MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Transkript

1 1. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2015) 176 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Revurdering af beslutningsprocessen for genetisk modificerede organismer (GMO'er) DA DA

2 1. INDLEDNING Europa-Kommissionen blev udnævnt på grundlag af de politiske retningslinjer, som den fremlagde for Europa-Parlamentet. I disse retningslinjer forpligtede Kommissionen sig til at tage den nuværende lovgivning om tilladelse af genetisk modificerede organismer (GMO'er) op til revision. I denne meddelelse gennemgås resultaterne af Kommissionens revurdering af beslutningsprocessen for tilladelse af GMO'er, ligesom der gøres rede for rationalet bag det lovgivningsforslag, Kommissionen har vedtaget 1. Beslutningsprocessen på GMO-området reguleres ved både en specifik lovramme og fælles institutionelle regler. Denne meddelelse sammenfatter baggrunden for de afgørelser, der træffes, gennemgår, hvordan tilladelsesprocessen har fungeret i praksis, og beskriver de ændringer, der er indført for nylig. Der redegøres i meddelelsen for den konklusion, Kommissionen nåede frem til, og de overvejelser, der er indgået i denne konklusion, dvs. de helt særlige forhold af specifik relevans for GMO'er, som ligger til grund for den forpligtelse, der indgås i de politiske retningslinjer, især de demokratiske og retlige aspekter. 2. BESLUTNINGSPROCESSEN PÅ GMO-OMRÅDET 2.1. Lovrammen Den Europæiske Union har en sammenhængende lovramme for tilladelse, sporbarhed og mærkning af GMO'er. Forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer 2 (i det følgende benævnt "2003-forordningen") omfatter fødevarer, fødevareingredienser og foder, som indeholder, består af eller er fremstillet af GMO'er. Den omfatter også GMO'er til andre anvendelsesformål, såsom dyrkning, hvis de anvendes som udgangsmateriale til fremstilling af fødevarer og foder. Alle de nævnte produkter, som er omfattet af forordningen, er i det følgende benævnt "GM-fødevarer og -foder". Den anden del af lovgivningen på dette område er direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer 3 (i det følgende benævnt "2001-direktivet"). Direktivet omfatter GMO'er til andre anvendelsesformål end fødevarer og foder (navnlig til dyrkning). Der er ved begge disse lovgivningsmæssige retsakter fastlagt tilladelsesprocedurer, som skal sikre, at markedsføring af de pågældende produkter ikke vil udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet. I overensstemmelse hermed er hjertet i proceduren en videnskabelig risikovurdering: Enhver tilladelse til markedsføring af et produkt skal være behørigt begrundet, og det bedste grundlag for en sådan begrundelse vil Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område (COM(2015) 177 final). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT L 268 af , s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT L 106 af , s. 1). 2

3 være en videnskabelig vurdering 4. I henhold til lovgivningen ligger ansvaret for videnskabelige risikovurderinger hos Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i samarbejde med medlemsstaternes videnskabelige organer. Rent juridisk har afgørelser om tilladelse af GMO'er form af gennemførelsesretsakter, som vedtages af Kommissionen 5. Selv om Kommissionen således spiller en afgørende rolle i tilladelsesprocessen, er medlemsstaterne også i høj grad involveret. Medlemsstaternes rolle i tilladelsesfasen Medlemsstaterne inddrages i to omgange: De stemmer om udkast til afgørelser, som Kommissionen sætter på dagsordenen i den stående komité, og efterfølgende stemmer de såfremt det ikke lykkes at nå til enighed på dette trin i appeludvalget 6. Som i alle andre udvalg oprettet i henhold til EU-lovgivningen stemmer medlemsstaterne også i disse udvalg i henhold til reglen om kvalificeret flertal som defineret i traktaten 7. Hvis der ikke er kvalificeret flertal for eller imod udkastet til afgørelse i appeludvalget, er resultatet "ingen udtalelse". Endelig vedtagelse i Kommissionen Det følger af reglerne om denne procedure (forordning (EU) nr. 182/ ), at hvis appeludvalget ikke afgiver nogen udtalelse, "kan Kommissionen vedtage udkastet til gennemførelsesretsakt" 9. Denne formulering giver Kommissionen en vis skønsmargin 10. For så vidt angår afgørelser vedrørende GMO'er reduceres Kommissionens råderum dog væsentligt af 2003-forordningen og 2001-direktivet. I henhold til ordningen med forudgående tilladelse, fortolket i lyset af artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder og Domstolens praksis 11, skal Kommissionen vedtage en afgørelse (om tilladelse til eller forbud mod markedsføring af det pågældende produkt i EU) inden for et rimeligt tidsrum. Det betyder, at hvis lovgivningen forbyder markedsføring af et produkt (i dette tilfælde en GMO), medmindre det er blevet tilladt, kan det godkendende organ (i Det følger af artikel 7 og 19 i forordning (EF) nr. 1829/2003, at Kommissionen, ud over EFSA's udtalelse, også kan tage hensyn til "andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag". Efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver den stående komité en negativ udtalelse (kvalificeret flertal imod), eller afgiver den ingen udtalelse, kan Kommissionen beslutte at henvise spørgsmålet til appeludvalget. Artikel 16, stk. 4 og 5, i traktaten om Den Europæiske Union. Ved kvalificeret flertal forstås siden den 1. november 2014 et stemmetal, der repræsenterer mindst 55 % af de 28 medlemsstater og mindst 65 % af EU's befolkning. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af , s. 13). Artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) nr. 182/2011. Dette afviger fra den tidligere procedure, som blev fastlagt ved Rådets afgørelse 1999/468/EF. Under den procedure havde Kommissionen ikke noget råderum i situationer, hvor Rådet ikke var i stand til at afgive udtalelse for eller imod de foreslåede foranstaltninger. Hvis Rådet udstedte et "ingen udtalelse" (eller hvis Rådet ikke nåede frem til en udtalelse inden for tre måneder), var Kommissionen forpligtet til at vedtage det forslag, der var forelagt for Rådet. Se navnlig Domstolens dom i sag C-390/99, Canal Satélite Digital SL, hvoraf det følger, at procedurer for forudgående godkendelse, såsom ordningen for tilladelse af GMO'er og GM-fødevarer og -foder, kun forhindrer markedsføring af et produkt uden tilladelse og således er forenelige med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), i det omfang de: 1) er berettigede ud fra legitime hensyn (f.eks. en vurdering af de potentielle virkninger for sundheden og miljøet), og 2) ikke kan afholde de pågældende erhvervsdrivende fra at gennemføre markedsføringen på grund af procedurens varighed, omkostningerne herved eller en manglende nøjagtighed i de betingelser, der skal opfyldes. 3

4 dette tilfælde Kommissionen) ikke bare i en ubegrænset periode undlade at træffe en afgørelse (det være sig at tillade eller at forbyde produktet), forudsat at der er indgivet en behørigt udformet ansøgning om tilladelse. Hvis resultatet af en afstemning er "ingen udtalelse", kan Kommissionen derfor ikke bare undlade at træffe en afgørelse. Eventuelle beredskabsforanstaltninger på EU-plan eller i de enkelte medlemsstater 2003-forordningen indeholder bestemmelser, der giver Kommissionen eller medlemsstaterne mulighed for at vedtage beredskabsforanstaltninger for at forhindre markedsføring eller anvendelse af en tilladt GMO. Det er en forudsætning for anvendelse af sådanne foranstaltninger, at der er videnskabelig dokumentation for, at produktet må formodes at udgøre en alvorlig sundheds- eller miljørisiko Realiteterne i beslutningsprocessen for tilladelse af GMO'er Der har aldrig, siden forordning (EF) nr. 1829/2003 trådte i kraft, været kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne for eller imod et udkast til Kommissionens afgørelse om tilladelse af GMO'er, hverken til dyrkning eller til GM-fødevarer og -foder 12. Resultatet har altid været "ingen udtalelse". Dette har konsekvent været tilfældet i alle procedurens faser (både i Den Stående Komité og i appeludvalget efter de nuværende regler og i