Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen

Transkript

1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet EUD Kontoret 2015 Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Biologi 0

2 Grundfag og reformens intentioner Denne vejledning indeholder forklarende kommentarer til nogle af nogle af den gældende bekendtgørelses bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Alle bindende bestemmelser for undervisningen og prøverne i erhvervsuddannelserne findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser; herunder fagbilagene i bekendtgørelsen om grundfag. Vejledningen kortlægger fagets rolle i erhvervsuddannelserne og præciserer sammenhængen mellem grundfaget og øvrige fag i uddannelserne. Vejledningen understøtter en helhedsorienteret tilgang med henvisninger til eksempler fra undervisningspraksis. Eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Helhedsorientering, UVM, 2015 Viden færdigheder kompetencer Beskrivelsen af de faglige mål tager udgangspunkt i den europæiske brug af begreber, hvor faglige mål kaldes læringsudbytte og indeholder begreberne viden, færdighed og kompetence. 1. Viden er noget man har - beskriver de indholdsområder, stofområder og faglige områder, som man beskæftiger sig med i faget. 2. Færdighed er noget man kan - en dygtighed og en evne for et eller andet. Færdigheder viser sig i form af teknikker og indgår i udførelsen af opgaver og problemer. 3. Kompetence er noget man gør - elevens potentielle handlingsformåen i en given situation og elevens evne til at gøre noget i bestemte kontekster. Kompetencer betyder at man har viljen og evnen til at bruge sin viden og sine færdigheder i en given situation. Inspiration og guidelines Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne, juni 2014 Viden, færdigheder, kompetencer: Den taksonomiske beskrivelsesramme for grundfagenes faglige mål, juni 2014 Begrebsapparatet der er benyttet i vejledningen: Definition af pædagogiske begreber, oktober 2014 Eksamener: De fire grundelementer ved prøver og eksamen samt tjekliste og spørgeguide Guideline for censor og underviser i forbindelse med eksamen 1

3 Indhold 1. Identitet og formål Identitet Formål med biologifaget Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Uddybning af kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse Didaktiske principper: Hvorfor, hvad og hvordan skal eleverne lære? Læringsmålstyret og helhedsorienteret undervisning Arbejdsformer It Samspil med andre fag Dokumentation Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C Evaluering Løbende evaluering Afsluttende standpunktsbedømmelse Afsluttende prøve Niveau F Niveau E og D Niveau C Eksaminationsgrundlag Bedømmelsesgrundlag Bedømmelseskriterier

4 Indledning Vejledningen bidrager med faglige, pædagogiske og planlægningsmæssige råd, med eksempler på god praksis, links og inspiration til undervisning, evaluering og eksamen. 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Biologi er læren om liv. Det gælder fra det mikroskopiske liv i skovbunden til liv i samspil med ikke-levende i det store økologiske kredsløb. Biologi bidrager til forståelse af biologiske funktioner og processer i alle de sammenhænge, der er relevante for den aktuelle uddannelsesretning, hvad enten det har erhvervsfaglig, samfundsmæssig eller miljømæssig betydning. Faget skal medvirke til, at eleven får en indsigt i, hvordan man kan handle biologisk forsvarligt og hensigtsmæssigt i de praktiske opgaver, der er ved produktion og forarbejdning, og ikke mindst i elevens hverdag i forhold til det omgivende miljø. Vi bliver til stadighed klogere på, hvordan biologien arter sig i forskellige sammenhænge. Det er vigtigt, at eleven får en forståelse af, at der fortsat er og vil komme ny viden, som kan have betydning for den aktuelle erhvervsretning. Biologi dækker bredt og er derfor velegnet til at integrere med andre fag i uddannelserne. Fra fagbilaget: Faget er baseret på grundlæggende teori, der anskueliggøres på en virkelighedsnær måde, f.eks. gennem undersøgelser og praktiske opgaver ifm. værkstedsarbejde, i virksomheder, i laboratorium og i naturen. 1.2 Formål med biologifaget Formålet er at give eleven indsigt i og forståelse for den forankring biologi har til det pågældende erhverv, til samfund og til individ. Det sker ved at præsentere og arbejde med de forskellige emners principper og metoder i en praksisnær sammenhæng. For hvert teoretisk emne kan man som underviser gennemtænke: I hvilke sammenhænge eller arbejdssituationer vil eleverne møde teorien i erhvervet, det omgivende samfund/miljø og/eller elevernes hverdag? Derfor gælder det som underviser også om at have et godt kendskab til virksomhedernes praksis, værkstedsundervisningens indhold og ikke mindst det omgivende samfund. Formålet er også at bidrage til elevens almendannelse, fordi eleven gennem undervisningen skal opnå kompetencer, så eleven kan identificere biologiske problemstillinger i en erhvervsfaglig og generel sammenhæng. Disse kompetencer opnås, når emnerne bearbejdes i en praksisnær sammenhæng og når emnerne har en anvendelsesorienteret mulighed. Dvs. en teoretisk indsigt i én sammenhæng kan overføres til en anden sammenhæng. Ovenstående er formål på det grundlæggende niveau F. På de følgende niveauer sker en progression. 3

