Befolkning og valg. Befolkning og befolkningsfremskrivning. Befolkning og valg

Transkript

1 Befolkning og valg Figur 1 Befolkningen 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 Mio. 4, Befolkning og befolkningsfremskrivning Befolkningens størrelse Siden starten af 1970'erne har der boet over 5 millioner indbyggere i Danmark. Befolkningens størrelse har været langsomt, men støt stigende siden 1970 og var 1. januar 2012 på 5,6 mio. I begyndelsen af 1980'erne var befolkningstallet dog faldende på grund af meget lave fødselstal. Kvinderne er i overtal Selvom der hvert år bliver født flere drenge end piger, lever der flere kvinder end mænd i Danmark (50,4 pct. er kvinder). Det skyldes, at mænd dør tidligere end kvinder. I alle aldre op til midten af 50 erne, med undtagelse af 36-årige, er der flest mænd, men herefter kommer kvinderne i flertal. I alderen år er der fire gange så mange kvinder som mænd. Flere fødte end døde Befolkningens udvikling afhænger af fire typer hændelser: fødsler, dødsfald, indvandringer og udvandringer. De seneste års befolkningstilvækst er et resultat af dels en positiv naturlig tilvækst (fødte døde) og dels en positiv nettoindvandring (indvandrede udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder flere indvandrede end udvandrede. Figur 2 Befolkningens udvikling 80 Tusinde personer Fødte Døde Indvandrede Udvandrede Vi bliver ældre og ældre Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark var 40,5 år 1. januar For mænd var den 39,6 år, og for kvinder var den 41,5 år. Går man tilbage til 1980, var gennemsnitsalderen 3,8 år lavere (36,7 år i alt, 35,5 år for mænd og 38,0 år for kvinder). Statistisk Årbog

2 Stigningen i gennemsnitsalderen skyldes, at antallet af ældre over 80 år er vokset med 62 pct. i dette tidsrum, og at de største fødselsårgange fra midten af 1940'erne nu er kommet op i årene. Endvidere skyldes det, at de store årgange fra midten af 1960'erne også bliver ældre og erstattet af mindre årgange. Figur 3 Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2012 Mænd Kvinder Ugift Gift / separeret Fraskilt Enkestand Figur 4 Personer på 100 år + 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Tusinde Mænd Kvinder og frdk111 Tusinde personer Flere er over 100 år Antallet af personer på 100 år og derover har været voksende de seneste år. 1. januar 2012 var der 924 personer (771 kvinder og 153 mænd) på 100 år og derover. I 1980 var der kun 158 personer (40 mænd og 118 kvinder) på 100 år eller ældre. Der er altså sket hen mod en seksdobling i løbet af 30 år. Den demografiske forsørgerbyrde Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen. Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem det vil sige dem, der er i den erhvervsaktive alder. Forsørgerbyrden vokser de kommende år Hvis den erhvervsaktive alder sættes til år, kan forsørgerbyrden i 2012 beregnes til 0,91. Det vil sige, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder er der 91 personer, der skal forsørges. Hvis man tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen fra 2011, vil forsørgerbyrden vokse til 0,95 i år 2020 og til 1,07 i år I 1970'erne var forsørgerbyrden højere end nu, i gennemsnit på 0,94. I slutningen af 1990'erne var den nede på 0,76. I årene fremover er der altså flere, der skal forsørges, da der bliver flere og flere ældre. 18 Statistisk Årbog 2012

