Apostolsk Kirke i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Apostolsk Kirke i Danmark"

Transkript

1 Apostolsk Kirke i Danmark v. Frikirkepræst cand. Teol. Johs Hansen Oprindelse Apostolsk Kirke eller Den Apostolske Kirke, som den oprindelig hed, hører med sine ca medlemmer til blandt de mellemstore frikirker i Danmark. På verdensplan tæller den mellem 5 og 7 millioner, men hører som en del af Pinsebevægelsen med til en gruppe af kirkesamfund, som tilsammen tæller hen ved 400 millioner. Apostolsk Kirke har sin oprindelse tilbage i en vækkelse i Wales i England i årene I denne periode, faktisk kun 6 måneder, blev flere end mennesker så kraftigt berørt af kristendommens budskab om omvendelse, at det fik en mærkbar indflydelse på hele samfundet. Værtshuse, bordeller og spillehaller blev lukket og folk trængtes for at komme til kirkerne og missionshusene. En af de ledende skikkelser i denne vækkelse var minearbejderen Evan Roberts, hvis forkyndelse fik stor effekt på mange samfundslag. Vækkelsen i Wales spredte sig med stor hastighed til mange andre lande i Europa, her iblandt Danmark, men fik også stor indflydelse på en tilsvarende vækkelse, som var i gang i USA. Denne vækkelse blev kendt under navnet Pinsevækkelsen. Som navnet antyder, knyttes der en forbindelse tilbage til den første pinse, kort efter Jesu opstandelse og himmelfart, hvor Jesu disciple har en erfaring af Helligånden, der udruster dem med gaver bla. til at helbrede de syge, tale i tunger, profetere, uddrive onde ånder m.m.. Disse fænomener, som nu spontant skete igen i disse vækkelser, og siden hen hvor deres forkyndere kom frem, blev oplevet som en ny pinse, eller som opfyldelsen af en gammel profeti i Joels Bog i det Gamle Testamente: Det skal ske i de sidste dage: Jeg vil udgyde af min Ånd over alle mennesker. Jeres sønner og jeres døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme og jeres unge skal se syner. Selv over jeres trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage. Da denne profeti handler om de sidste tider, kort før verdensafslutningen, var der naturligt nok en stærk forventning om Jesu snare genkomst. De to vækkelsessteder havde livlig kontakt med hinanden, og lignede da også hinanden meget i udgangspunktet. Med tiden bliver der dog visse forskelle ikke mindst i synet på kirkens og menighedens ledelse. Det fører til at de to bevægelser udvikler sig forskelligt i de kommende år. Med det nye menighedssyn, der kommer frem i vækkelsen i Wales, sker der en sammenslutning af en række tidligere frie og uafhængige menigheder, og kirkesamfundet Den Apostolsk Kirke er en realitet fra omk Indflydelsen fra vækkelsen i USA er først til at sætte sig spor i Skandinavien. Metodistpræsten T.B.Barrat rejser til USA og bringer ilden med sig hjem til Norge. Også i Danmark sætter hans forkyndelse sig igennem, og det fører til dannelsen af Evangelieforsamlingen i København under ægteparret Sigurd og Anna Larssen Bjørners ledelse. Under deres ledelse voksede bevægelse, mange kom til de møder, de holdt rundt omkring i Danmark og mange nye forsamlinger blev dannet. Ikke mindst Anna 1

