Hvidbog over høringssvar til Natura 2000-handleplaner for: N118 - Søer ved Tårup og Klintholm N120 - Skove og søer syd for Brahetrolleborg

Transkript

1 Hvidbog over høringssvar til Natura 2000-handleplaner for: N118 - Søer ved Tårup og Klintholm (hvidbog udarbejdet i samarbejde med Nyborg Kommune) N120 - Skove og søer syd for Brahetrolleborg (hvidbog udarbejdet i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune) N127 - Sydfynske Øhav (hvidbog udarbejdet i samarbejde med Ærø, Langeland og Faaborg-Midtfyn Kommuner) N Rødme Svinehaver Denne hvidbog er oplæg til politikerne til behandling af de indkomne høringssvar med henblik på endelige vedtagelse af handleplanerne. Alle de indkomne høringssvar er givet et løbenummer, og kan i deres helhed ses i vedlagte pdffiler. Naturstyrelsen behandler høringssvar til den del af handleplanerne, der vedrører skovbevoksede, fredskovspligtige arealer (skovhandleplaner) og plejeplaner på Naturstyrelsens egne arealer i eget notat og er ikke medtaget i denne hvidbog. Indledning Natura 2000-handleplanerne er en udmøntning af de statslige Natura 2000-planer, der blev offentliggjort den 8. december Handleplanen gør rede for, hvordan Natura 2000-planen konkret vil blive gennemført i første planperiode. Natura 2000-planlægningen vedrører alene de naturtyper og arter, som Natura 2000-området er udpeget for (udpegningsgrundlaget). Rekreative interesser indgår f.eks. ikke. Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder - bortset fra skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Hver kommune sikrer, at handleplanen bliver gennemført inden for kommunens område inden udgangen af år Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører de skovbevoksede, fredsskovspligtige arealer (skovhandleplan). Naturstyrelsen sikrer gennemførelse af disse dele af handleplanen inden udgangen af år Naturstyrelsen er også offentlig lodsejer og gennemfører Natura 2000-planerne direkte i styrelsens drifts- og plejeplaner. Proces og behandling Forslag til handleplanerne blev godkendt af de relevante kommunalbestyrelser: Langeland Kommune den 14. maj 2012 Ærø Kommune den 23. maj 2012 Svendborg Kommune den 29. maj 2012 Faaborg-Midtfyn Kommune den 8. maj 2012 Nyborg Kommune den 22. maj 2012 Natura 2000-handleplanerne har været i offentlig høring i perioden fra den 8. juni 2012 til den 17. august Der blev holdt offentlige møder i form af markvandringer som følger: Langeland Kommune - Sydfynske Øhav (Ristinge) den 18. juni 2012 Svendborg Kommune - fælles for alle Natura 2000-områder i Rødme Svinehaver den 19. juni 2012 Faaborg-Midtfyn Kommune - Skove og Søer syd for Brahetrolleborg den 21. juni 2012 Ærø Kommune - Sydfynske Øhav (Voderup Klint) den 27. juni 2012 Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at ændre i de afsnit som vedrører Naturstyrelsens myndighedsområde og egne arealer indtil den 1. december Disse afsnit er ikke til politisk behandling i kommunerne. Hvidbogen Til hver høringssvar er der udarbejdet et kort resume og et forslag til svar, der kommenterer høringssvarets forskellige punkter, efterfulgt af en indstilling til den politiske proces. For høringssvar, der er relateret til Naturstyrelsens ansvarsområde i form af skovhandleplan eller plejeplan henvises i de enkelte tilfælde til Naturstyrelsens behandling af høringssvar.

2 Løbenummer Generelle/fælles høringssvar for flere Natura 2000-handleplaner Nr. Afsender Dato for modtagelse (alle i 2012) Resumé Kommentarer/Svar til afsender Indstilling De Fynske Museer 17. august De fynske museer har skrevet et fælles og samlet høringssvar til alle fynske kommuner for vand- og Natura 2000-handleplanerne. Svaret fokuserer på vandplanerne og har ingen direkte kommentarer til Natura handleplanerne. A) Opfordrer til inddragelse af museerne. Museerne gør opmærksom på lovgivningen omkring hensyn til kulturarven og opfordrer til, at museerne inddrages for at sikre at væsentlige bevaringsværdier ikke ødelægges. B) Kritik af høring i sommerferien. Der fremsættes en generel kritik af, at handleplanforslagene er sendt i høring i sommerferieperioden. Ad A) Natura 2000-handleplanerne angiver de overordnede målsætninger og indsatser. Byrådet er opmærksom på de kulturhistoriske værdier og vil inddrage de relevante museer i konkrete projekter efter de almindelige regler og procedurer. Ad B) Tidspunktet for høringen er fastlagt ud fra Miljømålsloven, hvoraf det fremgår at forslag til handleplaner skal sendes i høring senest 6 mdr. efter offentliggørelsen af statens planer (den 8. december 2011). Kommunerne har været bevidt om høringsperiodens sammenfald med sommerferie, men af hensyn til den stramme tidsfrist for endelig vedtagelse af handleplanerne, der er den 8. december, har kommunerne ikke set sig i stand til at forlænge den obligatoriske høringsperiode på 8 uger med mere end 2 uger. A) B) DN, Svendborg 17. august DN Svendborg har fremsendt fælles høringssvar for Vand- og Natura handleplanerne. Høringssvaret for så vidt angår Natura 2000 omhandler Natura 2000-områderne Sydfynske Øhav, Rødme Svinehaver og Søer ved Tårup og Klintholm. DN finder det positiv, at handleplanerne både indeholder en indsatsplan og en prioteringsliste og anerkender artsindsatsen, hvor indsatsen for Klokkefrø og Engsnarre samt etablering af nye vådområder fremhæves. A) Bekæmpelse af invasive arter. DN efterlyser en egentlig indsatsplan for bekæmpelse af invasive arter, der vil kunne sikre en samlet indsats også fra lodsejernes side. Ad A) Kommunerne er enig i, at en koordineret bekæmpelse af invasive arter kan være hensigtsmæssig. Kun