KTS Katalog 2010/2011. Kabelføringssystemer

Transkript

1 TS atalog 2010/2011 abelføringssystemer

2 Velkoen hos kundeservice Servicetelefon: Telefax til spørgsmål: Telefax til ordrer: Internet: Brug den direkte forbindelse til OBO kundeservice! Du kan ringe til os hver dag mellem kl og på service-hotline , hvis du har spørgsmål til OBOs komplette elinstallationsprogram. Med OBOs nystrukturerede kundeservice får du det hele: ompetente kontaktpersoner lige i nærheden Alle informationer om OBOs produkter Sagkyndig rådgivning om særlige anvendelsesemner Hurtig og direkte adgang til alle tekniske data for OBOs produkter. Vi vil være de bedste - også når det gælder kundekontakt! 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 2 OBO TS

3 Indhold Planlægningshjælp generelt Planlægningshjælp 5 Ophængssystemer 139 Fastgørelsessystemer 185 abelbakkesystemer 197 abelbakkesystemer, trædefaste 236 Gitterbakkesystemer 245 abelstigesystemer 263 Systemer til store afstande 281 Vægkabelstige-systemer 301 Armatursystemer _TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Modulsystemer 327 ustfri stål-systemer V2A 335 ustfri stål-systemer V4A 381 Fortegnelser 401 TS OBO 3

4 Planlægningshjælp generelt OBO TS-kurser: Viden direkte fra kilden OBO understøtter brugerne med faglig førstehåndsviden ved hjælp af et omfattende undervisnings- og kursusprogram om kabelføringssystemer. Ud over det teoretiske - grundlag drejer det sig også om den praktiske implementering i hverdagen. En omfattende vidensformidling rundes af med konkrete anvendelses- og beregningseksempler. Tekster til download, produktinformationer og datablade Vi gør livet lettere for dig: Med - masser af praktisk materiale, der allerede under forarbejdet er en effektiv hjælp, eksempelvis ved planlægning og beregning af et projekt. Dertil hører: Tekster til download Produktinformationer Informationsblade Datablade Vi opdaterer disse dokumenter kontinuerligt, og de kan døgnet rundt hentes gratis på internettet, på adressen Tekster til download på internettet: Der kan helt gratis downloades - mere end artikler om TS, BSS, TBS, LFS, EGS og UFS. Takket være regelmæssige opdateringer og tillæg har du altid et omfattende overblik over produkterne fra OBO. Derudover står alle - gængse filformater til rådighed (PDF, DOC, GAEB, HTML, TEXT, XML, ÖNOM). 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 4 OBO TS

5 Indhold Planlægnings- og monteringshjælp Generel planlægningshjælp 8 Ophængssystemer 35 Fastgørelsessystemer 57 abelbakkesystemer SM 63 Trædefast kabelbakkesystem 79 Gitterbakkesystemer 85 abelstigesystemer 97 Systemer til store afstande 103 Vægkabelstige-systemer 111 Armatursystemer _TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Modulsystemer 123 ustfri systemer 129 Yderligere oplysninger 132 TS OBO 5

6 Planlægningshjælp generelt OBO Contruct TS: Projektere, tegne, generere Med den AutoCAD-baserede software OBO Construct TS tilbyder OBO planlæggere, installatører og arkitekter helt nye muligheder for planlægning af kabelføringssystemer. Ud over den målrettede hjælp til udvælgelse af det optimale kabelføringssystem giver OBO Construct TS vejledning til projektering af kabelstrækningen ved hjælp af den integrerede baneeditor samt til integrering af systemer til bevarelse af funktionssikkerheden ved brand iht. DIN 4102 del 12. En udførlig stykliste, der er udformet ud fra brugerens angivelser, giver en god oversigt over de materialemængder, der skal indkalkuleres, samt deres bruttopriser. Software-highlights: Indsættelse af kabelbaner (enkeltvis eller med program) Beregning af det effektive tværsnit med den mulighed at bestee vilkårlige kabelbestykninger manuelt forud Automatisk beregning af belastningen af standardkonstruktionen Integreret, menustyret udvælgelse af TS-varer Generering af detaljerede styklister og overførsel af en prisforespørgsel til Microsoft Excel Integrerede systemer til bevarelse af funktionssikkerheden ved brand Automatisk påskiftsfunktion Let indsættelse og redigering af faconstykker Mulighed for at vælge mellem forskellige sprog: tysk, engelsk, fransk og tjekkisk. Der koer hele tiden nye sprog til. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 6 OBO TS

7 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Planlægningshjælp generelt Fra vores hjeeside kan du udover planlægningssoftwaren OBO Construct TS også downloade det yderst anvendelige og selvstændige tool Cable Filling, som giver god hjælp ved udvælgelsen af det optimale kabelføringssystem samt til beregning af fordeling af kabler samt fyldning. Tekniske henvisninger: Softwaren OBO Construct TS kan enten bestilles direkte hos OBO eller downloades fra hjeesiden Bemærk: Prograet AutoCAD (version fra 2006 indtil 2010) er påkrævet (fuld version eller LT-version). Softwaren kan i sit fulde omfang anvendes til testformål i en periode på 14 dage. Når testperioden er udløbet, bliver softwaren automatisk ugyldig. Der kræves en registrering for at kunne fortsætte med at anvende softwaren. egistreringen foregår efter, at der er betalt et gebyr på 80 euro. Microsoft Windows og Excel er registrerede varemærker for Microsoft Corporation, USA. AutoCAD er et registreret varemærke for Autodesk Incorporation, USA. TS OBO 7

8 Planlægningshjælp generelt Standarder, forskrifter og prøvninger orrekt arbejde beskytter Hos OBO finder du kabelføringssystemer fra professionelle til professionelle: Det tekniske grundlag er sikret via DIN EN (afløser til DIN VDE 0639). Denne standard beskriver alle relevante parametre lige fra anvendelsesområde over prøvningsbetingelser og til korrosionsbestandighed og temperaturklassificering. Som kompetent producent af kabelføringssystemer lever OBO hver dag op til disse krav. Med de nedenfor beskrevne prøvninger sikres anvendelsen af korrekte systemer, der opfylder standarderne. Af sikkerhedsmæssige årsager kræves anvendelsen af egnet beskyttelsestøj ved transport og bearbejdning. CE-overenssteelse Alle varer i dette katalog opfylder kravene i de relevante EF-direktiver. Det gælder også for standardkomponenter som f.eks. skruer, spændeskiver og møtrikker, som er bestanddele af det pågældende system. Den enkelte EF-overenssteelseserklæring attesterer overenssteelsen med de nævnte direktiver eller standarder, men indeholder ingen garanti for egenskaber. Sikkerhedsanvisningere i de medfølgende produktinformationer og de almindelige sikkerhedsbesteelser skal overholdes både ved montering og i brug. Prøvninger potentialudligning/beskyttelsesleder abelføringsstystemer skal have en tilstrækkelig ledeevne. un på den måde kan man sikre, at potentialudligningen og forbindelsen med jordpotentialet er tilstrækkelig. En reduktion af ledeevnen opstår primært på grund af overgangsmodstand ved samlingerne. For at reducere disse overgangsmodstande ved OBO-kabelføringssystemerne så meget som muligt, lægger vi allerede ved udviklingen af systemerne stor vægt på en stabil forbindelse uden overgangsmodstande. De udviklede systemer bliver naturligvis testet i BETlaboratoriet. De testede varer er i kataloget markeret med det viste kontrolmærke. Du kan til enhver tid rekvitere de forskellige prøvningsrapporter via vores hotline. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 8 OBO TS