2 Larssen Bjørner, som var en af datidens kendteste og mest skattede skuespillerinder, trak fulde huse. I begyndelsen af 1920 erne besøger parret Wales, og gribes af det menighedssyn, som de ser udfoldet her. Efter sin hjemkomst forsøger Sigurd Bjørner at vinde sin menighed for dette syn. Mange hilser det nye syn velkommen, men da nogle er imod, ender det med et brud og i 1924 dannes Den Apostolske Kirke i Danmark som en frikirke, under Bjørners ledelse. En række menigheder rundt omkring i landet slutter sig straks til det nye kirkesamfund. Mission og udbredelse Både Den Apostolske Kirke i England, med hovedcenter i Wales og den danske, der siden fik sit hovedsæde i Kolding, var fra begyndelsen af stærk missionsorien teret. Således havde bevægelsen allerede i 1933 bredt sig til en række andre europæiske lande såsom Irland, Frankrig, Italien og Danmark, men også til lande på andre kontinenter eks. USA, Canada, Kina og Australien og som det første land i Afrika Nigeria. I dag findes der Apostolske menigheder i de fleste lande i Europa, men langt den største vækst sker på det afrikanske kontinent, således findes der i dag apostolske menigheder i næste alle afrikanske lande syd for Sahara. Fra Danmark understøttes flere end 50 missionærer. Hvordan kan man karakterisere Apostolsk Kirke? Man kan hæfte forskellige betegnelser på Apostolsk Kirke. Den er først og fremmest en kristen kirke. Dette udtrykkes ved at Apostolsk Kirke er fælles med alle andre kristne kirke om at acceptere de tre såkaldte oldkirkelige trosbekendelser. Det er dem, hvori det endeligt fastslås at Gud er tre-enig (Fader, Søn og Helligånd), at Jesus er både sand Gud og sand menneske m.m. Ved at bekende sig hertil, afskiller de kristne kirker sig fra forskellige sekter, såsom Jehovas vidner, Mormonerne m.fl. som afviser ét eller flere af udsagnene i disse bekendelser. Apostolsk Kirke samarbejder gerne på tværs af kirkegrænser med alle de øvrige kristne kirker. I Danmark sker dette bla. gennem Evangelisk Alliance og Danske Kirkers Samråd. Et andet vigtigt udtryk er at Apostolsk Kirke er evangelisk. Hermed udtrykkes det at evangeliet, det glædelige budskab, som Jesus forkyndte, og som er videregivet os i Bibelen, danner grundlaget for troen. Denne tro har som sin centrale kerne forkyndelsen af Jesu død for os, hans opstandelse fra de døde, og løftet om en opstandelse sammen med ham, for enhver som tror. Troen forstås her som tilliden til at Guds nåde rækkes til mig uden min egen fortjeneste, dvs. der er intet jeg selv kan gøre for at opnå Guds nåde. Den bygger nemlig alene på Guds kærlighed og Jesu stedfortrædende død for min synd. Men troen rummer også en stærk udfordring til selv at leve i kærligheden, med andre ord en efterfølgelse af Jesu livsstil. Det understreges, at den enkelte personligt må tage imod troen og nåden og leve sit liv i overensstemmelse dermed. En anden betegnelse, som ofte bruges om Apostolsk Kirke er at den er karismatisk. Ordet Karismata betyder nådegave og bruges i Ny Testamente til at beskrive en længere række af særlige gaver/muligheder, som Gud udruster mennesker med. Vi har tidligere nævnt profeti, helbredelse ved bøn, tungetale m.m. I princippet er mulighederne uendelige, eftersom det er Gud, der virker og taler gennem et menneske. Både 2