3 Stor forskel i befolkningstilvæksten i kommunerne De danske kommuner vil i de kommende årtier opleve forskellige udvikling i befolkningstilvækst. Kommuner i Østjylland, Østsjælland og Aalborg Kommune vil opleve den største fremgang i indbyggertallet, mens kommuner i Nordsjælland og det øvrige Jylland, delvist vil opleve tilbagegang i befolkningstilvæksten. Befolkningsfremskrivningen er baseret på en beregning af fødsler, dødsfald, flytninger mellem kommuner og en række antagelser om den fremtidige udvikling. Man bør derfor tolke fremskrivningens resultater med forsigtighed. Figur 5 Befolkningsfremskrivning i kommunerne. Udvikling fra 2011 til 2031 Befolkningstilvækst 10 pct ,9 pct. 0-4,9 pct. -4,9-0 pct. Under -5 pct. Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) 2 Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere 1. januar 2012 udgjorde indvandrere og efterkommere 10,4 pct. af den samlede befolkning ( personer) 7,9 pct. er indvandrere, og 2,5 pct. er efterkommere. 54 pct. af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et europæisk land. I alt repræsenterer de 198 forskellige lande. Den største gruppe har baggrund i Tyrkiet, nemlig personer eller 10,4 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Nummer to og tre på listen er Polen og Tyskland, der hver har omkring indvandrere og efterkommere i Danmark. Statistisk Årbog

4 Figur 6 Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland. 1. januar Tusinde personer Efterkommere Indvandrere Tyrkiet Polen Tyskland Irak Libanon Bosnien- Hercegovina Pakistan Somalia Jugoslavien (eks.) Norge Iran Sverige Afghanistan Vietnam Storbritannien 3 Fødsler og adoptioner Hvor mange børn bliver der født? Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de sidste ti år ligget på i gennemsnit om året. Det svarer til 175 om dagen. I 2011 er antallet faldet til Antallet af fødte i en periode afhænger både af, hvor mange kvinder, der er i den fødedygtige alder, og hvor mange børn, kvinderne får. Den samlede fertilitet, det vil sige det gennemsnitlige antal levendefødte børn, kvinderne får, var i Danmark i 2011 på 1,76 børn. For at befolkningen skal reproducere sig selv, kræves med det nuværende dødelighedsniveau en fertilitet på 2,12. Igennem 1950'erne og det meste af 1960'erne lå fertiliteten over dette niveau. Fra sidst i 1960'erne faldt fertiliteten og nåede det laveste niveau i 1983 med 1,38. Derefter har fertiliteten været stigende. Figur 7 Fertilitet i europæiske lande ,4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Island Irland Frankrig Sverige Norge Storbritannien Finland Belgien Nederlandene Danmark Estland Luxembourg Slovenien Litauen Cypern Grækenland Schweiz Tjekkiet Bulgarien Østrig Italien Liecthenstein Slovakiet Tyskland Spanien Polen Malta Rumænien Portugal Ungarn Letland Kilde: Eurostat 20 Statistisk Årbog 2012

5 Mødrene bliver stadig ældre Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de får børn. I 2011 var gennemsnitsalderen for de fødende kvinder 30,7 år. Denne udvikling har været særlig kraftig siden 1970, da de fødende i gennemsnit kun var 26,7 år. Gennemsnitsalderen for kvinder, der føder deres første barn, var 29,1 år i Høj fertilitet i Danmark i forhold til EU-gennemsnit Danmark er blandt de lande i EU, som har den højeste fertilitet. I 2010 havde Island den højeste fertilitet (2,20), mens Letland havde den laveste (1,17). Danmark lå på 1,76. 4 Dødsfald og middellevetid Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder I alle aldersgrupper er risikoen for at dø størst for mænd, undtagen i nogle få aldersklasser i barneårene, hvor meget få dør. De har altså en såkaldt overdødelighed i forhold til kvinder. Størst er overdødeligheden i aldersgruppen årige, hvor mændenes dødelighed er mellem to og seks gange så stor som kvindernes. De fleste af os passerer de 75 år Antallet af døde i Danmark har i de senere år ligget på omkring personer om året. I 2011 var antallet på pct. af dødsfaldene finder sted i aldersgruppen over 60 år og 49 pct. i aldersgruppen over 80 år. Et mål for befolkningens sundhed Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, personerne lever i, hvis man tager udgangspunkt i de seneste tal for dødshyppigheder i alle aldersklasser. De seneste middellevetider er beregnet til 77,3 år for mænd og 81,6 år for kvinder. Figur 8 Middellevetid i udvalgte lande Alder Mænd Kvinder Schweiz Island Sverige Norge Danmark Finland Kroatien Bulgarien Letland Litauen Spanien Frankrig Island Sverige Finland Norge Danmark Bulgarien Rumænien Makedonien Kilde: Eurostat Statistisk Årbog

