Vejledning til Natura 2000 handle- og plejeplaner

Transkript

1 Vejledning til Natura 2000 handle- og plejeplaner For Friluftsrådets kredse, udarbejdet i november 2016 Kommunerne er nu begyndt at sende deres kommunale Natura 2000-handleplaner ud i høring som opfølgning på den nye generation Natura 2000-planer, der kom i foråret Hver enkelt plan er i høring i 8 uger, og de vil blive offentliggjort løbende fra nu og ind i Samtidig har Naturstyrelsen også plejeplanerne for de lysåbne naturtyper på de statsejede Natura 2000-arealer i høring med frist d. 13. december i år. I den kommende tid er to forskellige typer Natura 2000-handle-/plejeplaner i høring, som I i kredsen skal finde ud af, om I vil lave høringssvar på: 1) De kommunale Natura 2000-handleplaner med løbende høringsfrister afhængige af, hvornår de offentliggøres og 2) De statslige Natura 2000-plejeplaner der alle har høringsfrist den 13. december I skal i kredsen selv sende høringssvarene ind til hhv. kommunen og Naturstyrelsen, men har I brug for assistance, må I selvfølgelig endelig sige til. Hvad er Natura 2000 Som bekendt er Natura 2000-områderne et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne er udpeget for at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. På Styrelsen for Vand og Naturforvaltnings hjemmeside kan I læse mere om Natura 2000-områderne, inden I skriver jeres høringssvar: Konsekvenser for friluftslivet I sekretariatet har vi læst nogle af både de kommunale handleplaner og de statslige plejeplaner igennem, og umiddelbart lægges der ikke op til store begrænsninger for friluftslivet. Der er dog 1

2 stadig nogle punkter, I med fordel kan være særligt opmærksomme på, når I læser jeres planer igennem. Det gælder typisk forskellige plejetiltag, der kan virke adgangsbegrænsende, som for eksempel hegning og udlæg af forstyrrelsesfrie zoner. I kan læse mere i de to vedhæftede vejledninger/informationsdokumenter. 2

3 Vejledninger og skabeloner Herunder findes seks forskellige dokumenter, som I kan vælge at bruge i jeres arbejde med handle- og plejeplanerne: 1) Information om kommunale Natura 2000-handleplaner. Vejledning til arbejdet med de kommunale Natura 2000-handleplaner, og hvad I med fordel kan være særligt opmærksomme på. 2) Information om statslige Natura 2000-plejeplaner. Vejledning til arbejdet med de statslige Natura 2000-plejepaner, og hvad I med fordel kan være særligt opmærksomme på. 3) Natura 2000-områder fordelt på kredse. Fordelingsnøgle hvor de 252 Natura 2000-områder er fordelt imellem kredsene for at undgå for mange overlap i arbejdet. 4) Skrivevejledning til Natura 2000-høringssvar. Tips til hvordan jeres høringssvar kan bygges op. 5) Skabelon til høringssvar. Skabelon som I kan tage udgangspunkt i, når I skriver jeres høringssvar. Husk at rette til alle steder, hvor der er markeret med gul. 6) Variation af høringssvarsskabelon. Forslag til variationer af indledning, afslutning, mm. i jeres høringssvar. Når I læser handle- og plejeplanerne igennem, kan I i øvrigt også overveje, om det ville være relevant at samarbejde med nogle af Friluftsrådets medlemsorganisationer eller andre lokale foreninger og organisationer om høringssvar. Medlemsorganisationerne sidder ofte med en specialviden, som I vil kunne drage nytte af ved udarbejdelsen af jeres høringssvar. Har I nogle spørgsmål til ovenstående og Natura 2000-planerne, både generelt og specifikt for jeres kommuner, er I selvfølgelig mere end velkomne til at tage fat i os herinde i sekretariatet. 3