9 Inddragelse af beskyttelsesforanstaltningerne Planlægningshjælp generelt Belastningsprøvninger for kabelføringssystemer Alle produkter og systemer fra OBO har gennemgået praktiske belastningsprøvninger. Udgangspunktet for prøvningerne af kabelføringssystemerne fra OBO er DIN EN resp. DIN VDE Når belastningsprøvningen er afsluttet, kan der for hver komponent beregnes en maksimal belastbarhed afhængig af støtteafstande og komponentspecifikke parametre som f.eks. dimension. Dette fremgår af et diagram, der er vedlagt hver enkelt komponent. Du kan finde yderligere oplysninger vedrørende belastningsprøvninger af kabelbakker, konsoller og loftpendler i dette katalog. De anførte værdier tager ikke højde for miljøkræfter som f.eks. sne, vindbelastning eller andre ydre påvirkninger. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) TS OBO 9

10 Planlægningshjælp generelt Definition af den elektromagnetiske kompatibilitet (EMC) I de seneste år har anvendelsen af elektroniske kredsløb været støt stigende. I industrielle anlæg, inden for medicin, i husholdningen, inden for telekounikationsområdet, i motorkøretøjer og i elektriske bygningsinstallationer - overalt finder vi kraftfulde elektriske apparater og anlæg, som behandler stadig større strømstyrker, opnår stadig større radiorækkevidder, og som kan transportere stadig mere energi på stadig mindre plads. Men med anvendelsen af den nyeste teknologi stiger også anvendelsernes kompleksitet. Det resulterer i, at der kan forekoe stadig flere gensidige påvirkninger (elektromagnetisk støj) fra anlægsdele og kabler og ledninger, der kan føre til skader og økonomiske tab. Her taler man om den elektromagnetiske kompatibilitet EMC: Den elektromagnetiske kompatibilitet EMV er en elektrisk anordnings evne til at fungere tilfredsstillende i sine elektromagnetiske omgivelser, uden at forstyrre disse omgivelser, hvortil der også hører andre anordninger (VDE ). Den elektromagnetiske kompatibilitet er fastlagt i EMC-direktivet 2004/108/EF. Det betyder, at elektriske driftsmidler som støjkilde udsender elektromagnetisk støj (emission), der optages af andre apparater eller anordninger (iission), der fungerer som modtager (støjmodtager). Derved kan en støjmodtager blive kraftigt forstyrret, hvilket i værste fald kan resultere i totalt svigt med store økonomiske tab til følge. Støjen kan spredes både via ledninger og via elektromagnetiske bølger. Støjens vej Støjkilde (udstråler emission) obling af støjenheder (spredning af støjen) Støjmodtager (modtager emission) For eksempel adiotelefoner Lysnetadaptere Tændingsanlæg Frekvensomformer Lynnedslag Svejseapparater Galvanisk Induktiv apacitiv Elektromagnetisk Processor adiomodtagelsesanlæg Styringer Omformere Måleapparater 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 10 OBO TS

11 Sikring af EMC Planlægningshjælp generelt 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Sikring af EMC For at sikre den elektromagnetiske kompatibilitet (EMC) kræves en systematisk planlægning. Støjkilderne skal idenficeres og kvantificeres. oblingen beskriver støjens udbredelse fra støjkilden og frem til det apparat, der påvirkes, støjmodtageren. Det er EMC-planlæggerens opgave at sikre kompatibiliteten ved at træffe de nødvendige foranstaltninger enten ved kilden, koblingsvejen eller ved støjmodtageren. Planlæggere og installatører bliver i det daglige stadig oftere konfronteret med denne tematik. EMC udgør således en grundlæggende faktor allerede ved planlægningen af installationen og kabelføringen. På grund af den elektromagnetiske kompatibilitets meget store kompleksitet er det nødvendigt at analysere og løse problemer med EMC ved at gøre brug af forenklede hypoteser, af modeller og af diverse forsøg og målinger. abelføringssystemer og deres bidrag til EMC abelføringsstystemer kan levere et væsentligt bidrag til forbedring af EMC. De er passive og yder derfor et varigt og sikkert bidrag til EMC i kraft af, at ledninger føres inde i kabelføringssystemer eller skærmes af kabelføringssystemer. Når ledninger føres inde i et kabelføringssystem, vil den galvaniske kobling og koblingen via elektriske og magnetiske felter i ledninger blive kraftigt reduceret. abelføringssystemer leverer dermed et bidrag til reduktion af koblingen fra kilde til modtager. abelføringssystemers skærmvirkning kan kvantificeres via transmissionsmodstanden og skærmdæmpningen. På den måde får planlæggeren engineering-parametrene for kabelføringssystemer, der er så vigtige for EMC-engineering. Lynudladning Ud fra virkningsanalysen af EMC i bygninger (EN ) ved man, at lynudladning må regnes som den største støjkilde. Ved en lydudladning sker der en direkte strømtilførsel til hele potentialudligningssystemet i bygningen og/eller en magnetisk indkobling af støjspænding i elektriske ledninger. Netop til disse koblinger yder kabelføringssystemer et effektivt bidrag til reduktion af støjspændinger. TS OBO 11

12 Planlægningshjælp generelt Magnetisk skærmdæmpning af kabelføringssystemer Det magnetiske impulsfelt (H) med tykkelsen 3 ka/m ved en defineret forsøgsopstilling: til venstre uden kabelføringssystem, til højre med kabelføringssystem. 1 = felt H, 2 = U 1 LzuPE abelføringssystemers magnetiske skærmdæmpning er forholdet i decibel (db) mellem en induceret spænding i et ubeskyttet kabel og en induceret spænding i det sae kabel, når det befinder sig i et kabelføringssystem. Forsøgsopstilling til besteelse af kabelføringssystemers magnetiske skærmdæmpning: En uskærmet ledning (NYM-J 5x6²) udsættes for et magnetisk impulsfelt 8/20 med en magnetisk feltstyrke på 3 ka/m. Samtidig måles den inducerede spænding U1 i den uskærmede ledning. Den sae ledning placeres derefter i midten af et kabelføringssystem (én gang med og én gang uden låg) og udsættes for sae magnetiske impulsfelt på 3 ka/m. Samtidig måles den inducerede spænding U2 i den uskærmede ledning. Med udgangspunkt i måleværdierne får man den magnetiske skærmdæmpning ud fra formlen: α S = 20 log (U1/U2) db Forsøgsresultat: Et kabelføringssystems magnetiske skærmvirkning α S kunne entydigt påvises med forsøgene og simulationen med et FEM-program. Det bedste resultat på omtrent 50 db blev opnået ved kabelføringssystemer (kabelbakker) med låg. Bemærk: Skærmdæmpningen mod elektriske felter er nærmest perfekt som ved Faradays bur. Magnetisk skærmdæmpning 8/20 db kabelbakke / kabelstige Uden låg Med låg SM 630 FS MS 630 FS MS 630 FT MSU 630 FS MSU 630 FT MSU 630 VA GM 55/300 FS LG 630 NS FT _TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 12 OBO TS

