knyttet til de forskellige risici. Det vedrører ligeledes udviklingen på langt sigt og dermed kommende generationers velvære. Beslutninger om at træffe foranstaltninger uden at afvente, at man råder over de nødvendige videnskabelige data, er en typisk anvendelse af forsigtighedsprincippet. Beslutningstagerne står konstant i det dilemma, at de skal opveje enkeltpersoners, erhvervslivets og organisationernes frihed og rettigheder mod behovet for at reducere eller fjerne en risiko for negative følger for miljø eller helbred. En korrekt balance mellem på den ene side proportionelle, ikkediskriminerende, gennemsigtige og sammenhængende beslutninger og på den anden det ønskede beskyttelsesniveau forudsætter en struktureret beslutningsproces med videnskabelige og andre objektive oplysninger. Denne struktur består af de tre elementer i en risikoanalyse: risikovurdering, valg af strategi for risikostyring og formidling af risikoen. Enhver risikovurdering skal være baseret på eksisterende videnskabelige og statistiske data. De fleste beslutninger træffes i situationer, hvor der er tilstrækkelige oplysninger til rådighed til at indføre hensigtsmæssige, forebyggende foranstaltninger, men i andre tilfælde er disse data måske ikke fyldestgørende. Hvorvidt forsigtighedsprincippet skal anvendes, er en beslutning, som træffes i tilfælde, hvor de videnskabelige oplysninger er ufuldstændige, foreløbige eller usikre, og hvor der er tegn på, at de mulige følger for miljø eller menneskers, dyrs og planters sundhed kan være farlige og ikke stemmer overens med det valgte beskyttelsesniveau. 7

55 2. FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE Sigtet med denne meddelelse er at informere alle parter og især Europa- Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne om, hvordan Kommissionen anvender eller har til hensigt at anvende forsigtighedsprincippet, når den træffer beslutninger, som vedrører begrænsning af risici. Denne generelle meddelelse skal dog ikke opfattes som det sidste ord i denne sag, men snarere som et bidrag til de igangværende overvejelser, både i Fællesskabet og på internationalt plan. Meddelelsen sigter mod at skabe en fælles forståelse af de faktorer, der fører til, at forsigtighedsprincippet bringes i anvendelse og dets placering i beslutningsprocessen, samt at indføre retningslinjer for dets anvendelse, baseret på kvalificerede, sammenhængende principper. Retningslinjerne i denne meddelelse skal alene tjene som generel vejledning og ændrer eller påvirker på ingen måde traktatens bestemmelser eller sekundær EFlovgivning. Et andet formål er at undgå unødig anvendelse af forsigtighedsprincippet, fordi dette i visse tilfælde vil kunne bruges som begrundelse for skjult protektionisme. Udviklingen af internationale retningslinjer kunne følgelig gøre det lettere at nå dette mål. Kommissionen ønsker ligeledes med denne meddelelse at understrege, at den påtænkte anvendelse af forsigtighedsprincippet respekterer forpligtelserne under WTO-aftalerne og på ingen måde er et middel til at undgå at opfylde dem. Det er ligeledes nødvendigt at fjerne forvirringen mellem anvendelse af forsigtighedsprincippet og ønsket om helt at fjerne risici, hvilket meget sjældent vil kunne lade sig gøre i praksis. Ønsket om et højt beskyttelsesniveau for sundhed, sikkerhed samt miljø- og forbrugerbeskyttelse hører under rammerne for det indre marked, en af Fællesskabets hjørnesten. Fællesskabet har allerede anvendt forsigtighedsprincippet. Man har i årenes løb gjort utallige erfaringer på miljøområdet, hvor mange foranstaltninger har været baseret på forsigtighedsprincippet, f.eks. foranstaltninger til beskyttelse af ozonlaget eller vedrørende klimaændringer. 3. FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET I DEN EUROPÆISKE UNION Fællesskabet har altid søgt at nå et højt beskyttelsesniveau, blandt andet inden for miljø og menneskers, dyrs eller planters sundhed. I de fleste tilfælde kan man begrunde de foranstaltninger, som træffes for at nå dette høje beskyttelsesniveau, ud fra et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag. Når der imidlertid er fornuftige grunde til at være bekymret over, om potentielle farer påvirker miljøet eller menneskers, dyrs eller planters sundhed, men de videnskabelige data ikke gør det muligt at foretage en detaljeret risikovurdering, er forsigtighedsprincippet en politisk vedtaget strategi for risikostyring på en række områder. 8

56 For at give så fuldstændigt et overblik som muligt over anvendelsen af forsigtighedsprincippet i Den Europæiske Union er det vigtigt at se på lovtekster, Domstolens og Retten i Første Instans' retspraksis samt de politiske retningslinjer. Lovtekster Udgangspunktet for analysen er de juridiske tekster, hvor der direkte eller indirekte henvises til forsigtighedsprincippet (bilag I, ref. 1). På fællesskabsplan findes den eneste udtrykkelige henvisning til forsigtighedsprincippet i kapitlet om miljø i EF-traktaten, især artikel 174. Heraf kan dog ikke udledes, at princippet kun finder anvendelse på miljøområdet (bilag I, ref. 2, 3 og 4). Selvom princippet er nævnt i traktaten, er det ikke defineret. I lighed med andre generelle begreber i lovgivningen såsom subsidiaritet og proportionalitet er det op til de politiske beslutningstagere og i sidste instans retsinstanserne at præcisere dette begrebs indhold. Med andre ord afhænger forsigtighedsprincippets dækningsområde af retspraksis, som til en vis grad er påvirket af de sociale og politiske værdier, der præger et samfund. Det kan dog ikke konkluderes, at fraværet af en definition automatisk medfører retlig usikkerhed. Praksis i forbindelse med fællesskabsinstansernes anvendelse af forsigtighedsprincippet og retssystemets kontrol betyder, at dette princip får et stedse mere præcist indhold. Retspraksis EF-Domstolen og Retten af Første Instans har allerede haft lejlighed til at kontrollere anvendelsen af forsigtighedsprincippet i sager, der er forelagt dem, og de har på den måde udviklet en retspraksis (se bilag I, ref. 5, 6 og 7). Politiske retningslinjer Disse retningslinjer beskrives af Kommissionen i grønbogen om de generelle principper for Den Europæiske Unions levnedsmiddellovgivning og i meddelelsen af 30. april 1997 om forbrugersundhed og levnedsmiddelsikkerhed, af Parlamentet i beslutning af 10. marts 1998 om grønbogen, af Rådet i resolution af 13. april 1999 og af Det Blandede EØS-Udvalg (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) i resolution af 16. marts 1999 (bilag I, ref. 8-12). Kommissionen mener altså, at forsigtighedsprincippet er et princip, som finder generel anvendelse og navnlig skal tages i betragtning i forbindelse med miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed. Selvom forsigtighedsprincippet kun nævnes udtrykkeligt i traktaten på miljøområdet, er dets anvendelsesområde meget bredere og dækker de særlige tilfælde, hvor de videnskabelige data er utilstrækkelige, foreløbige eller usikre, og den indledende objektive videnskabelige undersøgelse tyder på, at der er rimelig grund til bekymring 9

57 for, at mulige farlige følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed ikke stemmer overens med det valgte beskyttelsesniveau. 4. FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET I INTERNATIONAL RET På internationalt plan kom den første anerkendelse af forsigtighedsprincippet med det internationale naturcharter, som FN's generalforsamling vedtog i Princippet er senere medtaget i forskellige internationale konventioner om miljøbeskyttelse (jf. bilag II). På Rio-konferencen om miljø og udvikling, hvor man vedtog Rio-deklarationen, blev forsigtighedsprincippet knæsat med deklarationens princip 15: "Landene skal bruge forsigtighedsprincippet for at beskytte miljøet. Hvor der er trusler om alvorlig eller uoprettelig skade, skal videnskabelig usikkerhed ikke bruges til at udskyde konkurrencedygtige metoder til at forhindre miljøødelæggelse". Både i FN's rammekonvention om klimaændringer og konventionen om den biologiske mangfoldighed, som blev vedtaget på samme konference, henvises der til forsigtighedsprincippet. På konferencen med deltagelse af underskriverne af konventionen om biologisk mangfoldighed, som fandt sted den 28. januar 2000, blev forsigtighedsprincippets hovedfunktion bekræftet med protokollen om biosikkerhed vedrørende sikker overførsel, håndtering og anvendelse af levende bioteknologisk modificerede organismer (se bilag II). Det kan derfor konkluderes, at princippet gradvist er blevet konsolideret i international miljølovgivning, hvor det er blevet et generelt internationalt retsprincip. Dette forhold bekræftes i WTO-aftalerne. I præamblen til WTO-aftalen understreges det stedse tættere bånd mellem international handel og miljøbeskyttelse. 1 En konsekvent strategi forudsætter, at forsigtighedsprincippet medtages i disse aftaler, navnlig i aftalen om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS) og aftalen om tekniske handelshindringer (TBT); dette med henblik på at sikre, at princippet anvendes hensigtsmæssigt i retssystemet. I henhold til WTO har hver medlemsstat derfor ret til selv at træffe beslutning om det beskyttelsesniveau for miljø og sundhed, som den finder passende. Den kan derfor indføre foranstaltninger, herunder baseret på forsigtighedsprincippet, som medfører et højere beskyttelsesniveau end et, der er baseret på de relevante internationale normer eller henstillinger. I medfør af aftalen om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPSaftalen) er det tilladt at anvende forsigtighedsprincippet, selvom ordet som 1 "Parterne til nærværende aftale. erkender, at deres forhold på handels- og økonomiområdet burde orienteres mod at forbedre levestandarden, sikre fuld beskæftigelse, en stadig stigende realindkomst og effektiv efterspørgsel samt en stigning i produktion af og handel med varer og tjenesteydelser samtidig med, at verdens ressourcer udnyttes optimalt i overensstemmelse med målsætningen - en bæredygtig udvikling, dels for at beskytte og bevare miljøet, dels for at styrke midlerne til at nå dette mål på en måde, der stemmer overens med deres behov og bekymringer på forskellige niveauer af den økonomiske udvikling " 10

58 sådant ikke nævnes eksplicit. Selvom alle sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger som en generel regel skal baseres på videnskabelige principper og ikke opretholdes uden tilstrækkelig videnskabelig dokumentation, indeholder artikel 5, stk. 7, en undtagelse fra disse principper. Herhedderdet,at:"Når det videnskabelige grundlag er utilstrækkeligt, kan medlemmerne midlertidigt vedtage sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger på basis af de disponible, relevante oplysninger, herunder oplysninger fra de kompetente internationale organisationer og oplysninger, der stammer fra sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger, som andre medlemmer har gennemført. Under sådanne omstændigheder skal medlemmerne søge at indhente yderligere oplysninger, så det bliver muligt inden for en rimelig tidsfrist at udarbejde en mere objektiv risikoanalyse og efterfølgende en undersøgelse af sundheds- eller plantesundhedsforanstaltningen". I henhold til SPS-aftalen skal der, når der med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet gennemføres foranstaltninger på grund af utilstrækkelige og foreløbige videnskabelige data, gøres en indsats for at tilvejebringe eller generere de nødvendige videnskabelige data. Det er vigtigt at understrege, at foranstaltningernes midlertidige karakter ikke er knyttet til en bestemt tidsramme, men til fremkomsten af videnskabelige resultater. Ordene "mere objektiv risikoanalyse" i artikel 5, stk. 7, betyder, at en forsigtighedsforanstaltning kan være baseret på en mindre objektiv vurdering, men at den dog skal indeholde en risikovurdering. Begrebet risikovurdering i SPS skaber grundlag for forskellige fortolkninger af, hvad man kan bruge som basis for forsigtighedsforanstaltninger. En risikovurdering, der danner baggrund for en foranstaltning, kan udarbejdes på baggrund af ikke-kvantificerbare data af faktuel eller kvalitativ art, ikke nødvendigvis kun kvantitative, videnskabelige data. Denne fortolkning er blevet bekræftet af WTO's appelinstans vedrørende væksthormoner, hvor man forkastede panelets oprindelige fortolkning, nemlig at en risikovurdering skulle være kvantitativ og påvise, at der bestod en vis risiko. Principperne i SPS-aftalens artikel 5, stk. 7, skal overholdes for sundheds- og plantesundhedsforanstaltningers vedkommende; det er dog muligt på de forskellige områder, f.eks. miljø, at tage udgangspunkt i andre principper end forsigtighedsprincippet. Internationale retningslinjer er under overvejelse i forbindelse med anvendelsen af forsigtighedsprincippet i Codex Alimentarius. Retningslinjer for denne og andre sektorer kan bane vejen for en harmoniseret strategi for alle medlemmer af WTO for, hvordan man udformer foranstaltninger vedrørende sundhed eller miljø og samtidig undgår misbrug af forsigtighedsprincippet, som ellers ville kunne medføre uberettigede handelsbarrierer. I lyset af disse betragtninger mener Kommissionen, at Fællesskabet i lighed med de øvrige medlemmer har ret til at fastlægge det beskyttelsesniveau, navnlig inden for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed, som den finder hensigtsmæssigt. I den sammenhæng overholder Fællesskabet traktatens artikel 11

59 6, 95, 152 og 174. Anvendelse af forsigtighedsprincippet er et vigtigt led i dets politik. Det står klart, at Fællesskabets valg indvirker på de holdninger, det forsvarer på internationalt plan, navnlig multilateralt, for så vidt angår forsigtighedsprincippets anvendelse. I lyset af selve forsigtighedsprincippets oprindelse og dets stadig større betydning i international ret og især Verdenshandelsorganisationens aftaler bør dette princip på internationalt plan afspejles på de forskellige områder, hvor det kan komme i betragtning. Kommissionen mener, at Fællesskabet i lighed med de øvrige medlemmer af WTO har ret til at indføre det beskyttelsesniveau, især for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed, som det finder hensigtsmæssigt. Anvendelse af forsigtighedsprincippet er en vigtig del af dens politik. Fællesskabets valg på dette område har og vil fortsat få følger for de holdninger, det støtter på internationalt - især multilateralt - plan, for så vidt angår anvendelse af forsigtighedsprincippet. 5. FORSIGTIGHEDSPRINCIPPETS FORSKELLIGE BESTANDDELE En analyse af forsigtighedsprincippet afdækker to helt forskellige aspekter: (i) den politiske beslutning om at handle eller ikke at handle, som hænger sammen med de faktorer, der udløser anvendelsen af forsigtighedsprincippet; (ii) efter beslutningen om at handle, hvad der da skal gøres, detvilsigede foranstaltninger, som en sådan anvendelse af forsigtighedsprincippet medfører. Der er uenighed om den rolle, som den videnskabelige usikkerhed spiller i risikoanalysen, og især om, hvorvidt den hører sammen med risikovurderingen eller risikostyringen. Uenigheden skyldes vanskelighed med at adskille forsigtighedsstrategi og forsigtighedsprincip. Disse to aspekter supplerer hinanden, men må ikke forveksles. Forsigtighedsstrategien er et aspekt af politikken vedrørende risikovurderinger, som fastlægges, før vurderingen foretages, og som omfatter de elementer, der beskrives i pkt ; den er derfor en integrerende del af den videnskabelige udtalelse fra de personer, der varetager risikovurderingen. På den anden side er anvendelse af forsigtighedsprincippet en del af risikostyringen, når den videnskabelige usikkerhed ikke muliggør en fuldstændig risikovurdering, og beslutningstagerne mener, at det valgte niveau for beskyttelse af miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed er truet. Kommissionen mener, at de foranstaltninger, der gennemføres i medfør af forsigtighedsprincippet, hører under de generelle rammer for risikoanalyse og navnlig risikostyring. 12

60 5.1 Faktorer, som udløser anvendelse af forsigtighedsprincippet Anvendelse af forsigtighedsprincippet er kun relevant i en situation med en potentiel risiko, selvom denne risiko på grund af utilstrækkelige eller foreløbige videnskabelige data ikke kan kortlægges 100%, dens omfang talsættes eller følgevirkninger afgøres. Det bør dog bemærkes, at forsigtighedsprincippet under ingen omstændigheder kan legitimere en vilkårlig beslutning Identifikation af potentielt negative følger Der bør gennemføres en evaluering af videnskabelige data om de pågældende risici, før forsigtighedsprincippet finder anvendelse. Et andet element går dog logisk og kronologisk forud for denne evaluering, nemlig identifikation af et fænomens potentielt negative følger. For at få et klarere billede af disse følger kan en videnskabelig undersøgelse vise sig nødvendig. Beslutning om at foretage denne undersøgelse uden at afvente nye oplysninger er knyttet til en teoretisk snarere end en konkret risikoopfattelse Videnskabelig vurdering De mulige negative følger bør vurderes videnskabeligt på grundlag af eksisterende data, når man overvejer, om det er nødvendigt at indføre foranstaltninger til beskyttelse af miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed. Hvis det er muligt, bør beslutninger om, hvorvidt forsigtighedsprincippet skal finde anvendelse, træffes ud fra en risikovurdering. Pålidelige videnskabelige data og logiske argumenter bør danne baggrund for konklusioner om, hvorvidt den pågældende fare overhovedet vil indtræffe og om dens eventuelle skadelige følger for miljø eller sundhed for en given befolkning, herunder også omfanget af den potentielle skade, hvor længe den varer, hvor uigenkaldelig den er, og om den vil få senere virkninger. Det er dog ikke muligt i alle tilfælde at foretage en fuldstændig risikovurdering, men der skal gøres mest muligt for at bedømme de eksisterende videnskabelige oplysninger. Der skal om muligt udarbejdes en rapport med en vurdering af den eksisterende viden og tilgængelig information samt forskernes holdning til vurderingens pålidelighed og tilbageværende usikkerhedsmomenter. Den skal om nødvendigt også indeholde en identifikation af emner for yderligere forskning. Risikovurderinger består af fire dele - nemlig identifikation af faren, dennes karakteristika, vurdering af eksponering og risikoens karakteristika (bilag III). Manglende eller ufuldstændige data kan påvirke alle disse dele og dermed også den overordnede usikkerhed og i sidste instans også grundlaget for beskyttende eller forebyggende indgreb. Der bør gøres et forsøg på at gennemføre disse fire stadier, før beslutningen om at handle træffes. 13

61 5.1.3 Videnskabelig usikkerhed Videnskabelig usikkerhed opstår normalt i forbindelse med fem karakteristika ved den videnskabelige metode: den valgte variabel, de foretagne målinger, stikprøver, anvendte modeller og den anvendte årsagssammenhæng. Videnskabelig usikkerhed kan også opstå på grund af uoverensstemmelser mellem eksisterende data eller mangel på relevante data. Usikkerhed kan være forbundet med kvalitative eller kvantitative elementer i analysen. En mere abstrakt og generel metode, som nogle forskere foretrækker, er at inddele alle usikkerhedsmomenter i tre grupper: systematisk fejl, tilfældighed og sand variabilitet. Andre eksperter definerer usikkerhed ud fra konfidensskøn, interval for sandsynligheden af, at risikoen indtræffer, og alvoren af farens følger. Dette emne er meget komplekst, og Kommissionen har iværksat et projekt om teknologisk risiko og usikkerhedsstyring under Det Europæiske Observatorium for Videnskab og Teknologi, ESTO. De fire ESTO-rapporter, der vil blive offentliggjort snarest, indeholder en omfattende beskrivelse af videnskabelig usikkerhed. De, der foretager evalueringen, tager normalt hensyn til disse usikkerhedsfaktorer ud fra forsigtighedsaspekter såsom: At basere sig på dyremodeller for at undersøge de potentielle følger for mennesket; At bruge kropsvægtkriterier til at sammenligne de forskellige arter; At lægge sig fast på en sikkerhedsfaktor, når man vurderer den daglige tilladte dosis, og tage hensyn til forskellen mellem og inden for arterne; denne faktors værdi afhænger af de tilgængelige datas usikkerhedsgrad; Ikke at fastlægge en daglig tilladt dosis for gentoksiske, kræftfremkaldende stoffer; At anvende ALARA-niveauet (så lavt som med rimelighed kan nås) som grundlag for visse toksiske kontaminerende stoffer. De, der har ansvar for risikostyringen, bør have fuldstændigt kendskab til disse usikkerhedsfaktorer, når de vedtager foranstaltninger på grundlag af den videnskabelige udtalelse fra evalueringsholdet. Der findes imidlertid situationer, hvor de videnskabelige data ikke er tilstrækkelige til, at man kan anvende disse forsigtighedsaspekter i praksis, dvs. i tilfælde hvor manglen på modelparametre hindrer ekstrapolationer, og hvor der består en formodning om forholdet mellem årsag og virkning, som imidlertid ikke kan påvises. Det er i disse situationer, de politiske beslutningstagere står i et dilemma om, hvorvidt man skal gribe ind. 14

62 Anvendelse af forsigtighedsprincippet forudsætter Identifikation af potentielt negative følger af et fænomen, et produkt eller en proces; En videnskabelig risikovurdering, som på grund af utilstrækkelige, foreløbige eller unøjagtige data ikke gør det muligt at påvise den pågældende risiko med tilstrækkelig stor sikkerhed Foranstaltninger, der har basis i forsigtighedsprincippet Beslutning om at gribe ind I en situation som den netop beskrevne, hvor de politiske beslutningstagere står over for et større eller mindre pres fra en bekymret offentlighed, har de pligt til at finde svar. At finde svar betyder dog ikke altid, at der skal træffes foranstaltninger. Beslutning om ikke at handle kan også være et svar. Valg af svar i en bestemt situation er derfor resultatet af en i overvejende grad politisk beslutning, som træffes på basis af det risikoniveau, som samfundet kan acceptere at blive udsat for. Med denne politiske beslutning sætter beslutningstagerne først og fremmest deres politiske ansvar på spil. Valg af, hvordan man skal reagere i en given situation, bestemmes derfor af en beslutning, som hovedsagelig er politisk og afhænger af, hvilket risikoniveau, det samfund, der skal leve med risikoen, finder "acceptabelt" Arten af den aktion, som eventuelt besluttes gennemført Arten af den vedtagne handling har betydning for, hvilken form for kontrol der kan udøves. Anvendelse af forsigtighedsprincippet betyder ikke nødvendigvis, at man vedtager instrumenter, som skal have juridisk effekt og kunne kontrolleres af retssystemet. Alle handlemuligheder står åbne for de politiske beslutningstagere, når de beslutter at følge forsigtighedsprincippet. Beslutning om at finansiere et forskningsprogram eller om at informere offentligheden om de mulige negative følger af et produkt eller en proces kan også være en handling, som er affødt af forsigtighedsprincippet. Det er Domstolens opgave at sikre, at det, Fællesskabets institutioner beslutter, er i overensstemmelse med loven. Når Kommissionen eller en anden fællesskabsinstitution har vide beføjelser til at foretage et skøn, især for så vidt angår arten og omfanget af de foranstaltninger, som den vedtager, er EFdomstolens kontrol begrænset til en undersøgelse af, om udøvelsen af en sådan beføjelse er behæftet med tydelige fejl, eller om der er tale om magtmisbrug, eller om det er hævet over enhver tvivl, at den pågældende institution har overskredet sine beføjelser. Foranstaltningerne må ikke være baseret på et vilkårligt grundlag. 15

63 Anvendelse af forsigtighedsprincippet betyder ikke nødvendigvis, at man vedtager instrumenter, som skal have juridisk effekt og kunne kontrolleres af retssystemet. 6. RETNINGSLINJER FOR ANVENDELSE AF FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET 6.1. Gennemførelse Når beslutningstagerne får kendskab til en risiko for miljø eller menneskers, dyrs eller planters sundhed, som, hvis der ikke gribes ind, kan få alvorlige følger, opstår spørgsmålet om hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger. Beslutningstagerne skal sikre en struktureret og så fuldstændig videnskabelig vurdering som muligt af risikoen for miljø eller sundhed for at kunne vælge den mest hensigtsmæssige aktion. Før valg af aktion, herunder foranstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet, bør beslutningstagerne anmode forskere om at udarbejde en videnskabelig vurdering og eventuelt en så objektiv videnskabelig vurdering som muligt, som vil kaste lys over eksisterende videnskabelige data, huller i kendskabet til risikoen og videnskabelige usikkerhedsmomenter. Før der træffes beslutning om at gennemføre foranstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet, bør der om muligt foretages en så fuldstændig videnskabelig vurdering som muligt med angivelse af usikkerhedsgrad på hvert trin Den udløsende faktor Når forskerne har udarbejdet den bedst mulige videnskabelige vurdering, kan denne danne grundlag for en beslutning om at anvende forsigtighedsprincippet. Det bør fremgå af konklusionerne af denne vurdering, at det ønskede beskyttelsesniveau for miljøet eller befolkningen er i fare. Den bør desuden omfatte en vurdering af de videnskabelige usikkerhedsmomenter og en beskrivelse af de hypoteser, der er anvendt til at kompensere for de manglende statistiske data. Der bør foretages en evaluering af de mulige følger af ikke at gribe ind, som så kan fungere som udløsende faktor for beslutningstagerne. Beslutning om at afvente eller ikke at afvente nye videnskabelige data, før man overvejer mulige foranstaltninger, bør træffes af beslutningstagerne med mest mulig gennemsigtighed. Manglen på videnskabeligt bevis på eksistensen af en årsagssammenhæng, et forhold mellem dosis/reaktion, der kan talsættes, eller en kvantitativ evaluering af sandsynligheden for, at der opstår negative følger ved eksponering, bør ikke anvendes som begrundelse for ikke at gribe ind. Selvom de videnskabelige data alene underbygges af et mindretal i de videnskabelige kredse, 16

64 skal der tages hensyn til dette mindretals synspunkter under forudsætning af, at dets troværdighed og ekspertise er anerkendt. 2 Kommissionen bekræfter sin vilje til at gøre de fulgte procedurer så gennemsigtige som muligt og så tidligt som muligt at inddrage de berørte parter 3. Det vil hjælpe beslutningstagerne til at vedtage legitime foranstaltninger, som efter al sandsynlighed kan sikre det beskyttelsesniveau, som samfundet har valgt for sundheds- eller miljøbeskyttelse. Beslutningstagerne bør vurdere de mulige følger af ikke at gribe ind og af usikkerhed i den videnskabelige vurdering, når de træffer beslutning om indgreb på grundlag af forsigtighedsprincippet. Alle interesserede parter bør i videst mulig udstrækning inddrages i gennemgangen af de forskellige risikostyringsmuligheder, som kan komme i betragtning, når resultaterne af den videnskabelige vurdering og/eller risikovurderingen foreligger, og proceduren bør være så gennemsigtig som muligt Gældende generelle principper Disse principper gælder ikke kun for anvendelse af forsigtighedsprincippet. De gælder for alle risikostyringsforanstaltninger, og her bør det understreges, at en metode baseret på forsigtighedsprincippet ikke betyder, at der ikke i videst mulig udstrækning skal tages hensyn til de kriterier, som generelt anvendes, når der foreligger en fuldstændig risikovurdering. Anvendelse af forsigtighedsprincippet betyder med andre ord ikke, at der kan undtages fra de generelle principper for god risikostyring. De generelle principper er: proportionalitet, ikke-diskrimination, overensstemmelse, undersøgelse af fordele og omkostninger forbundet med handling eller manglende handling, undersøgelse af den videnskabelige udvikling. 2 jf: Rapport fra WTO's appelinstans i hormonsagen, afsn. 194: "I visse tilfælde kan selve det, at der findes divergerende holdninger blandt kvalificerede forskere, som har arbejdet indgående med det pågældende emne, være tegn på videnskabelig usikkerhed". 3 Der er allerede gjort en stor indsats vedrørende navnlig folkesundhed og miljø. For så vidt angår miljø, viste Fællesskabet og medlemsstaterne med underskrivelsen af Århus-konventionen i juni 1998, at de lægger stor vægt på adgang til information og retfærdighed. 17

65 Proportionalitet De forventede foranstaltninger skal gøre det muligt at nå det ønskede beskyttelsesniveau. Foranstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet skal stå i forhold til det ønskede beskyttelsesniveau og må ikke sigte mod at nå et nulrisikoniveau, som kun sjældent findes. Et ufuldstændigt skøn over risikoen kan dog i visse tilfælde medføre en betydelig begrænsning af de handlemuligheder, som står åbne for beslutningstagerne. I visse tilfælde er et totalforbud måske ikke en reaktion, der står i forhold til den potentielle risiko. I andre tilfælde kan det være den eneste mulige reaktion på en given risiko. Foranstaltninger til nedbringelse af risikoen kan omfatte mindre restriktive alternativer, som gør det muligt at nå et tilsvarende beskyttelsesniveau som f.eks. en hensigtsmæssig behandling, en nedbringelse af eksponeringen, stramning af kontrol, vedtagelse af midlertidige grænser eller henstillinger til den befolkningsdel, der er udsat for risikoen. Der skal ligeledes tages hensyn til muligheden af at udskifte de pågældende produkter eller processer med andre - mere sikre - produkter eller processer. Foranstaltninger til nedbringelse af risici må ikke være begrænset til umiddelbare risici, hvor det er nemmere at vurdere aktionens proportionalitet. Det er i situationer, hvor de negative følger først indtræffer længe efter eksponeringen, at forholdet mellem årsag og virkning er vanskeligst at påvise videnskabeligt, og hvor forsigtighedsprincippet derfor ofte må anvendes. I dette tilfælde skal der tages hensyn til de mulige langsigtede følger i bedømmelsen af proportionaliteten i foranstaltninger, som skal begrænse eller fjerne en risiko, hvis følger først viser sig år senere eller i kommende generationer. Dette gælder især i tilfælde, hvor der er tale om følger for økosystemet. En risiko, hvis følger først viser sig på et tidspunkt ude i fremtiden, kan kun fjernes eller nedbringes på tidspunktet for eksponeringen for risikoen, det vil sige øjeblikkeligt. Foranstaltningerne bør stå i forhold til det ønskede beskyttelsesniveau Ikke-diskrimination Princippet om ikke-diskrimination betyder, at sammenlignelige situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt berettiget. Foranstaltninger, der træffes ud fra forsigtighedsprincippet, skal gennemføres på en sådan måde, at man opnår et tilsvarende beskyttelsesniveau, uden at man udnytter den geografiske oprindelse eller en produktions art til at anvende de forskellige behandlingsformer vilkårligt. Der må ikke diskrimineres i gennemførelsen af foranstaltningerne. 18

66 Overensstemmelse Foranstaltningerne skal stemme overens med foranstaltninger, der er truffet i lignende situationer, eller hvor der anvendes lignende metoder. Risikovurderinger består af en række elementer, som skal tages i betragtning for at sikre den mest fuldstændige evaluering. Disse elementer skal bidrage til at identificere og karakterisere farerne og navnlig belyse forholdet mellem dosis og virkning samt eksponeringen af den pågældende befolkningsgruppe eller miljøet. Hvis manglen på visse videnskabelige data betyder, at det ikke er muligt at karakterisere risikoen på grund af de til vurderingen knyttede usikkerhedsmomenter, skal de foranstaltninger, som træffes af forsigtighedsårsager, være af et omfang og en art, der kan sammenlignes med foranstaltninger, der allerede er truffet på lignende områder, hvor alle videnskabelige data er til rådighed. Foranstaltningerne skal stemme overens med lignende foranstaltninger, der er vedtaget under lignende forhold eller ved brug af lignende metoder Undersøgelse af fordele og omkostninger forbundet med handling eller manglende handling Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en sammenligning mellem de mest sandsynlige positive eller negative følger af handlingen for Fællesskabet, både på kort og langt sigt. De påtænkte foranstaltninger skal kunne skabe en overordnet fordel, dvs. nedbringe risikoen til et acceptabelt niveau. En undersøgelse af fordele og omkostninger må ikke kun være en økonomisk costbenefitanalyse. Den omfatter mange flere aspekter, også ikke-økonomiske hensyn. Undersøgelsen skal dog også omfatte en costbenefitanalyse, når dette er hensigtsmæssigt og gennemførligt. Andre analysemetoder såsom metoder, der vedrører effektiviteten af de mulige foranstaltninger, og i hvilken grad offentligheden kan acceptere dem, kan også komme i betragtning. Et samfund er måske rede til at betale højere omkostninger for at beskytte en interesse, f.eks. miljø eller sundhed, som samfundet betragter som meget vigtig. Kommissionen erkender i overensstemmelse med Domstolens retspraksis, at krav forbundet med sundhedsbeskyttelse bør tillægges større vægt end økonomiske hensyn. Det er en forudsætning for at træffe foranstaltninger, at der foretages en undersøgelse af fordele og omkostninger forbundet med handling eller mangel på handling. Denne undersøgelse skal omfatte en økonomisk costbenefitanalyse, når dette er relevant og gennemførligt. Andre analysemetoder som f.eks. metoder, der vedrører effektivitet eller den samfundsøkonomiske indvirkning af de mulige foranstaltninger, kan også komme i betragtning. Beslutningstagerne kan desuden medtage ikke- 19

67 økonomiske hensyn såsom sundhedsbeskyttelse Undersøgelse af den videnskabelige udvikling Foranstaltningerne skal opretholdes, så længe de videnskabelige data er utilstrækkelige, unøjagtige eller foreløbige, og så længe risikoen formodes at være så høj, at samfundet ikke skal udsættes for den. Når der foreligger nye videnskabelige data, skal foranstaltningerne måske ændres eller ophæves inden for en bestemt frist. Dette bestemmes dog ikke af en tidsfaktor, men af udviklingen af videnskabelige data. Den videnskabelige forskning bør desuden fortsættes, således at det bliver muligt at foretage en mere avanceret eller fuldstændig videnskabelig vurdering. I den sammenhæng er det vigtigt, at forskere regelmæssigt følger foranstaltningerne op (monitoring), så det bliver muligt at revurdere dem ud fra de nye videnskabelige oplysninger. I henhold til aftalen om sundheds- og plantesundhedsmæssige foranstaltninger (SPS) skal visse betingelser overholdes, når der er tale om foranstaltninger, som vedtages uden tilstrækkelige videnskabelige beviser. Disse betingelser vedrører med andre ord alene SPS-aftalens anvendelsesområde, men det er også muligt, at andre principper finder anvendelse på grund af særlige forhold i sektorer såsom miljøområdet. Artikel 5, stk. 7, i SPS-aftalen indeholder visse specifikke regler: Foranstaltningerne skal være foreløbige, idet man afventer mere uddybende videnskabelige data. Det forhold, at foranstaltningerne er foreløbige, hænger dog snarere sammen med, at der skal udvikles videnskabelige data, end en bestemt tidramme. Der skal gennem forskning tilvejebringes supplerende videnskabelige data til sikring af en mere objektiv risikovurdering. Foranstaltningerne skal regelmæssigt revideres, så der tages hensyn til nye videnskabelige data. Videnskabelige forskningsresultater skal anvendes i risikovurderingen og om nødvendigt i revisionen af foranstaltningerne, som sker med baggrund i konklusionerne. Den rimelige frist, som er anført i SPS-aftalen, omfatter således dels den tid, der medgår til den relevante forskning, dels den tid, der medgår til at udarbejde risikovurderinger ud fra forskningsarbejdets konklusioner. Budgetmæssige begrænsninger eller politiske prioriteter må ikke udnyttes til at forlænge den tid, det tager at indhente resultater, revurdere risikoen eller revidere de foreløbige foranstaltninger. Der kan også forskes i bedre metodologier og instrumenter til risikovurdering, herunder større integration af alle relevante faktorer (samfundsøkonomisk information, teknologiske udsigter osv.) 20

68 Selv om foranstaltningerne er foreløbige, skal de opretholdes, så længe de videnskabelige data er utilstrækkelige, unøjagtige eller foreløbige, og så længe risikoen formodes at være så høj, at det er uacceptabelt at udsætte samfundet for den. Hvorvidt de opretholdes, afhænger af den videnskabelige udvikling, som skal tages i betragtning under reevalueringen af dem. Det betyder, at der skal foretages yderligere videnskabelige undersøgelser med det formål at sikre rådighed over de mest fuldstændige data. Foranstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet skal revideres og om nødvendigt ændres ud fra nye videnskabelige resultater og overvågningen af deres indvirkning Bevisbyrde I henhold til de eksisterende EF-retsforskrifter og lovgivning i mange tredjelande har man indført princippet om forudgående tilladelse (positivliste), før visse former for produkter såsom lægemidler, pesticider eller fødevaretilsætningsstoffer kan markedsføres. Det er allerede i sig selv en måde at anvende forsigtighedsprincippet på, idet ansvaret for frembringelse af videnskabelige beviser flyttes. Det gælder navnlig for stoffer, som automatisk vurderes som farlige, eller som kan være det ved en vis absorption. I dette tilfælde har den myndighed, der udsteder tilladelsen, af forsigtighedsårsager vendt bevisbyrden, idet disse stoffer betragtes som farlige, så længe det modsatte ikke er bevist. Det er derfor op til virksomhederne at foretage det nødvendige forskningsarbejde til risikovurderingen. Så længe sundhedsrisikoen ikke kan vurderes med tilstrækkelig stor sikkerhed, har den lovgivende myndighed ikke beføjelse til at tillade anvendelsen af stoffet undtagen til forsøg. I andre tilfælde, hvor der ikke findes en sådan procedure med forudgående tilladelse, kan ansvaret ligge hos brugeren, en privatperson, en forbrugersammenslutning, borgerne eller en offentlig myndighed, som skal påvise et produkts eller en proces' grad af farlighed eller risikoniveau. I visse tilfælde kan en handling, der træffes i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, medføre omvendt bevisbyrde, således at det bliver producentens, fabrikantens eller importørens ansvar; men en sådan forpligtelse kan ikke anvendes systematisk eller som generelt princip. Denne mulighed bør dog undersøges fra tilfælde til tilfælde, når der vedtages en foranstaltning ud fra forsigtighedsprincippet, hvor man afventer supplerende videnskabelige data, således at de, der har en økonomisk interesse i produktionen og/eller salget af processen eller produktet, får mulighed for at finansiere de nødvendige forskningsundersøgelser på frivilligt grundlag. 21

69 7. KONKLUSION Foranstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet kan bidrage til at fastslå, hvem der har ansvar for at tilvejebringe de videnskabelige beviser, der er nødvendige for at sikre en fuldstændig risikovurdering. I denne generelle meddelelse har Kommissionen givet udtryk for sin holdning til anvendelse af forsigtighedsprincippet. Meddelelsen afspejler Kommissionens ønske om at sikre gennemsigtighed og dialog med alle parter. Samtidig er den et konkret redskab, som kan anvendes som retningslinje for anvendelse af forsigtighedsprincippet. Kommissionen vil gentage, at den lægger den største vægt på at sondre mellem den - hovedsageligt politiske - beslutning om at handle eller ikke at handle og de foranstaltninger, som følger af anvendelsen af forsigtighedsprincippet, og som skal overholde de generelle principper, der gælder for alle foranstaltninger til risikostyring. Kommissionen mener ligeledes, at enhver beslutning skal være baseret på en gennemgang af de eksisterende videnskabelige data og om muligt en så objektiv og fuldstændig risikovurdering som muligt. En beslutning om at anvende forsigtighedsprincippet betyder ikke, at foranstaltninger må baseres på et vilkårligt eller diskriminerende grundlag. Denne meddelelse bidrager også til at bekræfte Fællesskabets holdning på internationalt plan, hvor forsigtighedsprincippet stedse oftere bliver genstand for opmærksomhed. Kommissionen vil dog gerne understrege, at den ikke skal opfattes som et punktum for drøftelser af emnet, men at den tværtimod skal tjene som udgangspunkt for en bredere analyse af de vilkår, som risici skal vurderes, evalueres og formidles under. 22

70 BILAG I RETSGRUNDLAG OG ANDRE GRUNDLAG FOR EF'S BESLUTNINGER OM FORSIGTIGHEDSFORANSTALTNINGER Lovtekster Ref. 1 I Amsterdam-traktatens artikel 174, som også var med i Maastricht-traktaten fra 1992, hedder det i: "2. Fællesskabets politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Fællesskabet. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler 3. Ved udarbejdelsen af Fællesskabets politik på miljøområdet tages der hensyn til: Eksisterende videnskabelige og tekniske data, Fordele og ulemper ved foranstaltningens gennemførelse eller undladelse af at gennemføre den." Ref. 2 I EF-traktatens artikel 6 hedder det, at "miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner som nævnt i artikel 3, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling". Ref. 3 EF-traktatens artikel 95, stk. 3: "Kommissionens forslag i henhold til stk. 1 inden for sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til navnlig enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger. Inden for deres respektive kompetenceområder bestræber Europa-Parlamentet og Rådet sig også på at nå dette mål". Ref. 4 EF-traktatens artikel 152, stk. 1: "Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter". Retspraksis 23

71 Ref. 5 I sin dom om gyldigheden af Kommissionens beslutning om at forbyde eksport af oksekød fra Det Forenede Kongerige for at begrænse risikoen for BSE (dom af 5. maj 1998, sag C-157/96 og C-180/96) præciserer Domstolen: "Når der er usikkerhed med hensyn til, om og i givet fald i hvilket omfang der er risiko for menneskers sundhed, må institutionerne kunne træffe beskyttelsesforanstaltninger uden at afvente, at det fuldt ud påvises, at der er en risiko, og hvilket omfang denne har" (betragtning 99). I den efterfølgende betragtning uddyber Domstolen sin argumentation: "Dette bekræftes af EFtraktatens artikel 103 R, stk. 1, hvorefter beskyttelsen af menneskers sundhed er et af Fællesskabets mål på miljøområdet. I henhold til artiklens stk. 2 tager Fællesskabets politik sigte på et højt beskyttelsesniveau og bygger bl.a. på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, ligesom kravene med hensyn til miljøbeskyttelse skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker på andre områder" (betragtning 100). Ref. 6 I en anden dom vedrørende beskyttelse af forbrugersundheden (dom af 16. juli 1998, sag T-199/96) gentager Retten af Første Instans det afsnit, der er brugt i dommen om BSE (se betragtning 66 og 67). Ref. 7 Senest bekræfter Retsformanden for Retten i Første Instans i kendelse af 30. juni 1999 (sag T-70/99) de holdninger, der kommer til udtryk i førnævnte domme. Det er dog vigtigt at understrege, at der i denne retsafgørelse udtrykkeligt henvises til forsigtighedsprincippet, og at det atter bekræftes, at "krav forbundet med beskyttelse af folkesundheden skal prioriteres højt i forhold til økonomiske hensyn". Politiske retningslinjer Ref. 8 Kommissionen anfører i sin meddelelse af 30. april 1997 om forbrugersundhed og levnedsmiddelsikkerhed (KOM(97) 183 endelig udg.), at: "Kommissionen vil i sin risikoanalyse tage udgangspunkt i forsigtighedsprincippet i tilfælde, hvor det videnskabelige grundlag er utilstrækkeligt, eller når der består en vis usikkerhed". Ref. 9 Kommissionen gentager dette udsagn i sin grønbog "De generelle principper for Den Europæiske Unions levnedsmiddellovgivning" af 30. april 1997 (KOM(97) 176 endelig udg.): 24

72 "I henhold til traktaten bidrager Fællesskabet til at sikre et højt niveau for sundhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse. De foranstaltninger, der træffes i den sammenhæng, skal være baseret på en risikovurdering, der omfatter alle relevante risikofaktorer samt teknologiske aspekter, de bedste eksisterende videnskabelige resultater og metoder til kontrol, prøvetagning og testning. Når det ikke er muligt at foretage en udtømmende risikovurdering, skal foranstaltningerne være baseret på forsigtighedsprincippet". Ref. 10 Europa-Parlamentet anfører følgende i sin beslutning af 10. marts 1998 om grønbogen: "konstaterer, at fællesskabslovgivningen på levnedsmiddelområdet er baseret på princippet om en forebyggende sundheds- og forbrugerbeskyttelse; understreger, at politikken på dette område bør baseres på en videnskabeligt funderet risikoanalyse, der - om nødvendigt - suppleres med en effektiv risikopolitik baseret på forsigtighedsprincippet, og opfordrer Kommissionen til at foregribe eventuelle anfægtelser af Fællesskabets levnedsmiddellovgivning fra WTO's instansers side ved at anmode sine videnskabelige udvalg om at forelægge en udførlig argumentation baseret på forsigtighedsprincippet". Ref. 11 Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) vedtog den 16. marts 1999 en resolution vedrørende "levnedsmiddelsikkerhed i EØS". Her "understreges betydningen af at anvende forsigtighedsprincippet" (pkt. 5) og "bekræfter, at det er nødvendigt at anvende forsigtighedsprincippet i EØS i forbindelse med vurdering og evaluering af ansøgninger om salg af GMO'er, som skal indgå i fødevarekæden " (pkt. 13). Ref. 12 Rådet vedtog den 13. april 1999 en resolution med en opfordring til Kommissionen om blandt andet "i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til retsakter og andre forbrugerrelaterede aktiviteter fremover i endnu højere grad at lade sig lede af forsigtighedsprincippet og opstille klare og effektive retningslinjer for anvendelsen af dette princip som en prioritet". 25

73 BILAG II FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET I INTERNATIONAL LOVGIVNING Miljø Skønt forsigtighedsprincippet anvendes mere bredt, er det især udviklet med henblik på miljøpolitik. Det hedder således i ministererklæringen fra den anden internationale konference om beskyttelse af Nordsøen (1987): "Der er nødvendigt at anvende en forsigtighedsmetode i beskyttelsen af Nordsøen mod eventuelle skadelige følger af de farligste stoffer. Det kan forudsætte vedtagelsen af foranstaltninger til kontrol med emissioner af disse stoffer, også før man formelt har fastslået på videnskabeligt plan, at der består et årsagsforhold". På den tredje ministerkonference om beskyttelse af Nordsøen (1990) blev der udarbejdet en ny ministererklæring. Den er en præcisering af den foregående erklæring, og her hedder det: "De underskrivende regeringer skal anvende forsigtighedsprincippet, det vil sige træffe foranstaltninger for at undgå eventuelle skadelige følger af (giftige) stoffer, også selvom der ikke findes videnskabeligt bevis for eksistensen af en årsagsforbindelse mellem emissioner og følger". Forsigtighedsprincippet blev udtrykkeligt anerkendt på FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 og medtaget i den såkaldte Rio-deklaration. Siden da er forsigtighedsprincippet blevet gennemført i forskellige miljøinstrumenter, især i forbindelse med den globale klimaændring, ozonnedbrydende stoffer og bevaring af biodiversitet. Forsigtighedsprincippet er nævnt i princip 15 i Rio-deklarationen blandt de generelle principper om de nationale myndigheders rettigheder og forpligtelser: Landene skal bruge forsigtighedsprincippet for at beskytte miljøet. Hvor der er trusler om alvorlig eller uoprettelig skade, skal videnskabelig usikkerhed ikke bruges til at udskyde konkurrencedygtige metoder til at forhindre miljøødelæggelse". Princip 15 gengives med lignende ordlyd i: 1. Præamblen til konventionen om biologisk mangfoldighed (1992): ( )SOM TILLIGE MÆRKER SIG, at mangel på videnskabelig sikkerhed i tilfælde, hvor der er fare for stærk nedgang i eller tab af den biologiske mangfoldighed, ikke må bruges som påskud til at udsætte foranstaltninger til at undgå eller mindske denne fare ( ) 2. I artikel 3 (principper) i rammekonventionen om klimaændringer (1992): (..)Parterne bør træffe forsigtighedsforanstaltninger til at foregribe, forhindre eller mindske årsagerne til klimaændringer og afbøde de skadelige virkninger heraf. Er der risiko for alvorlige eller uoprettelige skader, bør mangel på videnskabeligt baseret sikkerhed ikke bruges som et påskud til at udsætte sådanne foranstaltninger, da politikker og foranstaltninger til imødegåelse af klimaændringer bør være omkostningseffektive, så de kan medføre globale fordele til de lavest mulige 26

74 omkostninger. For at opnå dette skal der i disse politikker og foranstaltninger tages hensyn til de forskellige samfundsøkonomiske situationer; de skal være omfattende, dække alle relevante drivhusgaskilder, -dræn og -reservoirer og omfatte alle økonomiske sektorer. Bestræbelser på at løse klimaproblemer kan gennemføres i samarbejde med de interesserede parter. I Paris-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (september 1992) beskrives forsigtighedsprincippet som følger: " De kontraherende parter anvender forsigtighedsprincippet, dvs. træffer forebyggende foranstaltninger, når der er grund til at formode, at stoffer eller energi, der direkte eller indirekte tilføres havmiljøet, måtte bringe menneskets sundhed i fare, skade levende ressourcer og marine økosystemer, ødelægge rekreative værdier eller forhindre andre retmæssige anvendelser af havet, selv når der ikke er noget afgørende bevis på en årsagssammenhæng mellem tilførslerne og deres virkninger". På en konference med deltagelse af underskriverne af konventionen om biologisk mangfoldighed, som fandt sted den 28. januar 2000, vedtog man en protokol om biosikkerhed vedrørende sikker overførsel, håndtering og brug af levende bioteknologisk modificerede organismer, som er en bekræftelse af forsigtighedsprincippets vigtigste funktion. Her hedder det, at "mangel på videnskabelig sikkerhed på grund af utilstrækkelig relevant videnskabelig information og viden vedrørende omfanget af de potentielle negative følger af en levende modificeret organisme for bevaring og bæredygtig anvendelse af biologisk mangfoldighed hos den importerende part, hvor der desuden skal tages hensyn til risici for menneskers sundhed, ikke bør hindre denne part i at træffe en beslutning, som den finder hensigtsmæssig, med hensyn til import af de pågældende levende modificerede organismer som omtalt i ovenstående artikel 3, med henblik på at mindske sådanne potentielle negative følger". Desuden understreges det i præamblen til WTO-aftalen, at der består et stedse tættere forhold mellem international handel og miljø. WTO-SPS-aftalen. Skønt termen "forsigtighedsprincippet" ikke er udtrykkeligt nævnt i WTO-aftalen om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS), fastslår appelinstansen vedrørende EF-foranstaltninger vedrørende kød og kødprodukter (hormoner) AB , stk. 124), at artikel 5, stk. 7 i aftalen giver grund til overvejelser: "Når det videnskabelige grundlag er utilstrækkeligt, kan medlemmerne foreløbigt vedtage sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger på basis af de disponible, relevante oplysninger, herunder oplysninger fra de kompetente internationale organisationer og oplysninger, der stammer fra sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger, som andre medlemmer anvender. Under sådanne omstændigheder skal medlemmerne søge at indhente sådanne yderligere oplysninger, som er nødvendige, for at der kan foretages en mere objektiv risikoanalyse og herefter en undersøgelse af sundheds- eller plantesundhedsforanstaltningen inden for en rimelig tidsfrist." Appelinstansen vedrørende hormoner erkender i afsn. 124, "at der ikke er nogen grund til at antage, at artikel 5, stk. er en udtømmende beskrivelse af forsigtighedsprincippets 27

75 anvendelsesområde". Desuden har medlemmerne "ret til at indføre deres eget sundhedsbeskyttelsesniveau, som kan være højere (dvs. mere forsigtigt) end niveauet i eksisterende internationale standarder, retningslinjer og henstillinger". Desuden accepterer den, at "ansvarlige, repræsentative regeringer ofte handler ud fra forsigtighedsperspektiver, når der består risici for irreversibel, dvs. livstruende, fare for menneskers sundhed". Appelinstansen vedrørende foranstaltninger, som påvirker landbrugsprodukter (AB , afsn. 89) gør rede for de fire krav, som skal opfyldes for at vedtage og bevare de foreløbige SPS-foranstaltninger. Et medlem kan midlertidigt vedtage en SPS-foranstaltning, hvis den er: 1. indført i en situation, hvor "de relevante videnskabelige data er utilstrækkelige", og 2. vedtaget "på grundlag af tilgængelig, relevante oplysninger". Sådanne midlertidige foranstaltninger kan ikke opretholdes, medmindre den medlemsstat, som vedtog den: 1. "søger at indhente supplerende oplysninger for at sikre en mere objektiv risikovurdering" og 2. "reviderer foranstaltningen i overensstemmelse hermed inden for en rimelig frist". Disse fire krav er tydeligvis kumulative og lige vigtige, når man skal fastslå overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5, stk. 7. Hvis ét af disse krav ikke er opfyldt, strider den pågældende foranstaltning mod artikel 5, stk. 7. For så vidt angår "en rimelig frist" til at revidere foranstaltningen, påpeger appelinstansen (afsn. 93), at denne skal defineres i det enkelte tilfælde og afhænger af de særlige omstændigheder, herunder problemer med at indhente de supplerende oplysninger, som er nødvendige for revisionen af og kendetegnene ved den midlertidige SPS-foranstaltning. 28

76 BILAG III DE FIRE ELEMENTER I EN RISIKOVURDERING Der bør gøres et forsøg på at kortlægge disse fire elementer, før der gribes til handling. Identifikation af faren betyder at identificere biologiske, kemiske eller fysiske agenser, som kan få negative følger. Et nyt stof eller en ny biologisk agens kan vise sig farlig på grund af følgerne for befolkningen (sygdom eller død) eller for miljøet, og det kan være muligt at beskrive de faktiske eller potentielle følger for befolkningen eller miljøet, før der er foretaget en fuldstændig identifikation af årsagen. Beskrivelse af faren består i kvantitativ og/eller kvalitativ fastlæggelse af arten og alvoren af de negative følger, der er knyttet til de kausale agenser eller aktiviteter. På dette trin skal det fastslås, om der består et forhold mellem mængden af det farlige stof og dets virkning. Forholdet er dog undertiden vanskeligt eller umuligt at påvise, f.eks. fordi årsagssammenhængen endnu ikke er påvist med 100% sikkerhed. Vurdering af eksponering består i en kvantitativ eller kvalitativ vurdering af sandsynligheden for eksponering for den pågældende agens. Ud over oplysninger om agenserne (kilde, distribution, koncentrationer, karakteristika osv.) er der behov for data om sandsynligheden for, at befolkningen eller miljøet kontamineres eller eksponeres for faren. Beskrivelse af risikoen svarer til kvalitative og/eller kvantitative skøn, hvor der tages hensyn til iboende usikkerhedsmomenter, sandsynlighed, hyppighed og alvor af de kendte eller potentielle negative miljømæssige eller helbredsmæssige følger, som kan opstå. Denne beskrivelse udarbejdes på hvert af processens trin på grundlag af de tre foregående, indbyrdes tæt forbundne elementer og er tæt knyttet til usikkerhedsmomenter, variationer, arbejdshypoteser og ekstrapoleringer foretaget på hver af processens stadier. Når de eksisterende data er utilstrækkelige eller ufuldstændige, vil det være fornuftigt og klogt at vælge en worst-case-hypotese i forbindelse med miljøbeskyttelse, sundhed og sikkerhed. Hvis sådanne hypoteser akkumuleres, når man frem til en overdrivelse af den reelle risiko, men det giver en vis sikkerhed for, at den i hvert tilfælde ikke undervurderes. 29

77 Response to noise from modern wind farms in The Netherlands Eja Pedersen a Halmstad University and University of Gothenburg, Halmstad University, P.O. Box 823, SE Halmstad, Sweden Frits van den Berg University of Groningen and GGD Amsterdam, GGD Amsterdam, P.O. Box 2200, 1000 CE Amsterdam, The Netherlands Roel Bakker University Medical Centre Groningen, University of Groningen, A. Deusinglaan 1, 7913 AV Groningen, The Netherlands Jelte Bouma University Medical Centre Groningen, University of Groningen, A. Deusinglaan 1, 7913 AV Groningen, The Netherlands Received 3 December 2008; revised 14 April 2009; accepted 8 June 2009 The increasing number and size of wind farms call for more data on human response to wind turbine noise, so that a generalized dose-response relationship can be modeled and possible adverse health effects avoided. This paper reports the results of a 2007 field study in The Netherlands with 725 respondents. A dose-response relationship between calculated A-weighted sound pressure levels and reported perception and annoyance was found. Wind turbine noise was more annoying than transportation noise or industrial noise at comparable levels, possibly due to specific sound properties such as a swishing quality, temporal variability, and lack of nighttime abatement. High turbine visibility enhances negative response, and having wind turbines visible from the dwelling significantly increased the risk of annoyance. Annoyance was strongly correlated with a negative attitude toward the visual impact of wind turbines on the landscape. The study further demonstrates that people who benefit economically from wind turbines have a significantly decreased risk of annoyance, despite exposure to similar sound levels. Response to wind turbine noise was similar to that found in Sweden so the dose-response relationship should be generalizable Acoustical Society of America. DOI: / PACS number s : Qp, Rq, Sr BSF Pages: I. INTRODUCTION a Author to whom correspondence should be addressed. Electronic mail: Community noise is recognized as an environmental stressor, causing nuisance, decreased wellbeing, and possibly non-auditory adverse effects on health Stansfeld and Matheson, The main sources of community noise are transportation and industry. Air transport is the most annoying of the dominant means of transport Miedema and Oudshoorn, 2001, though at comparable sound levels noise from road traffic has the largest impact in terms of number of people affected. Increasing awareness of the adverse effects of noise has led to noise management recommendations, including guideline values to limit health effects in various situations WHO, 2000 and action plans for reducing noise and preserving quietness END, 2002, all with the aim of decreasing the overall noise load. Noise impact is quantified based on the relationship between noise dose and response, the latter measured as the proportion of the public annoyed or highly annoyed by noise from a specified source. Several studies have explored the community response to transportation noise. The results of all available studies have been synthesized and modeled to yield polynomials describing the expected proportion of people annoyed by road traffic, aircraft, or railroad noise Miedema and Oudshoorn, Dose-response curves have also been modeled for noise from industry and shunting yards Miedema and Vos, 2004, albeit in relatively few studies. The Lden day evening night noise exposure metric has been found to best describe the noise load from these sources Miedema et al., This metric is based on long-term equivalent sound pressure levels assessed for different times of the day, to which penalties of 5 db for evening and 10 db for nighttime hours are added. These penalties reflect the need for quietness at specific times of day when the background sound levels are assumed to be lower. Wind turbines are a new source of community noise to which relatively few people have yet been exposed. The number of exposed people is growing, as in many countries the number of wind turbines is rapidly increasing. The need for guidelines for maximum exposure to wind turbine noise is urgent: While not unnecessarily curbing the development of new wind farms, it is also important to avoid possible adverse health effects. No generalized dose-response curves have yet been modeled for wind turbines, primarily due to the lack of results of published field studies. To the best of 634 J. Acoust. Soc. Am , August /2009/126 2 /634/10/$ Acoustical Society of America

78 the authors knowledge, there are only four such studies, all of which find different degrees of relationship between wind turbine sound levels and annoyance: i a European study carried out in Denmark, The Netherlands, and Germany Wolsink et al., 1993; Wolsink and Sprengers, 1993 ; ii a complementary Danish study Pedersen and Nielsen, 1994 ; iii the first Swedish study Pedersen and Persson Waye, 2004 ; and iv a more recent Swedish study Pedersen and Persson Waye, The sizes and heights of wind turbines have increased over the time covered by these studies. The 1994 Danish study included 16 wind turbines of up to 150 kw nominal power with towers under 33 m high, while the latest Swedish study included wind turbines of up to 1.5 MW with towers up to 65 m high. Also, these studies included mostly single wind turbines, while groups of wind turbines, i.e., wind farms, are more common today. The studies all use the A-weighted equivalent sound pressure level under specific meteorological conditions generally winds of 8 m/s at 10-m height and, implicitly, a neutral atmosphere as the metric for the sound immission levels the standard for describing the dose of wind turbine noise. The results of these studies indicate that wind turbines differ in several respects from other sources of community noise. Modern wind turbines mainly emit noise from turbulence at the trailing edge of the rotor blades. The turbine sound power level varies with the wind speed at hub height. It also varies rhythmically and more rapidly as the sound is amplitude modulated with the rotation rate of the rotor blades, due to the variation in wind speed with height and the reduction in wind speed near the tower Van den Berg, 2005, Amplitude-modulated sound is more easily perceived than is constant-level sound and has been found to be more annoying Bradley, 1994; Bengtsson et al., In addition, sound that occurs unpredictably and uncontrollably is more annoying than other sounds Hatfield et al., 2002; Geen and McCown, Wind turbines are tall and highly visible, often being placed in open, rural areas with low levels of background sound and in what are perceived as natural surroundings. Consequently, wind turbines are sometimes regarded as visible and audible intruders in otherwise unspoiled environments Pedersen et al., Furthermore, the moving rotor blades draw attention, possibly enhancing the perception of sound in a multi-modal effect Calvert, In summary, wind turbine noise could be predicted to be easily perceived and in some environments annoying, depending on both sound levels and visual aspects. To assess possibly unacceptable adverse health effects, generalized dose-response relationships need to be estimated and related to those of other noise sources. To this end, a field study exploring the impact of wind turbine sound on people living in the vicinity of wind farms was carried out in The Netherlands in The objectives of this study, reported here, were i to assess the relationship between wind turbine sound levels at dwellings and the probability of noise annoyance, taking into account possible moderating factors, ii to explore the possibility of generalizing a dose-response relationship for wind turbine noise by comparing the results of this study with those of previous Swedish studies, and iii to relate annoyance with wind turbine noise to annoyance with noise from other sources. II. METHOD A. Site selection The site selection was intended to reflect contemporary wind turbine exposure conditions over a range of background sound levels. All areas in The Netherlands with at least two wind turbines of at least 500 kw within 500 m of each other and characterized by one of three clearly defined land-use types i.e., built-up area, rural area with a main road, and rural area without a main road were selected for the study. Sites dominated by industry or business were excluded, as these are not representative for residential areas and detailed examination showed that most of the nearest dwellings were not in the industrial areas but far from the wind turbines, thus adding to the already over-populated sound level classes in the study group. In The Netherlands, 1735 wind turbines were operating onshore in March 2006, 1056 of which were of 500 kw or greater nominal electric power. To rule out short-term effects, sites that had changed over the March 2006 March 2007 period when the study started were excluded. B. Study population and sample The study population consisted of approximately adults living within 2.5 km of a wind turbine at the selected sites. The study sample was selected stepwise: i The authors identified 4570 postal codes for the selected sites; ii for these postcodes, they obtained addresses with individual x and y coordinates from Adrescoördinatenbestand Nederland the Dutch coordinates file ; iii these addresses were classified into 5-dB A intervals according to A-weighted sound immission level due only to wind turbine sound, i.e., 30, 30 35, 35 40, 40 45, and 45 db A ; and iv further classified into the three area types. Statistical power calculations based on the results of previous studies indicated that approximately 150 respondents were required in each of the five immission level groups. As relatively few people were classified as belonging to the highest immission level groups, all people in these groups were assigned to the study sample. In the other groups, the sample was randomly selected, based on an expected response rate of 33%. The final study sample included 1948 people. C. Assessments of immission levels A-weighted sound power levels in octave bands at 8 m/s wind speed at 10-m height in a neutral atmosphere for all wind turbines n=1846 at the selected sites were obtained from reports from consultancies, manufacturers, and reports used by local authorities, describing the results from sound power level measurements and used as input for calculating sound levels caused by wind turbines. When data were unavailable, which was more often the case for older and smaller wind turbines, the sound power level of a turbine of the same dimensions and electrical output was used. The J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009 Pedersen et al.: Response to wind farm noise 635

79 TABLE I. Study sample, number of respondents, and response rate according to 5-dB A sound level interval. Predicted A-weighted sound pressure levels db A Total Study sample No. of respondents Response rate % propagation of sound from the wind turbines toward the dwellings of members of the study population was calculated in accordance with the model legally required in The Netherlands VROM, 1999, the New Zealand standard as an example of a simple model NZS, 1998, and the international ISO standard model ISO, For all sites, the ground absorption was set to 1 100% sound absorbing surface and the receiver height to 5 m. A-weighted sound pressure levels of all wind turbines including those of 500 kw nominal power at the dwelling facade were added logarithmically. The values calculated in accordance with ISO will be used as the exposure variable in this paper. D. Social survey Subjective responses were obtained through a postal questionnaire presented as a survey investigating general living conditions but also including a section on road traffic and wind turbine noise. The questionnaire was based on one previously used in Swedish studies Pedersen and Persson Waye, 2004, Response to wind turbine noise was measured using five different questions, all of which displayed high internal consistency Cronbach s alpha=0.87. In the present study, response to wind turbine noise was based on the answer to the following question: Below are a number of items that you may notice or that could annoy you when you spend time outdoors at your dwelling. Could you indicate whether you have noticed these or whether these annoy you? This question was followed by a list of possible annoyance factors i.e., olfactory, aural, or visual annoyances from different sources of which wind turbine sound was one. The question could be answered on a five-point verbal rating scale, where 1 = do not notice, 2 = notice but not annoyed, 3 = slightly annoyed, 4 = rather annoyed, and 5= very annoyed. The question was repeated for indoor perception. The scale was dichotomized into do not notice scale point 1 and notice scale points 2 5 when perception was analyzed, into not annoyed scale points 1 3 and annoyed scale points 4 5 for analyzes of annoyance, and into not very annoyed scale points 1 4 and very annoyed scale point 5 for studies of highly annoyed. The whole five-pointed scale was used when correlations between perception and annoyance on one hand, and other variables such as sound pressure levels on the other were studied. Noise sensitivity was measured on a five-point scale ranging from not at all sensitive to very sensitive. Attitudes toward the noise source were measured as the general opinion on wind turbines general attitude and on the visual impact of wind turbines on the landscape visual attitude, as well as with eight polarized items, such as pretty ugly and dangerous harmless, all on five-point scales. The questionnaire also contained questions regarding the possibility of hearing the sound under different meteorological conditions, how often the sound was regarded as annoying, whether wind turbines were visible from the dwelling, and whether the respondent benefited economically from the wind farm, either by full or partial turbine ownership, or by being compensated otherwise. The respondents were also asked to choose descriptors of the wind turbine noise from among several alternatives; these descriptors were partly derived from a previous experimental study of the perception of wind turbine sounds Persson Waye and Öhrström, Of the selected study sample, 37% satisfactorily completed and returned the questionnaire Table I. There was no difference in immission levels between the respondents and non-respondents t= 0.38, p= A random sample of non-responders n=200 received a short questionnaire comprising only two of the questions from the original questionnaire, questions asking them to rate their annoyance with wind turbine noise outdoors and indoors on a scale of There was no statistically significant difference in the answers to these two questions between the responders and followed-up non-responders t= 0.82, p=0.412; t= 0.74, p= E. Analysis methods Response to wind turbine noise is presented as proportions of the number of respondents in each 5-dB A interval, 95% confidence intervals being calculated in accordance with Wilson Altman et al., Differences between proportions were tested using the Mann Whitney U-test. Correlations between two variables with ordinal scales were explored using Spearman s rank correlation r s. Logistic regression analysis was used for the multivariate analyses, with a dichotomous response variable and a continuous scale of the exposure variable A-weighted sound pressure level. The Hosmer Lemeshow test was used to determine the fit of the regression models to the data; here a p-value 0.05 indicates a good fit, as no difference between modeled and observed data is desirable. Principal component analysis with Varimax rotation was used in constructing factors. All tests were two-sided and a p-value 0.05 was assumed to indicate statistical significance. 636 J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009 Pedersen et al.: Response to wind farm noise

80 TABLE II. Response to wind turbine noise outdoors or indoors, proportion of respondents n=708 according to 5-dB A sound level intervals, and 95% confidence intervals 95%CI. Predicted A-weighted sound pressure levels db A Outdoors, n Do not notice % 95%CI Notice, but not annoyed % 95%CI Slightly annoyed % 95%CI Rather annoyed % 95%CI Very annoyed % 95%CI Indoors, n Do not notice % 95%CI Notice, but not annoyed % 95%CI Slightly annoyed % 95%CI Rather annoyed % 95%CI Very annoyed % 95%CI III. RESULTS A. Response to wind turbine sound The degree of perception and annoyance increased with increasing sound level, for both outdoor r s =0.50,n =708, p and indoor annoyance r s =0.36,n=699, p The distribution of the response variables in relation to the sound level intervals is shown in Table II. Inthe dB A sound level interval, 78% of respondents noticed sound outdoors from wind turbines, in the db A interval 87% noticed, and in the 45-dB A interval 92% noticed. As expected, the sound was not as frequently noticed indoors. The loudness of the wind turbine sound was perceived differently under different meteorological conditions. Of the respondents, 69% reported that the sound was louder than average when the wind was blowing from the wind turbines toward the dwelling downwind conditions, vs 5% who reported that it was less loud under those conditions. In addition, 67% reported that the sound was louder downwind when the wind was strong vs 18% who reported that it was less loud, and 40% thought the sound was louder at night while 22% thought it was less loud. The rest of the respondents reported that there was no difference between sound levels or that they did not know. Swishing/lashing was the most common descriptor of the wind turbine sound used by those who noticed the sound from their dwellings 75% of n=335, followed by rustling 25%, and a lowfrequency/low-pitch sound 14%. Less than 10% reported whistling/screeching, thumping/throbbing, resounding, a pure tone, or scratching/squeaking. The proportion of respondents who were annoyed rather or very by the sound increased with increasing sound level up to db A, after which it decreased. 18% were annoyed in the and dB A intervals, and 12% TABLE III. Description of possible moderating variables in relation to 5-dB A sound level intervals: proportion of respondents n=725 per sound level interval and 95% confidence intervals 95%CI for subjective variables. Predicted A-weighted sound pressure levels db A 30 n= n= n= n=94 45 n=65 Economic benefits % Situational parameters Wind turbine visible % Rural area % Rural area with main road % Built-up area % Subjective variables Noise sensitive % 95%CI Negative attitude % 95%CI Negative visual attitude % 95%CI J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009 Pedersen et al.: Response to wind farm noise 637

81 FIG. 1. Color online Proportion of respondents in each sound immission interval who noticed sound from wind turbines outside their dwelling left column or were annoyed by it right column ; A and B comparison between respondents who benefited economically and those who did not; C and D comparison between respondents who could see at least one wind turbine from their dwelling and those who could not; E F comparison between respondents living in built-up areas, rural areas with a main road, and rural areas without a main road. = p 0.05, = p 0.01, = p Mann Whitney U-test, a =built-up vs rural with main road, b =rural with main road vs rural without main road, and c =built-up vs rural without main road. at levels above 45 db A Table II, outdoors. Almost all of the respondents that were annoyed by wind turbine sound had also reported that they were annoyed by sound from the rotor blades once a week or more often 92%. The proportions of respondents annoyed indoors were lower: In the sound level intervals below 40 db A less than 10% were rather or very annoyed by the noise indoors, at db A 16% reported annoyance, and at levels above 45 db A 6% were annoyed. B. Moderating factors Of the respondents, 100 reported that they benefited economically from the wind turbines, either by full or partial turbine ownership, or by receiving other economic benefits. Most of these respondents were subject to higher sound levels Table III, 76 being subject to a level above 40 db A. There was no difference in terms of noticing wind turbine sound between those who benefited economically and those who did not Fig. 1 A, though there was a difference in annoyance Fig. 1 B. Only 3 of the 100 respondents who benefited economically reported being annoyed by wind turbine sound. Almost all respondents subject to sound pressure levels above 35 db A could see at least one wind turbine from outside or inside their dwelling Table III. The proportion of respondents who noticed sound from wind turbines Fig. 1 C, as well as the proportion annoyed by the noise Fig. 1 D, was larger for those who could see wind turbines from their dwellings than for those who could not. Only a few respondents who could not see any wind turbines were annoyed by the noise, even in the higher sound level intervals. The distribution of respondents between the three types of area was fairly even in the lower sound level intervals, but at the higher sound intervals only a few people lived in built-up areas Table III. Figure 1 E indicates that at higher levels it was easier to notice wind turbine sound in rural areas without any main roads than it was in built-up areas, and that the sound was less noticeable in rural areas with a main road. In the lower sound level intervals, however, annoyance was more common in built-up than in both types of rural areas Fig. 1 F. The proportions of respondents who benefited economically were higher in the two types of rural areas 19% than in the built-up areas 2%. The wind turbines, on the other hand, were more visible in the rural areas, 638 J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009 Pedersen et al.: Response to wind farm noise

82 TABLE IV. Results of two logistic regression models using the response variables do not notice/notice and not annoyed/annoyed, respectively; the exposure variable sound pressure level continuous scale and situational factors were used as moderating variables n=680. Estimate B a SE b p-value Exp b c Do not notice vs notice H L d p=0.721 Sound pressure level db A Economic benefits no/yes Visibility no/yes Area type reference: rural Rural with main road Built-up Not annoyed vs annoyed H L d p=0.199 Sound pressure level db A Economic benefits no/yes Visibility no/yes Area type reference: rural Rural with main road Built-up a Coefficients of the independent variables in the logistic regression. b Standard errors of the coefficients. c The exponential function of the coefficients of the independent variables in the logistic regression, which corresponds to the odds ratio. d Hosmer Lemeshow goodness-of-fit test; p-value 0.05 indicates there is no statistically significant difference between the modeled and the observed data. where 73% of respondents could see at least one wind turbine from their dwellings vs 54% in built-up areas. The situational variables were entered simultaneously in logistic regressions. First, do not notice wind turbine sound vs notice was designated a dependent variable. The probability of hearing the sound was greater if the wind turbines were visible than if they were not. At the same time, living in a rural area with a main road as opposed to an area without decreased the probability Table IV. Economic benefits had no statistically significant impact on perception of the sound. In the second regression model, the dichotomous variable not annoyed by wind turbine sound vs annoyed was designated as dependent. As before, the probability of being annoyed by wind turbine sound was higher if wind turbines were visible than if they were not Table IV. Respondents who benefited economically were less likely to be annoyed than those who did not benefit. Living in a built-up area as opposed to a rural area without a main road increased the probability of being annoyed, while living in a rural area with a main road decreased the probability. Both regression models displayed good fit. Approximately one of three respondents reported being rather or very sensitive to noise Table III. There was no statistically significant relationship between noise sensitivity and the sound pressure level of wind turbine noise; there was, however, a positive correlation between noise sensitivity and annoyance Table V. Noise sensitivity was also correlated with attitude toward the noise source. Of the respondents, 14% were negative rather or very toward wind turbines in general general attitude, and 36% were negative toward the visual impact of wind turbines on the landscape visual attitude. Attitude was not related to sound levels, but TABLE V. Correlations between sound pressure levels, response five-point scale from do not notice to very annoyed, and subjective variables; Spearman s rank correlation test Sound pressure level db A 2. Response five-point scale 0.51 a 3. Noise sensitivity five-point scale a 4. General attitude five-point scale a 0.14 a 5. Visual attitude five-point scale a 0.26 a 0.65 a a p to annoyance Table V. The association between noise annoyance on the one hand, and the variables noise sensitivity, general attitude, and visual attitude, on the other, was confirmed by testing in a logistic regression with the dependent variable not annoyed vs annoyed and adjusting for sound levels Table VI. Of the three variables, visual attitude i.e., attitude toward the visual impact of wind turbines on the landscape had the strongest relationship with annoyance. According to the eight polarized items, the wind turbines on average tended to be rated as relatively ugly vs pretty, repulsive vs inviting, unnatural vs natural, and annoying vs blending in ; also, they were rated as efficient vs inefficient, environmentally friendly vs not environmentally friendly, necessary vs unnecessary, and harmless vs dangerous. Principal component analysis revealed that six of these items could be grouped to form two constructed factors: i visual judgments, comprising pretty ugly, inviting repulsive, and natural unnatural Cronbach s alpha=0.850, and ii utility judgments, comprising environmentally friendly not environmentally friendly, efficient inefficient, and necessary unnecessary Cronbach s alpha= These two factors accounted for 75% of the variance of the included items. The factor visual judgments was highly correlated with visual attitude r s =0.602, p and, to a lesser degree, with general attitude toward wind turbines r s =0.501, p The factor utility judgments was more highly correlated with general attitude r s =0.513, p than with visual attitude r s =0.381, p TABLE VI. Results of a logistic regression model with the response variables not annoyed/annoyed, the exposure variable sound pressure level continuous scale, and individual factors as moderating variables n=670. Estimate B a SE b p-value Exp b c Not annoyed vs annoyed H L d p=0.977 Sound pressure level db A Noise sensitivity five-point scale General attitude five-point scale Visual attitude five-point scale a Coefficients of the independent variables in the logistic regression. b Standard errors of the coefficients. c The exponential function of the coefficients of the independent variables in the logistic regression, which corresponds to the odds ratio. d Hosmer Lemeshow goodness-of-fit test; p-value 0.05 indicates there is no statistically significant difference between the modeled and the observed data. J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009 Pedersen et al.: Response to wind farm noise 639

83 FIG. 2. Proportions of respondents annoyed a and very annoyed b by wind turbine noise outside their dwellings in four sound level intervals in the Dutch study only respondents who did not benefit economically, n=586 and the Swedish studies n=1095, with 95% confidence intervals. C. Sound exposures The calculated immission levels representing the levels of wind turbine sound outside respondent dwellings were similar for all three different calculation methods, and these values were highly correlated with each other r The differences between the levels calculated in accordance with the ISO standard and those calculated using the Dutch algorithm ranged from 0.8 to 1.4 db A, the average difference being 0.3 db A. The differences between the levels calculated in accordance with the ISO and the New Zealand standards were somewhat greater, 4.4 to 1.8 db A, the average difference being 0.8 db A. There were no differences in the exposure-response relationships between the three different methods for calculating the exposure levels; the correlation coefficient for the relationship between sound levels and response to wind turbine noise outdoors was 0.50 in all three cases. IV. COMPARISONS WITH SWEDISH STUDIES The proportions of respondents annoyed by wind turbine noise were compared with similar merged data from the two previous Swedish studies Pedersen and Persson Waye, 2004, 2007 Fig. 2. In the Swedish studies, the A-weighted sound levels were calculated in accordance with the Swedish standard, which uses a simplified algorithm comparable to the New Zealand standard for receiver points 1000 m or less from a wind turbine, and an algorithm based on octave bands for greater distances. The sound power used was the level at a wind speed of 8 m/s at 10-m height assuming a neutral atmosphere, as in the present study. The high degree of agreement between the dose calculations, as demonstrated above, leads to the assumption that calculation of the sound levels in the Swedish study was comparable to those used in the Dutch study. In the Swedish studies, many of the respondents 77% of 1059 could see at least one wind turbine from their dwellings, just as in the Dutch study. However, almost none of the Swedish respondents benefited economically from the turbines. The response to wind turbine noise found in the Swedish studies will therefore be compared with the responses of those not benefiting economically from the turbines in the Dutch study. Annoyance rather or very with wind turbine noise displays great agreement between the studies for the lowest sound level intervals Fig. 2 A. For the dB A interval, annoyance was greater among Dutch than Swedish respondents, the difference being statistically significant for respondents not benefiting economically from the turbines. In contrast, for the dB A interval, the proportion of respondents annoyed was somewhat smaller in the Dutch study than in the Swedish studies, 640 J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009 Pedersen et al.: Response to wind farm noise

84 though this difference was not significant. No Swedish data were available for higher sound levels. No differences between Dutch and Swedish respondents were found when comparing the percentages of very annoyed respondents Fig. 2 B. V. COMPARISONS WITH OTHER SOURCES OF COMMUNITY NOISE The proportions of respondents annoyed by wind turbine noise were compared with the proportions annoyed by other sources of community noise. For transportation, third-order polynomials with the Lden exposure metric have been formulated by Miedema and Oudshoorn These models are based on 19 aircraft studies, 26 road traffic studies, and 8 railway studies. The polynomials were forced to zero at Lden=37 db A for moderate annoyance and to 42 db A for severe annoyance, i.e., it was assumed that no moderate/ severe annoyance with transportation noise occurred below these levels. For stationary sources, second-order polynomials were used, also with the Lden exposure metric Miedema and Vos, The data originate from one study of eight industries not seasonal and two shunting yards. The A-weighted sound pressure levels used as the exposure variable in the wind turbine studies must be converted into the Lden metric to enable comparisons. The sound power level of a wind farm changes with wind speed, so the long-term equivalent level depends on the wind speed distribution at the hub. Van den Berg 2008 suggested that A-weighted sound pressure levels capturing conditions at a wind of 8 m/s at 10-m height could be transformed into Lden values by adding db. These findings are based on the long-term measurement of wind speed at hub height of modern wind turbines, also taking into account the atmospheric states stable, neutral, or unstable during the day and night and different locations coastal and inland. As meteorological data from the wind farm sites used in the present study were unavailable, this simplified transformation was used for the exposure variable in this study, i.e., 4.7 db were added to the calculated immission levels. To allow comparisons between studies, Miedema and Vos 1998 suggested standardized transformations of the proportion of annoyed respondents measured at different scales. The base is a scale from 0 no annoyance at all to 100 very annoyed. The cutoff point for the proportion of respondents annoyed is 50 and for highly annoyed 72. The scale used in the present study uses two scale points in reporting no annoyance: 1 do not notice and 2 notice, but not annoyed. These two scale points were merged into one, to reduce the five-point scale to a four-point scale. Hence, with a cutoff point of 50 on a scale, the proportion of respondents annoyed was represented by those reporting 4 rather annoyed and 5 very annoyed. Similarly, respondents reporting 5 very annoyed could be compared to those highly annoyed in previous studies. Only respondents who did not benefit economically from wind turbines were included, as it can be assumed that few respondents benefited economically from these other noise sources. The curves describing the dose-response relationship for FIG. 3. Color online Proportion of respondents annoyed a and very annoyed b by wind turbine noise outside their dwellings only respondents who did not benefit economically, n=586 compared to the modeled response A percentage annoyed and B percentage highly annoyed to noise from road traffic, aircraft, and railways Miedema and Oudshoorn, 2001 and from industry and shunting yards Miedema and Vos, For wind turbine noise the median of sound immission levels in each 5-dB interval is at the abscissa. sound sources other than wind turbines do not distinguish between outdoor and indoor responses. Here, outdoor annoyance with wind turbine noise was chosen for comparison. The comparison shows that the proportion of respondents annoyed with wind turbine noise below 50 db A Lden is larger than the proportion annoyed with noise from all other noise sources except shunting yards Fig. 3. At higher sound levels, this is less certain due to the low number of respondents leading to large confidence intervals. VI. DISCUSSION Noise from wind turbines was found to be more annoying than noise from several other sources at comparable Lden sound levels. The proportions of people annoyed by wind turbine noise lie between the proportions expected to be annoyed by noise from aircraft and from shunting yards. Like aircraft, wind turbines are elevated sound sources visible from afar and hence intrude both visually and aurally into private space Brown, A strong correlation between noise annoyance and negative opinion of the impact of wind turbines on the landscape was found in early studies of perceptions of wind turbines Wolsink and Sprengers, 1993 ; this was confirmed in the present study, as manifested by words such as ugly, repulsive, and unnatural. Three different landscapes were explored. Surprisingly, annoyance was highest in what was classified as built-up area, in this case, mostly small towns and villages. It cannot be excluded that reflections from buildings may have caused higher J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009 Pedersen et al.: Response to wind farm noise 641

85 sound levels than those calculated, though it is more plausible that nearby buildings would have reduced the noise. The higher annoyance levels found in towns could instead be interpreted as an effect of place attachment Giuliani and Feldman, In this view, new technical devices being deemed not beneficial for the living environment induce a negative reaction Lazarus and Cohen, This theory cannot, however, be confirmed from the present data set. Previously, the relatively high annoyance with shunting yard noise has partly been explained by the impulsive nature of some yard activities Miedema and Vos, Wind turbine sound also varies unpredictably in level within a relatively short time span, i.e., minutes to hours. It can be postulated that it could be even more important that neither type of noise ceases at night. In contrast, in areas with traffic noise and/or industrial noise, background levels usually return to lower levels at night, allowing residents to restore themselves psycho-physiologically. A large proportion of respondents in the present study reported hearing wind turbine sound more clearly at night, an observation supported by previous findings that, due to atmospheric conditions that are common over land in the temperate climate zone, nighttime immission levels can be higher than estimated from 10-m wind speeds using a neutral wind speed profile Van den Berg, 2007 and also because the average hub height wind speed at night is higher than the same wind in day time Van den Berg, In contrast, the near surface wind at night is often weaker in conditions that favor stronger high altitude winds, resulting in less wind-induced background sound from vegetation Van den Berg, 2007 with less capacity to mask the wind turbine sound or even distract attention for it. Taken together, this implies that nighttime conditions should be treated as crucial in recommendations for wind turbine noise limits. Using only the subsample that did not benefit economically from wind turbines in the comparisons with other noise sources could be questioned as the databases for the doseresponse curves for other sources than wind turbines do not take perceived benefits into account. However, in contrast to the other noise sources in Fig. 3, wind turbines are special because they can provide direct profit to residents in a wind farm area. They could be owned by a single person or by a group of people, or the landowner could receive a yearly income. The benefits from the other noise sources are not as direct and not as clearly economical, but they could be taken into account in future studies with the aim to compare noise annoyance due to different sources considering the benefits of each source. There was great agreement as to how to describe the wind turbine sound. The dominant quality of the sound was swishing, a quality previously found to be the most annoying Pedersen and Persson Waye, Few respondents described the turbine sound as low frequency, in line with recent reports confirming that modern wind turbines do not produce high levels of audible low-frequency sound Jakobsen, The proportion of annoyed respondents found by the present study was similar to that found by previous Swedish studies, indicating there were no cultural differences in the perception or appreciation of the sound between these two countries. However, annoyance was found to be significantly higher in the Dutch study in the dB A interval. At these levels, it could be hypothesized that masking by background sound could have a large influence. The perceived difference could be due to the larger wind turbines included in the present study. Higher towers push the rotors to heights with stronger winds than found lower down, increasing the time a wind turbine operates and increasing differences between immission levels and the background sound levels of wind-induced noise in bushes and trees, especially at night when the atmosphere is stable for part of the time. This study found a stronger relationship between immission levels of wind turbine noise and annoyance than the previously reported Swedish studies. This could be due to the study design, which, rather than concentrating on sampling participants from only a few areas, sampled participants from all suitable wind farm areas in The Netherlands, thus avoiding the influence of uncontrollable local factors. The nonacoustical factor that had the highest impact on noise annoyance was economic benefit, which substantially decreased the probability of annoyance. As was expected, people benefiting economically from a noise source are less likely to be annoyed by it, though to the best of the authors knowledge this has not previously been demonstrated as clearly as in this study. The observed gap in annoyance between those benefiting economically and those who do not could be due to a more positive appraisal of the sound if it signifies profit. On the other hand, resentment against profiting neighbors among those not benefiting could have increased the annoyance in this group, also contributing to the gap. The study design with respondents from all over The Netherlands instead of fewer selected study areas should reduce the risk for local disputes to affect the results, unless these disputes, and the resentment they could cause, are occurring everywhere. VII. CONCLUDING REMARKS This study enlarges the basis for calculating a generalized dose-response curve for wind turbine noise usable for assessing wind turbine noise in terms of its environmental health impact, the number of people influenced by it, and, by extension, its role from a public health perspective. The study confirms that wind turbine sound is easily perceived and, compared with sound from other community sources, relatively annoying. Annoyance with wind turbine noise is related to a negative attitude toward the source and to noise sensitivity; in that respect it is similar to reactions to noise from other sources. This may be enhanced by the high visibility of the noise source, the swishing quality of the sound, its unpredictable occurrence, and the continuation of the sound at night. The study demonstrates that it is possible to model a highly needed generalized dose-response relationship for Northern Europe, and supposedly also for the rest of Europe and North America, if the different proportions of people benefiting economically from wind turbines in the different regions are taken into account. The study also 642 J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009 Pedersen et al.: Response to wind farm noise

86 shows that mitigation measures can be directed to acoustical as well as non-acoustical factors that contribute to the impact of wind farms. ACKNOWLEDGMENTS The study was financed by the European Union as a Specific Support Action, Contract No The authors also thank former students Jan Oudelaar, Eildert Slim, and Rowan Rossing for their help, and Wind Service Holland for providing the wind turbine location data. Altman, D. G., Machin, D., Bryant, T. N., and Gardner, M. J Statistics With Confidence, 2nd ed. BMJ Books, London. Bengtsson, J., Persson Waye, K., and Kjellberg, A Sound characteristics in low frequency noise and their relevance for the perception of pleasantness, Acta. Acust. Acust. 90, Bradley, J. S Annoyance caused by constant-amplitude and amplitude-modulated sound containing rumble, Noise Control Eng. J. 42, Brown, B. B Territoriality, in Handbook of Environmental Psychology, edited by D. Stokols and I. Altman Wiley, New York. Calvert, G. A Crossmodal processing in the human brain: Insights from functional neuroimaging studies, Cereb. Cortex 11, END European Noise Directive 2002/49/EC of the European Parliament and of the Council, of 25 June 2002, relating to the assessment and management of environmental noise, European Parliament and Council. Geen, R. G., and McCown, E. J Effects of noise and attack on aggression and physiological arousal, Motiv. Emot. 8, Giuliani, M. V., and Feldman, R Place attachment in a developmental and cultural context, J. Environ. Psychol. 13, Hatfield, J., Job, R. F., Hede, A. J., Carter, N. L., Peploe, P., Taylor, R., and Morrell, S Human response to environmental noise: The role of perceived control, J. Behav. Med. 9, ISO Attenuation of sound during propagation outdoors. Part 2: General method of calculation, ISO , International Organization for Standardization, Geneva. Jakobsen, J Infrasound emission from wind turbines, Low Freq. Noise, Vib., Act. Control 24, Lazarus, R. S., and Cohen, J. B Environmental stress, in Human Behavior and Environment: Advances in Theory and Research, edited by I. Altman and J. F. Wohlwill Plenum, New York, Vol. 2. Miedema, H. M. E., and Oudshoorn, C. G. M Annoyance from transportation noise; relationships with exposure metrics DNL and DENL and their confidence intervals, Environ. Health Perspect. 109, Miedema, H. M. E., and Vos, H Exposure-response relationships for transportation noise, J. Acoust. Soc. Am. 104, Miedema, H. M. E., and Vos, H Noise annoyance from stationary sources: Relationships with exposure metric day-evening-night level DENL and their confidence intervals, J. Acoust. Soc. Am. 116, Miedema, H. M. E., Vos, H., and de Jong, R. G Community reaction to aircraft noise; time-of-day penalty and tradeoff between levels of overflights, J. Acoust. Soc. Am. 107, NZS The assessment and measurement of sound from wind generators, New Zealand Standard 6808:1998, Standards Council of New Zealand, Wellington, New Zealand. Pedersen, E., Hallberg, L. R.-M., and Persson Waye, K Living in the vicinity of wind turbines A grounded theory study, Qual. Res. Psychol. 4, Pedersen, E., and Persson Waye, K Perception and annoyance due to wind turbine noise: A dose response relationship, J. Acoust. Soc. Am. 116, Pedersen, E., and Persson Waye, K Wind turbine noise, annoyance and self-reported health and wellbeing in different living environments, Occup. Environ. Med. 64, Pedersen, T. H., and Nielsen, K. S Genvirkning af støj fra vindmøller Annoyance by noise from wind turbines, Report No. 150, DELTA Acoustic and Vibration, Lydtekniske Institut, Copenhagen. Persson Waye, K., and Öhrström, E Psycho-acoustic characters of relevance for annoyance of wind turbine noise, J. Sound Vib. 250, Stansfeld, S. A., and Matheson, M. P Noise pollution: Nonauditory effects on health, Br. Med. Bull. 68, Van den Berg, F The beat is getting stronger: The effect of atmospheric stability on low frequency modulated sound of wind turbines, Low Freq. Noise, Vib., Act. Control 24, Van den Berg, F The sound of high winds: The effect of atmospheric stability on wind turbine sound and microphone noise, Doctoral thesis, Rijksuniversiteit, Groningen, The Netherlands. Van den Berg, F Criteria for wind farm noise: Lmax and Lden, Proceedings of the Seventh European Conference on Noise control, EU- RONOISE, Acoustics 08, Paris, France. VROM Halndleiding Meten en Rekenen Insturielawaii (Manual for Measuring and Calculating Industrial Noise) Ministerie van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer, den Haag, The Netherlands. WHO Guidelines for Community Noise, edited by B. Berglund, T. Lindvall, D. H. Schwela, and K.-T. Goh World Health Organization, Geneva. Wolsink, M., and Sprengers, M Wind turbine noise: A new environmental threat?, Proceedings of the Sixth International Congress on the Biological Effects of Noise, ICBEN, Nice, France, Vol. 2, pp Wolsink, M., Sprengers, M., Keuper, A., Pedersen, T. H., and Westra, C. A Annoyance from wind turbine noise on sixteen sites in three countries, Proceedings of the European Community Wind Energy Conference, Lübeck, Travemünde, pp J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009 Pedersen et al.: Response to wind farm noise 643

87 Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin Høringssvar vedrørende revision af bekendtgørelse om støj fra vindmøller - sagsnummer: DASAM har med interesse læst forslaget til ny bekendtgørelse om støj fra vindmøller. DASAM ser positivt på, at lavfrekvent støj fra vindmøller nu bliver underlagt de samme grænseværdier (GV) som lavfrekvent støj fra virksomheder om natten. DASAM mener imidlertid, at bekendtgørelsen ikke i tilstrækkeligt omfang beskytter mod sundhedsrisici ved støjgenerne, og foreslår derfor: - De generelle støjgrænser bør sænkes fra 39 db(a) til 35 db(a) - Der bør foretages en sundhedsfaglig vurdering af effekterne ved at introducere flere tusind vindmøller i Danmark - Dette redegør vi for nedenfor: Med baggrund i aktuel viden om sammenhængen mellem støj fra vindmøller og effekter på mennesker samt den kritik der er rejst om kvaliteten af de foreslåede støjmålinger blandt andet fra Aalborg Universitet, er vi bekymrede for, om de foreslåede GVer for støj fra vindmøller sikrer tilstrækkeligt mod gener af at bo tæt på vindmøller. En række originalartikler og flere reviews viser, at mellem 10 og 40% af borgere, der bor tæt på vindmøller, føler sig generet eller meget generet af støjen, og det er vist, at antallet af generede personer stiger kraftigt, når støjen kommer over 35 db (1-8). Generelt har det ikke været muligt at skelne mellem gener af henholdsvis støj og lavfrekvent støj. Flere af undersøgelserne tyder desuden på, at det at bo tæt på en vindmølle påvirker søvnkvaliteten, og i det seneste review konkluderes, at Wind turbine noise is causing noise annoyance and possible also sleep disturbance, which means that one cannot completely rule out effects on the cardiovascular system after prolonged exposure to wind turbine noise, despite moderate levels of exposure (2). Flere casestudier beskriver vibroakustiske sygdomme og vindmøllesyndromet hos personer, der bor tæt på møller, men disse fund har ikke kunne bekræftes i de mere systematiske undersøgelser. De aktuelle GVer for støj, som er uændrede i det nye forslag til revision, er på 44 db(a) ved 8 m/s (åbne land) og 39 db(a) ved 8 m/s (støjfølsom arealanvendelse). I praksis vil støjbelastningen kunne være betydeligt højere, da der 1) ikke er skærpede GVer om natten, selvom det er veldokumenteret at støjdæmpningen kan mindskes med 3-15 db om natten (9-10) og 2) at støjen kan stige ved højere vindhastigheder. For lavfrekvent støj foreslås som noget nyt en indendørs GV på 20 db, hvor man dog som udgangspunkt accepterer, at GVen overskrides i 33% af nabohuse til vindmøller, hvilket Vivi Schlünssen (formand) Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet 1 Tine Rubak (sekretær) Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital

88 Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin DASAM som udgangspunkt vurderer som uacceptabelt. Miljøstyrelsens beregningsmetoder af husenes isolationsevne ved lavfrekvent støj - herunder accepten af de mange overskridelser - og den tvivlsomme brug af måleusikkerheder ved kontrolmålinger for støj har været kraftigt kritiseret af internationale eksperter i støj og akustik (11). I det tilsendte høringsmateriale er støj-isolationstallene sat op i forhold til tidligere; dette betyder at de beregnede indendørs niveauer af lavfrekvent støj bliver under 20 db, selvom de reelt er betydeligt over 20 db. Vi henviser til (11) samt til høringssvaret fra Aalborg Universitet for yderligere detaljer. Vi vurderer, at med de nuværende GVer for støj fra vindmøller vil et uacceptabelt antal borgere indenfor den afstand fra vindmøller som bekendtgørelsen regulerer være generet eller kraftigt generet af støjen. I de foreslåede grænser er der ikke i tilstrækkelig grad taget hensyn til særligt følsomme personer i befolkningen som pga. f.eks. forudbestående sygdom generes voldsommere af støj end befolkningen generelt. Der findes ikke undersøgelser, der belyser problemets omfang i Danmark, men baseret på udenlandske undersøgelser fra primært Sverige og Holland anbefaler DASAM, at støj GV sænkes fra de nugældende 39 db(a), så der fremover ikke tillades mere end 35 db(a) ved boliger ved en vindhastighed på 8 m/s. Der anbefales også at 35dB bruges som GV i støjsvage områder på landet i dag vurderes de typisk under 44 db GV. Herved bliver de danske GVer sammenlignelige med de svenske (12) og de new zealandske GVer (13). Baseret på den nuværende viden vil man forvente, at mindre end 10% af borgere, der bor i nærheden af vindmøller, så vil være generet af støjen. DASAM vurderer det som relevant, at Sundhedsstyrelsen foretager en sundhedsfaglig vurdering af effekterne ved som planlagt at introducere flere tusind vindmøller i Danmark. DASAM kan pege på en person, der kan påtage sig opgaven, hvis vi anmodes om dette, herunder komme med forslag til en evt. monitorering og evaluering af sundhedseffekter i fremtiden. Med venlig hilsen Dansk selskab for Arbejds- og Miljømedicin v/formand Vivi Schlünssen lektor, speciallæge i Arbejdsmedicin, phd Institut for Folkesundhed, enhed for Miljø- og Arbejdsmedicin Aarhus Universitet Tlf eller Vivi Schlünssen (formand) Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet 2 Tine Rubak (sekretær) Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital

89 Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin Referencer 1) Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. DELTA, marts ) Infrasound and low frequency noise from wind turbines: exposure and health effects; Environ. Res. Lett. 6 (2011) (6pp) 3) Health aspects associated with wind turbine noise results from three field studies. Noise Control Eng J 59(1) ) Perception and annoyance due to wind turbine noise a dose response relationship; J. Acoust. Soc. Am. 116 (6), December ) Wind turbine noise, annoyance and self-reported health and well-being in different living environments; Occup Environ Med 2007;64: ) Response to noise from modern wind farms in The Netherlands; J. Acoust. Soc. Am , August ) Health aspects associated with wind turbine noise Results from three field studies; Noise Control Eng. J. 59 (1), Jan-Feb 2011) 8) Evaluating the impact of wind turbine noise on health-related quality of life; Noise & Health, Sept- Oct 2011; 13:54,333-9) 9) Effects of the wind profile at night on wind turbine sound; Journal of Sound and Vibration; doi: /j.jsv ) Schneider, C.P.Accuracy of Model Predictions and the Effects of Atmospheric Stability on Wind Turbine Noise at the Maple Ridge Wind Power Facility, Lowville NY ) Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen, Steffen Pedersen, Miljøstyrelsens mystiske beregninger, Kronik, Berlingske, 15. juni New Zealand Standard. Acoustics Wind farm noise DZ REPORT DRAFT Vivi Schlünssen (formand) Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet 3 Tine Rubak (sekretær) Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital

90 REGIONERNES FOREBYGGELSESOPGAVER en vejledning til sundhedslovens 119, stk

91 Regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Udarbejdet af Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Faglig rådgivningsgruppe: Maj-Britt Laursen, Konsulent, Danske Regioner Lise Holten, Konsulent, Kommunernes Landsforening Jane Pedersen, Specialkonsulent, Region Nordjylland Lise Søndergaard, Sundhedskoordinator, Aalborg Sygehus Mette Kjølby, Kontorchef, Region Midtjylland Jens Rubak, Praksiskoordinator, Region Midtjylland Helle Rasmussen, Sundhedschef, Kolding kommune Anne Smetana, Chefkonsulent Region Syddanmark Margit Rasmussen, Chefkonsulent, Region Sjælland Ib Haurum, Chefkonsulent, Chefkonsulent, Region Hovedstaden Jean Hald Jensen, Sundhedskoordinator, Helsingør kommune Kategori: Vejledning Emneord: sundhedsloven, regioner, kommuner, forebyggelse, patientrettet forebyggelse, rådgivningsforpligtelse, sygehus, praksissektor Version 1.0 Versionsdato: 17. december 2009 Format: pdf Oplag: 1000 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk ISBN: (trykt) ISBN: (elektronisk) Udgivet af Sundhedsstyrelsen december 2009 Copyright: Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls-Schultz Distribution Telefon Hjemmeside:

92 Forord Det er en løbende udfordring at sikre en sammenhængende og systematisk forebyggelsesindsats af høj kvalitet for patienter i et tiltagende specialiseret sundhedsvæsen. Der er fortsat brug for mere viden, nye kompetencer og udbygget dialog mellem stat, regioner og kommuner for at løfte forebyggelsesopgaverne. Regionerne har med udgangspunkt i sundhedslovens 119, stk. 3 ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, der foregår på sygehuset og i praksissektoren samt en rådgivningsforpligtelse over for kommunerne med hensyn til deres forebyggelsesindsats. Denne vejledning rådgiver om måder at tilrettelægge de regionale forebyggelsesopgaver på og uddyber intentionerne med loven og de tilknyttede lovbemærkninger. Målgruppen for vejledningen er politikere, forvaltningschefer samt fagmedarbejdere i regioner og kommuner på de ansvarsområder, der har indflydelse på sundheden. Det er håbet, at vejledningen vil bidrage til løsningen af forebyggelsesopgaverne og medvirke til større systematik, kvalitet og sammenhæng i opgavevaretagelsen, både inden for regionen og på tværs af sektorerne. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke den faglige rådgivningsgruppe, der har bistået med rådgivning til vejledningsarbejdet og de mange høringsparter, der har kommenteret på udkast til vejledningen. Else Smith Centerchef Center for Forebyggelse regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 1

93 2 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

94 Indhold 1 Læsevejledning Indledning De regionale forebyggelsesopgaver Centrale aktører i forebyggelsen Rammer for den regionale forebyggelse Forskning og kvalitet Forebyggelse i praksissektoren Forebyggelse på sygehuset Regionernes rådgivning til kommunerne Bilag: internationale strategier og resolutioner for forebyggelse regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 3

95 1 Læsevejledning Vejledningen er delt op i tre dele: Den fælles første del (kapitel 2-3) diskuterer med udgangspunkt i sundhedslovens 119, stk. 3 overordnet de regionale forebyggelsesopgaver samt rammerne for disse. De tværgående temaer forskning og kvalitet, som understøtter forebyggelsen, har et særligt fokus i denne første del. Den næste del af vejledningen (kapitel 4-5) omhandler forebyggelsesindsatserne i det regionale sundhedsvæsen, dvs. i praksissektoren og på sygehusene. I vejledningens sidste del (kapitel 6) belyses regionernes rådgivningsforpligtelse i relation til kommunernes forebyggelsesindsats. I princippet kan de to dele, forebyggelse i det regionale sundhedsvæsen og regionernes rådgivning til kommunerne, læses som to selvstændige og uafhængige vejledninger. Eftersom de er fastlagt i samme lovstykke, er de to dele her medtaget i én vejledning med en fælles indledning. Det gør at der kan forekomme visse overlap og gentagelser i vejledningen, som er nødvendige, for fuldstændighedens skyld. Indsat i teksten er fodnoter med litteraturhenvisninger, overvejende til Sundhedsstyrelsens faglige udmeldinger, samt tekstbokse med gode grunde til at forebygge også i det regionale sundhedsvæsen. 4 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

96 2 Indledning Ansvaret for folkesundheden er et fælles anliggende: Stat, regioner og kommuner samarbejder om at sikre sammenhængende patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorgrænserne. Samarbejdet gælder også de patientrettede forebyggelsesopgaver, der er et delt ansvar mellem regioner og kommuner som fastlagt i sundhedsloven, og hvorom de to parter indgår lovbundne sundhedsaftaler. Med sundhedsloven fra 2005 og strukturreformen i 2007 har organiseringen af forebyggelsen i Danmark ændret sig: Kommunerne har hovedansvaret for at skabe sunde rammer og tilvejebringe forebyggende tilbud til borgerne lokalt, dvs. den borgerrettede forebyggelse. Kommunerne og regionerne har et fælles ansvar for at fremme sundhed og forebygge, at sygdom udvikler sig yderligere hos patienter, dvs. den patientrettede forebyggelse. Vi lever længere Den danske middellevetid er steget over en lang årrække. Kvinder kan i gennemsnit forvente at leve, til de bliver 81 år og mænd til 76 års alderen. Når man lever længere, har man større risiko for flere leveår med kronisk sygdom og oftere brug for kontakt med sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen varetager den generelle sundhedsfaglige vejledning af regioner og kommuner om udførelse af opgaver efter sundhedsloven, herunder på forebyggelsesområdet, se bl.a. Sundhedsstyrelsens vejledning om kommunernes forebyggelsesopgaver fra Nærværende vejledning rådgiver om tilrettelæggelsen af den regionale forebyggelsesindsats efter sundhedslovens 119, stk. 3. Formålet med vejledningen er at beskrive regionens forebyggelsesopgaver i henhold til denne lovparagraf og derigennem fagligt styrke den regionale forebyggelsesindsats. I vejledningen er der fokus på de muligheder, der er for at synliggøre, systematisere og videreudvikle den regionale forebyggelsesindsats, både indholdsmæssigt og organisatorisk, med det overordnede mål at sikre en bedre og mere ligeligt fordelt sundhed i befolkningen. 1 Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. En vejledning til sundhedslovens 119 stk. 1 og 2, Sundhedsstyrelsen 2007 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 5

97 Vejledningen præciserer opgavefeltet, men ikke den konkrete arbejdsdeling mellem aktørerne i region og kommune. Den specifikke opgave- og ansvarsfordeling i forhold til de patientrettede forebyggelsesopgaver skal fastlægges i sundhedsaftalerne eller i andre lokalt indgåede aftaler. Jf. sundhedslovens 119, stk. 3 har den regionale forebyggelsesopgave to hensigter: at tilbyde patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og praksissektoren at rådgive kommunerne om varetagelsen af de kommunale forebyggelsesindsatser. Sundhedsloven 119 stk. 3 Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2 (dvs. kommunens etablering af sunde rammer og forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne). I bemærkningerne til Sundhedsloven påpeges det, at regionernes forebyggelsesopgave især knytter sig til den patientrettede forebyggelse, herunder samarbejdet med kommunerne om indsatsen i forhold til borgere med kronisk sygdom. Regionerne forudsættes samtidig at få tværgående opgaver i relation til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelse. Det er væsentligt, at kvalitetsudviklingen sker parallelt i det regionale og det kommunale sundhedsvæsen og følger fælles standarder. Regionernes opgaver i forhold til de tværgående opgaver vil desuden finde sted i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler med kommunerne. Herved vil regionerne få en viden som med fordel kan anvendes til at formidle samarbejde, erfaringer mv., mellem kommunerne i regionen. Regionerne kan derudover i samarbejde med kommunerne bidrage til at forestå tværgående opgaver som fx overvågning af sundhedstilstanden, specialiseret rådgivning, kvalitetsarbejde vedr. den borgerrettede forebyggelse og uddannelse med udgangspunkt i det regionale sundhedsvæsens erfaringer og kompetencer, herunder metodeudvikling og evaluering. 6 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

98 Ud over hvad der fastlægges i 119, stk. 3, er der beskrevet mere specifikke regionale patientrettede forebyggelsesopgaver i en række andre paragraffer i sundhedsloven og tilhørende bekendtgørelser, fx forebyggende sundhedsydelser til børn og unge hhv. svangre, specialiseret tandpleje til børn og unge, vaccinationer, m.m., som denne vejledning kun berører perifert. I forhold til vejledning på disse konkrete områder henvises til Sundhedsstyrelsens specifikke anbefalinger, vejledninger og øvrige rådgivning. Ud over de i loven nævnte opgaver i praksissektoren og sygehusvæsen har regionerne som arbejdsgiver mulighed for at styrke forebyggelsen. Det gælder også inden for de andre ansvarsområder, regionen bestrider. Disse opgaver ligger dog uden for denne vejlednings område. Samarbejdet mellem de regionale ansvarsområder er en vigtig forudsætning for en vellykket sammenhængende forebyggelsesindsats. Dette samarbejde er imidlertid heller ikke omfattet af vejledningen. Sundheden er ulige fordelt Personer med lav socioøkonomisk status eller med kort uddannelse har en højere risiko for sygdom, nedsat livskvalitet og tidlig død end andre. Derfor er det nødvendigt, at forebyggelsesindsatserne differentieres i forhold til forskellige befolkningsgruppers levevilkår, sundhedsadfærd og ressourcer og særligt, at de tænkes ind i allerede eksisterende tilbud og ydelser. Strukturelle forebyggelsestiltag vil alt andet lige gavne udsatte borgere mest. regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 7

99 3 De regionale forebyggelsesopgaver Regionens opgaver på forebyggelsesområdet knytter sig specielt til den patientrettede forebyggelse og gælder såvel for patienter med somatiske som med psykiske sygdomme. Dertil kommer som nævnt rådgivningsforpligtelsen i forhold til kommunernes forebyggelsesindsats, såvel borgerrettet som patientrettet. Derimod har regionen ikke ansvar for at udføre borgerrettet forebyggelse. I dette kapitel redegøres overordnet for de regionale forebyggelsesopgaver og væsentlige principper, rammer, begreber og aktører i relation hertil. Forskning og kvalitet drøftes som tværgående og understøttende funktioner for forebyggelsesindsatsen. Vejledningen bygger på følgende faglige strategiske principper fra Sundhedsstyrelsen, som bør være pejlemærker i regionernes opgavevaretagelse på forebyggelsesområdet: Faglige principper for den regionale forebyggelsesindsats Patientrettet forebyggelse skal på dagsordenen Prioritering af forebyggelsen i sundhedsvæsenet og blandt beslutningstagere, herunder i alle sundhedsrelaterede strategier og planer, er en forudsætning for en effektiv forebyggelsesindsats. Forebyggelse skal systematisk indgå i patientforløb Forebyggelse skal systematisk indtænkes i behandlingsindsatserne og i samarbejdet om patienterne på tværs af sektorgrænser. Patienterne i centrum Det er patienter og pårørendes ressourcer, motivation og tilbagemeldinger, der skal være omdrejningspunktet i den patientrettede forebyggelsesindsats. Behandlingsmiljøet skal fremme sundheden Behandlingsmiljøets rammer og rutiner skal være så sundhedsfremmende som muligt til gavn for både patienter og ansatte. 8 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

100 Samarbejde er en forudsætning God organisering og dialog på tværs af fag- og sektorgrænser er nødvendig i den patientrettede forebyggelse. Høj kvalitet kræver kompetencer Forebyggelsesydelser af høj kvalitet kræver et forebyggelseskompetent og lærende sundhedsvæsen. Forskning og kvalitetsudvikling understøtter forebyggelsen Forskningsbaseret viden bidrager til at tilrettelægge, monitorere og evaluere omkostningseffektive forebyggelsesindsatser af høj kvalitet. Via de lovbundne sundhedsaftaler er regionerne og kommunerne i regionen forpligtet til at indgå aftaler om arbejdsdeling, sammenhæng, dialog m.v. om en sammenhængende forebyggelsesindsats over for patienter med behov herfor, jf. bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler og tilhørende vejledning, se side 15. Regionerne og kommunerne i regionen skal i regi af sundhedsaftalerne lokalt aftale arbejdsdelingen i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats, herunder fx hvem der konkret skal forestå de enkelte patientrettede forebyggelsestilbud. Regionerne kan, i tillæg til hvad der er fastlagt i sundhedsaftalerne, sikre implementering af forebyggelsestilbud i samarbejde med andre aktører og fx indgå aftaler om præoperative forebyggelsestilbud 2 med kommunerne eller private udbydere (fx patientorganisationer og apoteker). Regionerne har således et solidt fundament og gode muligheder for at varetage og videreudvikle forebyggelsesarbejdet, herunder at løfte rådgivningsforpligtelsen over for kommunerne i relation til de lokale forebyggende indsatser på udvalgte områder og formidle samarbejde, erfaringer m.v. mellem kommunerne i regionen. Det regionale sundhedsvæsen omfatter praksissektoren med almen praksis som en væsentlig aktør, samt sygehusene i regionen. Forebyggelsesindsatserne kan her både ske i relation til den konkrete sygdomsbehandling og som en intervention med udgangspunkt i patientens samlede helbredstilstand og risikoprofil. Læs mere om opgaverne i kapitel 4 om forebyggelse i praksissektoren og kapitel 5 om forebyggelse på sygehuset. 2 Præoperativ forebyggelse: Forebyggelsesindsats der tilbydes patienter forud for operation med henblik på at opnå et så komplikationsfrit operationsforløb som muligt. Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området: sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/regioner%20og%20forebyggelse/forebyggelse%20paa%20sygehuse/ Praeoperative%20anbefalinger.aspx. regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 9

101 Nedenfor diskuteres kort centrale begreber i relation til den regionale forebyggelsesindsats. Centrale forebyggelsesbegreber i denne vejledning Forebyggelse og sundhedsfremme vil overordnet sige, at man søger at undgå, at sygdom opstår og videreudvikler sig og sigter på at fremme sundhed, bl.a. ved at styrke de individuelle ressourcer, sociale sammenhænge og samfundsmæssige rammer, der påvirker vores sundhedstilstand og -adfærd. Borgerrettet forebyggelse: forebyggelse rettet mod raske borgere. Borgerrettet forebyggelse bidrager til at fremme sundhed og forebygge, at sygdom og ulykker opstår og retter sig mod hele befolkningen eller udvalgte risikogrupper. Patientrettet forebyggelse: Forebyggelse, der søger at undgå at sygdom udvikler sig yderligere og at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer. Man kan tale om to slags patientrettet forebyggelse: a) Sygdomsspecifik forebyggelse: Patientrettet forebyggelse, der relaterer sig til den sygdom, der er anledning til den konkrete kontakt med sundhedsvæsenet. Fx rygestopintervention hos en patient med KOL eller kostvejledning og patientuddannelse til patienter med diabetes. b) Generel forebyggelse i sundhedsvæsenet: Patientrettet forebyggelse, der relaterer sig til patientens generelle sundhedstilstand og ikke kun til den årsag, der er anledning til den konkrete kontakt med sundhedsvæsenet. Målet er at forebygge, at yderligere sygdom opstår (multisygdom/komorbiditet). Indsatsen kan tage udgangspunkt i patientens risikoprofil og fx være et tilbud om rygestop til rygere med ikke-rygerelateret kronisk sygdom. Ovenstående definitioner tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens publikation om terminologi på folkesundhedsområdet: Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen, regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

102 Der er en glidende overgang mellem borger- og patientrettede forebyggelsesopgaver, idet man ofte benytter sig af de samme tilbud og metoder. Områderne er under stadig udvikling. Dertil kommer, at der ofte vil være en tæt sammenhæng mellem patientrettet forebyggelse og rehabilitering. Der vil oftest indgå elementer af patientrettet forebyggelse i rehabiliteringsforløb. Den nærmere afgrænsning af rehabiliteringsopgaverne ligger uden for denne vejlednings rammer. Centrale aktører i forebyggelsen Myndighedsansvaret på forebyggelsesområdet er fordelt mellem regioner, kommuner og stat, mens en række andre aktører bidrager aktivt til implementering af forebyggelsesopgaverne. Dette afsnit omhandler de væsentligste aktører på forebyggelsesområdet. Regionernes forebyggelsesopgaver løses i et felt med mange andre væsentlige aktører og samarbejdsparter: Centrale aktører på forebyggelsesområdet Sundhedsstyrelsen Frivillige organisationer Kommuner Patientorganisationer Borger Patient Sygehuse Private aktører Almen praksis Øvrig praksissektor Region regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 11

103 Regionen Regionen er myndighed for sygehussektoren i den pågældende region og ansvarlig for den patientrettede forebyggelsesindsats her. Regionen har ligeledes ansvaret for at tilvejebringe tilbud i praksissektoren gennem indgåelse af overenskomstaftaler med sektoren, herunder om forebyggelsesydelser i almen praksis. Endvidere kan regionerne, i samarbejde med kommunerne, varetage tværgående opgaver som fx overvågning af sundhedstilstanden, specialiseret rådgivning, kvalitetsarbejde vedr. borgerrettet forebyggelse og uddannelse med udgangspunkt i det regionale sundhedsvæsens erfaringer og kompetencer, herunder metodeudvikling og evaluering. Regionens samarbejde med kommunerne om den patientrettede forebyggelse fastlægges i sundhedsaftalerne, og dertil skal regionen understøtte det kommunale forebyggelsesarbejde gennem rådgivning, se kapitel 6. Regionerne og kommunerne bør med afsæt i sundhedsaftalen og på grundlag af monitorering af sundhedstilstanden aftale, hvordan regionen kan målrette dels deres forebyggelsesindsats, dels deres rådgivning til de lokale behov, muligheder og udfordringer i kommunerne. Samarbejdet med kommunerne gælder både det kommunale sundhedsområde og andre kommunale myndighedsområder og ydelser, som er relevante for sundhedsindsatsen. Regionerne har organiseret sig forskelligt med hensyn til at varetage forebyggelsesopgaverne. Det virker hensigtsmæssigt at trække på eksisterende dialogfora og samarbejdsstrukturer, herunder sundhedsaftaleorganisationen med kommunerne, frem for at skabe nye parallelle organiseringer med henblik på at løfte forebyggelsen. Man kan med fordel arbejde systematisk med forebyggelsen på tværs af de regionale ansvarsområder. Kommunen Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelsesindsats og varetager derudover patientrettede forebyggelsesopgaver i et delt ansvar med regionen. Kommunen har et medansvar for at sikre sammenhængende patientforløb, specielt for patienter (uanset alder) med kronisk eller langvarig sygdom. Det gøres bl.a. ved indgåelse af sundhedsaftaler med regionsrådene. Kommunens sundhedsområde og andre relevante myndighedsområder samarbejder således med almen praksis og sygehusene om de patientrettede forebyggelsesindsatser. Sundhedsstyrelsen På statsligt niveau varetager Sundhedsstyrelsen nationale opgaver på forebyggelsesområdet, herunder udarbejdelsen af faglige vejledninger og anbefalinger til sundhedsvæsenet samt information af befolkningen om særlige sundhedsforhold. Sundhedsstyrelsen følger befolkningens sundhedstilstand og rådgi- 12 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

104 ver centrale og decentrale myndigheder, herunder regioner og kommuner, vedr. forebyggelsesfaglige områder. Som led heri udgiver Sundhedsstyrelsen løbende anbefalinger og rådgivningsmaterialer vedrørende mere konkrete fagområder inden for forebyggelse og sundhedsfremme, fx vedr. ulighed i sundhed, mental sundhed, dokumentation af forebyggelsesmetoder og etiske aspekter. Materialerne er tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Embedslægerne er placeret decentralt i Sundhedsstyrelsens lokale kontorer i hver region og har bl.a. som opgave at rådgive lokale myndigheder i sundhedsfaglige problemstillinger. Embedslægerne kan på forespørgsel rådgive såvel region som kommuner om samfundsmedicinske spørgsmål, fx relateret til sundhedslovgivning, miljø- og socialmedicin, epidemiologi, statistik m.v. Sundhedsstyrelsen er løbende i dialog med regioner og kommuner om udviklingen af forebyggelsesindsatserne på baggrund af styrelsens nationale overvågnings- og rådgivningsforpligtelse. Mens Sundhedsstyrelsens forebyggelsesrådgivning og -initiativer er fælles for alle regioner og kommuner, kan regionernes og kommunernes egen forebyggelsesdialog udspringe af viden om lokale sundhedsforhold og behov, og dermed i højere grad tilpasses nærmiljøet. Andre aktører En række frivillige organisationer og private aktører bidrager ligeledes til at skabe sunde rammer og etablere særlige patientrettede forebyggelsestilbud lokalt. Regionerne har mulighed for at indgå partnerskaber med relevante aktører med henblik på at løfte forebyggelsesopgaverne for patienterne. Der er gode erfaringer med fx patientorganisationer, som varetager tilbud inden for patientuddannelse, -netværk og information, mens andre aktører tilbyder rygestopkurser, kostvejledning eller fysisk aktivitet til udvalgte patientgrupper. Hvis private aktører leverer forebyggende ydelser som led i sundhedsaftalerne, bør deres funktion og opgavevaretagelse beskrives i aftalen. Rammer for den regionale forebyggelse En række internationale, nationale og regionale styringsredskaber skaber rammerne for den regionale forebyggelse. Afsnittet beskriver disse redskaber og centrale faglige værktøjer og påpeger særlige muligheder for at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i den regionale sundhedsplanlægning, implementering og monitorering. Internationale strategier Danmark har også engageret sig internationalt som medunderskriver af internationale politikker på forebyggelsesområdet, ligesom flere regioner arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse i internationale partnerskaber, fx som led i forsknings- og udviklingsprojekter. Det kan derfor være nyttigt at kende regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 13

105 til internationale politikker og strategier, der har betydning for forebyggelsesområdet, se bilag. Nationale strategier, programmer og handlingsplaner Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet, de nationale mål og strategier for folkesundheden , fokuserer på forebyggelse af otte store folkesygdomme og deres risikofaktorer og fastlægger målet om, at forebyggelse bliver en integreret del af sundhedsvæsenets opgaver på linje med undersøgelse, behandling og pleje og med tilbud, som svarer til patienternes motivation og behov. Sund hele livet peger desuden på udfordringen med den fortsatte udbredelse og udvikling af effektive forebyggelsestilbud i sundhedsvæsenet. Regeringens Sundhedspakke 2009 har en målsætning om, at middellevetiden skal øges med tre år i løbet af ti år. I den tilhørende nationale handlingsplan for forebyggelse fremhæves en målrettet indsats over for de væsentligste risikofaktorer for udvikling af langvarig, kronisk og livsforkortende sygdom usund kost, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet. Handlingsplanen formulerer 30 konkrete initiativer, der først og fremmest sigter på en borgerrettet og strukturel forebyggende indsats. Regionerne nævnes eksplicit i relation til samarbejdet om national monitorering af befolkningens sundhed og sygelighed på kommuneniveau. Nationale strategier og handlingsplaner på konkrete sygdomsområder, fx psykiatri- og kræftområdet har fokus på den sundhedsfremmende og forebyggende indsats generelt og specifikt i sundhedsvæsenet. Regionale strategier, politikker og sundhedsplaner Erfaringer viser, at overordnede tværgående regionale strategier kan bidrage til at skabe synlighed, synergi og samarbejde om fælles mål for arbejdet. Regionerne kan vælge at udarbejde strategier eller politikker for forebyggelsesarbejdet suppleret med implementeringsaftaler. Ofte er udgangspunktet den regionale sundhedsprofil, der synliggør forebyggelsesmuligheder og -behov og fører til formulering af konkrete målsætninger for indsatsen. Lige så vigtig som det færdige produkt er selve processen omkring udarbejdelsen af politikken. Det handler bl.a. om at sikre inddragelse af politikere og sundhedsbrugerråd samt en bred involvering af de faglige miljøer med henblik på at skabe ejerskab og berede vejen for implementering af politikken. Ledelsesmæssig prioritering og opbakning, gerne på tværs af enheder og ansvarsområder, er vigtig. Regionerne skal udarbejde sundhedsplaner for den samlede virksomhed på sundhedsområdet, herunder planer for sygehus, praksis og psykiatri, og skal, i henhold til sundhedslovens 206, stk. 2, som led heri indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. 14 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

106 Overvejelser om patientrettet forebyggelse, herunder planlægning af den forebyggende indsats i sygehusvæsenet, i almen praksis og i speciallægepraksis bør indgå i planerne, således at forebyggelsesindsatsen prioriteres og tænkes ind i sundhedsplanarbejdet. Det kan fx ske ved udarbejdelse af strategier for folkesundhed, ældreplaner, forebyggelsesaftaler med de enkelte sektorer m.m. Sundhedsaftaler Regioner og kommuner skal indgå sundhedsaftaler (jf. 205 i sundhedsloven), om arbejdsdelingen og samarbejdet på obligatoriske indsatsområder på sundhedsområdet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 3 fastlægger de konkrete indsatsområder og krav til sundhedsaftalerne. Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler fra 2009 uddyber disse nærmere 4. Der er herudover mulighed for at indgå frivillige aftaler på andre områder. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, er et obligatorisk indsatsområde med selvstændige krav til indhold i sundhedsaftalen. Sundhedsaftalerne omfatter desuden indsatsområdet de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, som er reguleret af sundhedsloven Formålet med sundhedsaftalen på dette område er at sikre, at borgere og patienter med behov tilbydes en sammenhængende, systematisk og koordineret forebyggelsesindsats. Aftalen kan være en anledning til at sikre fokus og prioritering af særlige fælles forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser i region og kommuner rettet mod udvalgte risikofaktorer, kroniske sygdomme, målgrupper og arenaer. I den forbindelse er det oplagt, at regionens rådgivningsforpligtelse over for kommunerne aftales nærmere. Planlægning og opfølgning på sundhedsaftalerne samt organiseringen omkring dem er vigtige anledninger til at styrke samarbejdet og udviklingen af den regionale forebyggelse, herunder en konkretisering af rådgivningsforpligtelsen. Forløbsprogrammer Forløbsprogrammer for kronisk sygdom er et vigtigt redskab til at skabe sammenhæng og systematik i indsatsen over for patienter med en konkret kronisk sygdom, uanset alder, på tværs af sektorer og faggrupper. Med baggrund i Sundhedsstyrelsens generiske model kan regioner og kommuner med fordel videreudvikle forløbsprogrammerne med henblik på at styrke integrationen af sundhedsfremme og forebyggelse, herunder tidlig opsporing i programmerne. 3 Sundheds- og forebyggelsesministeriets Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, BEK nr. 778 af Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, VEJ nr af 21/08/2009, Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 15

107 Dette vil bidrage til at sikre og systematisere sammenhængende forebyggelsesforløb på tværs af sektorgrænserne. I den forbindelse er kommunikationen mellem praksis og sygehus og praksis og kommunerne central, ligesom dialogen mellem sygehus og kommuner. Den Danske Kvalitetsmodel omfatter standarder for samarbejdet mellem sygehus og primærsektoren (standard nr ). Patientens forebyggelsesbehov og iværksatte interventioner samt aftaler om opfølgning bør klart fremgå af såvel henvisninger som epikriser med henblik på at styrke kvaliteten og sammenhængen i forebyggelsesforløbet på tværs af sektorerne for patienten. Elektroniske henvisninger, statusmeddelelser og epikriser vil kunne lette dialogen om forebyggelsesforløbene mellem aktørerne. Udviklingspotentialer på området omfatter patientens forløbsprogram, der er et forløbsprogram set fra patientens perspektiv med bl.a. patientinformation, værktøjer og uddannelse, der kan understøtte forløbet for patienten. Elektroniske beslutningsværktøjer baseret på evidensbaserede kliniske retningslinjer vil ligeledes kunne styrke patientforløbene, herunder den patientrettede forebyggelse. Pakkeforløb Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med kliniske arbejdsgrupper udarbejdet pakkeforløb for alle kræftformer samt pakkeforløb inden for hjerteområdet. Et pakkeforløb er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder om diagnostiske undersøgelser samt behandling, der som udgangspunkt følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbet starter ved begrundet mistanke om sygdom og slutter ved første kontrolbesøg efter færdigbehandling. Der arbejdes tillige fra centralt hold på at få integreret rehabilitering, herunder patientrettet forebyggelse i pakkerne. Sundhedsprofiler Efter aftale med de involverede parter 5 skal alle regioner fra 2010 udarbejde sundhedsprofiler med udgangspunkt i en national sundhedsprofil og stille dem til rådighed for kommunerne. Sundhedsprofiler afdækker befolkningens sundhedstilstand og sundhedsadfærd, og de er et godt redskab til at inspirere, dagsordenssætte, planlægge og evaluere fremtidige forebyggelsesindsatser. Den nationale sundhedsprofil indeholder 51 obligatoriske og standardiserede spørgsmål og er dermed sammenlignelig på tværs af regioner og kommuner og giver desuden større mulighed for benchmarking. Den nationale sundhedsprofil skal gennemføres hvert 4. år og på samme tidspunkt i alle regioner. Resultaterne kan kobles med oplysninger fra de centrale registre. 5 Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed har i 2008 indgået aftale om organisering og finansieringen af den nationale sundhedsprofil 16 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

108 En sundhedsprofil for alle regionens kommuner kan bruges som prioriteringsredskab og på den baggrund medvirke til at initiere forebyggelsesindsatser både regionalt, for klynger af kommuner og for den enkelte kommune. Forskning og kvalitet På behandlingsområdet arbejder regionerne i videst muligt omfang evidensbaseret og kvalitetssikret. Der er stadig meget, vi ikke ved om den bedste tilrettelæggelse af effektive og sammenhængende forebyggelsesforløb, og der er brug for ny viden på området. Forskning og kvalitetsarbejde understøtter tilrettelæggelsen af forebyggelsesindsatserne. Dette afsnit giver nogle pejlemærker for regionernes forskningsforpligtelse og ser på muligheder for at styrke kvalitetsarbejdet i relation til forebyggelse 6. Forskning Forskningsforpligtelsen på sundhedsområdet er først og fremmest placeret i regionerne, mens kommunerne skal medvirke til udviklings- og forskningsarbejde, jf. sundhedslovens 194. Regionernes forpligtelse til forskning gælder hele sundhedsområdet, herunder både den patientrettede og den borgerrettede forebyggelse. Af bemærkningerne til sundhedsloven fremgår, at regionernes forskningsforpligtelse omfatter forskning på sygehuse samt i praksissektoren, hvor forskningsarbejde sker som led i overenskomstaftalerne. Herudover skal regionerne i samarbejde med kommunerne bidrage til forskning, der relaterer sig til de kommunale sundhedsydelser. Det vil typisk være sundhedstjenesteforskning, hvor fokus særligt er at styrke patientforløbet og det tværsektorielle samarbejde samt at optimere opgavefordelingen mellem primær- og sekundærsektor, men naturligvis også klinisk forskning som grundlag for udvikling af ydelserne i fx hjemmesygeplejen. Regionerne skal således bidrage til, at der genereres ny viden og til at understøtte, at forebyggelsesindsatser tilrettelægges i henhold til den aktuelt bedste viden om årsager til og udbredelse af sygdom, effekter af indsatserne og den mest hensigtsmæssige implementering af disse. Det vil være centralt at inddrage borgere og patienters hverdagsliv og arbejde målrettet på at få mere viden om tilrettelæggelse af differentierede forebyggelsesindsatser. Regionen har gode forudsætninger for og bør formidle samarbejdet mellem forskning og praksis og være den koordinerende part mellem kommunerne og relevante forskergrupper. Det vil i den forbindelse være relevant, at regionen har eller kan trække på kompetencer inden for centrale forebyggelsesdiscipli- 6 Sundhedsstyrelsen har oprettet Evidensbasen: forebyggelse, der indeholder to kategorier af publikationer om evidens i forebyggelsen: 1. evidensrapporter om effekten af forskellige forebyggelsesmetoder og 2. generel rådgivning om evidensbaseret forebyggelse. Se regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 17

109 ner, herunder epidemiologi, statistik, almen medicin, arbejdsmedicin, miljømedicin og socialmedicin, sociologi, sundhedspædagogik, sundhedsøkonomi, sundhedstjenesteforskning, sundhedspsykologi, etik 7, evaluering og implementering. Dette kan eventuelt etableres i form af kombinationsstillinger mellem universitet og region af samme type, som allerede findes på det kliniske område. Flere regioner har allerede etableret et veludviklet samarbejde med forskningsinstitutioner, der understøtter regionernes og kommunernes forebyggelsesplanlægning og -praksis. Et sådant forsknings-praksis-samarbejde sikrer adgang til kompetencer, som de færreste kommuner selv har adgang til og giver mulighed for et integreret langsigtet samarbejde mellem regioner, kommuner og universiteter til gavn for alle parter. Forskningssamarbejdet mellem kommuner, regioner og forskningsinstitutioner bør bl.a. omfatte de områder, hvor kommunerne har brug for viden, herunder effekten af forebyggelsesindsatser samt viden om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af disse indsatser. Ud over den egentlige forskning kan kommunerne støttes i dataindsamling og monitorering samt gennemførelse af lokale kontekstafhængige analyser 8. Kvalitet Som fastlagt i sundhedsloven påhviler det regioner og kommuner at sikre, at sundhedsvæsenets ydelser, herunder også patientrettede forebyggelsesydelser, tilbydes sammenhængende og er af en høj kvalitet. Sundhedsaftalerne understøtter, på baggrund af sundhedslovens 193, kvalitetsudviklingen af den patientrettede forebyggelse. Kvalitetsudvikling bør, jf. Sundhedsstyrelsens nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet 9, basere sig på WHO s fem kvalitetsmål: Høj professionel standard Effektiv ressourceudnyttelse Minimal patientrisiko Høj patienttilfredshed Helhed i patientforløbet Der er i de kommende år brug for en styrket indsats, hvor det eksisterende kvalitetsarbejde i forebyggelsen fastholdes og systematisk videreudbygges i regionerne (og kommunerne). I den forbindelse findes der allerede en række kvalitetssikringsværktøjer, som regionerne (og kommunerne i fællesskab) bør benytte sig af og fra starten medtænke i forebyggelsesindsatserne: 7 Vedr. etik, se Sundhedstyrelsens publikation Etik i forebyggelse og sundhedsfremme, Sundhedsstyrelsen, Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet. Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Det nationale råd for kvalitetssikring i sundhedsvæsenet. National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen, regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

110 Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet, der udvikles i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv og bygger på akkreditering. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) koordinerer udviklingen af DDKM og står for driften af den. I den forbindelse er der udviklet 4 specifikke standarder med tilhørende indikatorer for forebyggelse og sundhedsfremme på sygehuse (standard nr ). Alle offentlige og udvalgte private sygehuse skal være akkrediteret inden Standardimplementering på det kommunale område er undervejs og er frivillig for kommunerne. Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) er et kvalitetsudviklingsprojekt på sygehusområdet, der blev etableret i 1999 og omfatter 10 sygdomsgrupper, herunder KOL og Diabetes, for hvilke der er defineret standarder og indikatorer. Sygdomsgrupperne er udvalgt på baggrund af hyppighed, alvorlighed og kompleksitet i patientforløbet og kvalitetsindikatorerne indgår i de sygdomsspecifikke akkrediteringsstandarder i DDKM, se ovenfor. Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed - DAK-E er de praktiserende lægers og regionernes fælles enhed for kvalitetsudvikling af almen praksis. DAK-E arbejder med kvalitetsudvikling af almen praksis gennem bl.a. implementering af det såkaldte datafangstmodul til alle lægesystemer. Gennem samarbejdet med DAK-E kan regionerne bidrage til at sætte øget fokus på forebyggelse og kvalitetsudvikle indsatsen over for de kronisk syge i almen praksis. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) sætter fokus på sygehuspatienters oplevelser og erfaringer og er et redskab til udvikling af kvalitet i sundhedsvæsenet. Undersøgelserne er siden år 2000 foretaget hvert andet år, men vil fra 2009 blive gennemført hvert år omfattende somatiske patienter på både offentlige og private sygehuse. LUP kan således yde et vigtigt bidrag til regionerne i forbindelse med kvalitetsudvikling inden for forebyggelsesområdet. Der forestår et udviklingsarbejde med at sikre tværsektoriel kvalitetssikring af patientforløb, dvs. akkreditering på tværs af sygehus og kommune. Implementering og monitorering af de eksisterende DDKM-forebyggelsesstandarder på sygehusene og DAK-E-projektet i almen praksis bliver vigtige regionale opgaver, der vil bidrage til at synliggøre og styrke forebyggelsesindsatserne. regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 19

111 4 Forebyggelse i praksissektoren Dette kapitel handler først og fremmest om almen praksis rolle på forebyggelsesområdet, herunder de forebyggelsesopgaver, som almen praksis kan eller skal varetage. Også på andre praksisområder, fx i speciallægepraksis og fysioterapipraksis, varetages opgaver, der kan betegnes som patientrettet forebyggelse. Almen praksis forebyggelsesopgaver Almen praksis har en central rolle i forhold til forebyggelse af sygdom, idet de fleste borgere er i kontakt med almen praksis flere gange i løbet af et år. Almen praksis kendskab til den enkelte patients sundhedstilstand og livssituation over tid, koblet med et godt lokalkendskab, giver nogle særlige forudsætninger og muligheder for at varetage det forebyggende arbejde. Undersøgelser viser, at borgere generelt er motiveret for at tale om forebyggelse, når de kommer til deres praktiserende læge. Dette giver almen praksis en enestående lejlighed til at tale om forebyggelse og livsstilsændringer med alle patientgrupper, såvel børn som voksne samt patienter med og uden kronisk sygdom. Almen praksis bør derfor inkludere forebyggelse mere systematisk i opgavevaretagelsen. Almen praksis forebyggelsesopgaver I relation til patientforløbet bør almen praksis forebyggelsesindsats omfatte: Identifikation, registrering og opfølgning af patientens risikofaktorer Tidlig opsporing af og tidlig intervention over for sygdom Vurdering af behov for forebyggelsestilbud, herunder patientuddannelse og præoperative forebyggelsesindsatser Information, motivation og aktiv medinddragelse af patienter, der har behov for forebyggende tilbud Vurdering af patientens ressourcer med henblik på en behovstilpasset indsats Etablering af relevante forebyggelsestilbud Henvisning efter lokale aftaler til relevante kommunale og regionale forebyggelsestilbud Iværksættelse og justering af medicinsk forebyggende behandling, evt. i samarbejde med sygehuset 20 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

112 Almen praksis varetager vigtige sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaver, både inden for generel forebyggelse og som led i behandlingen af patienter med kronisk sygdom (sygdomsspecifik forebyggelse). I det følgende beskrives de eksisterende tilbud og aftaler om forebyggelse i almen praksis, ligesom en række kerneopgaver uddybes. Der gives herudover eksempler på patientrettede forebyggelsesydelser i andre dele af praksissektoren. Tilbud til patienter med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hovedvægten af indsatsen for patienter med kronisk sygdom lægges i almen praksis og i det kommunale sundhedsvæsen 10, 11 og ikke i sygehusvæsenet. En hensigtsmæssig opgavefordeling i forhold til den patientrettede forebyggelse er, at almen praksis identificerer og motiverer de patienter med kronisk sygdom, der har behov for forebyggende tilbud. Almen praksis kan indgå lokale aftaler med kommunen om, at lægen efter en individuel vurdering af patienten kan henvise patienten til specifikke forebyggende tilbud, fx rygestoptilbud, kostvejledning, træningstilbud og patientuddannelse. Almen praksis har derudover ansvaret for den grundlæggende medicinske forebyggende indsats, eventuelt i samarbejde med sygehuset. En kerneopgave i almen praksis er at varetage tovholderfunktionen for patienter med kronisk sygdom, uanset patientens alder. Funktionen er fx beskrevet i Sundhedsstyrelsens generiske forløbsprogram for kronisk sygdom,10. Tovholderfunktionen kræver samarbejde med dem, der indgår i patientens samlede forløb, fx praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, sygehusafdelinger og kommunen. Varetagelse af tovholderfunktionen forudsætter således, at lægen har viden og overblik over patientens forløb også i andre dele af sundhedsvæsenet. Der ligger en særlig ufordring i at sikre relevante forebyggelsesindsatser til etniske patienter og socialt udsatte patienter med kronisk sygdomme. Dertil kommer at inddrage og yde relevant støtte til pårørende til patienter med kronisk sygdom 12. Speciallægepraksis og fysioterapipraksis m.fl. kan varetage forebyggelsesydelser i forhold til afgrænsede patientgrupper med kroniske sygdomme, fx opsporing, vurdering og iværksættelse af relevante interventioner. Det kan være med henblik på at forebygge forværring af sygdommene, fx øjenlæger og fodterapeuter, der udfører forebyggende kontroller af diabetespatienter. 10 Patienter med kronisk sygdom, selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse, Sundhedsstyrelsen, Forløbsprogrammer for kronisk sygdom, Sundhedsstyrelsen, Pårørende. Lær at leve med andres sygdom. Komiteen for Sundhedsoplysning, 2009 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 21