5 Fra fagbilaget: På niveau E inddrages forskellige teknologiske tilgange. På Niveau D skal faget endvidere give eleven mulighed for at tilegne sig begyndende studiekompetence, bl.a. gennem en større grad af selvstændighed og fokus på samarbejde. På Niveau C skal faget udvikle elevens kompetencer i relation til videregående uddannelse, bl.a. gennem informationssøgning, forsøgsplanlægning og vurdering af etiske problemstillinger i tilknytning til biologiske sammenhænge. 2. Faglige mål og fagligt indhold De officielle mål består af kompetencemål og indholdsmål (emnemål). Når man beskriver målene for selve undervisningens indhold er det nødvendigt at kombinere 2.1 faglige mål og 2.2. fagligt indhold (kernestof) med de konkrete planlagte aktiviteter og muligheder på uddannelsesstedet. Figur 1 og 2 i afsnit giver eksempler på dette Faglige mål De faglige mål udgør den kompetence, som eleven skal have opnået ved afslutningen af et givet niveau. Målene danner baggrund for evaluering af elevens faglige standpunkt. Undervisningens mål er, at eleven kan: Fra fagbilaget - Niveau F 1. Forklare og anvende enkel biologisk viden i forbindelse med praktisk arbejde i relation til elevens uddannelsesområde og hverdag. 2. Udføre simple biologiske undersøgelser eller forsøg og begrunde dette arbejde med udgangspunkt i grundlæggende biologisk viden eller tankegang. 3. Dokumentere og præsentere sit arbejde vedrørende biologiske emner. Fra fagbilaget - Niveau E 1. Redegøre for og anvende biologisk viden i forbindelse med praktisk arbejde i forhold til elevens uddannelsesområde og hverdag. 2. Udføre biologiske undersøgelser eller forsøg og begrunde dette arbejde med udgangspunkt i biologisk viden eller tankegang. 3. Præsentere og diskutere resultaterne af sit arbejde vedrørende biologiske emner. 4. Referere til grundlæggende viden om forskellige teknologiske udviklingsmuligheder og deres betydning for erhvervet, samfundet og naturen. Fra fagbilaget - Niveau D 1. Forklare og anvende biologisk viden i forbindelse med praktisk arbejde i relation til elevens uddannelsesområde og elevens hverdag. 2. Arbejde hensigtsmæssigt i valg af metoder ved udførelsen af biologiske eksperimenter gennem f.eks. forsøg, undersøgelser, observationer og udlede væsentlige konklusioner heraf. 3. Selvstændigt og i samarbejde med andre, præsentere og diskutere resultaterne af sit arbejde vedrørende 4

6 biologiske emner. 4. Forholde sig til forskellige teknologiske udviklingsmuligheder og deres betydning for erhvervet, samfundet og naturen. Fra fagbilaget - Niveau C 1. Selvstændigt og i samarbejde begrunde og anvende biologisk viden i forbindelse med praktisk arbejde i relation til elevens uddannelsesområde og elevens hverdag. 2. Indhente og vurdere biologisk information fra forskellige kilder. 3. Arbejde hensigtsmæssigt i valg af metode, planlægning og udførelse af biologiske eksperimenter, undersøgelser eller forsøg. 4. Analysere, beskrive og formidle (mundtligt og skriftligt) sine resultater, overvejelser og konklusioner vedrørende biologiske eksperimenter, undersøgelser eller forsøg. 5. Reflektere over, bedømme og forholde sig til forskellige teknologiske udviklingsmuligheder i relation til erhvervet, naturen og samfundet. 6. Forklare samfundsmæssige og etiske problemstillinger i tilknytning til biologiske sammenhænge og 7. arbejde selvstændigt og i samarbejde. Progression i krav til viden, færdigheder eller kompetencer er afhængig af niveau. Læs mere i Den taksonomiske beskrivelsesramme for grundfagenes faglige mål, UVM, juni Kernestof Kernestoffet er det faglige indhold i de førnævnte faglige mål og er de emner, der som minimum skal indgå i undervisningen på det pågældende niveau. Niveau F: 2 uger. Der vælges tre af nedenstående emner. Niveau E: 3 uger. Der vælges fire af nedenstående emner. Niveau D: 4 uger. Der vælges fem af nedenstående emner. Fra fagbilaget: 1) Planters anatomi og fysiologi 2) Dyrs anatomi og fysiologi 3) Menneskets anatomi og fysiologi 4) Principper for nedarvning 5) Insekters kendetegn og livscyklus, samt deres skadelige/gavnlige virkning 6) Mikroorganismernes kendetegn, samt deres skadelige/gavnlige virkning 7) Økologiske sammenhænge 8) Relevant bioteknologi Niveau C: 6 uger. Der vælges 6 af nedenstående emner. De første 3 er obligatoriske. 5