4 Skrivevejledning til høringssvar til Natura 2000 handleplaner og plejeplaner Høringssvaret kan bygges op efter følgende skrivevejledning: Anvend gerne den skabelon, sekretariatet har udarbejdet til høringssvar til Natura 2000 handleplan- og plejeplanforslagene. Start med en formel indledning, skriv herefter kernen i høringssvaret og afslut med en formel og positiv afslutning. Selve kernen i høringssvaret kan I med fordel inddele i overskuelige afsnit, som I giver passende overskrifter. I kan f.eks. inddele høringssvaret i emneafsnit ud fra de generelle emner, I kommenterer (f.eks. Naturpleje gennem afgræsning, Urørt skov, Formidling af naturplejen m.fl.). En anden mulighed er at inddele høringssvaret i afsnit, som passer med de enkelte dele af planforslaget, som I kommenterer på (f.eks. Behov for indsatser, Prioritering af den forventede indsats, osv.). De enkelte afsnit kan I bygge op efter Ros-Ris-Ros princippet. o o o Skriv først om de positive ting i planforslaget, som I slutter op om. Skriv herefter jeres konstruktive kritik / ændringsforslag. Afslut positivt med jeres gode forslag til forvaltningen.

5 Vejledning til kredsenes behandling af forslag til kommunale Natura 2000 handleplaner Hvad handler det om: Statens Styrelse for Vand og Naturforvaltning (SVANA) har udarbejdet Natura 2000-planer for de 252 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk. De 252 Natura 2000-planer blev offentliggjort den 21. april 2016, og de beskriver målene for det enkelte beskyttelsesområde og fastlægger de indsatser, der skal ske inden for planperioden Ud fra Natura 2000-planerne skal kommunerne udarbejde kommunale handleplaner, som skal medvirke til at gennemføre Natura 2000-planerne for de enkelte områder. Kommunerne har 12 måneder fra offentliggørelsen af planerne til handleplanerne skal være udarbejdet, men nogle kommuner er allerede ved at være færdige med udarbejdelsen. Det betyder, at nogle af de kommunale handleplaner allerede er sendt i høring, mens andre kommer til i løbet af de kommende måneder. De kommunale handleplaner sendes i en 8 ugers offentlig høring, hvor det er muligt at kommentere på planernes indhold. Da hver enkelt kommune selv er ansvarlig for at udarbejde og udsende handleplanerne, er der ikke en samlet høringsfrist for alle de kommunale handleplaner, og det er derfor op til kredsen selv at holde sig orienteret om, hvornår de for kredsen relevante handleplaner er i høring og vurdere, om det er relevant for kredsen at indsende et høringssvar. De fleste kommuner sender en mail ud med orientering om, at planerne er i høring, men det er ikke sikkert, at det er alle, så derfor kan kredsen med fordel holde sig orienteret på hver enkelt kommunes hjemmeside. Her skal kommunerne orientere, når planerne er i høring, og det sker typisk på en underside, der hedder Høringer, Høringer og afgørelser eller lignende. Hvilke plejeplaner har den enkelte kreds: Den tidligere udarbejdede fordelingsnøgle (udsendt sommer 2016) kan også bruges her. Det vil sige, at man kigger i det medfølgende fordelingsdokument for at se, hvilke habitatområder og deres nummer den enkelte kreds bedes forholde sig til. Nogle Natura 2000-områder dækker flere kredse. I de tilfælde har vi forsøgt at dele områderne mellem jer, så ingen kredse arbejder med de samme områder. Men man er naturligvis velkommen til at gøre sig bekendt med præcis de områder, som må have kredsens interesse. Nogle kredse har rigtigt mange Natura 2000-områder, mens andre har ganske få. 1