6 Danskerne lever kortere end andre europæere Udviklingen i middellevetiden har i en årrække ikke været så gunstig i Danmark som i mange andre lande. Det er især hos kvinderne, at der har været en tendens til stagnerende middellevetid. Figur 9 Selvmord Antal personer Kvinder Mænd og fod507 Danmark var i 1960'erne blandt de lande i verden, som havde de højeste middellevetider, men fik siden hen nogle af de laveste i Vesteuropa. I de seneste år er der igen god stigning i middellevetiderne. I løbet af de seneste ti år er middellevetiden for mænd øget med 2,8 år og for kvinder med 2,5 år. En fjerdedel af alle dødsfald skyldes kræftsygdomme Kræftsygdomme, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er de tre største dødsårsager. 50 pct. af alle dødsfald skyldes en af disse sygdomme. Antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme er gået ned i de senere år. Færre selvmord Antallet af selvmord har været nedadgående i mange år, og den seneste opgørelse viser 562 selvmord i 2010, hvilket svarer til 1,0 pct. af alle dødsfald. Selvmord forekommer mere end dobbelt så ofte blandt mænd som blandt kvinder. 5 Husstande, familier og børn Vi gifter os senere Den måde, vi danskere danner familie på, har forandret sig i løbet af de sidste 30 år. Samlivsformerne har ændret sig, men ægteskabet er stadig den dominerende samlivsform, idet 77 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er imidlertid faldende, især for yngre personer. I 1980 var 66 pct. af de 30-årige gift og boede sammen med ægtefællen. I 2012 er andelen faldet til 32 pct. Sideløbende hermed er den gennemsnitlige alder ved første ægteskabsindgåelse steget for kvinder fra 24,8 år til 32,4 år og for mænd fra 27,5 år til 34,8 år i løbet af perioden I 2009 faldt disse gennemsnitsaldre en smule, og det ser ud til, at der er en opbremsning i den uafbrudte stigning, som har forløbet siden midten af 1960 erne. men lever alligevel i parforhold Når personerne bliver ældre, inden de gifter sig, betyder det ikke, at de venter med at danne par. Det betyder derimod, at det bliver mere almindeligt, at par lever sammen i nogen tid, inden de gifter sig. Det gør sig især gældende for de yngre. Mange lever ikke i parforhold Mere end en tredjedel, 36,2 pct., af alle de personer, der enten er over 25 år, eller som er år og ikke bor hos forældrene, lever som enlige, dvs. ikke i parforhold, og 54 pct. af dem er kvinder. Af de enlige bor 80 pct. af kvinderne og 95 pct. af mændene helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som ofte er deres børn. 22 Statistisk Årbog 2012