Rådets tidligere) (jf. tabel 1-3 og figur 1 i bilaget). GMO'er til dyrkning GMO'er dyrkes kun i begrænset omfang i EU. Siden 1990 er kun tre GMO'er blevet tilladt til dyrkning, og kun ét produkt (MON810-majs) er stadig tilladt. Denne majs dyrkes i fem medlemsstater, og det areal, den dyrkes på, udgør kun 1,5 % af det samlede jordareal, der anvendes til produktion af majs i EU 13. Både det lille antal dyrkningstilladelser, der hidtil er givet, og de beskyttelsesklausuler, som en række medlemsstater har iværksat for at forhindre anvendelse af GMO'er, der er tilladt i henhold til EU-lovgivningen 14, illustrerer, hvilken holdning mange medlemsstater har til dette spørgsmål. Modstanden mod GMO'er til dyrkning er steget i de senere år, og mange af medlemsstaterne var imod at tillade 1507-majs i Rådet i februar (jf. tabel 1 i bilaget) Kun to GMO'er er tilladt i Unionen til andre anvendelsesformål end til dyrkning og fødevarer og foder. Der er tale om en type af nelliker, som det er tilladt at markedsføre til dekorative formål. Afstemningsmønstret for sådanne GMO'er ligner det, der ses for fødevare- og fodertilladelser. Resultatet af afstemningerne har altid været "ingen udtalelse", med flere medlemsstater, der stemte for end imod. Afstemningsmønstrene synes at være konsekvente, uanset om GMO'en skal tillades til dyrkning, fødevarer og foder eller andre formål ha i 2013, primært i Spanien ( ha), med mindre områder i Portugal, Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet. Ni medlemsstater har indført beskyttelsesklausuler, som forhindrer markedsføring og anvendelse på deres område af den eneste GMO, der er tilladt til dyrkning i EU i dag. Da den stående komité i 1998 blev anmodet om at stemme om, hvorvidt MON810-majs skulle tillades, var der kvalificeret flertal for (og Rådet behøvede derfor ikke at stemme): 10 medlemsstater stemte for, 1 medlemsstat stemte imod, og 4 medlemsstater undlod at stemme. Da afgørelsen vedrørende Amflorakartoflen blev forelagt for Rådet i 2007, var resultatet "ingen udtalelse": 10 medlemsstater stemte for, 11 stemte imod, og 6 undlod at stemme. Da man stemte om 1507-majs og Bt 11-majs i den stående komité i 2009, var resultatet "ingen udtalelse": 6 medlemsstater stemte for, 12 medlemsstater stemte imod, og 7 undlod at stemme. Da man stemte om 1507-majs i Rådet i 2014, var resultatet "ingen udtalelse": 5 medlemsstater stemte for, 19 medlemsstater stemte imod, og 4 medlemsstater undlod at stemme (uformel afstemning). 4

5 GM-fødevarer og -foder Der er kun få GM-fødevarer i handelen (selv om den fælles tilladelse med foder betyder, at flere er tilladt). Resultaterne af meningsmålinger bekræfter det generelle indtryk af, at EU's borgere er imod GM-fødevarer 16. Mange dagligvarebutikker har valgt ikke at have GM-fødevarer på hylderne. Dette kan skyldes mærkningskravene 17 til GM-fødevarer, og også udbuddet af ikke-genmodificerede alternativer. Nogle forbrugere vil gerne kunne være sikre på, at der ikke på noget tidspunkt har været GMO'er involveret i produktionen af de fødevarer, de køber. En række husdyrproducenter, råvarehandlere og detailhandlere i flere forskellige medlemsstater har derfor forsøgt at gøre deres politik med helt at undgå GMO'er til et salgsargument. Dette har ført til anvendelse af etiketter såsom "fodret med GMO-frit foder" 18 eller økologimærkning. I modsætning til, hvad der er tilfældet for GM-fødevarer, er der et stort marked for GMfoder i EU. Dette gælder især for foderblandinger en blanding af fodermidler til opdrættede dyr, som anvendes på grund af deres høje energi- og proteinindhold. Det meste af det foder, der anvendes i EU, importeres (over 60 % af EU's behov for vegetabilske proteiner blev i 2013 dækket med import hovedsagelig sojabønner og sojamel), og produkterne importeres primært fra lande, hvor dyrkningen domineres af GMO-afgrøder, idet 90 % af importen kommer fra lande, hvor ca. 90 % af det areal, der anvendes til produktion af sojabønner, er beplantet med GM-sojabønner 19. Hovedårsagerne til den udbredte anvendelse af genmodificeret sojamel synes at være