for Kæmpe Bjørneklo har kommunerne mulighed for at vedtage en indsatsplan, der kan sikre en samlet indsats. Indsatsen indgår i kommunernes samlede overvejelser og prioritering af naturforvaltningsindsatsen. B) Afgræsning frem for høslæt DN anbefaler, at naturarealer søges afgræsset frem for, at der tages slæt. Ad B) Kommunerne er enig i, at naturpleje ved afgræsning de fleste steder bedst sikre biodiversiteten, og at slæt på nogle arealer vil ødelægge jordstrukturen eller f.eks. tuer af gul engmyre. I nogle tilfælde kan særlige hensyn, f.eks. Engsnarre tale for, at sent høslæt er at foretrække. Endelig kan høslæt være en god måde at udpine et nyetableret naturareal på. Høslæt kan evt. kombineres med efterfølgende afgræsning. Andre steder er det ikke muligt at finde dyreholdere, der er interesseret i at afgræsse arealer, og her kan hæslæt igen være en løsning. DN's anbefalinger er noteret og vil indgå i det videre arbejde med at realisere handleplanen Naturstyrelsen kan komme frem til 1. december Naturstyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen har behov for at kunne ændre i styrelsens dele af handleplanerne frem til den 1. december 2012 som opfølgning på den offentlig høring af planforslagene. Ændringen vil i givet fald alene vedrøre Naturstyrelsens del af handleplanen og skal derfor ikke besluttes i kommunalbestyrelsen/byrådet. Den fælles handleplan tilrettes som ønsket inden offentliggørelse senest den 8. december 2012.

3 løbenummer N Søer ved Tårup og Klintholm Nr. Afsender Dato for modtagelse (alle i 2012) Resumé Kommentarer/Svar til afsender Indstilling Naturstyrelsen 1. august Naturstyrelsen gør opmærksom på, at en del af de beskrevne indsatser foregår uden for Natura 2000-området, og at den statslige Natura 2000-plan ikke forudsætter en indsats uden for området. Men at kommunerne alligevel er forpligtet til at gennemføre den indsats, der er beskrevne i en vedtaget handleplan. Natura 2000-området er meget snævert afgrænset. Kommunerne vurderer, at det ikke vil være muligt at sikre en levedygtig bestand af Klokkefrø ved tiltag alene inden for området. Derfor er også medtaget tiltag uden for området. Handleplanens indsatser vil understøtte kommunernes tidligere arbejde for Klokkefrø i området og danne grundlag for flere oplevelser, herunder udbygning af Øhavsstien med "Klokkefrøstien". Projekt Klokkefrøstien omfatter etablering af en spredningskorridor for Klokkefrø mellem Klintholm og Tårup med bl.a. nye vandhuller, fourageringsarealer og overvintringssteder Odense Bys Museer 18. juli Odense Bys Museer har kommenteret handleplanen ud fra arkæologiske interesser. Museet gør opmærksom på, at der er registreret en del fortidsminder i nærområdet ved Tårup og mange fortidsminder inden for området ved Klintholm. Det kan således ikke udelukkes, at områder tiltænkt etablering af nye søer rummer jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, der vil være omfattet af Museumslovens 27. Museet vil vurdere behovet for arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med de konkrete projekter. Kommunalbestyrelserne er opmærksom på de kulturhistoriske værdier, og inddrager de relevante museer i konkrete projekter efter de almindelige regler og procedurer Kystdirektoratet 4. juli Ingen bemærkninger Region Syddanmark 17. august Ingen bemærkninger

4 Friluftsrådet 15. august Friluftsrådet finder det offentliggjorte forslag til Natura handleplanen for godt og gennemarbejdet med mange gode tiltag for naturen og de arter som er grundlaget for udpegningen. A) Flytning af skydebanen Det bekymrer dog Friluftsrådet, at der stilles spørgsmål ved arealanvendelsen til flugtskydebane, og at der er en dialog mellem ejer og Svendborg Kommune om flytning af banen udenom brugerne. Friluftsrådet henviser til, at der anvendes stålhagl og miljølerduer for at tage hensyn til områdets natur. Der gøres indsigelse mod, at flugtskydebanen reduceres eller lukkes før der er etableret og miljøgodkendt en erstatningsbane klar til brug. Friluftsrådet foreslår, at der findes en løsning i samarbejde med brugerne af flugtskydebanen. Ad A) I statens Natura 2000-plan for Søer ved Tårup og Klintholm anføres flugtskydebanens placering i Natura 2000-området som en trussel mod områdets naturværdier. Klintholm I/S har tidligere - og i samråd med brugerne - haft planer om at flytte skydebanen til et areal uden for Natura 2000-området syd for områdets store sø. Der er vedtaget en lokalplan, der muliggør dette. Klintholm I/S har nu ændret plan for dette område og vil gerne flytte skydebanen til et tilstødende areal også uden for Natura 2000-området. Svendborg Kommune har i april 2012 deltaget i et møde på Klintholm I/S med deltagelse af områdets forskellige brugere bl.a. Sydøstfyns Flugtskydningsklub. På mødet blev Natura 2000-planen og den kommunale Natura 2000-handleplan drøftet, herunder skydebanens fremtid. Sydøstfyns Flugtskydningsklub gav her udtryk for at være indstillet på at den nuværende bane nedlægges, såfremt der kan findes en anden placering og meget gerne i området ved Klintholm. Klintholm I/S har i forlængelse heraf kontaktet Svendborg Kommune med henblik på at tilvejebringe det planlægningsmæssige grundlag for den omtalte flytning. B) Hegning bør ikke hindre offentlig adgang Endvidere anmodes om, at der i forbindelse med hegning af arealerne i forbindelse med afgræsning sikres mulighed for færdsel gennem området. Ad B) Klintholm I/S har planer om at forenkle hegningen af området og har i den forbindelse udtrykt opmærksomhed på at sikre offentlighedens adgangsmuligheder til arealerne.