3 vækkelsen i Wales og i USA var kendetegnet ved at en lang række nådegaver udfoldedes ved møder og gudstjenester. I 1960 erne og 70 erne brød en ny bevægelse frem, der uafhængigt af de gamle bevægelser, erfarede de samme fænomener. Denne fornyelsesbevægelse, som nåede ind i mange af de etablerede kirker, kom til at gå under navnet den Karismatiske bevægelse. Apostolsk Kirke er en frikirke. Hermed angives det, at Apostolsk Kirke ikke er en del af Den Danske Folkekirke, men står uafhængig heraf. Forholdet Folkekirke/Frikirke kan måske sammenlignes med forholdet folkeskole/friskole. Friskole er man netop fordi man ønsker en højere grad af frihed til at være den skole, som man gerne vil være. Pensum er det samme, men undervisningsformen m.m. er forskelligt. Apostolsk Kirke er økonomisk og administrativt fuldstændig uafhængige af både staten og Folkekirken. Det betyder at den lønner sine egen præster, selv sørger for kirkebygninger, selv sørger for en passende uddannelse til præsterne osv. Også hvad angår selve menighedslivet og gudstjenesterne er Apostolsk Kirke fri til at forme tingene som man måtte ønske det. Det resulterer ofte i en noget mere fri gudstjenesteform (liturgi), større deltagelse af lægfolk ved gudstjenesterne, meget forskelligartede kirkebygninger osv. Særlige kendetegn ved Apostolsk Kirke Mange af de ovenfornævnte ting kan siges om mange kristne kirker og menigheder. Så hvorved adskiller Apostolsk Kirke sig fra andre? Dåben: Det første, der springer i øjnene hos en ny iagttager er ofte dåben. Apostolsk Kirke har et såkaldt baptistisk dåbssyn, hvilket betyder at kun mennesker, der har en personlig tro og overbevisning, og som er parat til offentligt at bekende den, kan blive døbt. Den offentlige bekendelse finder som regel sted ved selve dåbsgudstjenesten. Dåb af børn forekommer ikke i Apostolsk kirke ikke. I stedet finder der en barnevelsignelse sted efter Jesu forbillede i Matt Dåben finder sted ved neddykkelse, idet dåben symboliserer en begravelse (Rom.6,4 og Kol.2,12). Ordet Baptismos på græsk, som i den danske Bibel oversættes med dåb, betyder egentlig neddykkelse. Ethvert menneske, der tror på evangeliet, og som ønsker at leve efter Guds bud, kan blive døbt i Apostolsk Kirke. Det gælder dog ikke de, som allerede er døbt på deres egen bekendelse. Helligåndens dåb: Denne dåb er ikke at forveksle med dåben ovenfor. Den er nemlig ikke en ydre neddykkelse, men en indre fylde af Guds Helligånd. Apostolsk Kirke har siden sin allerførste start forkyndt, at Gud ønsker at pinseunderet fra Apostlenes Gerninger (AP.G) kapitel 2, skal være en personlig erfaring for den enkelte troende. Som de første disciple fik kraft til at være vidner og blev udrustet med nådegaver da Helligånden kom over dem (Ap.G. 1,8), således har enhver kristne brug for den samme udrustning til den opgave, som Gud giver det enkelte menneske. Helligåndens dåb gives ligeså lidt som frelse og tro som noget man kan fortjene sig. Man behøver blot at bede om det (Ap.G.1,14 og 2,1 ; Lukas Evangeliet kap. 11,13). Dåben i Helligånden ledsages ofte af gaven til at tale i tunger. Hermed menes et ikke- jordisk sprog, som gives det enkelte menneske som en hjælp til at bede (1.Korinterbrev kap.14,2 ; 14 ff.). Med Helligåndens dåb åbnes der muligheder for at gøre ting, som man ellers ikke ville være i stand til. Målet er at menigheden opbygges, og flere bliver Jesu disciple. De 5 tjenester: Det, der mere end noget andet førte til spaltningen i Danmark mellem pinsevækkelsen og Apostolsk Kirke, var synet på de 5 tjenester ud fra Ef. 3

