Godt nytår Vi ønsker alle læsere og annoncører et godt og lykkebringende nytår.

Transkript

1 KOLDING SENIOR Kolding Senior Internetblad for borgere over 60 år UGE 53 DECEMBER 2015 Godt nytår Vi ønsker alle læsere og annoncører et godt og lykkebringende nytår. Fortæl en ven at det er gratis at være abonnent på Kolding Senior. Man sender blot sit navn og adresse til så får man en melding, når der er en ny udgave.

2 KOLDING SENIOR 2 Hvad skal vi dog dér? For 16 måneder siden blev de danske soldater trukket ud af Afghanistan. Vi forsvarede Helmand provinsen mod Taleban, og det krævede 38 danske soldaters liv, og et stort antal blev invalide eller på anden måde sårede. Nu vender vi tilbage til denne krigsskueplads, ganske vist med et mindre antal soldater, der skal fungere som uddannere af de lokale styrker. Helmand provinsen er under hårdt pres af Taleban. I Jyllands Posten kan man læse om de kaotiske forhold, der hersker blandt de forsvarende militær og politistyrker. Når Taleban angriber, tilkalder forsvarerne forstærkning, men den kommer aldrig. Forklaringen er, at der er en enorm korruption hos de lokale embedsfolk. Eksempelvis opererer man med en lokal hjælpebataljon, der skal komme til undsætning. Den består på papiret af 400 soldater, men der er kun 250, for resten er deserteret, og ledelsen hæver stadig løn for de 150 manglende soldater og tilraner sig forsyninger. De afghanske soldater er dårligt udrustet. Så kan man spørge om, hvad der er blevet af alt det militære isenkram, Vesten har leveret. Og endelig, hvad skal danske soldater i et land, hvor andre, f.eks. Sovjetunionens soldater, måtte give op. Hvor mange danske soldater må lade livet, før man indser, at det er en håbløs kamp? LGH KOLDING SENIOR Redaktion: Lars Gregers Hansen (ansv.) @mail.dk Olaf Hermansen olaf.hermansen@stofanet.dk Web-adresse: Annoncer: PR Centret @mail.dk tlf KOLDING SENIOR opdateres hver søndag

3 KOLDING SENIOR 3 Christian 4.s overdådige fest på Koldinghus Af Poul Dedenroth Schou Fhv. museumsdirektør Den største fest, der er blevet holdt på Koldinghus på Christian 4.s tid, og en af de største overhovedet i Christian 4.s regeringstid og det siger ikke så lidt fandt sted 2. december Vigtigst var forleningen af Slesvig og Femern til hertug Frederik 3. af Gottorp, kongens nevø, der ikke selv var til stede, men modtog forleningen ved stedfortrædere: Den gottorpske amtmand Godske Wensin, amtmanden i Tønder, von der Wisch, og dr. jur. Georg Heistermann, som alle tre ankom til Kolding 30. november, hvor de syd for byen ved grænsen til hertugdømmet Slesvig blev modtaget af kongen med fire rytterkompagnier og ti kompagnier musketerer. I sandhed en fyrstelig modtagelse. 2. december aflagde de faneeden på Der findes ingen billeder af den store ridderfest på Koldinghus 2. december Men billedet fra ridderslagning i forbindelse med den udvalgte prins bryllup 1634 illustrerer udmærket den centrale del af begivenheden på Koldinghus hertugens vegne. Desuden blev der udnævnt nye rigsråder, og Christian 4. indstiftede en ny ridderorden, Den Væbnede Arm, som tildeltes 12 danske adelsmænd, der havde udmærket sig i Kalmarkrigen mod Sverige. Ordenen blev ikke uddelt senere, men blev i 1630 erne erstattet af Elefantordenen. En sådan lejlighed endte naturligt med et festmåltid. Hvad og hvor meget gæsterne har fået at spise og drikke ved denne lejlighed, ved vi ikke, men det har givetvis God buffet til din næste fest Tlf Rejecocktail eller tarteletter med høns i asparges eller *dampet kold laks med Kun hummerdressing, rejer, asparges og kaviar. 3 X STEG: Mør glaseret oksesteg, kryddermarineret kalkunbryst og helstegt svinekølle. Salatbar med 6 slags salat og grønt, hjemmelavet kartoffelsalat og flødeporrekartofler. Æbletærte med cremefraiche eller islagkage. Sælges kun i hele á 8 pers. * Ved laks ekstra kr. 5,00 pr. kuvert. Flutes kr. 3,00 pr. kuvert. Mindste antal 12 pers Alt medfølger! Forret, 3 x steg, Salatbar og kartofler. Dessert kun 10,00 LEVERES GRATIS OVERALT Blot De leverer emballagen tilbage inden 5 dage. Kontant betaling ved levering, og husk dep. for emballagen kr. 350,00

4 KOLDING SENIOR 4 været overdådigt. Til datidens kongelige festmåltider blev der sædvanligvis rekvireret så megen fast og flydende føde, at det kunne forsørge en hel hær i lange tider. En fest af denne dimension, måske kun overgået af det såkaldte store bilager, kronprinsen, den udvalgte prins, Christian (5.)s bryllup i 1634, havde til formål at manifestere den danske konge som en beydelig fyrste i samtiden. Med baggrund i reformationen skulle det nye danske monarki markeres i europæisk sammenhæng, Danmark skulle være et land, man regnede med hvilket ikke var unaturligt i betragtning af landets strategiske position ved Frederik 3. af Gottorp er gengivet i en meget sen skikkelse. Han var 19 år gammel ved begivenheden i 1616 og som nævnt ikke til stede i Kolding. indsejlingen til Østersøen og dobbeltmonarkiet Danmark Norge, der tillige rådede over Island og Grønland. Det var ikke uden grund, at den skotske konge James 6. havde valgt Christian 4.s søster, Anna, som sin dronning. Da James blev konge af England som James 1., blev Anna engelsk dronning. Det var et ægteskab med fordele til begge involverede kongehuse.