7 Figur 10 Voksne personers familietype Tusinde personer Ægteskab Enlige Andre partyper Figur 11 Vielser og skilsmisser Pr indbyggere Vielser Skilsmisser Vielser og skilsmisser Færre vielser Danskernes ægteskabelige forhold er forandret væsentligt gennem de sidste 100 år. Antallet af skilsmisser var især højt i sidste del af 1900-tallet, og i samme periode blev færre viet. Lavpunktet for vielser blev nået i 1982 med vielser, hvorefter niveauet steg og havde efter 1999 stabiliseret sig på ca vielser årligt. Fra 2009 faldt antallet af vielser markant og i 2011 blev par viet. og flere skilsmisser Skilsmisseantallet steg gennem 1900-tallet og nåede i 1990 erne et årligt gennemsnit på , og i det følgende årti kom det op på knapt i årligt gennemsnit. Der kan være mange årsager til, at der er blevet flere skilsmisser. I tidens løb har der fx været en række politiske tiltag, der har gjort det nemmere at blive separeret og skilt. Ved de lovændringer, hvor separationsperioden er blevet sat ned, blev der alene af denne grund midlertidigt flere skilsmisser. Samtidig er den enkelte dansker blevet langt mere økonomisk uafhængig, og det har derfor ikke som tidligere været nødvendigt at gifte sig eller forblive i ægteskab for at få en nogenlunde god levestandard. Den økonomiske uafhængighed blev også hjulpet godt på vej af, at kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet i 1970'erne. Flest skilsmisser efter 3-8 års ægteskab Halvdelen af alle skilsmisser sker inden for de første elleve år af ægteskabet. Hyppigst sker skilsmissen efter 3-8 års ægteskab. Mens 18 pct. af ægteskaberne fra 1950 var blevet opløst ved skilsmisse inden 25 års ægteskab, var det tilfældet for 38 pct. af ægteskaberne fra Statistisk Årbog

8 Figur 12 Skilsmisser efter ægteskabets varighed Varighed (år) 7 Flytninger Hver syvende person flyttede i 2011 I 2011 blev der registreret lidt mere end indenlandske flytninger. Hver syvende person flyttede i løbet af året. 34 pct. af de registrerede flytninger i 2011 gik over kommunegrænser. Vandringer til og fra udlandet Der er flere personer, som indvandrer til Danmark, end der udvandrer. Indvandringen ligger dog på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med lande som Sverige og Tyskland. Indvandring opfattes normalt som indvandring af udenlandske statsborgere, men danskere kan også indvandre. I 2011 var 30 pct. af alle indvandrede danske statsborgere, som vender tilbage efter at have været i udlandet i kortere eller længere tid, eller som er født af danske forældre i udlandet. Figur 13 Ind- og udvandringer af danske og udenlandske statsborgere Tusinde personer Indvandringer Tusinde personer Udvandringer Danske statsborgere Danske statsborgere 20 Udenlandske statsborgere 10 Udenlandske statsborgere van222, van21a, van22a, van1aar og van2aar 24 Statistisk Årbog 2012

9 Danskerne udvandrer og genindvandrer Ser man på udvandringen fra Danmark i 2011, er 46 pct. danske statsborgere. Der er især tale om personer, der for en periode rejser til udlandet for at studere eller arbejde. De fleste optræder således på et senere tidspunkt som indvandrere. Flere indvandrer fra fjerne lande De udenlandske statsborgere, der tidligere indvandrede til Danmark, kom i stor udstrækning fra de andre nordiske lande, EU-landene eller USA og i en vis udstrækning fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. I 1980'erne og 1990'erne kom en stor del af indvandrerne fortsat fra disse lande, men som noget nyt sås en stigende indvandring fra asiatiske lande som fx Iran, Irak og Afghanistan samt afrikanske lande som Somalia og Etiopien. Der var i stor udstrækning tale om flygtninge og deres familier, som havde fået opholdstilladelse i Danmark. I det seneste tiår har den største indvandring været af statsborgere fra Polen. 8 Navne Jens og Anne er de mest udbredte fornavne I Danmark er de mest udbredte fornavne for mænd Jens og Peter. Det hed hhv og personer 1. januar 2012, hvilket svarer til 18 pr mænd. Anne og Kirsten lå med og personer nummer et og to på listen for kvinder, svarende til 17 og 16 pr kvinder. Flest danskere hedder Jensen, Nielsen og Hansen til efternavn og danskere hedder hhv. Jensen og Nielsen til efternavn. Lidt mindre udbredt er Hansen, som danskere har som efternavn. Tilsammen dækker disse navne en syvendedel af befolkningen. Derefter følger en række gammelkendte navne som Pedersen, Andersen, Christensen, Larsen og Sørensen. Disse dækker tilsammen 12 pct. af befolkningen. William og Isabella er de mest populære fornavne til nyfødte I 2010 var William det mest populære navn til nyfødte drenge og blev givet til 25 ud af drenge. Også Noah og Lucas var populære med hhv. 22 og 19 ud af drenge. Hos pigerne fik 22 ud af nyfødte navnet Isabella. Ida og Anna var nummer to og tre med hhv. 21 og 19 pr nyfødte piger. Navne til nyfødte skifter hurtigt i popularitet. Meget få forældre kaldte deres børn William fra 1985 til 1995, men derefter accelererede brugen af navnet frem til i dag. Brugen af Isabella har haft samme forløb. Isabella og William topper for første gang listen. 9 Valg Der offentliggøres statistik over en række forskellige valg: folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd (tidligere amtsråd), valg til Europa- Parlamentet og menighedsrådsvalg. Derudover foretages opgørelser over folkeafstemninger. Valg til Folketinget afholdes senest fire år efter det foregående folketingsvalg. Den politiske situation kan give anledning til meget kortere mellemrum. Der vælges i alt 175 medlemmer i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Siden 1970 har der været udskrevet 16 valg til Folketinget. I 1970'erne var der fem folketingsvalg, et hvert andet år. I 1980'erne var der fire valg og i 1990'erne tre Statistisk Årbog