4 4,11 ff. I vækkelsen i Wales fik man øje på at den første menighed iflg. Paulus breve, og Apostlenes gerninger, blev ledt af fem såkaldte tjenester: apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere. Man forsøgte derfor at indrette sit menighedsliv derefter, hvilket i praksis betød at kirken overordnet blev ledt af apostle og profeter, som var kaldet af Gud, ofte igennem en profeti. Disse personer kom til at udgøre det nationale Landsråd. Den lokale menighed skulle ledes af hyrder, med evangelister og lærere som støttefunktioner. Navnet Apostolsk Kirke kan føres tilbage til dette forsøg på at genoprette nytestamentlig/apostolsk ledelse i kirken. Aposteltjenesten blev forstået som en overlokal ledelsesfunktion, med karakter af udsending med bemyndigelse (apostel betyder en udsending ). Idealet var de første apostle, som Jesus sender ud og Paulus, der startede og opbyggede menighederne igennem en tæt kontakt via besøg og breve. Ikke mindst var genopdagelsen af den profetiske tjeneste afgørende i Apostolsk Kirkes første tid. Der blev ikke taget afgørende beslutninger før profeterne havde talt. Selv om Apostolsk Kirke i dag ikke på samme måde er en profetstyret kirke, agtes den profetiske tjeneste stadig højt og anses for at være af afgørende betydning for kirkens vækst og udvikling. Nådegaverne: Som allerede omtalt tilstræber Apostolsk Kirke en tilnærmelse til de første kristnes menighedsliv. Et af kendetegnene hos disse var en stærk bevidsthed om at deres opstandne Herre stadig var til stede i de kristnes forsamling. Via Helligåndens komme på Pinsedag, blev den enkelte udrustet og udstyret med gaver, hvor igennem den opstandne kunne videreføre sin gerning på jorden. I Ny Testamente er der berettet om mange bemærkelsesværdige helbredelser, sågar dødeopvækkelse, overnaturlig visdom, kundskab om skjulte ting. Alt sammen virket af Helligånden. I Apostolsk kirke tilstræbes det, at disse nådegaver får plads til at virke, såvel i gudstjenesten som i dagligdagen. På verdensplan tilskrives den store tilgang til pinsebevægelsen, bredt forstået, at mange af disse overnaturlige ting finder sted. Forbøn: Som allerede nævnt, er der i Apostolsk Kirke en meget klar bevidsthed om at Gud giver gaver og opgaver til alle. Derfor er den enkelte ansvarlig for at være med til at videregive, hvad det selv har fået. Det kommer bla.til udtryk ved den personlige forbøn. Den er ofte knyttet nært til gudstjenesten, hvor der efter forkyndelsen given en mulighed for at komme frem foran til forbøn. Her vil en eller flere personer lægge hånden på vedkommende og bede for de konkrete behov, som der måtte være. Der gives mange vidnesbyrd om mennesker, der er blevet hjulpet gennem sådan forbøn. Menighedslivet Allerede ved et første besøg i en Apostolsk Kirke, vil den gæstende bemærke at gudstjenesteformen er meget anderledes her end i Folkekirken. Der er ingen fast liturgi, dvs. ingen fastlagt måde hvorpå en gudstjeneste skal afvikles, præsten eller forstanderen, som han også kaldes har ingen præstekjole på, men optræder i almindeligt tøj. Selv om mange af de samme salmer bruges, som i Folkekirken, domineres Gudstjenestesangen af friske lette kor/sange, som gentages ofte under ledsagelse af klaver, guitar, bas, trommer enkelte blæseinstrumenter eller andet. Ofte er det et menigt medlem af menigheden, der prædiker, mens en anden eller præsten leder gudstjenesten. Fænomener som frie vidnesbyrd, hvor mennesker fortælle om noget de har oplevet med Gud eller fri bøn, solos eller duetter og meget andet optræder i den skønsomme blanding, der udgør en gudstjeneste i Apostolsk Kirke. Nogle finder sig nemt til rette i den frie form, for andre er det for anderledes i 4

