Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2009 Befolkning og valg 19

Transkript

1 Befolkning og valg Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 4,9 Mio Flere tal og oplysninger findes på Befolkningens størrelse Siden starten af 1970'erne har der boet over fem millioner indbyggere i Danmark. Befolkningens størrelse har været langsomt, men støt stigende siden 1970 og var 1. januar 2009 på 5,5 mio. I begyndelsen af 1980'erne var befolkningstallet dog faldende på grund af meget lave fødselstal. Kvinderne er i overtal Selvom der hvert år bliver født flere drenge end piger, lever der flere kvinder end mænd i Danmark (50,4 pct. er kvinder). Det skyldes, at mændene dør tidligere end kvinderne. I alle aldre op til omkring 60 år er der flest mænd, men herefter kommer kvinderne i flertal. I alderen 95 år og derover er der mere end fire gange så mange kvinder som mænd. Flere fødte end døde Befolkningens udvikling afhænger af fire typer hændelser: fødsler, dødsfald, indvandringer og udvandringer. De seneste års befolkningstilvækst er et resultat af dels en positiv naturlig tilvækst (fødte døde) og dels en positiv nettoindvandring (indvandrede udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder flere indvandrede end udvandrede. Figur 2 Befolkningens udvikling 80 Tusinde personer 70 Fødte Døde Indvandrede Udvandrede Flere tal og oplysninger findes på Vi bliver ældre og ældre Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark var 40,1 år 1. januar For mænd var den 39,0 år, og for kvinder var den 41,1 år. Går man tilbage til 1980, var gennemsnitsalderen over tre år lavere (36,7 år i alt, Statistisk Årbog 2009 Befolkning og valg 19

2 Befolkning og valg 35,5 år for mænd og 38,0 år for kvinder). Stigningen i gennemsnitsalderen skyldes, at antallet af gamle over 80 år er vokset med næsten 60 pct. i dette tidsrum, og at de største fødselsårgange fra midten af 1940'erne nu er kommet op i årene. Endvidere skyldes det, at de store årgange fra midten af 1960'erne også bliver ældre og erstattes af mindre årgange. Figur 3 Enkestand Fraskilt Gift / separeret Ugift Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2009 Mænd Kvinder Tusinde personer Flere tal og oplysninger findes på 2. Forsørgerbyrden i Danmark Den demografiske forsørgerbyrde Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen. Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem det vil sige dem, der er i den erhvervsaktive alder. Forsørgerbyrden vokser de kommende år Hvis den erhvervsaktive alder sættes til år, kan forsørgerbyrden i 2009 beregnes til 0,90. Det vil sige, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder er der 90 personer, der skal forsørges. Hvis man tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen fra 2008, vil forsørgerbyrden vokse til 0,91 i år 2010 og til 1,1 i år I 1970'erne var forsørgerbyrden højere, i gennemsnit på 0,94. I slutningen af 1990'erne var den nede på 0,76. I årene fremover er der altså flere, der skal forsørges, da der bliver flere og flere ældre. 20 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2009