10 valg. I 00 erne var der tre valg i 2001, 2005 og Det seneste folketingsvalg var i Opstillede og valgte partier Ved seneste folketingsvalg var der opstillet ni partier i Danmark, hvoraf de otte opnåede repræsentation i Folketinget. I 1987 opstillede 16 partier, men kun ni kom ind i Folketinget. Stemmeprocenten Stemmeprocenten ved de første fire folketingsvalg i 1970'erne var over 87 pct. Senere valg har vist mere svingende deltagelse med et minimum i 1990 på 82,8 pct. Ved det seneste folketingsvalg var der en stemmeprocent på 87,7. Stemmeprocenten ved de danske folketingsvalg ligger højere end ved de fleste europæiske landes valg til nationale parlamenter. Figur 14 Mandatfordelingen ved de to seneste folketingsvalg Antal mandater Radikale Venstre Socialdemokratiet Konservative Folkeparti Socialistisk Folkeparti Liberal Alliance Dansk Folkeparti Venstre Enhedslisten Tabel 51 Valg til Europa-Parlamentet Valg til Europa-Parlamentet bliver afholdt hvert femte år. Det seneste valg var i Danmark vælger 13 medlemmer til parlamentet. Stemmeprocenten ved europaparlamentsvalg er lavere end ved de nationale valg. Ved det seneste valg, der foregik samtidig med afstemning om ændring af tronfølgeloven, var stemmeprocenten 59,5. Ni partier opstillede, og seks af dem blev repræsenteret. Af de valgte 13 kandidater var 6 kvinder. Folkeafstemninger Der er siden 1920 afholdt 15 folkeafstemninger samt to vejledende folkeafstemninger. Tre af afstemningerne har vedrørt ændringer af grundloven (1920, 1939 og 1953), og fem har vedrørt valgretsalderen (1953, 1961, 1969, 1971 og 1978). Fire afstemninger og en vejledende afstemning har vedrørt Danmarks forhold til EF senere EU (1972, 1992, 1993, 1998 og 2000). Én afstemning i 1963 vedrørte erhvervelse af landbrug og naturfredning. En folkeafstemning i 2009 vedrørte tronfølgeloven. Stemmeprocenten ved folkeafstemningerne har svinget en del. Den højeste stemmeprocent (90,1) var i 1972 ved afstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF. 26 Statistisk Årbog 2012

