KTS Katalog 2010/2011. Kabelføringssystemer

Transkript

1 TS atalog 2010/2011 abelføringssystemer

2 Velkommen hos kundeservice Servicetelefon: Telefax til spørgsmål: Telefax til ordrer: Internet: Brug den direkte forbindelse til OBO kundeservice! Du kan ringe til os hver dag mellem kl og på service-hotline , hvis du har spørgsmål til OBOs komplette elinstallationsprogram. Med OBOs nystrukturerede kundeservice får du det hele: ompetente kontaktpersoner lige i nærheden Alle informationer om OBOs produkter Sagkyndig rådgivning om særlige anvendelsesemner Hurtig og direkte adgang til alle tekniske data for OBOs produkter. Vi vil være de bedste - også når det gælder kundekontakt! 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 2 OBO TS

3 Indhold Planlægningshjælp generelt Planlægningshjælp 5 Ophængssystemer 139 Fastgørelsessystemer 185 abelbakkesystemer 197 abelbakkesystemer, trædefaste 236 Gitterbakkesystemer 245 abelstigesystemer 263 Systemer til store afstande 281 Vægkabelstige-systemer 301 Armatursystemer _TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Modulsystemer 327 ustfri stål-systemer V2A 335 ustfri stål-systemer V4A 381 Fortegnelser 401 TS OBO 3

4 Planlægningshjælp generelt OBO TS-kurser: Viden direkte fra kilden OBO understøtter brugerne med faglig førstehåndsviden ved hjælp af et omfattende undervisnings- og kursusprogram om kabelføringssystemer. Ud over det teoretiske - grundlag drejer det sig også om den praktiske implementering i hverdagen. En omfattende vidensformidling rundes af med konkrete anvendelses- og beregningseksempler. Tekster til download, produktinformationer og datablade Vi gør livet lettere for dig: Med - masser af praktisk materiale, der allerede under forarbejdet er en effektiv hjælp, eksempelvis ved planlægning og beregning af et projekt. Dertil hører: Tekster til download Produktinformationer Informationsblade Datablade Vi opdaterer disse dokumenter kontinuerligt, og de kan døgnet rundt hentes gratis på internettet, på adressen Tekster til download på internettet: Der kan helt gratis downloades - mere end artikler om TS, BSS, TBS, LFS, EGS og UFS. Takket være regelmæssige opdateringer og tillæg har du altid et omfattende overblik over produkterne fra OBO. Derudover står alle - gængse filformater til rådighed (PDF, DOC, GAEB, HTML, TEXT, XML, ÖNOM). 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 4 OBO TS

5 Indhold Planlægnings- og monteringshjælp Generel planlægningshjælp 8 Ophængssystemer 35 Fastgørelsessystemer 57 abelbakkesystemer SM 63 Trædefast kabelbakkesystem 79 Gitterbakkesystemer 85 abelstigesystemer 97 Systemer til store afstande 103 Vægkabelstige-systemer 111 Armatursystemer _TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Modulsystemer 123 ustfri systemer 129 Yderligere oplysninger 132 TS OBO 5

6 Planlægningshjælp generelt OBO Contruct TS: Projektere, tegne, generere Med den AutoCAD-baserede software OBO Construct TS tilbyder OBO planlæggere, installatører og arkitekter helt nye muligheder for planlægning af kabelføringssystemer. Ud over den målrettede hjælp til udvælgelse af det optimale kabelføringssystem giver OBO Construct TS vejledning til projektering af kabelstrækningen ved hjælp af den integrerede baneeditor samt til integrering af systemer til bevarelse af funktionssikkerheden ved brand iht. DIN 4102 del 12. En udførlig stykliste, der er udformet ud fra brugerens angivelser, giver en god oversigt over de materialemængder, der skal indkalkuleres, samt deres bruttopriser. Software-highlights: Indsættelse af kabelbaner (enkeltvis eller med program) Beregning af det effektive tværsnit med den mulighed at bestemme vilkårlige kabelbestykninger manuelt forud Automatisk beregning af belastningen af standardkonstruktionen Integreret, menustyret udvælgelse af TS-varer Generering af detaljerede styklister og overførsel af en prisforespørgsel til Microsoft Excel Integrerede systemer til bevarelse af funktionssikkerheden ved brand Automatisk påskiftsfunktion Let indsættelse og redigering af faconstykker Mulighed for at vælge mellem forskellige sprog: tysk, engelsk, fransk og tjekkisk. Der kommer hele tiden nye sprog til. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 6 OBO TS

7 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Planlægningshjælp generelt Fra vores hjemmeside kan du udover planlægningssoftwaren OBO Construct TS også downloade det yderst anvendelige og selvstændige tool Cable Filling, som giver god hjælp ved udvælgelsen af det optimale kabelføringssystem samt til beregning af fordeling af kabler samt fyldning. Tekniske henvisninger: Softwaren OBO Construct TS kan enten bestilles direkte hos OBO eller downloades fra hjemmesiden Bemærk: Programmet AutoCAD (version fra 2006 indtil 2010) er påkrævet (fuld version eller LT-version). Softwaren kan i sit fulde omfang anvendes til testformål i en periode på 14 dage. Når testperioden er udløbet, bliver softwaren automatisk ugyldig. Der kræves en registrering for at kunne fortsætte med at anvende softwaren. egistreringen foregår efter, at der er betalt et gebyr på 80 euro. Microsoft Windows og Excel er registrerede varemærker for Microsoft Corporation, USA. AutoCAD er et registreret varemærke for Autodesk Incorporation, USA. TS OBO 7

8 Planlægningshjælp generelt Standarder, forskrifter og prøvninger orrekt arbejde beskytter Hos OBO finder du kabelføringssystemer fra professionelle til professionelle: Det tekniske grundlag er sikret via DIN EN (afløser til DIN VDE 0639). Denne standard beskriver alle relevante parametre lige fra anvendelsesområde over prøvningsbetingelser og til korrosionsbestandighed og temperaturklassificering. Som kompetent producent af kabelføringssystemer lever OBO hver dag op til disse krav. Med de nedenfor beskrevne prøvninger sikres anvendelsen af korrekte systemer, der opfylder standarderne. Af sikkerhedsmæssige årsager kræves anvendelsen af egnet beskyttelsestøj ved transport og bearbejdning. CE-overensstemmelse Alle varer i dette katalog opfylder kravene i de relevante EF-direktiver. Det gælder også for standardkomponenter som f.eks. skruer, spændeskiver og møtrikker, som er bestanddele af det pågældende system. Den enkelte EF-overensstemmelseserklæring attesterer overensstemmelsen med de nævnte direktiver eller standarder, men indeholder ingen garanti for egenskaber. Sikkerhedsanvisningere i de medfølgende produktinformationer og de almindelige sikkerhedsbestemmelser skal overholdes både ved montering og i brug. Prøvninger potentialudligning/beskyttelsesleder abelføringsstystemer skal have en tilstrækkelig ledeevne. un på den måde kan man sikre, at potentialudligningen og forbindelsen med jordpotentialet er tilstrækkelig. En reduktion af ledeevnen opstår primært på grund af overgangsmodstand ved samlingerne. For at reducere disse overgangsmodstande ved OBO-kabelføringssystemerne så meget som muligt, lægger vi allerede ved udviklingen af systemerne stor vægt på en stabil forbindelse uden overgangsmodstande. De udviklede systemer bliver naturligvis testet i BETlaboratoriet. De testede varer er i kataloget markeret med det viste kontrolmærke. Du kan til enhver tid rekvitere de forskellige prøvningsrapporter via vores hotline. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 8 OBO TS