13 abelføringssystemers koblingsimpedans Planlægningshjælp generelt Forsøgsopstilling til koblingsimpedans: 1 = længde l, 2 = U, 3 = I, 4 = impulskilde 8/20 U støj : Støjspænding målt i kablet I støj : Støjstrøm, der koer udefra og ind i skærmen (TS) L : Længden på TS 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) abelføringssystemers transferimpedans (koblingsmodstand) Et kabelføringssystems transferimpedans er forholdet mellem målt spænding U støj, der måles i længderetning i kabelføringssystemet, og den indkoblede strøm I støj. Transferimpedansen bestees analogt med målingen af den elektriske ledeevne iht (DIN EN 61537). Ved et lynnedslag i en bygning ledes dele af lynstrøen rundt i hele potentialudligningssystemet. Installerede kabler og ledninger kan med fordel føres i et kabelføringssystem. Installerede kabelføringssystemer er altid inddraget i potentialudligningssystemet. På den måde ledes lynstrøen via Transferimpedans 8/20 mohm/m kabelføringssystemet. En meget lille del kan stadig ledes via ledningerne i kabelføringssystemet. Denne del bestees af kabelføringssystemets transferimpedans. For transferimpedansen gælder: Z T = U Støj /(I Støj x L) [mω/m] De anførte værdier bygger på målinger, hvor en impulsstrøm i bølgeform 8/20 er sendt igennem en defineret længde af kabelføringssystemet. Forsøgsresultat: Forsøgene beviser entydigt kabelføringssystemets effekt over for galvanisk kobling! Det bedste resultat blev opnået ved kabelføringssystemer (kabelbakker) med låg. kabelbakke / kabelstige Uden låg Med låg MS 630 FS 1,14 0,71 MS 630 FT 1,14 0,71 MSU 630 FS 0,44 0,09 MSU 630 FT 0,44 0,09 GM 55/300 FS 6,17 5,5 TS OBO 13

14 Planlægningshjælp generelt Overfladeprøvning og korrosionskategorier Overfladeprøvning/salttågeprøvning Alle systemkomponenter skal kunne fremvise en tilstrækkelig bestandighed over for korrosion i overenssteelse med TS-standarden DIN EN Beregningen af zinklagets minimumtykkelse fremgår af en måling. Indgrupperingen i de forskellige klasser fremgår af tabellen til højre. Tabellen ovenfor viser anvendelsesområdet og den zinknedbrydning, der kan forventes i henhold til DIN EN ISO _TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 14 OBO TS

15 Overfladeprøvning og korrosionskategorier Planlægningshjælp generelt orrosivitetskategorier iht. DIN EN ISO C 1 C 2 C 3 C 4 C 5-I C 5-M Typiske omgivelser indendørs Opvarmede bygninger med neutral atmosfære, f.eks. kontorer, butikker, skoler og hoteller. Uopvarmede bygninger, hvor der kan forekoe kondens, f.eks. lagerbygninger og sportshaller Produktionsrum med høj fugtighed og en smule luftforurening, f.eks. anlæg til fremstilling af fødevarer, vaskerier, bryggerier og mejerier emiske anlæg, svøehaller, bådhuse over havvand. Bygninger eller områder med nærmest konstant kondens og med kraftig forurening. Bygninger eller områder med nærmest konstant kondens og med kraftig forurening. Typiske omgivelser udendørs orrosivitetskategori orrosionsbelastning Gennemsnitlig zinknedbrydning - Ubetydelig <0,1 µm/a Atmosfære med lidt forurening. Primært landlige områder. By- og industriatmosfære, moderat forurenet med svovldioxid, kystnære områder med lav saltbelastning Industrielle områder og kystnære områder med lav saltbelastning Industrielle områder med høj fugtighed og aggressiv atmosfære yst- og offshoreområder med saltbelastning. Lille Moderat raftig Meget kraftig (industri) Meget kraftig (hav) 0,1 til 0,7 µm/a 0,7 til 2,1 µm/a 2,1 til 4,2 µm/a 4,2 til 8,4 µm/a >4,2 til 8,4 µm/a 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) lassificering af korrosionsbestandigheden (fra udkastet til DIN EN 61537) lasse eferencemateriale og overfladebehandling 0* Ingen 1 Elektropletteret indtil en min. tykkelse på 5 µm 2 Elektropletteret indtil en min. tykkelse på 12 µm 3 Forgalvanisiert indtil 275 grader iht. EN og EN Forgalvanisiert indtil 350 grader iht. EN og EN Slutgalvaniseret til en zinkbelægningstykkelse på (minimum) 45 µm iht. ISO Slutgalvaniseret til en zinkbelægningstykkelse på (minimum) 55 µm iht. ISO Slutgalvaniseret til en zinkbelægningstykkelse på (minimum) 70 µm iht. ISO Slutgalvaniseret til en zinkbelægningstykkelse på (minimum) 85 µm iht. ISO 1461 (i reglen højtlegeret siliciumstål) ustfrit stål, fremstillet iht. ASTM: A 240/A 240M - 95 a betegnelse S30403 eller EN grad uden slutbehandling** 9A ustfrit stål, fremstillet iht. ASTM: A 240/A 240M - 95 a betegnelse S31603 eller EN grad uden slutbehandling 9B ustfrit stål, fremstillet iht. ASTM: A 240/A 240M - 95 a betegnelse S30403 eller EN grad med slutbehandling** 9C ustfrit stål, fremstillet iht. ASTM: A 240/A 240M - 95 a betegnelse S31603 eller EN grad med slutbehandling** 9D * Ved materialer, der ikke har nogen deklareret korrosionsklassificering ** Den afsluttende behandling har til formål at beskytte mod springrust og forhindre kontamineringen af andre stålenheder TS OBO 15