11 Tabel 7 Folketal i landsdele 1. januar Hovedstaden 1 Øerne (uden Hovedstaden) Jylland I alt Årlig tilvækst i pct. Befolkningstæthed pr. km , ,30 21, ,74 23, ,86 33, ,97 36, ,37 41, ,10 45, ,03 50, ,03 55, ,16 62, ,26 70, ,26 79, , ,96 82, ,83 89, ,14 99, ,71 106, ,77 114, ,21 118, ,11 119, ,31 123, ,26 125, ,30 125, ,36 126, ,53 127, ,65 127, ,42 128, ,47 129, ,36 130,1 Anm.: Folketallene efter omfatter det for Danmark ved Versaillestraktaten af 28. juni 1919 fastsatte område, mens tallene for de tidligere år gælder det for Danmark ved fredstraktaten af 30. oktober 1864 fastsatte område. 1 København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner. Frederiksberg og Gentofte Kommuner er først medregnet til Hovedstaden fra henholdsvis 1860 og Ekskl. Sønderjylland. Nye tal forventes offentliggjort februar Tabel 8 Folketal i byer og landdistrikter 1. januar indbyggere Hele landet Hovedstadsområdet Byer i øvrigt med: Over indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere Landdistrikter Ikke-placerbar bopæl I 1999 blev 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. Nye tal forventes offentliggjort april Statistisk Årbog

12 Tabel 9 Folketal, fødte, døde, ind- og udvandrede - rettelse Beregnet folketal 1. juli Levendefødte Døde Tilflyttede fra udlandet Fraflyttede til udlandet Levendefødte Døde Døde u. 1 år i pct. af levendefødte tusinde pr. tusinde indbyggere pct. 1851/60 gns ,4 20,6 13,0 1861/70 gns ,7 19,9 13,1 1871/80 gns ,4 19,4 13,3 1881/90 gns ,9 18,5 13,4 1891/00 gns ,2 17,4 13,4 1901/10 gns ,6 14,2 11,4 1911/20 gns ,9 13,0 9,4 1921/30 gns ,8 11,2 8,2 1931/40 gns ,9 10,7 6,6 1941/50 gns ,0 9,7 4,3 1951/60 gns ,1 9,1 2,5 1961/70 gns ,6 9,8 1,8 1971/80 gns ,3 10,3 1,0 1981/90 gns ,9 11,3 0, ,5 11,6 0, ,1 11,8 0, ,0 12,1 0, ,4 11,7 0, ,3 12,1 0, ,9 11,6 0, ,8 11,3 0, ,5 11,0 0, ,4 11,1 0, ,6 10,9 0,5 1991/2000 gns ,9 11,5 0, ,2 10,9 0, ,9 10,9 0, ,0 10,7 0, ,0 10,3 0, ,9 10,1 0, ,0 10,2 0, ,8 10,2 0, ,8 9,9 0, ,4 9,9 0, ,5 9,8 0, ,6 9,4 0, For de enkelte år, se Statistisk Årbog 1922, der kan downloades online på 2 Folketal 1. juli. Nye tal offentliggøres februar og hisb3

13 Tabel 10 Folketal fordelt efter køn og alder januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog

14 Tabel 11 Folketal i byer med over indbyggere Kommunekode Folketal 1. januar Kommunekode Folketal 1. januar Hele landet Odder Hovedstadsområdet Hedehusene Øvrige byer 766 Hedensted Aarhus Haslev Odense Struer Aalborg Lystrup Esbjerg Jyllinge Randers Ringkøbing Kolding Grindsted Horsens Humlebæk Vejle Vejen Roskilde Nykøbing M Herning Sæby Helsingør Hundested Hørsholm Fredensborg Silkeborg Skagen Næstved Ribe Fredericia Aars Viborg Hadsten Køge Nivå Holstebro Galten Taastrup Helsinge Slagelse Sorø Hillerød Skjern Sønderborg Tønder Holbæk Vojens Svendborg Ebeltoft Hjørring Bjerringbro Frederikshavn Hinnerup Nørresundby Faaborg Ringsted Lemvig Haderslev Hørning Ølstykke-Stenløse Bramming Skive Brande Birkerød Hammel Smørumnedre Støvring Farum Svenstrup Skanderborg Slangerup Nyborg Løgten Nykøbing F Nordborg Kalundborg Gilleleje Lillerød Skælskør Aabenraa Billund Frederikssund Hirtshals Solrød Strand Rødekro Ikast Assens Middelfart Maribo Korsør Kerteminde Grenaa Munkebo Rønne Ry Varde Ringe Nakskov Hellebæk Thisted Aabybro Værløse Hornslet Frederiksværk Hornbæk-Dronningmølle Brønderslev Nykøbing S Hobro Vamdrup Dragør Nibe Vordingborg Tune Anm.: Kommunekoderne kan bruges til at finde den kommune, byerne ligger i. 1 Er fordelt på flere kommuner. Kommunekoden, hvor flest bor er angivet. Nye tal forventes offentliggjort april Statistisk Årbog 2012