7 Fra fagbilaget: 1) Mikroorganismernes kendetegn, samt deres skadelige/gavnlige virkning 2) Økologiske sammenhænge 3) Bioteknologi Derudover vælges tre af følgende emner: 4) Planters anatomi og fysiologi 5) Dyrs anatomi og fysiologi 6) Menneskets anatomi og fysiologi 7) Principper for nedarvning 8) Insekters kendetegn og livscyklus, samt deres skadelige/gavnlige virkning Biologi EUX niveau C er kun 3 uger, idet der forventes ekstra motivation og interesse for at lære om biologiske processer, samt gode almene evner til at sætte sig ind i nyt teoretisk stof Uddybning af kernestof Selvom kernestoffet er angivet i overordnede emner, er det ikke ensbetydende med, at emnerne skal afvikles punktvis. Der er mulighed for at kombinere delemner i mindre sammenhængende helheder, inddrage dagsaktuelle emner og/eller lave tematiseret undervisning, hvor emner fra andre fag giver mulighed for tværfaglig undervisning. Se eksemplet på helhedsorienteret undervisning i pkt Fra fagbilaget - 1. Planters anatomi og fysiologi, herunder: Plantecellen samt de enkelte celledeles funktion og forskellen til dyrecellen. Anatomiske begreber som er nødvendige for forståelse af planternes livsprocesser, herunder rod, stængel, blad, blomst, celler, enzymer og hormoner. Principper for planters livscykli, herunder frøspirings- og blomstringsforhold. Principper for planternes vækst og de vækstfaktorer, der har betydning for væksten. Vandets vej igennem planten og vandets funktioner i planten. Vegetativ og generativ formering. Fra fagbilaget - 2. Dyrs anatomi og fysiologi, herunder: Dyrecellen samt de enkelte celledeles funktion og forskellen til plantecellen Dyrerigets inddeling i hvirvelløse og hvirveldyr præsenteres Relevante anatomiske begreber som er nødvendige for at forstå, hvordan et dyr fungerer De almindelige organers funktioner og hvordan ydre forhold kan påvirke et dyr Fordøjelse og stofskifte gennemgås med de forhold, der påvirker dyrets vækst og udvikling Enmavede og drøvtyggeres fordøjelse i relation til fodring og krav til foderets næringsindhold Dyrevelfærd og naturlig adfærd inddrages i forbindelse med staldsystemer og fodring Laverestående dyrs skade- og nyttevirkning på andre dyr, planter og miljø, herunder snyltere og orme Fra fagbilaget - 3. Menneskets anatomi og fysiologi, herunder: Cellen samt de enkelte celledeles funktion Anatomiske begreber som er nødvendige for forståelse af menneskets livsprocesser i relation til den aktuelle uddannelsesretning Principper for organers funktioner, og betydning for vækst og menneskets trivsel 6

8 På niveau C: Ydre forhold, der har betydning for menneskets fysiske trivsel Fra fagbilaget - 4. Principper for nedarvning, herunder: Generelle principper for egenskabers nedarvning hos både planter, dyr og mikroorganismer Simple forædlingsmetoder med baggrund i principper for nedarvning På niveau C: Moderne reproduktionsmetoder og genteknologi, herunder etik Fra fagbilaget - 5. Insekters kendetegn og livscyklus, samt deres skadelige/gavnlige virkning, herunder: Udvalgte insekters livscyklus inden for nytteinsekter og skadelige insekter Anatomiske begreber som er nødvendige for forståelse af insekters livsprocesser og kendetegn (Klima)forhold, der har betydning for skadevolderes vækst og nytteinsekters trivsel Fra fagbilaget - 6. Mikroorganismernes kendetegn, samt deres skadelige/gavnlige virkning, herunder: Anatomiske begreber som er nødvendige for at forstå, hvordan vira, bakterier og svampe fungerer Vira, bakteriers og svampes livsprocesser og faktorer, der påvirker livsprocesserne Skade- og nyttevirkning af mikroorganismer på dyr, mennesker og planter Mikroorganismers indvirkning og anvendelse i forskellige relevante sammenhænge På niveau C: Mikroorganismers indflydelse på menneskesundheden og etiske aspekter ved forebyggelse og bekæmpelse Fra fagbilaget - 7. Økologiske sammenhænge, herunder: Økosystemers levende og ikke-levende elementer og deres indbyrdes samspil Energistrømmen gennem økosystemer, herunder fotosyntese, respiration, fødekæder og fødenet, samt nærings-og energitab gennem fødekæder og nedbryderkæder Stofkredsløb, herunder f.eks. C-, P- og N-kredsløb samt vandets kredsløb Vækst, regulering og genetiske forandringer af populationer, herunder stabilitet i økosystemer Akkumulering af fremmede stoffer i fødekæder Menneskets udnyttelse og påvirkning af naturen På niveau C: Analyser af aktuelle økologiske problemer anskueliggjort fra forskellige vinkler På niveau C: Den gældende miljølovgivning i historisk og økonomisk perspektiv Fra fagbilaget - 8. Relevant bioteknologi, herunder: Relevante bioteknologiske principper med henblik på produktion Bioteknologiens anvendelse i medicinalindustri, levnedsmiddelindustri og jordbrug På niveau C: Sammenhængen mellem det faglige, det etiske og det samfundsmæssige aspekt ved anvendelse af bioteknologi 2.3 Supplerende stof Det er kernestoffet og det supplerende stof, som tilsammen beskriver biologiundervisningens indhold og lægger rammen for, hvilke temaer og emner, der indgår. De faglige mål opnår eleverne gennem arbejde med kernestof og supplerende stof. 7