5 forhold til hvad de kender til. Overordnet set forstår Apostolsk Kirke sig som et alternativ eller supplement til Folkekirken og de andre frikirker, som alle er forskellige i deres form. Det er kendetegnende for Apostolsk Kirke at medlemmerne har en høj grad af engagement i kirkens liv. Et udtryk herfor er at mange frivilligt støtter kirken med tiende, hvilket betyder at give 10 % af sin indkomst, brutto eller netto til menighedsarbejdet. Denne praksis er taget fra det gamle Testamente, hvor israelitterne får påbud om at give de første 10 % af deres afgrøder eller husdyr til Herren som et takoffer. Gaverne gik til at skaffe mad til præsterne ved templet. Af frivilligt arbejde er der en lang vifte. De fleste menigheder har et børnearbejde med søndagsskole i forbindelse med søndagsgudstjenesten, et hobbybetonet juniorarbejde for de 6-12 årige, teenagemøder for de årige og et ungdomsarbejde for de årige. På landsplan er der registreret 1200 børn og unge under 25 år i Apostolsk Kirkes børne-og ungdomsarbejde. Der foruden er der legestuer, mødregrupper, ældreklubber, bedegrupper og meget andet, varierende fra sted til sted. Der afholdes hvert år lejre for børn og unge i fe rierne, samt en landslejr hver år i forbindelse med kirkens internationale stævne i Kolding. Dette stævne samler én uge i sommerferien typisk i uge 29 mellem 2500 og 3000 mennesker. Hvert år er der r mindst 15 nationaliteter repræsenteret ved dette stævne. Apostolsk Kirke driver Kolding Internationale Højskole, som er Danmarks største international højskole med ca. 90 elever, samt to efterskoler med henholdsvis 75 og 50 elever. Desuden er der oprettet en 11. klasse, Euroclass, som med sine ca. 25 elever bruger op til flere måneder om året på at rejse, bla. i Afrika, Israel, Sydamerika og Europa, hvor de bla. involverer sig i forskellige hjælpearbejder. Også på friskoleområdet er Apostolsk Kirke gået ind og har engageret sig, oftest i samarbejde med andre kirker lokalt. Kirkelige handlinger Som enhver anden kirke, foretager Apostolsk Kirke en række kirkelige handlinger. Barnevelsignelse. Som allerede nævnt døber Apostolsk Kirke ikke børn. Det betyder ikke at børnene ikke har nogen plads i menigheden, men at de allerede anses for at tilhøre Guds rige. I stedet for at døbe børnene bringes de nyfødte børn med til en særlig barnevelsignelsesgudstjeneste. Indholdet i denne gudstjeneste er, ud over hvad der hører en normal gudstjeneste til, at ordene fra Matt.19 om Jesu velsignelse af de små børn læses. Dernæst kommer forældrene frem med deres lille barn og menighedens præst og ledelse beder for barnet og dets forældre. Forældrene formanes til at opdrage barnet i troen og menigheden opmuntres til at bede for barnet og vise det omsorg. Efter gudstjenesten fejres velsignelsen ofte med en fest for familie og venner. Ungdomsvelsignelse. Også ved næste store fase i livet, overgangen til puberteten, foretages der en velsignelsesgudstjeneste. Tidsmæssigt finder det sted hvor de fleste bliver konfirmeret. Forud for ungdomsvelsignelsen er der gået en tid med undervisning af den lokale frikirkepræst og en deltagelse på en speciel undervisningslejr i efterårsferien. Velsignelsen er tænkt som en bøn om beskyttelse og hjælp igennem en tid, som rummer mange vanskelige ting. Ungdomsvelsignelsen ligner på mange måder konfirmationen, dog uden konfirmationens karakter af bekræftelse af barnedåben. Bryllup. Som anerkendt trossamfund, har Apostolsk Kirke ret til at foretage vielser med juridisk gyldighed. Selve vielsesritualet er det samme som i Folkekirken, men 5

6 den øvrige del af højtideligheden kan variere mere eller mindre. Begravelse: Medlemmer eller andre, som måtte ønske det, kan blive begravet fra Apostolsk Kirke. Som oftest foregår højtideligheden i Apostolsk Kirkes egne lokaler eller i et til kirkegården eller sygehuset hørende kapel. Det forekommer dog, hvis de pårørende ønsker det, at det foregår i en Folkekirke med en apostolsk præst. Ritualerne er i store træk de samme som i Folkekirken. Ledelse og organisation Hver enkelt lokalmenighed ledes af en præst/forstander og en gruppe af ældste. Ældste er her ikke først og fremmest i aldersmæssig betydning, men tilkendegiver at det er modne og ansvarlige ledere, der har ansvaret for den enkelte og menighedens udvikling og trivsel. Disse ældste udpeges af Præsten og de øvrige ældste tilsammen. Hver enkelt menighed er i princippet selvstyrende. En undtagelse er dog i forbindelse med forflyttelse af præster, hvor beslutningerne tages i samråd med en af menigheden valgt Supervisor. Supervisoren er en person, som ikke er en del af menigheden, men en, som menigheden har tillid til og som er blevet bedt om at føre et tilsyn med menighedens liv. I økonomiske sager råder lokalmenigheden over de penge, der indkommer som gave. En vis procentdel går dog til fælles ting, såsom fælles administration, skolerne, landsstævne m.m., samt mission. Der føres offentligt, revideret regnskab med alle midler, der indkommer og ingen penge, ud over lønninger, går til enkeltpersoner. Indtil 1994 blev Apostolsk Kirke ledt af et landsråd, hvor alle lønnede præster, højskole og efterskole forstandere, Missions- og Finanssekretærer m.m. deltog ved rådets to ordinære årlige møder. I dag ledes kirken af et 5-mands stort Tjenesteteam, der er den øverste myndighed. Tjenesteteamet vælges for to år ad gangen at alle pastorer og andre ledende tjenester på en Nationalrådssamling. I dag er langt de fleste afgørelser lagt ud til de lokal kirkers ledelser. Apostolsk Kirke og samfundet Selv om Bibelen betragter denne verden som falden og som sådan underlagt under Det Onde og menneskelig egoisme, lægger Jesu radikale bud om næstekærlighed, et medansvar over på den enkelte kristne for den samfundsmæssige udvikling. Apostolsk Kirke er ikke involveret i partipolitik, men søger igennem sin forkyndelse at pege på kærligheden som princip i alle sager. Dette medfører undertiden, at særlige etiske spørgsmål bliver drøftet og ender i en fælles indsats. Intet medlem er dog forpligtet på at mene og sige det samme som kirken officielt. 6