6 Vi ved godt, at alle områder ikke er lige vigtige, og vi mener, at kredsen må være den bedste til at prioritere indsatsen, så I får reageret på de planer der vigtigst for kredsen og ikke forholder jer til områder, der er mindre relevante. Hvad skal I være særligt opmærksomme på i planerne: De kommunale handleplaner er typisk bygget op over følgende skabelon: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Redegørelse for gennemførsel af seneste handleplan 4. Behov for indsatser 5. Indsatser fordelt på aktør 6. Prioritering af den forventede indsats 7. Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse 8. Bilag Vi har i sekretariatet læst et udvalg af de allerede udsendte handleplaner igennem, og umiddelbart ser det ikke ud til, at der lægges op til de store begrænsninger for friluftslivet. Der er dog stadig et par ting, I med fordel kan være opmærksomme på ved gennemlæsningen af jeres handleplaner disse findes særligt under Behov for indsatser og Prioritering af den forventede indsats. Ang. Behov for indsatser : I dette afsnit gennemgås en række indsatser med tilhørende konkrete plejetiltag. Enkelte af plejetiltagene kan have betydning for muligheden for færdsel i området: Græsning/hegning: Planlægges der græsning og hegning på nye områder? Disse kan virke adgangsbegrænsende, og derfor kan vi her opfordre til etablering af stenter, kvægriste eller faldlåger, så offentlighedens adgang ikke begrænses. Forbedring af hydrologi/nedlæggelse af dræn og grøfter: Også nedlæggelse af dræn og grøfter kan virke adgangsbegrænsende, da det kan blive mere besværligt at færdes i et område, når det bliver vådere. Her kan vi eksempelvis opfordre til at etablere alternative adgangsveje i området, så det fortsat er muligt at færdes der. Forstyrrelsesfrie zoner/færdselsregulering: Står der noget om etablering af forstyrrelsesfrie zoner eller færdselsregulering i jeres planforslag, kan I med fordel opfordre til dynamiske reguleringer for at forhindre eller begrænse helårs adgangsbegrænsninger. Friluftsrådet kan godt acceptere midlertidige adgangsbegrænsninger af hensyn til særligt sårbare fugle eller dyr på udpegningsgrundlaget, men vil gerne have alternative ruteforslag i reguleringsperioden (også offentliggjort på skilte) samt sikret adgang i de perioder, hvor færdsel er et mindre problem f.eks. uden for yngletiden. Side 2

7 Urørt skov: Fokus i de kommunale handleplaner er på de lysåbne naturtyper, men enkelte planer nævner også urørt skov som plejetiltag. Urørt skov kan give spændende naturoplevelser, men urørt skov kan også have negative konsekvenser for friluftslivet, hvis væltede træer forhindrer skovgæsters færdsel på veje og stier, eller hvis eksisterende adgangsveje, der nu bruges i skovdriften, ikke længere vil blive vedligeholdt. Friluftsrådet finder det derfor vigtigt, at der i områder med urørt skov tages visse hensyn for at opretholde adgangsmulighederne. Vi deltager gerne i overvejelser om placering af veje og stier i områderne, samt fjernelse af væltede træer eller store grene nødvendigt for skovgæsternes sikkerhed og færdsel, ligesom vi vil opfordre til, at allerede eksisterende adgangsveje i områderne fortsat vedligeholdes. Ang. Prioritering af den forventede indsats : I dette afsnit skal kommunen lave en prioritering af de samlede forvaltningsindsatser i planperioden på baggrund af behovet for konkrete forvaltningstiltag. Her kan vi med fordel minde kommunerne om de synergieffekter, der kan opnås ved at samtænke forvaltningsindsatsen med andre indsatser, og opfordre kommunerne til at prioritere indsatser der løfter flere hensyn på en gang. Det kan eksempelvis være samtænkning af naturforvaltningen med friluftsliv, klimaplanlægning, vandområdeplaner mm. Husk også at rose kommunerne hvis de allerede tænker i disse baner. Afsluttende bemærkninger: Kredsen kan overveje, om der er andre bemærkninger som skal flettes ind i et evt. høringssvar. Eksempelvis kan et godt samarbejde med kommunen fremhæves, eller der kan opfordres til et fremtidigt tættere samarbejde. Hvis der mangler skilte, oversigtskort, faciliteter eller andet på arealet kan det også arbejdes ind i en afsluttende bemærkning. Den afsluttende bemærkning kan også bruges, hvis I har kendskab til særlige forhold ved Natura 2000-området, som I ønsker at gøre kommunen opmærksom på. Side 3