9 Det supplerende stof er en friere ramme, der uddyber og perspektiverer kernestoffet og dets sammenhæng til erhverv, natur, samfund eller øvrige fag på uddannelsen. Det supplerende stof bliver anvendt til at understøtte biologien i elevens valgte uddannelsesområde samt udvikle elevens almene og erhvervsfaglige kompetencer. Inspiration kan man finde fra de ikke valgte emner fra kernestoffet, elevens hverdag og aktuel erhvervs-, samfunds- eller miljødebat. På niveau C kan man opfordre eleverne til selv at finde dagsaktuelle biologiske emner, som kan indgå i pensum. 3. Tilrettelæggelse Fra fagbilaget: Undervisningen i grundfag tilrettelægges ud fra skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Der anvendes forskellige arbejdsformer, og undervisningen tilrettelægges med faglig progression. Undervisningen bør overordnet tilrettelægges, så der er sammenhæng mellem mål, indhold, arbejdsformer, samspil med øvrige grund-, valg- og uddannelsesspecifikke fag og elevernes forudsætninger. Samtidig skal tilrettelæggelsen sikre variation i undervisningen og anskueliggøre emnerne i praksisnær sammenhæng. Fra fagbilaget: Undervisningen omfatter erhvervsfaglige emner og problemstillinger med udgangspunkt i elevens valg af erhvervsfagligt hovedområde og fagretning. Sammenhæng Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven tydeligt oplever sammenhæng mellem erhverv og skole samt kobling af praktik og teori. Denne form for undervisning afspejler erhvervets særlige kendetegn, understøtter elevens faglige nysgerrighed og styrker uddannelsesvalget. En praksisbaseret og helhedsorienteret undervisning relaterer til uddannelsens øvrige fag, til den erhvervsfaglige praksis og til elevens erfaringsverden. Organisering Klasse- og holdfællesskaber er bærende elementer i læringsprocessen. Det er vigtigt at skabe faglige læringsfællesskaber for alle elever. Organiseringen kan laves efter differentieringsprincipper som det f.eks. foregår i cooperative learning. Progression Til inspiration EMU s side om cooperative learning Cooperative Learning DK ApS, I samarbejde med Kagan Tilrettelæggelsen skal foregå med fokus på arbejdsformer, der giver mulighed for progression. Progressionen gælder udvikling af elevens faglige læring og identitet, samt elevens samarbejdsmæssige, undersøgende, reflekterende og debatterende praksis. Kollaborativ læring, hvor eleverne i samspil løser opgaver mod et fælles mål, er en mulighed, der kan understøtte progressionen inden for disse emner. 8

10 Der bør dog også være individuelle arbejdsopgaver, så eleven kan få mulighed for at erkende en øget selvstændighed. Differentiering Der skal være fokus på differentieret undervisning, så de enkelte elevgrupper bliver udfordret på egne evner i udviklingen af faglige, sociale og personlige kompetencer. I en kombination af forskellige læringsfællesskaber og differentieret undervisning er der mulighed for en faglig og personlig progression. Differentiering sker med niveauopdelte opgaver, fx opgaver med forskelligt abstraktionsniveau, mindre eller mere komplicerede opgaver samt teoretiske eller praksisbaserede opgaver. Desuden kan man vælge bevidst at arbejde med differentiering, ved fx at lave grupper med stærke/mindre stærke elever, eller rent stærke og rent mindre stærke elever. Og som tidligere nævnt, se grundprincippet i cooperative learning, hvor eleverne bliver grupperet efter evner. I en kombination af differentiering og progression kan man, afhængig af niveau F, E, D eller C tilrettelægge, så eleven indgår mere aktivt og selvstændigt i undervisningsplanlægning og -gennemførelse. Således kan eleven f.eks. på egen hånd formulere en opgave, opsøge virksomheder for indsamling af viden og medvirke ved planlægning af biologiske forsøg og undersøgelser samt få øvelse i at udføre og beskrive disse. Fortsat udvikling af almene færdigheder Undervisningen skal støtte eleven i fortsat udvikling af grundlæggende strategier til læsning, skrivning og formidling. Også regnefærdigheder skal understøttes i det omfang emnerne er egnede til det. Andre forhold, der kan tænkes ind i tilrettelæggelsen Struktureret tilrettelæggelse af undervisningen efter f.eks. SMTTE-modellen, for at understøtte målstyret undervisning (se link 4) Tilrettelæggelse efter før, under, efter-lærings faserne (se links) Inddragelse af bevægelse og motion i mulige sammenhænge Anvendelse af it i alle relevante sammenhænge Elevernes inddragelse i forhold til forberedelse, feedback og løbende evaluering På niveau C skal arbejdet med de biologiske emner sikre at eleven opnår studiekompetence. Det sker gennem arbejdsmetoder og arbejdsformer, der er på niveau med de krav, der forventes f.eks. i forhold til EUX forløb. I forhold til krav er det hensigtsmæssigt at gøre sig bekendt med læreplanen for Biologi B-eux og vejledning til samme. Øvrig overordnet undervisningsplanlægning skal tage udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Til inspiration SMTTE-modellen 9