3 Befolkning og valg Høj forsørgerbyrde sammenlignet med andre lande i EU For 2008 er det muligt at sammenligne forsørgerbyrden for EU's medlemslande. Her er den erhvervsaktive alder sat til år. Tallene viser, at Danmark ligger blandt de fem lande inden for EU med den højeste forsørgerbyrde, nemlig 0,52. Slovakiet havde den allerlaveste forsørgerbyrde med 0,39. Frankrig havde den højeste forsørgerbyrde med 0,53 efterfulgt af Sverige med 0,52. Gennemsnittet for EU-landene var 0, Fødsler Hvor mange børn bliver der født? Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de sidste ti år ligget på ca om året. Det svarer i gennemsnit til ca. 180 om dagen. Antallet af fødte i en periode afhænger både af, hvor mange kvinder, der er i den fødedygtige alder, og hvor mange børn, kvinderne får. Den samlede fertilitet, det vil sige det gennemsnitlige antal levendefødte børn, kvinderne får, var i Danmark i 2008 på 1,89 børn. For at befolkningen skal reproducere sig selv, kræves med det nuværende dødelighedsniveau en fertilitet på 2,08. Igennem 1950'erne og det meste af 1960'erne lå fertiliteten over dette niveau. Fra sidst i 1960'erne faldt fertiliteten og nåede det laveste niveau i 1983 med 1,38. Derefter har fertiliteten været stigende. Høj fertilitet i Danmark i forhold til EU-gennemsnit Danmark er blandt de lande i EU, som har den højeste fertilitet. I 2006 havde Island den højeste fertilitet (2,08), mens Slovakiet havde den laveste (1,24). Figur 4 Fertilitet i europæiske lande ,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Island Frankrig Irland Norge Sverige Finland Storbritannien Danmark Holland Luxembourg Estland Cypern Makedonien Schweiz Liechtenstein Malta Østrig Grækenland Kroatien Spanien Bulgarien Letland Portugal Ungarn Tjekkiet Italien Tyskland Litauen Rumænien Slovenien Polen Slovakiet Kilde: Eurostat. Statistisk Årbog 2009 Befolkning og valg 21

4 Befolkning og valg Mødrene bliver stadig ældre Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de får børn. I 2008 var gennemsnitsalderen for de fødende kvinder 30,4 år. Denne udvikling har været særlig kraftig siden 1970, da de fødende i gennemsnit kun var 26,7 år. Gennemsnitsalderen for kvinder, der føder deres første barn, var 28,9 år i Samlivsformer Vi gifter os senere Den måde, vi danskere danner familie på, har forandret sig i løbet af de sidste 30 år. Samlivsformerne har ændret sig, men ægteskabet er stadig den dominerende samlivsform, idet 78 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er imidlertid faldende, især for yngre personer. I 1980 var 66 pct. af de 30-årige gift og boede sammen med ægtefællen. I 2009 er andelen faldet til 35 pct. Sideløbende hermed er den gennemsnitlige alder ved første ægteskabsindgåelse steget for kvinder fra 22,9 år til 31,5 år og for mænd fra 25,1 år til 33,8 år i løbet af perioden men lever alligevel i parforhold Når personerne bliver ældre, inden de gifter sig, betyder det ikke, at de venter med at danne par. Det betyder derimod, at det bliver mere almindeligt, at par lever sammen i nogen tid, inden de gifter sig. Det gør sig især gældende for de yngre. Figur 5 Voksne personers familietype Tusinde personer Ægteskab Enlige Andre partyper Anm.: Opgørelsesmetoden for familietyper er ændret fra og med tallene for 2008, hvilket bl.a. har bevirket et fald i enlige. Flere tal og oplysninger findes på fam100 og fam100n. Mange lever ikke i parforhold Mere end en tredjedel af alle de personer, der enten er over 25 år, eller som er år og ikke bor hos forældrene, lever som enlige, dvs. ikke i parforhold, og 54 pct. af dem er kvinder. Af de enlige bor 67 pct. af kvinderne og 69 pct. af mændene helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som ofte er deres børn. 22 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2009

5 Befolkning og valg Figur 6 Vielser og skilsmisser Pr indbyggere Vielser Skilsmisser Flere tal og oplysninger findes på Færre vielser og flere skilsmisser Danskernes ægteskabelige forhold er forandret væsentligt gennem de sidste 100 år. Antallet af skilsmisser var især højt i sidste del af 1900-tallet, og i samme periode blev færre viet. Lavpunktet for vielser blev nået i 1982, hvorefter niveauet steg og har stabiliseret sig fra 1990'erne og frem. Der kan være mange årsager til, at der er blevet flere skilsmisser og færre vielser. Gennem 1900-tallet har der fx været en række politiske tiltag, der har gjort det nemmere at blive separeret og skilt. Ved de lovændringer, hvor separationsperioden er blevet sat ned, blev der alene af denne grund midlertidigt flere skilsmisser. Samtidig er den enkelte dansker blevet langt mere økonomisk uafhængig, og det har derfor ikke som tidligere været nødvendigt at gifte sig eller forblive i ægteskab for at få en nogenlunde god levestandard. Den økonomiske uafhængighed blev også hjulpet godt på vej af, at kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet i 1970'erne. Flest skilsmisser efter 5-6 års ægteskab Halvdelen af alle skilsmisser sker inden for de første ti år af ægteskabet. Hyppigst sker skilsmissen efter 5-6 års ægteskab. Mens 18 pct. af ægteskaberne fra 1950 var blevet opløst ved skilsmisse inden 25 års ægteskab, var det tilfældet for 40 pct. af ægteskaberne fra Figur 7 Skilsmisser efter ægteskabets varighed Varighed (år) Flere tal og oplysninger findes på 5. Dødelighed De fleste af os passerer de 75 år Antallet af døde i Danmark har i de senere år ligget på omkring personer om året. I 2008 var antallet på pct. af dødsfaldene finder sted i aldersgruppen over 60 år og 48 pct. i aldersgruppen over 80 år. Statistisk Årbog 2009 Befolkning og valg 23