9 Inddragelse af beskyttelsesforanstaltningerne Planlægningshjælp generelt Belastningsprøvninger for kabelføringssystemer Alle produkter og systemer fra OBO har gennemgået praktiske belastningsprøvninger. Udgangspunktet for prøvningerne af kabelføringssystemerne fra OBO er DIN EN resp. DIN VDE Når belastningsprøvningen er afsluttet, kan der for hver komponent beregnes en maksimal belastbarhed afhængig af støtteafstande og komponentspecifikke parametre som f.eks. dimension. Dette fremgår af et diagram, der er vedlagt hver enkelt komponent. Du kan finde yderligere oplysninger vedrørende belastningsprøvninger af kabelbakker, konsoller og loftpendler i dette katalog. De anførte værdier tager ikke højde for miljøkræfter som f.eks. sne, vindbelastning eller andre ydre påvirkninger. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) TS OBO 9

10 Planlægningshjælp generelt Definition af den elektromagnetiske kompatibilitet (EMC) I de seneste år har anvendelsen af elektroniske kredsløb været støt stigende. I industrielle anlæg, inden for medicin, i husholdningen, inden for telekommunikationsområdet, i motorkøretøjer og i elektriske bygningsinstallationer - overalt finder vi kraftfulde elektriske apparater og anlæg, som behandler stadig større strømstyrker, opnår stadig større radiorækkevidder, og som kan transportere stadig mere energi på stadig mindre plads. Men med anvendelsen af den nyeste teknologi stiger også anvendelsernes kompleksitet. Det resulterer i, at der kan forekomme stadig flere gensidige påvirkninger (elektromagnetisk støj) fra anlægsdele og kabler og ledninger, der kan føre til skader og økonomiske tab. Her taler man om den elektromagnetiske kompatibilitet EMC: Den elektromagnetiske kompatibilitet EMV er en elektrisk anordnings evne til at fungere tilfredsstillende i sine elektromagnetiske omgivelser, uden at forstyrre disse omgivelser, hvortil der også hører andre anordninger (VDE ). Den elektromagnetiske kompatibilitet er fastlagt i EMC-direktivet 2004/108/EF. Det betyder, at elektriske driftsmidler som støjkilde udsender elektromagnetisk støj (emission), der optages af andre apparater eller anordninger (immission), der fungerer som modtager (støjmodtager). Derved kan en støjmodtager blive kraftigt forstyrret, hvilket i værste fald kan resultere i totalt svigt med store økonomiske tab til følge. Støjen kan spredes både via ledninger og via elektromagnetiske bølger. Støjens vej Støjkilde (udstråler emission) obling af støjenheder (spredning af støjen) Støjmodtager (modtager emission) For eksempel adiotelefoner Lysnetadaptere Tændingsanlæg Frekvensomformer Lynnedslag Svejseapparater Galvanisk Induktiv apacitiv Elektromagnetisk Processor adiomodtagelsesanlæg Styringer Omformere Måleapparater 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 10 OBO TS

11 Sikring af EMC Planlægningshjælp generelt 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Sikring af EMC For at sikre den elektromagnetiske kompatibilitet (EMC) kræves en systematisk planlægning. Støjkilderne skal idenficeres og kvantificeres. oblingen beskriver støjens udbredelse fra støjkilden og frem til det apparat, der påvirkes, støjmodtageren. Det er EMC-planlæggerens opgave at sikre kompatibiliteten ved at træffe de nødvendige foranstaltninger enten ved kilden, koblingsvejen eller ved støjmodtageren. Planlæggere og installatører bliver i det daglige stadig oftere konfronteret med denne tematik. EMC udgør således en grundlæggende faktor allerede ved planlægningen af installationen og kabelføringen. På grund af den elektromagnetiske kompatibilitets meget store kompleksitet er det nødvendigt at analysere og løse problemer med EMC ved at gøre brug af forenklede hypoteser, af modeller og af diverse forsøg og målinger. abelføringssystemer og deres bidrag til EMC abelføringsstystemer kan levere et væsentligt bidrag til forbedring af EMC. De er passive og yder derfor et varigt og sikkert bidrag til EMC i kraft af, at ledninger føres inde i kabelføringssystemer eller skærmes af kabelføringssystemer. Når ledninger føres inde i et kabelføringssystem, vil den galvaniske kobling og koblingen via elektriske og magnetiske felter i ledninger blive kraftigt reduceret. abelføringssystemer leverer dermed et bidrag til reduktion af koblingen fra kilde til modtager. abelføringssystemers skærmvirkning kan kvantificeres via transmissionsmodstanden og skærmdæmpningen. På den måde får planlæggeren engineering-parametrene for kabelføringssystemer, der er så vigtige for EMC-engineering. Lynudladning Ud fra virkningsanalysen af EMC i bygninger (EN ) ved man, at lynudladning må regnes som den største støjkilde. Ved en lydudladning sker der en direkte strømtilførsel til hele potentialudligningssystemet i bygningen og/eller en magnetisk indkobling af støjspænding i elektriske ledninger. Netop til disse koblinger yder kabelføringssystemer et effektivt bidrag til reduktion af støjspændinger. TS OBO 11

12 Planlægningshjælp generelt Magnetisk skærmdæmpning af kabelføringssystemer Det magnetiske impulsfelt (H) med tykkelsen 3 ka/m ved en defineret forsøgsopstilling: til venstre uden kabelføringssystem, til højre med kabelføringssystem. 1 = felt H, 2 = U 1 LzuPE abelføringssystemers magnetiske skærmdæmpning er forholdet i decibel (db) mellem en induceret spænding i et ubeskyttet kabel og en induceret spænding i det samme kabel, når det befinder sig i et kabelføringssystem. Forsøgsopstilling til bestemmelse af kabelføringssystemers magnetiske skærmdæmpning: En uskærmet ledning (NYM-J 5x6mm²) udsættes for et magnetisk impulsfelt 8/20 med en magnetisk feltstyrke på 3 ka/m. Samtidig måles den inducerede spænding U1 i den uskærmede ledning. Den samme ledning placeres derefter i midten af et kabelføringssystem (én gang med og én gang uden låg) og udsættes for samme magnetiske impulsfelt på 3 ka/m. Samtidig måles den inducerede spænding U2 i den uskærmede ledning. Med udgangspunkt i måleværdierne får man den magnetiske skærmdæmpning ud fra formlen: α S = 20 log (U1/U2) db Forsøgsresultat: Et kabelføringssystems magnetiske skærmvirkning α S kunne entydigt påvises med forsøgene og simulationen med et FEM-program. Det bedste resultat på omtrent 50 db blev opnået ved kabelføringssystemer (kabelbakker) med låg. Bemærk: Skærmdæmpningen mod elektriske felter er nærmest perfekt som ved Faradays bur. Magnetisk skærmdæmpning 8/20 db Type kabelbakke / kabelstige Uden låg Med låg SM 630 FS MS 630 FS MS 630 FT MSU 630 FS MSU 630 FT MSU 630 VA GM 55/300 FS LG 630 NS FT _TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 12 OBO TS