113 Tilbud til gravide, børn og unge Almen praksis indgår i svangreomsorgen og i de forebyggende sundhedsydelser for børn og unge og skal således tilbyde en række forebyggende helbredsundersøgelser til gravide, samt børneundersøgelser og vaccinationer i henhold til børnevaccinationsprogrammet. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger 13,14 for indholdet i og tidspunktet for disse undersøgelser og vaccinationer (disse ydelser er ikke omfattet af 119, stk. 3, men medtages her for fuldstændighedens skyld). Overenskomstens parter har vedtaget profylakseaftalen med henblik på at sikre et grundlag for, at de forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis foregår i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Aftalen fastlægger honorarstrukturen for de forebyggende helbredsundersøgelser af gravide, for børneundersøgelserne og for vaccinationer i henhold til børnevaccinationsprogrammet. Endelig omfatter aftalen vaccination mod røde hunde og vaccination mod hepatitis B af visse særlige persongrupper. Der ligger en udfordring i at sikre udsatte gravide og gravide med risikoadfærd, fx rygning og alkoholforbrug, relevante og differentierede forebyggelsestilbud. Disse gravide kendetegnes ved at have et forebyggelsesbehov i en afgrænset tidsperiode samtidig med, at de modtager regionale sundhedsydelser. Det må lokalt aftales, hvem der varetager specialiserede forebyggelsestilbud for denne patientgruppe. Almen praksis skal samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste omkring børn med særlige behov og kan indgå lokalaftaler med kommunerne om henvisning af børn til lokale forebyggelsestilbud, fx i forhold til forebyggelse af overvægt. Tilbud til ældre Ældre patienter udgør en stor gruppe i almen praksis og en del af dem har en eller flere kroniske sygdomme, se side 21. Almen praksis, kan tilbyde opsøgende hjemmebesøg til skrøbelige ældre i samarbejde med kommunen. Formålet med disse besøg skal bl.a. være at identificere og forebygge og begrænse begyndende sundhedsproblemer hos den ældre, herunder jævnlig medicingennemgang, med henblik på at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Social ulighed Almen praksis får, bl.a. gennem sin tovholderfunktion, en mere proaktiv rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det gælder særligt over for sårbare patienter med kronisk sygdom, men vil også kunne omfatte en systematisk tilgang til ulighedsproblemer i patientpopulationen. 13 Anbefalinger for svangreomsorgen, Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger for forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, Sundhedsstyrelsen, regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

114 Arbejdet omfatter bl.a. opsporing og samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste og sygehusene om udsatte børn og gravide (fx børn i misbrugsfamilier, gravide med misbrug), indsatsen over for voksne uden for arbejdsmarkedet (fx lægens ændrede rolle i forhold til sygefraværsforløb), samt en fokuseret og systematisk tilgang til mental sundhed og trivsel blandt socialt udsatte i patientgruppen. Der forestår et arbejde med at udvikle værktøjer og kompetencer på området. It redskaber vil kunne lette arbejdet, fx med automatisk indkaldelse af (udeblevne) børn til vaccination og undersøgelse. Identifikation af risikofaktorer og tidlig opsporing af sygdom Almen praksis har en lang tradition for og stor erfaring i at opspore og diagnosticere sygdom og forstadier til disse samt i at iværksætte forebyggende behandling. Almen praksis varetager fx systematisk screening for livmoderhalskræft, mens opfølgningen sker i samarbejde med sygehusene. En systematisk identifikation, registrering og opfølgning af risikofaktorer hos patienten er en vigtig forudsætning for det forebyggende arbejde. Almen praksis bør arbejde systematisk med at identificere og registrere patienternes risikofaktorer, herunder livsstilsfaktorer, kognitive, psykiske og sociale faktorer. Hvor det er relevant, bør almen praksis motivere patienterne og henvise dem til lokale og regionale forebyggende tilbud på baggrund af lokalt indgåede aftaler herom. Det er vigtigt, at almen praksis identificerer behov for præoperative forebyggelsesindsatser og henviser patienten efter lokale aftaler, således at ventetid kan gøres til forberedelsestid. Fastlæggelse af de konkrete præoperative tilbud må aftales lokalt mellem aktørerne. Nogle interventioner kan med fordel varetages i almen praksis. Undersøgelser viser, at blot det, at lægen eller praksispersonalet taler kortvarigt med patienten om potentialet i livsstilsændringer, har en effekt. Og at gentagne samtaler har en endnu større effekt 15,16,17,18,19. Brug af praksispersonale Praksispersonale kan med fordel varetage mange forebyggelsesopgaver i almen praksis, herunder identifikation og registrering af risikofaktorer, motiverende samtaler og kontrol af visse kroniske sygdomme. Der kan fx være tale om, at 15 Alkoholintervention i almen praksis. Dansk Selskab for Almen Medicin og Sundhedsstyrelsen, Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn. Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Langvarig stress og forslag til stress-forebyggelse. Rådgivning til almen praksis. Sundhedsstyrelsen Opsporing og behandling af overvægt hos voksne. Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, KOL Kronisk obstruktiv lungesygdom. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering. Sundhedsstyrelsen, 2007 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 23

115 En tidlig indsats betaler sig Hvis man finder risikotilstande og sygdomme tidligt i forløbet, er der bedre mulighed for at sætte ind med forebyggende indsatser og behandling, så man begrænser og evt. undgår sygdomme, ulykker og komplikationer. Sundhedsvæsenet er en central aktør, når det gælder om at tilrettelægge tidlig opsporing så det balancerer omkostningseffektivt og etisk. tilknyttet sundhedsfagligt praksispersonale varetager enkelt- eller gruppebaserede forebyggelsesydelser for patienter med kroniske sygdomme, evt. på tværs af flere praksis. Det er den praktiserende læges ansvar at sikre, at personalet har de fornødne kompetencer, herunder kompetencer i aktiv medinddragelse af patienterne, og får relevant supervision til at varetage opgaverne. Flere it- og dialogbaserede værktøjer er udviklet med henblik på at systematisere forebyggelsessamtalen ved praksispersonale i almen praksis. Praksiskonsulenter og praksiskoordinatorer Praksiskonsulentordningen (PKO) i regioner og kommuner består af praktiserende læger, der ansættes som praksiskonsulenter tilknyttet dels de psykiatriske og somatiske sygehusafdelinger, dels kommunerne. Ansættelsen er på få timer pr. uge. Koordination af praksiskonsulenternes arbejde foregår via praksiskoordinatorerne, én for hver hospitalsenhed. En af praksiskoordinatorerne koordinerer det regionale samarbejde samt kontakten til de kommunale praksiskonsulenter. PKO kan medvirke til samspil og ensartet varetagelse af forebyggelsesopgaver mellem hospital, kommune og almen praksis. Netværket mellem hospitals- og kommunale praksiskonsulenter er velegnet til udbredelse af gode samarbejdsformer og ensartede tilbud til borgeren vedrørende forebyggelse. Praksiskonsulenterne i det kommunale miljø har tæt kontakt med almen praksis i kommunen, og PKO bidrager til, at de kommunale tilbud vedrørende forebyggelse bliver kendt for kollegaerne via information på praksisinformationshjemmesiderne og via de regionale forebyggelsesportaler. PKO kan være medvirkende til, at en teoretisk forebyggelsesviden i den regionale eller kommunale sektor omsættes til noget brugbart for borgeren. Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i praksissektoren kan både ske inden for den enkelte praksis, mellem praksis og på tværs af praksis, sygehuse og kommune (fælles skolebænk). Der udbydes kompetenceudvikling inden for forebyggelse til både læger og praksispersonale i forskellig regi. 24 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

116 Undervisningen af praksispersonale, som evt. kan foregå som fælles skolebænk med andet sundhedspersonale, bør omfatte viden om risikofaktorer, folkesygdomme, patientforløb og sundhedspædagogik, herunder aktiv medinddragelse af patienten samt praktiske øvelser i samtaleteknik. Erfaringer viser, at dialogen med kolleger i egen praksis er afgørende for, at forebyggelse bliver en del af den fremtidige praksis. Tolvmandsforeningerne kan være en god mulighed for kompetenceudvikling vedr. forebyggelse, ligesom de smågruppebaserede efteruddannelsesordninger. Regionen bør tilrettelægge forebyggelsesrelateret kompetenceudvikling på tværs af sektorer i samarbejde med kommunerne som en del af deres rådgivningsforpligtelse, se kapitel 6. Udviklingsmuligheder Forebyggelsesindsatsen i almen praksis bør styrkes og systematiseres. Det gælder udvikling af kompetencer og værktøjer på området, bl.a. sikring af systematiske forebyggelsesindsatser for mindre ressourcestærke og udsatte grupper, herunder sårbare børn og gravide. Vi er ofte i kontakt med sundhedsvæsenet Langt størstedelen af befolkningen er hvert år i forbindelse med sundhedsvæsenet. Borgernes kontakt til sundhedsvæsenet er en god anledning og indgang til at forebygge. Samtidig viser undersøgelser, at borgerne er indstillet på, at drøfte forebyggelse og sundhedsfremme, også selvom forebyggelsesemnet ikke har en direkte relation til den pågældende konsultation. Det er vigtigt, at almen praksis indgår i sundhedsaftalerne, så arbejdet i almen praksis bliver en integreret del af forebyggelsesindsatsen i sundhedsvæsenet. I den forbindelse bør regionen indtænke forebyggelse aktivt i lokalaftaler med almen praksis, således at de understøtter forebyggelsesarbejdet. It-værktøjer vil yderligere kunne understøtte varetagelsen af forebyggelsesopgaverne i almen praksis og ikke mindst kommunikationen mellem almen praksis og andre sundhedsaktører, specielt sygehuse og kommuner, om forebyggelsesforløbene. regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 25

117 5 Forebyggelse på sygehuset Dette kapitel beskriver regionens ansvar, opgaver og muligheder for forebyggelse på sygehusene. Der er god evidens for, at forebyggelse bidrager til bedre behandlingsresultater for visse sygdomme og begrænsning af komplikationer og genindlæggelser. Undersøgelser viser, at langt de fleste patienter er indforstået med, at forebyggelse tages op som led i behandlingsforløbet. Kapitlet folder nogle temaer ud, der ses som særlig vigtige for en vellykket forebyggelsesindsats på sygehuset. Sygehusets forebyggelsesopgaver Sygehusene skal integrere forebyggelse i behandlingsforløbene. Selvom behandlingsindsatsen vil være i fokus på sygehusene, er en systematisk og målrettet forebyggelsesindsats på sygehuset en vigtig forudsætning for et godt behandlingsresultat og forebyggelsesforløb for patienten. Sygehusets forebyggelsesopgaver I relation til patientforløbet bør sygehusets forebyggelsesindsats omfatte: Identifikation, registrering og opfølgning af patientens risikofaktorer Tidlig opsporing af og tidlig intervention over for sygdom, herunder hos nyfødte Vurdering af behov for forebyggende tilbud, herunder præoperativ intervention og patientuddannelse Vurdering af patientens ressourcer med henblik på en behovstilpasset indsats Information, motivation og medinddragelse af patienter, der har behov for forebyggende tilbud Etablering af relevante forebyggende tilbud i tilknytning til længerevarende forløb på sygehuset, evt. i samarbejde med kommunen og almen praksis Tværsektoriel koordinering, herunder henvisning af patienten til relevante forebyggelsestilbud på sygehus, eller efter aftale med kommunen til lokale tilbud (evt. via almen praksis) Iværksættelse og justering af medicinsk forebyggende behandling i samarbejde med almen praksis 26 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

118 Integrering af relevante forebyggelseselementer i patientens behandlingsplan og epikrise Koordination af komplicerede sygdomsforløb for udvalgte patienter i samarbejde med kommune og almen praksis Sikring af et sundhedsfremmende behandlingsmiljø Sygdomsspecifik patientrettet forebyggelse skal indgå i de forløbsprogrammer og pakkeforløb, som udarbejdes i regionerne og anvendes lokalt på sygehuset. Den konkrete opgave- og arbejdsdeling i forhold til tilbuddene (herunder præoperative tilbud og patientuddannelse) må aftales lokalt, fx i forbindelse med indgåelse af sundhedsaftaler. Vedrørende generel forebyggelse på sygehus henvises til afsnittet om identifikation, registrering og opfølgning af risikofaktorer se side 29. Sygehuset bør støtte patientens motivation og egenomsorg, herunder selvmonitorering, ved aktivt at informere, uddanne og inddrage patienten i både planlægning og fastsættelse af mål for den forebyggende indsats. Det kan her være relevant at medinddrage patientens pårørende og nære netværk. En sådan indsats, differentieret i forhold til sygdommens kompleksitet og patientens ressourcer, vil udgøre et godt fundament for den videre vejledning og opfølgning i almen praksis. I forbindelse med udskrivning bør sygehuset systematisk genvurdere behovet for opfølgende forebyggende indsatser og, efter indgåede aftaler med kommunen, formidle disse til relevante lokale aktører, evt. via patientens praktiserende læge. Relevante elementer af forebyggelse bør indgå på lige fod med andre tiltag i sygehusets afsluttende behandlingsplan for patienten. Udskrivningssamtalen mellem læge og patient bør således omfatte forebyggelse, og patientens forebyggelsesbehov bør fremgå af sygehusets epikrise til almen praksis og information til kommunen med henblik på at sikre et smidigt forebyggelsesforløb mellem sektorerne. I det følgende omtales nogle kerneområder, der er særligt vigtige for, at forebyggelsen på sygehus skal lykkes. Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens rådgivningspublikationer på enkeltområder som fx patientuddannelse, kronisk sygdom og selvmordsforebyggelse 20,21, Patienter med kronisk sygdom, selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse, Sundhedsstyrelsen, Guide til patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for sundhedsoplysning, Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen, 2007 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 27

119 Organisation og samarbejde Organiseringen af forebyggelsen på sygehuset bør fremme opgavevaretagelsen og sikre dokumentation i overensstemmelse med forebyggelsesstandarderne i Den Danske Kvalitetsmodel. Forebyggelsen må varetages på tværs af sengeafdelinger og fagligheder for at virke mest effektivt, og organiseringen bør understøtte dette. Flere sygehuse har udpeget sundhedskoordinatorer, uddannet forebyggelseskonsulenter på sengeafdelingerne eller nedsat arbejdsgrupper inden for specifikke fokusområder som fx ernæring og rygning som omdrejningspunkter for det forebyggende arbejde. Sådanne funktioner kan varetage vejledning af øvrigt sygehuspersonale med hensyn til konkrete forebyggelsesopgaver samt sikre implementering og koordinering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud på sygehuset. Derigennem bliver forebyggelsesindsatsen forankret, prioriteret og synliggjort på sygehuset. Sundhedskoordinatorerne og forebyggelseskonsulenterne kan derudover medvirke til at informere og henvise patienter, efter lokalt indgåede aftaler med kommuner, til sundhedsfremmende og forebyggende tilbud i kommunerne. Andre sygehuse har gode erfaringer med eksterne konsulenter til at forestå undervisning og sparring om udvikling af mere integreret og systematisk forebyggelse i sygehusets hverdag. Patientforeninger kan inddrages i samarbejdet om forebyggelsestilbud til udvalgte patientgrupper. Det er sygehusets opgave at samarbejde med almen praksis og kommunerne om implementering og opfølgning af forebyggelsesindsatserne. Ansvarsfordelingen, koordinationen og dialogen mellem parterne om forebyggelsesforløb på tværs af sektorer, dvs. mellem sygehus, almen praksis og kommune, er fastlagt i sundhedsaftalerne, se kapitel 3. Indsatserne monitoreres bl.a. ved hjælp af kvalitetsstandarderne på området (se standard nr i Den Danske Kvalitetsmodel). Samarbejdet mellem sygehus og almen praksis faciliteres af praksiskonsulentordningen, se kapitel 4. Kompetenceudvikling Personalets kompetencer er centrale for kvalificeret varetagelse af forebyggelsesopgaverne på sygehuset. Endnu er forebyggelse og sundhedsfremme ikke fuldt tilgodeset i sundhedspersonalets grunduddannelser, og efteruddannelse, faglig debat og kvalitetssikringsprocesser er vigtige læringsfora. Dette kan gøres inden for det enkelte sygehus eller på tværs af flere sygehuse i regionen, evt. sammen med kommunale medarbejdere i form af fælles skolebænk, se side 38. Her bør regionen spille en initiativtagende og faciliterende rolle. 28 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

120 Det er sygehus- og afdelingsledelsernes ansvar, at personalet har de fornødne kompetencer til at varetage forebyggelsesopgaverne kvalificeret, jf. kvalitetsstandarderne på forebyggelsesområdet i Den Danske Kvalitetsmodel, se side 19. Sygehuset kan overveje at blive en del af WHO-netværket Health Promoting Hospitals, og bl.a. få mulighed for gensidig erfaringsudveksling. Identifikation, registrering og opfølgning af risikofaktorer Systematisk og ensartet identifikation af patientens risikofaktorer er en vigtig forudsætning for at vurdere behovet for både sygdomsspecifikke og generelle forebyggende interventioner som led i behandlingsindsatsen. Sygehusene bør anvende de SKS-koder der er udviklet til registrering af risikofaktorer (underernæring, overvægt, fysisk inaktivitet, rygning og uhensigtsmæssig alkoholforbrug, se ) og til registrering af forebyggelsesinterventioner som led i patientforløbet. Ligeledes er der udarbejdet DRG-takster for forebyggelsesydelser på sygehus men de er ikke økonomisk attraktive p.t. Der pågår et udviklingsarbejde i Sundhedsstyrelsen i samarbejde med regionerne med at få gjort forebyggelsen både synlig og økonomisk rentabel på sygehusene ved hjælp af SKS-koder og DRG-takster. Den primære opfølgning af de identificerede risikofaktorer påhviler sygehuset, fx ved tilbud om motiverende samtaler og andre forebyggende interventioner eller visitation, efter forudgående aftale, til relevante tilbud lokalt, evt. via almen praksis. Det er sygehus- og afdelingsledelsernes ansvar, at der foreligger klare retningslinjer på området, jf. kvalitetsstandarderne på forebyggelsesområdet i Den Danske Kvalitetsmodel, se kapitel 3. Akkreditering bidrager til at sætte fokus på identifikation, registrering og opfølgning af patienternes risikofaktorer på sygehuset. Differentierede indsatser og forløbskoordinatorer Patienternes forudsætninger er forskellige, og tilrettelæggelse af forebyggelsesindsatser må tilpasses individuelt til patienternes behov og ressourcer, herunder kognitive vanskeligheder eller fysiske begrænsninger. Det er sygehusets ansvar at vurdere og registrere patientens ressourcer og medvirke til at formidle patienternes specifikke forebyggelsesbehov til almen praksis og, efter aftale, kommunale aktører, som skal varetage opfølgningen lokalt. Dette gælder ikke mindst i relation til socialt udsatte borgere, herunder visse grupper af etniske borgere, patienter med komplicerede forløb og svage ældre borgere, hvor en tværsektoriel indsats og dialog er særlig nødvendig for et godt forløb og resultat. Sundhedsaftalerne skal medvirke til at sikre denne dialog mellem aktørerne. regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 29

121 I forhold til udvalgte patientgrupper kan sygehuset tilbyde at koordinere forebyggelsesindsatsen og behandlingsforløbet ved hjælp af en forløbskoordinator. Det gælder særligt for patienter med komplicerede sygdomsforløb og for sårbare patienter. Forløbskoordinatoren støtter patientens gennemførelse og fastholdelse af forebyggelse, behandling og rehabilitering samt muligheder for egenomsorg. Samtidig formidler forløbskoordinatoren kontakt til relevante dele af sundhedsvæsenet, når patienten skifter mellem sektorer eller forskellige behandlere. Forløbskoordinatorer kan efter lokal aftale være forankret enten i sygehusregi eller i kommunalt regi, alt efter hvor koordineringsbehovet er størst for patienten. Psykiatrien Forebyggelse bør indgå i psykiatriske patienters behandlingsplaner, koordinationsplaner, udskrivningssamtaler, -aftaler og epikriser og integreres aktivt i behandlingen 23. De psykiatriske sygehusenheder, herunder distriktspsykiatrien, har et særligt potentiale for at fremme sundhed og forebygge sygdom hos patienterne, som ofte har en lang og kontinuert kontakt til behandlingssystemet. Det giver mulighed for at iværksætte og fastholde meningsfulde interventioner i ambulante forløb, samt under og efter indlæggelse i samarbejde med kommunerne, fx socialpsykiatrien og pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR). Patientgruppen har en overdødelighed af en række somatiske sygdomme, der blandt andet er funderet i følgerne af deres psykiske sygdom, den medicinske behandling og en uhensigtsmæssig livsstil. Nogle forebyggende indsatser har dokumenteret effekt i forhold til psykiske lidelser ud over den gavnlige somatiske effekt (fx fysisk aktivitet og alkoholbehandling). Psykiatriske patienters risikofaktorer bør, i lighed med andre patientgruppers, systematisk identificeres og registreres, og patienterne bør tilbydes motiverende samtale, lettilgængelig information og målrettede forebyggelsestilbud med inddragelse af patienten og relevante pårørende. Der ligger en særlig udfordring i at sikre relevante indsatser til børn af psykiatriske patienter i samarbejde med kommunerne. Nedbringelse af antallet af selvmord på psykiatriske afdelinger kræver ligeledes en målrettet indsats Se National Strategi for Psykiatri, Sundhedsstyrelsen, 2009 og anbefalinger for fysisk aktivitet til indlagte psykiatriske patienter (Sundhedsstyrelsen, 2009) 24 Styrket indsats for sindslidende. Handlingsplan for psykiatri. Regeringen, regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

122 Vi kan være syge, men sunde Sundhedsvæsenet har traditionelt fokus på at gøre syge folk raske. Men man kan godt være rask og usund eller syg, men sund. Sundhedsfremme og forebyggelse har fokus på at holde mennesker sunde og undgå sygdom, at støtte dem i at træffe sunde valg og i at mestre deres liv og sygdomme, så de lever bedst og længst muligt. Et sundhedsfremmende behandlingsmiljø Under indlæggelsen bør sygehusets behandlingsmiljø være så sundhedsfremmende som muligt med gode muligheder for fysisk og social aktivitet, sund kost 25 og tilbud om rygestopkurser og alkoholbehandling samt relevant patientuddannelse. Det gælder alle patienter uanset alder, men ikke mindst ældre og immobile patienter samt patienter med psykiske lidelser. I den forbindelse er en løbende vurdering af egne rammer, fx kost, røg og alkoholpolitikker samt det fysiske miljø, en vigtig opgave for at sikre både patienter og personale et så sundt miljø som muligt. Se standard nr i Den Danske Kvalitetsmodel. Forskning viser, at personalets egne sundhedsvaner er af afgørende betydning for kvaliteten af den rådgivning, de yder til patienterne på forebyggelsesområdet. Regionen kan som arbejdsgiver bidrage til at understøtte personalets hensigtsmæssige sundhedsadfærd, herunder styrke deres viden på området. Udviklingsmuligheder Der forestår et udviklingsarbejde med at få systematiseret forebyggelsesindsatsen og -kompetencerne på sygehuset, bl.a. med anvendelse af standarder for arbejdet. Regionerne kan bidrage til at udvikle it-værktøjer der understøtter forebyggelsesarbejdet og dialogen mellem aktørerne på området, herunder integrering af forebyggelse i den elektroniske patientjournal. Flere telemedicinske værktøjer vil kunne styrke patientens selvmonitorering og egenbehandling. Dertil kommer en mulighed for at sikre integration af forebyggelse i kliniske beslutnings- og kvalitetssikringsværktøjer, fx i kliniske retningslinjer og forløbsværktøjer som Map of Medicine. Endelig har regionerne en opgave i at fremtidssikre behandlingsmiljøet, så de fysiske rammer og indretningen af sygehuset er så helbredende og understøttende for patienternes sundhed som muligt. Det gælder også tilpasning til de forventede klimaændringer, især hedebølger. Det vil sige at sørge for en indretning med fx solafskærmning og tilstrækkeligt med rum, der kan køles i forskelligt omfang. 25 Se Anbefalinger for den danske institutionskost. Fødevarestyrelsen 2009 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 31

123 6 regionernes rådgivning til kommunerne Dette kapitel vil med udgangspunkt i sundhedsloven og lovbemærkningerne give en vejledende beskrivelse af den regionale rådgivningsforpligtelse og dermed bidrage til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af rådgivningen, hvad angår indhold, omfang og rådgivningsformer. Kapitlet vil fremhæve de områder, hvor regionerne har særlige kompetencer, som med fordel kan udnyttes i rådgivningen til kommunerne. Målet er således at skabe større klarhed om kernen i den regionale rådgivning og bidrage til at klargøre arbejdsdelingen mellem stat og regioner, når det handler om rådgivning af kommunerne. Rådgivning betragtes i denne vejledning som en dialog mellem ligeværdige parter, der begge er i besiddelse af viden, som den anden part kan drage nytte af. Når regionerne tilbyder kommunerne rådgivning, kan dette således være både efterspørgsels- og udbudsstyret, og rådgivningen kan finde sted på initiativ af såvel kommunen som regionen. Kapitlet lægger ikke op til, at der er én generisk model for god regional rådgivning af kommunerne, men fremhæver de kerneområder, som regionernes rådgivning bør tage afsæt i. Hvordan den enkelte region tilrettelægger sin rådgivning vil være en lokal beslutning, som skal afstemmes med de kommunale behov, rammer og prioriteringer. Regionernes rådgivningsforpligtelse Ifølge 119, stk. 3 skal Regionsrådet tilbyde rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter samme paragrafs stk. 1 og 2. Regionens rådgivning af kommunerne vedrører således hele den kommunale forebyggelsesindsats, dvs. både kommunens rammetiltag for sund levevis og de forebyggende tilbud til borgere og patienter. I bemærkninger til sundhedsloven lægges der vægt på, at regionen naturligt vil have tværgående opgaver i relation til kvalitetsudvikling og -sikring i forbindelse med den kommunale forebyggelsesindsats. Det nævnes ligeledes, at regionen i forbindelse med indgåelsen af samarbejdsaftaler med kommunerne vil få en viden, som med fordel kan anvendes til at formidle samarbejdserfaringer m.v. mellem kommunerne i regionen. Desuden fremhæves, at regionerne i samarbejde med kommunerne kan bidrage til at forestå tværgående opgaver som fx overvågning af sundhedstilstanden, specialiseret rådgivning, kvalitetsarbejde vedr. den borgerrettede forebyggelse og uddannelse med udgangspunkt i det 32 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

124 regionale sundhedsvæsens erfaringer. Endelig nævnes regionens forudsætninger for at bistå kommunerne med metodeudvikling og evaluering. I vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler fra 2009 nævnes i forbindelse med indsatsområde 4: Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, at der i forbindelse med indgåelse af sundhedsaftalen kan træffes nærmere aftale om regionens rådgivningsforpligtelse i forhold til kommunernes indsats. En sådan aftale i regi af sundhedsaftalen kan bidrage til at fastlægge det overordnede indhold i rådgivningen i overensstemmelse med regionens kapacitet og kommunens behov. Regionerne er som nævnt i kap. 3 ikke de eneste aktører, der yder rådgivning til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremmeindsatsen. Sundhedsstyrelsen, herunder de lokalt placerede embedslæger, har ligeledes et vigtigt ansvar for at yde faglig rådgivning og støtte til kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmearbejde. Regionerne har imidlertid på grund af deres lokalkendskab til kommunerne og de eventuelle særlige sundhedsproblemer og strukturelle vilkår i området en særlig mulighed for at yde en målrettet rådgivning til kommunerne og tilpasse deres rådgivning efter de lokale forhold og behov. Det er et fælles mål for de nationale og regionale aktører, at rådgivningen af kommunerne koordineres med henblik på at skabe synergi og for at udnytte rådgivningskompetencerne bedst muligt til gavn for kommunernes forebyggelsesarbejde og i sidste ende borgernes sundhed. Der er i den forbindelse brug for videndeling og gensidig dialog mellem regioner og de nationale sundhedsmyndigheder om rådgivningen af kommunerne. Sundhedsstyrelsen vil orientere regionerne om relevante nationale forebyggelsesindsatser, rådgivnings- og kampagnematerialer m.v., som er rettet mod kommunerne. Dette vil ske med henblik på orientering og muligheden for regional opfølgning og understøttelse af aktiviteterne. Faglige kerneområder i den regionale rådgivning Regionerne (og tidligere amterne) har erfaring og solide kompetencer i relation til drift og udvikling af sygehuse og praksissektoren. Det er den erfaring og disse kompetencer, som bør udgøre rygraden i den regionale rådgivning af kommunerne. Et væsentligt element i rådgivningen vil derfor naturligt være rådgivning vedr. forebyggelse til borgere med kronisk sygdom. Rådgivningen kan bidrage til at sikre sammenhæng og smidige overgange mellem region og kommune i forhold til kronikerindsatsen. Men også hygiejne, kvalitetsarbejde og overvågning er områder, hvor regionerne har opgaver og viden, der med fordel kan indgå i rådgivningen af kommunerne. Rådgivning i relation til kronisk sygdom Regionerne har indgående kendskab til patienter med kroniske sygdomme. Risikovurdering, initiering og løbende justering af behandling, patientinfor- regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 33

125 mation og håndtering af konsekvenser af kronisk sygdom er væsentlige kerneydelser i det regionale sundhedsvæsen. Flere regioner har udarbejdet specifikke analyser af eller strategier for indsatsen for kronisk sygdom, ligesom kronikerindsatsen udgør et væsentligt element i sundhedsaftalerne. Regionerne har således et godt udgangspunkt for at yde rådgivning til kommunerne om forebyggelse i relation til borgere med kronisk sygdom. Dels kan regionen rådgive kommunerne om sygdomsspecifikke problemstillinger i forhold til patienter med konkrete kroniske sygdomme, dels kan regionen rådgive vedr. mere generelle aspekter i forbindelse med arbejdet med kronisk sygdom i kommunerne. I begge tilfælde bør regionen tilbyde relevant kompetenceudvikling på området. For så vidt angår rådgivning om sygdomsspecifikke problemstillinger, er det nærliggende, at regionen tager udgangspunkt i de evidensbaserede forløbsprogrammer, der er udarbejdet for de store kroniske sygdomme af regioner og kommuner i fællesskab. Der kan også være behov for rådgivning på helt specifikke fagområder, fx i forhold til patienter med kroniske smerter eller sår, eller i relation til borgere, der har flere kroniske sygdomme samtidig, og som kan have brug for en særlig faglig indsats. Det kan fx være konkrete kliniske opgaver, hvor kommunen har behov for rådgivning. Behandling er omkostningstung Risikofaktorer og de store folkesygdomme betyder mange ekstra kontakter til sundhedsvæsenet og mange ekstra sygedage. Patientrettet forebyggelse kan være med til at lette sygdomsbyrden for den enkelte og samfundet. Visse sygdomsgrupper er sjældne og har særlige problemstillinger. Her kan det være relevant, at regionen, evt. i samarbejde med andre regioner og patientforeninger, koordinerer og rådgiver kommunerne om forebyggende tilbud i forhold til disse særlige problemstillinger. Ud over rådgivning om sygdomsspecifikke problemstillinger kan regionen tilbyde rådgivning om fx planlægning, kvalitetssikring og evaluering af forebyggelsesindsatser for borgere og patienter med kronisk sygdom, herunder brug af relevante forebyggelsesmetoder. Kommunerne bør således kunne hente rådgivning hos regionen om tværgående områder som fx tidlig opsporing af kronisk sygdom, differentiering af indsatser og patientuddannelse. At iværksætte tidlige opsporingsindsatser (screening) kræver et betydeligt evidensgrundlag og opfølgningsarbejde med henblik på at undgå unødige omkostninger for den enkelte og samfundet. Derfor bør regionen rådgive kommunerne 34 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

126 (fx sundheds- og ældreplejen) om, hvilke tegn og symptomer der bør give anledning til en henvisning til det regionale sundhedsvæsen, først og fremmest almen praksis med henblik på videre udredning for risikoadfærd og kronisk sygdom. Patientuddannelse vil ofte indgå som et naturligt element i relation til forebyggelse og behandling af kronisk sygdom. Arbejdsdelingen mellem regioner og kommuner med hensyn til patientuddannelse aftales i sundhedsaftalerne. Sygehusenes og almen praksis erfaring med patientuddannelse kan anvendes i rådgivningen til kommunerne. Rådgivning om hygiejne Hygiejne er et væsentligt element i forebyggelse af smitsomme sygdomme. Kommunerne har ansvar for opgaver i relation til almen hygiejne og smitsomme sygdomme i egne driftsområder (dag- og døgntilbud for børn, ældre og handicappede m.v., herunder hjemmeplejen og hjemmesygeplejen). For børneområdet er indholdet beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledninger om smitsomme sygdomme hos børn 26 og om hygiejne i daginstitutioner 27. Regionen har tilsvarende ansvar for egne dag- og døgntilbud samt sygehuse. Regionernes kompetence på hygiejneområdet er samlet i infektionshygiejniske afdelinger knyttet til sygehusvæsenet, der også rådgiver regionens egne dag- og døgntilbud. Mange kommuner har en størrelse, der gør det svært at opbygge og fastholde en tilsvarende generel kompetence om hygiejne. Den kommunale sundhedstjeneste (sundhedsplejen og kommunalt ansatte læger) kan på børneområdet søge rådgivning fra Embedslægerne i relation til almen hygiejne 28 og de ikke-anmeldelsespligtige sygdomme 29. Den konkrete vejledning i relation til forebyggelse af spredning af anmeldelsespligtige sygdomme varetages af Embedslægerne. I relation til andre dag- og døgntilbud samt plejesektoren har mange kommuner behov for rådgivning og vejledning til personalet om generel hygiejne og forebyggelse af smitsomme sygdomme. Nogle regioner har tilbudt infektionshygiejnisk rådgivning til kommunerne, enten i relation til konkrete vejledningsopgaver eller som generel rådgivningsaftale. Det vil være relevant at arbejde videre med at sikre kommunerne adgang til rådgivning om generel hygiejne, fx via lokale aftaler indgået mellem region og kommune. Opgaverne kan omfatte kompetenceudvikling af kommunens personale og håndtering af konkrete hygiejniske problemstillinger. 26 Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre, Hygiejne i daginstitutioner, anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed, Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, nr af 28. november Bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge, nr af 13. december 2007 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 35

127 Meticillin Resistente Stafylokokker (MRSA) er en bakterie, hvor forebyggelse af smittespredning kræver en særlig indsats. Sundhedsstyrelsen har i sin vejledning 30 anbefalet, at regionerne opretter MRSA-enheder, der bl.a. kan assistere kommunerne med opgaven. Rådgivning om kvalitet og forskning Kvalitetssikring og -udvikling er et vigtigt element i såvel det regionale som det kommunale sundhedsvæsen. Regionerne har stærke traditioner på kvalitetsområdet. Regionernes kompetencer og erfaringer fra dette arbejde kan anvendes i rådgivningen af kommunerne på kvalitetsområdet. Det kan være med henblik på, at der udvikles og implementeres fælles kvalitetskriterier og standarder på forebyggelsesområdet, bl.a. med afsæt i standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel, se kapitel 3. Rådgivningen kan også vedrøre afklaring og videreudvikling af personalekompetencer og organisation af kvalitetsindsatsen i kommunerne. Indsatsen bør udvikles i et løbende samarbejde med kommunerne, således at rådgivningen kommer til at afspejle kommunernes behov. Med baggrund i det regionale arbejde vedr. den patientoplevede kvalitet, hvor patienttilfredshedsundersøgelser og -evalueringer i stigende omfang anvendes i den løbende kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet, kan regionerne rådgive kommunerne om metoder og tilrettelæggelse af arbejdet med sådanne tilfredshedsmålinger. Det vil være vigtigt, at patientoplevet kvalitet også kommer til at omfatte sundhedsydelserne på forebyggelsesområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Regionerne har ifølge 194 en selvstændig forskningsforpligtelse, mens kommunerne skal medvirke til udviklings- og forskningsarbejde på sundhedsområdet. Regionen vil i forbindelse med forskningsforpligtelsen erhverve en række kompetencer om fx metoder og samarbejde med forskningsinstitutioner, som med fordel kan inddrages i rådgivningen af kommunerne. Desuden kan regionerne bidrage til at initiere og danne platform for partnerskaber om forskningsprojekter mellem flere kommuner og lette kommunernes adgang til og samarbejde med forsknings institutioner med henblik på at skabe ny relevant praksisbaseret viden. Det kan fx dreje sig om at sikre forskningskompetencer i forbindelse med systematisk evaluering af lokale forebyggelsestiltag. Der kan også være brug for tværregionale samarbejder på området. 30 Forebyggelse af spredning af MRSA, Sundhedsstyrelsen, regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

128 Rådgivning baseret på overvågning Flere regioner har erfaringer med at udarbejde regionale sundhedsprofiler for at afdække sundhedsproblemerne i den pågældende region og etablere et godt planlægningsgrundlag for såvel regionens som kommunernes forebyggelsesindsats. I en sundhedsprofil kombineres viden om borgernes sundhedstilstand med baggrundsviden om borgernes demografiske og socioøkonomiske forhold, se kapitel 3. Denne viden giver fx mulighed for at identificere særlige grupper af borgere, med specifikke behov for sundhedsfremme og forebyggelse. Med data fra sundhedsprofilerne vil kommunerne få et godt redskab til planlægningen af de lokale indsatser. Regionerne vil samtidig få et overblik over sundhedsproblemer på tværs af kommunerne i regionen. Denne viden giver et godt grundlag for dialog mellem region og kommuner om de lokale udfordringer på sundhedsområdet. Med udgangspunkt i deres skadesregistrering på sygehusene er regionerne desuden i besiddelse af vigtig information om fx ulykkesforekomst og -mønstre i regionen og kommunerne. Denne viden kan være væsentlig at videreformidle til kommunerne med henblik på forebyggelse af fx faldulykker, ulykker blandt børn, fyrværkeriulykker og trafikulykker. Geografiske informationssystemer, kaldet GIS, har til formål at inddrage et geografisk aspekt i forbindelse med analyse, planlægning og præsentation (visualisering) af data. Regionerne har ligesom kommunerne erfaring med GIS fra miljø- og planlægningsområdet, og det vil være nærliggende at udnytte denne ressource også til overvågning på sundhedsområdet. Rådgivningsformer Formålet med den regionale rådgivning er at bidrage til at kvalificere kommunernes forebyggelsesindsats. Dette vil ofte indebære rådgivning i form af envejsformidling af faglig viden om sygdomme, fx KOL, men rådgivningen kan også indeholde dialog og erfaringsudveksling kommunerne imellem, ligesom der kan være tale om etablering af egentlige fællesprojekter, fx i forbindelse med forskning eller evaluering. Herunder vil en række af de former, regionernes rådgivning kan antage, blive beskrevet. Rådgivning via kompetenceudvikling Regionen bør tilbyde kompetenceudvikling i form af fx undervisning til kommunerne, bl.a. inden for de nævnte kerneområder (jf side 33) Forudsætningen for dette er regionens stærke sundhedsfaglige kompetencer og erfaring med kompetenceudvikling til personalet i det regionale sundhedsvæsen, og at regionen kan udnytte de rammer for kompetenceudvikling, der i forvejen eksisterer i sygehusregi og bygge på stordriftsfordele ved at tilbyde kommunerne regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 37

129 (dele af) kurser og undervisning, som fx tilbydes til personalet på sygehuse og i almen praksis. Det kan være undervisning vedr. egenomsorg, patientskoler, evaluerings metoder m.v., men også mere specifik sundhedsfaglig undervisning, fx i forhold til indsatsen for borgere med kroniske sygdomme. Endelig gælder det, at regionen har gode forudsætninger for at tilpasse kompetenceudviklingen/undervisningen til lige netop de behov, kommunerne i deres region har. Kompetenceudviklingen kan foregå sammen med sundhedsprofessionelle fra sygehuse og almen praksis (fælles skolebænk) eller i rent kommunalt regi. Rådgivning via temamøder En anden rådgivningsform er temabaserede møder med fokus på udvalgte emner med relevans for forebyggelse. Fordelen ved temamøder i forhold til et netværk med faste medlemmer og en fast mødestruktur er, at temamøderne giver kommunerne mulighed for at sende netop den eller de medarbejdere, som arbejder med det pågældende tema til mødet. Det betyder også, at det for mange kommuner bliver mere overskueligt at deltage, fordi arbejdsbyrden til deltagelse i princippet fordeles på flere personer. Rådgivning i netværk Der lægges i bemærkningerne til sundhedsloven op til, at regionerne med fordel kan påtage sig en aktiv rolle i relation til at formidle samarbejde og erfaringer mellem kommunerne. I flere regioner har dette udmøntet sig i oprettelsen af netværk med kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme, som regionen understøtter fagligt og organisatorisk, fx ved at stå for sekretariatsbetjening af netværket. Medlemmerne af netværket mødes typisk i en fast kadence med henblik på gensidig orientering, faglig opdatering og erfaringsudveksling om forebyggelsesfaglige emner med relevans for kommunerne i regionen. Desuden kan både regioner og kommuner blive medlem af Sund By-netværket. Et regionalt medlemskab giver også sygehuse adgang til netværksaktiviteterne i regi af Sund By. Rådgivning som konsulentbistand Regionens rådgivning til kommunerne kan også være i form af faglig konsulentbistand. Fordelen ved konsulentbistand er, at den giver mulighed for en skræddersyet rådgivning tilpasset den enkelte kommunes behov. Dette er imidlertid ressourcekrævende og stiller krav om en vis kapacitet og relevante kompetencer i regionen. En mulighed er, at regionen påtager sig at formidle eller facilitere samarbejde med fx relevante forskningsmiljøer med henblik på, at de kan yde den ønskede rådgivning til kommunen. Netbaseret rådgivning Det er oplagt at bruge hjemmesiden til information om regionens rådgivningstilbud. På hjemmesiden har både borgere og fagfolk mulighed for at orientere 38 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

130 sig om regionens forebyggelsestilbud. Flere regioner har særlige funktioner på hjemmesiden, hvis indhold er målrettet kommunernes ansatte. I nogle tilfælde med interaktive elementer, der gør det muligt at have dialog både kommunerne imellem og mellem kommune og region. Sundhedsaftalerne skal bl.a. sikre, at aktørerne på sundhedsområdet har adgang til relevant information om forebyggelsestilbud på sygehusene, i almen praksis og i kommunerne. Dette er vigtigt, for at fx almen praksis kan visitere deres patienter til det relevante kommunale forebyggelsestilbud, jf. indgåede lokalaftaler. Der er fortsat et potentiale i at udvikle hjemmesider, fælles platforme og andre elektroniske medier i relation til styrket brugervenlighed og udbyggede muligheder for dialog mellem aktørerne på sundhedsområdet. Rådgivning via nyhedsbreve og magasiner Som en del af rådgivningsforpligtelsen kan også magasiner og elektroniske nyhedsbreve tages i brug. Her kan regionen sætte fokus på relevante faglige emner, men det kan også være en måde at gøre opmærksom på regionens konkrete rådgivningskompetencer og -tilbud over for kommunerne. regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 39

131 Bilag Internationale strategier og resolutioner for forebyggelse WHO I 2003 tiltrådte Danmark WHOs konvention om tobakskontrol, hvorved Danmark forpligter sig til at implementere konventionens principper nationalt. Læs mere om Framework Convention on Tobacco Control på WHOs hjemmeside: Europaregionen under WHO tiltrådte i 2006 den Europæiske strategi for forebyggelse og kontrol af kroniske sygdomme. Læs mere om WHO-EUROs forebyggende arbejde og se strategien på Det globale WHO har udarbejdet en handlingsplan for forebyggelsen af kroniske sygdomme, se I arbejdet for lighed i sundhed er WHOs rapport og resolution om sociale determinanter fra hhv og 2009 vigtige milepæle: Europaregionen under WHO lancerede i 2005 en deklaration om fremme af mental sundhed som Danmark er medunderskriver af: WHO og Unicef lancerede i 1991 det spædbarnsvenlige initiativ, der understøtter amning med særligt fokus på fødestederne: FN I 2009 ratificerede Danmark FNs handikapkonvention, som blev lanceret i 2006 med fokus på rettigheder for mennesker med funktionsnedsættelse: EU EU vedtog i 2007 deres sundhedsstrategi med Sundhedsfremme i et aldrende Europa som en af målsætningerne: Nordisk samarbejde I 2006 udfærdigede Nordisk ministerråd om et nordisk samarbejdsprogram Social- og sundhed, der løbende følges op af årlige handleplaner fra det enkelte formandskab. I samme regi er der udviklet fælles nordiske kvalitetsindikatorer for forebyggelse (2007). publikationer/publikationer/ /at_download/publicationfile, Kvalitetsmaaling.aspx 40 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

132

133 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Telefon

134 Re: Wind Turbine Health Impact Study: Report of Independent Expert Panel January 2012 by Carmen Krogh, January 19, 2012 To: Jeffrey M. Ellenbogen, MD; MMSc Assistant Professor of Neurology, Harvard Medical School Division Chief, Sleep Medicine, Massachusetts General Hospital Sheryl Grace, PhD; MS Aerospace & Mechanical Engineering Associate Professor of Mechanical Engineering, Boston University Wendy J Heiger-Bernays, PhD Associate Professor of Environmental Health, Department of Environmental Health, Boston University School of Public Health Chair, Lexington Board of Health unavailable James F. Manwell, PhD Mechanical Engineering; MS Electrical & Computer Engineering; BA Biophysics Professor and Director of the Wind Energy Center, Department of Mechanical & Industrial Engineering University of Massachusetts, Amherst Dora Anne Mills, MD, MPH, FAAP State Health Officer, Maine Vice President for Clinical Affairs, University of New England unavailable Kimberly A. Sullivan, PhD Research Assistant Professor of Environmental Health, Department of Environmental Health, Boston University School of Public Health unavailable Marc G. Weisskopf, ScD Epidemiology; PhD Neuroscience Associate Professor of Environmental Health and Epidemiology Department of Environmental Health & Epidemiology, Harvard School of Public Health Copy: Susan L. Santos, PhD, FOCUS GROUP Risk Communication and Environmental Management Consultants January 19, 2012 Re: Wind Turbine Health Impact Study: Report of Independent Expert Panel January 2012 The purpose of this letter is to respond to the Wind Turbine Health Impact Study: Report of Independent Expert Panel of January 2012 that was prepared for the Massachusetts Department of Environmental Protection, Massachusetts Department of Public Health. I would like to share excerpts from Ontario, Canada experiences regarding the serious risks to health that can occur when industrial wind turbines are sited in close proximity to residents. As background, I have held senior executive positions at a teaching hospital, a professional 1

135 organization and Health Canada (PMRA). I am a former Director of Publications and Editor in Chief of the Compendium of Pharmaceuticals and Specialties (CPS), the book used by physicians, nurses, and health professionals for prescribing information in Canada. Contact with those experiencing adverse health effects which correlated with the onset of industrial wind turbine operations, inspired my research on the topic. I volunteer my time and expenses, self support research and other activities such as education regarding the science related to wind turbine health effects. Some of my activities include meeting with authorities, locally, provincially and federally. A colleague and I initiated a self reporting health survey in March WindVOiCe (Wind Vigilance for Ontario Communities) follows the principles for Health Canada s Canada Vigilance Programs for self reporting suspected adverse events for prescription and consumer products, vaccines and other. The results of this research have been published in a special edition of a peer reviewed scientific journal. [1] I have also researched societal impacts relating to this topic. This article has also been published in a peer reviewed journal. [2] Based on several years of investigation : My research demonstrates that IWTs were initially welcomed into communities. The reported adverse impacts were unexpected and In addition to physiological and psychological symptoms there are individuals reporting adverse impacts, including reduced well-being, degraded living conditions, and adverse societal and economic impacts. These adverse impacts culminate in expressions of a loss of fairness and social justice. [3] Several months after the publication of my article, Shepherd et al noted: wind turbines were initially welcomed by many communities due to their environmental credentials residents living within 2 km of a turbine installation reporting lower overall quality of life, physical quality of life, and environmental quality of life. Those exposed to turbine noise also reported significantly lower sleep quality [4] Quality of life and social well being are important health considerations. I have found the stressors occurring within the home and community environment as the result of a change in the environment, e.g. industrial wind turbines, are contributing to adverse health effects. To date, there is no mitigation available to those suffering. There is ample evidence regarding the health risks associated with industrial wind turbines. In 2009 The American Wind Energy Association and Canadian Wind Energy Association funded experts to conduct a literature review which explicitly identifies a causal link (through annoyance) to the reported adverse health effects. The authors of the industry convened report determined the documented wind turbine syndrome symptoms ( sleep disturbance, headache, tinnitus, ear pressure, dizziness, vertigo, nausea, visual blurring, tachycardia, irritability, problems with concentration and memory, and panic episodes associated with sensations of internal pulsation or quivering when awake or asleep are symptoms) are not new and have been published previously in the context of annoyance and are the well-known stress effects of exposure to noise. [5] This acknowledgement cannot be ignored. Peer reviewed studies consistently acknowledge wind turbine noise is perceived to be more annoying than transportation noise or industrial noise at comparable sound pressure levels. [6] Now that the experts funded by members of the wind industry have identified a causal link steps must be taken to ensure these health outcomes are avoided. Three of the authors of this industry report testified at an Ontario Environmental Review Tribunal which was conducted under oath. 26 expert witnesses from around the world 2

136 testified (10 Appellants, 16 Respondents Ministry of Environment and Suncor Inc developer). The evidence and testimony of this tribunal is further evidence that wind turbines can harm human health. An Ontario Freedom of Information request and peer reviewed articles published during 2011 should also be considered. I have attached legal opinions and citations regarding the evidence including a summary which I presented to the Standing Senate Committee on Energy, the Environment and Natural Resources, October 18, The Ontario Environmental Review Tribunal Decision, July 18, 2011 stated: This case has successfully shown that the debate should not be simplified to one about whether wind turbines can cause harm to humans. The evidence presented to the Tribunal demonstrates that they can, if facilities are placed too close to residents. The debate has now evolved to one of degree. [7] A Freedom of Information request from the Ontario Ministry of Environment notes: It appears compliance with the minimum setbacks and the noise study approach currently being used to approve the siting of WTGs will result or likely result in adverse effects [MOE memorandum, Ontario Senior Environmental Officer, April 9, 2010 ] The Ontario Ministry of Environment documents are available at I note that the Wind Turbine Sound and Health Effects An Expert Panel Review December 2009 states that: wind turbine sound/noise may cause annoyance [p. 5-3], stress [p. 4-3, 4-10] and sleep disturbance [p. 4-3], which may have other consequences [p. 4-3, 4-10] [8] Annoyance may seem of little consequence in everyday language; however, in clinical terms it has negative health consequences. The term annoyance is acknowledged as an adverse health effect. See attached Senate slides for some of the citations available regarding the term annoyance and its significance in clinical terms. The indirect pathway is often given a low priority regarding this topic. The Environmental Review Tribunal expressed concerns with respect to The Potential Health Impact of Wind Turbines (Chief Medical Officer of Health (CMOH) Ontario Report) May about the Director s apparent lack of consideration of indirect health effects and the need for further work on the MOE s practice of precaution [9 ] To better understand the importance of the indirect pathway, please note the World Health Organization noise schema below. Symptoms being reported are through the indirect pathway. Testimony under oath during the Environmental Review Tribunal acknowledged that the indirect pathway was not considered by the CMOH. [10] Statements indicating there is no evidence of a "direct" causal link may be accurate but is also an incomplete assessment of the health risks. The indirect pathway of noise annoyance, sleep disturbance and stress leads to consequences (cardiac). When one focuses on "direct" effect one omits consideration of an equally significant part of the health equation ie indirect effects. World Health Organization, Night Noise Guidelines for Europe, Some have referenced that World Health Organization Noise Guidelines (2009) recommend a 40 db noise level for industrial wind turbines; however, this is an incorrect interpretation of these guidelines. The WHO guidelines are based on road, rail and air craft noise, not on industrial wind turbine noise. Peer reviewed research has shown wind turbine noise is more annoying than these three types of noise at comparable sound levels. Therefore the premise of 40 db applying to wind turbines is not justified - research [11] and MOE field officer [12] 3

137 propose 30 to 32 db. To conclude, a December 2010 report commissioned by the Ontario Ministry of Environment and submitted as evidence during the Environmental Review Tribunal and just recently released by the Ministry notes: The audible sound from wind turbines, at the levels experienced at typical receptor distances in Ontario, is nonetheless expected to result in a non-trivial percentage of persons being highly annoyed. As with sounds from many sources, research has shown that annoyance associated with sound from wind turbines can be expected to contribute to stress related health impacts in some persons. [13] This report also states Stress symptoms associated with noise annoyance, and in particular low frequency annoyance, include sleep interference, headaches, poor concentration, mood swings [14] During 2011, there has been significant progress in acknowledging the harm that can occur when industrial wind turbines are sited too close to residents. Consideration should be given to recent Australian movements towards a minimum 2 km setback (see Senate slides attached for references). Furthermore in January 2012 the National Health and Medical Research Council reaffirmed their position that authorities are instructed to maintain a precautionary approach for this issue. Social well-being is acknowledged to be a determinant of health: Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity (World Health Organization [WHO], 1948). Many jurisdictions, including the Canadian federal, provincial, and territorial governments and health officials have accepted WHO s definition of health (Health Canada, 2004, vol. 1, p. 1-1). [15] I am not certain whether jurisdictions in the United States of America have accepted the WHO definition; however, it is widely accepted that social, physical and mental health should be evaluated when assessing adverse health effects. The symptoms have been acknowledged through testimony under oath, and / or disclosure evidence and / or witness statements and through other references as briefly provided in this letter. There are some research gaps regarding the mechanism and the siting distances and noise levels that will protect human health. To conclude: In all cases, noise should be reduced to the lowest level achievable in a particular situation. Where there is a reasonable possibility that public health will be damaged, action should be taken to protect public health without awaiting full scientific proof. [16] I believe we are at the stage where public health officials must acknowledge there are some suffering from exposure to industrial wind turbines. Furthermore it is time to move beyond repetitive literature reviews. There is an urgent need to conduct the research to determine the siting parameters including setback distances and noise levels to ensure protection of health. Additional information is being provided a number of attachments that I trust will be of interest regarding this topic. I was unable to obtain the addresses for Kimberly A. Sullivan, PhD, Dora Anne Mills, MD, MPH, FAAP, Wendy J Heiger-Bernays, PhD. I would request that someone kindly forward a copy of this letter and documenst to each member on my behalf. Thank you for giving this matter your consideration. Respectfully submitted, Ms Carmen Krogh, BScPharm 4

138 Ontario, Canada Attachments: Senate presentation List of peer reviewed articles Senate presentation Letter - HC FINAL Letter - HC REPLY FINAL APPEC_-_Letter_to_WPD_re_White_Pines_Project_-_ [1] WCO - Letter to Ministers - REVISED Letter - WCO to MOE FINAL 1 Krogh, CME, Gillis, L, Kouwen, N, and Aramini, J, (2011), WindVOiCe, a Self-Reporting Survey: Adverse Health Effects, Industrial Wind Turbines, and the Need for Vigilance Monitoring, Bulletin of Science Technology & Society : 334, DOI: / , 2 Krogh, CME, (2011), Industrial Wind Turbine Development and Loss of Social Justice? Bulletin of Science Technology & Society : 321, DOI: / , 3 Krogh, CME, (2011), Industrial Wind Turbine Development and Loss of Social Justice? Bulletin of Science Technology & Society : 321, DOI: / , 4 Evaluating the impact of wind turbine noise on health-related quality of life by Daniel Shepherd, David McBride, David Welch, Kim N. Dirks, Erin M. Hill. Noise & Health, September-October 2011, 13:54, Colby, W. D., Dobie, R., Leventhall, G., Lipscomb, D. M., McCunney, R. J., Seilo, M. T., & Søndergaard, B. (2009). Wind turbine sound and health effects: An expert panel review Prepared for American Wind Energy Association and Canadian Wind Energy Association. 6 Pedersen, E., Bakker, R., Bouma, J., & van den Berg, F. (2009), Response to noise from modern wind farms in the Netherlands, Journal of the Acoustical Society of America, 126, Case Nos.: / Erickson v. Director, Ministry of the Environment Environmental Review Tribunal, Decision, p Colby, W. D., Dobie, R., Leventhall, G., Lipscomb, D. M., McCunney, R. J., Seilo, M. T., & Søndergaard, B. (2009). Wind turbine sound and health effects: An expert panel review Prepared for American Wind Energy Association and Canadian Wind Energy Association. 9 Case Nos.: / Erickson v. Director, Ministry of the Environment Environmental Review Tribunal, Decision, p Case Nos.: / Erickson v. Director, Ministry of the Environment Transcript of Dr. G. Rachamin, Mar, 4, 2011 [1] p. 211, [2] p Thorne, B, (2011), The Problems With ''Noise Numbers'' for Wind Farm Noise Assessment, Bulletin of Science Technology & Society : 262, DOI: / , 12 MOE memorandum, Ontario Senior Environmental Officer, April 9, HGC (2010) Low frequency Noise and Infrasound Associated with Wind Turbine Generation Systems, A Literature Review, Ontario Ministry of Environment RFP December HGC (2010) Low frequency Noise and Infrasound Associated with Wind Turbine Generation Systems, A Literature Review, Ontario Ministry of Environment RFP December World Health Organization. (1948). Preamble to the constitution of the World Health Organization as adopted by the InternationalHealth Conference, New York, June, 1946; signed on 22July 1946 by the representatives of 61 States (Official records of theworld Health Organization, no. 2, p. 100) and entered into force on7 April Cited Krogh, CME, (2011), Industrial Wind Turbine Development and Loss of Social Justice? Bulletin of Science Technology & Society : 321, DOI: / , 16 World Health Organization. (1999). Guidelines for community noise. Geneva; OMS, 1999, p 94. Ilus, Berglund, B., Lindvall, T., and Schwela, D. H. 5

139 Waubra Foundation, Australia 11th May, 2012 WIND TURBINE ACOUSTIC POLLUTION ASSESSMENT REQUIREMENTS On behalf of the many people around the world, suffering acute and chronic health damage from living near wind turbines, the Waubra Foundation demands that relevant authorities initiate: full frequency spectrum acoustic monitoring inside and outside the homes and workplaces of people claiming health problems caused by the proximity of operating wind turbines; the monitoring must be conducted for sufficient time, under the weather and wind conditions indicated by victims as being contributive to their symptoms; measurements must specifically include, infrasound and low frequency noise, (dbz or dblin, dba, dbc, & dbg). The noise monitoring must be performed by accredited acousticians demonstrably independent of the wind industry, approved by the sufferers, and in a manner that will avoid any deliberate manipulation of turbine operation to reduce the acoustic emissions during testing. The results (including all the raw data and associated sound files) must be made available to all parties. The Rationale for These Demands Most health practitioners are well aware of the links between chronic severe sleep deprivation1 chronic stress2 and poor physical and mental health. This is exactly what residents living near wind turbines are experiencing,3 together with other specific symptoms directly correlating with acute exposure to this sound energy.4,5,6,7 Knowledge of the damage to health from exposure to infrasound 8 and low frequency noise 9 (ILFN) has been known for many years. Despite this, little is known about the current exposure levels of residents to ILFN emissions from wind turbines inside their homes. 1

140 The link between chronic exposure to low frequency noise and chronic physiological stress, even when asleep, was clearly highlighted by Professor Leventhall et al in Most medical practitioners have been unaware of the problems associated with exposure to ILFN. This ignorance has not been helped by acousticians and others calling such problems annoyance without accurate clinical diagnoses.11 These symptoms have been reported to occur specifically with exposure to operating wind turbines by medical practitioners since ,13,14,15,16,17 Symptoms have been reported by acousticians, health practitioners and residents from countries including Denmark, Sweden, Germany, United Kingdom, France, United States, Canada, New Zealand and Australia. Symptoms have been reported historically up to 4 km from the nearest wind turbine, and more recently characteristic symptom patterns have been reported at distances up 10km away from the nearest wind turbine18. This is described especially with larger wind turbines (eg 3MW), and on occasions even further away, where turbines are sited at altitude19 or near expanses of water. These health problems consistently worsen over time, until the exposure ceases. Families are being advised by their treating doctors to leave their homes in order to regain their health. Many have nowhere else to go, and cannot sell their homes, so they become homeless wind farm refugees. Others remain trapped, unable to move20. Professors Moller and Pedersen, from the University of Aalborg in Denmark, have confirmed that larger more powerful wind turbines emit more low frequency sound waves as a proportion of their sound emissions21. These emissions are known to easily penetrate through the walls, roofs, and windows of homes and workplaces, due to the lower transmission loss of low frequencies. Recent acoustic survey work in the USA (Falmouth) 22 and Australia (NSW) 23 has confirmed that low frequency noise and pulsatile infrasound emitted by wind turbines have been measured inside the homes and workplaces of sick people, and occur when 2

141 they are experiencing the symptoms of Wind Turbine Syndrome. Currently governments around the world do not require measurement of the full sound and vibration spectrum, do not require measurement inside homes and workplaces, do not require evaluation of sleep or other disturbances, but instead limit almost all assessment to audible noise (dba) only, outside homes and workplaces. Summary The plight of people made ill by wind turbine acoustic pollution has been universally ignored by their respective governments. The current noise assessment practices and standards are incompetent and unacceptable, and must be changed to include full spectrum acoustic monitoring inside homes and workplaces as a matter of urgency. References 1. Capuccio F et al, Sleep Duration predicts cardiovascular outcomes: a systemic review and meta-analysis of prospective studies European Heart Journal, (2011) 32, McEwen, Bruce Protective and Damaging Effects of Stress Mediators NEJM 1998, Shepherd, Daniel et al Evaluating the impact of wind turbine noise on health-related quality of life Noise & Health, September-October 2011, 13:54, Pierpont, Dr Nina Wind Turbine Syndrome, A report on a Natural Experiment Published by K Selected Books, Santa Fe NM see also org/documents/wind-turbine-syndrome-excerpts-from-the-executivesummary/ 5. McMurtry, Professor Robert Toward a Case Definition of Adverse Health Effects in the Environs of Industrial Wind Turbines: Facilitating a Clinical Diagnosis Bulletin of Science Technology and Society : Phillips, Prof Carl V Properly interpreting the Epidemiological evidence about the health effects of Industrial Wind turbines on nearby residents Bulletin of Science, Technology and Society vol 31 No 4 (August 2011) pp

142 nearby-residents/ 7. Leventhall, Benton & Pelmear May 2003, A report for DEFRA A review of published Research on Low Frequency Noise and its Effects 8. NIEHS (National Institute of Environmental Health Sciences) November 2001, Infrasound Brief Review of Toxicological Literature 9. Leventhall, Benton & Pelmear, May 2003 op cit 10. Leventhall, Benton & Pelmear, May 2003 op cit Section Pederson & Waye, Perception and Annoyance due to wind turbine noise a dose-response relationship in J Acous. Soc. Am. 116 (6) 2004 pp Harry, Dr Amanda Wind turbines, Noise and Health Iser, Dr David personal communication 14. Pierpont, Dr Nina Wind Turbine Syndrome, A report on a Natural Experiment Published by K Selected Books, Santa Fe NM McMurtry, Professor Robert Toward a Case Definition of Adverse Health Effects in the Environs of Industrial Wind Turbines: Facilitating a Clinical Diagnosis Bulletin of Science Technology and Society : Hanning, C & Evans, A BMJ 2012: 344 e org/documents/wind-turbine-noise-editorial/ 17. Laurie, Dr Sarah Medical Director, Waubra Foundation, Submission to the Australian Federal Senate Inquiry into Rural wind Farms, February 2011, accessible via 18. Waubra Foundation Submission to the NSW Department of Planning, March 2012, at 19. Personal communication, Hubert De Bonneville, see also Moller & Pedersen Low Frequency Noise from Large Turbines J Acoustical Society America : org/documents/low-frequency-noise-from-large-wind-turbines-2/ 22. Ambrose, Stephen & Rand, Robert Bruce McPherson Infrasound and Low Frequency Noise Study Cooper, Steven Review of Draft NSW Guidelines March

143 VestasDOM i Højesteret april 2012 om fejlvurdering af vindmøllers el-produktion LINK

144 Afsnit IX Kommunale sundhedsydelser LBK nr 913 af 13/07/2010 Gældende (Sundhedsloven) Offentliggørelsesdato: Indenrigs- og Sundhedsministeriet _ Kapitel 34 Kommunalbestyrelsens ansvar 118. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser efter afsnit IX. Kapitel 35 Forebyggelse og sundhedsfremme 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. _ Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sundhedsafdelingen 2.s.kt.j.nr Den 1. december 2004 Udkast til forslag til Sundhedsloven Specielle bemærkninger Til afsnit IX Kommunale sundhedsydelser Kapitel 34 1

145 Kommunalbestyrelsens ansvar Til 118 Det fastslås med bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser efter lovens afsnit IX. En af målsætningerne med strukturreformen er at give kommunerne et større ansvar og flere opgaver på sundhedsområdet. Oprettelsen af 5 regioner med ansvar for sygehusbehandling vil sammen med den generelle behandlingsteknologiske og strukturelle udvikling betyde færre og mere specialiserede sygehuse. Kommunalreformen sikrer samtidig borgerne sundhedstilbud i nærmiljøet. De sundhedstilbud, man som borger oftest har brug for, er typisk af vejledende, rådgivende, sundhedsfremmende og forebyggende karakter. De leveres også i dag i den primære sundhedssektor, særligt hos de praktiserende læger. Der er samtidig tale om tilbud og ydelser, der allerede i et vist omfang er placeret i kommunerne, fx i sundhedsplejen og ældreplejen, og som kommunerne med kommunalreformen og med reformen på sundhedsområdet tilskyndes til at forstærke indsatsen på. Der bliver herved også skabt et forbedret grundlag for en sammenhængende opgaveløsning på det kommunale sundhedsområde. Et styrket kommunalt ansvar på sundhedsområdet skaber også forudsætningerne for, at kommunerne eventuelt på tværs af kommunegrænser og i samarbejde med regionerne udvikler og anvender nye organisatoriske løsninger. Der kan på pleje-, forebyggelses og genoptræningsområdet være gevinster i form af styrket kvalitet, tværfaglighed, rekruttering eller stordriftsfordele mv. ved organisatorisk samling af opgaveløsningen i sundhedscentre el.lign. efter lokale behov. Kapitel 35 Forebyggelse og sundhedsfremme Til 119 Bestemmelsen, som er ny, giver kommunerne ansvar for at skabe rammer for en sund levevis for borgerne. Bestemmelsen har til formål at sikre den forebyggende og sundhedsfremmende indsats en forankring i kommunerne. Kommunerne er nær på borgerne. Det er en væsentlig ressource i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Forebyggelsen foregår bedst i de miljøer, hvor borgeren færdes, fx børneinstitutioner, skoler, hjemmeplejen og lokalsamfundet. Kommunerne har særlig god adgang til en række målgrupper. Det gælder fx børn og ældre. Samtidig har kommuner erfaring med driftsmæssigt at forestå forebyggende og sundhedsfremmende opgaver, fx den kommunale sundhedspleje, tandpleje og hjemmepleje. Kommunernes meget brede opgaveportefølje giver dem et godt udgangspunkt for at prioritere tværgående og overordnet på forebyggelsesområdet. Dette kan fx ske gennem udformning af sundhedspolitikker. 2

146 For at tilskynde kommunerne til at investere i den primære forebyggende indsats, men især den patientrettede forebyggelse skal kommunerne som led i reformen medfinansiere deres borgeres behandling i sundhedsvæsenet. Kommunernes opgaver på det forebyggende og sundhedsfremmende område omfatter dels en indsats i forhold til kommunens indbyggere med henblik på at forebygge sygdom og ulykker (borgerrettet forebyggelse), dels en indsats med henblik på at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og om at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer (patientrettet forebyggelse). Forebyggelse, der ikke foregår i forbindelse med patientbehandling i sygehusvæsenet og i almen praksis, varetages fremover af kommunerne. Med hensyn til den patientrettede forebyggelse, herunder rehabilitering, forudsættes, at kommunerne og regionerne indgår aftaler, jf. XX, med henblik på at sikre sammenhængende patientforløb. Borgerrettet forebyggelse Med de større kommuner bliver der skabt bedre rammer for en borgernær forebyggende indsats, som sundhedsfaglig prioriteret afspejler de lokale sundhedsmæssige udfordringer og hvor indsatsen tilrettelægges ud fra lokale behov og forudsætninger. De større kommunerne får samtidig forudsætninger får at driftssikre den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, evt. i samarbejde med andre kommuner eller andre samarbejdspartnere. Som væsentlige opgaver for kommunerne på det borgerrettede forebyggende indsats kan nævnes: Rygestop, alkohol, svær overvægt, fysisk aktivitet og seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. Patientrettet forebyggelse En af de store udfordringer, samfundet står overfor i de kommende år, er indsatsen i forhold til kronisk syge personer. Mere end hver tredje voksne dansker lever i dag med en langvarig sygdom, fx type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, muskelskeletlidelser. I en kommune på indbyggere vurderes der at være ca med diabetes type 2, godt med astma, ca med KOL (rygerlunger) og små med ryglidelser. Kroniske og langvarigt syge har behov for regelmæssig og tilbagevendende kontakt til sundhedsvæsenet. Der skal derfor ske tilpasninger i sundhedsvæsenets indsats. Kommunerne får fremover en væsentlig opgave med at samarbejde med regionerne om at udvikle og bidrage til indsatsen overfor denne patientgruppe. Sigtet er især at optimere behandlingen og sætte den enkelte patient i stand til at tage bedst muligt vare på sig selv. 3

147 Det forudsætter et sammenhængende patientforløb. Tilrettelæggelsen af den patientrettede forebyggelse bør derfor være et obligatorisk punkt i sundhedsaftalerne jf Det forudsætter, at den enkelte patient i videst muligt omfang får de kompetencer, den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at tage vare på eget helbred og udøve en god egenomsorg, fx. ved rehabilitering, patientundervisning og genoptræning. Almen praksis spiller en vigtig rolle i forhold til sammenhængende patientforløb. Tilrettelæggelse af indsatsen Det er kommunernes ansvar at tilrettelægge deres indsats, det gælder også på det forebyggende og sundhedsfremmende område. Også i forhold til de forebyggende og sundhedsfremmende opgaver er det væsentligt, at de varetages fagligt prioriteret, på det bedst muligt dokumenterede grundlag og af personale mv. med de nødvendige kompetencer. Rammerne om indsatsen kan tilrettelægges på forskellige måder, fx i form af et sundhedscenter. Det væsentlige er hvilke ydelser og aktiviteter, der tilbydes og med hvilken kvalitet. Specielt i relation til et udbygget samarbejde med de alment praktiserende vil det være relevant at overveje ydelser, som kan aflaste eller supplerende den praktiserende læge, fx i form af henvisningsmuligheder til rygestopkurser, kostvejledning, motion mv. Det kan evt. ske i et samarbejde med sygdomsbekæmpende foreninger. 4

148 Bording, den 26. april 2012 Mauri Johansson, speciallæge i samfundsmedicin/arbejdsmedicin Sportsvej Bording Til: Natur- og miljøklagenævnet (per Klage over afgørelse i Ikast-Brande Kommune angående forsøgsmøller i Flø (lokalplan nr. 272 og kommuneplantillæg nr. 32 til Kommuneplan samt dertil relaterede materialer). Ikast-Brande Kommune har den 28. marts 2012 offentliggjort Byrådets afgørelse i ovenstående sager, der er meddelt mig i brev af den (Sags ID: 2011/18766). Undertegnede har i perioden indsendt knap 30 indlæg og indsigelser (overvejende vedrørende risikoen for helbredsskader og gener hos vindmøllenaboer), i forlængelse af en tidligere klagesag mod kommunens samlede vindmølleplan i Sidstnævnte blev behandlet i NMKN (j nr. NMK ref. JERJO) hvor der ikke blev givet mig medhold, blandt andet med henvisning til at der var tale om en overordnet plan, der kunne forventes fulgt op med konkrete lokalplaner med VVM og andet efter gældende lovgivning. Ombudsmanden anførte lignende overvejelser. Nu er konkretiseringen sket i form af mølleplanerne ved Flø. Jeg vil fortrinsvis henholde mig til kommunens brev til mig af den , VVM-redegørelsen og miljørapporten, september 2011, samt den sammenfattende redegørelse ( ). Brevet er en omtale af det af mig indsendte materiale, som anført i ovenstående, men det fremgår ikke, at materialet er vurderet. Jf. Miljøvurderingsloven og i sær den dertil relaterede Vejledning, har kommunen, trods at det af mig indsendte materiale klart peger på at vindmøllenaboer har en nu veldokumenteret risiko for gener og sygdomme ikke respekteret EF-direktivet 2001/42/EF, der udtrykkelig fastslår forsigtighedsprincippet til beskyttelse af netop menneskets sundhed og dertil forebyggelsesprincippet (herunder mølleafstanden fra bolig). Det fremgår intet steds i kommunens brev at sagen har været drøftet med lægefaglig sagkundskab, som f eks Vejledningen omtaler. Der foreligger heller ingen udtalelse fra en sådan fagperson. Kommunen har derved overtrådt gældende lovgivning og sagen bør tilbagevises til fornyet behandling. Direktivets forsigtighedsprincip og den danske lovgivning på området skal efter reglerne medføre at der skal beskrives en overvågningsplan til projektet, der er udformet således, at naboernes helbredsforhold undersøges før opstarten af møllerne og at det dernæst sikres at eventuelle gener, 1

149 symptomer og sygdomme der måtte manifestere sig efter at møllerne opstartes, hurtigt kan konstateres og nærmere lægelig og teknisk afklaring straks iværksættes. Da det til kommunen tilsendte materiale viser, at problemerne kan opstå i løbet af få døgn, er et overvågningsprogram med en (1) formentlig udendørs støjmåling helt meningsløs. Det er ligeledes klart vist, at den indendørs støj, i sær om natten, kan vise sig at være i strid med de nye grænser for lavfrekvent støj. Overvågningen kræver specialuddannet lægelig sagkundskab der kan medvirke løbende ved undersøgelser af møllenaboerne, evt. sammen med egen læge. Herved har kommunen klart overtrådt lovenes og vejledningens ånd og bogstav. Det er videnskabeligt dokumenteret, at den nye VM-støjbekendtgørelse IKKE sikrer naboernes helbred (se de vedhæftede filer fra DASAM (Dansk Selskab for Arbejds- og miljømedicin) samt materiale fra professor Henrik Møller, Aalborg Universitet der ligeledes har dokumenteret en risiko for væsentlige overskridelser af bekendtgørelsens beregnede støjgrænser. Herved har kommunen overtrådt det forebyggelsesprincip der gælder for den i såvel miljølovgivningen som i Sundhedsloven, der endda ikke er nævnt i kommunens materialer, men som selvfølgelig skal overholdes i denne sag. Kommunen har ikke overholdt FN s Aarhuskonvention ved ikke at tage hensyn til det materiale der er indsendt af mig og to andre læger, der begge er blevet afvist uden argumenter. Kommunen er, ud over Planloven og loven om miljøvurdering af planer og programmer med dertil hørende Vejledning også pligtig til at overholde sundhedslovens regler om forebyggelse mv. hvilket de i dette tilfælde tilsyneladende heller ikke har gjort. Hertil komme Miljøbeskyttelsesloven (se 1 om støjbekæmpelse) og FN s handicapkonvention, i det personer med kroniske lidelser kan blive tiltagende syge ved støjudsættelse. I den sammenfattende redegørelse anføres det under p. i, at der ikke er påvist direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau. Medicinsk set er ordet direkte uden mening. Der er en klar og gennem mange år påvist sammenhæng mellem støj og stress, der igen fører til hjerte-karsygdomme, blodtrykslidelse, depression mv. Støjniveauet er ikke afgørende da der er stor individuel følsomhed overfor støj, med personer der er endda udtalt støjoverfølsomme og hurtigt får alvorlige gener. Så teksten er direkte vildledende. Støjbelastninger på mennesker er kumulative (tilstanden forværres over tid) og der er synergi med støj fra andre kilder (trafik, industri mv.). Dette undlader kommunen at omtale og medinddrage i overvågningsprogrammet. Under p. 3 (Overvågning) står det: Ikast-Brande kommune er forpligtet til at udarbejde en plan for overvågning af at mølle-ejeren overholder miljøkravene. Såvidt jeg har forstået, skal denne plan for overvågning foreligge allerede ved kommunens afsluttende behandling af planen. Det offentlige møde om planen blev afholdt i december 2011, hvor den jo ikke var vedlagt, ej heller ved Byrådets behandling af sagen. Kommunens klagevejledning er meget knap og ikke udtømmende i forhold til lovens klageregler. Som klager er man herved dårligt stillet, ved at yderligere mangelfulde elementer i kommunens håndtering af denne sag ikke bliver medinddraget. 2

150 Kommunens behandling af sagen lever ikke op til den gældende lovgivning på en række afgørende punkter. I kommunens brev til mig den skrives der: Teknisk Områdes generelle vurderinger/bemærkninger til høringssvarene Kommunen skal følge statens krav, lovgivning samt bekendtgørelser. Teknisk Område kan ikke afvise, at der kan være sundhedsmæssige påvirkninger. Vi kan kun følge lovgivningen, der ikke afspejler sundhedsmæssige risici. Det er ikke Kommunens opgave at bevise påvirkninger ud over dem, der er lovgivet om. Vedrørende punkt 1: Som vist har kommunen netop IKKE fulgt statens krav, lovgivningen samt bekendtgørelser. Vedrørende punkt 2: Hvis kommunen erkender (hvilket den jo gør) at der kan være sundhedsmæssige påvirkninger må et på sundheds-/lægefagligt grundlag opbygget, relevant, overvågningsprogram vedtages og iværksættes før der kan arbejdes videre med Flø-projektet. Og dertil: det er ikke lovgivningens sag at bevise påvirkninger, men derimod kommunens ansvar at holde sig informeret om ny relevant viden (Se Vejledningen: Vurdering af virkninger skal understøttes af fx referencer til forskning, fagdiskussioner eller høringen, som har hjulpet dem, der udførte miljøvurderingen, til at nå sine vurderinger. Miljørapporten skal dokumentere eventuelle vanskeligheder som fx tekniske mangler eller mangel på knowhow, der er opstået under miljøvurderingen. Antagelser foretaget i miljøvurderingen skal fremgå tydeligt). Desuden: Ved revision eller genvedtagelse af eksisterende planer bør man imidlertid være opmærksom på, om eventuelle ændringer i det omgivende miljø eller udviklingen af den faglige viden - siden planens oprindelige vedtagelse - betyder, at planens gennemførelse vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af miljøet.). Mennesket er i miljølovens forstand en integreret del af miljøet(mj). Dvs. at kommunen afviste de lægelige indvendinger ved behandlingen af den samlede Vindmølleplan i Disse er fortsat relevante at arbejde videre med i kommunen. Efterfølgende er kommunen forsynet med yderligere knap 30 aktuelle sagsakter bl.a. med nye forskningsreferencer i forhold til Flø-sagen. Miljøvurderingen er således i den nu foreliggende form baseret på forældet viden, og det har kommunen det juridiske ansvar for, ikke de centrale myndigheder eller lovgivningen. Sagen bør tilbagevises til kommunen med henblik på relevant sagsbehandling til sikring af borgernes (her møllenaboernes) sundhed i respekt for deres livsvilkår (jf. Planloven). Med venlig hilsen Mauri Johansson Sportsvej Bording 3

151 Henrik Møller art Low frequency noise 2012 Maastricht LINK

152 : Dokumentation for at vindmøllestøj skader menneskers helbred: Kunskapssammanställning om infra- och lågfrekvent ljud från vindkraftsanläggningar: Exponering och hälsoeffekter Slutrapport til Naturvårdsverket, novenber Slutversion Slutrapport fra Karolinska Intitutet till Naturvårdsverket 15(19) Det har inte genomförts några epidemiologiska studier av vindkraftsbuller och risk för hjärtkärlsjukdom. Däremot har ett antal studier på senare år visat på samband mellan förhöjt blodtryck och vägtrafik- och flygbuller [61-63]. Det finns också några studier som visat på ett samband mellan vägtrafikbuller och förhöjd risk för hjärtinfarkt [64, 65]. En studie har också funnit ett liknande samband för flygbuller , skriver Delta til Sundhedsstyrelsen: Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau. Derimod er der fundet signifikante sammenhænge mellem stresssymptomer og støjgene. På det foreliggende grundlag er der ikke vist direkte helbredseffekter pga. vindmøllestøj, dog er der konstateret sammenhæng imellem støjgener og stresssymptomer ,Sundhedsstyrelsen skriver vedrørende sammenhæng mellem vindmøllestøj og sygdom: De nævnte sammenhænge er dog ikke undersøgt i udtømmende omfang i større epidemiologiske generaliserbare studier for vindmøller (og kan derfor heller ikke hverken be- eller afkræftes), hvorfor tilstedeværelsen af det beskrevne syndrom eller dele af det - blandt fx særligt følsomme grupper ikke kan afvises på det bestående videns grundlag.

153 Fra Folketingets EU-oplysning, udskr Leksikon EU-Leksikon Forsigtighedsprincippet Leksikon Forsigtighedsprincippet Forsigtighedsprincippet kan anvendes, når der er behov for et hurtigt indgreb, fordi der muligvis foreligger en fare for menneskers, dyrs og planters sundhed eller for miljøet i tilfælde, hvor de tilgængelige videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændig risikovurdering. EF-traktaten indeholder kun én eksplicit henvisning til forsigtighedsprincippet i kapitlet om miljøbeskyttelse. I praksis kan forsigtighedsprincippet imidlertid anvendes meget bredere, bl.a. i forbindelse med forbrugerpolitik og menneskers, dyrs og planters sundhed. Da der ikke findes en definition af forsigtighedsprincippet i traktaten eller i andre fællesskabstekster, har Kommissionen i meddelelse om forsigtighedsprincippet (KOM (2000) 1) udarbejdet retningslinjer for princippets anvendelse. Sidst opdateret: HEMR EU-OplysningChristiansborg1240 København Ktel.:

154 FN s konvention om rettigheder for personer med handicap og tillægsprotokol 1

155 FN s konvention om rettigheder for personer med handicap Præambel De i denne konvention deltagende stater, som a) erindrer om de principper, der er fastlagt i De Forenede Nationers pagt, hvori menneskets naturlige værdighed og hele menneskehedens lige og umistelige rettigheder anerkendes som grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden, b) anerkender, at De Forenede Nationer i verdenserklæringen om menneskerettigheder og i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder har erklæret og er blevet enige om, at enhver er berettiget til alle de rettigheder og friheder, der er indeholdt deri, uden forskelsbehandling af nogen art, c) bekræfter på ny, at alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, samt at der er behov for at sikre, at personer med handicap fuldt ud kan nyde disse uden diskrimination, d) erindrer om den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, konventionen om barnets rettigheder samt den internationale konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, e) anerkender, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre, f) anerkender vigtigheden af de principper og retningslinjer for politikker, der er indeholdt i verdenshandlingsprogrammet vedrørende personer med handicap og i standardreglerne om lige muligheder for handicappede, som grundlag for at indvirke på, hvorledes politikker, planer, ordninger og indsatser kan fremmes, udformes og evalueres på nationalt, regionalt og internationalt niveau med henblik på yderligere at fremme lige muligheder for personer med handicap, g) understreger vigtigheden af at inddrage handicaprelaterede emner som en integrerende del af relevante strategier for en bæredygtig udvikling, h) også anerkender, at diskrimination af en person på grund af handicap er en krænkelse af det enkelte menneskes naturlige værdighed, 2

156 i) endvidere anerkender mangfoldigheden blandt personer med handicap, j) anerkender behovet for at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle personer med handicap, herunder personer med behov for mere intensiv støtte, k) ser med bekymring på, at personer med handicap overalt i verden til trods for disse forskellige instrumenter og forpligtelser fortsat møder barrierer for deres deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre, og at deres menneskerettigheder fortsat krænkes verden over, l) anerkender vigtigheden af internationalt samarbejde for at forbedre levevilkårene for personer med handicap i alle lande, i særdeleshed i udviklingslandene, m) anerkender værdien af de nuværende og fremtidige bidrag fra personer med handicap til den generelle trivsel og mangfoldighed i samfundet, og at det vil give personer med handicap et stærkere tilhørsforhold og medføre betydelige fremskridt i samfundets menneskelige, sociale og økonomiske udvikling samt i udryddelsen af fattigdom, hvis deres mulighed for fuldt ud at nyde deres menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt deltage i samfundslivet fremmes, n) anerkender vigtigheden af, at personer med handicap har ret til personlig autonomi og uafhængighed, herunder frihed til at træffe egne valg, o) finder, at personer med handicap bør have mulighed for aktivt at blive inddraget i beslutningsprocesser om politikker og ordninger, herunder enhver politik og ordning, der vedrører dem direkte, p) ser med bekymring på den vanskelige situation, som personer med handicap befinder sig i ved at være udsat for multidiskrimination eller grov diskrimination på grund af race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national, etnisk, oprindelig eller social herkomst, formueforhold, fødsel, alder eller anden stilling, q) anerkender, at kvinder og piger med handicap ofte, både i og uden for hjemmet, er udsat for større risiko for vold, fysisk skade eller overgreb, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, r) anerkender, at børn med handicap bør have fuld adgang til at nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn, og erindrer om de forpligtelser, som deltagerstaterne i konventionen om barnets rettigheder har påtaget sig med henblik herpå, s) understreger behovet for at indarbejde et kønsperspektiv i alle bestræbelser på at fremme de muligheder, som personer med handicap har for fuldt ud at kunne nyde menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, 3

157 t) fremhæver, at flertallet af personer med handicap lever i fattigdom, og anerkender i den henseende, at der er et afgørende behov for at tage hånd om de negative følger, som fattigdom har for personer med handicap, u) tager i betragtning, at fred og sikkerhed på grundlag af fuld respekt for de formål og principper, der er fastlagt i De Forenede Nationers pagt, samt overholdelse af de gældende menneskerettighedsinstrumenter er afgørende for at kunne yde fuld beskyttelse til personer med handicap, i særdeleshed under væbnet konflikt og fremmed besættelse, v) anerkender vigtigheden af, at de fysiske, sociale, økonomiske og kulturelle omgivelser, sundhed og uddannelse og information og kommunikation er tilgængelige for at gøre det muligt for personer med handicap fuldt ud at nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, w) erkender, at det enkelte menneske, som har forpligtelser over for andre og det samfund, som vedkommende er en del af, har et ansvar for at stræbe efter at fremme og overholde de rettigheder, der er fastlagt i verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder med tillægsprotokoller, x) er overbevist om, at familien er samfundets naturlige og grundlæggende gruppeenhed og har ret til samfundets og statens beskyttelse, og at personer med handicap og deres familie bør ydes den nødvendige beskyttelse og bistand til at gøre det muligt for familien at bidrage til, at personer med handicap fuldt ud kan nyde deres rettigheder på lige fod med andre, y) er overbevist om, at en omfattende og samlet international konvention til fremme og beskyttelse af de rettigheder og den værdighed, som tilkommer personer med handicap, vil bidrage væsentligt til at rette op på den socialt dybt ugunstige situation, som personer med handicap befinder sig i, og fremme deres deltagelse i det civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle liv med lige muligheder i både udviklingslandene og i den industrialiserede verden, er blevet enige om følgende: Artikel 1 Formål Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. 4

158 I denne konvention: Artikel 2 Definitioner omfatter kommunikation sprog, tekstvisning, punktskrift, taktil kommunikation, storskrift, tilgængelige multimedier samt skrift, lyd, klarsprog, oplæsning og forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater, herunder tilgængelig informations- og kommunikationsteknologi, omfatter sprog talesprog og tegnsprog samt andre former for nonverbalt sprog, betyder diskrimination på grund af handicap enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af et handicap, hvis formål eller virkning er at svække eller ophæve den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket som helst andet område. Dette omfatter alle former for diskrimination, herunder nægtelse af rimelig tilpasning, betyder rimelig tilpasning nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre. betyder universelt design udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. Universelt design udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor. Artikel 3 Generelle principper Konventionens principper er: a) Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer b) Ikke-diskrimination c) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet d) Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden e) Lige muligheder f) Tilgængelighed g) Ligestilling mellem mænd og kvinder h) Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet. 5

159 Artikel 4 Generelle forpligtelser 1. Deltagerstaterne forpligter sig til at sikre og fremme den fuldstændige virkeliggørelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap uden nogen form for diskrimination på grund af handicap. Med henblik herpå forpligter deltagerstaterne sig til: a) at vedtage alle passende lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger til gennemførelse af de rettigheder, der anerkendes i denne konvention b) at træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning, til at ændre eller afskaffe eksisterende love, regler, sædvaner og praksis, som indebærer diskrimination af personer med handicap, c) at tage hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder for personer med handicap i alle politikker og ordninger, d) at afstå fra at tage del i nogen handling eller praksis, som er uforenelig med denne konvention, og at sikre, at offentlige myndigheder og institutioner handler i overensstemmelse med denne konvention, e) at træffe alle passende foranstaltninger til at afskaffe diskrimination på grund af handicap fra enhver persons, organisations og privat virksomheds side, f) at påtage sig eller fremme forskning og udvikling af universelt designede varer, tilbud, udstyr og faciliteter som defineret i konventionens artikel 2, der bør kræve mindst mulig tilpasning og lavest mulige omkostninger for at opfylde de særlige behov hos en person med handicap, at fremme deres eksistens og anvendelse og at fremme universelt design ved udviklingen af standarder og vejledninger, g) at påtage sig eller fremme forskning og udvikling af, og at fremme eksistensen og anvendelsen af ny teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi, mobilitetshjælpemidler, udstyr og hjælpemiddelteknologi, som er egnet for personer med handicap, med særlig vægt på teknologi til en overkommelig pris, h) at sørge for tilgængelig information til personer med handicap om mobilitetshjælpemidler, udstyr og hjælpemiddelteknologi, herunder ny teknologi, samt andre former for bistand, støttetilbud og faciliteter, i) at fremme uddannelse af fagfolk og personale beskæftiget med personer med handicap i de rettigheder, der anerkendes i denne konvention, således at de bedre kan yde den bistand og give de tilbud, som sikres ved disse rettigheder. 2. Med hensyn til økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal hver deltagerstat træffe foranstaltninger i videst mulig udstrækning inden for de ressourcer, der er til rådighed, og, hvor der er behov for det, inden for rammerne af internationalt samarbejde med henblik på den fremadskridende fulde virkeliggørelse af disse rettigheder uden at berøre de forpligtelser i konventionen, som er umiddelbart gældende i henhold til folkeretten. 3. Ved udvikling og gennemførelse af lovgivning og politikker, der tager sigte på at gennemføre denne konvention, og i andre beslutningsprocesser vedrørende forhold i 6

160 relation til personer med handicap skal deltagerstaterne indgående rådføre sig med og aktivt involvere personer med handicap, herunder børn med handicap, gennem de organisationer, som repræsenterer dem. 4. Intet i denne konvention påvirker bestemmelser, som er bedre egnede til at virkeliggøre de rettigheder, der tilkommer personer med handicap, og som måtte være indeholdt i en deltagerstats lovgivning eller i folkeretten, som den er gældende for den pågældende stat. Menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder, der i medfør af love, konventioner, regler eller sædvane anerkendes eller eksisterer i en i denne konvention deltagende stat, må ikke begrænses eller fraviges under foregivende af, at denne konvention ikke anerkender sådanne rettigheder eller frihedsrettigheder eller kun anerkender dem i mindre omfang. 5. Bestemmelserne i denne konvention skal uden begrænsning eller undtagelse finde anvendelse på alle dele af forbundsstater. Artikel 5 Lighed og ikke-diskrimination 1. Deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven. 2. Deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af handicap og skal sikre personer med handicap lige og effektiv retlig beskyttelse imod diskrimination af enhver grund. 3. Med henblik på at fremme lighed og afskaffe diskrimination skal deltagerstaterne tage alle passende skridt til at sikre, at der tilvejebringes rimelig tilpasning. 4. Særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at fremskynde eller opnå reel lighed for personer med handicap, anses ikke for diskrimination i henhold til denne konvention. 7

161 Artikel 6 Kvinder med handicap 1. Deltagerstaterne anerkender, at kvinder og piger med handicap udsættes for multidiskrimination, og forpligter sig til i den henseende at træffe foranstaltninger til at sikre, at de fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre. 2. Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre kvinders fulde udvikling og fremgang og styrke deres selvstændighed, således at de får sikkerhed for at kunne udøve og nyde de menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der er fastlagt i denne konvention. Artikel 7 Børn med handicap 1. Deltagerstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at børn med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn. 2. I alle foranstaltninger vedrørende børn med handicap skal barnets tarv komme i første række. 3. Deltagerstaterne skal sikre børn med handicap retten til frit at udtrykke deres synspunkter i alle forhold vedrørende dem selv på lige fod med andre børn, idet børnenes synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med deres alder og modenhed, samt ret til at modtage handicap- og alderssvarende bistand for at virkeliggøre denne ret. Artikel 8 Bevidstgørelse 1. Deltagerstaterne forpligter sig til at vedtage umiddelbare, effektive og passende foranstaltninger til: a) at øge bevidstheden i hele samfundet, herunder i familien, om personer med handicap, og at skabe respekt for de rettigheder og den værdighed, der tilkommer personer med handicap b) at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap, herunder stereotyper, fordomme og skadelig praksis på grund af køn og alder, på alle livsområder, c) at fremme bevidstheden om evner hos og bidrag fra personer med handicap.. 2. Foranstaltninger med henblik herpå omfatter: a) iværksættelse og opretholdelse af effektive offentlige bevidstgørende kampagner, der er beregnet til: i) at skabe forståelse for de rettigheder, der tilkommer personer med handicap, 8

162 ii) at fremme en positiv holdning til og større samfundsmæssig bevidsthed om personer med handicap, iii) at fremme anerkendelsen af færdigheder, fortrin og evner hos personer med handicap samt deres bidrag til arbejdspladsen og arbejdsmarkedet, b) fremme på alle niveauer i uddannelsessystemet, herunder hos alle børn fra en tidlig alder af en holdning af respekt i forhold til de rettigheder, der tilkommer personer med handicap c) tilskyndelse til alle medier om at fremstille personer med handicap på en måde, der er i overensstemmelse med denne konventions formål, d) fremme af uddannelsesordninger, der skal øge bevidstheden om personer med handicap og deres rettigheder Artikel 9 Tilgængelighed 1. Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap at få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden, både i byområder og i landdistrikter. Disse foranstaltninger, som omfatter identifikation og afskaffelse af hindringer og barrierer for tilgængelighed, gælder bl.a. for: a) bygninger, veje, transportmuligheder og andre indendørs og udendørs faciliteter, herunder skoler, boliger, sygehuse og andre sundhedsfaciliteter og arbejdspladser b) informations- og kommunikationstjenester samt andre tjenester, herunder elektroniske tjenester og nødberedskab. 2. Deltagerstaterne skal ligeledes træffe passende foranstaltninger til: a) at udvikle, udbrede kendskabet til og overvåge gennemførelsen af minimumsstandarder og vejledninger for tilgængeligheden af faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives til offentligheden, b) at sikre, at private udbydere af faciliteter og tilbud, som er åbne for eller gives til offentligheden, tager hensyn til alle aspekter af tilgængelighed for personer med handicap, c) at sørge for, at involverede aktører undervises i de problemer med tilgængelighed, som personer med handicap står overfor, d) at sørge for, at offentligt tilgængelige bygninger og andre faciliteter har skiltning med punktskrift og i letlæselige og letforståelige former, e) at sørge for forskellige former for bistands- og formidlingspersoner, herunder hjælpere, oplæsere og professionelle tegnsprogstolke, for at lette tilgængeligheden til offentligt tilgængelige bygninger og andre faciliteter, f) at fremme andre passende former for bistand og støtte til personer med handicap for at sikre, at de har adgang til information, g) at fremme adgangen for personer med handicap til ny teknologi og nye systemer på informations- og kommunikationsområdet, herunder internettet, 9

163 h) at fremme udformning, udvikling, produktion og distribution af tilgængelig teknologi og tilgængelige systemer på informations- og kommunikationsområdet på et tidligt stadie, så denne form for teknologi og systemer bliver tilgængelige til den lavest mulige pris. Artikel 10 Retten til livet Deltagerstaterne bekræfter på ny, at ethvert menneske har en naturgiven ret til livet, og skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap effektivt kan nyde denne rettighed på lige fod med andre. Artikel 11 Risikosituationer og humanitære nødsituationer Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til folkeretten, herunder den humanitære folkeret og de internationale menneskerettigheder, træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre personer med handicap beskyttelse og sikkerhed i risikosituationer, herunder væbnede konflikter, humanitære nødsituationer og naturkatastrofer. Artikel 12 Lighed for loven 1. Deltagerstaterne bekræfter på ny, at personer med handicap har ret til overalt at blive anerkendt som havende retsevne. 2. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har retlig handleevne på lige fod med andre i alle livets forhold. 3. Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger til at give personer med handicap adgang til den støtte, de måtte have behov for til at udøve deres retlige handleevne. 4. Deltagerstaterne skal sikre, at alle foranstaltninger vedrørende udøvelse af retlig handleevne i overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder omfatter passende og effektive beskyttelsesmekanismer til at forebygge misbrug. Sådanne mekanismer skal sikre, at foranstaltninger vedrørende udøvelse af retlig handleevne respekterer den enkelte persons rettigheder, vilje og præferencer, er fri for interessekonflikter og utilbørlig påvirkning, står i forhold til og er tilpasset den enkelte persons situation, gælder i kortest mulig tid og gennemgås regelmæssigt af en kompetent, uafhængig og upartisk myndighed eller retslig instans. Beskyttelsesmekanismerne skal stå i forhold til, hvor meget sådanne foranstaltninger indvirker på personens rettigheder og interesser. 5. Med forbehold for bestemmelserne i denne artikel skal deltagerstaterne træffe alle passende og effektive foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap har lige ret til at eje eller arve ejendom, til at styre deres egne økonomiske forhold og til at 10

164 have lige adgang til banklån, realkreditlån og andre former for økonomisk kredit, og skal sikre, at personer med handicap ikke vilkårligt fratages deres ejendom. Artikel 13 Adgang til retssystemet 1. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har effektiv adgang til retssystemet på lige fod med andre, herunder ved tilvejebringelse af procesretlig og alderssvarende tilpasning, for at lette deres mulighed for effektivt at deltage direkte eller indirekte, herunder som vidner, i alle former for retssager, herunder på de efterforskningsmæssige og andre forberedende stadier. 2. Med henblik på at sikre effektiv adgang til retssystemet for personer med handicap skal deltagerstaterne fremme passende uddannelse af personer, der arbejder inden for retssystemet, herunder politi- og fængselspersonale. Artikel 14 Frihed og personlig sikkerhed 1. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap på lige fod med andre: a) har ret til frihed og personlig sikkerhed b) ikke ulovligt eller vilkårligt berøves deres frihed, og at enhver frihedsberøvelse følger lovens forskrifter, samt at eksistensen af et handicap i intet tilfælde kan berettige til frihedsberøvelse. 2. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap ved en eventuel frihedsberøvelse i forbindelse med en proces på lige fod med andre har krav på garantier i overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder og skal behandles under overholdelse af denne konventions målsætninger og principper, herunder ved en rimelig tilpasning. Artikel 15 Frihed for tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf 1. Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne samtykke underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter. 2. Deltagerstaterne skal træffe alle effektive lovgivningsmæssige, administrative, retlige eller andre forebyggende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre ikke underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 11

165 Artikel 16 Frihed for udnyttelse, vold og misbrug 1. Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale, uddannelsesmæssige og andre foranstaltninger til at beskytte personer med handicap mod enhver form for udnyttelse, vold og misbrug, herunder som følge af køn, både i og uden for hjemmet. 2. Deltagerstaterne skal ligeledes træffe alle passende foranstaltninger til at forebygge enhver form for udnyttelse, vold og misbrug ved bl.a. at sikre passende former for køns- og alderssvarende bistand og støtte til personer med handicap og deres familie og omsorgspersoner, herunder ved tilvejebringelse af information og uddannelse om, hvordan udnyttelse, vold og misbrug kan undgås, opdages og indberettes. Deltagerstaterne skal sikre, at beskyttelsesforanstaltninger er alders-, køns- og handicapsvarende. 3. Med henblik på at forebygge forekomsten af enhver form for udnyttelse, vold og misbrug skal deltagerstaterne sikre, at uafhængige myndigheder effektivt fører tilsyn med alle tilbud og ordninger, der er beregnet til personer med handicap. 4. Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at fremme fysisk, kognitiv og psykisk helbredelse, rehabilitering og resocialisering af personer med handicap, der bliver ofre for enhver form for udnyttelse, vold eller misbrug, herunder ved tilvejebringelse af beskyttelsesforanstaltninger. En sådan helbredelse og resocialisering skal finde sted i omgivelser, der fremmer den enkeltes helbred, velfærd, selvrespekt, værdighed og selvbestemmelse og tager hensyn til køns- og aldersbestemte behov. 5. Deltagerstaterne skal gennemføre effektiv lovgivning og effektive politikker, herunder lovgivning og politikker med fokus på kvinder og børn, for at sikre, at udnyttelse, vold og misbrug rettet mod personer med handicap opdages, efterforskes og, hvor det er hensigtsmæssigt, underkastes retsforfølgning. Artikel 17 Beskyttelse af personlig integritet Enhver person med handicap har ret til respekt for sin fysiske og psykiske integritet på lige fod med andre. Artikel 18 Retten til at færdes frit og til statsborgerskab 1. Deltagerstaterne skal anerkende retten for personer med handicap til at færdes frit og frit at vælge deres opholdssted samt til statsborgerskab på lige fod med andre, herunder ved at sikre, at personer med handicap: a) har ret til at erhverve og skifte statsborgerskab og ikke vilkårligt eller på grund af handicap fratages deres statsborgerskab b) ikke på grund af handicap fratages deres mulighed for at erhverve, besidde og anvende dokumentation for deres statsborgerskab eller andre 12

166 identitetspapirer eller for at anvende relevante procedurer som indvandringsprocedurer, der måtte være nødvendige for at lette udøvelsen af retten til at færdes frit, c) har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder deres eget, d) ikke vilkårligt eller på grund af handicap berøves retten til at indrejse i deres eget land. 2. Børn med handicap skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af deres forældre. Artikel 19 Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet, herunder ved at sikre: a) at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform b) at personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet, c) at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige for personer med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres behov. Artikel 20 Personlig mobilitet Deltagerstaterne skal træffe effektive foranstaltninger til at sikre personer med handicap personlig mobilitet med størst mulig uafhængighed, herunder ved: a) at lette den personlige mobilitet for personer med handicap på en måde og på et tidspunkt efter deres eget valg og til en overkommelig pris, b) at lette adgangen for personer med handicap til mobilitetshjælpemidler, udstyr, hjælpemiddelteknologi af god kvalitet og forskellige former for kvalificerede bistands- og formidlingspersoner, herunder ved at stille disse til rådighed til en overkommelig pris, c) at sørge for undervisning i mobilitetsfærdigheder til personer med handicap og til specialiserede faggrupper, der arbejder med personer med handicap, d) at tilskynde producenter af mobilitetshjælpemidler, udstyr og hjælpemiddelteknologi til at tage hensyn til alle aspekter af mobilitet for personer med handicap. 13

167 Artikel 21 Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg som defineret i konventionens artikel 2, herunder ved: a) at information til den brede offentlighed gives til personer med handicap i tilgængelige formater og ved hjælp af teknologi, der er passende for forskellige typer af handicap, inden for en rimelig tid og uden yderligere omkostninger b) at acceptere og gøre det lettere for personer med handicap at bruge tegnsprog, punktskrift, forstørrende og alternativ kommunikation og alle andre tilgængelige kommunikationsmidler, -måder og -formater efter eget valg i samspillet med det offentlige, c) at opfordre private udbydere af tjenesteydelser til den brede offentlighed, herunder via internettet, til at levere information og ydelser i formater, der er tilgængelige og anvendelige for personer med handicap, d) at tilskynde massemedierne, herunder udbydere af information via internettet, til at gøre deres ydelser tilgængelige for personer med handicap, e) at anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog. Artikel 22 Respekt for privatlivet 1. Ingen person med handicap må uanset bopæl eller boform udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privatliv eller familieliv, sit hjem eller sin brevveksling eller andre former for kommunikation, eller for ulovlige angreb på sin ære og sit omdømme. Personer med handicap har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller sådanne angreb. 2. Deltagerstaterne skal sørge for fortrolig behandling af personlige, helbredsmæssige og rehabiliteringsmæssige oplysninger om personer med handicap på lige fod med andre. Artikel 23 Respekt for hjemmet og familien 1. Deltagerstaterne skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at afskaffe diskrimination af personer med handicap i alle forhold vedrørende ægteskab, familieliv, forældreskab og personlige forhold på lige fod med andre med henblik på at sikre: a) anerkendelse af retten for alle personer med handicap i den giftefærdige alder til at indgå ægteskab og stifte familie på basis af de kommende ægtefællers frie og uforbeholdne samtykke 14

168 b) anerkendelse af retten for personer med handicap til frit og under ansvar at bestemme antallet af deres børn og intervallerne mellem dem og til at få adgang til alderssvarende oplysninger samt undervisning om forplantning og familieplanlægning, samt at der sørges for de nødvendige midler til, at de kan udøve disse rettigheder, c) at personer med handicap, herunder børn, bevarer deres fertilitet på lige fod med andre. 2. Deltagerstaterne skal sikre de rettigheder og det ansvar, som hhv. tilkommer og påhviler personer med handicap, med hensyn til værgemål, formynderskab, adoption af børn og lignende retsbegreber, såfremt disse retsbegreber findes i national lovgivning, dog således at barnets tarv altid er af altafgørende betydning. Deltagerstaterne skal yde passende bistand til personer med handicap ved disses udførelse af deres pligter som opdragere af børn. 3. Deltagerstaterne skal sikre, at børn med handicap har lige rettigheder med hensyn til familieliv. Med henblik på at virkeliggøre disse rettigheder og forebygge, at børn med handicap skjules, forlades, vanrøgtes eller isoleres, forpligter deltagerstaterne sig til at give tidlige og omfattende oplysninger, tilbud og støtte til børn med handicap og deres familie. 4. Deltagerstaterne skal sikre, at et barn ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. Et barn må under ingen omstændigheder adskilles fra sine forældre på grund af, at enten barnet eller den ene eller begge forældre har et handicap. 5. Deltagerstaterne skal, hvis den nærmeste familie ikke er i stand til at passe et barn med handicap, udfolde alle bestræbelser på at tilvejebringe alternativ pasning hos den fjernere familie eller, hvis dette ikke lykkes, i samfundet i familielignende omgivelser. Artikel 24 Uddannelse 1. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til uddannelse. Med henblik på at virkeliggøre denne ret uden diskrimination og på grundlag af lige muligheder skal deltagerstaterne sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer samt livslang læring, der tager sigte på: a) at opnå menneskets fulde personlige udvikling og erkendelse af dets værdighed og selvværd samt at styrke respekten for menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og den menneskelige mangfoldighed, b) at personer med handicap udvikler deres personlighed, evner og kreativitet såvel som deres psykiske og fysiske formåen fuldt ud, c) at gøre det muligt for personer med handicap effektivt at deltage i et frit samfund. 15

169 2. Ved virkeliggørelsen af denne rettighed skal deltagerstaterne sikre: a) at personer med handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem på grund af handicap, og at børn med handicap ikke udelukkes fra gratis og obligatorisk grundskoleundervisning eller fra undervisning på mellemtrin på grund af handicap, b) at personer med handicap har adgang til en inkluderende og gratis grundskoleundervisning og undervisning på mellemtrin af høj kvalitet på lige fod med andre i det samfund, hvor de bor, c) at der foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkelte persons behov, d) at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem til at lette deres effektive uddannelse, e) at der ydes effektive individuelle støtteforanstaltninger i omgivelser, der giver størst mulig akademisk og social udvikling i overensstemmelse med målet om fuld inkludering. 3. Deltagerstagerne skal gøre det muligt for personer med handicap at lære livs- og socialt udviklende færdigheder for at lette deres fulde deltagelse i uddannelse og som medlemmer af samfundet på lige fod med andre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger, herunder: a) fremme indlæringen af punktskrift, alternative skriftformer, forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater samt orienterings- og mobilitetsfærdigheder og fremme støtte fra ligestillede og mentorer. b) fremme indlæringen af tegnsprog samt fremme døvesamfundets sproglige identitet, c) sikre, at undervisningen af blinde, døve eller døvblinde personer, i særdeleshed børn, gives på det sprog og de kommunikationsmåder og med de kommunikationsmidler, som er mest passende for den enkelte, og i omgivelser, der giver størst mulig boglig og social udvikling. 4. Som bidrag til at sikre virkeliggørelsen af denne ret skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at beskæftige lærere, herunder lærere med handicap, som har kompetence i tegnsprog og/eller punktskrift, og til at uddanne fagfolk og personale, som arbejder på alle niveauer i uddannelsessystemet. Denne uddannelse skal omfatte handicapbevidsthed og anvendelse af passende forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater samt undervisningsmetoder og -materialer til støtte for personer med handicap. 5. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har adgang til almindelige videregående uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og livslang læring uden diskrimination og på lige fod med andre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne sikre, at der sørges for en rimelig tilpasning til personer med handicap. 16

170 Artikel 25 Sundhed Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund af handicap. Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap har adgang til sundhedsydelser, som tager hensyn til køn, herunder sundhedsrelateret rehabilitering. Deltagerstaterne skal i særdeleshed: a) give personer med handicap det samme udbud af sundhedsydelser og - ordninger af samme kvalitet og standard gratis eller til en overkommelig pris, som gives til andre, herunder inden for seksuel og forplantningsmæssig sundhed samt generelle folkesundhedstilbud, b) give de sundhedsydelser, som personer med handicap specifikt har brug for på grund af deres handicap, herunder tidlig udredning og indgriben, hvor det er hensigtsmæssigt, samt tilbud med sigte på at minimere og forebygge yderligere handicap, herunder blandt børn og ældre, c) give disse sundhedsydelser så tæt som muligt på folks lokalsamfund, herunder i landdistrikter, d) kræve, at sundhedsfagligt personale yder pleje af samme kvalitet til personer med handicap som til andre, herunder på grundlag af frit afgivet og informeret samtykke, ved gennem uddannelse og udbredelse af kendskabet til etiske standarder for offentlig og privat sundhedspleje bl.a. at øge bevidstheden om de menneskerettigheder, den værdighed og autonomi og de behov, som personer med handicap har, e) forbyde diskrimination af personer med handicap i forbindelse med sygeforsikringer og livsforsikringer, som skal tilbydes på retfærdige og rimelige vilkår, når sådanne forsikringer er tilladt efter national ret, f) forebygge diskriminerende nægtelse af sundhedspleje eller sundhedsydelser eller af mad og drikke på grund af handicap. Artikel 26 Habilitering og rehabilitering 1. Deltagerstaterne skal træffe effektive og passende foranstaltninger, herunder gennem støtte fra ligestillede, for at gøre det muligt for personer med handicap at opnå og opretholde den størst mulige uafhængighed, fuld fysisk, psykisk, social og erhvervsmæssig formåen samt fuld inkludering og deltagelse i alle livets forhold. Med henblik herpå skal deltagerstaterne arrangere, styrke og udbygge omfattende habiliterings- og rehabiliteringstilbud og -ordninger, i særdeleshed inden for sundhed, beskæftigelse, uddannelse og det sociale område, således at disse tilbud og ordninger: a) iværksættes på det tidligst mulige stadium og baseres på en tværfaglig bedømmelse af individuelle behov og stærke sider, b) støtter deltagelse og inkludering i samfundet og på alle samfundsområder, er frivillige og stilles til rådighed for personer med handicap så tæt som muligt på deres lokalsamfund, herunder i landdistrikter. 17

171 2. Deltagerstaterne skal fremme udviklingen af grund- og efteruddannelse for fagfolk og personale, der arbejder med habiliterings- og rehabiliteringstilbud. 3. Deltagerstaterne skal fremme eksistensen af og kendskabet til samt anvendelsen af hjælpemidler og hjælpemiddelteknologi, der er udformet til personer med handicap, i det omfang disse vedrører habilitering og rehabilitering. Artikel 27 Arbejde og beskæftigelse 1. Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at arbejde på lige fod med andre, hvilket omfatter retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse, som de selv frit vælger eller påtager sig på et arbejdsmarked og i et arbejdsmiljø, der er åbent, inkluderende og tilgængeligt for personer med handicap. Deltagerstaterne skal sikre og fremme virkeliggørelsen af retten til arbejde, herunder for personer, der får et handicap i forbindelse med deres beskæftigelse, ved at tage passende skridt, herunder gennem lovgivning, til bl.a.: a) at forbyde diskrimination på grund af handicap i alle forhold vedrørende alle former for beskæftigelse, herunder betingelser for rekruttering, ansættelse og beskæftigelse, fortsat beskæftigelse, karrieremuligheder og sikre og sunde arbejdsforhold, b) at beskytte retten for personer med handicap til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår på lige fod med andre, herunder lige muligheder og samme vederlag for arbejde af samme værdi, sikre og sunde arbejdsforhold, herunder beskyttelse mod chikane, samt adgang til oprejsning ved klager, c) at sikre, at personer med handicap kan udøve deres arbejdstager- og fagforeningsrettigheder på lige fod med andre, d) at gøre det muligt for personer med handicap at få reel adgang til almindelige tekniske og erhvervsrettede vejledningsordninger, og jobanvisningsordninger og til erhvervsuddannelse og efteruddannelse, e) at fremme beskæftigelsesmuligheder og karrieremuligheder for personer med handicap på arbejdsmarkedet samt bistand til at finde, få, fastholde og vende tilbage til beskæftigelse, f) at fremme mulighederne for selvstændig virksomhed, iværksætteri, udvikling af kooperativer samt etablering af egenvirksomhed, g) at ansætte personer med handicap i den offentlige sektor, h) at fremme beskæftigelsen af personer med handicap i den private sektor gennem passende politikker og foranstaltninger, som kan omfatte ordninger med positiv særbehandling, incitamentsordninger og andre foranstaltninger, i) at sikre, at rimelig tilpasning ydes til personer med handicap på arbejdspladsen, j) at fremme, at personer med handicap får erhvervserfaring på det almindelige arbejdsmarked, k) at fremme ordninger for erhvervsmæssig og faglig rehabilitering, jobfastholdelse og tilbagevenden til arbejde for personer med handicap. 18

172 2. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap ikke holdes i slaveri eller trældom og på lige fod med andre er beskyttet mod tvangs- eller pligtarbejde. Artikel 28 Tilstrækkelig levefod og social tryghed 1. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til en levefod, som er tilstrækkelig for dem selv og deres familie, herunder passende ernæring, beklædning og bolig, og til fortsat forbedring af deres levevilkår, og skal tage passende skridt til at sikre og fremme virkeliggørelsen af denne ret uden diskrimination på grund af handicap. 2. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til social tryghed og til at nyde denne ret uden diskrimination på grund af handicap, og skal tage passende skridt til at sikre og fremme virkeliggørelsen af denne ret, herunder ved foranstaltninger til: a) at sikre personer med handicap lige adgang til forsyning med rent vand og at sikre adgang til passende tilbud, udstyr og anden bistand til handicaprelaterede behov til en overkommelig pris, b) at sikre personer med handicap, i særdeleshed kvinder og piger med handicap og ældre med handicap, adgang til ordninger for social tryghed og fattigdomsbekæmpelse, c) at sikre personer med handicap og deres familie, som lever i fattigdom, adgang til offentlig bistand til handicaprelaterede udgifter, herunder tilstrækkelig uddannelse, rådgivning, økonomisk bistand og aflastende pleje, d) at sikre personer med handicap adgang til ordninger med offentligt støttede boliger, e) at sikre personer med handicap lige adgang til alderspensionsydelser og - ordninger. Artikel 29 Deltagelse i det politiske og offentlige liv Deltagerstaterne skal sikre personer med handicap politiske rettigheder og muligheden for at nyde dem på lige fod med andre og forpligter sig til: a) at sikre, at personer med handicap effektivt og fuldt ud, direkte eller gennem frit valgte repræsentanter på lige fod med andre kan deltage i det politiske og offentlige liv, herunder at personer med handicap har ret til og mulighed for at afgive deres stemme og modtage valg, bl.a. ved: i) at sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er passende, tilgængelige og lette at forstå og anvende, ii) at beskytte retten for personer med handicap til uden pression at afgive en hemmelig stemme ved valg og folkeafstemninger og til at stille op til valg, effektivt bestride et hverv og udføre alle offentlige funktioner på alle niveauer i den offentlige forvaltning, 19

173 idet det gøres lettere at anvende hjælpemiddelteknologi og ny teknologi, hvor det er hensigtsmæssigt, iii) at sikre, at personer med handicap frit kan give udtryk for deres vilje som vælgere, og med henblik herpå tillade, at de om nødvendigt og efter anmodning kan få bistand fra en person efter eget valg til at afgive deres stemme, b) aktivt at fremme et miljø, hvor personer med handicap effektivt og fuldt ud kan deltage i varetagelsen af offentlige anliggender uden diskrimination og på lige fod med andre, og at fremme deres deltagelse i offentlige anliggender, herunder ved: i) at deltage i ikke-statslige organisationer og foreninger, som beskæftiger sig med landets offentlige og politiske forhold, og i politiske partiers aktiviteter og administration, ii) at etablere og melde sig ind i organisationer af personer med handicap med henblik på at repræsentere personer med handicap på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau. Artikel 30 Deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt 1. Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at tage del i kulturlivet på lige fod med andre og skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap: a) har adgang til kulturstof i tilgængelige formater b) har adgang til fjernsynsprogrammer, film, teatre og andre kulturaktiviteter i en tilgængelig form, c) har adgang til steder for kulturelle forestillinger eller tilbud, såsom teatre, museer, biografer, biblioteker og turisttilbud og så vidt muligt har adgang til monumenter og steder af national kulturel betydning. 2. Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger til at gøre det muligt for personer med handicap at udvikle og udnytte deres kreative, kunstneriske og intellektuelle potentiale, ikke alene til gavn for dem selv, men også til berigelse af samfundet. 3. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med folkeretten tage alle passende skridt til at sikre, at lovgivning til beskyttelse af immaterialrettigheder ikke udgør en urimelig eller diskriminerende barriere for, at personer med handicap kan få adgang til kulturstof. 4. Personer med handicap er på lige fod med andre berettiget til anerkendelse og støtte af deres særlige kulturelle og sproglige identitet, herunder tegnsprog og døvekultur. 5. Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap på lige fod med andre at deltage i rekreative tilbud samt fritids- og idrætsaktiviteter skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til: 20

174 a) at tilskynde til og fremme, at personer med handicap i videst muligt omfang deltager i almene idrætsaktiviteter på alle niveauer b) at sikre, at personer med handicap har mulighed for at arrangere, udvikle og deltage i handicapspecifikke idrætsaktiviteter og rekreative tilbud, og med henblik herpå at tilskynde til, at de på lige fod med andre får passende instruktion, træning og ressourcer, c) at sikre, at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder, d) at sikre, at børn med handicap har adgang på lige fod med andre børn til at deltage i leg, rekreative tilbud samt fritids- og idrætsaktiviteter, herunder sådanne aktiviteter i skolesystemet, e) at sikre, at personer med handicap har adgang til tilbud fra arrangører af rekreative tilbud samt turist-, fritids- og idrætsaktiviteter. Artikel 31 Statistik og dataindsamling 1. Deltagerstaterne forpligter sig til at indsamle passende oplysninger, herunder statistiske og forskningsmæssige data, således at de kan formulere og gennemføre politikker, som udmønter denne konvention i praksis. Indsamlingen og ajourføringen af disse oplysninger skal: a) overholde de lovbestemte beskyttelsesmekanismer, herunder lovgivning om databeskyttelse, til at sikre fortrolig behandling af oplysningerne samt respekt for privatlivet for personer med handicap. b) overholde internationalt accepterede standarder for beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt etiske principper ved indsamling og brug af statistiske oplysninger. 2. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal de oplysninger, der indsamles i overensstemmelse med denne artikel, opdeles og anvendes til at bidrage til vurderingen af deltagerstaternes overholdelse af deres forpligtelser i medfør af denne konvention samt til at identificere og tage hånd om de barrierer, som personer med handicap møder ved udøvelsen af deres rettigheder. 3. Deltagerstaterne skal påtage sig ansvaret for at udbrede disse statistikker og sikre, at de er tilgængelige for personer med handicap og andre. Artikel 32 Internationalt samarbejde 1. Deltagerstaterne anerkender vigtigheden af internationalt samarbejde og fremme deraf til støtte for nationale bestræbelser på at virkeliggøre formålet med og målsætningerne for denne konvention og forpligter sig til at træffe passende og effektive foranstaltninger hertil mellem to eller flere stater og, hvor det er hensigtsmæssigt, i samarbejde med relevante internationale og regionale organisationer og civilsamfundet, i særdeleshed organisationer af personer med handicap. Sådanne foranstaltninger kunne bl.a. omfatte følgende: 21

175 a) at sikre, at det internationale samarbejde, herunder internationale udviklingsprogrammer, er inkluderende over for og tilgængeligt for personer med handicap, b) at lette og støtte kapacitetsopbygning, herunder gennem udveksling og deling af oplysninger, erfaringer, uddannelsesprogrammer og god praksis, c) at lette forskningssamarbejde samt adgang til videnskabelig og teknisk viden, d) at sørge for teknisk og økonomisk bistand, hvor det er hensigtsmæssigt, herunder ved at lette adgangen til og delingen af tilgængelig teknologi og hjælpemiddelteknologi og ved teknologioverførsel. 2. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke den enkelte deltagerstats forpligtelse til at opfylde sine forpligtelser i medfør af denne konvention. Artikel 33 National gennemførelse og overvågning 1. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres organisationsstruktur udpege et eller flere kontaktpunkter i centraladministrationen for forhold vedrørende gennemførelse af denne konvention og skal behørigt overveje at oprette eller udpege en koordinerende funktion i centraladministrationen for at lette tværgående indsatser i forskellige sektorer og på forskellige niveauer. 2. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres retslige og administrative systemer i den enkelte stat opretholde, styrke, udpege eller opstille rammer, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, en eller flere uafhængige funktioner, med henblik på at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af denne konvention. Ved udpegelsen eller oprettelsen af en sådan funktion skal deltagerstaterne tage hensyn til principperne vedrørende nationale menneskerettighedsinstitutioners status. 3. Det civile samfund, i særdeleshed personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, skal inddrages og deltage fuldt ud i overvågningsprocessen. Artikel 34 Komiteen for rettigheder for personer med handicap 1. Der skal nedsættes en komite for rettigheder for personer med handicap (i det følgende benævnt komiteen ), som skal varetage de nedenstående opgaver. 2. Komiteen skal på tidspunktet for konventionens ikrafttræden bestå af 12 eksperter. Når yderligere 60 lande har ratificeret eller tiltrådt konventionen, skal antallet af komitemedlemmer øges med seks, således at antallet når op på maksimalt 18 medlemmer. 3. Komiteens medlemmer skal virke i deres personlige egenskab og skal være af høj moralsk anseelse og have anerkendt sagkundskab og erfaring i det område, som denne konvention dækker. Ved indstilling af deres kandidater opfordres 22

176 deltagerstaterne til at tage behørigt hensyn til bestemmelsen i konventionens artikel 4, stk Komiteens medlemmer vælges af deltagerstaterne, idet der skal tages hensyn til en rimelig geografisk fordeling, repræsentation af de forskellige kulturformer og de vigtigste retssystemer, en afbalanceret repræsentation af kønnene og deltagelse af eksperter med handicap. 5. Komiteens medlemmer vælges ved hemmelig afstemning på grundlag af en fortegnelse over personer, der er indstillet af deltagerstaterne blandt deres statsborgere på møder blandt deltagerstaterne. Ved disse møder, der er beslutningsdygtige, såfremt to tredjedele af deltagerstaterne er repræsenteret, indvælges i komiteen de personer, der opnår flest stemmer og et absolut flertal af de stemmer, der afgives af de tilstedeværende og stemmeafgivende repræsentanter for deltagerstaterne. 6. Det første valg skal afholdes senest seks måneder efter ikrafttrædelsen af denne konvention. Mindst fire måneder før hvert valg skal De Forenede Nationers generalsekretær skriftligt opfordre deltagerstaterne til inden to måneder at indstille deres kandidater. Generalsekretæren udarbejder derefter en alfabetisk fortegnelse over samtlige således indstillede personer med angivelse af de deltagerstater, der har indstillet dem, og fremsender den til de i konventionen deltagende stater. 7. Komiteens medlemmer vælges for en periode på fire år. De kan genvælges én gang. Embedsperioden for seks af de medlemmer, der vælges ved det første valg, udløber dog efter to års forløb; straks efter første valg udpeges navnene på disse medlemmer ved lodtrækning foretaget af formanden for det i stk. 5 nævnte møde. 8. Valget af de seks yderligere medlemmer af komiteen skal finde sted i tilknytning til de regelmæssige valg i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne artikel. 9. Hvis et medlem af komiteen dør, nedlægger sit hverv eller erklærer, at vedkommende af anden grund ikke længere kan varetage sine forpligtelser, udpeger den deltagerstat, som indstillede medlemmet, en anden ekspert, der besidder de kvalifikationer og opfylder de krav, som er anført i de relevante bestemmelser i denne artikel, til at virke i den resterende del af perioden. 10. Komiteen fastsætter selv sin forretningsorden. 11. De Forenede Nationers generalsekretær stiller i nødvendigt omfang personale og øvrige faciliteter til rådighed for komiteen, således at komiteen effektivt kan udøve sine funktioner i henhold til denne konvention, og indkalder til det første møde. 23

177 12. Med De Forenede Nationers Generalforsamlings godkendelse modtager medlemmerne af komiteen, der er oprettet i henhold til denne konvention, vederlag af de Forenede Nationers midler på de vilkår og betingelser, som generalforsamlingen måtte beslutte under hensyntagen til vigtigheden af komiteens ansvarsområder. 13. Komiteens medlemmer har krav på de faciliteter og privilegier og den immunitet, som tilkommer eksperter udsendt i særligt hverv for De Forenede Nationer, således som det er fastlagt i de relevante afsnit af konventionen om FN s rettigheder og immuniteter. Artikel 35 Beretninger fra deltagerstaterne 1. Hver deltagerstat forpligter sig til gennem De Forenede Nationers generalsekretær at afgive en omfattende beretning til komiteen om de foranstaltninger, den har truffet til gennemførelse af dens forpligtelser efter denne konvention, og om de fremskridt, der er gjort i den henseende, inden to år, efter at konventionen er trådt i kraft for den pågældende deltagerstat. 2. Derefter skal deltagerstaterne afgive beretning mindst hvert fjerde år samt yderligere, når komiteen udbeder sig det. 3. Komiteen skal fastlægge eventuelle retningslinjer for indholdet af beretningerne. 4. En deltagerstat, som har aflagt en omfattende første beretning til komiteen, behøver ikke i sine efterfølgende beretninger gentage oplysninger, der er givet tidligere. Ved udarbejdelsen af beretninger til komiteen opfordres deltagerstaterne til at overveje at gøre dette ved en åben og gennemsigtig proces og til behørigt at overveje bestemmelsen i konventionens artikel 4, stk Beretningerne kan angive forhold og vanskeligheder, som har indflydelse på, i hvilken udstrækning forpligtelserne i henhold til denne konvention opfyldes. Artikel 36 Behandling af beretningerne 1. Komiteen behandler hver beretning og fremkommer med de forslag og generelle anbefalinger til beretningen, som den måtte anse for passende, og fremsender disse til den pågældende deltagerstat. Deltagerstaten kan svare komiteen med sådanne oplysninger, som den ønsker. Komiteen kan anmode deltagerstaterne om yderligere oplysninger vedrørende konventionens gennemførelse. 2. Hvis en deltagerstat er betydeligt forsinket med afgivelsen af en beretning, kan komiteen give den pågældende deltagerstat meddelelse om behovet for at undersøge gennemførelsen af denne konvention i den pågældende deltagerstat på grundlag af pålidelige oplysninger, som foreligger for komiteen, hvis den pågældende beretning ikke afgives inden tre måneder efter meddelelsen. Komiteen 24

178 skal opfordre den pågældende deltagerstat til at deltage i en sådan undersøgelse. Såfremt deltagerstaten svarer ved at aflægge den pågældende indberetning, finder bestemmelserne i stk. 1 anvendelse. 3. De Forenede Nationers generalsekretær skal gøre beretningerne tilgængelige for samtlige deltagerstater. 4. Deltagerstaterne skal gøre deres beretninger almindeligt tilgængelige for offentligheden i deres egne lande og skal lette adgangen til forslag og generelle anbefalinger vedrørende beretningerne. 5. Komiteen fremsender, når den anser det for hensigtsmæssigt, til De Forenede Nationers særorganisationer, fonde og programmer samt andre kompetente organer beretninger fra deltagerstaterne med henblik på at tage hånd om en anmodning om eller en tilkendegivelse af et behov for teknisk rådgivning eller bistand, tillige med komiteens eventuelle bemærkninger og anbefalinger vedrørende disse anmodninger eller tilkendegivelser. Artikel 37 Samarbejde mellem deltagerstaterne og komiteen 1. Hver deltagerstat skal samarbejde med komiteen og bistå komiteens medlemmer med at opfylde deres mandat. 2. Komiteen skal i sit forhold til deltagerstaterne behørigt overveje, på hvilke måder og med hvilke midler den nationale kapacitet til at gennemføre denne konvention kan forøges, herunder gennem internationalt samarbejde. Artikel 38 Komiteens forhold til andre organer Med henblik på at fremme en effektiv gennemførelse af konventionen og det internationale samarbejde på det område, der er omfattet af konventionen: a) skal særorganisationerne og andre af De Forenede Nationers organer have adgang til at være repræsenteret under gennemgangen af gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende de bestemmelser i denne konvention, som falder inden for rammerne af deres mandat. Komiteen kan opfordre særorganisationerne og andre kompetente organer, som den finder egnede, til at yde sagkyndig rådgivning om konventionens gennemførelse på områder, der falder inden for rammerne af deres respektive mandater. Komiteen kan opfordre særorganisationerne og andre organer af De Forenede Nationer til at aflægge beretning om konventionens gennemførelse på områder inden for rammerne af deres virksomhed b) skal komiteen som led i udøvelsen af sit mandat rådføre sig, som det måtte være hensigtsmæssigt, med andre relevante organer, der er oprettet i henhold til internationale menneskerettighedskonventioner, med henblik på at sikre ensartethed i de respektive retningslinjer for beretninger, forslag og 25

179 generelle anbefalinger samt undgå gentagelser og overlap under udøvelsen af deres funktioner. Artikel 39 Komiteens beretning Komiteen skal hvert andet år aflægge beretning om sin virksomhed til generalforsamlingen og til Det Økonomiske og Sociale Råd og kan fremkomme med forslag og generelle anbefalinger på grundlag af behandlingen af beretninger og oplysninger fra deltagerstaterne. Sådanne forslag og generelle anbefalinger skal medtages i komiteens beretning tillige med eventuelle bemærkninger fra deltagerstaterne. Artikel 40 Konference 1. Deltagerstaterne skal mødes regelmæssigt til en konference for at behandle ethvert forhold vedrørende gennemførelsen af denne konvention. 2. De Forenede Nationers generalsekretær skal indkalde til en konference senest seks måneder efter, at denne konvention er trådt i kraft. De Forenede Nationers generalsekretær indkalder til efterfølgende møder hvert andet år, eller når konferencen træffer bestemmelse herom. Artikel 41 Depositar De Forenede Nationers generalsekretær skal være depositar for denne konvention. Artikel 42 Underskrift Denne konvention kan undertegnes af alle stater og af organisationer for regional integration i De Forenede Nationers hovedsæde i New York fra den 30. marts Artikel 43 Samtykke til at være bundet Denne konvention skal ratificeres af de undertegnende stater og formelt bekræftes af undertegnende organisationer for regional integration. Den står åben for tiltrædelse af enhver stat eller organisation for regional integration, som ikke har undertegnet konventionen. Artikel 44 Organisationer for regional integration 1. Organisation for regional integration betyder en organisation, som består af suveræne stater i en given region, og til hvilken dens medlemsstater har overført 26

180 kompetence i forhold, der hører under denne konvention. Sådanne organisationer skal i deres formelle bekræftelsesinstrument eller tiltrædelsesinstrument erklære, i hvilket omfang de har kompetence med hensyn til forhold, der hører under denne konvention. Efterfølgende skal de underrette depositaren om enhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence. 2. Henvisninger til deltagerstater i denne konvention finder anvendelse på sådanne organisationer inden for rammerne af deres kompetence. 3. Med henblik på artikel 45, stk. 1, og artikel 47, stk. 2 og 3, medregnes instrumenter deponeret af en organisation for regional integration ikke. 4. Organisationer for regional integration kan i forhold, der er omfattet af deres kompetence, udøve deres ret til at stemme ved konferencen med et antal stemmer svarende til det antal af deres medlemsstater, der deltager i denne konvention. En sådan organisation må ikke udøve sin ret til at stemme, hvis nogen af dens medlemsstater udøver deres ret, og omvendt. Artikel 45 Ikrafttræden 1. Denne konvention træder i kraft den 30. dag efter deponeringen af det 20. ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument. 2. For enhver stat eller organisation for regional integration, der ratificerer, formelt bekræfter eller tiltræder denne konvention efter deponeringen af det 20. af sådanne instrumenter, træder konventionen i kraft på den 30. dag efter deponeringen af statens eller organisationens eget ratifikations-, bekræftelses- eller tiltrædelsesinstrument. Artikel 46 Forbehold 1. Forbehold, som er uforenelige med konventionens hensigt og formål, kan ikke tillades. 2. Forbehold kan til enhver tid trækkes tilbage. Artikel 47 Ændringer 1. Enhver deltagerstat kan stille et ændringsforslag til konventionen og indsende det til De Forenede Nationers generalsekretær. Generalsekretæren skal sende ethvert ændringsforslag til deltagerstaterne med anmodning om, at disse meddeler, hvorvidt de ønsker, at deltagerstaterne indkaldes til en konference med det formål at behandle og træffe beslutning om forslagene. Såfremt mindst en tredjedel af deltagerstaterne inden fire måneder efter datoen for en sådan udsendelse af ændringsforslag fremsætter ønske om en sådan konference, skal 27

181 generalsekretæren indkalde til konferencen i De Forenede Nationers regi. Enhver ændring, der vedtages med to tredjedeles flertal af de deltagerstater, der er til stede og afgiver deres stemme, fremsendes af generalsekretæren til De Forenede Nationers generalforsamling til godkendelse og derefter til alle deltagerstater til antagelse. 2. En ændring, der er vedtaget og godkendt i overensstemmelse med stk. 1, træder i kraft den 30. dag, efter at antallet af deponerede godkendelsesinstrumenter har nået to tredjedele af antallet af deltagerstater på datoen for ændringens vedtagelse. Derefter træder ændringen i kraft for en deltagerstat på den 30. dag efter den dato, hvor den pågældende stat deponerer sit eget godkendelsesinstrument. En ændring er kun bindende for de deltagerstater, der har accepteret den. 3. Hvis det ved konsensus besluttes af konferencen, træder en ændring, som er vedtaget og godkendt i overensstemmelse med stk. 1, og som udelukkende vedrører artikel 34, 38, 39 og 40, i kraft for alle deltagerstater den 30. dag, efter at antallet af deponerede godkendelsesinstrumenter har nået to tredjedele af antallet af deltagerstater på datoen for ændringens vedtagelse. Artikel 48 Opsigelse En deltagerstat kan opsige denne konvention ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær. Opsigelsen træder i kraft et år efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen. Artikel 49 Tilgængeligt format Teksten til denne konvention skal foreligge i tilgængelige formater. Artikel 50 Gyldige tekster De arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske sprogudgaver af denne konvention har lige gyldighed. Til bekræftelse heraf har de undertegnende befuldmægtigede, der af deres respektive regeringer er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne konvention. 28

182 Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Artikel 1 1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat) anerkender, at komiteen for rettigheder for personer med handicap ( komiteen ) har kompetence til at modtage og behandle henvendelser fra eller på vegne af enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner undergivet dens jurisdiktion, som hævder at være ofre for krænkelse af konventionens bestemmelser fra den pågældende deltagerstats side. 2. Komiteen kan ikke modtage henvendelser, der vedrører en stat, som er deltager i konventionen, men ikke har tilsluttet sig denne protokol. Artikel 2 Komiteen skal afvise en henvendelse, når: a) henvendelsen er anonym, b) henvendelsen udgør et misbrug af retten til at foretage sådanne henvendelser eller er uforenelig med konventionens bestemmelser, c) den samme sag allerede er blevet behandlet af komiteen eller har været eller er genstand for behandling efter andre regler om international undersøgelse eller bilæggelse, d) alle retsmidler, der står til rådighed i hjemlandet, ikke er udtømt. Dette gælder dog ikke, hvor anvendelsen af retsmidlerne trækker urimeligt i langdrag, eller hvor det er usandsynligt, at de vil føre til en effektiv afhjælpning, e) den er åbenbart ugrundet eller ikke tilstrækkeligt underbygget, eller når f) de forhold, som er genstand for henvendelsen, fandt sted inden protokollens ikrafttræden for den pågældende deltagerstat, medmindre forholdene fortsatte efter den dato. Artikel 3 Med forbehold for bestemmelserne i artikel 2 skal komiteen i fortrolighed gøre den pågældende deltagerstat bekendt med henvendelser fremsendt til den. Den modtagende stat fremsender inden seks måneder til komiteen en skriftlig redegørelse eller udtalelse til belysning af forholdet med angivelse af de eventuelle foranstaltninger, staten måtte have truffet. 29

183 Artikel 4 1. Komiteen kan på ethvert tidspunkt efter modtagelse af en henvendelse, og inden der træffes en afgørelse om sagens realitet, med begæring om hastebehandling fremsende en anmodning til den pågældende deltagerstat om, at deltagerstaten træffer sådanne foreløbige foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at undgå en eventuel uoprettelig skade for ofret eller ofrene for den påståede krænkelse. 2. Hvis komiteen udøver sit skøn efter stk. 1, indebærer dette ikke en afgørelse om antagelse af henvendelsen til realitetsbehandling eller om henvendelsens materielle indhold. Artikel 5 Komiteen træder sammen for lukkede døre, når den behandler henvendelser i henhold til denne protokol. Efter behandling af en henvendelse fremsender komiteen sine eventuelle forslag og anbefalinger til den pågældende deltagerstat og til klageren. Artikel 6 1. Hvis komiteen modtager pålidelige oplysninger, som tilkendegiver, at en deltagerstat alvorligt eller systematisk krænker de i konventionen anførte rettigheder, skal komiteen opfordre den pågældende deltagerstat til at samarbejde ved undersøgelsen af oplysningerne og med henblik herpå at fremsende bemærkninger med hensyn til de pågældende oplysninger. 2. Idet komiteen tager hensyn til enhver bemærkning, som er afgivet af den pågældende deltagerstat, såvel som enhver anden relevant forhåndenværende oplysning, kan den udpege et eller flere af sine medlemmer til at foretage en undersøgelse og rapportere til komiteen herom omgående. Undersøgelsen kan, hvis det er berettiget, og deltagerstaten samtykker, omfatte et besøg til dens territorium. 3. Efter en gennemgang af resultatet af sådan en undersøgelse skal komiteen videresende disse resultater til den pågældende deltagerstat sammen med eventuelle bemærkninger og anbefalinger. 4. Den pågældende deltagerstat skal inden seks måneder efter modtagelsen af de resultater, kommentarer og anbefalinger, som komiteen har videresendt, fremsende sine bemærkninger til komiteen. 5. En sådan undersøgelse udføres i fortrolighed, og samarbejde med deltagerstaten skal søges på ethvert trin i sagen. 30

184 Artikel 7 1. Komiteen kan opfordre den pågældende deltagerstat til i sin beretning i medfør af konventionens artikel 35 at medtage enkeltheder om de eventuelle foranstaltninger, der er truffet som reaktion på en undersøgelse i medfør af protokollens artikel Komiteen kan om nødvendigt efter udløbet af den i artikel 6, stk. 4, anførte seksmåneders frist opfordre den pågældende deltagerstat til at underrette komiteen om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på en sådan undersøgelse. Artikel 8 Enhver deltagerstat kan ved undertegnelsen eller ratifikationen af denne protokol eller ved tiltrædelsen til den erklære, at den ikke anerkender komiteens kompetence i henhold til artikel 6 og 7. Artikel 9 De Forenede Nationers generalsekretær skal være depositar for denne protokol. Artikel 10 Denne protokol kan undertegnes af alle stater og af organisationer for regional integration, der har undertegnet konventionen, i De Forenede Nationers hovedsæde i New York fra den 30. marts Artikel 11 Denne protokol skal ratificeres af undertegnende og i denne protokol deltagende stater, som har ratificeret eller tiltrådt konventionen. Den skal formelt bekræftes af undertegnende og i denne protokol deltagende organisationer for regional integration, som formelt har bekræftet eller har tiltrådt konventionen. Den står åben for tiltrædelse af enhver stat eller organisation for regional integration, som har ratificeret, formelt har bekræftet eller har tiltrådt konventionen, og som ikke har undertegnet protokollen. Artikel Organisation for regional integration betyder en organisation, som består af suveræne stater i en given region, og til hvilken dens medlemsstater har overført kompetence i forhold, der hører under konventionen og denne protokol. Sådanne organisationer skal i deres formelle bekræftelsesinstrument eller tiltrædelsesinstrument erklære, i hvilket omfang de har kompetence med hensyn til forhold, der hører under konventionen og denne protokol. Efterfølgende skal de underrette depositaren om enhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence. 2. Henvisninger til deltagerstater i denne protokol finder anvendelse på sådanne organisationer inden for rammerne af deres kompetence. 31

185 3. Med henblik på artikel 13, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, medregnes instrumenter deponeret af en organisation for regional integration ikke. 4. Organisationer for regional integration kan i forhold, der er omfattet af deres kompetence, udøve deres ret til at stemme ved mødet blandt deltagerstater med et antal stemmer svarende til det antal af deres medlemsstater, der deltager i denne protokol. En sådan organisation må ikke udøve sin ret til at stemme, hvis nogen af dens medlemsstater udøver deres ret, og omvendt. Artikel Med forbehold for konventionens ikrafttræden træder denne protokol i kraft den 30. dag efter deponeringen af det 10. ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument. 2. For enhver stat eller organisation for regional integration, der ratificerer, formelt bekræfter eller tiltræder denne protokol efter deponeringen af det 10. af sådanne instrumenter, træder protokollen i kraft på den 30. dag efter deponeringen af statens eller organisationens eget ratifikations-, formelle bekræftelses- eller tiltrædelsesinstrument. Artikel Forbehold, som er uforenelige med protokollens hensigt og formål, kan ikke tillades. 2. Forbehold kan til enhver tid trækkes tilbage. Artikel Enhver deltagerstat kan stille et ændringsforslag til protokollen og indsende det til De Forenede Nationers generalsekretær. Generalsekretæren skal sende ethvert ændringsforslag til deltagerstaterne med anmodning om, at disse meddeler, hvorvidt de ønsker, at deltagerstaterne indkaldes til et møde blandt deltagerstaterne med det formål at behandle og træffe beslutning om forslagene. Såfremt mindst en tredjedel af deltagerstaterne inden fire måneder efter datoen for en sådan udsendelse af ændringsforslag fremsætter ønske om et sådant møde, skal generalsekretæren indkalde til mødet i De Forenede Nationers regi. Enhver ændring, der vedtages med to tredjedeles flertal af de deltagerstater, der er til stede og afgiver deres stemme, fremsendes af generalsekretæren til De Forenede Nationers generalforsamling til godkendelse og derefter til alle deltagerstater til antagelse. 2. En ændring, der er vedtaget og godkendt i overensstemmelse med stk. 1, træder i kraft den 30. dag, efter at antallet af deponerede godkendelsesinstrumenter har nået to tredjedele af antallet af deltagerstater på datoen for ændringens vedtagelse. Derefter træder ændringen i kraft for en deltagerstat på den 30. dag efter den dato, hvor den pågældende stat deponerer sit eget godkendelsesinstrument. En ændring er kun bindende for de deltagerstater, der har accepteret den. 32

186 Artikel 16 En deltagerstat kan opsige denne protokol ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær. Opsigelsen træder i kraft et år efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen. Artikel 17 Teksten til denne protokol skal foreligge i tilgængelige formater. Artikel 18 De arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske sprogudgaver af denne protokol har lige gyldighed. Til bekræftelse heraf har de undertegnende befuldmægtigede, der af deres respektive regeringer er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol. 33

187 Fejlskud på mange områder af vindmølleplanlægninger og med el-netstabiliteten (USA, Tyskland) (Dyre el-priser grundet presset om grøn el) juli -12 Tysk grønne-krav ødelægger økonomien. Mere om de tyske problemer USA Subsidierne til vind og solanlæg løber løbsk og virker ikke. USA Subsidiebommerter af de store nov -11.

188 February 24, 2012 Der Spiegel: German industry moving abroad Green energy policy to blame "Berlin's energy policy affects all classic industrial sectors, from the steel and aluminum industry to paper and cement manufacturers, as well as the chemical industry. The metal industry, long an important sector in Germany, is already migrating to countries with cheaper electricity." ThyssenKrupp: "Some 5,000 jobs are in jeopardy within our company alone, because an irresponsible energy policy is being pursued in Düsseldorf and Berlin." "Electricity makes up a fifth of the mill's total costs, says Harald Behmenburg, the plant manager." "The price of electricity is moving in only one direction: steeply up. For the Krefeld plant, the cost of a kilowatt hour of electricity has tripled since 2000." "According to a recent survey by the DIHK, almost one in five industrial companies plans to shift capacities abroad -- or has already done so. The study also finds that almost 60 percent fear power outages or voltage fluctuations in the power grid, because wind and solar power are still too unreliable." "...there have already been some serious problems caused by split-second power outages, which ordinary consumers don't even notice, but that create difficulties for industry, with its highly complex production processes. Since Merkel's new energy policy was introduced, aluminum manufacturer Norsk Hydro has registered half a million euros in losses at its German plants because of power fluctuations. Even minimal power outages can cause the company's sensitive rollers to seize up." "Electricity and CO2-emissions costs are so high that the energy-intensive processes in the aluminum smelters is no longer profitable. Energy eats up about 50 percent of costs." Read the full article:

189 AGREEMENT ON TECHNICAL BARRIERS TO TRADE WTO 2012: Members, Having regard to the Uruguay Round of Multilateral Trade Negotiations; Desiring to further the objectives of GATT 1994; Recognizing the important contribution that international standards and conformity assessment systems can make in this regard by improving efficiency of production and facilitating the conduct of international trade; Desiring therefore to encourage the development of such international standards and conformity assessment systems; Desiring however to ensure that technical regulations and standards, including packaging, marking and labelling requirements, and procedures for assessment of conformity with technical regulations and standards do not create unnecessary obstacles to international trade; Recognizing that no country should be prevented from taking measures necessary to ensure the quality of its exports, or for the protection of human, animal or plant life or health, of the environment, or for the prevention of deceptive practices, at the levels it considers appropriate, subject to the requirement that they are not applied in a manner which would constitute a means of arbitrary or unjustifiable discrimination between countries where the same conditions prevail or a disguised restriction on international trade, and are otherwise in accordance with the provisions of this Agreement; Recognizing that no country should be prevented from taking measures necessary for the protection of its essential security interest; Recognizing the contribution which international standardization can make to the transfer of technology from developed to developing countries; Recognizing that developing countries may encounter special difficulties in the formulation and application of technical regulations and standards and procedures for assessment of conformity with technical regulations and standards, and desiring to assist them in their endeavours in this regard; Hereby agree as follows: Article 1 General Provisions 1.1 General terms for standardization and procedures for assessment of conformity shall normally have the meaning given to them by definitions adopted within the United Nations system and by international standardizing bodies taking into account their context and in the light of the object and purpose of this Agreement. 1.2 However, for the purposes of this Agreement the meaning of the terms given in Annex 1 applies. 1

190 1.3 All products, including industrial and agricultural products, shall be subject to the provisions of this Agreement. 1.4 Purchasing specifications prepared by governmental bodies for production or consumption requirements of governmental bodies are not subject to the provisions of this Agreement but are addressed in the Agreement on Government Procurement, according to its coverage. 1.5 The provisions of this Agreement do not apply to sanitary and phytosanitary measures as defined in Annex A of the Agreement on the Application of Sanitary and Phytosanitary Measures. 1.6 All references in this Agreement to technical regulations, standards and conformity assessment procedures shall be construed to include any amendments thereto and any additions to the rules or the product coverage thereof, except amendments and additions of an insignificant nature. TECHNICAL REGULATIONS AND STANDARDS Article 2 Preparation, Adoption and Application of Technical Regulations by Central Government Bodies With respect to their central government bodies: 2.1 Members shall ensure that in respect of technical regulations, products imported from the territory of any Member shall be accorded treatment no less favourable than that accorded to like products of national origin and to like products originating in any other country. 2.2 Members shall ensure that technical regulations are not prepared, adopted or applied with a view to or with the effect of creating unnecessary obstacles to international trade. For this purpose, technical regulations shall not be more trade-restrictive than necessary to fulfil a legitimate objective, taking account of the risks non-fulfilment would create. Such legitimate objectives are, inter alia: national security requirements; the prevention of deceptive practices; protection of human health or safety, animal or plant life or health, or the environment. In assessing such risks, relevant elements of consideration are, inter alia: available scientific and technical information, related processing technology or intended end-uses of products. 2.3 Technical regulations shall not be maintained if the circumstances or objectives giving rise to their adoption no longer exist or if the changed circumstances or objectives can be addressed in a less trade-restrictive manner. 2.4 Where technical regulations are required and relevant international standards exist or their completion is imminent, Members shall use them, or the relevant parts of them, as a basis for their technical regulations except when such international standards or relevant parts would be an ineffective or inappropriate means for the fulfilment of the legitimate objectives pursued, for instance because of fundamental climatic or geographical factors or fundamental technological problems. 2.5 A Member preparing, adopting or applying a technical regulation which may have a significant effect on trade of other Members shall, upon the request of another Member, explain the justification for that technical regulation in terms of the provisions of paragraphs 2 to 4. Whenever a technical regulation is prepared, adopted or applied for one of the legitimate objectives explicitly 2

191 mentioned in paragraph 2, and is in accordance with relevant international standards, it shall be rebuttably presumed not to create an unnecessary obstacle to international trade. 2.6 With a view to harmonizing technical regulations on as wide a basis as possible, Members shall play a full part, within the limits of their resources, in the preparation by appropriate international standardizing bodies of international standards for products for which they either have adopted, or expect to adopt, technical regulations. 2.7 Members shall give positive consideration to accepting as equivalent technical regulations of other Members, even if these regulations differ from their own, provided they are satisfied that these regulations adequately fulfil the objectives of their own regulations. 2.8 Wherever appropriate, Members shall specify technical regulations based on product requirements in terms of performance rather than design or descriptive characteristics. 2.9 Whenever a relevant international standard does not exist or the technical content of a proposed technical regulation is not in accordance with the technical content of relevant international standards, and if the technical regulation may have a significant effect on trade of other Members, Members shall: publish a notice in a publication at an early appropriate stage, in such a manner as to enable interested parties in other Members to become acquainted with it, that they propose to introduce a particular technical regulation; notify other Members through the Secretariat of the products to be covered by the proposed technical regulation, together with a brief indication of its objective and rationale. Such notifications shall take place at an early appropriate stage, when amendments can still be introduced and comments taken into account; upon request, provide to other Members particulars or copies of the proposed technical regulation and, whenever possible, identify the parts which in substance deviate from relevant international standards; without discrimination, allow reasonable time for other Members to make comments in writing, discuss these comments upon request, and take these written comments and the results of these discussions into account Subject to the provisions in the lead-in to paragraph 9, where urgent problems of safety, health, environmental protection or national security arise or threaten to arise for a Member, that Member may omit such of the steps enumerated in paragraph 9 as it finds necessary, provided that the Member, upon adoption of a technical regulation, shall: notify immediately other Members through the Secretariat of the particular technical regulation and the products covered, with a brief indication of the objective and the rationale of the technical regulation, including the nature of the urgent problems; upon request, provide other Members with copies of the technical regulation; 3

192 without discrimination, allow other Members to present their comments in writing, discuss these comments upon request, and take these written comments and the results of these discussions into account Members shall ensure that all technical regulations which have been adopted are published promptly or otherwise made available in such a manner as to enable interested parties in other Members to become acquainted with them Except in those urgent circumstances referred to in paragraph 10, Members shall allow a reasonable interval between the publication of technical regulations and their entry into force in order to allow time for producers in exporting Members, and particularly in developing country Members, to adapt their products or methods of production to the requirements of the importing Member. Article 3 Preparation, Adoption and Application of Technical Regulations by Local Government Bodies and Non-Governmental Bodies With respect to their local government and non-governmental bodies within their territories: 3.1 Members shall take such reasonable measures as may be available to them to ensure compliance by such bodies with the provisions of Article 2, with the exception of the obligation to notify as referred to in paragraphs 9.2 and 10.1 of Article Members shall ensure that the technical regulations of local governments on the level directly below that of the central government in Members are notified in accordance with the provisions of paragraphs 9.2 and 10.1 of Article 2, noting that notification shall not be required for technical regulations the technical content of which is substantially the same as that of previously notified technical regulations of central government bodies of the Member concerned. 3.3 Members may require contact with other Members, including the notifications, provision of information, comments and discussions referred to in paragraphs 9 and 10 of Article 2, to take place through the central government. 3.4 Members shall not take measures which require or encourage local government bodies or non-governmental bodies within their territories to act in a manner inconsistent with the provisions of Article Members are fully responsible under this Agreement for the observance of all provisions of Article 2. Members shall formulate and implement positive measures and mechanisms in support of the observance of the provisions of Article 2 by other than central government bodies. Article 4 Preparation, Adoption and Application of Standards 4.1 Members shall ensure that their central government standardizing bodies accept and comply with the Code of Good Practice for the Preparation, Adoption and Application of Standards in Annex 3 to this Agreement (referred to in this Agreement as the "Code of Good Practice"). They shall take such reasonable measures as may be available to them to ensure that local government and 4

193 non-governmental standardizing bodies within their territories, as well as regional standardizing bodies of which they or one or more bodies within their territories are members, accept and comply with this Code of Good Practice. In addition, Members shall not take measures which have the effect of, directly or indirectly, requiring or encouraging such standardizing bodies to act in a manner inconsistent with the Code of Good Practice. The obligations of Members with respect to compliance of standardizing bodies with the provisions of the Code of Good Practice shall apply irrespective of whether or not a standardizing body has accepted the Code of Good Practice. 4.2 Standardizing bodies that have accepted and are complying with the Code of Good Practice shall be acknowledged by the Members as complying with the principles of this Agreement. CONFORMITY WITH TECHNICAL REGULATIONS AND STANDARDS Article 5 Procedures for Assessment of Conformity by Central Government Bodies 5.1 Members shall ensure that, in cases where a positive assurance of conformity with technical regulations or standards is required, their central government bodies apply the following provisions to products originating in the territories of other Members: conformity assessment procedures are prepared, adopted and applied so as to grant access for suppliers of like products originating in the territories of other Members under conditions no less favourable than those accorded to suppliers of like products of national origin or originating in any other country, in a comparable situation; access entails suppliers' right to an assessment of conformity under the rules of the procedure, including, when foreseen by this procedure, the possibility to have conformity assessment activities undertaken at the site of facilities and to receive the mark of the system; conformity assessment procedures are not prepared, adopted or applied with a view to or with the effect of creating unnecessary obstacles to international trade. This means, inter alia, that conformity assessment procedures shall not be more strict or be applied more strictly than is necessary to give the importing Member adequate confidence that products conform with the applicable technical regulations or standards, taking account of the risks nonconformity would create. 5.2 When implementing the provisions of paragraph 1, Members shall ensure that: conformity assessment procedures are undertaken and completed as expeditiously as possible and in a no less favourable order for products originating in the territories of other Members than for like domestic products; the standard processing period of each conformity assessment procedure is published or that the anticipated processing period is communicated to the applicant upon request; when receiving an application, the competent body promptly examines the completeness of the documentation and informs the applicant in a precise and complete manner of all deficiencies; the competent 5

194 body transmits as soon as possible the results of the assessment in a precise and complete manner to the applicant so that corrective action may be taken if necessary; even when the application has deficiencies, the competent body proceeds as far as practicable with the conformity assessment if the applicant so requests; and that, upon request, the applicant is informed of the stage of the procedure, with any delay being explained; information requirements are limited to what is necessary to assess conformity and determine fees; the confidentiality of information about products originating in the territories of other Members arising from or supplied in connection with such conformity assessment procedures is respected in the same way as for domestic products and in such a manner that legitimate commercial interests are protected; any fees imposed for assessing the conformity of products originating in the territories of other Members are equitable in relation to any fees chargeable for assessing the conformity of like products of national origin or originating in any other country, taking into account communication, transportation and other costs arising from differences between location of facilities of the applicant and the conformity assessment body; the siting of facilities used in conformity assessment procedures and the selection of samples are not such as to cause unnecessary inconvenience to applicants or their agents; whenever specifications of a product are changed subsequent to the determination of its conformity to the applicable technical regulations or standards, the conformity assessment procedure for the modified product is limited to what is necessary to determine whether adequate confidence exists that the product still meets the technical regulations or standards concerned; a procedure exists to review complaints concerning the operation of a conformity assessment procedure and to take corrective action when a complaint is justified. 5.3 Nothing in paragraphs 1 and 2 shall prevent Members from carrying out reasonable spot checks within their territories. 5.4 In cases where a positive assurance is required that products conform with technical regulations or standards, and relevant guides or recommendations issued by international standardizing bodies exist or their completion is imminent, Members shall ensure that central government bodies use them, or the relevant parts of them, as a basis for their conformity assessment procedures, except where, as duly explained upon request, such guides or recommendations or relevant parts are inappropriate for the Members concerned, for, inter alia, such reasons as: national security requirements; the prevention of deceptive practices; protection of human health or safety, animal or plant life or health, or the environment; fundamental climatic or other geographical factors; fundamental technological or infrastructural problems. 5.5 With a view to harmonizing conformity assessment procedures on as wide a basis as possible, Members shall play a full part, within the limits of their resources, in the preparation by appropriate 6

195 international standardizing bodies of guides and recommendations for conformity assessment procedures. 5.6 Whenever a relevant guide or recommendation issued by an international standardizing body does not exist or the technical content of a proposed conformity assessment procedure is not in accordance with relevant guides and recommendations issued by international standardizing bodies, and if the conformity assessment procedure may have a significant effect on trade of other Members, Members shall: publish a notice in a publication at an early appropriate stage, in such a manner as to enable interested parties in other Members to become acquainted with it, that they propose to introduce a particular conformity assessment procedure; notify other Members through the Secretariat of the products to be covered by the proposed conformity assessment procedure, together with a brief indication of its objective and rationale. Such notifications shall take place at an early appropriate stage, when amendments can still be introduced and comments taken into account; upon request, provide to other Members particulars or copies of the proposed procedure and, whenever possible, identify the parts which in substance deviate from relevant guides or recommendations issued by international standardizing bodies; without discrimination, allow reasonable time for other Members to make comments in writing, discuss these comments upon request, and take these written comments and the results of these discussions into account. 5.7 Subject to the provisions in the lead-in to paragraph 6, where urgent problems of safety, health, environmental protection or national security arise or threaten to arise for a Member, that Member may omit such of the steps enumerated in paragraph 6 as it finds necessary, provided that the Member, upon adoption of the procedure, shall: notify immediately other Members through the Secretariat of the particular procedure and the products covered, with a brief indication of the objective and the rationale of the procedure, including the nature of the urgent problems; upon request, provide other Members with copies of the rules of the procedure; without discrimination, allow other Members to present their comments in writing, discuss these comments upon request, and take these written comments and the results of these discussions into account. 5.8 Members shall ensure that all conformity assessment procedures which have been adopted are published promptly or otherwise made available in such a manner as to enable interested parties in other Members to become acquainted with them. 5.9 Except in those urgent circumstances referred to in paragraph 7, Members shall allow a reasonable interval between the publication of requirements concerning conformity assessment procedures and their entry into force in order to allow time for producers in exporting Members, and 7

196 particularly in developing country Members, to adapt their products or methods of production to the requirements of the importing Member. Article 6 Recognition of Conformity Assessment by Central Government Bodies With respect to their central government bodies: 6.1 Without prejudice to the provisions of paragraphs 3 and 4, Members shall ensure, whenever possible, that results of conformity assessment procedures in other Members are accepted, even when those procedures differ from their own, provided they are satisfied that those procedures offer an assurance of conformity with applicable technical regulations or standards equivalent to their own procedures. It is recognized that prior consultations may be necessary in order to arrive at a mutually satisfactory understanding regarding, in particular: adequate and enduring technical competence of the relevant conformity assessment bodies in the exporting Member, so that confidence in the continued reliability of their conformity assessment results can exist; in this regard, verified compliance, for instance through accreditation, with relevant guides or recommendations issued by international standardizing bodies shall be taken into account as an indication of adequate technical competence; limitation of the acceptance of conformity assessment results to those produced by designated bodies in the exporting Member. 6.2 Members shall ensure that their conformity assessment procedures permit, as far as practicable, the implementation of the provisions in paragraph Members are encouraged, at the request of other Members, to be willing to enter into negotiations for the conclusion of agreements for the mutual recognition of results of each other's conformity assessment procedures. Members may require that such agreements fulfil the criteria of paragraph 1 and give mutual satisfaction regarding their potential for facilitating trade in the products concerned. 6.4 Members are encouraged to permit participation of conformity assessment bodies located in the territories of other Members in their conformity assessment procedures under conditions no less favourable than those accorded to bodies located within their territory or the territory of any other country. Article 7 Procedures for Assessment of Conformity by Local Government Bodies With respect to their local government bodies within their territories: 7.1 Members shall take such reasonable measures as may be available to them to ensure compliance by such bodies with the provisions of Articles 5 and 6, with the exception of the obligation to notify as referred to in paragraphs 6.2 and 7.1 of Article 5. 8

197 7.2 Members shall ensure that the conformity assessment procedures of local governments on the level directly below that of the central government in Members are notified in accordance with the provisions of paragraphs 6.2 and 7.1 of Article 5, noting that notifications shall not be required for conformity assessment procedures the technical content of which is substantially the same as that of previously notified conformity assessment procedures of central government bodies of the Members concerned. 7.3 Members may require contact with other Members, including the notifications, provision of information, comments and discussions referred to in paragraphs 6 and 7 of Article 5, to take place through the central government. 7.4 Members shall not take measures which require or encourage local government bodies within their territories to act in a manner inconsistent with the provisions of Articles 5 and Members are fully responsible under this Agreement for the observance of all provisions of Articles 5 and 6. Members shall formulate and implement positive measures and mechanisms in support of the observance of the provisions of Articles 5 and 6 by other than central government bodies. Article 8 Procedures for Assessment of Conformity by Non-Governmental Bodies 8.1 Members shall take such reasonable measures as may be available to them to ensure that nongovernmental bodies within their territories which operate conformity assessment procedures comply with the provisions of Articles 5 and 6, with the exception of the obligation to notify proposed conformity assessment procedures. In addition, Members shall not take measures which have the effect of, directly or indirectly, requiring or encouraging such bodies to act in a manner inconsistent with the provisions of Articles 5 and Members shall ensure that their central government bodies rely on conformity assessment procedures operated by non-governmental bodies only if these latter bodies comply with the provisions of Articles 5 and 6, with the exception of the obligation to notify proposed conformity assessment procedures. Article 9 International and Regional Systems 9.1 Where a positive assurance of conformity with a technical regulation or standard is required, Members shall, wherever practicable, formulate and adopt international systems for conformity assessment and become members thereof or participate therein. 9.2 Members shall take such reasonable measures as may be available to them to ensure that international and regional systems for conformity assessment in which relevant bodies within their territories are members or participants comply with the provisions of Articles 5 and 6. In addition, Members shall not take any measures which have the effect of, directly or indirectly, requiring or encouraging such systems to act in a manner inconsistent with any of the provisions of Articles 5 and 6. 9

198 9.3 Members shall ensure that their central government bodies rely on international or regional conformity assessment systems only to the extent that these systems comply with the provisions of Articles 5 and 6, as applicable. INFORMATION AND ASSISTANCE Article 10 Information About Technical Regulations, Standards and Conformity Assessment Procedures 10.1 Each Member shall ensure that an enquiry point exists which is able to answer all reasonable enquiries from other Members and interested parties in other Members as well as to provide the relevant documents regarding: any technical regulations adopted or proposed within its territory by central or local government bodies, by non-governmental bodies which have legal power to enforce a technical regulation, or by regional standardizing bodies of which such bodies are members or participants; any standards adopted or proposed within its territory by central or local government bodies, or by regional standardizing bodies of which such bodies are members or participants; any conformity assessment procedures, or proposed conformity assessment procedures, which are operated within its territory by central or local government bodies, or by non-governmental bodies which have legal power to enforce a technical regulation, or by regional bodies of which such bodies are members or participants; the membership and participation of the Member, or of relevant central or local government bodies within its territory, in international and regional standardizing bodies and conformity assessment systems, as well as in bilateral and multilateral arrangements within the scope of this Agreement; it shall also be able to provide reasonable information on the provisions of such systems and arrangements; the location of notices published pursuant to this Agreement, or the provision of information as to where such information can be obtained; and the location of the enquiry points mentioned in paragraph If, however, for legal or administrative reasons more than one enquiry point is established by a Member, that Member shall provide to the other Members complete and unambiguous information on the scope of responsibility of each of these enquiry points. In addition, that Member shall ensure that any enquiries addressed to an incorrect enquiry point shall promptly be conveyed to the correct enquiry point Each Member shall take such reasonable measures as may be available to it to ensure that one or more enquiry points exist which are able to answer all reasonable enquiries from other Members 10

199 and interested parties in other Members as well as to provide the relevant documents or information as to where they can be obtained regarding: any standards adopted or proposed within its territory by non-governmental standardizing bodies, or by regional standardizing bodies of which such bodies are members or participants; and any conformity assessment procedures, or proposed conformity assessment procedures, which are operated within its territory by non-governmental bodies, or by regional bodies of which such bodies are members or participants; the membership and participation of relevant non-governmental bodies within its territory in international and regional standardizing bodies and conformity assessment systems, as well as in bilateral and multilateral arrangements within the scope of this Agreement; they shall also be able to provide reasonable information on the provisions of such systems and arrangements Members shall take such reasonable measures as may be available to them to ensure that where copies of documents are requested by other Members or by interested parties in other Members, in accordance with the provisions of this Agreement, they are supplied at an equitable price (if any) which shall, apart from the real cost of delivery, be the same for the nationals 1 of the Member concerned or of any other Member Developed country Members shall, if requested by other Members, provide, in English, French or Spanish, translations of the documents covered by a specific notification or, in case of voluminous documents, of summaries of such documents The Secretariat shall, when it receives notifications in accordance with the provisions of this Agreement, circulate copies of the notifications to all Members and interested international standardizing and conformity assessment bodies, and draw the attention of developing country Members to any notifications relating to products of particular interest to them Whenever a Member has reached an agreement with any other country or countries on issues related to technical regulations, standards or conformity assessment procedures which may have a significant effect on trade, at least one Member party to the agreement shall notify other Members through the Secretariat of the products to be covered by the agreement and include a brief description of the agreement. Members concerned are encouraged to enter, upon request, into consultations with other Members for the purposes of concluding similar agreements or of arranging for their participation in such agreements Nothing in this Agreement shall be construed as requiring: the publication of texts other than in the language of the Member; the provision of particulars or copies of drafts other than in the language of the Member except as stated in paragraph 5; or 1 "Nationals" here shall be deemed, in the case of a separate customs territory Member of the WTO, to mean persons, natural or legal, who are domiciled or who have a real and effective industrial or commercial establishment in that customs territory. 11

200 Members to furnish any information, the disclosure of which they consider contrary to their essential security interests Notifications to the Secretariat shall be in English, French or Spanish Members shall designate a single central government authority that is responsible for the implementation on the national level of the provisions concerning notification procedures under this Agreement except those included in Annex If, however, for legal or administrative reasons the responsibility for notification procedures is divided among two or more central government authorities, the Member concerned shall provide to the other Members complete and unambiguous information on the scope of responsibility of each of these authorities. Article 11 Technical Assistance to Other Members 11.1 Members shall, if requested, advise other Members, especially the developing country Members, on the preparation of technical regulations Members shall, if requested, advise other Members, especially the developing country Members, and shall grant them technical assistance on mutually agreed terms and conditions regarding the establishment of national standardizing bodies, and participation in the international standardizing bodies, and shall encourage their national standardizing bodies to do likewise Members shall, if requested, take such reasonable measures as may be available to them to arrange for the regulatory bodies within their territories to advise other Members, especially the developing country Members, and shall grant them technical assistance on mutually agreed terms and conditions regarding: the establishment of regulatory bodies, or bodies for the assessment of conformity with technical regulations; and the methods by which their technical regulations can best be met Members shall, if requested, take such reasonable measures as may be available to them to arrange for advice to be given to other Members, especially the developing country Members, and shall grant them technical assistance on mutually agreed terms and conditions regarding the establishment of bodies for the assessment of conformity with standards adopted within the territory of the requesting Member Members shall, if requested, advise other Members, especially the developing country Members, and shall grant them technical assistance on mutually agreed terms and conditions regarding the steps that should be taken by their producers if they wish to have access to systems for conformity assessment operated by governmental or non-governmental bodies within the territory of the Member receiving the request Members which are members or participants of international or regional systems for conformity assessment shall, if requested, advise other Members, especially the developing country Members, and shall grant them technical assistance on mutually agreed terms and conditions 12

201 regarding the establishment of the institutions and legal framework which would enable them to fulfil the obligations of membership or participation in such systems Members shall, if so requested, encourage bodies within their territories which are members or participants of international or regional systems for conformity assessment to advise other Members, especially the developing country Members, and should consider requests for technical assistance from them regarding the establishment of the institutions which would enable the relevant bodies within their territories to fulfil the obligations of membership or participation In providing advice and technical assistance to other Members in terms of paragraphs 1 to 7, Members shall give priority to the needs of the least-developed country Members. Article 12 Special and Differential Treatment of Developing Country Members 12.1 Members shall provide differential and more favourable treatment to developing country Members to this Agreement, through the following provisions as well as through the relevant provisions of other Articles of this Agreement Members shall give particular attention to the provisions of this Agreement concerning developing country Members' rights and obligations and shall take into account the special development, financial and trade needs of developing country Members in the implementation of this Agreement, both nationally and in the operation of this Agreement's institutional arrangements Members shall, in the preparation and application of technical regulations, standards and conformity assessment procedures, take account of the special development, financial and trade needs of developing country Members, with a view to ensuring that such technical regulations, standards and conformity assessment procedures do not create unnecessary obstacles to exports from developing country Members Members recognize that, although international standards, guides or recommendations may exist, in their particular technological and socio-economic conditions, developing country Members adopt certain technical regulations, standards or conformity assessment procedures aimed at preserving indigenous technology and production methods and processes compatible with their development needs. Members therefore recognize that developing country Members should not be expected to use international standards as a basis for their technical regulations or standards, including test methods, which are not appropriate to their development, financial and trade needs Members shall take such reasonable measures as may be available to them to ensure that international standardizing bodies and international systems for conformity assessment are organized and operated in a way which facilitates active and representative participation of relevant bodies in all Members, taking into account the special problems of developing country Members Members shall take such reasonable measures as may be available to them to ensure that international standardizing bodies, upon request of developing country Members, examine the possibility of, and, if practicable, prepare international standards concerning products of special interest to developing country Members Members shall, in accordance with the provisions of Article 11, provide technical assistance to developing country Members to ensure that the preparation and application of technical regulations, standards and conformity assessment procedures do not create unnecessary obstacles to the expansion 13

202 and diversification of exports from developing country Members. In determining the terms and conditions of the technical assistance, account shall be taken of the stage of development of the requesting Members and in particular of the least-developed country Members It is recognized that developing country Members may face special problems, including institutional and infrastructural problems, in the field of preparation and application of technical regulations, standards and conformity assessment procedures. It is further recognized that the special development and trade needs of developing country Members, as well as their stage of technological development, may hinder their ability to discharge fully their obligations under this Agreement. Members, therefore, shall take this fact fully into account. Accordingly, with a view to ensuring that developing country Members are able to comply with this Agreement, the Committee on Technical Barriers to Trade provided for in Article 13 (referred to in this Agreement as the "Committee") is enabled to grant, upon request, specified, time-limited exceptions in whole or in part from obligations under this Agreement. When considering such requests the Committee shall take into account the special problems, in the field of preparation and application of technical regulations, standards and conformity assessment procedures, and the special development and trade needs of the developing country Member, as well as its stage of technological development, which may hinder its ability to discharge fully its obligations under this Agreement. The Committee shall, in particular, take into account the special problems of the least-developed country Members During consultations, developed country Members shall bear in mind the special difficulties experienced by developing country Members in formulating and implementing standards and technical regulations and conformity assessment procedures, and in their desire to assist developing country Members with their efforts in this direction, developed country Members shall take account of the special needs of the former in regard to financing, trade and development The Committee shall examine periodically the special and differential treatment, as laid down in this Agreement, granted to developing country Members on national and international levels. INSTITUTIONS, CONSULTATION AND DISPUTE SETTLEMENT Article 13 The Committee on Technical Barriers to Trade 13.1 A Committee on Technical Barriers to Trade is hereby established, and shall be composed of representatives from each of the Members. The Committee shall elect its own Chairman and shall meet as necessary, but no less than once a year, for the purpose of affording Members the opportunity of consulting on any matters relating to the operation of this Agreement or the furtherance of its objectives, and shall carry out such responsibilities as assigned to it under this Agreement or by the Members The Committee shall establish working parties or other bodies as may be appropriate, which shall carry out such responsibilities as may be assigned to them by the Committee in accordance with the relevant provisions of this Agreement It is understood that unnecessary duplication should be avoided between the work under this Agreement and that of governments in other technical bodies. The Committee shall examine this problem with a view to minimizing such duplication. 14

203 Article 14 Consultation and Dispute Settlement 14.1 Consultations and the settlement of disputes with respect to any matter affecting the operation of this Agreement shall take place under the auspices of the Dispute Settlement Body and shall follow, mutatis mutandis, the provisions of Articles XXII and XXIII of GATT 1994, as elaborated and applied by the Dispute Settlement Understanding At the request of a party to a dispute, or at its own initiative, a panel may establish a technical expert group to assist in questions of a technical nature, requiring detailed consideration by experts Technical expert groups shall be governed by the procedures of Annex The dispute settlement provisions set out above can be invoked in cases where a Member considers that another Member has not achieved satisfactory results under Articles 3, 4, 7, 8 and 9 and its trade interests are significantly affected. In this respect, such results shall be equivalent to those as if the body in question were a Member. FINAL PROVISIONS Reservations Article 15 Final Provisions 15.1 Reservations may not be entered in respect of any of the provisions of this Agreement without the consent of the other Members. Review 15.2 Each Member shall, promptly after the date on which the WTO Agreement enters into force for it, inform the Committee of measures in existence or taken to ensure the implementation and administration of this Agreement. Any changes of such measures thereafter shall also be notified to the Committee The Committee shall review annually the implementation and operation of this Agreement taking into account the objectives thereof Not later than the end of the third year from the date of entry into force of the WTO Agreement and at the end of each three-year period thereafter, the Committee shall review the operation and implementation of this Agreement, including the provisions relating to transparency, with a view to recommending an adjustment of the rights and obligations of this Agreement where necessary to ensure mutual economic advantage and balance of rights and obligations, without prejudice to the provisions of Article 12. Having regard, inter alia, to the experience gained in the implementation of the Agreement, the Committee shall, where appropriate, submit proposals for amendments to the text of this Agreement to the Council for Trade in Goods. Annexes 15.5 The annexes to this Agreement constitute an integral part thereof. ANNEX 1 15

204 TERMS AND THEIR DEFINITIONS FOR THE PURPOSE OF THIS AGREEMENT The terms presented in the sixth edition of the ISO/IEC Guide 2: 1991, General Terms and Their Definitions Concerning Standardization and Related Activities, shall, when used in this Agreement, have the same meaning as given in the definitions in the said Guide taking into account that services are excluded from the coverage of this Agreement. For the purpose of this Agreement, however, the following definitions shall apply: 1. Technical regulation Document which lays down product characteristics or their related processes and production methods, including the applicable administrative provisions, with which compliance is mandatory. It may also include or deal exclusively with terminology, symbols, packaging, marking or labelling requirements as they apply to a product, process or production method. Explanatory note The definition in ISO/IEC Guide 2 is not self-contained, but based on the so-called "building block" system. 2. Standard Document approved by a recognized body, that provides, for common and repeated use, rules, guidelines or characteristics for products or related processes and production methods, with which compliance is not mandatory. It may also include or deal exclusively with terminology, symbols, packaging, marking or labelling requirements as they apply to a product, process or production method. Explanatory note The terms as defined in ISO/IEC Guide 2 cover products, processes and services. This Agreement deals only with technical regulations, standards and conformity assessment procedures related to products or processes and production methods. Standards as defined by ISO/IEC Guide 2 may be mandatory or voluntary. For the purpose of this Agreement standards are defined as voluntary and technical regulations as mandatory documents. Standards prepared by the international standardization community are based on consensus. This Agreement covers also documents that are not based on consensus. 3. Conformity assessment procedures Any procedure used, directly or indirectly, to determine that relevant requirements in technical regulations or standards are fulfilled. Explanatory note Conformity assessment procedures include, inter alia, procedures for sampling, testing and inspection; evaluation, verification and assurance of conformity; registration, accreditation and approval as well as their combinations. 16

205 4. International body or system Body or system whose membership is open to the relevant bodies of at least all Members. 5. Regional body or system Body or system whose membership is open to the relevant bodies of only some of the Members. 6. Central government body Central government, its ministries and departments or any body subject to the control of the central government in respect of the activity in question. Explanatory note: In the case of the European Communities the provisions governing central government bodies apply. However, regional bodies or conformity assessment systems may be established within the European Communities, and in such cases would be subject to the provisions of this Agreement on regional bodies or conformity assessment systems. 7. Local government body Government other than a central government (e.g. states, provinces, Länder, cantons, municipalities, etc.), its ministries or departments or any body subject to the control of such a government in respect of the activity in question. 8. Non-governmental body Body other than a central government body or a local government body, including a nongovernmental body which has legal power to enforce a technical regulation. ANNEX 2 TECHNICAL EXPERT GROUPS The following procedures shall apply to technical expert groups established in accordance with the provisions of Article Technical expert groups are under the panel's authority. Their terms of reference and detailed working procedures shall be decided by the panel, and they shall report to the panel. 2. Participation in technical expert groups shall be restricted to persons of professional standing and experience in the field in question. 3. Citizens of parties to the dispute shall not serve on a technical expert group without the joint agreement of the parties to the dispute, except in exceptional circumstances when the panel considers that the need for specialized scientific expertise cannot be fulfilled otherwise. Government officials of parties to the dispute shall not serve on a technical expert group. Members of technical expert groups shall serve in their individual capacities and not as government representatives, nor as representatives of any organization. Governments or organizations shall therefore not give them instructions with regard to matters before a technical expert group. 17

206 4. Technical expert groups may consult and seek information and technical advice from any source they deem appropriate. Before a technical expert group seeks such information or advice from a source within the jurisdiction of a Member, it shall inform the government of that Member. Any Member shall respond promptly and fully to any request by a technical expert group for such information as the technical expert group considers necessary and appropriate. 5. The parties to a dispute shall have access to all relevant information provided to a technical expert group, unless it is of a confidential nature. Confidential information provided to the technical expert group shall not be released without formal authorization from the government, organization or person providing the information. Where such information is requested from the technical expert group but release of such information by the technical expert group is not authorized, a nonconfidential summary of the information will be provided by the government, organization or person supplying the information. 6. The technical expert group shall submit a draft report to the Members concerned with a view to obtaining their comments, and taking them into account, as appropriate, in the final report, which shall also be circulated to the Members concerned when it is submitted to the panel. General Provisions ANNEX 3 CODE OF GOOD PRACTICE FOR THE PREPARATION, ADOPTION AND APPLICATION OF STANDARDS A. For the purposes of this Code the definitions in Annex 1 of this Agreement shall apply. B. This Code is open to acceptance by any standardizing body within the territory of a Member of the WTO, whether a central government body, a local government body, or a non-governmental body; to any governmental regional standardizing body one or more members of which are Members of the WTO; and to any non-governmental regional standardizing body one or more members of which are situated within the territory of a Member of the WTO (referred to in this Code collectively as "standardizing bodies" and individually as "the standardizing body"). C. Standardizing bodies that have accepted or withdrawn from this Code shall notify this fact to the ISO/IEC Information Centre in Geneva. The notification shall include the name and address of the body concerned and the scope of its current and expected standardization activities. The notification may be sent either directly to the ISO/IEC Information Centre, or through the national member body of ISO/IEC or, preferably, through the relevant national member or international affiliate of ISONET, as appropriate. SUBSTANTIVE PROVISIONS D. In respect of standards, the standardizing body shall accord treatment to products originating in the territory of any other Member of the WTO no less favourable than that accorded to like products of national origin and to like products originating in any other country. E. The standardizing body shall ensure that standards are not prepared, adopted or applied with a view to, or with the effect of, creating unnecessary obstacles to international trade. 18

207 F. Where international standards exist or their completion is imminent, the standardizing body shall use them, or the relevant parts of them, as a basis for the standards it develops, except where such international standards or relevant parts would be ineffective or inappropriate, for instance, because of an insufficient level of protection or fundamental climatic or geographical factors or fundamental technological problems. G. With a view to harmonizing standards on as wide a basis as possible, the standardizing body shall, in an appropriate way, play a full part, within the limits of its resources, in the preparation by relevant international standardizing bodies of international standards regarding subject matter for which it either has adopted, or expects to adopt, standards. For standardizing bodies within the territory of a Member, participation in a particular international standardization activity shall, whenever possible, take place through one delegation representing all standardizing bodies in the territory that have adopted, or expect to adopt, standards for the subject matter to which the international standardization activity relates. H. The standardizing body within the territory of a Member shall make every effort to avoid duplication of, or overlap with, the work of other standardizing bodies in the national territory or with the work of relevant international or regional standardizing bodies. They shall also make every effort to achieve a national consensus on the standards they develop. Likewise the regional standardizing body shall make every effort to avoid duplication of, or overlap with, the work of relevant international standardizing bodies. I. Wherever appropriate, the standardizing body shall specify standards based on product requirements in terms of performance rather than design or descriptive characteristics. J. At least once every six months, the standardizing body shall publish a work programme containing its name and address, the standards it is currently preparing and the standards which it has adopted in the preceding period. A standard is under preparation from the moment a decision has been taken to develop a standard until that standard has been adopted. The titles of specific draft standards shall, upon request, be provided in English, French or Spanish. A notice of the existence of the work programme shall be published in a national or, as the case may be, regional publication of standardization activities. The work programme shall for each standard indicate, in accordance with any ISONET rules, the classification relevant to the subject matter, the stage attained in the standard's development, and the references of any international standards taken as a basis. No later than at the time of publication of its work programme, the standardizing body shall notify the existence thereof to the ISO/IEC Information Centre in Geneva. The notification shall contain the name and address of the standardizing body, the name and issue of the publication in which the work programme is published, the period to which the work programme applies, its price (if any), and how and where it can be obtained. The notification may be sent directly to the ISO/IEC Information Centre, or, preferably, through the relevant national member or international affiliate of ISONET, as appropriate. K. The national member of ISO/IEC shall make every effort to become a member of ISONET or to appoint another body to become a member as well as to acquire the most advanced membership type possible for the ISONET member. Other standardizing bodies shall make every effort to associate themselves with the ISONET member. L. Before adopting a standard, the standardizing body shall allow a period of at least 60 days for the submission of comments on the draft standard by interested parties within the territory of a 19

208 Member of the WTO. This period may, however, be shortened in cases where urgent problems of safety, health or environment arise or threaten to arise. No later than at the start of the comment period, the standardizing body shall publish a notice announcing the period for commenting in the publication referred to in paragraph J. Such notification shall include, as far as practicable, whether the draft standard deviates from relevant international standards. M. On the request of any interested party within the territory of a Member of the WTO, the standardizing body shall promptly provide, or arrange to provide, a copy of a draft standard which it has submitted for comments. Any fees charged for this service shall, apart from the real cost of delivery, be the same for foreign and domestic parties. N. The standardizing body shall take into account, in the further processing of the standard, the comments received during the period for commenting. Comments received through standardizing bodies that have accepted this Code of Good Practice shall, if so requested, be replied to as promptly as possible. The reply shall include an explanation why a deviation from relevant international standards is necessary. O. Once the standard has been adopted, it shall be promptly published. P. On the request of any interested party within the territory of a Member of the WTO, the standardizing body shall promptly provide, or arrange to provide, a copy of its most recent work programme or of a standard which it produced. Any fees charged for this service shall, apart from the real cost of delivery, be the same for foreign and domestic parties. Q. The standardizing body shall afford sympathetic consideration to, and adequate opportunity for, consultation regarding representations with respect to the operation of this Code presented by standardizing bodies that have accepted this Code of Good Practice. It shall make an objective effort to solve any complaints. 20

209 HØRINGSSVAR NR. 4 Fra: FBE-HES10 Saksager, Karen Hjørringgaard Sendt: 8. juni :19 Til: Sue Ling Choong Knudsen Cc: HOK-MYN-HÆRENS OPERATIVE KOMMANDO; HOK-PROG04 Christophersen, René Brøcher Emne: Debatoplæg om vindmøller [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION] RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) har modtaget debatoplæg vedr. opstilling af vindmøller i Frederikssund kommune. Der er tale om 18 potentielle vindmølleområder. Totalhøjden på vindmøllerne vil være mellem 100 og 150 meter. I debatoplægget er placeringerne af de potentielle vindmølleområder afmærket på kortmateriale. FBE modtaget følgende bemærkning fra relevante militære myndigheder: Vindmølleområde 1 er placeret over lejede arealer, både øst og vest for Kulhusvejen i Jægerspris Skyde- og øvelsesterræn. Det er afgørende for hærens mulighed for at gennemføre realistisk uddannelse forud for udsendelse, at skyde- og øvelsesterræn er fuldt til rådighed uden begrænsninger. Begrænsninger under uddannelse vil i sidste ende forringe sikkerheden for soldater under udsendelse. Ubetingede kvalitative krav til uddannelsen, herunder train as you fight kræver mulighed for gennemførelse af aktiviteter uden uvedkommende begrænsninger. Efter høring hos relevante militære myndigheder kan FBE ikke anbefale, at der opstilles vindmølleri vindmølleområde 1. FBE sagsbehandler er kontorfuldmægtig Karen Saksager, hvortil evt. spørgsmål kan rettes. Med venlig hilsen Karen Saksager kontorfuldmægtig sagsbehandler fysisk planlægning Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Handelsafdelingen Arsenalvej Hjørring Tlf.: Mobil: RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION Vi goer opmaerksom paa, at denne kan indeholde information, der kun er beregnet for modtageren. Hvis du ved en fejltagelse har modtaget en, maa du ikke anvende indholdet i nogen sammenhaeng og vi beder dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge besvar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette alle kopier af en i dit system uden at videresende eller kopiere den. Selvom en og enhvert vedhaeftet fil efter vores overbevisning er fri for virus og andre fejl, som kan paavirke computeren eller itsystemet, hvori den modtages og laeses, aabnes den paa modtagerens eget ansvar. Vi paatager os ikke noget ansvar for tab eller skade, som er opstaaet i forbindelse med at modtage eller aabne en. Hvis du har problemer med at aabne vedhaeftede filer, kan du finde information paa dette link

210 HØRINGSSVAR NR. 5 Fra: SQ-consulting Sendt: 9. juni :11 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Høringssvar Hej Hermed fremsendes høringssvar vedr. vindmøller Frederikssund kommune Plan og miljø Torvet 2,3600 Frederikssund høringssvar Vindmølle Debatoplægget om vindmøller har Det konservative Folkepartis vælgerforening følgende kommentarer til: Vi anerkender at vindmøller indgår i den teknologi der giver CO2 neutral energi. Vindmøller skal passe ind i landskabet og da Danmark er et småtskala landskab mener vi, at store dvs. over 80m.vindmøller bør stå på havet. Vi vil derfor gøre opmærksom på følgende kortbilag i kommuneplanen : Beskyttelsesområder s. 58 Landskabelige interesser s. 74 og Kulturhistorie s. 76. I forhold til disse kortbilag og megen anden lovgivning er det svært for andre former for bygningsværker at få tilladelse til opførelse og mener dette understøtter vores argument for at store vindmøller hører til på havet. Vi mener også støj og skyggepåvirkninger for mennesker er en væsentlig ulempe man må tage med i overvejelserne. Møllerne er grænseoverskridende på landskabet. Kyndbyværkets skorsten er 130 m. høj og kan ses utroligt mange steder fra, men påkalder sig ikke den opmærksomhed som roterende vinger vil gøre. I forhold til at Danmark skal mindske CO2 udledningen er vi uenig i regeringens udmelding om, at Danmark satser på vindenergi. Det er vi dels fordi, vindmøller i øjeblikket får tilskud til opførelse se side 10 i debatoplægget, hvilket skævvrider forholdene for andre CO2 neutrale opførelser. Vindmøllestrøm er desuden beregnet til at være dyrere for forbrugeren, hvilket ikke i vor optik er hensigtsmæssig.

211 Der findes mange andre CO2 neutrale energiformer: solcelleenergi, vandkraft, biogas. Kraftvarmeværker der kan omstilles til forskellige former for brændsler: naturgas, olie, halm, og træpiller i stedet for kul, som teknologi for øvrigt kan gøre mindre CO2 skadelig. Der opfindes til stadighed nye teknologier f. eks motortyper der kan køre på bioethanol, biodiesel eller gasformige brændsler som brint eller methan. Motoren kan få en effekt på 10kw. til mindre køretøjer (se Børsen nr. 22). Vi vil opfordre kommunen til at se mere varieret på, hvilke energiformer Frederikssund kommune bør bidrage til samfundsøkonomiens CO2 regnskab med. Indsætte et afsnit: miljøvenlige energiformer i kommuneplanen, hvor vindmølle problematikken indgår på lige fod med andre energiformer til nedsættelse af CO2 niveauet. Vores indstilling til store vindmøller m. som foreslået er derfor, at Frederikssund kommune skal afslå at disse store vindmøller sættes på land, men at de derimod sættes i havet. Med venlig hilsen Henrik Biehl Formand Den Konservative Vælgerforening Frederikssund Mobil:

212 HØRINGSSVAR NR. 6 Frederiksund Kommune Plan og Miljø Kongensgade Slangerup Plan og Udvikling Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde Tlf.: Høring af debatoplæg om vindmøller i Frederiksund Kommune 14. juni 2012 Roskilde Kommune har modtaget Debatoplæg om vindmøller og vil hermed kommentere oplægget. Roskilde Kommune er i gang med at udarbejde ny kommuneplan, der for første gang vil indeholde planlægning for vindmøller i kommunen. Der er fastlagt en planlægningsproces, der skal resultere i en endelig kommuneplan ultimo Det forudses i den sammenhæng, at der vil være behov for at koordinere planlægningen for vindmøller i Frederikssund og Roskilde kommuner. Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf På den baggrund vil jeg opfordre til, at vi starter en dialog om kommunernes konkrete vindmølleplanlægning og om andre relevante emner i planlægningen. Venlig hilsen Peter Krarup Planlægger Åbningstider Mandag-torsdag Fredag Telefontider Mandag-onsdag Torsdag Fredag 08-14

213 HØRINGSSVAR NR. 7 ThecaSag Movit Robert & Birgit Hoveling Tlf Skehøjvej 18, Dalby Huse mail: 3630 Jægerspris mobil: juni 2012 Frederikssund Kommune Vedr.: bemærkninger til planlægning omkring placering af store vindmøller Hermed bemærkninger til de på debatmødet den 14. ds præsenterede oplæg m.m.: 1. Det blev omtalt, at Frederikssund kommune var pligtige at bidrage til en national grøn strategi på energiområdet. Øjensynlig var plan for placering af store vindmøller første skridt ad denne vej. Hensigten skulle være at opfylde en passende (kommunal) brøkdel af den overordnede energiplan. Som nævnt på debatmødet undrede det mig, at man ikke samtidig medtager f.eks. potentiale i biogasanlæg, solenergi o.a. Ganske vist blev det oplyst, at planen om de store vindmøller kun var 1. skridt. Men for en fuldstændigheds skyld er det min opfattelse, at et energipolitisk oplæg bør indeholde samtlige potentielle grønne energikilder. Kommunen har så mulighed for at bidrage med betragtninger omkring ydelser, finansiering m.m. således, at borgerne kan se, at der tænkes bredt og ikke énøjet. 2. Fra salen blev der spurgt til, hvorfor forslaget ikke indeholdt placering af store vindmøller til vands. Øjensynlig skulle denne placering repræsentere en dårligere forrentning af investeringen målt i ydelse sammenholdt med anlægsomkostningen. Dette regnestykke blev betvivlet af i hvert fald 2 indlæg fra salen. Foranlediget heraf vil jeg opfordre til, at beregningerne bliver gjort tilgængelige på kommunens hjemmeside således, at sådan er det altså (oplægsholderens replik) kan erstattes af en fælles forståelse, baseret på konkrete facts. Min egen kommentar til at præferere for anlæg af vindmøller til vands er, at gener i forhold til beboelse åbenlyst er mindre ved en sådan placering. En kapitalisering af de eventuelle usynlige (menneskelige) gener bør indregnes i den samlede omkostningsvurdering. Oplægsholder var talsmand for, at man frit kunne søge (økonomisk) kompensation ved oplevede gener. Min indgangsvinkel til dette er, at man ikke kan 1/3

214 ThecaSag Movit Robert & Birgit Hoveling Tlf Skehøjvej 18, Dalby Huse mail: 3630 Jægerspris mobil: prissætte manglende nattesøvn o.lign. som følge af f.eks. lavfrekvent støj. En holistisk tilgang til prisberegning kunne derved (måske) munde ud i, at placering til vands ville kunne forsvares også økonomisk. 3. Af det for debatten grundlæggende kortmateriale fremgik op til 17 (18) potentielle placeringer for store vindmøller. Øjensynlig var foretaget en sortering efter kriterier så som hensyn til kirkebeskyttelseslinier, nærhed til eksisterende bebyggelse, passende afstand til overordnede veje, internationale naturbeskyttelsesområder, fredede områder, fredskov, strandbeskyttelseslinier m.m. I det forbindelse savner jeg fuldstændig som også påpeget og af indlægsholder bekræftet den i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 af 2012 omtalte støj fra vindmøller, hvoraf (punkt 6.), fremgår: Beboelse i det åbne land og støjfølsom arealanvendelse I punkt 6.1. kan man læse: Til støtte for kommunernes administration af vindmøllebekendtgørelsen har Miljøstyrelsen vejledende udtalt, at hvis mere end en håndfuld huse ligger samlet i kort afstand fra hinanden, vil man normalt betragte det som et boligområde og dermed som støjfølsom arealanvendelse. I punkt 6.5. rekreative områder står bl.a.: Områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til sommerhus, camping- eller kolonihaveformål, er støjfølsom anvendelse Områder, der i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til støjfølsom rekreativ aktivitet, er støjfølsom arealanvendelse... Sædvanligvis betragtes. Den ændrede formulering har til formål at tydeliggøre både dette forhold og det forhold, at kommunen er ansvarlig for den konkrete vurdering, idet støjfølsomme rekreative områder skal udlægges som sådanne i lokalplan eller byplanvedtægt for, at de omfattes af støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse. Når jeg umiddelbart ser på de potentielle områder for store vindmøller undrer det mig, at områderne 3, 4 og (til dels) 5 er medtaget, idet nærheden til sommerhusbebyggelsen i Dalby Huse bør inddrages som et rekreativt område og mere end en håndfuld huse, som ligger i kort afstand fra hinanden og dermed er at betragte som et boligområde og dermed som støjfølsom arealanvendelse, jfr. ovenfor. 2/3

215 ThecaSag Movit Robert & Birgit Hoveling Tlf Skehøjvej 18, Dalby Huse mail: 3630 Jægerspris mobil: Konkret bør tages hensyn til den byggelinie, som går langs hele grundejerforeningerne Skehøj og Hvilehøj mod marken syd for området således, at etablering af store vindmøller på disse 3 områder, bør respektere den rekreative anvendelse. 4. Der blev efterspurgt stillingtagen til en præference for de udlagte mølleområder. Afslutningsvis vil jeg derfor tilkendegive, at område 1 placeret i det militære øvelsesområde nord for Jægerspris forekommer at være det, der er bedst egnet. Ses bort fra de udpegede områder er det min klare holdning, at kommunen bør vende blikket mod vandsiden og undersøge mulighederne for at opstille de 6 store møller á m, som efter oplysningerne på mødet, var målet for Frederikssund kommune. Kvittering for modtagelsen af disse kommentarer imødeses. Med venlig hilsen Birgit Langkjær Hoveling 3/3

216 HØRINGSSVAR NR. 8 Fra: niels skytthe Sendt: 14. juni :22 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Debatoplæg Vindmøller Indsigelse imod udpegning af vindmølleområder Det er kritisabelt med store vindmøller på land Hvorfor udpege i Horns Herred,det er igen et skridt mod betegnelsen udkantsdanmark Lige nu skrives om manglende akutbehandling i sygdomstilfælde Manglende broforbindelse medfører trafikkaos Ikke muligt at HC handelssenter bruger Kyndbyværkets havn Stort fald i huspriserne Heftig debat om busbetjeningen Specielt område 14 og 15 i oplæget er uheldigt for beboerne på Teglværksvej fordi de generer både fra nord og øst Det er da også en hån mod naturen her,også fordi placeringen er tæt på fredninger. Vindforholdene kan da ikke være gode,med den lave placering i landskabet Område 14 ligger desuden i et udpræget vådområde I den videre planlægning kunne det måske overvejes om en tilknytning til en højbro kunne etableres i form af placering og økonomisk indtjening til driften Placeringen skal ske der hvor landskabet ikke er sårbart og under hensyntagen til beskyttelsesværdierne og den lokale befolkning Derfor er det fornuftigt at slette område 14 og15 i vindmølle oplæget Hilsen Niels Skytthe

217 HØRINGSSVAR NR. 9 Frederikssund Kommune Plan og Udvikling Torvet Frederikssund Stenløse, den 18. juni 2012 Sendt til: Frederikssund Kommune Debatoplæg om vindmøller Frederikssund provstiudvalg har med interesse gennemset Frederikssund Kommunes Debatoplæg om vindmøller og har på det seneste udvalgsmøde den 6. juni 2012 specielt drøftet problematikken i forhold til de i debatoplægget skitserede potentielle vindmølleområder, hvor de store vindmøller vil blive opført relativt nær ved tre af provstiets middelalderkirker i Hornsherred. Såfremt de potentielle vindmølleområder bliver placeret som skitseret i debatoplægget ville det være til væsentlig gene for nedennævnte kirker, da det ville betyde at: Kyndby Kirke og kirkegård bliver helt omgivet af vindmølleområderne nr. 5, 6 og 7 Draaby Kirke og kirkegård får vindmølleområde nr. 2 i umiddelbar nærhed Krogstrup Kirke og kirkegård får vindmølleområde nr. 12 i umiddelbar nærhed Provstiudvalget forudser, at store vindmøller placeret i vindmølleområderne 2, 5, 6, 7 og 12 vil medføre uacceptable forstyrrelser - primært visuelle gener som lysglimt og skyggekast og sekundært støjmæssigt - i forbindelse med gennemførelsen af kirkelige handlinger på de berørte kirkegårde. Udvalget anbefaler derfor, at placeringen af de nævnte potentielle vindmølleområder revurderes, og såfremt de store vindmøller fortsat ønskes opført i de pågældende områder, at vindmøllerne så bliver placeret nord for de berørte kirker og kirkegårde, så de visuelle gener minimeres. Med venlig hilsen Frederikssund provstiudvalg p.u.v. Inge Bastkær Rasmussen Provst Frederikssund provstiudvalg Engholmvej Stenløse tlf.: e-post:

218 HØRINGSSVAR NR. 10 Debatoplæg om Vindmøller. Frederikssund Byråd har udsendt debatoplæg om vindmøller i offentlig høring. Sammenfattende finder Stiftelsen, at de nævnte forhold er af en så væsentlig betydning, at det Ud af foreslåede potentielle område 18 vindmølleområder 1 skal udtages. er område 1 beliggende på Stiftelsens arealer. Af de udpegne lokaliteter, er dette område arealmæssigt det største. Med Det anføres, venlig hilsen at møllernes totalhøjde kan være op til 150 meter, og at de fortrinsvis opstilles i grupper i et klart afgrænset geometrisk mønster. Endvidere fremhæves det samtidig, at Kommunen ønsker, at værne om det åbne lands landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdier. Nils Sættem Internationale naturbeskyttelsesområder og fredskovsbestemmelser skal blandt direktør andet respekteres. Endvidere skal der ved placeringen sikres passende afstand i forhold til forsvarsanlæg. Yderligere skal der tages hensyn til støj- og visuelle gener. Område 1 er placeret på en del af et landbrugsareal, der historisk er opstået som resultat af en landhævning siden stenaldertiden, hvor den nordlige del af Horns Herred var adskilt fra den sydlige af et sund. Arealet fremtræder uden større niveauforskelle. Det flade landskab medfører, at møllerne vil være synlige over lange afstande. De omkringliggende skovarealer er udpeget som Natura2000 og omfatter et fuglebeskyttelsesområde samt to habitatområder. Det udpegne areal er af Stiftelsen bortforpagtet til Forsvaret, hvor den primære anvendelse er til skydeanlæg og som øvelsesterræn. Frederikssunds kommuneplan for perioden 2009 til 2021 angiver under afsnittet om de landskabelige interesser i det åbne land, at det er byrådets mål at bevare værdifulde landskaber, så der er mulighed for at opleve smukke egnskarakteristiske landskaber, der illustrerer dannelsesprocesserne, og som er særligt upåvirkede af indgreb. De flade markarealer med det omkrandsende skovbryn må anses for at falde ind under denne kategori af landskaber. Opsætning af en eller flere af de store vindmøller vil i et væsentligt og negativt omfang påvirke landskabsbilledet. Det fremgår af andet sted i planen, at der ikke ønskes skovrejsning netop også for at bevare landskabsbilledet. De store vindmøller vil givetvis også påvirke de fugle, som er grundlaget for udpegningen af fuglebeskyttelsesområdet. Arealafgræsningen sikrer endvidere ikke, at der tilstrækkelig afstand til nabobeboelse; eksempelvis ved Christiansminde. Store vindmøller vil samtidig ikke kunne harmonere med arealets anvendelse til militært øvelsesterræn, som i nogle sammenhænge omfatter eksempelvis lavtgående fly og helikoptere. Sammenfattende finder Stiftelsen, at de nævnte forhold er af en så væsentlig betydning, at det foreslåede område 1 skal udtages. Med venlig hilsen 1286vindmoeller2.dk Nils Sættem direktør 1286vindmoeller2.dk

219 HØRINGSSVAR NR. 11 Ole Kjerulff Baunehøjvej 16 Østby, Udtalelse til Frederikssund Kommunes Debatoplæg vindmøller Generelt: Efter at have deltaget i debatmødet er det min opfattelse, at forslaget bygger på en faktuel analyse, der alene bygger på målbare afstandskrav til beboelse og støjfølsom nærhed. Derudover er der nogle upræcise hensyn til landskab og natur, som ikke umiddelbart har haft en signifikant indflydelse. Vindforholdene, som de er vist på side 8, har heller ikke vægtet meget. Kun i ét område er der ca. mellem 54% og 78% mere vind end i de øvrige områder. Konklusion: Resultatet kan sammenlignes med en maskinoversættelse af en vejledning til en vigtig maskine, for hvordan i alverden kan man ellers helt ureflekteret placere 16 ud af 18 områder (svarer til 89%) i Hornsherred? Overvejelser i retning af, at købe fx en landbrugsejendom for at finde områder med færre gener for mennesker, dyr og natur mangler. Specielt om Hellesø Østby området: Forslaget til muligt egnede vinmølleområder på Hornsherred er placeret i et område af høj landskabelig værdi, og eventuelle møller vil, ved at bryde stjerneudskiftningsmønstret, påvirke de kulturhistoriske værdier. Møllerne er tænkt placeret i et område, der i regionplan 2005 for Hovedstadsregionen er udpeget som beskyttelsesområde for landskab, kulturhistorie og kulturmiljø? I Miljøministeriets skrivelse til alle kommuner vedr. administration af landzonebestemmelserne af , fastslås det, at formålet med landzonebestemmelserne er at friholde det åbne land for spredt og uplanlagt bebyggelse, og at bygninger skal placeres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. I Kommuneplan , vedtaget den fastlægges det om såvel Østby som Hellesø, at der kun må drives landbrugserhverv, samt sådanne erhverv som ikke medfører gener for de omkringboende og ikke ændrer områdets bevaringsværdige landsbypræg. Kommuneplanen fastsætter mål for kommunens udvikling, og den indeholder bestemmelser for hvor og hvordan der kan bygges boliger, erhverv, butikker m.v. Planen indeholder også retningslinjer for varetagelse af beskyttelsesinteresser i det åbne land for eksempel landskabelige, kulturhistoriske og biologiske interesser. Om den geografiske placering: Områderne 12, 13 og 14 ligger alle vest for Østby / Hellesø. De nævnte felter ligger alle på en linje, der går direkte fra Østby og passerer kun ½km. syd for Krogstrup Kirke. 1

220 Da Krogstrup Kirke ses tydeligt fra den vestlige del af Østby, vil alle de 150m høje møller i de nævnte felter rage uhyggeligt op i synsfeltet og spærre for udsynet til kirken. Møllerne vil derudover klippe den sene eftermiddags og aftens sol i stykker til et sygdomsfremkaldende flimmer for alle med epilepsi og for mange med migræne og hovedpine. Om afstandskrav: Område 15 ligger kun lige 1 km. fra Hellesø og Østby og en støjfølsom støjgrænse på 900m forekommer at være yderst problematisk i vestlige retninger fra møllerne pga. den herskende vindretning. Om landskabelige bindinger: Byggeriet placeres i et område af høj landskabelig værdi og vil ved at bryde stjerneudskiftningsmønstret påvirke de kulturhistoriske værdier. Møllerne er tænkt placeret i et område, der i regionplan 2005 for Hovedstadsregionen er udpeget som beskyttelsesområde for landskab, kulturhistorie og kulturmiljø. I Miljøministeriets skrivelse til alle kommuner vedr. administration af landzonebestemmelserne af , fastslås det, at formålet med landzonebestemmelserne er at friholde det åbne land for spredt og uplanlagt bebyggelse, og at bygninger skal placeres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. I Kommuneplan , vedtaget den 24/02/2010 fastlægges det om såvel Østby som Hellesø, at der kun må drives landbrugserhverv, samt sådanne erhverv, som ikke medfører gener for de omkringboende, og ikke ændrer områdets bevaringsværdige landsbypræg. Kommuneplanen fastsætter mål for kommunens udvikling, og den indeholder bestemmelser for hvor og hvordan der kan bygges boliger, erhverv, butikker m.v. Planen indeholder også retningslinjer for varetagelse af beskyttelsesinteresser i det åbne land for eksempel landskabelige, kulturhistoriske og biologiske interesser. Om internationale naturbeskyttelsesområder: I internationale beskyttelsesområder må der ikke:. Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre tra kanlæg og tekniske anlæg og lignende, f.eks. lufthavne, yvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og parker, lossepladser og anlæg for deponering.. I Kommuneplan , vedtaget den 24/02/2010 fastlægges det endvidere, at der ikke kan planlægges for ændringer uden for områderne, som skader områderne. Det smukke fredede fuglehabitatsområde ved Selsø Sø er efter min mening et sådant område, og en søgning via Google på fugletræk OG Selsø /Hornsherred afslører, hvad mange ornitologer demonstrerer hvert år, at fuglenes trækruter meget ofte følger ned gennem eller op gennem Hornsherred. De mange kæmpestore møller vil ødelægge disse fugletræk og dermed hele ideen med Selsø Sø som en rasteplads for fugletrækkene. Med venlig hilsen Ole Kjerulff 2

221 HØRINGSSVAR NR. 12 Fra: Venslev Maskinstation Sendt: 26. juni :23 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Debatoplæg vindmøller Indsigelse vedr. vindmøller Vi har følgende indsigelser mod placering af vindmøller på Kyndbyvej 47. Vi mener placering af vindmøller i bl.a 3 område som en mulighed, vil være at skæmme natur og dyreliv unødigt. Vi har kødkvæg der afgræsser området så det ser fremkommeligt og naturskønt ud, dette vil vi ophøre med, da vi mener støjen vil stresse dyrene. Vi syntes i stedet at disse vindmøller kunne opstilles på henholdsvis Jungedalsvej 4 eller Kyndbyvej 56 a, som vi er ejere af. Jungedalsvej 4 er en landejendom uden beboere, og hvor vi agter at nedrive stuehus. Kyndbyvejvej 56 a er bygningsløs. Disse ejendomme ville give større muligheder for opsættelse uden at genere naboer samt overholdelse af afstandskrav. venlig hilsen Pia og Heino Jørgensen Kyndbyvej Jægerspris

222 HØRINGSSVAR NR. 13 til Frederikssund Kommune Hillerød d Debatoplæg vindmøller Nordsjællands Landboforening har med interesse læst Frederikssund Kommunes debatoplæg om vindmøller og fremsender hermed enkelte bemærkninger til dette. Vi anerkender naturligvis at Frederikssund Kommune tager ansvarlig del i den danske regerings mål om at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer i Den nye energipolitiske aftale er efter vor opfattelse ualmindeligt ambitiøs på vindkraftsiden, hvor planen er at vindkraft skal dække 50% af elforbruget i Når Frederikssund Kommune med dette udgangspunkt i debatoplægget fremlægger 18 potentielle områder for vindmølle-gruppeopstillinger, hvoraf de 16 er placeret i Horns Herred, er vi vel vidende om at disse områder ikke hermed er godkendte som vindmølleplacering, men bl.a. skal VVM godkendes efterfølgende, hvis egentlig opførelse planlægges. Vi finder det imidlertid paradoksalt, at det er lykkedes Frederikssund Kommune at foreslå 16 placeringer i Horns Herred til grupper af møller på mellem 100 og 150 m i højden. Dette udløst af vore medlemmers mangeårige erfaring med at Frederikssund Kommune vurderer de landskabelige værdier i området meget højt og i vid udstrækning afviser ansøgninger om tilladelse til opførelse af landbrugsbygninger i landzonen. Vi forventer at proportionerne og påvirkningen af landskabet vil blive vurderet efter samme skala, uanset om der er tale om opførelse af vindproduktionsanlæg eller landbrugsproduktionsanlæg. med venlig hilsen Herdis Lindegaard Dam Formand Nordsjællands Landboforening. Industrivænget Hillerød. Tlf

223 HØRINGSSVAR NR. 14 Fra: Uffe Worm regnskabsgruppen Sendt: 26. juni :51 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Cc: 'Energigruppen' Emne: debatoplæg om vindmøller I forbindelse med kommunens høring om vindmølleplaceringer vil jeg på Svanholm Storkollektivs vegne gerne gøre opmærksom på. at Kollektivet har 2 mindre møller (200 kw) på placering 7. Disse er opsat i 1990 og fungerer stadig. I løbet af de kommende 5 8 år må det forventes, at de skal nedtages pga. slid. Det er i kollektivets interesse, at placering 7, som foreslået af kommunen, bibeholdes som vindmølleområde og at den tilladte totalhøjde hæves til 130 m. Det er nemlig ikke muligt at finde nye mindre møller (ud over husstandsmøller) på markedet. Senest er Vestas ophørt med at producere deres 850 kw mølle, som havde en totalhøjde på 80 m. Kollektivet har fået lavet en støjberegning på både Vestas 1,8 MW mølle, Vestas 2,0 MW og på Siemens 2,3 MW mølle og begge overholder, placeret i område 7, lovens krav. Kollektivet mener, at det er vigtigt, at bidrage til produktion af ren energi i Danmark. Støjberegningerne vedhæftes. Med venlig hilsen Uffe Worm Jarnved K/S Svanholm Gods Tlf Mobil

224 Projekt: Svandholm DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 2 stk Siemens SWT 2,3 MW 92,6 80 m nav WindPRO version aug 2008 Udskrevet/Side :26 / 1 Brugerlicens: Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C Tue Nielsen Beregnet: :04/ DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING. Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 db. Møller Ny mølle Målestok 1: Støjfølsomt område ETRS 89 Zone: 32 Mølletype Støjdata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Power, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdata rated af vindhastighed vindhastighed ETRS 89 Zone: 32 [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] ,5 2,5, 300,0 m Ja Siemens SWT ,6 80,0 USER Level SIEMENS Oktavopdelt 106,5/104,8 db(a) 6,0 104,8 8,0 106,5 Nej Ja ,5 Ja Siemens SWT ,6 80,0 USER Level SIEMENS Oktavopdelt 106,5/104,8 db(a) 6,0 104,8 8,0 106,5 Nej Ja Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område ETRS 89 Zone: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] A Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (1) ,0 1,5 6,0 42,0 39,7 Ja A 8,0 44,0 41,3 Ja B Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (2) ,7 1,5 6,0 42,0 39,6 Ja B 8,0 44,0 41,3 Ja C Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (3) ,6 1,5 6,0 42,0 38,3 Ja C 8,0 44,0 40,0 Ja D Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (4) ,0 1,5 6,0 42,0 37,8 Ja D 8,0 44,0 39,5 Ja E Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (5) ,7 1,5 6,0 42,0 36,8 Ja E 8,0 44,0 38,5 Ja F Noise sensitive area: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (6) ,0 1,5 6,0 37,0 36,3 Ja F 8,0 39,0 38,0 Ja G Noise sensitive area: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (7) ,2 1,5 6,0 37,0 36,9 Ja G 8,0 39,0 38,6 Ja H Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (8) ,0 1,5 6,0 42,0 38,4 Ja H 8,0 44,0 40,1 Ja I Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (10) ,8 1,5 6,0 42,0 39,6 Ja I 8,0 44,0 41,3 Ja J Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (11) ,5 1,5 6,0 42,0 39,9 Ja J 8,0 44,0 41,6 Ja K Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (12) ,8 1,5 6,0 42,0 38,3 Ja K 8,0 44,0 40,0 Ja L Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (13) ,2 1,5 6,0 42,0 38,2 Ja L 8,0 44,0 39,9 Ja M Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (14) ,4 1,5 6,0 42,0 36,7 Ja M 8,0 44,0 38,4 Ja N Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (15) ,5 1,5 6,0 42,0 40,9 Ja N 8,0 44,0 42,6 Ja O Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (16) ,0 1,5 6,0 42,0 42,0 Ja O 8,0 44,0 43,7 Ja P Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (17) ,6 1,5 6,0 42,0 37,4 Ja P 8,0 44,0 39,0 Ja Q Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (18) ,4 1,5 6,0 42,0 37,6 Ja Q 8,0 44,0 39,3 Ja R Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (19) ,2 1,5 6,0 42,0 37,5 Ja R 8,0 44,0 39,2 Ja S Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (20) ,3 1,5 6,0 42,0 37,2 Ja S 8,0 44,0 38,9 Ja T Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (21) ,1 1,5 6,0 42,0 36,2 Ja T 8,0 44,0 37,9 Ja Fortsættes næste side... WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax ,

225 Projekt: Svandholm DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 2 stk Siemens SWT 2,3 MW 92,6 80 m nav WindPRO version aug 2008 Udskrevet/Side :26 / 2 Brugerlicens: Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C Tue Nielsen Beregnet: :04/ fortsat fra sidste side Støjfølsomt område ETRS 89 Zone: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] U Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (22) ,0 1,5 6,0 42,0 37,5 Ja U 8,0 44,0 39,2 Ja V Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (23) ,6 1,5 6,0 42,0 38,5 Ja V 8,0 44,0 40,2 Ja W Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (24) ,0 1,5 6,0 42,0 38,7 Ja W 8,0 44,0 40,4 Ja X Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (25) ,8 1,5 6,0 42,0 39,0 Ja X 8,0 44,0 40,7 Ja Y Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (26) ,0 1,5 6,0 42,0 39,1 Ja Y 8,0 44,0 40,8 Ja Z Noise sensitive area: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (27) ,1 1,5 6,0 37,0 37,0 Ja Z 8,0 39,0 38,7 Ja Afstande (m) Mølle SFO 1 2 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax ,

226 Projekt: Svandholm DECIBEL - KMS kort: K25HARD.IT Beregning: 2 stk Siemens SWT 2,3 MW 92,6 80 m nav Fil: K25HARD.IT WindPRO version aug 2008 Udskrevet/Side :26 / 3 Brugerlicens: Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C Tue Nielsen Beregnet: :04/ m Kort: Kort _6200_ _660, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 6,0 m/s Ny mølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt 32,0 db(a) 37,0 db(a) 42,0 db(a) 47,0 db(a) 52,0 db(a) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax ,

227 Projekt: Svandholm DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 2 stk Vestas V80 67 m nav WindPRO version aug 2008 Udskrevet/Side :08 / 1 Brugerlicens: Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C Tue Nielsen Beregnet: :37/ DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING. Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 db. Møller Ny mølle Målestok 1: Støjfølsomt område ETRS 89 Zone: 32 Mølletype Støjdata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Power, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdata rated af vindhastighed vindhastighed ETRS 89 Zone: 32 [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] ,5-0,1, 260,0 m Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 67,0 EMD Level db(a) ,0 103,3 8,0 104,9 Nej Generisk *) ,5 Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 67,0 EMD Level db(a) ,0 103,3 8,0 104,9 Nej Generisk *) *)Bemærk: Een eller flere størjdata for denne mølle er generisk eller indtastet af bruger Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område ETRS 89 Zone: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] A Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (1) ,0 1,5 6,0 42,0 41,4 Ja A 8,0 44,0 43,0 Ja B Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (2) ,7 1,5 6,0 42,0 41,2 Ja B 8,0 44,0 42,8 Ja C Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (3) ,6 1,5 6,0 42,0 39,1 Ja C 8,0 44,0 40,7 Ja D Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (4) ,0 1,5 6,0 42,0 38,2 Ja D 8,0 44,0 39,8 Ja E Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (5) ,7 1,5 6,0 42,0 36,8 Ja E 8,0 44,0 38,4 Ja F Noise sensitive area: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (6) ,0 1,5 6,0 37,0 36,0 Ja F 8,0 39,0 37,6 Ja G Noise sensitive area: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (7) ,2 1,5 6,0 37,0 36,4 Ja G 8,0 39,0 38,0 Ja H Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (8) ,0 1,5 6,0 42,0 37,2 Ja H 8,0 44,0 38,8 Ja I Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (10) ,8 1,5 6,0 42,0 37,4 Ja I 8,0 44,0 39,0 Ja J Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (11) ,5 1,5 6,0 42,0 36,9 Ja J 8,0 44,0 38,5 Ja K Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (12) ,8 1,5 6,0 42,0 34,5 Ja K 8,0 44,0 36,0 Ja L Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (13) ,2 1,5 6,0 42,0 34,0 Ja L 8,0 44,0 35,6 Ja M Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (14) ,4 1,5 6,0 42,0 32,6 Ja M 8,0 44,0 34,1 Ja N Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (15) ,5 1,5 6,0 42,0 35,8 Ja N 8,0 44,0 37,4 Ja O Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (16) ,0 1,5 6,0 42,0 36,7 Ja O 8,0 44,0 38,2 Ja P Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (17) ,6 1,5 6,0 42,0 33,9 Ja P 8,0 44,0 35,5 Ja Q Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (18) ,4 1,5 6,0 42,0 34,6 Ja Q 8,0 44,0 36,1 Ja R Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (19) ,2 1,5 6,0 42,0 34,9 Ja R 8,0 44,0 36,5 Ja S Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (20) ,3 1,5 6,0 42,0 35,5 Ja S 8,0 44,0 37,1 Ja T Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (21) ,1 1,5 6,0 42,0 34,8 Ja Fortsættes næste side... WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax ,

228 Projekt: Svandholm DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 2 stk Vestas V80 67 m nav WindPRO version aug 2008 Udskrevet/Side :08 / 2 Brugerlicens: Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C Tue Nielsen Beregnet: :37/ fortsat fra sidste side Støjfølsomt område ETRS 89 Zone: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] T 8,0 44,0 36,4 Ja U Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (22) ,0 1,5 6,0 42,0 37,8 Ja U 8,0 44,0 39,4 Ja V Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (23) ,6 1,5 6,0 42,0 39,4 Ja V 8,0 44,0 41,0 Ja W Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (24) ,0 1,5 6,0 42,0 40,0 Ja W 8,0 44,0 41,6 Ja X Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (25) ,8 1,5 6,0 42,0 40,5 Ja X 8,0 44,0 42,1 Ja Y Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (26) ,0 1,5 6,0 42,0 40,6 Ja Y 8,0 44,0 42,2 Ja Z Noise sensitive area: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (27) ,1 1,5 6,0 37,0 36,0 Ja Z 8,0 39,0 37,6 Ja Afstande (m) Mølle SFO 1 2 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax ,

229 Projekt: Svandholm DECIBEL - KMS kort: K25HARD.IT Beregning: 2 stk Vestas V80 67 m nav Fil: K25HARD.IT WindPRO version aug 2008 Udskrevet/Side :08 / 3 Brugerlicens: Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C Tue Nielsen Beregnet: :37/ m Kort: Kort _6200_ _660, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 6,0 m/s Ny mølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt 32,0 db(a) 37,0 db(a) 42,0 db(a) 47,0 db(a) 52,0 db(a) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax ,

230 Projekt: Svandholm DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 2 stk Vestas V90 1,8 MW 80 m nav WindPRO version aug 2008 Udskrevet/Side :39 / 1 Brugerlicens: Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C Tue Nielsen Beregnet: :38/ DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING. Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 db. Møller Ny mølle Målestok 1: Støjfølsomt område ETRS 89 Zone: 32 Mølletype Støjdata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Power, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdata rated af vindhastighed vindhastighed ETRS 89 Zone: 32 [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] ,1 0,1, 300,0 m Ja VESTAS V ,0 80,0 EMD Level 0 - calculated - Mode ,0 102,2 8,0 103,7 Nej Generisk *) ,5 Ja VESTAS V ,0 80,0 EMD Level 0 - calculated - Mode ,0 102,2 8,0 103,7 Nej Generisk *) *)Bemærk: Een eller flere størjdata for denne mølle er generisk eller indtastet af bruger Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område ETRS 89 Zone: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] A Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (1) ,0 1,5 6,0 42,0 37,7 Ja A 8,0 44,0 39,2 Ja B Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (2) ,7 1,5 6,0 42,0 37,6 Ja B 8,0 44,0 39,1 Ja C Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (3) ,6 1,5 6,0 42,0 35,9 Ja C 8,0 44,0 37,4 Ja D Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (4) ,0 1,5 6,0 42,0 35,3 Ja D 8,0 44,0 36,8 Ja E Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (5) ,7 1,5 6,0 42,0 34,2 Ja E 8,0 44,0 35,7 Ja F Noise sensitive area: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (6) ,0 1,5 6,0 37,0 33,6 Ja F 8,0 39,0 35,1 Ja G Noise sensitive area: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (7) ,2 1,5 6,0 37,0 34,1 Ja G 8,0 39,0 35,6 Ja H Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (8) ,0 1,5 6,0 42,0 35,4 Ja H 8,0 44,0 36,9 Ja I Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (10) ,8 1,5 6,0 42,0 36,3 Ja I 8,0 44,0 37,8 Ja J Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (11) ,5 1,5 6,0 42,0 36,3 Ja J 8,0 44,0 37,8 Ja K Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (12) ,8 1,5 6,0 42,0 34,3 Ja K 8,0 44,0 35,8 Ja L Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (13) ,2 1,5 6,0 42,0 34,0 Ja L 8,0 44,0 35,5 Ja M Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (14) ,4 1,5 6,0 42,0 32,5 Ja M 8,0 44,0 34,0 Ja N Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (15) ,5 1,5 6,0 42,0 36,6 Ja N 8,0 44,0 38,1 Ja O Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (16) ,0 1,5 6,0 42,0 37,6 Ja O 8,0 44,0 39,1 Ja P Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (17) ,6 1,5 6,0 42,0 33,8 Ja P 8,0 44,0 35,3 Ja Q Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (18) ,4 1,5 6,0 42,0 34,3 Ja Q 8,0 44,0 35,8 Ja R Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (19) ,2 1,5 6,0 42,0 34,3 Ja R 8,0 44,0 35,8 Ja S Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (20) ,3 1,5 6,0 42,0 34,4 Ja S 8,0 44,0 35,9 Ja T Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (21) ,1 1,5 6,0 42,0 33,3 Ja Fortsættes næste side... WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax ,

231 Projekt: Svandholm DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 2 stk Vestas V90 1,8 MW 80 m nav WindPRO version aug 2008 Udskrevet/Side :39 / 2 Brugerlicens: Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C Tue Nielsen Beregnet: :38/ fortsat fra sidste side Støjfølsomt område ETRS 89 Zone: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] T 8,0 44,0 34,8 Ja U Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (22) ,0 1,5 6,0 42,0 35,2 Ja U 8,0 44,0 36,7 Ja V Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (23) ,6 1,5 6,0 42,0 36,3 Ja V 8,0 44,0 37,8 Ja W Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (24) ,0 1,5 6,0 42,0 36,6 Ja W 8,0 44,0 38,1 Ja X Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (25) ,8 1,5 6,0 42,0 36,9 Ja X 8,0 44,0 38,4 Ja Y Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (26) ,0 1,5 6,0 42,0 37,0 Ja Y 8,0 44,0 38,5 Ja Z Noise sensitive area: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (27) ,1 1,5 6,0 37,0 34,0 Ja Z 8,0 39,0 35,5 Ja Afstande (m) Mølle SFO 1 2 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax ,

232 Projekt: Svandholm DECIBEL - KMS kort: K25HARD.IT Beregning: 2 stk Vestas V90 1,8 MW 80 m nav Fil: K25HARD.IT WindPRO version aug 2008 Udskrevet/Side :39 / 3 Brugerlicens: Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C Tue Nielsen Beregnet: :38/ m Kort: Kort _6200_ _660, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 6,0 m/s Ny mølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt 32,0 db(a) 37,0 db(a) 42,0 db(a) 47,0 db(a) 52,0 db(a) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax ,

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter

Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter DS-information DS/CLC Guide 29 1. udgave 2007-07-12 Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter Temperatures of hot

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Bilag 2. International evaluering af Det Tekniske Fakultets ph.d.-skole og vurdering af ph.d.-afhandlinger

Bilag 2. International evaluering af Det Tekniske Fakultets ph.d.-skole og vurdering af ph.d.-afhandlinger Bilag 2. International evaluering af Det Tekniske Fakultets ph.d.-skole og vurdering af ph.d.-afhandlinger Baggrund og valg af metode: TEK har valgt at gennemføre den internationale evaluering som en løbende,

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL til Passata Light ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL Berit Eika, professor, MD, Ph.D. r 2. linje i overskriften til Passata Light

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Orientering om studieretningsprojektet, -opgaven og den større skriftlige opgave (uddrag)

Orientering om studieretningsprojektet, -opgaven og den større skriftlige opgave (uddrag) Orientering om studieretningsprojektet, -opgaven og den større skriftlige opgave (uddrag) BILAG 2 Studieretningsprojektet i stx Større skriftlig opgave på hf Vejledning til elever/kursister Udarbejdet

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

LEGO og C-TPAT CUSTOMS-TRADE PARTNERSHIP AGAINST TERRORISM. TØF GODSKONFERENCE 2005 Jørgen Eeg Sørensen

LEGO og C-TPAT CUSTOMS-TRADE PARTNERSHIP AGAINST TERRORISM. TØF GODSKONFERENCE 2005 Jørgen Eeg Sørensen LEGO og C-TPAT CUSTOMS-TRADE PARTNERSHIP AGAINST TERRORISM LEGO og C-TPAT Baggrunden 11. september 2001 Homeland Security US Customs & Border Protection C-TPAT Hvordan vi har gjort i LEGO Gruppen Baggrunden

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

For nogle statuskoder vil der komme en klar tekst besked, mens der for andre vil komme en fire cifret kode, som angivet i afsnit 2

For nogle statuskoder vil der komme en klar tekst besked, mens der for andre vil komme en fire cifret kode, som angivet i afsnit 2 1 Statuskoder i forbindelse med en transaktion I forbindelse med en transaktion, vil Sagem Solo terminalen vise en statuskode/statusbesked i ekspedientterminalens display. Endvidere vil der blive udskrevet

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

CLAIMFORM ILLNESS/CONDITION

CLAIMFORM ILLNESS/CONDITION CLAIMFORM ILLNESS/CONDITION HEALTH INSURANCE - PSYCHOLOGIST Danica Pension Parallelvej 17 DK-2800 Kgs. Lyngby Denmark Telephone +45 70 11 25 25 Policy Name CPR. Address Tel. Mobile To be filled in by the

Læs mere

Skadeanmeldelse. Claims form. Hesteforsikring. Equine Insurance Accident/Illness

Skadeanmeldelse. Claims form. Hesteforsikring. Equine Insurance Accident/Illness First Horse Nytorv 3 1450 København K Skadeanmeldelse Claims form Hesteforsikring Equine Insurance Accident/Illness Det er vigtigt, at De udfylder anmeldelse så udførligt som muligt. Er anmeldelsen udfyldt

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

London s Comings and Goings, Additional Work

London s Comings and Goings, Additional Work 27 (104) London s Comings and Goings, Additional Work Explain the following phrases and expressions from the text to wind down to have a poor command of English to be politically sensitive to be all over

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Umiddelbart er der ingen tekniske argumenter for at placere store møller på land frem for mindre møller. Dette skyldes flere faktorer, f.eks.

Umiddelbart er der ingen tekniske argumenter for at placere store møller på land frem for mindre møller. Dette skyldes flere faktorer, f.eks. Fra: Finn Alsgren [mailto:finn.alsgren@norwin.dk] Sendt: 18. juni 2012 13:23 Til: Arne Graae Jensen Cc: Bruno Andersen Emne: FW: Godkendt dansk 750 kw mølle - Kan leveres som ny - Kan holdes under 80m

Læs mere

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér)

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Teknikker til design omfatter: Opgave/arbejdsanalyser Brugerinddragelse,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Bornholms Regionskommune Rapportering

Bornholms Regionskommune Rapportering Bornholms Regionskommune Rapportering Materialet er udarbejdet til Bornholms Regionskommune og bedes behandlet fortroligt Rapporten er udarbejdet den 12. august 2014. Dealer Pernille Linnerup Kristensen

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop Sociological methods Introduction and operationalization Jesper Lassen Consumption, Bioethics and Governance IFRO ANIMPACT Workshop sept. 2-3, 2014 Agenda The workshop, Tuesday afternoon (the WPs) Presenting

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

LÆR DANSK / LEARN DANISH. Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen

LÆR DANSK / LEARN DANISH. Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen LÆR DANSK / LEARN DANISH Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen november 2014 / november 2014 LÆR DANSK Udenlandske statsborgere,

Læs mere

Healthcare Information Suite. oktober 2010

Healthcare Information Suite. oktober 2010 Healthcare Information Suite oktober 2010 Agenda -Hvad er tanken bag en Suite? -Hvad indeholder den typisk i dag? -Hvor udvikler den sig? -Hvilke fordele kan fremhæves (med demo fra Cosmic Suiten)? -Hvorfor

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

nr. 27 5. januar 2010 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet

nr. 27 5. januar 2010 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet nr. 27 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet Lilleskolerne undersøger, hvad der er gået galt. Opdateret tilskudsberegner på hjemmesiden. Finanslov vedtaget 17. december.

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Rapportering Rapport udarbejdet den 9. januar 2014 Dealer Pernille Linnerup Kristensen Indhold Ordforklaring side 3 Kommentarer til risiko side 4 Nøgletal til risikostyring side

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Det rødbedefarvede pas

Det rødbedefarvede pas Det rødbedefarvede pas Årsmøde 2008 vestas.com 2008.11.28 Karina Boldsen Rekrutteringsdirektør Det rødbedefarvede pas vestas.com Årsmøde 2008 Safety First 2008.11.28 Karina Boldsen Rekrutteringsdirektør

Læs mere

Bornholms Regionskommune Rapportering

Bornholms Regionskommune Rapportering Bornholms Regionskommune Rapportering Materialet er udarbejdet til Bornholms Regionskommune og bedes behandlet fortroligt Rapporten er udarbejdet d. 3 marts 2015. Lars Kruse Brixler Indhold Ordforklaring

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication

User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication with Nets Danmark A/S P. 1-9 Index General information... 3 Introduction... 3 Rights... 3 Limitations... 3 Prerequisites... 3 Preparations...

Læs mere

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Denmark (and Rudersdal) a quick view

Denmark (and Rudersdal) a quick view Denmark (and Rudersdal) a quick view Population: 5.2 mio Public schools: 1750 (from less than a hundred students up to app. 1000) Teachers: 60.000 A decentralized school system (98 local communities responsible

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, Renteafdækning fra februar Dato 3. marts 2015

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, Renteafdækning fra februar Dato 3. marts 2015 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, Renteafdækning fra februar Dato 3. marts 2015 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 Marts 2014 Forventningen til renteniveauet om 1

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Sviptur til London for at se spændende ny arkitektur??

Sviptur til London for at se spændende ny arkitektur?? Sviptur til London for at se spændende ny arkitektur?? Har du lyst til en sviptur til London den 3. 6. juni 2007 og se på spændende ny arkitektur. Pris Kr. 998,- plus rejse og ophold. Prisen dækker en

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Network Code Development

Network Code Development Network Code Development Møde hos Energinet.dk 7. februar 2012 ENTSO-E Network Code - høringsmøde Tidsplan 10.00 10:20 Velkomst og introduktion v/peter Jørgensen 10:20 10.40 Baggrund, proces og jura v/johannes

Læs mere

Mobile Marketing Solutions. meet the customers where they are

Mobile Marketing Solutions. meet the customers where they are Mobile Marketing Solutions meet the customers where they are Bliv centrum for opmærksomhed Med en trailer fra Event Carrier kan du køre dit brand direkte ind i folks bevidsthed og gøre det til en opsigtsvækkende

Læs mere