6 Befolkning og valg Figur 8 Personer på 100 år Mænd Kvinder Flere tal og oplysninger findes på bef5 og prog7a08. Flere er over 100 år Antallet af personer på 100 år og derover har været voksende de seneste år. 1. januar 2009 var der 806 personer (696 kvinder og 114 mænd) på 100 år og derover. I 1980 var der kun 158 personer (40 mænd og 118 kvinder) på 100 år eller ældre. Der er altså sket hen mod en femdobling i løbet af 29 år. Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder I alle aldersgrupper er risikoen for at dø størst for mænd. De har altså en såkaldt overdødelighed i forhold til kvinder. Størst er overdødeligheden i aldersgruppen år, hvor mændenes dødelighed er op til 2-3 gange så stor som kvindernes. Et mål for befolkningens sundhed Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, personerne lever i, hvis man tager udgangspunkt i de seneste tal for dødshyppigheder i alle aldersklasser. De seneste middellevetider er beregnet til 76,3 år for mænd og 80,7 år for kvinder. Figur 9 Middellevetid i udvalgte lande Mænd Kvinder Alder Island Schweiz Sverige Norge Spanien Frankrig Danmark Finland Ungarn Letland Frankrig Spanien Schweiz Island Finland Sverige Norge Danmark Ungarn Letland Kilde: Eurostat. Figur 10 Antal selvmord Antal personer Mænd Kvinder Flere tal og oplysninger findes på Danskerne lever kortere end andre europæere Udviklingen i middellevetiden har i en årrække ikke været så gunstig i Danmark som i mange andre lande. Det er især hos kvinderne, at der har været en tendens til stagnerende middellevetid. Danmark var i 1960'erne blandt de lande i verden, som havde de højeste middellevetider, men fik siden hen nogle af de laveste i Vesteuropa. I de seneste år er der igen god stigning i middellevetiderne. I løbet af de seneste ti år er middellevetiden for mænd øget med 2,6 år og for kvinder med 3,0 år. En fjerdedel af alle dødsfald skyldes kræftsygdomme Kræftsygdomme, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er de tre største dødsårsager. 55 pct. af alle dødsfald skyldes en af disse sygdomme. Antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme er gået ned i de senere år, mens antallet af døde af kræftsygdomme viser den modsatte udvikling. 24 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2009