11 Faglig læsning, UVM Viden om læsning, Nationalt Videncenter for Læsning Læringsstyret undervisning på grundskoleområdet, emu.dk 3.1 Didaktiske principper: Hvorfor, hvad og hvordan skal eleverne lære? Alle emner i biologi sættes i relation til den aktuelle erhvervsretning, så eleverne til enhver tid er klare over emnets erhvervsfaglige betydning og relevans for undervisningen:hvorfor skal de lære det? Dette foregår fortrinsvis når underviseren introducerer til et nyt emne. Emnet åbnes for eleven / eleven åbnes for emnet, for at fremme motivation, skabe nysgerrighed og efterspørgsel efter faglig fordybelse. Ved introduktion af et nyt emne, skal sikres, at alle elever har en vis form for forhåndskendskab til emnet, derefter arbejder eleverne teoretisk og praktisk med det aktuelle emne, hvorefter der er mulighed for at sætte emnet ind i ny sammenhæng med elevarbejde, der lægger op til selvstændig, evaluerende og reflekterende praksis. Til inspiration Her ligger flere eksempler på læringsforløb, med et understøttende før- under- efter og læringsprincip De faglige mål og delmål skal være tydelige for eleven. Det betyder, at eleverne er klare over, hvad de skal lære og kan følge, hvor langt de er i forhold til at nå målene. Kompetencemål, færdigheds- og vidensmål er bindende. Det er lærerens opgave at nedbryde eller omsætte målene til konkrete mål for, hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af et undervisningsforløb. Læreren bør i høj grad fungere som konsulent og vejleder Læringsmålstyret og helhedsorienteret undervisning For at skabe klare mål må man foretage en kobling mellem faglige mål, kernestof / supplerende stof og den aktivitet, man på det enkelte uddannelsessted vil indsætte målene i. Nedenstående oversigt er et eksempel på, hvordan faglige mål fra niveau F og fagligt indhold vedr. kernestoffets pkt. 5. /supplerende stof bliver udmøntet i en konkret aktivitet. Desuden er der givet eksempler på holdfællesskaber, anvendelse af IT og bevægelse i undervisningen. Helhedsorientering handler om at fagmålene i biologi har en meningsfuld sammenhæng med elevens hverdag eller erfaringsverden, det omgivende samfund og/eller det aktuelle uddannelsesområde, dette er også inddraget i nedenstående eksempel. Det anvendelsesorienterede aspekt er også inddraget, hvor kendt viden skal bruges i anden/ny sammenhæng. Faglige mål, Niveau F 1) Forklare og anvende enkel biologisk viden i forbindelse med praktisk arbejde i relation til elevens uddannelsesområde og hverdag 2) Udføre simple biologiske undersøgelser eller forsøg og begrunde dette arbejde med udgangspunkt i grundlæggende biologisk viden eller tankegang 3) Dokumentere og præsentere sit arbejde vedrørende biologiske emner 10

12 Fagligt indhold Kernestof: Insekters kendetegn og livscyklus, samt deres skadelige/gavnlige virkning, herunder: Udvalgte insekters livscyklus inden for nytteinsekter og skadelige insekter Anatomiske begreber som er nødvendige for forståelse af insekters livsprocesser og kendetegn (Klima)forhold, der har betydning for skadevolderes vækst og nytteinsekters trivsel Supplerende stof: Aktuel debat om malariamyg. Eksempel på hvordan faglige mål og kernestof/supplerende stof bliver til synlige mål for Insekters kendetegn og livscyklus, samt deres skadelige/gavnlige virkning. Synlige læringsmål Du kan forklare for andre, hvad der generelt kendetegner et insekt, livscykli og overlevelsesevner Den viden du får, kan du bruge hver gang, du møder insekter i anden sammenhæng f.eks. inden for dit uddannelsesområde. Du genkender 5 skadelige insekter og 5 nytteinsekter, som er aktuelle inden for dit uddannelsesområde eller hverdag. Du fordyber dig i ét insekt (art, udseende, udbredelse, føde, levevis og formering) og kan præsentere din viden i tekst, billeder og tale. Organisering, arbejdsformer, hensigt, mv. Hele klassen finder parvis oplysninger på nettet og i fagbøger I mindre hold: Fortæl hinanden, hvad I er kommet frem til. Er i enige? Hele klassen går en tur udenfor: Finder insekter/smådyr i naturen, værksted eller uddannelsesområde eller tager jordprøver, hvorefter dyrene uddrives. (Skal understøtte refleksion og kritisk sans fx ved at udpege hvilke af de fundne dyr, der er insekter.) Udvælg 5 skadelige og 5 nyttige insekter, vis, forklar og anvend din viden for andre ved hjælp af en præsentation (plancher, elektronisk eller fysisk præsentation). Individuelt eller i små hold: Anvendelse af it (information og billeder). Indhente praktiske oplysninger/lave interview fra uddannelsesområdet, f.eks. i stalden, væksthuset eller marken. Produkt: Stor planche præsenteres eller rapport gennemgås, ledsaget ved brug af præsentationsprogram. Der lægges vægt på relevans inden for uddannelsesområde og det tilhørende praktiske arbejde. Når de synlige mål er defineret, kan undervisningsplanen have følgende opbygning (efter SMMTEmodellen), under hensyntagen til et helhedsorienteret forløb: 11