5 Dansk Botanisk Forenings Fynskreds 16. august Dansk Botanisk Forenings Fynskreds gør opmærksom på, at der i forbindelse med restaurering og nygravning af vandhuller skal tages hensyn til de sjældne og sårbare overdrevsplanter og svampe. Og det påpeges, at afgræsningen skal være vedvarende for at opretholde de sjældne arter. Bemærkningerne er ikke relateret til handleplanen, men til den efterfølgende gennemførelse Helle Gottschalk 10. juli Helle Gottschalk gør indsigelse mod, at landbrugsarealet på matr.nr. 35 a, Vormark by, Hesselager sogn udlægges som kalkoverdrev. Arealet tilhører Helle Gottschalk. I statens Natura 2000-plan for Søer ved Tårup og Klintholm er det et krav, at arealet af kalkoverdrev øges i størrelsesordenen 3-5 ha, hvis det naturmæssigt er muligt. Da Natura 2000-området er meget snævert afgrænset kan denne indsats ikke løftes uden at inddrage Helle Gottschalks areal. Arealet kan således ikke som ønsket tages ud af handleplanen. Svendborg Kommune kontaktede Helle Gottschalk om udlægning af det omhandlede areal til udvikling af kalkoverdrev i forbindelse med udarbejdelse af forslaget til handleplan. Helle Gottschalk var på det tidspunkt positiv overfor at lade arealet ligge til udvikling af overdrev, forudsat at hun som ejer ikke blev dårligere stillet økonomisk. Arealet er i dag forpagtet ud og indgår i omdriften. Helle Gottschalks far har i september 2012 oplyst, at datteren har gjort indsigelse på grund af usikkerhed om den økonomiske kompensation i forbindelse med gennemførelse af handleplanen. Helle Gottschalk ønsker en kompensation med løbende udbetalinger, der kan sikre hende en årlig indtægt på arealet svarende til den nuværende indtægt fra forpagtningen. Svendborg Kommune er indstillet på at indgå en aftale med ejeren om udlægning af omdriftsarealet til udvikling af overdrev med kompensation til ejeren i form af løbende udbetalinger. Svendborg Kommune forventer således, at der kan indgås en aftalt om naturudvikling på arealet.

6 N120 - Skove og søer syd for Brahetrolleborg (udarbejdet af Faaborg-Midtfyn Kommune) lbnr. 22 Nr. Afsender (Dato for modtagelse) Friluftsrådet Sydfyn Resumé (inddelt i emner) A: Friluftsrådet opstiller en række konkrete anbefalinger til færdselsfri zoner, der efter handleplanen skal oprettes ved reder med bl.a. ynglende havørne: zonen må maksimalt være 300 meter på landjord, kun omfatte fuglenes yngletid, være midlertidige mv. Kommentarer /Svar A: Kommunalbestyrelsen er opmærksom på ikke at begrænse offentligehedens færdsel mere en nødvendigt af hensyn til beskyttelsesinteresserne. De opstillede anbefalinger svarer stort set til den praksis for etablering af færdselsfri zoner, der har været anvendt hidtil i kommunen. Indstilling A: Giver ikke anledning til ændringer Dansk Ornitologisk Forening, Fyn B: Friluftsrådet anbefaler at højmosens natur og kulturhistorie B: Efter fredningen, der omfatter Nybo mose, er der ikke adgang formidles for at give besøgende en god oplevelse, øge kendskab for offentligheden til højmosen. Der er derfor ikke noget til danske naturtyper og give Natura 2000 en folkelig grundlag for at formidle mosens natur og kulturhistorie. opbakning, A: Skovbevarende drift af hensyn til bl.a. hvepsevåge og A: Besvares af naturstyrelsen som del af deres behandlign af havørn høringssvar til skovhandleplanerne. B: : Foreslår Fagstedlung genskabt som vådområde, der med tiden kan udvikle sig til en højmose B: Der er i Natura 2000 planen ikke angivet en indsats for at genskabe eller udvide højmosearealet i habitatområdet. Fagstedlung ligger desuden uden for det udpegede habitatområde. Forslag til handleplan kan derfor ikke medtage en indsats for at genskabe Fagstedlung som højmose. B: Giver ikke anledning til ændringer. * B: Giver ikke anledning til ændringer Hvidkilde Gods - sendt til naturstyrelsen A: Vedrører i sin helhed skovhandleplanen A: Besvares af naturstyrelsen som del af deres behandlign af høringssvar til skovhandleplanerne Dansk Botanisk Forenings Fynskreds A: Finder, at der er behov for en forbedring af hydrologien i større dele af skoven, end der er lagt om til i handleplanen. Det er vigtigt af hensyn til de udpegede naturtyper, herunder højmosen Nybo Mose. A: Forbedring af hydrologi i skoven vedrører skovhandleplanen, hvor Naturstyrelsen er myndighed og vil blive besvaret i deres høringsmateriale. B: Finder, at Nybo mose ikke kan genskabes som aktiv højmose så længe den er påvirket af dræn i skovene rundt om mosen. B: Vedrørende Nybo Mose er der lavet en teknisk undersøgelse, der viser, at højmosens hydrologi primært er betinget af det skrånende terræn ned mod søen. Forholdene i ringkanalen og tilstødende skovområder vurderes at påvirke en meget lille del af mosen. Naturstyrelsen har netop afsluttet et projekt med afskæring af interne dræn i mosen, og de foreløbige resultater tyder på en væsentlig forbedring af højmosens vandforhold. Indsatsen vurderes at dække indsatsplanen i første planperiode. B: Giver ikke anledning til ændringer Naturstyrelsen Har ingen bemærkninger og finder ikke anledning til at gøre indsigelser mod forslag til handleplanen.