7 Befolkning og valg Færre selvmord Antallet af selvmord har været nedadgående i mange år, og den seneste opgørelse viser 650 selvmord i 2006, hvilket svarer til 1,2 pct. af alle dødsfald. Selvmord forekommer mere end dobbelt så ofte blandt mænd som blandt kvinder. 6. Vandringer og flytninger Vandringer til og fra udlandet Der er flere personer, som indvandrer til Danmark, end der udvandrer. Indvandringen ligger dog på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med lande som Sverige og Tyskland. Indvandring opfattes normalt som indvandring af udenlandske statsborgere, men danskere kan også indvandre. I 2008 var 31 pct. af alle indvandrede danske statsborgere, som vender tilbage efter at have været i udlandet i kortere eller længere tid, eller som er født af danske forældre i udlandet. Danskerne udvandrer og genindvandrer Ser man på udvandringen fra Danmark i 2008, er 50 pct. danske statsborgere. Der er især tale om personer, der for en periode rejser til udlandet for at studere eller arbejde. De fleste optræder således på et senere tidspunkt som indvandrere. Figur 11 Indvandringer af udenlandske statsborgere Udvandringer af danske statsborgere Indvandringer af danske statsborgere Udvandringer af udenlandske statsborgere Ind- og udvandringer 55 Tusinde personer Flere tal og oplysninger findes på van222, van21a og van22a. Flere indvandrer fra fjerne lande De udenlandske statsborgere, der tidligere indvandrede til Danmark, kom i stor udstrækning fra de andre nordiske lande, EU-landene eller USA og i en vis udstrækning fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. I 1980'erne og 1990'erne kom en stor del af indvandrerne fortsat fra disse lande, men som noget nyt sås en stigende indvandring fra asiatiske lande som fx Iran, Irak og Afghanistan samt afrikanske lande som Somalia og Etiopien. Der var i stor udstrækning tale om flygtninge og deres familier, som havde fået opholdstilladelse i Danmark. Statistisk Årbog 2009 Befolkning og valg 25

8 Befolkning og valg Indvandrere og efterkommere 1. januar 2009 udgjorde indvandrere og efterkommere 9,5 pct. af den samlede befolkning ( personer) ca. 7,3 pct. er indvandrere, og 2,3 pct. er efterkommere. 54 pct. af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et europæisk land. I alt repræsenterer de omkring 200 forskellige lande. Den største gruppe har baggrund i Tyrkiet, nemlig personer eller 11,1 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Nummer to og tre på listen er Irak og Tyskland, der hver har omkring indvandrere og efterkommere i Danmark. Figur 12 Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland. 1. januar Tusinde personer Efterkommere Indvandrere Tyrkiet Tyskland Polen Irak Bosnien- Hercegovina Norge Sverige Libanon Iran Storbritannien Jugoslavien (eks.) Pakistan Somalia Afghanistan Vietnam Flere tal og oplysninger findes på Næsten hver ottende person flytter på et år I 2008 blev der registreret lidt mere end indenlandske flytninger. Næsten hver ottende person flyttede i løbet af året. Af disse flyttede personer dog to eller flere gange. 34 pct. af de registrerede flytninger i 2008 gik over kommunegrænser. Stor forskel i befolkningstilvæksten i kommunerne De danske kommuner vil i de kommende årtier opleve forskellige udvikling i befolkningstilvækst. Kommuner i Østjylland, Vest- og Sydsjælland og på Fyn vil generelt opleve en fremgang i indbyggertallet, mens kommuner i Nordsjælland og det øvrige Jylland delvist vil opleve tilbagegang i befolkningstilvæksten. Befolkningsfremskrivningen er baseret på en beregning af fødsler, dødsfald, flytninger mellem kommuner og en række antagelser om den fremtidige udvikling. Man bør derfor tolke fremskrivningens resultater med forsigtighed. 26 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2009

9 Befolkning og valg Figur 13 Befolkningsfremskrivning i kommunerne og 2030 Befolkningstilvækst Under -5 pct. -4,9-0 pct. 0-4,9 pct. 5-9,9 pct. 10 pct. + Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Flere tal og oplysninger findes på 7. Navne Jens og Anne er de mest udbredte fornavne I Danmark er de mest udbredte fornavne Jens og Peter. Det hed hhv og personer 1. januar 2009, hvilket svarer til hhv. 19,4 og 18,7 pr mænd. Anne og Kirsten lå med og personer nummer tre og fire på listen, svarende til 17,3 og 17,0 pr kvinder. Samtidig var de to navne nummer et og to på listen over pigenavne. Flest danskere hedder Jensen, Nielsen og Hansen til efternavn og danskere hedder hhv. Jensen og Nielsen til efternavn. Lidt mindre udbredt er Hansen, som danskere har som efternavn. Tilsammen dækker disse navne hver syvende dansker. Derefter følger en række gammelkendte navne som Pedersen, Andersen, Christensen, Larsen og Sørensen. Disse dækker tilsammen 13 pct. af danskerne. Lucas og Emma er de mest populære fornavne til nyfødte I første halvdel af 2008 var Lucas det mest populære navn til nyfødte drenge og blev givet til 24 ud af drenge. Også Mikkel, William og Oliver var populære med hver 23 ud af drenge. Hos pigerne fik 25 ud af nyfødte navnet Emma. Freja var næsten lige så populært, og som nummer tre kom Caroline med 23 ud af nyfødte piger. Statistisk Årbog 2009 Befolkning og valg 27

10 Befolkning og valg Navne til nyfødte skifter hurtigt i popularitet. Meget få forældre kaldte deres børn Lucas fra 1985 til 1993, men derefter accelererede brugen af navnet frem til i dag, hvor det har stabiliseret sig. Brugen af Emma tog rigtig fart i begyndelsen af 1990'erne. Emma har været det mest populære pigenavn i fire forskellige år siden Valg Folketingsvalg Der offentliggøres statistik over en række forskellige valg: folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og amtsråd, valg til Europa-Parlamentet og menighedsrådsvalg. Derudover foretages opgørelser over folkeafstemninger. Valg til Folketinget afholdes senest fire år efter det foregående folketingsvalg. Den politiske situation kan give anledning til meget kortere mellemrum. Der vælges i alt 175 medlemmer i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Siden 1970 har der været udskrevet 15 valg til Folketinget. I 1970'erne var der fem folketingsvalg, et hvert andet år. I 1980'erne var der fire valg og i 1990'erne tre valg i 1990, 1994 og Det seneste folketingsvalg var i Figur 14 Mandatfordelingen ved de to seneste folketingsvalg 60 Antal mandater Radikale Venstre Socialdemokraterne Konservative Folkeparti Socialistisk Folkeparti Dansk Folkeparti Venstre Ny Alliance Enhedslisten Se tabel 54. Opstillede og valgte partier Ved seneste folketingsvalg var der opstillet ni partier i Danmark, hvoraf de otte opnåede repræsentation i Folketinget. I 1987 opstillede 16 partier, men kun ni kom ind i Folketinget. 28 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2009

11 Befolkning og valg Stemmeprocenten Stemmeprocenten ved de første fire folketingsvalg i 1970'erne var over 87 pct. Senere valg har vist mere svingende deltagelse med et minimum i 1990 på 82,8 pct. Ved det seneste folketingsvalg var der en stemmeprocent på 86,6. Stemmeprocenten ved de danske folketingsvalg ligger højere end ved de fleste europæiske landes valg til nationale parlamenter. Valg til Europa-Parlamentet Valg til Europa-Parlamentet bliver afholdt hvert femte år. Det seneste valg var i Danmark vælger 14 medlemmer til parlamentet. Stemmeprocenten ved europaparlamentsvalg er lavere end ved de nationale valg. Ved det seneste valg var stemmeprocenten 47,9. Ni partier opstillede, og otte af dem blev repræsenteret. 36 pct. af de valgte kandidater var kvinder. Folkeafstemninger Der er siden 1920 afholdt 14 folkeafstemninger samt to vejledende folkeafstemninger. Tre af afstemningerne har vedrørt ændringer af grundloven (1920, 1939 og 1953), og fem har vedrørt valgretsalderen (1953, 1961, 1969, 1971 og 1978). Fire afstemninger og en vejledende afstemning har vedrørt Danmarks forhold til EF senere EU (1972, 1992, 1993, 1998 og 2000). Én afstemning i 1963 vedrørte erhvervelse af landbrug og naturfredning. Stemmeprocenten ved folkeafstemningerne har svinget en del. Den højeste stemmeprocent (90,1) var i 1972 ved afstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF. Statistisk Årbog 2009 Befolkning og valg 29

12 Tabel 9 Folketal i landsdele Hovedstaden 1 Øerne (uden Hovedstaden) Jylland I alt Årlig tilvækst i pct. Befolkningstæthed pr. km , ,30 21, ,74 23, ,86 33, ,97 36, ,37 41, ,10 45, ,03 50, ,03 55, ,16 62, ,26 70, ,26 79, , ,96 82, ,83 89, ,14 99, ,71 106, ,77 114, ,21 118, ,02 118, ,11 119, ,37 121, ,31 123, ,26 125, ,36 126, ,53 127, ,65 127,9 Anm.: Folketallene efter omfatter det for Danmark ved Versaillestraktaten af 28. juni 1919 fastsatte område, mens tallene for de tidligere år gælder det for Danmark ved fredstraktaten af 30. oktober 1864 fastsatte område. 1 København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner. Frederiksberg og Gentofte Kommuner er først medregnet til Hovedstaden fra henholdsvis 1860 og Ekskl. Sønderjylland. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 10 Folketal i byer og landdistrikter indbyggere Hele landet Hovedstadsområdet Byer i øvrigt med: Over indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere Landdistrikter Ikke-placerbar bopæl I 1999 blev 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april Flere tal og oplysninger findes på 30 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2009

13 Tabel 11 Folketal, fødte, døde, ind- og udvandrede Beregnet folketal 1. juli Levendefødte Døde Tilflyttede fra udlandet Fraflyttede til udlandet Levendefødte Døde Døde u. 1 år i pct. af levendefødte tusinde pr. tusinde indbyggere pct. 1851/60 gns ,4 20,6 13,0 1861/70 gns ,7 19,9 13,1 1871/80 gns ,4 19,4 13,3 1881/90 gns ,9 18,5 13,4 1891/00 gns ,2 17,4 13,4 1901/10 gns ,6 14,2 11,4 1911/20 gns ,9 13,0 9,4 1921/30 gns ,8 11,2 8,2 1931/40 gns ,9 10,7 6,6 1941/50 gns ,0 9,7 4,3 1951/60 gns ,1 9,1 2,5 1961/70 gns ,6 9,8 1, ,2 9,8 1, ,1 10,1 1, ,3 10,1 1, ,1 10,2 1, ,2 10,1 1, ,9 10,6 1, ,2 9,9 0, ,2 10,4 0, ,6 10,7 0, ,2 10,9 0,8 1971/80 gns ,3 10,3 1, ,4 11,0 0, ,3 10,8 0, ,9 11,2 0, ,1 11,2 0, ,5 11,4 0, ,8 11,3 0, ,0 11,3 0, ,5 11,5 0, ,0 11,6 0, ,3 11,9 0,7 1981/90 gns ,9 11,3 0, ,5 11,6 0, ,1 11,8 0, ,0 12,1 0, ,4 11,7 0, ,3 12,1 0, ,9 11,6 0, ,8 11,3 0, ,5 11,0 0, ,4 11,1 0, ,6 10,9 0,5 1991/2000 gns ,8 11,5 0, ,2 10,9 0, ,9 10,9 0, ,0 10,7 0, ,0 10,3 0, ,9 10,1 0, ,0 10,2 0, ,7 10,2 0, ,8 9,9 0,4 1 For de enkelte år, se Statistisk Årbog 1922, der kan downloades online på 2 Folketal 1. juli. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på bef6, bef607 og hisb3 Statistisk Årbog 2009 Befolkning og valg 31

14 Tabel 12 Folketal fordelt efter køn og alder januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på 32 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2009