13 Til inspiration Generel undervisningsplan opbygget efter SMTTE-modellen: (Sammenhæng) Undervisningsplan Introduktion til emnet i relation til uddannelsesområde, samfund eller hverdag (hvorfor?) Kender I nogle insekter? Har I hørt om den nylige debat om malariamyg i Danmark? (Mål og metoder) Præsentation af mål (hvad)viser eleverne hvad vi skal arbejde med, og hvor vi skal hen med det. Sikre at helheden tænkes ind i relevant sammenhæng til elev, samfund og uddannelsesområde også undervejs i forløbet. (Tegn) Arbejde med målene, tegn på læring undervejs, feedback og formativ (løbende) evaluering. (Evaluering) (se punkt 5) Er målene nået? Evt. opfølgning på ikke-opnåede mål. Skabe motivation. Kommentarer Inddrage elevernes hverdag og erfaring. Før-læring, der skal skabe et fælles eller kendt afsæt. Organisering og valg af metoder under hensyntagen til differentiering og emner, holdfællesskaber, samt vurdering af materialer og tidsforbrug (hvordan). Lav en plan for, hvor i forløbet det er, der skal stoppes op og tjekkes for læring, og hvordan denne feedback og formative evaluering kan foregå. Hvordan skal der evalueres? Undervisningen er tilrettelagt i et helhedsorienteret perspektiv så eleverne oplever en undervisning i et meningsfuldt og sammenhængende forløb. Yderligere kan der blive tale om tværfaglige forløb, hvor flere fag knyttes sammen i ét sammenhængende tema. Se afsnit 3.4 med fag og emner der har relevans til biologifaget. Til inspiration Eksempler på helhedsorienterede, tværfaglige undervisningsforløb, Brug for alle unge 3.2 Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med varierede arbejdsformer og foregår som en vekselvirkning mellem praksisnær teori og praktiske opgaver. Man kan tænke inde-ude-inde både i forhold til variation, teori/praksis og før-under-efter læring. De varierede arbejdsformer sikres ved at inddrage bl.a.: Forskellige læringsstile Inddragelse af it i bredeste forstand Læring i forskellige scenarier og omgivelser 12

14 Forskellige studie- og arbejdsmetoder, herunder f.eks. demonstrationsøvelser og forsøgsøvelser Vekslende organisering De konkrete arbejdsformer vælges i forhold til erhvervsfaglige karakteristika og arbejdsformens egnethed til det aktuelle emne. Se eksempelvis figur 1 om arbejdsformer og organisering i relation til konkrete mål. Biologi er et fag, der giver mulighed for mange forskellige arbejdsformer organiseret i forskellige læringsrum. Nedenstående figur kan give inspiration, og samtidig illustrere graden af læringsudbytte. Til inspiration Oversigt over læringsrummets betydning i forhold til læringsudbytte, Jens Rasmussen, Efter (Helmke, 2010, s. 262) Unterrichtsqualität und Lehrerprofessionalität. Diagnose, Evaluation und Verbesserung des Unterrichts (3 ed.). Seelze-Velber: Klett-Kalmeyer. 3.3 It Anvendes i relation til søgning af viden, udarbejdelse af opgaver, præsentationsopgaver m.m. Inspiration til undervisningsplanlægning eller direkte anvendelse i undervisningen, kan bl.a. findes i følgende links. Til inspiration En platform med materialer fra UVM. Revision 22/ Katalog over hjemmesider - DUDA 2015 Platform til at planlægge undervisning og få overblik over materialer til faget gratis og kan hentes på mit.clioonline.dk efter 1. maj

15 Dynamisk periodisk system Spil om dyr og miljø på norsk opdateres løbende med nye artikler Diverse om celler på norsk Planteforskning oprettet: 20. dec af Mads Ovesen, opdateret: 01. sept af Inga C. Bach Undervisningsavis om vand - materiale fra 2004, Politiken og Gyldendal Dansk botanisk forenings hjemmeside 3.4. Samspil med andre fag Fra fagbilaget: Undervisningen i et fag tilrettelægges i sammenhæng med den pågældende uddannelses erhvervsfaglige undervisning i videst muligt omfang. Naturfag Alle uddannelsesområder, der har valgt biologi som grundfag på grundforløb 2 har også valg grundfaget naturfag. Der bør i planlægningen være en tæt dialog mellem fagenes undervisere, da der kan være sammenfald mellem faglige mål og indhold for de 2 grundfag. Eksempelvis indeholder naturfag elementer fra biologi vedr. energi og energiomsætning, cellebiologi, fotosyntese og respiration. Kompetencemål fra uddannelsesspecifikke fag I Bekendtgørelse om optagelse til skoleundervisningen i hovedforløbet i erhvervsuddannelser og om euxforløb i visse erhvervsuddannelser (BEK nr af 23/09/2014) er eksempelvis nævnt følgende kompetencemål fra de uddannelsesspecifikke fag i uddannelser inden for jordbrug, der også indeholder faget biologi: Viden om jord, vand og næring, jordbundens og dyrkningsmediers egenskaber Viden om kulturafgrøders vækstforløb, naturens kredsløb, naturpleje, vækstbetingelser og økologi Viden om forskellige husdyrarters anatomi, fysiologi, kendetegn og pasningskrav Færdigheder vedr. metoder til bekæmpelse af skadevoldere Her er der mulighed for at lave et samspil mellem biologi og indholdet i de overgangskrav, der stilles inden for hvert uddannelsesområde. Altså må man finde de mål, der har relation til biologien. 4. Dokumentation Hvad forventes der i forhold til form og indhold i den dokumentation, som eleven skal udarbejde? Drejer det sig f.eks. om temaopgaver, synopsis, portfolio, test eller naturfaglige dokumentationer? Skal der f.eks. angives, hvilke produkter eleven skal aflevere til godkendelse hos læreren? I det følgende er der eksempler på dokumentation i forhold til de forskellige niveauer som anført i fagbilaget for biologi. Niveau F Eleven udarbejder løbende opgaver, hvor eleven skal referere til, anvende eller redegøre for fagets erhvervsfaglige og faglige emner. 14