13 abelføringssystemers koblingsimpedans Planlægningshjælp generelt Forsøgsopstilling til koblingsimpedans: 1 = længde l, 2 = U, 3 = I, 4 = impulskilde 8/20 U støj : Støjspænding målt i kablet I støj : Støjstrøm, der kommer udefra og ind i skærmen (TS) L : Længden på TS 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) abelføringssystemers transferimpedans (koblingsmodstand) Et kabelføringssystems transferimpedans er forholdet mellem målt spænding U støj, der måles i længderetning i kabelføringssystemet, og den indkoblede strøm I støj. Transferimpedansen bestemmes analogt med målingen af den elektriske ledeevne iht (DIN EN 61537). Ved et lynnedslag i en bygning ledes dele af lynstrømmen rundt i hele potentialudligningssystemet. Installerede kabler og ledninger kan med fordel føres i et kabelføringssystem. Installerede kabelføringssystemer er altid inddraget i potentialudligningssystemet. På den måde ledes lynstrømmen via Transferimpedans 8/20 mohm/m kabelføringssystemet. En meget lille del kan stadig ledes via ledningerne i kabelføringssystemet. Denne del bestemmes af kabelføringssystemets transferimpedans. For transferimpedansen gælder: Z T = U Støj /(I Støj x L) [mω/m] De anførte værdier bygger på målinger, hvor en impulsstrøm i bølgeform 8/20 er sendt igennem en defineret længde af kabelføringssystemet. Forsøgsresultat: Forsøgene beviser entydigt kabelføringssystemets effekt over for galvanisk kobling! Det bedste resultat blev opnået ved kabelføringssystemer (kabelbakker) med låg. Type kabelbakke / kabelstige Uden låg Med låg MS 630 FS 1,14 0,71 MS 630 FT 1,14 0,71 MSU 630 FS 0,44 0,09 MSU 630 FT 0,44 0,09 GM 55/300 FS 6,17 5,5 TS OBO 13

14 Planlægningshjælp generelt Overfladeprøvning og korrosionskategorier Overfladeprøvning/salttågeprøvning Alle systemkomponenter skal kunne fremvise en tilstrækkelig bestandighed over for korrosion i overensstemmelse med TS-standarden DIN EN Beregningen af zinklagets minimumtykkelse fremgår af en måling. Indgrupperingen i de forskellige klasser fremgår af tabellen til højre. Tabellen ovenfor viser anvendelsesområdet og den zinknedbrydning, der kan forventes i henhold til DIN EN ISO _TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 14 OBO TS

15 Overfladeprøvning og korrosionskategorier Planlægningshjælp generelt orrosivitetskategorier iht. DIN EN ISO C 1 C 2 C 3 C 4 C 5-I C 5-M Typiske omgivelser indendørs Opvarmede bygninger med neutral atmosfære, f.eks. kontorer, butikker, skoler og hoteller. Uopvarmede bygninger, hvor der kan forekomme kondens, f.eks. lagerbygninger og sportshaller Produktionsrum med høj fugtighed og en smule luftforurening, f.eks. anlæg til fremstilling af fødevarer, vaskerier, bryggerier og mejerier emiske anlæg, svømmehaller, bådhuse over havvand. Bygninger eller områder med nærmest konstant kondens og med kraftig forurening. Bygninger eller områder med nærmest konstant kondens og med kraftig forurening. Typiske omgivelser udendørs orrosivitetskategori orrosionsbelastning Gennemsnitlig zinknedbrydning - Ubetydelig <0,1 µm/a Atmosfære med lidt forurening. Primært landlige områder. By- og industriatmosfære, moderat forurenet med svovldioxid, kystnære områder med lav saltbelastning Industrielle områder og kystnære områder med lav saltbelastning Industrielle områder med høj fugtighed og aggressiv atmosfære yst- og offshoreområder med saltbelastning. Lille Moderat raftig Meget kraftig (industri) Meget kraftig (hav) 0,1 til 0,7 µm/a 0,7 til 2,1 µm/a 2,1 til 4,2 µm/a 4,2 til 8,4 µm/a >4,2 til 8,4 µm/a 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) lassificering af korrosionsbestandigheden (fra udkastet til DIN EN 61537) lasse eferencemateriale og overfladebehandling 0* Ingen 1 Elektropletteret indtil en min. tykkelse på 5 µm 2 Elektropletteret indtil en min. tykkelse på 12 µm 3 Forgalvanisiert indtil 275 grader iht. EN og EN Forgalvanisiert indtil 350 grader iht. EN og EN Slutgalvaniseret til en zinkbelægningstykkelse på (minimum) 45 µm iht. ISO Slutgalvaniseret til en zinkbelægningstykkelse på (minimum) 55 µm iht. ISO Slutgalvaniseret til en zinkbelægningstykkelse på (minimum) 70 µm iht. ISO Slutgalvaniseret til en zinkbelægningstykkelse på (minimum) 85 µm iht. ISO 1461 (i reglen højtlegeret siliciumstål) ustfrit stål, fremstillet iht. ASTM: A 240/A 240M - 95 a betegnelse S30403 eller EN grad uden slutbehandling** 9A ustfrit stål, fremstillet iht. ASTM: A 240/A 240M - 95 a betegnelse S31603 eller EN grad uden slutbehandling 9B ustfrit stål, fremstillet iht. ASTM: A 240/A 240M - 95 a betegnelse S30403 eller EN grad med slutbehandling** 9C ustfrit stål, fremstillet iht. ASTM: A 240/A 240M - 95 a betegnelse S31603 eller EN grad med slutbehandling** 9D * Ved materialer, der ikke har nogen deklareret korrosionsklassificering ** Den afsluttende behandling har til formål at beskytte mod springrust og forhindre kontamineringen af andre stålenheder TS OBO 15

16 Planlægningshjælp generelt Overflader til indendørs brug Uanset om systemet skal bruges indendørs eller udendørs, i aggressive atmosfærer eller under særlige hygiejniske betingelser, tilbyder OBO den optimale overflade- og materialeudførelse til dit kabelføringssystem. abelføringssystemer fra OBO fremstilles af stålplade eller ståltråd af en meget høj kvalitet og kan leveres i forskellige overfladeudførelser. Forskellige coatings- og belægningsmetoder giver en skræddersyet korrosionsbeskyttelse, der er tilpasset anvendelsesformålet. Derudover fås kabelføringssystemerne fra OBO i rustfrit stål eller i forskellige farver. Anvendelsesområde indendørs Til indendørs brug tilbyder OBO kabelføringssystemer i el-galvanisering eller kontinuerlig varmgalvanisering. De er især velegnet til tørre rum uden påvirkning fra aggressive skadelige stoffer. El-galvanisering Elektrolytisk galvanisering iht. DIN EN Tykkelse middelværdi ca. 2,5-10 µm Iht. ohs-direktiv omponenter: Gitterbakker og smådele som f.eks. skruer, spændeskiver og møtrikker. ontinuerlig varmgalvanisering Varmgalvanisering iht. den kontinuerlige varmgalvaniseringsmetode efter DIN EN (tidligere DIN EN og DIN EN 10142) Tykkelse middelværdi ca. 20 µm Pladernes kontaktflader beskyttes af den katodiske korrosionsbeskyttelse op til en materialetykkelse på 2,0 mm omponenter: Pladeprodukter som f.eks. kabelbakker, faconstykker og skillevægge. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 16 OBO TS

17 Overflader til udendørs brug Planlægningshjælp generelt 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Anvendelsesområde udendørs Til installation udendørs og i fugtige rum tilbyder OBO udførelser i varmgalvanisering og Double-Dipgalvanisering. Varmgalvanisering Varmgalvanisering iht. DIN EN ISO 1461 Belægningens tykkelse iht. DIN EN ISO 1461 ca µm Eftermonterede kontaktflader skal eftergalvaniseres af hensyn til korrosionsbeskyttelsen omponenter: Pladeprodukter som f.eks. kabelbakker og svejsede komponenter som f.eks. loftpendler og konsoller. Double-Dip-galvanisering Varmgalvanisering med zinkaluminium-overtræk iht. DIN EN Tykkelse middelværdi ca. 23 µm Pladernes kontaktflader beskyttes af den katodiske korrosionsbeskyttelse op til en materialetykkelse på 2,0 mm omponenter: Pladeprodukter som f.eks. låg, skillevægge og udstansede dele. TS OBO 17

18 Planlægningshjælp generelt Overflader til brug ved tunnelbyggeri, i fødevareindustrien og den kemiske industri Anvendelse i tunnelbyggeri, fødevareindustri eller kemisk industri Til de steder, hvor der stilles særlige krav til hygiejne og kvalitet, eller der stilles specielle optiske krav ved åben kabelføring tilbyder OBO kabelføringssystemer i rustfrit stål. V2A rustfrit stål OBO forkortelse: V2A Europæisk materialenr.: Amerikansk materialebetegnelse: 304 Svejsede komponenter bliver desuden passiveret Ikke-svejsede komponenter skylles og affedtes omponenter: Udvælgelsesprogram V2A under kapitlet»ustfri stål-systemer V2A«V4A rustfrit stål OBO forkortelse: V4A Europæisk materialenr.: Amerikansk materialebetegnelse: 316 / 316 T Svejsede komponenter bliver desuden passiveret Ikke-svejsede komponenter skylles og affedtes omponenter: Udvælgelsesprogram V4A under kapitlet»ustfri stål-systemer V4A«04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 18 OBO TS

19 Overflader til særlige optiske krav eller specielle miljøbelastninger Planlægningshjælp generelt 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Anvendelsesområder med særlige optiske krav eller specielle - miljøbelastninger abelføringssystemer i forskellige farver bliver stadig mere populære. Der kan både ligge optiske overvejelser og et ønske om korrosionsbeskyttelse bag farvebelægningen. Farvebelægning af korrosionsmæssige årsager abelføringssystem i FT (varmgalvaniseret udførelse) Fås i alle AL-farver Belægning af synlige flader og/eller hele systemet Ved åben kabelføring passende til bygningens øvrige farver Adskillelse af forskellige spændinger/funktioner (f.eks. blå net 230/400 V, rød svagstrøm som f.eks. telefonledninger og edb) Farvede systemer er ikke vist særskilt i dette katalog. Du kan få yderligere oplysninger om disse ved at ringe til vores hotline TS OBO 19

20 Planlægningshjælp generelt Hvilker kabler skal trækkes? Et kabel er ikke bare et kabel. Når man skal vælge det optimale kabelføringssystem, er det vigtigt at vide hvilken type kabel, der skal føres. Er der tale om følsomme edb-ledninger, der på grund af den nødvendige afskærmning skal føres med en vis indbyrdes afstand? Eller er der tale om energiledninger, hvor man må tage højde for en ikke ubetydelig varmeudvikling? OBO tilbyder et skræddersyet system til alle anvendelsesformål. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 20 OBO TS

21 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Planlægningshjælp generelt abelbakker til universel anvendelse Anvendelsesområder: Fra føring af svagstrømskabler til energiforsyning. Gitterbakker til installation af lette ledninger og kabler Anvendelsesområder: it-kabler, telefonkabler og styreledninger. Derudover velegnet til brug i mellemdæk og hulrumsgulve. abelstiger til energiledninger - med stort tværsnit Anvendelsesområder: abler og energiledninger med store tværsnit. Disse kan fastgøres med rørbøjler på trinnene. Den store bæreevne og den gode ventilation sørger for en perfekt kabelføring. abelbakker og -stiger til store støtteafstande Anvendelsesområder: Til installationer, hvor støtteafstandene på - grund af bygningsmæssige forhold er mere end tre meter. Modulsystem til specielle opgaver Programmet med ubegrænsede - muligheder. Det store udbud af individuelt kombinerbare produkter anvendes især til komplekse installationsopgaver. TS OBO 21

22 Planlægningshjælp generelt Sådan beregnes kabelvolumen ablernes effektive tværsnit simulerer tomrummet ved den virkelige kabelføring abeldiameter (1) og pladsbehov (2) Et vigtigt kriterium for udvælgelsen af det rigtige kabelføringssystem er kabelvoluminet, som der skal være tilstrækkelig plads til i kabelbakken. Da kablerne aldrig ligger helt tæt sammen og heller ikke absolut parallelt, er det ikke nok at bruge kabeldiameteren som - grundlag for beregning af volumenet. Formlen (2r)² giver et realistisk dimensioneringsgrundlag. For at lette arbejdet for dig har vi nedenfor oplistet diameter og effektivt tværsnit for de vigtigste kabeltyper. Vigtigt: Værdierne er middelværdier, som kan variere fra producent til producent. De nøjagtige værdier finder du i oplysningerne fra producenten. Beregning med formlen (2r)² Diameteren fortæller meget lidt om et kabels faktiske pladsbehov. Beregn: (2r)². Denne formel giver et realistisk pladsbehov, og tager højde for mellemrummet mellem kablerne. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 22 OBO TS

23 Sådan beregnes kabelvolumen Planlægningshjælp generelt Isolerede stærkstrømsledninger Isoleret stærkstrømskabel Telekommunikationsledninger Type Diameter mm Effektivt tværsnitsareal cm² Type Diameter mm Effektivt tværsnitsareal cm² Type Diameter mm Effektivt tværsnitsareal cm² 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 1 x 4 6,5 0,42 1 x 6 7 0,49 1 x ,64 1 x 16 9,5 0,9 1 x 25 12,5 1,56 3 x 1,5 8,5 0,72 3 x 2,5 9,5 0,9 3 x ,21 4 x 1,5 9 0,81 4 x 2,5 10,5 1,1 4 x 4 12,5 1,56 4 x 6 13,5 1,82 4 x 10 16,5 2,72 4 x ,61 4 x 25 23,5 5,52 4 x ,76 5 x 1,5 9,5 0,9 5 x 2,5 11 1,21 5 x 4 13,5 1,82 5 x 6 14,5 2,1 5 x ,24 5 x 16 21,5 4,62 5 x ,76 7 x 1,5 10,5 1,1 7 x 2,5 13 1,69 1 x 10 10,5 1,1 1 x 16 11,5 1,32 1 x 25 12,5 1,56 1 x 35 13,5 1,82 1 x 50 15,5 2,4 1 x 70 16,5 2,72 1 x 95 18,5 3,42 1 x ,5 4,2 1 x ,5 5,06 1 x ,25 1 x ,84 1 x x 1,5 11,5 1,32 3 x 2,5 12,5 1,56 3 x 10 17,5 3,06 3 x 16 19,5 3,8 3 x ,76 3 x x ,96 4 x 1,5 12,5 1,56 4 x 2,5 13,5 1,82 4 x 6 16,5 2,72 4 x 10 18,5 3,42 4 x 16 21,5 4,62 4 x 25 25,5 6,5 4 x ,84 4 x x ,56 4 x ,21 4 x ,64 4 x x x ,6 5 x 1,5 13,5 1,82 5 x 2,5 14,5 2,1 5 x 6 18,5 3,42 5 x 10 20,5 4,2 5 x 16 22,5 5,06 5 x 25 27,5 7,56 5 x ,56 5 x x 2 x 0,6 5 0,25 4 x 2 x 0,6 5,5 0,3 6 x 2 x 0,6 6,5 0,42 10 x 2 x 0,6 7,5 0,56 20 x 2 x 0,6 9 0,81 40 x 2 x 0,6 11 1,12 60 x 2 x 0,6 13 1, x 2 x 0,6 17 2, x 2 x 0,6 23 5,29 2 x 2 x 0,8 6 0,36 4 x 2 x 0,8 7 0,49 6 x 2 x 0,8 8,5 0,72 10 x 2 x 0,8 9,5 0,9 20 x 2 x 0,8 13 1,69 40 x 2 x 0,8 16,5 2,72 60 x 2 x 0, x 2 x 0,8 25,5 6,5 200 x 2 x 0, ,24 EDB-ledninger type Cat... Type oaksialledning (standard) Type SAT/B ledning Diameter mm at ,64 at ,64 Diameter mm 6,8 0,48 Effektivt tværsnitsareal cm² Effektivt tværsnitsareal cm² TS OBO 23

24 Planlægningshjælp generelt Sådan finder du systemet med det passende volumen abelhøjde abelhøjden må ikke overskride kabelbakkens kanthøjde. Volumenreserve Ved udvælgelsen af systemet skal man være opmærksom på, at der bør være en volumenreserve på mindst 30 % til eventuelle efterinstallationer. Afgreninger Ved dimensioneringen af afgreninger er det vigtigt at tage højde for kablernes bøjningsradius. Adskillelse af systemniveauer Ved udvælgelse af volumen er det nødvendigt at være opmærksom på de forskellige ledninger. For at kunne separere forskellige spændingsniveauer skal der tages højde for de nødvendige afstande. Samme effektive tværsnitsareal, forskellige krav Nedenstående tabel gør det lettere at vælge det rigtige kabelføringssystem med den nødvendige kapacitet. Den tydeliggør sammenhængen mellem bakke- og stigebredde, sidehøjde og effektivt tværsnit. Her skal man være opmærksom på forskellen mellem edb- og energiledninger med samme kabelvolumen: Til edb-ledninger bør der primært vælges en smal, høj bakke, mens der til energiledninger hellere bør vælges en bred, flad udførelse. Ved udvælgelsen af det rigtige system bør der også tages højde for de - gængse DIN/VDE-standarder (0298 T1 til T4). De giver oplysninger om opvarmningen af ledninger afhængig af ophobningen af kabler og af den omgivende temperatur. Eksempler Flad, bred variant: F.eks. til energiledninger abelbakkebredde: 300 mm Vangehøjde:35 mm Effektivt tværsnitsareal: 103 cm 2 Smal, høj variant: F.eks. til edb-ledninger abelbakkebredde: 100 mm Vangehøjde: 110 mm Effektivt tværsnitsareal: 108 cm 2 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 24 OBO TS

25 Eksempler på monteringstyper Eksempler på monteringstyper Anvisningerne i DIN vedrørende ophobning og ventilering af ledninger og kabler skal overholdes i forbindelse med kabelføringen. Planlægningshjælp generelt Eksempel på monteringstype C abel eller installationsledning på ikke-perforeret kabelbakke, f.eks. type MSU Eksempel på monteringstype E eller F abel eller installationsledning på perforeret kabelbakke, vandret/lodret, f.eks. type S/MS Eksempel på monteringstype E, F eller G abel/installationsledning på gitterbakker, f.eks. type G-Magic 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) TS OBO 25

26 Planlægningshjælp generelt Sådan beregnes kabelvægten 100 mm = 15 kg/m. 200 mm = 30 kg/m 300 mm = 45 kg/m 400 mm = 60 kg/m 500 mm = 75 kg/m 600 mm = 90 kg/m En anden faktor, der er afgørende for udvælgelsen af det optimale kabelføringssystem til formålet, er systemets belastbarhed. Belastbarheden skal være tilpasset den kabelvægt (inklusive reserve til efterinstallation), der må forventes. Der findes tre muligheder til beregning af kabelvægten: Variant 1: Beregning ud fra erfaringsmæssige værdier En kabelbakkes gennemsnitlige belastbarhed kan i grove træk beregnes ud fra erfaringsmæssige værdier. For et system med en vangehøjde på 60 mm giver det for hver meter kabelbakke eller kabelstige en værdi på 15 kg pr. 100 mm bredde. En mere sikker metode end de erfaringsmæssige værdier er beregningen af kabellasten ud fra formlen iht. DIN VDE 0639 T1 (var. 2) eller ud fra producentens angivelser (var. 3). De grafiske skemaer viser de erfaringsbaserede belastbarhedsværdier for en kabelbakke med en vangehøjde på 60 mm set i forhold til en kabelbakkebredde på 100 til 600 mm. Variant 2: Beregningsformel iht. VDE 0639 T1 DIN VDE 0639 T1 (kabelføringssystemer) angiver en formel til beregning af den maksimalt tilladte kabellast. I hosstående eksempel beregnes den maksimalt tilladte kabellast for en kabelbakke med målene 60 mm x 300 mm og et effektivt tværsnit på 178 cm². Variant 3: Præcis beregning iht. producentens angivelser En meget præcis metode til beregning af den maks. tilladte kabelvægt tilbydes af de fleste kabelproducenter i form af lister eller tabeller, der kan rekvireres hos de pågældende producenter. Vigtigt: Nedenstående tabeller giver kun en grov oversigt. Der er tale om middelværdier, som kan variere fra producent til producent. De nøjagtige værdier finder du i oplysninger fra producenten. abellast (F) = 0,028 N x effektivt tværsnit m x mm² 1. abellast (F) = 0,028 N x mm² = 500 N/m m x mm² 2. Omregning af Newton (N) til kilogram (kg) 10 N ~ 1 kg det betyder i vores eksempel: 500 N/m = 50 kg/m 3. Maks. forekommende belastning = 50 kg/m 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 26 OBO TS

27 De forskellige kabeltypers faktiske vægt Planlægningshjælp generelt Isolerede stærkstrømsledninger Isoleret stærkstrømskabel Telekommunikationsledninger Type abellast kg/m Type abellast kg/m Type abellast kg/m 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 1 x 4 0,08 1 x 6 0,105 1 x 10 0,155 1 x 16 0,23 1 x 25 0,33 3 x 1,5 0,135 3 x 2,5 0,19 3 x 4 0,265 4 x 1,5 0,16 4 x 2,5 0,23 4 x 4 0,33 4 x 6 0,46 4 x 10 0,69 4 x 16 1,09 4 x 25 1,64 4 x 35 2,09 5 x 1,5 0,19 5 x 2,5 0,27 5 x 4 0,41 5 x 6 0,54 5 x 10 0,85 5 x 16 1,35 5 x 25 1,99 7 x 1,5 0,235 7 x 2,5 0,35 1 x 10 0,18 1 x 16 0,24 1 x 25 0,35 1 x 35 0,46 1 x 50 0,6 1 x 70 0,8 1 x 95 1,1 1 x 120 1,35 1 x 150 1,65 1 x x 240 2,6 1 x 300 3,2 3 x 1,5 0,19 3 x 2,5 0,24 3 x 10 0,58 3 x 16 0,81 3 x 50 1,8 3 x 70 2,4 3 x x 1,5 0,22 4 x 2,5 0,29 4 x 6 0,4 4 x 16 1,05 4 x 25 1,6 4 x 35 1,75 4 x 50 2,3 4 x 70 3,1 4 x 95 4,2 4 x 120 5,2 4 x 150 6,4 4 x 185 8,05 4 x x 1,5 0,27 5 x 2,5 0,35 5 x 6 0,61 5 x 10 0,88 5 x 16 1,25 5 x 25 1,95 5 x 35 2,4 5 x 50 3,5 2 x 2 x 0,6 0,03 4 x 2 x 0,6 0,035 6 x 2 x 0,6 0,05 10 x 2 x 0,6 0, x 2 x 0,6 0,11 40 x 2 x 0,6 0,2 60 x 2 x 0,6 0, x 2 x 0,6 0, x 2 x 0,6 0,87 2 x 2 x 0,8 0,04 4 x 2 x 0,8 0,055 6 x 2 x 0,8 0,08 10 x 2 x 0,8 0, x 2 x 0,8 0, x 2 x 0,8 0,38 60 x 2 x 0,8 0, x 2 x 0,8 0, x 2 x 0,8 1,79 EDB-ledninger type Cat... Type abellast kg/m at. 5 0,06 Cat.6 0,06 oaksialledning (standard) Type abellast kg/m SAT/B-ledning 0,06 TS OBO 27

28 Planlægningshjælp generelt Hvilke bakker og stiger kan bære en given kabellast? Forlklaring af piktogrammerne: 1 = belastning i kn uden personbelastning, 2 = støttebredde i m, 3 = vangenedbøjning i mm Belastningsprøvninger for kabelføringssystemer Alle produkter og systemer fra OBO har gennemgået praktiske belastningsprøvninger. Udgangspunktet for prøvningerne af kabelføringssystemerne fra OBO er DIN EN resp. DIN VDE Når belastningsprøvningen er afsluttet, kan der for hver komponent beregnes en maksimal belastbarhed afhængig af støtteafstande og komponentspecifikke parametre som f.eks. dimension. Dette fremgår af et diagram, der er vedlagt hver enkelt komponent. Du kan finde yderligere oplysninger vedrørende belastningsprøvninger af kabelbakker, konsoller og loftpendler i dette katalog. De anførte værdier tager ikke højde for miljøkræfter som f.eks. sne, vindbelastning eller andre ydre påvirkninger. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 28 OBO TS

29 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Planlægningshjælp generelt Signaturforklaring belastningsdiagram 1 = belastning i kn/m uden personbelastning 2 = støttebredde i m 3 = vangenedbøjning i mm 4 = skematisk fremstilling af støttebredden under prøvning -- = tilladt belastning alt efter støttebredde for de forskellige bakkebredder -- = vangenedbøjning alt efter støttebredde Information 1: Prøvningsmetode Udgangspunktet for prøvningerne af kabelføringssystemerne fra OBO er VDE 0639 del 1 resp. DIN EN Formålet med prøvningerne er at beregne den maksimale belastbarhed for hver enkelt komponet afhængig af forskellige parametre som f.eks. komponentens bredde, støtteafstande osv. og vise dette i et diagram, der er vedlagt hver enkelt komponent. I vores eksempel har vi valgt kabelbakken MS 60. Området med den blå baggrund skematiserer forsøgsopbygningen med en variabel støtteafstand (L) i det midterste område samt en faktor 0,8 x L i kabelbakkens forreste og bageste ende. Information 2: Belastningskurver for udvalgte kabelbakke- og kabelstigebredder abelbakkernes belastbarhed afhængig af støttebredden fremgår af diagrammets belastningskurver - her vist for kabelbakke MS 60/... til bakkebredde 100 til 600 mm. Væsentlige faktorer for kabelbakkernes belastbarhed er - ud over støtteafstand og sidehøjde - også materialetykkelsen, der varierer alt efter type. TS OBO 29

30 Planlægningshjælp generelt Hvilke bakker og stiger kan bære en given kabellast? Information 3: Mulige støttebredder De teoretisk mulige støttebredder til kabelbakken fremgår af aksen i bunden af tabellen. Ved hjælp af belastningskurverne kan man let aflæse, i hvilket omfang systemets belastbarhed aftager i takt med tiltagende støtteafstand. For alle kabelføringssystemer fra OBO (med undtagelse af bakkerne til store afstande) gælder det, at en støtteafstand på 1,5 m så vidt muligt ikke bør overskrides. Information 4: Forholdet mellem belastning og støttebredde Ved hvilken støtteafstand er hvilken belastning mulig? Svarene på dette spøgsmål kan let aflæses i diagrammet. I vores eksempel (blå baggrund) vil MS-bakken ved en støttebredde på 2,25 m have en - maksimal belastbarhed på 0,75 kn pr. løbende meter kabelbakke. Vær opmærksom på, at kabelbakkens kapacitet i dette eksempel kan være større end den tilladte belastning. Derfor bør den anbefalede normale støtteafstand på 1,5 m så vidt muligt heller ikke overskrides. Information 5: W = Vangenedbøjning I hvilket omfang forårsager belastningen af kabelbakken en nedbøjning af vangen? Denne oplysning får man af den blå kurve (w) i millimeter (vejledende værdier på aksen i højre side af diagrammet). Hvor hurtigt nedbøjningen af kabelbakken tiltager ved stigende støtteafstand fremgår af den blå kurve. I vores eksempel har vi - markeret nedbøjningen for en støttebredde på 2,25 m, der her udgør ca. 12 mm. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 30 OBO TS

31 Hvilke konsoller kan bære en given kabellast? Planlægningshjælp generelt Signaturforklaring belastningsdiagram 1 = nedbøjning i mm ved konsolspidsen. 2 = belastning uden personbelastning i kn/m -- = belastningskurver for de forskellige konsollængder En væsentlig bestanddel af kabelføringssystemerne fra OBO er - monteringskomponenterne og her især konsollerne og loftpendlerne. De er bindeleddet mellem kabelbakker/-stiger og væggen eller loftet og dermed en vigtig konstruktiv bestanddel af hele systemet. Hvis det handler om at beregne et kabelføringssystems belastningsevne, er det meget vigtigt at være opmærksom på konsoller og loftpendler. Her er kontroldiagrammet en stor hjælp, når det handler om at vælge de rigtige produkter. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) TS OBO 31