15 Tabel 13 (side 1 af 2) Folketal i byer med over indbyggere Kommune kode Folketal 1. januar 1999 Folketal 1. januar 2009 Kommune kode Folketal 1. januar 1999 Folketal 1. januar 2009 Hele landet Hadsten Hadsund Hovedstadsområdet Hammel Haslev Øvrige byer 169 Hedehusene Assens Hedensted Hellebæk Beder Helsinge Bellinge Helsingør 1, Billund Herning Birkerød Hillerød Bjerringbro Hinnerup Borup Hirtshals Bramming Hjørring Brande Hobro Brønderslev Holbæk Brørup Holstebro Børkop Hornslet Horsens Dragør Humlebæk Hundested Ebeltoft Højby Esbjerg Høng Erritsø Hørning Espergærde 1, Hørsholm Farum Ikast Fensmark Ishøj Strand Fløng By Fredensborg St.by Jyllinge Fredericia Jægerspris Frederikshavn Frederikssund Kalundborg Frederiksværk Kerteminde Faaborg Kjellerup Kolding Galten Kolt Gilleleje Korsør Give Køge Grenaa Greve Langeskov Grindsted Lemvig Gråsten Lillerød Lynge Haderslev Lystrup Anm.: Kommunekoderne kan bruges til at finde den kommune, byerne ligger i. 1 Er fordelt på flere kommuner. 2 Flere udvidelser gennem årene. 3 Indgår 1. januar 2000 i Fredericia By 4 Indgår 1 januar 2009 i Helsingør By. 5 Ændret til Hedehusene. 6 Indgår 1. januar 2007 i Hovedstadsområdet. 7 Tidligere benævnt Fløng. 8 Indgår 1. januar 2004 i Århus By. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2009 Befolkning og valg 33

16 Tabel 13 (side 2 af 2) Folketal i byer med over indbyggere Kommune kode Folketal 1. januar 1999 Folketal 1. januar 2009 Kommune kode Folketal 1. januar 1999 Folketal 1. januar Løgstør Slangerup Løgten Smørumnedre Solrød Strand Maribo Sorø Middelfart Stavnsholt Munkebo Stenløse Måløv Strib Mårslet Struer Støvring Nakskov Svendborg Neder Holluf Svenstrup Nibe Svogerslev Nivå Sæby Nordborg Sønderborg Nyborg Nykøbing F Tarm Nykøbing M Thisted Nykøbing S Tranbjerg Næstved Trørød Tune Odder Tønder Odense Taastrup Otterup Vamdrup Padborg Varde Vejen Randers Vejle Ribe Viborg Ringe Viby Ringkøbing Videbæk Ringsted Vodskov Roskilde Vojens Rudkøbing Vordingborg Ry Værløse Rødekro Rønne Ølstykke St Sakskøbing Aabenraa Silkeborg Aabybro Skagen Aalborg Skanderborg Heraf Aalborg Skive Heraf Nørresundby Skjern Århus Skælskør Aars Slagelse Indgår 1. januar 2006 i Smørumnedre By. 2 Indgår 1. januar 2006 i Odense By. 3 Udvidet 1. januar Er fordelt på flere kommuner. 5 Indgår 1. januar 2006 i Farum By. 6 Stenløse bydelen fra den gamle Ølstykke Kommune indgår 1. januar 2006 i Ølstykke Stationsby. 7 Fra 1. januar 2007 inkl. Godthåb By. 8 Flere udvidelser gennem årene. 34 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2009