7 løbenummer N Sydfynske Øhav Nr. Afsender Dato for modtagelse (alle i 2012) Resumé Kommentarer/Svar til afsender Indstilling Naturstyrelsen 14. august Naturstyrelsen gør ikke indsigelse mod forslag til handleplanen, men har følgende bemærkninger. A) Handleplanens Mål. I handleplanens afsnit "Mål for planperioden" er omtalt sikring af skovnaturtyper (retningslinje 3.1) og sikring af forekomster af habitatnatur, der ikke er omfattet af lovgivningen (retningslinje 3.2). Naturstyrelsen spørger, om kommunerne har vurderet, at disse retningslinjer ikke er relevante i planen, eller om retningslinjerne er overset. Ad A) Som også beskrevet i handleplanen anvendes Natura 2000-planens indsatsprogram som handleplanens mål, og der henvises til denne. I handleplanen er medtaget et sammendrag af indsatsprogrammet. Sikring af skovnaturtyperne er medtaget under første "dot" med flg. tekst: "Skovnaturtyperne skal sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje". Sikring af forekomster af habitatnatur, der ikke er omfattet af lovgivningen er ikke medtaget i resumeet, da omfanget af denne indsats vurderes som begrænset. Indsatsen medtages for helhedens skyld. Ad A) I handleplanens afsnit om mål for planperioden medtages under naturtyper: "Forekomster af habitatnatur, der ikke er omfattet af lovgivningen, sikres." I handleplanens afsnit Forventede metoder og forvaltningstiltag/naturtyper/særligt for lysåbne naturtyper medtages: "Habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, sikres gennem aftaler med lodsejerne." B) Prædation og forstyrrelser. Under Forventede metoder og forvaltningstiltag for Arter er ikke omtalt en eventuel kommunal indsats mod prædation for en række fuglearter som nævnt i Natura 2000-planens retningslinje 1.7 og 4.4. Ligeledes peger Naturstyrelsen på, at en eventuel kommunal indsats mod forstyrrelser for en række fuglearter (retningslinje 1.7, 1.8 og 4.4) ikke er reflekteret i handleplanens afsnit om Forventede metoder og forvaltningstiltag samt Forventet effekt. Naturstyrelsen går ud fra, at dette er en forglemmelse. Ad B) Kommunerne er enige i, at prædation kan være en trussel mod de nævnte arter og en indsats fra kommunernes side mod prædation vil blive medtaget i handleplanen. Henset til den afkortede planperiode vil indsatsen primært bestå i en kortlægning af behovet for de arter, som Naturstyrelsen ikke undersøger. Med hensyn til forstyrrelser er kommunerne enige i, at kommunerne også har et ansvar, dog primært på land. Henset til den afkortede planperiode vil indsatsen primært bestå i en kortlægning af behovet. Kommunerne vil således i planperioden undersøge og vurdere, hvor og i hvilket omfang der på land er behov for en konkret indsats mod forstyrrelser for de arter, som Naturstyrelsen ikke undersøger. Hvor en indsats vurderes påkrævet, vil kommunerne tage kontakt til Naturstyrelsen med henblik på en samlet og koordineret indsats. Ad B) I handleplanens afsnit om Forventede metoder og forvaltningstiltag/arter/supplerende indsats medtages: "Kommunerne vil i planperioden undersøge og vurdere, hvor og i hvilket omfang der er behov for en konkret indsats mod prædation i yngleområderne for arterne klyde, almindelig ryle, brushane, fjordterne, havterne og dværgterne. Kommunerne vil ligeledes - primært på land - undersøge og vurdere, hvor og i hvilket omfang der er behov for en konkret indsats mod forstyrrelser i forhold til rørdrum, sangsvane, knopsvane, mørkbuget knortegås, ederfugl, troldand, bjergand, hvinand, havlit, toppet skallesluger, blishøne, rørhøg, klyde, almindelig ryle, brushane, splitterne, fjordterne, havterne og dværgterne. Hvor en indsats mod forstyrrelser vurderes påkrævet, vil kommunerne tage kontakt til Naturstyrelsen med henblik på at sikre en samlet og koordineret indsats."

8 berører ikke det kommunale ansvarsområde 5 Naturstyrelsen, supplement til høringssvar af 14. august 17.august Naturstyrelsen beder om, at artsindsatsen for Stor Vandsalamander beskrives tydeligere. I handleplanens afsnit om Forventede metoder og forvaltningstiltag/arter er medtaget, at indsatsen for naturtyperne i væsentlig omfang forventes at bidrage til at sikre velegnede levesteder for arter på udpegningsgrundlaget. Hermed menes også Stor Vandsalamander. Stor Vandsalamander skrives eksplicit ind i handleplanen. I afsnit om Forventede metoder og forvaltningstiltag/arter tilføjes: "Indsatsen for naturtyperne og for Klokkefrø forventes i væsentligt omfang at bidrage til at sikre velegnede levesteder for Stor Vandsalamander. " I afsnit om Forventet effekt/arter ændres følgende sætning: "Den forventede effekt for arterne er, at der for Klokkefrø vil være sammenhængende og levedygtige bestande på artens nuværende levesteder." til "Den forventede effekt for arterne er, at der for Klokkefrø og Stor Vandsalamander vil være sammenhængende og levedygtige bestande på arternes nuværende levesteder. " 6 Naturstyrelsen frem til 1. kan komme kvalitetessikring af egne december afsnit Klokkefrø ønskes slettet i afsnittet Forventede metoder og forvaltningstiltag samt i afsnittet Forventet effekt under skovnaturtypebevarende drift. I Bilag 1 ønskes arealangivelsen for 91E0 under Naturstyrelsen ændret fra 15 ha til 12 ha, da de 15 ha er det samlede areal. Ændringen vedrører alene Naturstyrelsens del af handleplanen. Ændringen vedrører alene Naturstyrelsens del af handleplanen og skal derfor ikke besluttes i kommunalbestyrelsen. Den fælles handleplan tilrettes som ønsket Kystdirektoratet Region Syddanmark 4. juli Kystdirektoratet har ingen bemærkninger til høringsforslaget. _ 17. august Regionen har ingen bemærkninger for så vidt angår Kommunerne er opmærksom på de forurenede grunde, og de vil indgå efter almindelig råstoffer og grundvand. Regionen gør opmærksom på et praksis i forbindelse med kommunernes gennemførelse af handleplanen. mindre antal lokaliteter inden for Natura 2000-området, som Regionen har kortlagt som forurenede med miljøfremmede stoffer, og at eventuelle indsatser skal tage højde herfor. _

9 Dansk ornitologisk Forening Fyn 2. august Dansk Ornitologisk Forening Fyn fremsætter en række forslag til udvidede tiltag for en række konkrete fuglearter: Havlit - raste- og fourageringsområdet bør udvides. Plettet røvagtel - arealet bør udvides med dele af Gråsten Nor uden om flyvepladsen og strandengene. Hele Tåsinge Havlit - Det kan oplyses, at Naturstyrelsen er i gang med at undersøge forstyrrelser af fuglene i havområderne for at kunne vurdere eventuelle behov for yderligere regulering. Da der er tale om Naturstyrelsens myndighedsområde henvises i øvrigt til Naturstyrelsens svar på indkomne høringssvar. Plettet rørvagtel - De omtalte arealer i Gråsten Nor og størstedelen af Tåsinge Vejle ejes af Vejle og Noret bør plejes, så det skaber optimale forhold for staten. Indsatsen her er beskrevet i Naturstyrelsens plejeplaner for områderne, og der arten. Engsnarre - areal på Siø bør indgå. Splitterne - foreslår at Storeholm sikres som yngleområde for splitterne ved at indføre sen afgræsning, bekæmpe henvises derfor til Naturstyrelsens svar på indkomne høringssvar. Den private del af noret ved Tåsinge Vejle indgår som indsatsområde for plettet rørvagtel. Engsnarre - Engsnarre kræver større sammenhængende leveområder. Kommunerne og Naturstyrelsen har vurderet, at Natura 2000-områdets bedst egnede arealer er på Ærø rynket rose og evt. bekæmpe rotter. Endvidere nævnes evt. (hvor arten også er registeret) i Gråsten Nor og Stokkeby Nor. Og disse arealer vurderes bekæmpelse af rotter på Eskildsø i Lindelse Nor Ederfugl - der bør oprettes forbud mod jagt fra motorbåd langs kysten i Marstal bugt, hvor et stort antal ederfugle raster og fouragerer på det lave vand. tilstrækkelige til at løfte indsatsen i første planperiode. Splitterne - størstedelen af Storeholm og de dele, der er relevante for ternerne, ejes af Naturstyrelsen. Indsatsen på Naturstyrelsens ejendom beskrives i Styrelsens plejeplaner for områderne, og der henvises derfor til Naturstyrelsens svar på indkomne høringssvar. Bekæmpelse af rotter. Kommunerne har registreret mosegrise på de to nævnte lokaliteter og vurdere, at der tidligere kan være tale om en fejlregistrering. Mosegrise giver ikke anledning til problemer for fuglene. Ederfugl - jagt reguleres gennem vildtforvaltningsloven, der administreres af staten. Det kan oplyses, at Naturstyrelsen er i gang med at undersøge forstyrrelser af bl.a. ederfugle i havområderne for at kunne vurdere eventuelle behov for yderligere regulering. Da der er tale om Naturstyrelsens myndighedsområde henvises i øvrigt til Naturstyrelsens svar på indkomne høringssvar DN, Langeland 16. august DN Langeland har fremsendt en række generelle og konkrete bemærkninger. A) Indsatsen for ukonkret beskrevet. DN er overordnet set enig i handleplanens mål og midler, men mener at indsatserne ikke er beskrevet tilstrækkelig konkret. B) Mangler beskrivelse af overvågning og evaluering. DN fremfører, at der mangler angivelse af hvordan og i hvilket omfang indsatserne skal overvåges og evalueres, herunder hvem der har ansvar for hvad. Ad A) Handleplanen er udarbejdet i overensstemmelse med 3 i Bekendtgrøelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr af 25/11/2011). Det fremgår heraf, at den kommunale Natura 2000-handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgrøelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanen. Ad B) Den faktiske naturmæssige effekt for naturtyper og arter vil løbende blive fulgt i det nationale overvågningsprogram, NOVANA. Der henvises desuden til notat af 1. december 2011 fra Naturstyrelsen "Om kommunal Natura 2000-handleplanlægning med fokus på 1. planperiode." Heraf fremgår, at "hvorvidt indsatsen er gennemført, vil blive vurderet ud fra indgåede aftaler og evt. øvrige konkrete forvaltningstiltag." C) Efterlyser tiltag mod prædation og forstyrrelser. DN efterlyser en beskrivelse af tiltag mod prædation og forstyrrelser. Der gøres opmærksom på nye fund af ynglende rovterne samt dværgterne og havterne på Storeholm. Og med hensyn til forstyrrelser anbefales en opstramning af vildtreservatbestemmelserne, forbedret skiltning og præcisering af vandscooterbekendtgørelsens bestemmelser. Ad C) Kommunerne er enige i, at prædation og forstyrrelser kan være en trussel mod fuglene og en indsats fra kommunernes side mod prædation og forstyrrelser vil blive medtaget i handleplanen. Henset til den afkortede planperiode vil indsatsen primært bestå i en kortlægning af behovet for de arter, som Naturstyrelsen ikke undersøger. Hvor en indsats vurderes påkrævet vil kommunerne tage kontakt til Naturstyrelsen med henblik på en samlet og koordineret indsats. Der medtages en præcisering af tiltag mod prædation og forstyrrelser jf B D) Fokus på Henninge Nor. DN Langeland peger på, at indsatsen for den lysåbne natur og flere fuglearter med fordel kan ske i Henninge Nor. E) Indsats for havlit og ederfugl. DN Langeland finder, at der bør ske en særlig indsats mod forstyrrelse af rastende havlit og ederfugl i deres fødesøgningsområde i havet ud for det sydlige Langeland. En stor del af forstyrrelserne tillægges lodsvæsenets både der nu sejler ud fra Bagenkop hele året. Ad D) Kommunerne er opmærksom på både de eksisterende naturværdier i Henninge Nor og deres plejebehov samt på områdets potentiale for ny natur. Hele noret er derfor også udpeget som potentiel område for udvidelelse af lysåben natur og er medtaget som levested for plettet rørvagtel. Ad E) Det kan oplyses, at Naturstyrelsen er i gang med at undersøge forstyrrelser af fuglene i havområderne for at kunne vurdere eventuelle behov for yderligere regulering.

10 Dansk Botanisk Forenings Fynskreds august Dansk Botanisk Forening har fremsendt et fælles høringssvar for Natura 2000-områderne Søer ved Tårup og Klintholm, Sydfynske Øhav og Rødme Svinehaver. For Sydfynske Øhav er følgende fremført: fremsendt til Svendborg Kommuen A ) Alle midler må tages i brug for at sikre afgræsning. Foreningen er enige i, at Natura 2000-området Sydfynske Øhav rummer nogle af regionens vigtigste naturområder. Og foreningen vurderer, at alle midler må tages i brug for at nå målet om afgræsning af yderligere 448 ha. Foreningen anbefaler i den forbindelse lånekøer (myndigheder låner kreaturer ud til lodsejere eller andre, der så forpligter sig til at afgræsse konkrete arealer). Ad A) Kommunerne er enige i, at "lånekøer" i nogle tilfælde kan være nøglen til at få sat gang i afgræsning af et naturområde og vil indgå som en mulighed i arbejdet med at gennemføre handleplanen. B) Evaluering af naturplejen. Foreningen anbefaler, at naturplejen følges op af en evaluerng af, om plejen virker efter hensigten. Ad B) Den faktiske naturmæssige effekt for naturtyper og arter vil løbende blive fulgt i det nationale overvågningsprogram, NOVANA. Der henvises desuden til notat af 1. december 2011 fra Naturstyrelsen "Om kommunal Natura 2000-handleplanlægning med fokus på 1. planperiode." Heraf fremgår, at "hvorvidt indsatsen er gennemført, vil blive vurderet ud fra indgåede aftaler og evt. øvrige konkrete forvaltningstiltag." Dansk Botanisk Forenings Fynskreds - fremsendt til Langeland Kommune 16. august Det fremsendte svar til Langeland Kommune supplerer høringssvaret til Svendborg Kommune med konkret at pege på Henninge Nor som et sted med stort potentiale for genskabelse af ny natur og en hurtig effekt af en målrettet plejeindsats. Samme kommentar som under D Friluftsrådet 15. august Overordnet set finder Friluftsrådet handleplanen god og kommer med følgende bemærkninger. A) Rekreative interesser. Det