8 _TBF Vejledning til behandling af forslag til Natura 2000 plejeplaner for Naturstyrelsens arealer Hvad handler det om: Kredsen bedes forholde sig til, de for kredsen, relevante statslige Natura 2000 plejeplaner og evt. reagere ved at indsende høringssvar inden høringsfristen den 13. december Forslagene til plejeplanerne indeholder plejetiltag, som efter Naturstyrelsens vurdering, er nødvendige for at gennemføre de indsatser, Natura 2000-planerner påpeger, og som bidrager til at sikre målsætningerne for naturtyper og arter i de enkelte Natura 2000 områder. Når de endelige plejeplaner er vedtaget implementeres de i de lokale driftsplaner. Plejeplanerne følger op på de statslige Natura 2000-planer, og de beskriver, hvilke tiltag der skal gøres for at pleje og beskytte habitatnaturen og en række særlige dyre- og plantearter på Naturstyrelsens arealer. Typiske tiltag i plejeplanerne: rydning af opvækst på heder, overdrev, enge og moser bekæmpelse specifikt af invasive arter græsning eller slæt særlig pleje (især af heder) ved afbrænding ny- eller genskabelse af habitatnatur nygravning eller restaurering af padde-vandhuller En række af plejetiltagene var allerede fastlagt i eksisterende driftsplaner for styrelsens arealer - nogle af tiltagene er allerede gennemført - mens andre tiltag er egentlig ny planlægning. Plejeplaner består altså både af eksisterende og ny planlægning, der gennemfører Natura 2000-planerne. Naturstyrelsen har i alt ha Natura 2000-områder. Det vil sige Staten ejer en række habitatområder, hvoraf ca ha er lysåben, lokaliseret og kortlagt habitatnatur og som administreres og forvaltes af Naturstyrelsen. De nye Natura 2000-plejeplaner gælder for perioden og omfatter kun lysåben habitatnatur samt arter. De nye plejeplaner erstatter således de eksisterende plejeplaner i forhold til lysåben habitatnatur, mens plejeplanerne for skovhabitatnatur først skal revideres senere. Høringsfrist: den 13. december Høringssvar sendes til: Hoeringspostkasse@nst.dk 1

9 Hvilke plejeplaner har den enkelte kreds: Den tidligere udarbejdede fordelingsnøgle (udsendt sommer 2016) kan også bruges her. Det vil sige, at man kigger i det medfølgende fordelingsdokument for at se, hvilke habitatområder og deres nummer den enkelte kreds bedes forholde sig til og bagefter finder man planforslagene på Naturstyrelsens hjemmeside: Planerne er inddelt regionsvis på hjemmesiden, så kredsen finder sin region, trykker på krydset, hvorefter man finder de enkelte Natura 2000 områder med områdenumre og herunder høringsmaterialet, der består af forslag til plejeplan. Vi ved godt, at alle områder ikke er lige vigtige og vi mener, at kredsen må være den bedste til at prioritere indsatsen, så I får reageret på de planer der vigtigst for kredsen og ikke forholder jer til områder, der er mindre relevante. Nogle Natura 2000 områder relaterer sig til flere kredse. I de tilfælde har vi forsøgt at dele områderne mellem jer, så ingen kredse arbejder med de samme områder. Men man er naturligvis velkommen til at gøre sig bekendt med præcis de områder, som må have kredsens interesse. Nogle kredse har rigtigt mange Natura 2000 områder, mens andre har ganske få. Opmærksomhedspunkter: Plejeplanerne er bygget op over følgende skabelon: 1. Generelt 2. Områdebeskrivelse 3. Status for gennemførelse og erfaringer fra 1. planperiode 4. Mål og plejetiltag 5. Bilag Af størst interesse for kredsen er kapitel 3 og 4, altså et overblik over status for gennemførsel og erfaringer fra 1. planperiode samt mål og plejetiltag, herunder nye plejetiltag. Ang. Kapitel 3: Her fremvises en status for gennemførslen af plejeplanens mål for 1. plejeplaneperiode. De gennemførte indsatser samt de ikke-gennemførte indsatser stilles op i en tabel, og det fremgår med procenter, hvor stor en del af de planlagte indsatser der er gennemført. Herunder findes en tabel over de konkrete indsatser, der ikke er gennemført med begrundelse. Det kan være interessant at kende de årsager der har medført, at indsatser ikke er gennemført. Det kan være forundersøgelser der ikke er gennemført, en manglende kortlægning, dårligt vejr mv. Den mest interessante information kan dog hentes ud af den sidste del i kapitel 3, nemlig de generelle bemærkninger og konkrete erfaringer i forhold til 1. generations plejeplanlægning. Ang. Kapitel 4: I dette afsnit fremgår planlagte løbende plejetiltag for de lysåbne naturtyper i en tabel. Nogle plejetiltag vil være omfattet af eksisterende planlægning (altså i eksisterende driftsforvaltning eller i eksisterende Side 2

10 driftsplaner), andre vil være nye (tiltag, der alene gennemføres for at opfylde målene i Natura 2000 planerne for Vær her særligt opmærksom på, om der planlægges nye hegninger. I givet fald vil vi opfordre til at offentlighedens adgang ikke hindres ved at henstille til etablering af stenter, kvægrister eller faldlåger. En andet vigtigt element i kapitel 4 er tabellerne for målene for udpegningsarterne, og de for dem tilknyttede specifikke artsplejetiltag. Her er det vigtigt at være opmærksom på evt. begrænsninger i færdsel eller adgang. En indsatstype er f.eks. Færdselsregulering ved skiltning. Finder I det i jeres planforslag, så kan I med fordel henstille eller opfordre til dynamiske reguleringer, for at forhindre/begrænse helårs adgangsbegrænsninger. Friluftsrådet kan godt acceptere midlertidige adgangsbegrænsninger af hensyn til særligt sårbare fugle på udpegningsgrundlaget, men vil gerne have alternative ruteforslag i reguleringsperioden (også offentliggjort på skilte) samt sikret adgang i de perioder, hvor færdsel er et mindre problem f.eks. uden for fuglenes yngletid. En anden indsatstype er Begrænsning af prædation. Prædation betyder at arterne på udpegningsgrundlaget bliver spist af rovdyr. Det er ikke klart, hvad der præcist ligger i den nævnte indsatstype, men det kunne være en forhøjet indsats for at fjerne ræve, mink, krager/skader eller andre prædatorer ved jagtlig regulering. En anden mulighed kunne være forøget opmærksomhed på løse hunde og dermed indskærpelser om, at hunde skal holdes i snor. Afsluttende bemærkninger: Kredsen kan overveje, om der er andre bemærkninger som skal flettes ind i et evt. høringssvar. Eksempelvis kan et godt samarbejde med den lokale Naturstyrelsesenhed fremhæves eller der kan opfordres til et fremtidigt tættere samarbejde. Hvis der mangler skilte, oversigtskort, faciliteter eller andet på arealet kan det også arbejdes ind i en afsluttende bemærkning. Side 3

11 Til XX Kommune dato 2016 Friluftsrådets høringssvar vedrørende forslag til Natura 2000-handleplan (eller Natura 2000-plejeplan) for område nr. X (navn på området) Friluftsrådet har med stor interesse læst "Forslag til Natura 2000-handleplan (eller Natura 2000-plejeplan) for område nr. X (navn på område)". På den baggrund har vi nedenstående bemærkninger/ændringsforslag/indsigelser til planforslaget. Her skriver I evt. et afsnit, som roser forslaget. Det kan eksempelvis være ros for et gennembearbejdet planforslag, gode tiltag til naturpleje eller andet. Afsnittet kan for eksempel indledes således: Indledningsvis vil vi gerne rose planforslagets afsnit om udpegningsgrundlaget, som på en let og overskuelig måde redegør for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget". Overordnet set synes vi, at handleplanforslaget er godt. Vi har dog følgende bemærkninger: Overskrift 1 (f.eks. Betænkeligheder for friluftslivet) Her skriver I jeres konkrete bemærkninger/ændringsforslag og/eller indsigelser til planen. Opdel gerne bemærkningerne under nogle overskrifter, som kan være med til at tydeliggøre budskaberne. Afsnittet kan f.eks. indledes således: I handleplanen omtales under Behov for indsatser udlæg af op til 12 ha urørt skov som et virkemiddel til at sikre skovnaturtyperne. Urørt skov kan betyde begrænsninger for friluftslivet, fordi adgangen begrænses af væltede træer, som ikke fjernes fra stier og veje. For at adgangsmulighederne i skoven ikke forringes anbefaler Friluftsrådet derfor, at de urørte skovområder så vidt muligt placeres i områder, hvor der alligevel ikke er færdsel, dvs. i områder af skoven uden stier og øvrige friluftsfaciliteter. Overskrift 2 (f.eks. Muligheder for friluftslivet i Natura 2000-området) Her skriver I, hvilke muligheder I ser for forbedring af friluftslivet i området. Det kan f.eks. være: Handleplanens mål skal i stort omfang nås gennem afgræsning af store arealer, jf. tabellen Skøn over behov i afsnittet Behov for indsatser, hvilket lægger op til indhegning af naturområder. Friluftsrådet ser afgræsning som et godt virkemiddel, men vil opfordre kommunen/handleplanmyndighederne til at iværksætte en naturformidling, så befolkningen ser afgræsningen som en naturoplevelse frem for en barriere for adgangen til området. Det kan eksempelvis gøres ved brug af skilte eller foldere, der informerer om naturplejen og Natura 2000-områdets mange værdier. På den måde vil befolkningens forståelse for Natura 2000-indsatsen også øges. Er der tale om afgræsning af arealer, hvor offentligheden har adgang til

12 at færdes, opfordrer Friluftsrådet til, at denne adgang opretholdes for at tilgodese friluftslivets interesser. Tilgængeligheden kan eksempelvis opretholdes ved at etablere stenter, klaplåger, kvægriste eller lignende. Afslutningsvis vil vi anføre, at vi i Friluftsrådet ønsker en fortsat god dialog med handleplanmyndighederne, og vi står naturligvis til rådighed med gode råd og sparring. Med venlig hilsen XX Kredsformand Kreds XX Side 2

13 Variation af skabelonen til Natura 2000 høringssvar Den formelle indledning på høringssvaret kan varieres. Her er en række eksempler, som kan anvendes: Friluftsrådet har med interesse læst "Forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. X", og Rådet har følgende bemærkninger til handleplanforslaget: Friluftsrådet har modtaget høringsmaterialet vedrørende "Forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. X". Rådet har med interesse gennemgået materialet og har følgende bemærkninger og forslag til handleplanforslaget: Friluftsrådet har modtaget "Forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. X", som er sendt i høring frem til den X. XX Rådet har sendt planforslaget til kommentering hos rådets lokale kredsrepræsentanter, og bemærkningerne fra kredsrepræsentanterne er sammenfattet i dette høringssvar, som derfor er udtryk for Rådets samlede holdning til handleplanforslaget. Friluftsrådets kreds XX har med stor interesse modtaget og læst "Forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. X", som er sendt i høring frem til den X. XX Vi finder planforslaget gennemarbejdet, og vi har... Den formelle afslutning på høringssvaret kan også varieres. Her er en række eksempler, som kan anvendes: I Friluftsrådet ønsker vi en fortsat god dialog med kommunen/handleplanmyndigheden/-erne og står naturligvis til rådighed med idéer og sparring. Vi vedlægger et eksemplar af xx til uddybning af vores synspunkter vedrørende de foreslåede virkemidler. Friluftsrådet ønsker at følge arbejdet med Natura 2000-handleplanen tæt, og vi stiller os gerne til rådighed for en forsat dialog. Sluttelig vil vi anføre, at vi i Friluftsrådet ønsker en fortsat god dialog med kommunen/handleplanmyndigheden/-erne. Vi står naturligvis til rådighed med gode råd og sparring. Som tidligere nævnt vedlægges et eksemplar af xx til uddybning af vores synspunkter vedrørende de foreslåede virkemidler. Undervejs i høringssvaret kan det også være værdifuldt at bruge nuancer i sproget. Her er nogle eksempler: Friluftsrådet vil gerne rose forslaget for Efter Friluftsrådets opfattelse bør Friluftsrådet ser gerne Kredsbestyrelsen mener Kredsbestyrelsen finder det uhensigtsmæssigt, at Vi anbefaler