udbud, pris 20 og konkurrenceevne 21. Det, at GM-foder anvendes i vidt omfang, har imidlertid ikke påvirket afstemningsmønstrene. Afstemninger om GM-fødevarer og -foder resulterer fortsat konsekvent i "ingen udtalelse" (jf. tabel 2 og 3 samt figur 1 i bilaget). Mens afstemningsholdningerne med tiden stort set har stabiliseret sig, er der typisk flere medlemsstater for end imod udkastet til afgørelse Af et særligt Eurobarometer-rundspørge om bioteknologi fra oktober 2010 fremgik det, at EU's borgere ikke ser nogen fordele ved genetisk modificerede fødevarer, at de opfatter genetisk modificerede fødevarer som potentielt usikre eller direkte skadelige, og at de ikke går ind for udvikling af genetisk modificerede fødevarer. Det følger af forordning (EF) nr. 1829/2003, at forekomsten af den genetiske modifikation skal fremgå af mærkningen på fødevarer, der indeholder eller består af GMO'er, samt alle fødevarer og foderstoffer fremstillet af GMO'er. Lovgivningen tillader, at fødevarer og foder ikke mærkes som genetisk modificerede, hvis indholdet af genetisk modificeret materiale er på højst 0,9 % af hver enkelt fødevare- /foderingrediens eller af fødevaren eller foderet, der består af en enkelt ingrediens, forudsat at forekomsten heraf er utilsigtet eller teknisk uundgåelig. I praksis er markedet stadig lille, idet der kun er et forholdsvis begrænset udvalg af sådanne produkter i handelen. I 2013 kom 43,8 % af EU's foderimport fra Brasilien, hvor 89 % af de sojabønner, der dyrkedes, var GM-sojabønner, 22,4 % kom fra Argentina, hvor 100 % af de sojabønner, der dyrkedes, var GMbønner, 15,9 % kom fra USA, hvor 93 % af de dyrkede sojabønner var genmodificerede, og 7,3 % kom fra Paraguay, hvor 95 % af de dyrkede sojabønner var GM-bønner. Kilde: Eurostat og Det Internationale Kornråd. Tal fra industrien viser, at der betales en merpris på omkring 40 EUR pr. ton for langsigtede kontraktlige aftaler, hvilket bringer prisen på spotmarkedet for GMO-frit foder op på op til 100 EUR pr. ton. Køb af foderblandinger tegner sig for over 32 % af værdien af EU's husdyrproduktion. 5

6 Mens medlemsstaterne har været ivrige efter at indføre beskyttelsesklausuler for at forhindre anvendelse af GMO'er til dyrkning, er klausulerne ikke i særlig stor udstrækning blevet brugt mod GM-fødevarer og -foder (p.t. har kun én medlemsstat indført sådanne foranstaltninger, som vedrører tre produkter). Antallet af medlemsstater, der stemmer imod tilladelser til GM-fødevarer og -foder, viser imidlertid, at medlemsstaterne ikke føler, at proceduren giver mulighed for fuldt ud at tage hensyn til deres individuelle ønsker og betænkeligheder. Konklusion vedrørende beslutningsprocessen Tilbagegivelse af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse er blevet "normen" for beslutningsprocessen for GMO-tilladelser, hvilket betyder, at beslutningstagningen på dette område i høj grad er en undtagelse fra den måde, EU's udvalgsprocedure normalt fungerer på 22. De problemstillinger, som medlemsstater, der har stemt imod tilladelser, har henvist til, er som oftest ikke baseret på videnskabelige hensyn, men afspejler derimod nationale ønsker eller betænkeligheder, som ikke kun vedrører problemstillinger i tilknytning til sikkerheden ved GMO'er for sundheden eller miljøet. Om end Kommissionen i henhold til den nuværende lovgivning har mulighed for, ud over EFSA's risikovurdering, også at tage hensyn til "andre legitime forhold", har den ikke kunnet retfærdiggøre et EU-dækkende forbud mod produkter, som EFSA anser for at være sikre, på grundlag af sådanne forhold 23. Dette betyder i praksis, at Kommissionen konsekvent bringes i en situation, hvor den er nødt til at træffe afgørelse om tilladelser uden støtte fra medlemsstaterne i udvalget/komitéen. Denne situation er særegen for udstedelse af GMO-tilladelser. 3. DEN NYLIGE REFORM AF REGELSÆTTET FOR TILLADELSE AF GMO'ER TIL DYRKNING Kommissionen fremsatte i 2010 et forslag til ændring af GMO-lovgivningen, nemlig udvidelse af spektret af gyldige grunde for medlemsstaterne til at begrænse eller forbyde dyrkning af EU-tilladte GMO'er på deres område ("opt-outs"). I begrundelsen for forslaget anførte Kommissionen, at "beslutningstagning på nationalt, regionalt eller lokalt plan [anses] for at være den mest hensigtsmæssige ramme for håndtering af de særlige spørgsmål, der knytter sig til GMO-dyrkning." Den foreslåede ændring er nu blevet vedtaget i EU-retten som direktiv (EU) 2015/ (i det følgende benævnt "2015- direktivet"). Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO'er på deres område (eller en del af det), forudsat at de pågældende I 2012 blev der stemt gange efter EU's udvalgsprocedure i den stående komité. Kun 82 af disse afstemninger resulterede i "ingen udtalelse". Ni af procedurerne blev henvist til appeludvalget. (De tilsvarende tal for 2013 og 2014 er som følger: 1959/53/28 og 1908/46/21). Kun, hvis det er begrundet i tvingende almene hensyn af samme art som dem, der er omhandlet i artikel 36 i TEUF og i Domstolens praksis på dette område (se f.eks. Domstolens dom af , sag 120/78, Rewe-Zentral (Cassis de Dijon), Sml. 1979, s. 649), og for at tilgodese mål af almen interesse, jf. artikel 52, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder og Domstolens praksis på området (se f.eks. Domstolens dom af , sag C-59/11, Association Kokopelli, ECLI:EU:C:2012:447), kan det være juridisk forsvarligt for Kommissionen at afslå at give tilladelsen under henvisning til "andre legitime forhold", jf. forordning (EF) nr. 1829/2003. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/412 af 11. marts 2015 om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer (GMO'er) på deres område (EUT L 68 af , s. 1). 6

7 foranstaltninger er berettigede af andre tvingende grunde end risikoen for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, dvs. andre kriterier end dem, EFSA vurderer med sin risikovurdering. Dette er et meget vigtigt skridt fremad, eftersom det giver medlemsstaterne mulighed for at tage hensyn til deres respektive nationale forhold, i det omfang der kan være legitime grunde til at begrænse eller forbyde GMO-dyrkning ud over dem, der vedrører sundheds- eller miljørisici. Medlemsstaterne kan således tage hensyn til andre problemstillinger end dem, der er omfattet af EU-tilladelsessystemet, som fokuserer på videnskabelige vurderinger og fungerer inden for de grænser, EU-retten foreskriver. Bestemmelsen gælder for både fremtidige tilladelser og for GMO'er, der allerede er tilladt på EU-plan direktivet giver således medlemsstaterne større fleksibilitet med hensyn til at træffe beslutning om, hvorvidt de ønsker at dyrke GMO'er på deres område, samtidig med at EU-tilladelsesordningen, baseret på risikovurderinger, opretholdes. Med direktivet tages der således hånd om et element i tilladelsesproceduren, som igennem årene er blevet fremhævet som et af de mest problematiske, og direktivet er fuldt ud i tråd med den strategi, der er fastlagt i de politiske retningslinjer, som Kommissionen fremlagde for Europa-Parlamentet direktivet finder dog kun anvendelse på GMO'er til dyrkning og ikke på GMfødevarer og -foder, som tegner sig for størstedelen af de tilladelser, der gives i EU. 4. KOMMISSIONENS FORSLAG På baggrund af ovenstående foreslår Kommissionen at ændre 2003-forordningen således, at medlemsstaterne får mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse, på en del af eller hele deres område, af GM-fødevarer og -foder, der er tilladt på EU-plan, af tvingende grunde bortset fra risikoen for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet dvs. andre kriterier end dem, der indgår i EFSA's risikovurdering 25. De foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, skal være forenelige med reglerne for det indre marked, og navnlig med artikel 34 i TEUF, som forbyder foranstaltninger, der ville have en virkning svarende til kvantitative restriktioner for de frie varebevægelser. Medlemsstater, der gør brug af dette forslag, vil derfor skulle begrunde de trufne foranstaltninger i hensyn, der er i overensstemmelse med artikel 36 i TEUF og med Domstolens praksis vedrørende tvingende almene hensyn 26. Enhver medlemsstat, der ønsker at gøre brug af denne opt-out-mulighed, vil skulle begrunde sin beslutning i det specifikke tilfælde, under hensyntagen til, hvilken GMO der er tale om, hvilken type foranstaltning der påtænkes, samt hvilke særlige forhold på nationalt eller regionalt plan, der begrunder en sådan opt-out. Medlemsstaterne er ved udøvelsen af disse nye beføjelser fortsat fuldt ud forpligtet af deres internationale forpligtelser, herunder WTO-reglerne. Dette forslag afspejler og supplerer de rettigheder, EU-landene allerede har fået med hensyn til GMO'er til dyrkning med direktiv (EU) 2015/412, og omfatter den gruppe af tilladelser, der udgør langt størstedelen, nemlig fødevare- og fodertilladelserne. EU ville få et sammenhængende sæt regler for GM-tilladelser til dyrkning og til fødevarer og Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område (COM(2015) 177 final). Domstolens dom af , sag 120/78, Rewe-Zentral (Cassis de Dijon), Sml. 1979, s

8 foder. Som det også gælder for 2015-direktivet, vil effekten af forslaget i praksis afhænge af, i hvilket omfang medlemsstaterne gør brug af dets bestemmelser. Kommissionen mener, at dette er den rigtige måde at håndtere udfordringerne i tilknytning til EU-beslutningsprocessen på. Med fremsættelsen af sit forslag har Kommissionen taget hensyn til følgende nøgleparametre: For det første er Kommissionen af den overbevisning, at det er vigtigt at fastholde et fælles risikohåndteringssystem, som er baseret på en uafhængig risikovurdering, frem for et system med nationale tilladelser og gensidig anerkendelse heraf. Et fælles risikohåndteringssystem er det mest effektive middel til at sikre det samme beskyttelsesniveau i hele EU samt et velfungerende indre marked. For det andet skal Kommissionen i henhold til chartrets artikel 41 og Domstolens praksis som risikohåndterende instans træffe afgørelser vedrørende ansøgninger om tilladelse. Kommissionen må ikke udsætte sine afgørelser på ubestemt tid, dvs. indføre de facto-moratorier for tilladelser. For det tredje skal EU's eksisterende retlige og institutionelle rammer respekteres. Medlemsstaternes relative stemmevægt i Rådet er fastlagt i traktaterne, og forordningen vedrørende vedtagelse af gennemførelsesretsakter er baseret på disse afstemningsregler. Samme forordning indeholder også regler for situationer, hvor der ikke er kvalificeret flertal for eller imod et udkast til gennemførelsesforanstaltning. Disse regler finder anvendelse på alle politikområder. Kommissionen finder det ikke berettiget at fravige de horisontale procedureregler, der er fastlagt til gennemførelse af gældende EU-ret. 5. KONKLUSION Kommissionen mener, at lovrammen for beslutningsprocessen for GM-fødevarer og -foder bør tilpasses. De politiske retningslinjer, som Kommissionen fremlagde for Europa- Parlamentet, beskrev det specifikke problem, der gjorde sig gældende netop i GMO-sammenhæng nemlig at systemet ikke gav mulighed for at tage hensyn til de enkelte demokratisk valgte regeringers individuelle ønsker og betænkeligheder. Kommissionen foreslår at give medlemsstaterne mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af GMO'er på deres område på grundlag af legitime forhold, samtidig med at det sikres, at de pågældende foranstaltninger er i overensstemmelse med reglerne for det indre marked og med EU's institutionelle rammer. Dette vil gøre det muligt for medlemsstaterne på nationalt plan at tage hensyn til problemstillinger, der ikke er omfattet af EU-beslutningsprocessen. Som det ligeledes anføres i de politiske retningslinjer, er Kommissionen fast besluttet på at uddybe det indre marked. Konklusionerne i denne meddelelse vedrører de problemer, der er opstået i beslutningsprocessen for gennemførelsesretsakter om GMO'er, og kan ikke ekstrapoleres ud over denne særlige sammenhæng. Kommissionen foreslår derfor Europa-Parlamentet og Rådet at ændre lovrammen for GMfødevarer og -foder, således at modellen, som Europa-Parlamentet og Rådet enedes om i starten af året vedrørende GMO-dyrkning, udvides til også at omfatte GM-fødevarer og -foder. 8