bekymrer Friluftsrådet, at der i handleplanen beskrives hvorledes færdsel af mennesker og rekreative aktiviteter udgør en trussel mod områdets ynglefugle, samt rastende og fouragerende havfugle - og at myndighederne ønsker at reducere forstyrrelser i forhold til f.eks. færdsel og sejlads. Friluftsrådet finder, at en sådan begrænsning ikke bør ske ud fra et forsigtighedsprincip, men alene på et dokumenteret grundlag og kan tilslutte sig de planlagte undersøgelser. Friluftsrådet anbefaler i givet fald tilpassede begrænsninger ud fra aktivitesform og - periode samt at færdslen kanaliseres uden om de sårbare områder. Friluftsrådet kan tilslutte sig en indsats for at sikre grå/grøn klit mod nedslidning på grund af færdsel og ser positivt på omlægning af stiforløb uden om de sårbare områder. Ad A) Af statens Natura 2000-plan fremgår, at forstyrrelser udgør en trussel mod flere af områdets fugle. Omfanget af effekten af forskellige aktiviteter i øhavet er ikke fuldt klarlagt. Derfor medtages i handleplanen en nærmere vurdering både fra Naturstyrelsens side (hvor staten er myndighed) og fra kommunernes side forud for en beslutning om eventuelle nye tiltag. Yderligere restriktioner kan således komme på tale. Kommunerne vil i givet fald inddrage interessenterne på området. Foranlediget af høringssvar fra Naturstyrelsen medtages supplerende afsnit i handleplanens afsnit om Forventede metoder og forvaltningstiltag/arter/supplerende indsats. (Teksten kan ses under B) B) Formidling. Rådet anbefaler, at myndighederne formidler Natura 2000-indsatsen og at der sikres adgang til græsningsområder på offentlige arealer. C) Urørt skov. Rådet gør opmærksom på, at urørt skov kan have negative konsekvenser for friluftslivet, hvis væltede træer blokerer veje og stier. Rådet anbefaler derfor, at urørt skov placeres hvor der alligevel ikke forekommer færdsel, dvs. i områder af skoven uden stier og øvrige friluftsfaciliteter. Ad B) Formidling indgår ikke i forslag til handleplanen, da handleplanen alene skal forholde sig til realisering af Natura 2000 indsatsplanen. Forslaget vil indgå i prioriteringe af kommunens øvrige naturforvaltning og naturformidling. Ad C) Høringssvaret vedrører forslag til skovhandleplanen, hvor Naturstyrelsen er myndighed. Derfor henvises til Naturstyrelsens høringssvar. _

11 Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) 17. august Dansk Kano og Kajak Forbund beskriver sine medlemmer som aktive naturbrugere med fokus på naturoplevelser og med respekt og hensyn til naturen. DKF vurderer, at foreningens medlemmer ikke udgør nogen form for belastning for dyr og fugle, ud over den belastning som menneskelig færdsel altid vil være. DKF ønsker, at der ikke indføres yderligere restrktioner for sejlads. Og såfremt ændringer bliver nødvendige, ønsker DKF, at kommunerne søger at inddrage de lokale interessenter for at det bedste kompromis kan nås. Af statens Natura 2000-plan fremgår, at forstyrrelser udgør en trussel mod flere af områdets fugle. Omfanget af effekten af forskellige aktiviteter i øhavet er ikke fuldt klarlagt. Derfor medtages i handleplanen en nærmere vurdering både fra Naturstyrelsens side (hvor staten er myndighed) og fra kommunernes side forud for en beslutning om eventuelle nye tiltag. Yderligere restriktioner kan således komme på tale. Kommunerne vil i givet fald inddrage interessenterne på området. Foranlediget af høringssvar fra Naturstyrelsen medtages supplerende afsnit i handleplanens afsnit om Forventede metoder og forvaltningstiltag/arter/supplerende indsats. (Teksten kan ses under B) Ulrik Lunde, Gesingevej 11, 5700 Svendborg 25. juni Høringssvaret er oprindeligt udarbejdet og fremsendt i forbindelse med at By- og Landskabsstyrelsens høring af forslag til Natura 2000-plan for Sydfynske Øhav, den 4. oktober Ulrik Lunde har 35 ha dyrket areal og ca. 8 ha med mvj-aftaler inden for Natura 2000-område Sydfynske Øhav på sin ejendom. Høringssvaret indeholder en række kommentarer til indholdet i den statslige plan samt til indsatskrav og erstatning til lodsejerne. Høringssvaret vedrører ikke høringsmaterialet. Høringssvaret er oprindeligt møntet på statens Natura 2000-plan for Sydfynske Øhav og er målrettet den statslige Natura plan. Naturstyrelsen har svaret høringssvaret som det fremgår af dels Høringsnotat for Natura 2000-plan Sydfynske Øhav og af Naturstyrelsesn generelle høringsnotat af 7. december Kommunerne har derfor ingen kommentarer ud over, at enhver indsats vil blive søgt gennemført på frivillig basis og i et tæt samarbejde med de involverede lodsejere Niels Skræp, Sdr. Vornæsvej 37, 5700 Svendborg 5. august Høringssvaret er oprindeligt udarbejdet og fremsendt i forbindelse med at By- og Landskabsstyrelsens høring af forslag til Natura 2000-plan for Sydfynske Øhav, den 4. oktober Niels Skræp har 35 ha udpeget som Natura 2000-område på sin ejendom. Høringssvaret indeholder kommentarer til de i statens plan beskrevne trusle mod områdets naturværdier og til den statslige plans konkrete retningslinjer. Høringssvaret vedrører ikke høringsmaterialet. Høringssvaret er oprineligt møntet på statens Natura 2000-plan for Sydfynske Øhav og er målrettet de statslige planer. Naturstyrelsen har svaret på høringssvaret som det fremgår af dels Høringsnotat for Natura 2000-plan Sydfynske Øhav og af Naturstyrelsesn generelle høringsnotat af 7. december Kommunerne har derfor ingen kommentarer ud over, at enhver indsats vil blive søgt gennemført på frivillig basis og i et tæt samarbejde med de involverede lodsejere Søren Rosholt 16. august Høringssvaret tager fat på to problemstillinger: A) Indsigelse mod at handleplanen ikke entydigt viser konsekvenserne på den enkelte ejendom nu og ved udvidelse i fremtiden. B) Indsiger forbeholder sig ret til at gøre krav på erstatning, hvis Natura 2000-handleplanen gennemføres og giver konsekvenser for min ejendom og virksomhed (landbrug red.). Ad A) Handleplanen er udarbejdet i overensstemmelse med 3 i Bekendtgrøelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr af 25/11/2011). Det fremgår heraf, at den kommunale Natura 2000-handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgrøelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanen. Ad B) Det er statens udgangspunkt, at alle lodsejere får økonomiske kompensation for at indgå i Natura 2000-indsatsen. Det kan være i form af årlige tilskud til rydninger, hegning og/eller afgræsning. Der kan også blive tale om en erstatning, der blive udbetalt en gang for alle f.eks. ved udlægning af omdriftsjord til natur. Beløbet vil svare til værditabet på arealet og vil blive beregnet på samme måde som i fredningssager.

12 er ikke en del af høringen Løbenummer N Rødme Svinehaver Nr. Afsender Dato for modtagelse (alle i 2012) Resumé Kommentarer/Svar til afsender Indstilling Naturstyrelsen 14. august Ingen bemærkninger. Naturstyrelsen intern kvalitetskontrol Det er telefonisk aftalt med Naturstyrelsen, at der ændres i Bilag 2 således, at Naturstyrelsens indsats for rigkær reduceres fra 1,5 ha til ca. 1 i overensstemmelse med styrelsens plejeplan for området. Den samlede indsats med udvidelse af arealet med rigkær vil stadig opfylde Natura 2000-planens indsatsprogram Region Syddanmark 17. august Ingen bemærkninger for så vidt angår råstoffer og grundvand. Regionen gør opmærksom på en lokalitet inden for Natura 2000-området, som Regionen har kortlagt som forurenet med miljøfremmede stoffer, og at eventuelle indsatser skal tage højde herfor. Kommunen er opmærksom på den forurenede grund, og den vil indgå efter almindelig praksis i forbindelse med kommunernes gennemførelse af handleplanen Dansk Botanisk Forenings Fynskreds 16. august Dansk Botanisk Forening bakker op om handleplanen. Foreningen gør opmærksom på, at området rummer sjældne roser, der bør bevares i forbindelse med rydninger. Bemærkningerne er ikke relateret til handleplanen, men til den efterfølgende gennemførelse. Kommunen har noteret sig roserne og de vil indgå i arbejdet med at gennemføre handleplanen Friluftsrådet 15. august Friluftsrådet er positive over, at handleplanen i stort omfang vil sammenkæde naturarealer, der både sikrer bedre natur og oplevelser til borgere, og at interesseparter vil blive inddraget i gennemførelsen af planen. Friluftsrådet har herudover følgende kommentarer: A) Urørt skov. Rådet gør opmærksom på, at urørt skov kan have negative konsekvenser for friluftslivet, hvis væltede træer blokerer veje og stier. Rådet anbefaler derfor, at urørt skov placeres hvor der alligevel ikke forekommer færdsel, dvs. i områder af skoven uden stier og øvrige friluftsfaciliteter. Ad A) Høringssvaret vedrører forslag til skovhandleplanen, hvor Naturstyrelsen er myndighed. Derfor henvises til Naturstyrelsens høringssvar. B) Rydning. Friluftsrådet roser både brugere og myndigheder for den hidtidige plejeindsatsen i området, men er også enig i, at der bør ske en rydning i den centrale del af området. Dette bør ske med omtanke for områdets helhedsindtryk. C) Adgang på offentlige arealer. Friluftsrådet ønsker bedre adgang til de offentligt ejede arealer og roser Naturstyrelsen for plejeplanen. Kommunen er opmærksom på området øvrige værdier, herunder landskab og kulturhistorie, og det indgår i planlægningen af naturplejen. Ad C) Høringssvaret vedrører Naturstyrelsens ejendom. Derfor henvises til Naturstyrelsens høringssvar. D) Synergi mellem naturforvaltning og rekreative interesser. Friluftsrådet anbefaler at myndighederne skaber synergi mellem naturforvaltning og planlægning for rekreative interesser. Ad D) De rekreative interesser indgår ikke i forslag til handleplanen, da handleplanen alene skal forholde sig til realisering af Natura 2000 indsatsplanen. De rekreative interesser vil indgå i prioriteringe af kommunens øvrige naturforvaltning.