17 Tabel 14 (side 1 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Hele Landet ,9 Vest- og Sydsjælland ,9 320 Faxe ,6 84 Region Hovedstaden ,0 376 Guldborgsund ,0 316 Holbæk ,1 København by ,6 326 Kalundborg ,4 101 Københavns ,2 360 Lolland ,5 147 Frederiksberg ,7 370 Næstved ,4 155 Dragør ,3 306 Odsherred ,3 185 Tårnby ,2 329 Ringsted ,8 330 Slagelse ,5 84 Københavns omegn ,3 340 Sorø ,0 165 Albertslund ,5 336 Stevns ,7 151 Ballerup ,4 390 Vordingborg ,9 153 Brøndby ,0 157 Gentofte ,7 83 Region Syddanmark ,3 159 Gladsaxe ,3 161 Glostrup ,4 Fyn ,9 163 Herlev ,2 420 Assens ,2 167 Hvidovre ,1 430 Faaborg-Midtfyn ,7 169 Høje Taastrup ,5 440 Kerteminde ,4 183 Ishøj ,2 482 Langeland ,6 173 Lyngby-Taarbæk ,4 410 Middelfart ,4 175 Rødovre ,1 480 Nordfyn ,7 187 Vallensbæk ,7 450 Nyborg ,8 461 Odense ,5 Nordsjælland ,8 479 Svendborg ,1 201 Allerød ,2 492 Ærø ,1 240 Egedal ,2 210 Fredensborg ,2 Jylland ,4 250 Frederikssund ,0 190 Furesø ,0 Sydjylland ,0 270 Gribskov ,1 530 Billund ,9 260 Halsnæs ,9 561 Esbjerg ,3 217 Helsingør ,0 563 Fanø ,5 219 Hillerød ,6 607 Fredericia ,6 223 Hørsholm ,7 510 Haderslev ,5 230 Rudersdal ,1 621 Kolding ,7 540 Sønderborg ,6 Bornholm ,5 550 Tønder ,1 400 Bornholm ,4 573 Varde ,5 411 Christiansø ,0 575 Vejen ,6 630 Vejle ,3 85 Region Sjælland ,9 580 Aabenraa ,1 Østsjælland ,3 82 Region Midtjylland ,1 253 Greve ,8 259 Køge ,5 Østjylland ,9 350 Lejre ,5 710 Favrskov ,5 265 Roskilde ,6 766 Hedensted ,3 269 Solrød ,7 615 Horsens ,3 707 Norddjurs ,2 Anm.: Nogle sogne i Jylland er blevet delt på to kommuner. Arealet er tildelt den kommuner, der har flest indbyggere. 1 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. Til byområder henregnes tillige hovedstadsområdet. 2 Ved befolkningstæthed forstås folketal pr km 2. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2009 Befolkning og valg 35

18 Tabel 14 (side 2 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed Odder ,9 671 Struer ,3 730 Randers ,2 791 Viborg ,4 741 Samsø ,0 740 Silkeborg ,8 81 Region Nordjylland ,2 746 Skanderborg ,5 810 Brønderslev ,5 706 Syddjurs ,3 813 Frederikshavn ,4 751 Århus ,4 860 Hjørring ,2 849 Jammerbugt ,7 Vestjylland ,2 825 Læsø ,5 657 Herning ,4 846 Mariagerfjord ,2 661 Holstebro ,6 773 Morsø ,1 756 Ikast-Brande ,6 840 Rebild ,4 665 Lemvig ,2 787 Thisted ,4 760 Ringkøbing-Skjern ,5 820 Vesthimmerlands ,6 779 Skive ,9 851 Aalborg ,6 36 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2009

19 Tabel 15 Folketal fordelt efter køn og alder i regioner januar 0-6 år 7-16 år år år år 65 år + I alt Mænd og kvinder i alt Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Mænd i alt Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kvinder i alt Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 16 Ændringer i regionernes folketal Folketal Levendefødte Døde Nettotilflytning fra indland Nettotilflytning fra udland Tilvækst 1 Folketal I alt Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Inkl. korrektioner som omfatter forsvundne og genfundne personer og desuden en afstemningspost. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2009 Befolkning og valg 37

20 Tabel 17 Udenlandske statsborgere fordelt efter statsborgerskab Mænd Kvinder I alt 1. januar 0-14 år år 65 år + I alt 0-14 år år 65 år + I alt 0-14 år år 65 år + I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Bulgarien Finland Frankrig Holland Irland Italien Letland Litauen Polen Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Makedonien Norge Rusland Schweiz Serbien-Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Japan Kina Libanon Myanmar Nepal Pakistan Sri Lanka Thailand Vietnam Oceanien Heraf: Australien Statsløse og uoplyst Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på og krbef2a 38 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2009

21 Tabel 18 Indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland Indvandrere Efterkommere I alt 1. januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Bulgarien Finland Frankrig Holland Italien Letland Litauen Polen Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Makedonien Norge Rusland Serbien-Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Egypten Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Jordan Kina Kuwait Libanon Pakistan Sri Lanka Syrien Thailand Vietnam Oceanien Statsløse og uoplyst Anm.: De fleste udenlandske statsborgere er medregnet i det samlede antal indvandrere og efterkommere. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på og krbef3 Statistisk Årbog 2009 Befolkning og valg 39