16 Eksempler kan være: Indsamling/fotos fra natur/undervisningsværksted med en efterfølgende aktuel biologisk beskrivelse. Desuden afgrænsede opgaver, der fordyber sig i biologiens delemner, og opgaver der lægger op til repetition af gennemgåede emner. Dette kan gribes an på uendeligt mange måder: o o o o o o o Spørgsmål til konkrete emner i pensum (søg internettet om spørgsmål på-mellem-bag linjen) Fordybelse i emner ved at arbejde med tankekort, fortællekort, jeopardy, vendespil, m.m. Præsentation af illustrationer, hvor eleverne skal udarbejde en forklarende tekst Eleverne udformer selv spørgsmål, som en anden gruppe skal svare på. Det kan også her være en vanskelig illustration, der skal forklares. Et "repetitionsløb", hvor der ved poster stilles nogle spørgsmål evt. til ting/fænomener ved posten En spørgeleg i klassen, som er inddelt i 2 grupper Efter endt undervisning omkring et emne, kan 15 ord skrives på tavlen. Ordene skal forklares af eleverne Udarbejde en biologisk fagordbog Repetition bør også foregå et stykke tid efter at stoffet er behandlet, idet eleven kan få oplevelsen af at få flere emner til at hænge sammen. Der ligger meget læring i, efter et stykke tid at behandle stoffet én gang til, gerne i en ny sammenhæng. Specielt omkring de emner, der generelt er vanskelige for eleverne at forstå eller huske. o o Praktiske øvelser, fx spiringsforsøg, forsøg med planter i forskellige vækstforhold, dyrkning af svampe og bakterier, optælling af indikatorplanter i et afgrænset område, dissektion af høns/rotter/fisk med fokus på fordøjelsessystemet Skriftlige opgaver, som svar på spørgsmål, afgrænsede opgaver f.eks. om cellebestanddeles funktion og mere brede emneopgaver om f.eks. frø og spiringsforhold. Fra fagbilaget: Eleven skal som dokumentation udarbejde to mindre afgrænsede skriftlige opgaver og en emneopgave. En mindre afgrænset opgave kan være om plantens grundorganer, fotosyntese eller celler. En emneopgave kan være beskrivelse af en biotop eller kulstofs kredsløb. Emneopgaver favner flere discipliner fra biologien. Fra fagbilaget: Opgaverne kan udarbejdes af højst to elever i fællesskab, og begge har ansvar for hele dokumentationen. Opgaverne skal godkendes af læreren, for at faget kan vurderes som gennemført, og for at eleven kan indstilles til eksamen. Niveau E Fra fagbilaget: Eleven udarbejder løbende opgaver, hvor eleven skal redegøre for, forklare eller diskutere fagets erhvervsfaglige og faglige emner. Eleven skal som dokumentation udarbejde to afgrænsede skriftlige opgaver og to emneopgaver. Mindst én af opgaverne skal indeholde praktiske biologiske problemstillinger fra elevens erhvervsområde. En praktisk biologisk problemstilling kan både være ud fra teoretiske anskuelser, f.eks. planters vækst i en lysrig eller lysmanglende periode, forskellen på anvendelse af organisk/uorganisk gødning eller praktiske 15

17 biologiske forsøg: Stiklingers roddannelse under forskellige vækstforhold, vurdering af antal og art af uddrevne dyr fra forskellige jordbundstyper eller måling af mælkeydelse over en periode fra to forskellige køer. Fra fagbilaget: Opgaverne kan udarbejdes af flere elever i fællesskab, og alle har ansvar for hele dokumentationen. Opgaverne skal godkendes af læreren, for at faget kan vurderes som gennemført, og for at eleven kan indstilles til eksamen. Niveau D Fra fagbilaget: Eleven udarbejder løbende opgaver, hvor eleven skal redegøre for, forklare eller diskutere fagets erhvervsfaglige og faglige emner. Eleven skal som dokumentation udarbejde tre emneopgaver. Mindst en af emneopgaverne skal indeholde praktiske biologiske problemstillinger fra elevens erhvervsområde. Opgaverne kan udarbejdes af flere elever i fællesskab, og alle har ansvar for hele dokumentationen. Hvor flere elever har udarbejdet en fælles opgave, skal det fremgå klart, hvilke dele af opgaven der er udarbejdet af den enkelte elev. Opgaverne skal godkendes af læreren, for at faget kan vurderes som gennemført, og for at eleven kan indstilles til eksamen. Niveau C Fra fagbilaget: I undervisningen indgår projektarbejde og rapportskrivning. Eleven udarbejder tre skriftlige projektarbejder eller rapporter, hvor mindst én bygger på et biologisk eksperiment. Eksempelvis stiklingers roddannelse under forskellige vækstforhold, vurdering af antal og art af uddrevne dyr fra forskellige jordbundstyper og måling af mælkeydelse over en periode fra to forskellige køer. Fra fagbilaget: Mindst én af opgaverne skal udarbejdes i samarbejde med andre. Dokumentationerne skal afspejle elevens studiekompetence i form af fordybelse i emnerne samt faglig og metodisk korrekthed. At udforme en opgave metodisk korrekt handler om at efterleve de anvisninger, der er givet om projektarbejdet/rapportskrivningen. Det kan være udformning og opfyldelse af problemformulering, anvendelse af illustrationer med tilhørende tekster, sidetal, kildehenvisninger osv. Hvis opgaven omhandler praktiske forsøg, vil metodisk korrekt også indbefatte at forsøget er udført efter en korrekt metode. Fra fagbilaget: Dokumentationerne skal godkendes af læreren, for at eleven kan indstilles til den afsluttende prøve. 5. Evaluering Traditionelt har man ofte evalueret til sidst i et forløb, for at tjekke om og hvor meget eleven har lært. Ny forskning viser, at feedback undervejs i et undervisningsforløb er et meget effektivt redskab til at øge elevernes læring. Desuden bør man indtænke mulighed for forbedringer efter et endt forløb, idet eleven som sådan ikke er færdig med at lære, hvis målene ikke er nået. 16

18 5.1 Løbende evaluering Fra fagbilaget: Undervisningen og elevens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progression i den enkelte elevs læring og skal sikre, at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i forhold til faget og elevens fremtidige erhverv. Den løbende evaluering kan eksempelvis ske ud fra følgende: Mundtlig præsentation af faglige emner Skriftlige opgaver vedrørende biologiske emner Vejledning og feedback til skriftlige og temaopgaver Til inspiration Der kan hentes yderligere inspiration omkring involverende læringsevaluering og feedback og vurdering for læring bl.a. hos teoretikerne Claus Madsen og John Hattie 5.2 Afsluttende standpunktsbedømmelse Ved den afsluttende bedømmelse inddrages elevens viden, færdigheder og kompetencer som bedømmes i forhold til de opstillede mål for det givne niveau. Skolen skal i den lokale undervisningsplan udarbejde en bedømmelsesplan, hvori bedømmelseskriterierne bl.a. beskrives. Ved undervisningens afslutning afgives der en samlet standpunktskarakter efter 7-trins skalaen. 5.3 Afsluttende prøve Der afholdes en mundtlig prøve. Der gives forberedelsestid på ca. 30 min. Eksaminationen af den enkelte elev varer ca. 30 minutter, inklusiv votering. Eleven må under eksaminationen støtte sig til den valgte emneopgave, rapport eller projektopgave samt notater udarbejdet under forberedelsestiden og trækspørgsmålet med bilag. Prøven tager udgangspunkt i den udarbejdede dokumentation, emneopgave, rapport eller projektopgave og et spørgsmål som eleven får ved lodtrækning. Niveau F Fra fagbilaget: Eleven skal have mulighed for i halvdelen af eksaminationen at fremlægge emneopgaven. Eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål. Desuden eksamineres der i det trukne spørgsmål. Eksaminator udarbejder trækspørgsmål inden for de emner, der er valgt som pensum. Niveau E og D Fra fagbilaget: Eleven vælger selv hvilken emneopgave, der skal tages udgangspunkt i. Eleven skal have mulighed for i halvdelen af eksaminationen at fremlægge emneopgaven. Eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål. Desuden eksamineres der i det trukne spørgsmål. Eksaminator udarbejder trækspørgsmål inden for de emner, der er valgt som pensum. 17

19 Niveau C Fra fagbilaget: Eleven vælger selv, hvilken rapport eller projektopgave der skal tages udgangspunkt i og fremlægger den selvstændigt. Desuden eksamineres der i det trukne spørgsmål. Eksaminator udarbejder trækspørgsmål, som omhandler emner, temaer eller lignende og kan inddrage figurer, tabeller og andre materialer, kendte såvel som ukendte. Eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget er den af eleven udarbejdede dokumentation, emneopgave, rapport eller projektopgave, og det spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning samt eksaminators supplerende og uddybende spørgsmål Bedømmelsesgrundlag Eleven bedømmes på baggrund af en vurdering af elevens mundtlige præstation Bedømmelseskriterier I bedømmelsen lægges der vægt på: Niveau F, E og D 1. Elevens evne til at forklare biologiske emner 2. Elevens fremlæggelse af sin emneopgave, herunder sammenhængen til erhvervet og samfundet Niveau C 1. Elevens evne til at forklare biologiske emner og eksperimenter 2. Elevens fremlæggelse af sin rapport eller projektopgave, herunder graden aft selvstændig stillingtagen til sammenhængen mellem erhverv, natur og samfund 18