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... Internetadresser...

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... Internetadresser... Her bor de... Internetadresser... Sognepræst Mogens Nørsøller Kirkevej 9, 7560 Hjerm tlf. 97 46 41 14 mail: MONO@km.dk Mandag er fridag Sekretær og regnskabsfører Britta Sunesen tlf. 20 28 35 13 mail:

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Den sidste reformation af Torben Søndergaard

Den sidste reformation af Torben Søndergaard Den sidste reformation af Torben Søndergaard Copyright: 2010, Torben Søndergaard Udgivelse: Mission Produktion ISBN: 978-87-989848-6-3 Bestilling: www.oplevjesus.dk, www.mission.dk eller pr. tlf. 22 93

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

BRUG DET DU HAR DEL 2

BRUG DET DU HAR DEL 2 1 BRUG DET DU HAR DEL 2 Kim Trp, søndag d. 17. maj 2015 Brug det du har, fr du kan ikke bruge det du ikke har ALLE ER SKABT TIL AT DELTAGE Lad s prøve at adskille Karismagaver Tjenestegaver g Åndens gaver

Læs mere

Dåbsteologiske udfordringer

Dåbsteologiske udfordringer Dåbsteologiske udfordringer Af Georg Klinting Trykt i Præsteforeningens Blad den 13. februar 2009 Én ting er selve dåben, noget andet er kirkens ansvar for at følge dåben op. Der tales for tiden meget

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

"Ordet om korset" - hold fast ved det og giv det videre!"

Ordet om korset - hold fast ved det og giv det videre! alt står for fald og alt forandres her, / du, som omskiftes ej, vær du mig nær. Når øjet brister, vis mit korsets tegn, / lys gennem mørket mig til himlens egn Fly jordisk mulm for Himlens morgenskær /

Læs mere

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Formål Deltagerne skal forholde sig til, hvilken forskel det gør, at Gud blev menneske.

Formål Deltagerne skal forholde sig til, hvilken forskel det gør, at Gud blev menneske. Modul 4 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og hang ud med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for mange.

Læs mere

Åndeligt lederskab. - hyrde- og læreransvaret i LM

Åndeligt lederskab. - hyrde- og læreransvaret i LM Åndeligt lederskab - hyrde- og læreransvaret i LM Vejledning fra Luthersk Missionsforenings landsstyrelse November 2003 Hillerød Indledning Luthersk Missionsforenings (LM) formål er»at virke for evangeliets

Læs mere

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013 PÅ BØLGELÆNGDE APRIL-MAJ-JUNI 2013 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET ANDAGT Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer Luk 24,6 Efter Jesu opstandelse og disciplenes

Læs mere

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt

Læs mere

DANSKE NOGET OM BAPTISTER

DANSKE NOGET OM BAPTISTER DANSKE NOGET OM BAPTISTER En pjece af af baptister om baptister Forord Noget om danske baptister Der har været baptister i Danmark siden 1839. I dag er der 49 baptistmenigheder, der samarbejder i Det danske

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere