Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Transkript

1 Jens Dalsgaard Løgstrup Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Anna L S Østergaard Afgørelse tilladelse til bibeholdelse og renovering af den gamle mole ved Østby Havn Skalleværk ud for matr. nr. 34 m Østby By, Selsø, beliggende Hammervej 26, Frederikssund Kommune. Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til, at den gamle mole ved Østby Havn Skalleværk kan bibeholdes og renoveres, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Lovgrundlag Renovering af den gamle mole ved Østby Havn Skalleværk på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 78 af 19/01/2017). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 896 af 21/06/2016). Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte. 2. Den eksisterende sporadiske faste belægning, der forefindes på molen, skal fjernes etape af projektet skal være færdiggjort senest 6 måneder fra afgørelsens dato etape af projektet skal være færdiggjort senest 5 år fra afgørelsens dato. I forbindelse med etablering af den nye spuns, skal der benyttes soft start procedure og projektet skal etableres uden for fuglenes yngle-, raste-, og fældningsperiode. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 1

2 5. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne. 6. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position. 7. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse. Bortfald af tilladelsen medfører, at anlægget skal fjernes i sin helhed. 8. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til 10. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt: anlægget ikke længere anvendes som mole, anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes. Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk), Søfartsstyrelsen (sfs@dma.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk), Søfartsstyrelsen (sfs@dma.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) dokumentation for reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med molens tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 2

3 Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på, at såfremt tilladelsen ikke er udnyttet inden de 5 år fra afgørelsens dato, bortfalder tilladelsen og anlægget skal fjernes i sin helhed. Begrundelse for tilladelsen Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn, der taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at bibeholde molen og gøre den offentligt tilgængelig for områdets brugere. Det er i den sammenhæng vægtet, at der ikke sker en forøgelse af aktiviteten i området eller at molen udvides. Ansøger har i den forbindelse oplyst, at formålet udelukkende er at bevare molen og give områdets brugere mulighed for frit at benytte molen. Der udover ligger molen i et område, som ønskes rekreativt benyttet af en større personkreds, og der er således etableret en gangsti langs kysten. Kystdirektoratet har vurderet, at alternativet til at give tilladelse til bibeholdelse af anlægget er at fjerne det. Fjernelse af anlægget vurderes at ville kunne have en større påvirkning på området, da der er tale om et arbejde af langt større omfang og varighed. Ligeledes er det i den forbindelse vurderet, at vanddybden omkring molen, på grund af den eksisterende mole, bevares naturligt, da ansøger har oplyst at der ikke renses op omkring molen. Kystdirektoratet finder det ikke kan afvises, at strømforholdene omkring molen vil kunne blive påvirket væsentlig ved fjernelse af molen, og at det ikke på forhånd kan forudsiges, hvilke konsekvenser dette vil have for området, samt for de fugle som ansøger oplyser ofte ses på molens læside. Selve renoveringsarbejdet af molen vurderes i sig selv ikke at have en væsentlig påvirkning på området. Den tidligere afgørelse med vilkår om at anlægget skulle fjernes, medfører ikke i sig selv, at et anlæg ikke vil kunne opnå tilladelse til anden anvendelse i fremtiden og dermed fortsat kunne eksistere. Den tidligere afgørelse om afslag indeholdt planer, der omfattede en istandsættelse og udbygning af moleanlægget med henblik på etablering af en mindre lystbådehavn. På land var der planlagt, udover en generel oprydning og forskønnelse, opførelse af klubhus, depot og toiletfaciliteter mv. samt etablering faciliteter til parkering, oplægning af både, grill, legeplads mv. Endelig omfattede de tidligere planer en ophalingsplads for kano- og kajaksejlere og en naturlejrplads. Selve bassinet skulle omsluttes af en ny læmole på ca. 100 meter og bassinet skulle uddybes ned til 3 meter. Samlet set ville uddybningen kræve opgravning af op til 2500 m 3 bundmateriale. Det var Kystdirektoratets vurdering, at der ikke kunne gives tilladelse til projektet, da det ikke kunne udelukkes, at der kunne ske en negativ påvirkning af det omkringliggende Natura 2000 område pga. projektets omfang, den forventede Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 3

4 øgede færdsel, samt etablering af en ny læmole, som ville kunne have påvirkning på sedimenttransporten langs kysten. Det eksisterende projekt omfatter udelukkende renovering af selve molen, således den ikke længere fremstår som nedslidt og fremover vil den desuden stå til fri afbenyttelse for eventuelle brugere af området. I den oprindelige tinglyste deklaration af 1. august 1963, står der: 4 Ministeriet for offentlige Arbejder kan fordre havneanlægget fjernet for ejerens regning, såfremt vilkårene for nævnte tilladelse ikke overholdes eller ejeren opgiver brugen af anlægget. 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde dette i forsvarlig stand eller til for egen regning fuldstændigt at fjerne dette eller eventuelle rester heraf, såfremt det ikke længere er tjenligt som havneanlæg eller frembyder fare for sejladsen. Kystdirektoratet har ved denne afgørelse lagt vægt på, at der i deklarationens nr. 4 står: ejeren opgiver brugen af anlægget. Ejeren i ansøgningen har ansøgt om tilladelse til at bevare anlægget ved en renovation, således det fortsat kan benyttes som havneanlæg af alle og enhver det måtte ønske dette. Videre har Kystdirektoratet lagt vægt på, at Miljø- og Fødevareministeriet i deres afgørelse af 22. december 2015 har givet mulighed for suspension af vilkåret om fjernelse af anlægget, da Kystdirektoratet flere gange tidligere har tilkendegivet at ville behandle en ansøgning om et nyt og revideret projektet, og herved stillet ansøger i udsigt, at en revideret ansøgning vil kunne ændre Kystdirektoratets afgørelse, såfremt ansøger indgav en ny ansøgning inden for 6 måneder fra afgørelsens dato. Kystdirektoratet har på baggrund af ansøgningsmaterialet samt besigtigelse af stedet den 11. maj 2016 valgt at indsætte vilkår nr. 2, 3 og 4 om fjernelse af den eksisterende hårde belægning, samt en tidsfrist for hvornår projektets etape 1 og 2 skal være færdiggjort. Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering Det ansøgte projekt vil finde sted umiddelbart op til Natura 2000 fuglebeskyttelsesområde nr. 105: Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø og habitatområde nr. 120: Roskilde Fjord. Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. I bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området gælder det, at alle fuglearter på udpegningsgrundlaget skal have en gunstig bevaringsstatus. I kriterierne for dette indgår bl.a. at bestandene skal være stabile eller stigende, og at arternes levesteder ikke må forringes. Forstyrrelse fra menneskers færdsel nævnes i Natura- Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 4

5 2000 planen for Roskilde Fjord som en mulig trussel mod adskillige af fuglearterne på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag (By og Landskabsstyrelsen 2009). Specifik fremhæves dog alene motorbådssejlads, windsurfing, kitesurfing, samt kano- og kajaksejlads. Da projektet ikke har til formål at forøge mængden af aktiviteter i området, men udelukkende at give mulighed for ophold til de allerede tilstedeværende aktiviteter, vurderes det, at projektet ikke vil medføre en væsentlig forringelse af fuglearterne. Herudover lægges der vægt på at der på s. 19 i miljøredegørelsen, som blev indsendt til det tidligere projekt, beskrives at I juli og august måned fælder knopsvanerne deres svingfjer, og er i en periode på 5-7 uger ude af stand til at flyve. I denne periode opholder flere tusinde knopsvaner sig i fjorden, typisk i store flokke i lavvandede områder rig på bundvegetationen ålegræs. Nogle af de rastende og fouragerende fuglearter kan også forekomme i selve projektområdet.. Kystdirektoratet bemærker, at rasteperioden er sammenfaldende med sommerperioden, hvor der vil være trafik med lystbåde i området, men har igen lagt vægt på, at renoveringen ikke omfatter etablering af faciliteter, der indbyder til længerevarende ophold. På s. 29 i miljøredegørelsen som blev indsendt ved det tidligere projekt beskrives det at Forstyrrelsen af fuglelivet afhænger meget af typen af sejlads. En stor del af bådene i Østby Havn vil være kølbåde. Sejlads med kølbåde vurderes normalt kun at medføre en meget beskeden forstyrrelse af fuglelivet. Det betyder, at de typisk ikke kommer tæt på holmene og de andre områder, som udgør de mest værdifulde ynglelokaliteter i Roskilde Fjord. Det betyder også, at de normalt ikke komme ind i de lavvandede områder med ålegræs, hvor knopsvaner ligger i stort antal i fældningsperioden i juli og august.. Kystdirektoratet har derfor i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet finder overordnet set at formålet med renoveringen af molen kan opveje de forstyrrelser af omgivelserne, herunder Natura 2000 området, som renoveringen indebærer en mindre risiko for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang. Ud fra ovenstående betragtninger finder Kystdirektoratet, at der kan gives tilladelse til bibeholdelse samt renovering af molen i Østby Havn. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 5

6 Projektbeskrivelse Tilladelsen omfatter renovering af den eksisterende mole. Renoveringen vil omfatte 2 etaper: 1. Etape, som afsluttes inden for 6 måneder fra Kystdirektoratets afgørelse: - alle huller i molen opfyldes, - molens eksisterende belægning fjernes og gøres naturligt, og - der pålægges stabilgrus på molen 2. Etape afsluttes inden 5 år fra Kystdirektoratets afgørelse: - istandsættelse ved udskiftning af molespunsen. Ansøger har i den tidligere ansøgning oplyst, at selve istandsættelsen af molespunsen vil bestå af en helt ny spunsvæg udenpå den eksisterende spunsvæg. Den nye spunsvæg vil blive opbygget af azobé-træ samt spunsvægge som er beregnet til moleanlæg. Rundt langs molen etableres på toppen af spunsen en forhøjet kant, ligeledes af azobé-træ. Sagsgennemgang Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Miljøstyrelsen (tidligere Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning), Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (tidligere NaturErhvervstyrelsen), Trafik-, Byggeog Boligstyrelsen (tidligere Trafik- og Byggestyrelsen), Erhvervsstyrelsen, Vikingeskibsmuseet Roskilde, Frederikssund Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen og naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger. Fiskeristyrelsen (tidligere NaturErhvervstyrelsen) skrev den 5. februar 2017 bl.a. følgende: Vi har registreret 2 erhvervsfiskere, som har små bundgarn i nærheden af det ansøgte område. Bundgarnene er henholdsvis 300 og 500 meter væk. Vi mener dog herfra ikke, at renoveringen af kajen vil genere deres fiskeri i området, da renoveringen ikke drejer sig om større anlægsarbejder med dertil hørende sejladser og gravninger mv. Fiskeriinspektoratet Øst afd. I Ringsted har ikke yderligere bemærkninger til det ansøgte. Søfartsstyrelsen skrev den 6. februar 2017 bl.a. følgende: Søfartsstyrelsen bemærker, at der ca. 32 meter nord for molen løber et stærkstrømskabel. Eventuelle arbejder i bunden, der foregår inden for 200 meter af kabeltracéet kræver godkendelse af ledningsejer jf. kabelbekendtgørelsen. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 6

7 Søfartsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at der senest 3-4 uger inden arbejdet påbegyndes skal indsendes meddelelse herom til Efterretninger for Søfarende:. Meddelelsen skal indeholde: oplysning om tidspunkt for arbejdets påbegyndelse og forventet tidspunkt for afslutning, kortfattet beskrivelse af hvorledes arbejdet udføres, oplysninger om evt. midlertidig og permanent afmærkning, oplysninger om anvendt materiel med angivelse af evt. skibsnavne, oplysning om hvorvidt der anvendes dykkere og varp, kontaktoplysning til involverede fartøjer og til den der leder arbejdet på stedet, eventuelle arbejds- og forbudsområder på vandet samt afmærkning heraf, kan aftales direkte med Søfartsstyrelsen på forhånd. Umiddelbart efter arbejdet er afsluttet indsendes meddelelse herom til Slutteligt henviser Søfartsstyrelsen til bekendtgørelse nr af 5. december Søfartsstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.. Miljøstyrelsen (tidligere Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning) skrevden 17. februar 2017 følgende: Miljøstyrelsen har undersøgt sagen og har ingen bemærkninger hertil. Frederikssund Kommune skrev den 21. februar 2017 følgende: Frederikssund Kommune finder det hensigtsmæssigt, at der foretages de i ansøgningen anførte arbejder, således at molen kan bevares. Det er kommunens opfattelse, at de ansøgte arbejder er meget begrænsede og dermed ikke forventes at få væsentlig betydning for naturen i Natura 2000 områderne og heller ikke forventes at indebære væsentlige virkninger på miljøet. Molen ligger udenfor Natura 2000 område, dog således at den nordlige side grænser op til Habitatområde 120 og Fuglebeskyttelsesområde 105. De øvrige sider har ikke kontakt til Natura 2000 området. Frederikssund Kommune finder ikke grund til at kræve konsekvensvurdering eller VVM. Vikingeskibsmuseet Roskilde skrev den 22. februar 2017 følgende: Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger til det ansøgte. Det forudsættes, at arbejdet kan udføres herunder at maskiner og materiel kan fremføres uden uddybning eller andre indgreb i havbunden. Ansøger bør uanset ovenstående være opmærksom på Museumslovens 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Kulturstyrelsen og arbejdet standses. Niels Thorup skrev den 25. februar 2017 bl.a. følgende: Den nærværende ansøgning, om renovering af molen for Østby havn skalleværk, er blot den sidste, i rækken af ansøgnings projekter, hvis indbyggede formål har været, at bibeholde anløbsmolen som en hjørnesten i forskelligt udformede Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 7

8 projekter. Alle, har de haft det klare sigte, at deklarations servitutterne skulle dispenseres (ophæves og erklæres ugyldige). I den konkrete ansøgning, forsøger ansøger at beskrive, i hvor vigtigt et omfang det er, at bibeholde molen, ved at nævne en række aktører, hvis brug af molen har særlig betydning. Og selv om jeg, i udgangspunktet, ikke har særlig megen lyst til at kommentere dette, vil jeg dog, for at holde proportionerne i udlægningen af disse aktører på virkelighedens grund, knytte følgende kommentarer: Hvad ang. Dampskibet Skjelskør, som hører hjemme i Frederikssund Havn, og er drevet af en kreds af frivillige, som bedriver lejligheds sejlads i sommerhalvåret. Har dette skib, inden for en årrække på 17 år, haft 3 anløb til moleanlægget ved Østby Skallehavn. To gange har skibet benyttet molen i forbindelse med en kombineret sejl+cykeltur, særligt annonceret i lokalaviserne. Første gang: Reklametur for Foreningen Østby Havns lystbådehavn`s projekt. (27 cyklister deltog). Anden gang: Tur vedr. Indvielse af den nyetablerede Fjordsti. ( 32 cyklister deltog. ). Det sidste anløb af molen: Foregik i forbindelse med et Træbåds- Træf, og bestod i en borgmester i land sætning. Hvad ang. Fjordens Træbåds-Træf: Her det lille både-laug (beliggende 150 m fra skallehavnen), været vært ved i alt tre arrangementer inden for de sidste 17 år. Arrangementerne foregår ikke på skallegrunden, men på både-laugets egne arealer på Hammeren. Større skibe kan ved denne lejlighed, for eget ansvar, lægge til ved skalleværks molen og er derved fri for at ligge for anker. Det sidste arrangement var særlig stort, da det samtidig var en jubilæums begivenhed for den i Østby hjemmehørende Arne og Jørgen jolle. Dette arrangement udlægger ansøger som havende besøgende. Både-lauget siger selv besøgende. Et mere normalt Træf har ca. 400 gæster. Hvad ang. Roskilde Fjordudvalg. Det er let at få den opfattelse, at Østby skallehavn er en uundværlig forudsætning for at, den af Roskilde Fjordudvalg, benyttede marine-entreprenør, kan udføre sit arbejde med at udlægning af sømærker m. m. i den sydlige del af Roskilde Fjord. Dette er ikketilfældet! Rasmus Bovin, marineentreprenør og skipper på skibet Henry, har over for mig personligt sagt: Nu hvor molen alligevel ligger ubenyttet hen, er det da meget bekvemt at benytte den ind imellem. Men den er da ikke nogen nødvendighed for at jeg kan udføre mit arbejde. Hvad ang.: Nationalparken Skjoldundernes Land. Østby Skallehavn ligger ikke inden for Nationalparkens geografiske område, hvad ang. landområdet. Muligvis, hvis det anskues som en del af selve fjordområdet. Nationalparken har sine planer for fremtiden under udarbejdelse og er midt i offentlighedsfasen. Mig bekendt, er de tanker der kommer til udtryk fra deres side, vedr. skallegrunden. At man gerne ser området benyttet som et blåt støttepunkt. dvs. shelters, bålplads landgangssted for kano / kajak. Dansk Ornitologisk Forening i Nordsjælland skrev den 3. marts 2017 bl.a. følgende: På trods af, at der er tale om et vigtigt Natura 2000-område er natur og fugleliv hårdt presset af menneskelige aktiviteter. Eksempelvis er sejlads med småbåde og kajakker 10-doblet over en kort årrække i Roskilde Fjord. Det skal nævnes, at området omkring Østby Havn nylig har haft rastende troldænder og i 2016 havde et havørne par ynglesucces i den nordlige del af Østskov, så de er nære naboer til molen. Ørnene fouragerer naturligvis i fjorden, så yderligere aktivitet på havnen og i farvandet omkring den, vil virke stærkt forstyrrende. Begge fuglearter er på udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord. Generelt er fuglene på udpegningsgrundlaget for Natura-2000 området Roskilde Fjord presset. Der er derfor behov for at tænke i beskyttelse fremfor benyttelse, når Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 8

9 lejlighed byder sig. Der er rigeligt med havnefaciliteter i området, hvorimod det kniber gevaldigt med forstyrrelsesfri områder, så reetableringen for området bør påbegyndes. Bemærkninger blev den 26. september 2017 sendt i partshøring til jer. I jeres bemærkninger af 14. november 2017 skrev I bl.a. følgende: I forbindelse med høringssvaret fra DOF skal vi hermed komme med vores bemærkninger. 1. Det anføres, at i Natura 2000-området er natur og fugleliv hårdt presset af menneskelige aktiviteter. Eksempelvis er sejlads med småbåde og kajakker 10-doblet over en kort årrække i Roskilde Fjord. Bemærkning: Den generelle aktivitetsstigning i Roskilde Fjord mener vi ikke er relevant i forbindelse med renovering af en mole, da renoveringen ikke vil øge aktiviteten i Fjorden. Renoveringen handler primært om at udbedre skader på molen. 2. Det anføres, at området omkring Østby Havn nylig har haft rastende troldænder og i 2016 havde et havørne par ynglesucces i den nordlige del af Østskov, der ligge nær ved molen. Ørnene fouragerer i fjorden, så yderligere aktivitet på Havnen og i farvandet omkring den, vil virke stærkt forstyrrende. Bemærkning: Molen giver læ for både strøm og vind. Derfor opleves ofte store flokke af ænder, herunder troldænder, der ligger i læ. Ligeledes giver strømlæet gode betingelser for havørreden. Vi oplever dette som positivt for området. Derimod er det forkert at antage, at der, som anført, vil opstå yderligere aktivitet på havnen. En udbedring af skaderne på molen vil ikke medføre øget aktivitet i området og vil derfor ikke have indvirkning hverken ænders eller ørnes vilkår i området. 3. Det anføres, at der er behov for at tænke i beskyttelse frem for benyttelse i Natura-2000 området, samt at der er rigeligt med havnefaciliteter i området. Bemærkning: Det må være en subjektiv holdning, om man ønsker, at vi mennesker skal bruge naturen og området eller ikke. Personligt bruger jeg selv fjorden og naturen der meget og sætter pris på det. Kommunen anlagde for 3-4 år siden en natursti i området for at give borgerne mulighed for at bruge naturen mere. Men det er et faktum, at hverken den nuværende natursti eller de nuværende aktiviteter ved molen har forhindret et godt fugleliv, hvilket jo netop understreges af de mange troldænder og den beskrevne aktivitet hos havørnene. Men det er direkte forkert, når det anføres, at der er rigeligt med havnefaciliteter i området. Det der er meget få steder i området, hvor man kan finde den dybde, der er ved molen. Det betyder, at molen reelt er eneste brugbare sted for det traditionsrige Fjordens Træbåds Træf. Dette træf har Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 9

10 fundet sted i mange år, og der er ikke andre muligheder end molen inden for rimelig afstand. Molen er også et af de få steder, hvor fjordens historiske dampskib Skælskør kan lægge til. De frivillige, der driver dette dampskib, er derfor meget positive overfor molen. I det hele taget er der mange lokale ildsjæle i området, der sætter stor pris på molen og som gerne ser den renoveret. Jeg henviser til skrivelsen Østby Mole. Ideoplæg til understøttelse af formålet for Nationalpark Skjoldungernes Land, samt revideret projekt for matrikel nr. 34m Frederikssund. Udarbejdet af en af de lokale ildsjæle Mik Fallesen. Den 26. juni 1961 gav Ministeriet for offentlige Arbejder tilladelse til at man, på nærmere angivne vilkår, på matr. nr. 34m, Østby By, Selsø, etablerede et havneanlæg, bestående af kaj og anlægsbro, til ind og afskibning af østers skalleprodukter. Deklarationen herom blev den 2. august 1963 tinglyst på matr. nr. 34m, Østby By, Selsø. Skalleindvindingen i Roskilde Fjord blev forbudt ved Miljøministeriets bekendtgørelse af 2. maj 1994 og ophørte ved udgangen af Det blev, af Miljøministeriet, tilladt at forarbejdningen af skaller, på Østby Havn Skalleværk, fortsatte indtil lagrene af skaller var opbrugt. Miljøgodkendelsen til denne forarbejdning udløb ved udgangen af december Den 5. august 1998 meddelte Kystinspektoratet (i dag Kystdirektoratet) Advokat Peter Dyhr, som repræsentant for Østby Havn Skalleværk, at Ministeriet skal herved meddele, at anlægget vil blive forlangt fjernet, når produktion og udskibning er ophørt, dog senest når miljøgodkendelsen udløber. Østby Havn Skalleværk ansøgte den 31. august 1998 Frederiksborg Amt om en fornyet miljøgodkendelse, til behandling af det bestående skallelager, frem til år 2006, idet værket forventede at skallelageret ville række frem til dette tidspunkt. Den 22. december 1998 informerede Trafikministeriet både Advokatfirmaet Stakemann, som repræsentant for Østby Havn Skalleværk, og Kystinspektoratet om, at sagen blev overført til Kystinspektoratet til videre foranstaltning. Ministeriet forbeholdt sig samtidig sin ret i henhold til deklarationen, herunder til at kræve anlægget fjernet ved ophør af skalleproduktion og udskibningen. Den 22. februar 2000 gav Frederiksborg Amt Østby Havn Skallefabrik en miljøgodkendelse, med varighed til udgangen af Den 16. april 2002 blev Kystdirektoratet, ved fremsendelse af brev fra Danmarks Naturfredningsforening, gjort opmærksom på at Oparbejdningen af skaller på Østby Skallefabrik er ophørt pr. 1. december 2001, lageret af skaller er afviklet, og der foregår ikke længere erhvervsaktivitet på området. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 10

11 Den 31. maj 2002 anmodede Kystdirektoratet Østby Havn Skallefabrik om, senest den 30. juni 2002, at modtage en plan for fuldstændig fjernelse af anlægget på søterritoriet. Den 28. juni 2002 informerede ML Investment Group ApS, som ejede Østby Havn Skalleværk, Kystdirektoratet om, at produktionen og salget af skaller endeligt var ophørt den 1. marts Samtidig forklaredes det at Med hensyn til kajanlæg og bygning på grunden, er der fra ejers side taget initiativ til en dialog med i første omgang Skibby Kommune, Frederiksborg Amt samt Bådelauget omkring forskellige løsningsmodeller for den fremtidige brug af grunden.. Den 23. september 2002 deltog Kystdirektoratet i et møde med blandt andet Skibby Kommune og ML Investment Group ApS for at drøfte muligheder og begrænsninger for grunden, matr. nr. 34m, Østby By, Selsø. Den 27. september informerede ML Investment Group ApS Kystdirektoratet om, at man efter et direktionsmøde den 10. oktober 2002 ville fremkomme med en plan for fremtiden. Den 5. december 2002 skrev Advokatfirmaet Nordia, på vegne af ML Investment Group ApS, til Kystdirektoratet og bad om vejledning til hvordan de kom videre med sagen. Den 20. december 2002 oplyste Kystdirektoratet Advokatfirmaet Nordia, at Kystdirektoratet kan indledningsvis meddele, at anlæggenes forbliven vil forudsætte Trafikministeriets accept, jf. ministeriets fornævnte brev af 5. august Om Trafikministeriet og Kystdirektoratet kan tillade, at anlæggene forbliver, vil bl.a. afhænge af, hvorledes anlæggene kan indpasses i en fremtidig anvendelse af området og holdningen til et projekt hos andre myndigheder, der varetager planlægnings-, naturbeskyttelses- og miljømæssige interesser. Vi vil derfor anbefale, at Deres klient anmoder et landskabsarkitekt- eller planlægningsfirma om at udarbejde et skitseprojekt for den påtænkte fremtidige anvendelse af området, hvori anlæggene på søterritoriet kan indgå som en integreret del.. Den 13. oktober 2003 blev Kystdirektoratet gjort bekendt med, at Skibby Kommune den 27. august 2003 havde behandlet en henvendelse fra Østby Havn Skallefabrik, vedrørende ejendommens fremtidige anvendelse. Arkitekt Jørgen Grave skrev, som repræsentant for Østby Havn Skallefabrik, den 10. juni 2003 bl.a. således til Skibby Kommune: Østby Skalleværk er i øjeblikket ved at blive demonteret og når demonteringen af de tekniske anlæg er afsluttet vil produktionsbygningen blive revet ned og fjernet og det berørte areal reetableret. Arbejderne forventes færdiggjort inden udgangen af indeværende år. Skal statutterne følges skal også moleanlægget fjernes. Det kan synes urimeligt at fjerne moleanlægget. Anlægget vil kunne danne grundlag for at etablere et støttepunkt i det fremtidigt fredede område.. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 11

12 Skibby Kommune anmodede, som svar herpå, den 2. september 2003 Arkitekt Jørgen Grave, som repræsentant for Østby Havn Skallefabrik, om en nærmere redegørelse for den fremsendte idéskitse, især med henblik på landskabsrenovering, fremtidig drift af området samt fremtidige ejerforhold.. Den 8. oktober 2004 anmodede Kystdirektoratet Skibby Kommune om en redegørelse for, om der var sket yderligere i sagen, med hensyn til områdets fremtidige anvendelse. Samtidig henviste Kystdirektoratet til, at anlægsmolen (skal) som udgangspunkt fjernes fra søterritoriet. Skibby Kommune informerede den 4. februar 2005 Kystdirektoratet om, at Skibby Kommune har ikke modtaget en redegørelse med henblik på landskabsrenovering, som vi anmodede om i skrivelse af 2. september 2003, men Arkitekt Jørgen Greve har telefonisk meddelt teknisk chef Arne Kirt Hansen, at han har trukket sig ud af sagen.. Den 15. november 2005 blev Kystdirektoratet, af Danmarks Naturfredningsforening, opfordret til at genoptage sagen, med henblik på fjernelse af havneresterne i henhold til deklarationen. Denne opfordring skete blandt andet med henvisning til at, Vi har ved selvsyn konstateret, at havneresterne trods sammenstyrtningsfare bliver brugt af fritidssejlere d.v.s. fortøjningspæle opsættes og spunsvægge repareres med finerplader.. I anledning af henvendelsen fra Danmarks Naturfredningsforening rettede Kystdirektoratet den 18. november 2005 henvendelse til ML Automobiler, ejer af Østby Havn Skallefabrik. Kystdirektoratet henviste i denne henvendelse til en telefonsamtale af 9. maj 2005: Den 9. maj 2005 oplyste De telefonisk, at Skibby Kommune endnu ikke har gjort op med sig selv, hvad man ønsker med hensyn til moleanlægget.. Der blev videre henvist til en oplysning om, at De ville snarest kontakte en ingeniør for at få et overslag over omkostningerne ved at sikre molen sammenholdt med omkostningerne ved helt at fjerne denne. De ser helst, at en renoveret mole kan indgå i et eventuelt fremtidigt rekreativt område.. Den 6. februar 2006 oplyste Ingeniør Erik Nielsen, på vegne af Mogens Larsen, ejer af Østby Havn Skallefabrik, at Der er foretaget en midlertidig sikring af molen Østby Skalleværk. Sikringen er foretaget ved montering af kraftige krydsfinerplade på den indvendige side af spunsvæggen samt tilfylding bag disse, og har en forventet levetid på min. 4-5 år. Dette tiltag for at sikre udvaskning af det opfyldte materiale i molen, samt for at forlænge levetiden af kajanlægget indtil, der foreligger en afklaring af fremtidsplanerne for kajanlægget. Anlægget benyttes allerede flittigt af lystsejlerne og det er ejerens opfattelse og hensigt at kajanlægget skal indgå som en attraktiv del af det rekreative område, hvori det er beliggende. Det er således hensigten at udføre en fornyelse af spunsvæggen, så en permanent sikring opnås, men dette kræver som nævnt en afklaring af fremtidsplanerne for området og tid til udarbejdelse af et projekt for anlægget.. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 12

13 Den 3. november 2006 informerede Skibby Kommune såvel Kystdirektoratet som Foreningen Østby Havn ved Formand Per Andersen om, at borgmesteren den 13. oktober 2006 havde godkendt miljø- og teknikudvalgets indstilling om, at kommunen ville se positivt på at der skabes et grønt/blåt støttepunkt som beskrevet i projektskitsen. Den 17. november 2006 skrev Foreningen Østby Havn således til Kystdirektoratet: På vegne af foreningen Østby Havn ansøger undertegnede hermed om tilladelse til bevarelse af bestående moleanlæg samt etablering af bølgebryder, som skitseret i medsendte oplæg.. Den 24. november 2006 sendte Kystdirektoratet det modtagne projekt i høring hos Skov- og Naturstyrelsen, Farvandsvæsnet, Kulturarvsstyrelsen, Fiskeriinspektoratet i Roskilde, Frederiksborg Amt og Skibby Kommune samt informerede Foreningen Østby Havn herom. Den 21. december 2006 modtog Kystdirektoratet Skov- og Naturstyrelsens høringssvar. Høringssvaret affødte at Kystdirektoratet samme dag anmodede Foreningen Østby Havn om, at udarbejde en konsekvensvurdering. En konsekvensvurdering var nødvendig da projektet ville finde sted på kanten af et internationalt naturbeskyttelsesområde, jf. 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder m.v. I perioden 22. december 2006 til 16. juli 2007 indkom der høringssvar fra Fiskeriinspektorat Øst, Farvandsvæsnet, Danmarks Naturfredningsforening og Kulturarvsstyrelsen. Danmarks Naturfredningsforening anmodede videre om, og fik, aktindsigt i sagen. Den 1. maj 2008 henvendte Mogens Schultz sig til Kystdirektoratet og gjorde opmærksom på, at nu ser det ud til, at nogle begynder at anvende området til lystbådehavn.. Den 26. januar 2009 informerede By- og Landskabsstyrelsen Kystdirektoratet om, at By- og Landskabsstyrelsen havde aftalt at hjælpe Foreningen Østby Havn med at udarbejde en konsekvensvurdering. Den 16. juni 2010 inviterede natur, teknik og miljø, ved Frederikssund Kommune Kystdirektoratet, og Miljøcenter Roskilde, til at deltage i et møde om mulighederne for at omdanne skalleværksmolen ved Østby til en lystbådehavn. Invitationen skete på baggrund af en henvendelse til Frederikssund Kommune, fra Foreningen Østby Havn. Målet med mødet skulle særligt være at drøfte, om det foreliggende oplæg til miljøkonsekvensvurderingen var tilstrækkeligt. Den 2. juli 2010 deltog Kystdirektoratet i et møde, omhandlende mulighederne for at omdanne skalleværkshavnen i Østby til en lystbådehavn. Referatet af dette møde modtag Kystdirektoratet den 7. juli Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 13

14 Den 7. december 2011 modtog Kystdirektoratet en ansøgning om tilladelse til etablering af en lystbådehavn i Østby. Den 17. december 2012 traf Kystdirektoratet afgørelse om afslag på tilladelse til etablering af lystbådehavnen, da det ikke kunne afvises at etableringen ville have konsekvenser for det omkringliggende natura 2000-omårde. Ansøgningen omfattede ud over renovering af selve molen, etablering af slæbested, en ny læmole på ca. 100 meter, samt uddybning af havnebassinet til ca. 3 meters dybde og dermed fjernelse af ca m3 bundmateriale. Samtidigt meddeles der påbud om fjernelse af den eksisterende mole. Den 11. januar 2013 modtager Transportministeriet en klage over Kystdirektoratets afgørelse samt påbud. Den 13. marts 2013 meddelte Transportministeriet, at henvendelsen af 11. januar 2013 ikke blev anset for at være en klage, men alene som et ønske om at udskyde fristen for fjernelses af det tidligere skalleværk. Den 27. september 2013 modtager Kystdirektoratet en ny revideret ansøgning om tilladelse til etablering af en lystbadehavn. Den 20. december 2013 træffer Kystdirektoratet afslag på genoptagelse af ansøgning om tilladelse til etablering af lystbådehavnen. Den 16. januar 2014 påklages denne afgørelse til Transportministeriet. Den 22. december 2015 træffer Miljø- og Fødevareministeriet afgørelse om klagen, hvor de genoptager klagen af 11. januar 2013 over Kystdirektoratets påbud af 17. december 2012 om fjernelse af den eksisterende mole. Miljø- og Fødevareministeriet træffer afgørelse om, at anlægget skal være fjernet senest 6 måneder efter afgørelsen. Fristsen suspenderes dog, såfremt der inden denne dato er indkommet en ny revideret ansøgning til Kystdirektoratet. Den 9. maj 2016 modtager Kystdirektoratet en ny revideret ansøgning om bibeholdelse samt renovering af molen. Klagevejledning Dette dokument indeholder to afgørelser: afgørelse om at give tilladelse til projektet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering Begge afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. For afgørelserne gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 14

15 Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen, samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af 1. at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og 2. at foreningen eller organisationen kan dokumentere, at den repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Man logger på via eller typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. 18 b i kystbeskyttelsesloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Med venlig hilsen Anna Østergaard Kopi til: Søfartsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Vikingeskibsmuseet Roskilde, Frederikssund Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen og naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 15