15 Tabel 12 (side 1 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Hele landet ,1 Region Sjælland ,3 Region Hovedstaden ,4 Østsjælland ,7 253 Greve ,7 Københavns by ,7 259 Køge ,4 101 København ,1 265 Roskilde ,3 147 Frederiksberg ,2 269 Solrød ,6 155 Dragør ,2 350 Lejre ,5 185 Tårnby ,5 Vest- og Sydsjælland ,7 Københavns omegn ,3 306 Odsherred ,2 151 Ballerup ,9 316 Holbæk ,2 153 Brøndby ,0 320 Faxe ,7 157 Gentofte ,3 326 Kalundborg ,5 159 Gladsaxe ,6 329 Ringsted ,5 161 Glostrup ,8 330 Slagelse ,1 163 Herlev ,0 336 Stevns ,4 165 Albertslund ,0 340 Sorø ,3 167 Hvidovre ,0 360 Lolland ,3 169 Høje-Taastrup ,3 370 Næstved ,8 173 Lyngby-Taarbæk ,4 376 Guldborgsund ,8 175 Rødovre ,2 390 Vordingborg ,9 183 Ishøj ,8 187 Vallensbæk ,2 Region Syddanmark ,0 Nordsjælland ,4 Fyn ,5 190 Furesø ,3 410 Middelfart ,9 201 Allerød ,2 420 Assens ,1 210 Fredensborg ,9 430 Faaborg-Midtfyn ,5 217 Helsingør ,2 440 Kerteminde ,6 219 Hillerød ,3 450 Nyborg ,8 223 Hørsholm ,4 461 Odense ,8 230 Rudersdal ,3 479 Svendborg ,9 240 Egedal ,4 480 Nordfyns ,8 250 Frederikssund ,5 482 Langeland ,3 260 Halsnæs ,4 492 Ærø ,7 270 Gribskov ,3 Sydjylland ,6 Bornholm ,4 510 Haderslev ,9 400 Bornholm ,2 530 Billund ,5 411 Christiansø Sønderborg ,2 550 Tønder ,5 561 Esbjerg ,8 563 Fanø ,5 573 Varde ,5 575 Vejen ,6 580 Aabenraa ,4 607 Fredericia ,7 621 Kolding ,3 630 Vejle ,0 Anm.: Nogle byer er delt på to kommuner. Folketallet er tildelt den kommune, der har flest indbyggere. 1 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. Til byområder henregnes tillige hovedstadsområdet. 2 Ved befolkningstæthed forstås folketal pr. km 2. Nye tal forventes offentliggjort april og bef44 Statistisk Årbog

16 Tabel 12 (side 2 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Region Midtjylland ,4 Region Nordjylland ,7 Østjylland ,7 Nordjylland ,7 615 Horsens ,8 773 Morsø ,6 706 Syddjurs ,6 787 Thisted ,0 707 Norddjurs ,5 810 Brønderslev ,5 710 Favrskov ,2 813 Frederikshavn ,0 727 Odder ,3 820 Vesthimmerlands ,8 730 Randers ,1 825 Læsø ,0 740 Silkeborg ,0 840 Rebild ,5 741 Samsø ,3 846 Mariagerfjord ,1 746 Skanderborg ,2 849 Jammerbugt ,7 751 Aarhus ,4 851 Aalborg ,9 766 Hedensted ,5 860 Hjørring ,5 Vestjylland ,6 657 Herning ,3 661 Holstebro ,1 665 Lemvig ,5 671 Struer ,8 756 Ikast-Brande ,4 760 Ringkøbing-Skjern ,4 779 Skive ,7 791 Viborg ,6 Tabel 13 Ændringer i regionernes folketal Folketal Levendefødte Døde Nettotilflytning fra indland Nettotilflytning fra udland Tilvækst 1 Folketal I alt Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Inkl. korrektioner som omfatter forsvundne og genfundne personer og desuden en afstemningspost. Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2012

17 Tabel 14 Udenlandske statsborgere fordelt efter statsborgerskab Mænd Kvinder I alt 1. januar 0-14 år år 65 år + I alt 0-14 år år 65 år + I alt 0-14 år år 65 år + I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Bulgarien Finland Frankrig Italien Letland Litauen Nederlandene Polen Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Kosovo Makedonien Norge Rusland Schweiz Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Kina Libanon Myanmar Nepal Pakistan Syrien Sri Lanka Thailand Vietnam Oceanien Heraf: Australien Statsløse og uoplyst Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog

18 Tabel 15 Indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland Indvandrere Efterkommere I alt 1. januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Bulgarien Finland Frankrig Italien Letland Litauen Nederlandene Polen Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Makedonien Norge Rusland Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Egypten Ghana Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Jordan Kina Libanon Pakistan Sri Lanka Syrien Thailand Vietnam Oceanien Statsløse og uoplyst Anm.: De fleste udenlandske statsborgere er medregnet i det samlede antal indvandrere og efterkommere. Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2012

19 Tabel 16 Befolkningsregnskab for udenlandske statsborgere i Danmark Antal Levendefødte Døde Indvandring Udvandring Naturalisationer Nettotilvækst Korrektioner Antal I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Bulgarien Finland Frankrig Italien Letland Litauen Nederlandene Polen Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Kosovo Makedonien Norge Rusland Schweiz Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Kina Libanon Myanmar Nepal Pakistan Sri Lanka Syrien Thailand Vietnam Oceanien Heraf: Australien Statsløse og uoplyst Nye tal forventes offentliggjort februar van1aar, van2aar og dkstat Statistisk Årbog

20 Tabel 17 Personer der har skiftet til dansk statsborgerskab Mænd Kvinder I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Litauen Polen Rumænien Storbritannien Sverige Tyskland Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Kosovo Norge Rusland Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Burundi Etiopien Marokko Rwanda Somalia Sudan Sydafrika Nordamerika Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Jordan Kina Libanon Pakistan Sri Lanka Thailand Vietnam Oceanien Statsløse og uoplyst Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2012

21 Tabel 18 Befolkningsfremskrivning for Danmark, bevægelserne Levendefødte Døde Indvandring Udvandring Befolkningstilvækst Procentvis befolkningstilvækst 0,34 0,31 0,33 0,33 0,27 0,21 0,17 0,16 0,18 Anm.: Fremskrivningen er baseret på en række forudsætninger, der kan læses i Statistiske Efterretninger nr. 2011:5. Nye tal forventes offentliggjort maj Tabel 19 Befolkningsfremskrivning på femårs aldersklasser I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Anm.: Fremskrivningen er baseret på en række forudsætninger, der kan læses i Statistiske Efterretninger nr. 2011:5. Nye tal forventes offentliggjort maj Tabel 20 Befolkningsfremskrivning fordelt efter herkomst og landegruppe I alt Vestlige lande: Indvandrere Efterkommere Ikke-vestlige lande: Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse Anm.: Fremskrivningen er baseret på en række forudsætninger, der kan læses i Statistiske Efterretninger nr. 2011:5. Nye tal forventes offentliggjort maj Statistisk Årbog