16 Planlægningshjælp generelt Overflader til indendørs brug Uanset om systemet skal bruges indendørs eller udendørs, i aggressive atmosfærer eller under særlige hygiejniske betingelser, tilbyder OBO den optimale overflade- og materialeudførelse til dit kabelføringssystem. abelføringssystemer fra OBO fremstilles af stålplade eller ståltråd af en meget høj kvalitet og kan leveres i forskellige overfladeudførelser. Forskellige coatings- og belægningsmetoder giver en skræddersyet korrosionsbeskyttelse, der er tilpasset anvendelsesformålet. Derudover fås kabelføringssystemerne fra OBO i rustfrit stål eller i forskellige farver. Anvendelsesområde indendørs Til indendørs brug tilbyder OBO kabelføringssystemer i el-galvanisering eller kontinuerlig varmgalvanisering. De er især velegnet til tørre rum uden påvirkning fra aggressive skadelige stoffer. El-galvanisering Elektrolytisk galvanisering iht. DIN EN Tykkelse middelværdi ca. 2,5-10 µm Iht. ohs-direktiv omponenter: Gitterbakker og smådele som f.eks. skruer, spændeskiver og møtrikker. ontinuerlig varmgalvanisering Varmgalvanisering iht. den kontinuerlige varmgalvaniseringsmetode efter DIN EN (tidligere DIN EN og DIN EN 10142) Tykkelse middelværdi ca. 20 µm Pladernes kontaktflader beskyttes af den katodiske korrosionsbeskyttelse op til en materialetykkelse på 2,0 omponenter: Pladeprodukter som f.eks. kabelbakker, faconstykker og skillevægge. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 16 OBO TS

17 Overflader til udendørs brug Planlægningshjælp generelt 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Anvendelsesområde udendørs Til installation udendørs og i fugtige rum tilbyder OBO udførelser i varmgalvanisering og Double-Dipgalvanisering. Varmgalvanisering Varmgalvanisering iht. DIN EN ISO 1461 Belægningens tykkelse iht. DIN EN ISO 1461 ca µm Eftermonterede kontaktflader skal eftergalvaniseres af hensyn til korrosionsbeskyttelsen omponenter: Pladeprodukter som f.eks. kabelbakker og svejsede komponenter som f.eks. loftpendler og konsoller. Double-Dip-galvanisering Varmgalvanisering med zinkaluminium-overtræk iht. DIN EN Tykkelse middelværdi ca. 23 µm Pladernes kontaktflader beskyttes af den katodiske korrosionsbeskyttelse op til en materialetykkelse på 2,0 omponenter: Pladeprodukter som f.eks. låg, skillevægge og udstansede dele. TS OBO 17

18 Planlægningshjælp generelt Overflader til brug ved tunnelbyggeri, i fødevareindustrien og den kemiske industri Anvendelse i tunnelbyggeri, fødevareindustri eller kemisk industri Til de steder, hvor der stilles særlige krav til hygiejne og kvalitet, eller der stilles specielle optiske krav ved åben kabelføring tilbyder OBO kabelføringssystemer i rustfrit stål. V2A rustfrit stål OBO forkortelse: V2A Europæisk materialenr.: Amerikansk materialebetegnelse: 304 Svejsede komponenter bliver desuden passiveret Ikke-svejsede komponenter skylles og affedtes omponenter: Udvælgelsesprogram V2A under kapitlet»ustfri stål-systemer V2A«V4A rustfrit stål OBO forkortelse: V4A Europæisk materialenr.: Amerikansk materialebetegnelse: 316 / 316 T Svejsede komponenter bliver desuden passiveret Ikke-svejsede komponenter skylles og affedtes omponenter: Udvælgelsesprogram V4A under kapitlet»ustfri stål-systemer V4A«04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 18 OBO TS

19 Overflader til særlige optiske krav eller specielle miljøbelastninger Planlægningshjælp generelt 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Anvendelsesområder med særlige optiske krav eller specielle - miljøbelastninger abelføringssystemer i forskellige farver bliver stadig mere populære. Der kan både ligge optiske overvejelser og et ønske om korrosionsbeskyttelse bag farvebelægningen. Farvebelægning af korrosionsmæssige årsager abelføringssystem i FT (varmgalvaniseret udførelse) Fås i alle AL-farver Belægning af synlige flader og/eller hele systemet Ved åben kabelføring passende til bygningens øvrige farver Adskillelse af forskellige spændinger/funktioner (f.eks. blå net 230/400 V, rød svagstrøm som f.eks. telefonledninger og edb) Farvede systemer er ikke vist særskilt i dette katalog. Du kan få yderligere oplysninger om disse ved at ringe til vores hotline TS OBO 19

20 Planlægningshjælp generelt Hvilker kabler skal trækkes? Et kabel er ikke bare et kabel. Når man skal vælge det optimale kabelføringssystem, er det vigtigt at vide hvilken type kabel, der skal føres. Er der tale om følsoe edb-ledninger, der på grund af den nødvendige afskærmning skal føres med en vis indbyrdes afstand? Eller er der tale om energiledninger, hvor man må tage højde for en ikke ubetydelig varmeudvikling? OBO tilbyder et skræddersyet system til alle anvendelsesformål. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 20 OBO TS

21 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Planlægningshjælp generelt abelbakker til universel anvendelse Anvendelsesområder: Fra føring af svagstrømskabler til energiforsyning. Gitterbakker til installation af lette ledninger og kabler Anvendelsesområder: it-kabler, telefonkabler og styreledninger. Derudover velegnet til brug i mellemdæk og hulrumsgulve. abelstiger til energiledninger - med stort tværsnit Anvendelsesområder: abler og energiledninger med store tværsnit. Disse kan fastgøres med rørbøjler på trinnene. Den store bæreevne og den gode ventilation sørger for en perfekt kabelføring. abelbakker og -stiger til store støtteafstande Anvendelsesområder: Til installationer, hvor støtteafstandene på - grund af bygningsmæssige forhold er mere end tre meter. Modulsystem til specielle opgaver Prograet med ubegrænsede - muligheder. Det store udbud af individuelt kombinerbare produkter anvendes især til komplekse installationsopgaver. TS OBO 21

22 Planlægningshjælp generelt Sådan beregnes kabelvolumen ablernes effektive tværsnit simulerer tomruet ved den virkelige kabelføring abeldiameter (1) og pladsbehov (2) Et vigtigt kriterium for udvælgelsen af det rigtige kabelføringssystem er kabelvoluminet, som der skal være tilstrækkelig plads til i kabelbakken. Da kablerne aldrig ligger helt tæt saen og heller ikke absolut parallelt, er det ikke nok at bruge kabeldiameteren som - grundlag for beregning af volumenet. Formlen (2r)² giver et realistisk dimensioneringsgrundlag. For at lette arbejdet for dig har vi nedenfor oplistet diameter og effektivt tværsnit for de vigtigste kabeltyper. Vigtigt: Værdierne er middelværdier, som kan variere fra producent til producent. De nøjagtige værdier finder du i oplysningerne fra producenten. Beregning med formlen (2r)² Diameteren fortæller meget lidt om et kabels faktiske pladsbehov. Beregn: (2r)². Denne formel giver et realistisk pladsbehov, og tager højde for mellemruet mellem kablerne. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 22 OBO TS

23 Sådan beregnes kabelvolumen Planlægningshjælp generelt Isolerede stærkstrømsledninger Isoleret stærkstrømskabel Telekounikationsledninger Diameter Effektivt tværsnitsareal cm² Diameter Effektivt tværsnitsareal cm² Diameter Effektivt tværsnitsareal cm² 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 1 x 4 6,5 0,42 1 x 6 7 0,49 1 x ,64 1 x 16 9,5 0,9 1 x 25 12,5 1,56 3 x 1,5 8,5 0,72 3 x 2,5 9,5 0,9 3 x ,21 4 x 1,5 9 0,81 4 x 2,5 10,5 1,1 4 x 4 12,5 1,56 4 x 6 13,5 1,82 4 x 10 16,5 2,72 4 x ,61 4 x 25 23,5 5,52 4 x ,76 5 x 1,5 9,5 0,9 5 x 2,5 11 1,21 5 x 4 13,5 1,82 5 x 6 14,5 2,1 5 x ,24 5 x 16 21,5 4,62 5 x ,76 7 x 1,5 10,5 1,1 7 x 2,5 13 1,69 1 x 10 10,5 1,1 1 x 16 11,5 1,32 1 x 25 12,5 1,56 1 x 35 13,5 1,82 1 x 50 15,5 2,4 1 x 70 16,5 2,72 1 x 95 18,5 3,42 1 x ,5 4,2 1 x ,5 5,06 1 x ,25 1 x ,84 1 x x 1,5 11,5 1,32 3 x 2,5 12,5 1,56 3 x 10 17,5 3,06 3 x 16 19,5 3,8 3 x ,76 3 x x ,96 4 x 1,5 12,5 1,56 4 x 2,5 13,5 1,82 4 x 6 16,5 2,72 4 x 10 18,5 3,42 4 x 16 21,5 4,62 4 x 25 25,5 6,5 4 x ,84 4 x x ,56 4 x ,21 4 x ,64 4 x x x ,6 5 x 1,5 13,5 1,82 5 x 2,5 14,5 2,1 5 x 6 18,5 3,42 5 x 10 20,5 4,2 5 x 16 22,5 5,06 5 x 25 27,5 7,56 5 x ,56 5 x x 2 x 0,6 5 0,25 4 x 2 x 0,6 5,5 0,3 6 x 2 x 0,6 6,5 0,42 10 x 2 x 0,6 7,5 0,56 20 x 2 x 0,6 9 0,81 40 x 2 x 0,6 11 1,12 60 x 2 x 0,6 13 1, x 2 x 0,6 17 2, x 2 x 0,6 23 5,29 2 x 2 x 0,8 6 0,36 4 x 2 x 0,8 7 0,49 6 x 2 x 0,8 8,5 0,72 10 x 2 x 0,8 9,5 0,9 20 x 2 x 0,8 13 1,69 40 x 2 x 0,8 16,5 2,72 60 x 2 x 0, x 2 x 0,8 25,5 6,5 200 x 2 x 0, ,24 EDB-ledninger type Cat... oaksialledning (standard) SAT/B ledning Diameter at ,64 at ,64 Diameter 6,8 0,48 Effektivt tværsnitsareal cm² Effektivt tværsnitsareal cm² TS OBO 23

24 Planlægningshjælp generelt Sådan finder du systemet med det passende volumen abelhøjde abelhøjden må ikke overskride kabelbakkens kanthøjde. Volumenreserve Ved udvælgelsen af systemet skal man være opmærksom på, at der bør være en volumenreserve på mindst 30 % til eventuelle efterinstallationer. Afgreninger Ved dimensioneringen af afgreninger er det vigtigt at tage højde for kablernes bøjningsradius. Adskillelse af systemniveauer Ved udvælgelse af volumen er det nødvendigt at være opmærksom på de forskellige ledninger. For at kunne separere forskellige spændingsniveauer skal der tages højde for de nødvendige afstande. Sae effektive tværsnitsareal, forskellige krav Nedenstående tabel gør det lettere at vælge det rigtige kabelføringssystem med den nødvendige kapacitet. Den tydeliggør saenhængen mellem bakke- og stigebredde, sidehøjde og effektivt tværsnit. Her skal man være opmærksom på forskellen mellem edb- og energiledninger med sae kabelvolumen: Til edb-ledninger bør der primært vælges en smal, høj bakke, mens der til energiledninger hellere bør vælges en bred, flad udførelse. Ved udvælgelsen af det rigtige system bør der også tages højde for de - gængse DIN/VDE-standarder (0298 T1 til T4). De giver oplysninger om opvarmningen af ledninger afhængig af ophobningen af kabler og af den omgivende temperatur. Eksempler Flad, bred variant: F.eks. til energiledninger abelbakkebredde: 300 Vangehøjde:35 Effektivt tværsnitsareal: 103 cm 2 Smal, høj variant: F.eks. til edb-ledninger abelbakkebredde: 100 Vangehøjde: 110 Effektivt tværsnitsareal: 108 cm 2 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 24 OBO TS

25 Eksempler på monteringstyper Eksempler på monteringstyper Anvisningerne i DIN vedrørende ophobning og ventilering af ledninger og kabler skal overholdes i forbindelse med kabelføringen. Planlægningshjælp generelt Eksempel på monteringstype C abel eller installationsledning på ikke-perforeret kabelbakke, f.eks. type MSU Eksempel på monteringstype E eller F abel eller installationsledning på perforeret kabelbakke, vandret/lodret, f.eks. type S/MS Eksempel på monteringstype E, F eller G abel/installationsledning på gitterbakker, f.eks. type G-Magic 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) TS OBO 25

26 Planlægningshjælp generelt Sådan beregnes kabelvægten 100 = 15 kg/m. 200 = 30 kg/m 300 = 45 kg/m 400 = 60 kg/m 500 = 75 kg/m 600 = 90 kg/m En anden faktor, der er afgørende for udvælgelsen af det optimale kabelføringssystem til formålet, er systemets belastbarhed. Belastbarheden skal være tilpasset den kabelvægt (inklusive reserve til efterinstallation), der må forventes. Der findes tre muligheder til beregning af kabelvægten: Variant 1: Beregning ud fra erfaringsmæssige værdier En kabelbakkes gennemsnitlige belastbarhed kan i grove træk beregnes ud fra erfaringsmæssige værdier. For et system med en vangehøjde på 60 giver det for hver meter kabelbakke eller kabelstige en værdi på 15 kg pr. 100 bredde. En mere sikker metode end de erfaringsmæssige værdier er beregningen af kabellasten ud fra formlen iht. DIN VDE 0639 T1 (var. 2) eller ud fra producentens angivelser (var. 3). De grafiske skemaer viser de erfaringsbaserede belastbarhedsværdier for en kabelbakke med en vangehøjde på 60 set i forhold til en kabelbakkebredde på 100 til 600. Variant 2: Beregningsformel iht. VDE 0639 T1 DIN VDE 0639 T1 (kabelføringssystemer) angiver en formel til beregning af den maksimalt tilladte kabellast. I hosstående eksempel beregnes den maksimalt tilladte kabellast for en kabelbakke med målene 60 x 300 og et effektivt tværsnit på 178 cm². Variant 3: Præcis beregning iht. producentens angivelser En meget præcis metode til beregning af den maks. tilladte kabelvægt tilbydes af de fleste kabelproducenter i form af lister eller tabeller, der kan rekvireres hos de pågældende producenter. Vigtigt: Nedenstående tabeller giver kun en grov oversigt. Der er tale om middelværdier, som kan variere fra producent til producent. De nøjagtige værdier finder du i oplysninger fra producenten. abellast (F) = 0,028 N x effektivt tværsnit m x ² 1. abellast (F) = 0,028 N x ² = 500 N/m m x ² 2. Omregning af Newton (N) til kilogram (kg) 10 N ~ 1 kg det betyder i vores eksempel: 500 N/m = 50 kg/m 3. Maks. forekoende belastning = 50 kg/m 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 26 OBO TS

27 De forskellige kabeltypers faktiske vægt Planlægningshjælp generelt Isolerede stærkstrømsledninger Isoleret stærkstrømskabel Telekounikationsledninger abellast kg/m abellast kg/m abellast kg/m 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 1 x 4 0,08 1 x 6 0,105 1 x 10 0,155 1 x 16 0,23 1 x 25 0,33 3 x 1,5 0,135 3 x 2,5 0,19 3 x 4 0,265 4 x 1,5 0,16 4 x 2,5 0,23 4 x 4 0,33 4 x 6 0,46 4 x 10 0,69 4 x 16 1,09 4 x 25 1,64 4 x 35 2,09 5 x 1,5 0,19 5 x 2,5 0,27 5 x 4 0,41 5 x 6 0,54 5 x 10 0,85 5 x 16 1,35 5 x 25 1,99 7 x 1,5 0,235 7 x 2,5 0,35 1 x 10 0,18 1 x 16 0,24 1 x 25 0,35 1 x 35 0,46 1 x 50 0,6 1 x 70 0,8 1 x 95 1,1 1 x 120 1,35 1 x 150 1,65 1 x x 240 2,6 1 x 300 3,2 3 x 1,5 0,19 3 x 2,5 0,24 3 x 10 0,58 3 x 16 0,81 3 x 50 1,8 3 x 70 2,4 3 x x 1,5 0,22 4 x 2,5 0,29 4 x 6 0,4 4 x 16 1,05 4 x 25 1,6 4 x 35 1,75 4 x 50 2,3 4 x 70 3,1 4 x 95 4,2 4 x 120 5,2 4 x 150 6,4 4 x 185 8,05 4 x x 1,5 0,27 5 x 2,5 0,35 5 x 6 0,61 5 x 10 0,88 5 x 16 1,25 5 x 25 1,95 5 x 35 2,4 5 x 50 3,5 2 x 2 x 0,6 0,03 4 x 2 x 0,6 0,035 6 x 2 x 0,6 0,05 10 x 2 x 0,6 0, x 2 x 0,6 0,11 40 x 2 x 0,6 0,2 60 x 2 x 0,6 0, x 2 x 0,6 0, x 2 x 0,6 0,87 2 x 2 x 0,8 0,04 4 x 2 x 0,8 0,055 6 x 2 x 0,8 0,08 10 x 2 x 0,8 0, x 2 x 0,8 0, x 2 x 0,8 0,38 60 x 2 x 0,8 0, x 2 x 0,8 0, x 2 x 0,8 1,79 EDB-ledninger type Cat... abellast kg/m at. 5 0,06 Cat.6 0,06 oaksialledning (standard) abellast kg/m SAT/B-ledning 0,06 TS OBO 27

28 Planlægningshjælp generelt Hvilke bakker og stiger kan bære en given kabellast? Forlklaring af piktograerne: 1 = belastning i kn uden personbelastning, 2 = støttebredde i m, 3 = vangenedbøjning i Belastningsprøvninger for kabelføringssystemer Alle produkter og systemer fra OBO har gennemgået praktiske belastningsprøvninger. Udgangspunktet for prøvningerne af kabelføringssystemerne fra OBO er DIN EN resp. DIN VDE Når belastningsprøvningen er afsluttet, kan der for hver komponent beregnes en maksimal belastbarhed afhængig af støtteafstande og komponentspecifikke parametre som f.eks. dimension. Dette fremgår af et diagram, der er vedlagt hver enkelt komponent. Du kan finde yderligere oplysninger vedrørende belastningsprøvninger af kabelbakker, konsoller og loftpendler i dette katalog. De anførte værdier tager ikke højde for miljøkræfter som f.eks. sne, vindbelastning eller andre ydre påvirkninger. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 28 OBO TS

29 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Planlægningshjælp generelt Signaturforklaring belastningsdiagram 1 = belastning i kn/m uden personbelastning 2 = støttebredde i m 3 = vangenedbøjning i 4 = skematisk fremstilling af støttebredden under prøvning -- = tilladt belastning alt efter støttebredde for de forskellige bakkebredder -- = vangenedbøjning alt efter støttebredde Information 1: Prøvningsmetode Udgangspunktet for prøvningerne af kabelføringssystemerne fra OBO er VDE 0639 del 1 resp. DIN EN Formålet med prøvningerne er at beregne den maksimale belastbarhed for hver enkelt komponet afhængig af forskellige parametre som f.eks. komponentens bredde, støtteafstande osv. og vise dette i et diagram, der er vedlagt hver enkelt komponent. I vores eksempel har vi valgt kabelbakken MS 60. Området med den blå baggrund skematiserer forsøgsopbygningen med en variabel støtteafstand (L) i det midterste område samt en faktor 0,8 x L i kabelbakkens forreste og bageste ende. Information 2: Belastningskurver for udvalgte kabelbakke- og kabelstigebredder abelbakkernes belastbarhed afhængig af støttebredden fremgår af diagraets belastningskurver - her vist for kabelbakke MS 60/... til bakkebredde 100 til 600. Væsentlige faktorer for kabelbakkernes belastbarhed er - ud over støtteafstand og sidehøjde - også materialetykkelsen, der varierer alt efter type. TS OBO 29

30 Planlægningshjælp generelt Hvilke bakker og stiger kan bære en given kabellast? Information 3: Mulige støttebredder De teoretisk mulige støttebredder til kabelbakken fremgår af aksen i bunden af tabellen. Ved hjælp af belastningskurverne kan man let aflæse, i hvilket omfang systemets belastbarhed aftager i takt med tiltagende støtteafstand. For alle kabelføringssystemer fra OBO (med undtagelse af bakkerne til store afstande) gælder det, at en støtteafstand på 1,5 m så vidt muligt ikke bør overskrides. Information 4: Forholdet mellem belastning og støttebredde Ved hvilken støtteafstand er hvilken belastning mulig? Svarene på dette spøgsmål kan let aflæses i diagraet. I vores eksempel (blå baggrund) vil MS-bakken ved en støttebredde på 2,25 m have en - maksimal belastbarhed på 0,75 kn pr. løbende meter kabelbakke. Vær opmærksom på, at kabelbakkens kapacitet i dette eksempel kan være større end den tilladte belastning. Derfor bør den anbefalede normale støtteafstand på 1,5 m så vidt muligt heller ikke overskrides. Information 5: W = Vangenedbøjning I hvilket omfang forårsager belastningen af kabelbakken en nedbøjning af vangen? Denne oplysning får man af den blå kurve (w) i millimeter (vejledende værdier på aksen i højre side af diagraet). Hvor hurtigt nedbøjningen af kabelbakken tiltager ved stigende støtteafstand fremgår af den blå kurve. I vores eksempel har vi - markeret nedbøjningen for en støttebredde på 2,25 m, der her udgør ca _TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 30 OBO TS

31 Hvilke konsoller kan bære en given kabellast? Planlægningshjælp generelt Signaturforklaring belastningsdiagram 1 = nedbøjning i ved konsolspidsen. 2 = belastning uden personbelastning i kn/m -- = belastningskurver for de forskellige konsollængder En væsentlig bestanddel af kabelføringssystemerne fra OBO er - monteringskomponenterne og her især konsollerne og loftpendlerne. De er bindeleddet mellem kabelbakker/-stiger og væggen eller loftet og dermed en vigtig konstruktiv bestanddel af hele systemet. Hvis det handler om at beregne et kabelføringssystems belastningsevne, er det meget vigtigt at være opmærksom på konsoller og loftpendler. Her er kontroldiagraet en stor hjælp, når det handler om at vælge de rigtige produkter. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) TS OBO 31

32 Planlægningshjælp generelt Hvilke konsoller kan bære en given kabellast? Information 1: Anbefalet maks. belastning af konsollen onsollen er den del af monteringssystemet, som kabel- eller gitterbakken hviler på. Den er enten forbundet direkte med væggen eller med loftet via pendler. Den grå søjle i højre side af diagraet oplyser om den maksimale belastning af konsollen. Information 2: Belastningskurver for alle konsolbredder onsollens nedbøjning afhænger af dens bredde, der i vores eksempel kan ligge mellem 110 og 610. Belastningskurverne hører saen med de forskellige konsoltyper. Information 3: Nedbøjning af konsolspidsen ved en bestemt belastning Belastningskurven i diagraet - giver oplysninger om konsollens nedbøjning ved en bestemt belastning. Af vores eksempel (orange, stiplet linje) fremgår det, at den 610 brede konsol ved en belastning på 2 kn har en nedbøjning på ca. 3,1. Der gælder følgende hovedregel: Jo kortere konsol, desto mindre nedbøjning. Information 4: Nedbøjning af konsolspidsen ved maksimal belastning onsollens nedbøjning ved maksimal belastning fremgår også af diagraet. I vores orange markerede eksempel vil en 610 bred konsol ved en maksimal belastning på ca. 3,0 kn have en nedbøjning på ca. 4,5. For at - minimere nedbøjningen bør kabellastens tyngdepunkt ligge så tæt på væg- eller pendelfastgørelsespunktet som muligt. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 32 OBO TS

33 Hvilke pendler kan bære en given kabellast? Planlægningshjælp generelt Signaturforklaring belastningsdiagram 1 = nedbøjning i ved konsolspidsen. 2 = belastning uden personbelastning i kn/m -- = belastningskurver for de forskellige konsollængder 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Information 1: Forskellige pendellængder og konsolbredder Det er ikke kun konsollens bredde, men også loftpendlens længde, der har betydning for kabelføringssystemets belastbarhed. Diagraets belastningskurver oplyser om belastbarheden af en loftpendel med en længde på hhv. 600, 1.000, og afhængig af konsollens bredde. Information 2: Beregning af afvigelse via eksempel belastningen på systemet loftpendel/konsol/kabelbakke resulterer i, at loftpendlen får en afvigelse fra lodret. Afvigelsens størrelse kan aflæses på aksen i venstre side af diagraet. I vores eksempel (blå baggrund) får en lang loftpendel i kombination med en 400 bred konsol ved en vægtbelastning på 4 kn en afvigelse på ca. 14 for enden af pendlen. Information 3: Beregning af afvigelsen ved maksimal belastning via eksemplel Loftpendlens afvigelse ved maksimal belastning kan også aflæses i diagraet. Af vores blåt markerede eksempel fremgår det, at der for en lang loftpendel i kombination med en 400 bred konsol ved en maksimal kabellast på ca. 5 kn vil være en afgivelse på ca. 18 for enden af pendlen. TS OBO 33

34 62 OBO TS

35 abelbakkesystemer SM Monteringshjælp til kabelbakkesystem SM 64 TS OBO 63

36 Monteringshjælp til kabelbakkesystem SM Planlægningshjælp til kabelbakkesystemer abelbakkesystemet S-Magic giver mulighed for en endnu hurtigere længdesamling af kabelbakken. Den skrueløse og innovative længdesamling er utrolig let at montere. abelbakkeenderne skal blot klikkes saen - og det er det hele! Den varige og statisk belastbare længdeforbindelse stabiliseres ved at bukke bundlaskerne rundt. abelbakken S- Magic kan leveres med sidehøjderne 35 og 60. Systemet 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) suppleres med et omfattende faconstykkeprogram med bøjninger (45 og 90 ), T-afgreninger, afgreningsstykker og kryds. Til den lodrette retningsændring fås lodrette 90 -bøjninger og ledbøjninger (stigende/faldende). Ved - montering af faconstykker bør - man altid regne med ekstra understøtninger. Til systemet hører ud over de forskellige faconstykker naturligvis alle nødvendige typer samlebeslag (længde-, vinkel- og ledbeslag) samt andet tilbehør som f.eks. skillevægge, samleskinner, - monteringsplader og låg. På de næste sider finder du detaljerede monteringseksempler og beskrivelser til systemet. abelbakken S-Magic er godkendt til bevarelse af funktionssikkerheden ved brand. Yderligere informationer herom kan du finde i vores nye katalog om BSS brandsikringssystemer. 64 OBO TS

37 Monteringshjælp til kabelbakkesystem SM Anvendelse af midterophæng Direkte midterophæng med gevindstang type 2078/M10. Denne monteringsvariant er mulig ved S-kabelbakker med en bredde fra 50 til 200. Eksempel på loftmontering med loftpendel og konsol Standardmontering af en kabelbakke med loftpendel type US.. og passende konsol til loftpendel type AW. Eksempel på vægmontering med konsol Standardmontering kabelbakke på væggen med konsol til væg eller loftpendel Planlægningshjælp til kabelbakkesystemer Længdesamling kabelbakke, muffemontering ablerne samles ganske enkelt ved at lægge dem ind i hinanden. Vær opmærksom på monteringsretningen! Længdesamling kabelbakke, muffemontering abelbakken, der fortsætter, føres oppefra og ned i den allerede eksisterende muffeåbning. Længdesamling kabelbakke, muffemontering Den optimale længdesamling bekræftes med en klik-lyd. Derefter skal koblingerne i bunden bukkes om med en skruetrækker. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Længdesamling kabelbakke, muffemontering oblingerne i bunden af kabelbakken kan bukkes ved hjælp af en almindelig skruetrækker. Adskillelse af samlingen Forbindelsen kan naturligvis løsnes igen. Skub blot en skruetrækker ind under fjederelementet. På den måde ophæves låsefunktionen. Samling af den afskårne ende med muffeenden Samlingen af skårne ender med muffesiden foregår med en almindelig skruesamling. TS OBO 65