32 Planlægningshjælp generelt Hvilke konsoller kan bære en given kabellast? Information 1: Anbefalet maks. belastning af konsollen onsollen er den del af monteringssystemet, som kabel- eller gitterbakken hviler på. Den er enten forbundet direkte med væggen eller med loftet via pendler. Den grå søjle i højre side af diagrammet oplyser om den maksimale belastning af konsollen. Information 2: Belastningskurver for alle konsolbredder onsollens nedbøjning afhænger af dens bredde, der i vores eksempel kan ligge mellem 110 og 610 mm. Belastningskurverne hører sammen med de forskellige konsoltyper. Information 3: Nedbøjning af konsolspidsen ved en bestemt belastning Belastningskurven i diagrammet - giver oplysninger om konsollens nedbøjning ved en bestemt belastning. Af vores eksempel (orange, stiplet linje) fremgår det, at den 610 mm brede konsol ved en belastning på 2 kn har en nedbøjning på ca. 3,1 mm. Der gælder følgende hovedregel: Jo kortere konsol, desto mindre nedbøjning. Information 4: Nedbøjning af konsolspidsen ved maksimal belastning onsollens nedbøjning ved maksimal belastning fremgår også af diagrammet. I vores orange markerede eksempel vil en 610 mm bred konsol ved en maksimal belastning på ca. 3,0 kn have en nedbøjning på ca. 4,5 mm. For at - minimere nedbøjningen bør kabellastens tyngdepunkt ligge så tæt på væg- eller pendelfastgørelsespunktet som muligt. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 32 OBO TS

33 Hvilke pendler kan bære en given kabellast? Planlægningshjælp generelt Signaturforklaring belastningsdiagram 1 = nedbøjning i mm ved konsolspidsen. 2 = belastning uden personbelastning i kn/m -- = belastningskurver for de forskellige konsollængder 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Information 1: Forskellige pendellængder og konsolbredder Det er ikke kun konsollens bredde, men også loftpendlens længde, der har betydning for kabelføringssystemets belastbarhed. Diagrammets belastningskurver oplyser om belastbarheden af en loftpendel med en længde på hhv. 600, 1.000, og mm afhængig af konsollens bredde. Information 2: Beregning af afvigelse via eksempel Vægtbelastningen på systemet loftpendel/konsol/kabelbakke resulterer i, at loftpendlen får en afvigelse fra lodret. Afvigelsens størrelse kan aflæses på aksen i venstre side af diagrammet. I vores eksempel (blå baggrund) får en mm lang loftpendel i kombination med en 400 mm bred konsol ved en vægtbelastning på 4 kn en afvigelse på ca. 14 mm for enden af pendlen. Information 3: Beregning af afvigelsen ved maksimal belastning via eksemplel Loftpendlens afvigelse ved maksimal belastning kan også aflæses i diagrammet. Af vores blåt markerede eksempel fremgår det, at der for en mm lang loftpendel i kombination med en 400 mm bred konsol ved en maksimal kabellast på ca. 5 kn vil være en afgivelse på ca. 18 mm for enden af pendlen. TS OBO 33

34 116 OBO TS

35 Armatursystemer Monteringshjælp til armatursystemer 118 TS OBO 117

36 Monteringshjælp til armatursystemer Planlægningshjælp til armatursystemer Armatursystemer fra OBO letter installationen af lyssystemer inden for både industribyggeri og offentligt byggeri, og bruges også til fleksibel energi- og dataforsyning af maskiner og arbejdspladser - både i industri- og funktionsbygninger samt i bygninger, der stiller særlige krav til arkitektur og design. Med armatursystemer fra OBO er det legende let at trække kabler og finde en lysteknisk optimal placering af lamper til alle tænkelige anvendelsesformål. Det er superenkelt at etablere et forkonfektioneret system med stiksystemet GST _TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 118 OBO TS

37 Monteringshjælp til armatursystemer Anvendelse af armaturskinne Ophæng af armaturskinnen med kæde og ophængsbøjle. Anvendelse af armaturbakke Ophæng af armaturbakken med midterophæng MAH og gevindstang. Anvendelse af farvet armaturbakke Flot visuelt udtryk ved synlig montering ved hjælp af farvede armatursystemet. Længdesamling armaturbakke Horisontal længdesamling af armaturbakken type LT med længdebeslag-sæt type V 607. Længdesamling armaturskinne Horisontal længdesamling af armaturskinnen type LTS med længde- og vinkelbeslag type VF AZ. Horisontal vinkelsamling Horisontal vinkelsamling af armaturskinnen type LTS med længde- og vinkelbeslag type VF AZ. Vertikal længdesamling Vertikal længdesamling af armaturskinnen type LTS med to længde- og vinkelbeslag type VF AZ. abelbeskyttelsesring, sidevange Isættelse af kabelbeskyttelsesringe type S- 910 i armaturskinnens sidevange. abelbeskyttelsesring, bund Isættelse af kabelbeskyttelsesringe type S- 915 i bunden af armaturskinnen. Planlægningshjælp til armatursystemer 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) ædeophæng Etablering af et kædeophæng til armatursystem med murpløk, loftskrog type 948/TG6 og ophængskæde type LT-. Midterophæng ationel etablering af midterophæng. Armaturbakken fastgøres på midterophænget uden brug af skruer. Forkonfektioneret armatur Montering af en forkonfektioneret lampe under en armaturskinne. TS OBO 119

38 Monteringshjælp til armatursystemer Montering af armatur-faconstykke Montering af armatur-faconstykker ved ganske enkelt at stikke faconstykke og armaturskinne ind i hinanden. Lågmontering faconstykker armaturskinne Ved monteringen af låg skal faconstykkelågene monteres først og derefter lågene på langs. Lågene på langs overlapper faconstykkelågene og sikrer disse. 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Planlægningshjælp til armatursystemer 120 OBO TS

39 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) TS OBO 121

40 Godkendelser Verband der Elektrotechnik, Elektronik, Informationstechnik e.v., Tyskland FIMO, Finland EMA-EU, Holland Österreichischer Verband für Elektrotechnik, Österreich Eidgenössisches Starkstrominspektorat, Schweiz NEMO, Norge SEMO An Inchcape Testing Services Company, Schweden M Markering af metriske punkter DEMO, Danmarks Elektriske Materielkontrol, Danmark Sähkötarkastuskeskus Elinspektionscentralen Electrical Inspectorate, Finnland Underwriters Laboratories Inc., USA Underwriters Laboratories Inc., USA Canadian Standards Association, Canada CEBEC, Belgien STOWAZYSZENIE ELETYÓW POLSICH, Polen Forschungs- und Materialprüfungsanstalt, Deutschland Stødtestet, Bundesamt für Zivilschutz, Deutschland MAGYA ELETOTECHNIAI ELLENŐZŐ INTÉZET Budapest, Ungarn Yderligere oplysninger Deutsches Institut für Bautechnik Berlin, Deutschland ELETOTECHNICÝ ZUŠEBNÌ ÚSTAV, Tjekkiske epublik Prøvemærke for tekniske arbejdsmidler, VDE Prüf- und Zertifizierungsinstitut Offenbach, Deutschland 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 132 OBO TS

41 Piktogramforklaring Brandsikring Materialer Gennemføringssystemets standtid i minutter ved brand, efter tysk norm Gennemføringssystemets standtid i minutter ved brand, efter tysk norm Fladstål Vinkeljern U-stål Materialer Aluminium ustfrit stål ustfrit stål ustfrit stål ustfrit stål ustfrit stål ustfrit stål ustfrit stål ustfrit stål ustfrit stål Stål Overflader Varmgalvaniseret Galvanisk forzinket, gulkromateret Zinkaluminiumbelagt, Douple Dip ontinuert varmforzinket 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) Øvrige Galvanisk forzinket Grundet Varmgalvaniseret Zinkaluminiumbelagt, Galfan BET-kontrolleret iht. DIN EN Halogenfri, uden klor, fluor og brom Magnetisk skærmdæmpning Monteringsvenlig komponent TS OBO 133

42 Materialer, metal Alu Aluminium VA (1.4113) ustfrit stål Materiale nr VA (1.4301) ustfrit stål VA (1.4303) ustfrit stål Materiale nr. 1,4303 VA (1.4310) ustfrit stål VA (1.4401) ustfrit stål VA (1.4404) ustfrit stål VA (1.4435) ustfrit stål VA (1.4529) ustfrit stål VA (1.4571) ustfrit stål St Zn Stål Zinktrykgods Yderligere oplysninger 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) 134 OBO TS

43 Materialer, plast 04_TS_atalog_2010_Neuer_Stand / da / 31/01/2011 (LLExport_01117) C Chloroprengummi Temperaturresistens: vedvarende op til 120 C, kortvarigt op til 150 C samt ned til ca. minus 30 C. Bestandig over for Olie og syrer Ubestandig over for Brændstoffer FA Fibertætningsmateriale iht. DIN 28091, asbestfri Temperaturresistens maks. 300 C GF Glasfiberarmeret kunststof GF Temperaturresistens -50 til 130 C Bestandig over for Høj kemisk resistens orrosionsresistens UV-resistent N Naturgummi Temperaturresistens: vedvarende op til 80 C, kortvarigt op til 120 C samt ned til ca. minus 40 C*. Bestandig over for De fleste syrer Ubestandig over for Brændstoffer, opløsningsmidler, olie PA Polyamid Temperaturbestandighed: vedvarende op til 90 C, kortvarigt op til 130 C samt ned til ca. minus 40 C. Den kemiske resistens generelt som ved polyætylen. Bestandig over for Benzin, benzol, dieselolie, acetone, opløsningsmidler til malinger og lakker, olie og fedt. Ubestandig over for Blegelud, de fleste syrer, klor. isiko for revnedannelse I luftfugtig tilstand lav, der er dog risiko ved udsættelse for nogle vandholdige saltopløsninger. Ved stærkt udtørrede dele (høj temperatur og ekstrem lav luftfugtighed): høj sårbarhed mod benzin, dieselolie og forskellige opløsningsmidler. PA/GF Polyamid, glasfiberforstærket Temperaturbestandighed: vedvarende op til C, kortvarigt op til 160 C samt ned til ca. minus 40 C. Bestandig over for Benzin, benzol, dieselolie, acetone, opløsningsmidler til malinger og lakker, olie og fedt. Lille følsomhed over for revnedannelse. Ubestandig over for Blegelud, de fleste syrer, klor. isiko for revnedannelse I luftfugtig tilstand lav, der er dog risiko ved udsættelse for nogle vandholdige saltopløsninger. Ved stærkt udtørrede dele (høj temperatur og ekstrem lav luftfugtighed): høj sårbarhed mod benzin, dieselolie og forskellige opløsningsmidler. PC Polycarbonat Temperaturresistens: vedvarende op til 110 C (i vand 60 C), kortvarigt op til 125 C samt ned til under minus 35 C. Bestandig over for Benzin, terpentin, de fleste svage syrer Ubestandig over for Acetone, benzol, klor, metylenklorid, de fleste koncentrerede syrer. isiko for revnedannelse elativ lille, revnefremkaldende medier er bl.a. benzin, aromatiske kulbrinter, metanol, butanol, acetone terpentin. POM Polyacetal Temperaturresistens: vedvarende op til 100 C, kortvarigt op til 130 C samt ned til ca. minus 40 C. Bestandig over for Acetone, æter, benzin, svage eddikesyrer, benzol, fyringsolie, olie og fedt, toluol. Ubestandig over for Metylenklorid, triklorætylen, saltsyre, salpetersyre, svovlsyre. isiko for revnedannelse Lille. PE Polyethylen Temperaturbestandighed: hårde varianter vedvarende op til ca. 90 C, kortvarigt op til ca. 105 C, bløde varianter vedvarende op til ca. 80 C, kortvarigt op ti ca. 100 C samt ned til ca. minus 40 C*. Bestandig over for Lud og uorganiske syrer. Betinget bestandig over for Acetone, organiske syrer, benzin, benzol, dieselolie, de fleste olier. Ubestandig over for lor, kulbrinter, oxiderende syrer. isiko for revnedannelse elativt høj. Spændingsrevner kan bl.a. udløses af acetone, forskellige alkoholer, myresyre, ætanol, benzin, benzol, smørsyre, eddikesyre, formaldehyd, forskellige olier, petroleum, propanol, salpetersyre, saltsyre, svovlsyre, terpentin, triklorætylen eller, citronsyre. PBPT Polybutylenterephthalat Termoplastisk polyester Temperaturresistens: vedvarende op til 120 C, kortvarigt op til 140 C samt ned til ca. minus 40 C. Bestandig over for Benzin, dieselolie, de fleste svage syrer, olie og fedt. Betinget bestandig over for Acetone, ammoniak, benzol. Ubestandig over for Stærke syrer, klor, fluor, bromdampe, blegelud, trichlorætylen, methylenchlorid. isiko for revnedannelse Lille. PS Polystyrol Temperaturresistens: På grund at den relativt stærke følsomhed over for kemiske påvirkninger, kan brugen ikke anbefales ved temperaturer, der ligger over den normale rumtemperatur på ca. 25 C. ulderesistens: ned til ca. minus 40 C*. Bestandig over for Alkalier, de fleste syrer, alkohol. Betinget bestandig over for Olier og fedter. Ubestandig over for Smørsyre, koncentreret salpetersyre, koncentreret eddikesyre, acetone, æter, benzin og benzol, opløsningsmidler til malinger og lakker, klor, dieselbrændstof. isiko for revnedannelse elativ høj. Spændingsrevner kan blandt andet udløses af acetone, æter, benzin, cyclohexan, heptan, metanol, propanol samt blødgørerne i nogle PVC-blandinger til kabler. PVC Polyvinylchlorid Temperaturbestandighed: vedvarende op til 65 C, kortvarigt op til 75 C samt ned til ca. minus 30 C. Bestandig over for Svage syrer, lud, olie og fedt, benzin Ubestandig over for Stærke syrer, benzol, acetone, jod, toluen, triklorætylen. isiko for revnedannelse Lille, der er dog risiko ved udsættelse for nogle opløsningsmidler som benzol og acetone. Yderligere oplysninger TS OBO 135