38 Monteringshjælp til kabelbakkesystem SM Planlægningshjælp til kabelbakkesystemer Montering af beslagsæt V Ved skårne ender anvendes beslagsættet V lem blot de to sidedele ind i sidevangen. Montering af beslagsæt V Pres blot den dertil hørende samleskinne nedad, indtil den går i indgreb. onsol MWAM med snapfastgørelse Til hurtig fastgørelse af kabelbakken på konsollen monteres den forbestykkede konsol MWAM 12 på væggen eller på en loftpendel. Hurtig fastgørelse af kabelbakken på konsollen Snapfastgørelsen vender mod bundhullerne. abelbakken lægges med hullerne på snapfastgørelsen og rettes til. Hurtig fastgørelse af kabelbakken på konsollen Snapfastgørelsen presses opad og drejes samtidig 90. Når snapfastgørelsen er klikket på, spændes den fast. Montering af skillevæg uden brug af skruer Skrueløs montering af skillevæggen TSG... med kleestykke S. Skillevæggen kan uden bearbejdning føres hen over samlingen og forbindes uden brug af skruer ved hjælp af skillevægsbeslaget TSGV. Skruemontering af skillevæg Skruefastgørelse af skillevæggen TSG 60 med bræddebolte M6 x 12. Skillevæggen kan ganske enkelt føres hen over samlingen og forbindes uden brug af skruer ved hjælp af skillevægsbeslaget TSGV. Fastgørelse i gulvet Fastgørelse i gulvet med afstand ved hjælp af afstandsbøjle type DBL. Vandret vinkelsamling af kabelbakker Horisontal vinkelsamling af kabelbakker ved vinkler etableret på opstillingsstedet og afskårne kabelbakkeender. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 66 OBO TS

39 Monteringshjælp til kabelbakkesystem SM Lodret ledsamling af kabelbakker Vertikal ledsamling af kabelbakker ved højdeforskelle etableret på opstillingsstedet med vilkårlige vinkler. Breddeændring og endeafslutning Billede af en breddeændring gennem montering af reduktionsvinklen. Med denne komponent kan man også etablere endeafslutningen på kabelbakker. Afmontering af fjederelementet Fjern først fjederelementet som vist, inden faconstykkerne sluttes til. Tilslutningen af faconstykket (fra bredde 400 ) eller en skåret kabelbakke foregår så ved hjælp af almindelige længdebeslag eller et længdebeslagssæt. Planlægningshjælp til kabelbakkesystemer Montering af bøjning (bredde ) Ved uskårne længder skal fjederelementerne afmonteres fra kabelbakken, hvorefter bøjningen skubbes ind i vangen i den ene side og over beslaget på den anden side og fastgøres med bræddebolte type FSB 6x12. Ved skårne længder er det altid siden uden muffer, der skal sættes ind mod faconstykket! Montering af bøjning (bredde ) Bøjningen fra en bredde på 400 monteres med stødsamling. Til dette formål afmonteres fjederelementerne ved nye kabelbakker. abelbakken skrues saen med bøjningen med længdebeslag (længdebeslag-sæt) og samleskinnen. Samlematerialet skal bestilles separat! Faconstykke bredde med kabelbakkemuffe Samlingen af kabelbakkens muffeside med faconstykker med en bredde > 400 foregår konventionelt med bræddebolte type FSB 6x12. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Montering af afgreningsstykke (bredde ) Ved uskårne længder afmonteres kabelbakkens fjederelementer. Afgreningsstykkets beslag skubbes ind i kabelbakkens vanger. Afgreningsstykket fastgøres med bræddebolte type FSB 6x12. Ved skårne længder er det altid siden uden muffer, der skal sættes ind mod faconstykket! Montering af afgreningsstykke (bredde ) Afgreningsstykket bliver fra en bredde på 400 monteret med stødsamling. Til dette formål afmonteres fjederelementerne ved nye kabelbakker. abelbakken skrues saen med afgreningsstykket med længdebeslag (længdebeslag-sæt) og samleskinne. Samlematerialet skal bestilles separat! Montering af afgreningsstykke, lodret (set nedefra) Vertikal montering af afgreningsstykket som afgangstragt på langs. Hullerne i kabelbakken etableres på opstillingsstedet. Til bredder > 400 skal samlematerialet bestillet separat! TS OBO 67

40 Monteringshjælp til kabelbakkesystem SM Planlægningshjælp til kabelbakkesystemer Montering af afgreningsstykke, lodret (set oppefra) Vertikal montering af afgreningsstykket som afgangstragt på langs. Hullerne i kabelbakken etableres på opstillingsstedet. Til bredder > 400 skal samlematerialet bestillet separat! Montering af T-afgreningsstykke (bredde ) Ved uskårne længder afmonteres kabelbakkens fjederelementer. T-afgreningsstykkets beslag skubbes ind i kabelbakkens vanger. T-afgreningsstykket fastgøres med bræddebolte type FSB 6x12. Ved skårne længder er det altid siden uden muffer, der skal sættes ind mod faconstykket! Montering af T-afgreningsstykke (bredde ) T-afgreningen bliver fra en bredde på 400 monteret med stødsamling. Til dette formål afmonteres fjederelementerne ved nye kabelbakker. abelbakken skrues saen med T-afgreningen med længdebeslag (længdebeslag-sæt) og samleskinnen. Samlematerialet skal bestilles separat! Montering af kryds (bredde ) Ved uskårne længder skal fjederelementerne afmonteres fra kabelbakken, hvorefter krydset skubbes ind i kabelbakkens vange og fastgøres med bræddebolte type FSB 6x12. Ved skårne længder er det altid siden uden muffer, der skal sættes ind mod faconstykket! Montering af kryds (bredde ) rydset fra en bredde på 400 monteres som stødsamling. Til dette formål afmonteres fjederelementerne ved nye kabelbakker. abelbakken skrues saen med krydset med længdebeslag (længdebeslag-sæt) og samleskinnen. Samlematerialet skal bestilles separat! Bøjning 90 (stigende/faldende) Bøjningen 90, lodret, skubbes hen over kabelbakkens vange og skrues fast med bræddebolte FSB M6x12. Låget lægges løst på og fastgøres ved hjælp af kabelbakkelåget. Til ekstra fastgørelse kan man bruge lågclipsen DU. Montering af ledbøjning, lodret stigende Ledbøjning, lodret stigende, til udligning af højdeforskydninger eller til skiftet fra vandret til lodret. Ledbøjningen fastgøres direkte på kabelbakken ved hjælp af ledbeslag. Montering af ledbøjning, lodret faldende Montering af ledbøjningen, lodret faldende, til udligning af højdeforskydninger og skift fra vandret til lodret niveau. Stødsamlingsforstærkning Montering af samleskinne type SSLB til sikker samling ved skårne kabelbakker eller ved montering af faconstykker. Samleskinnen SSLB kan monteres via længdebeslag-sættets bundskinne. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 68 OBO TS