5 KOLDING SENIOR 5 Min barndoms jul: Hver juleaften besøgte far og jeg De gamles Hjem på Låsbyhøj Af Jørgen Rasmussen, fhv. lærer Inspireret af juleberetningerne i de sidste udgaver af Kolding Senior har jeg fået lyst til at fortælle om mine juleaftener i Kolding. Min far, Janus Rasmussen, var missionær i Kolding fra 1935 og til Hvert år havde præsterne og min far fordelt juleandagterne på sygehuset, De gamles Hjem, Overmarksgården o.s.v. I mit hjem spiste vi julemiddagen den 24. kl. 18. Ved tiden fulgtes jeg så med min far til De gamles Hjem nu Låsbyhøj. Jeg husker tydeligt, hvordan vi gik gennem de øde gader. I Katrinegade, hvor fortovet gik langs med husmurene, kunne vi mange steder se og høre, at de allerede var i gang med julesalmerne og dansen omkring træet. Under besættelsen måtte vi nøjes Jørgen Rasmussen med julesalmerne bag de mørklagte vinduer. Vel ankommet til De gamles Hjem kom vi op i en stor sal, hvor beboerne efterhånden indfandt sig efter en god julemiddag. Der var snakken og en tydelig glæde. En del pårørende havde også fundet vej til festsalen. Midt på gulvet stod et stort juletræ, der var smukt pyntet og med levende lys. Efter et par julesalmer, hvor jeg også gik sammen med mange af beboerne syngende omkring træet, holdt min far så sin juletale, der blev efterfulgt af endnu en julesalme, inden formanden for socialudvalget eller hvad det nu hed overbragte Kolding kommunens julehilsen sammen med alle gode ønsker om et godt nytår. Jeg syntes altid, at hans tale var for lang, for vi skulle jo hjem og

6 KOLDING SENIOR 6 holde vores egen juleaften. Julefesten sluttede altid med uddeling af godteposer til alle. Jeg skriver alle, for selv om jeg ikke havde nogen fremskreden alder, så lykkedes det næsten hvert år at få en pose med hjem. Men bedst som jeg troede, at festen var slut, og vi skulle hjem, så skete det altid, at bestyreren, som jeg mener hed Brødsgaard, fortalte, at der var sengeliggende beboere, der gerne ville hilse på min far. Selvfølgelig skulle deres ønske opfyldes, men jeg måtte væbne mig med tålmodighed, og den kunne det godt være småt med så sent på en juleaften, når jeg sad der på bænken og drømte om vores eget juletræ hjemme på Dr. Fichsvej. Men alt har jo som bekendt en ende. Min fars sygebesøg blev overstået, og lykken var nu at nå hjem, inden min lillebor Karsten var faldet i søvn. Jeg mener, at vi oftest var hjemme ved omkring kl. 22. Vores egen dans omkring var prisværdig kort, og efter vi havde hørt juleevangeliet, var tiden nu inde til julegaver. Ved midnat var dagen så til ende, men næste dag julemorgen fulgtes vi ad til julegudstjenesten i Sct. Nicolai kirke. Jo, jeg har mange gode erin dringer om mine juleaftener i Kolding på De gamles Hjem. Det hører med til denne lille beretning, at julefesten blev flyttet til eftermiddagen måske en følge af besættelsen.

7 KOLDING SENIOR 7 Min barndoms jul: Det var en særlig glæde at fodre gårdens dyr juleaften Af fhv. lærer Holger Lauesen, Vamdrup For de fleste vil december og julen være den fest, man glæder sig særlig meget til. Julen er fyldt med traditioner, som man holder i hævd og holder ved gennem hele livet. Julen er dog først og fremmest børnenes fest. Er man kommet op i årene, glæder man sig mest til samværet med børn og børnebørn. Alligevel går tankerne ofte tilbage til èns egen barndom, og man mindes med glæde sin egen jul, som dog næppe kan måle sig vor tids velstand, men den fyldte os alligevel med forventningens glæde. Jeg er født i 1941 på en ejendom i nærheden af Brørup. Jeg havde 2 ældre søstre og en 12 år yngre lillebror. Julen begyndte hjemme med adventskransen, og hver Holger Lauesen søndag var spændende, når èt lys mere kunne tændes. Vi kunne også følge med tiden, når vi hver fik en julekalender. Bag lågerne gemte sig gerne et billede af diverse dyr eller genstande. Bag nr. 24 var helt sikkert et juletræ med tændte lys. Som regel blev kalenderen gemt til næste jul, indtil den ikke kunne mere. Dagen, hvor slagteren dukkede op for at slagte julegrisen, var for mig skrækkelig, indtil grisen var aflivet nu var det spændende at se grisen blive parteret. Vi havde ikke fryser dengang, så alt skulle nedsaltes for at kunne holde sig. Den store bagedag blev set hen til med glæde. I løbet af dagen bagte vores mor alle mulige småkager, som gerne skulle vare det næste halve år. Vi smagte naturligvis på dem alle, men til sidst blev kagerne gemt ned i kagedåserne, og en strimmel tape forhindrede ubudne gæster. At være på juleindkøb i den nærliggende by hørte med til oplevelserne. Vi gav gerne en lille ting til hinanden måske fremstillet i skolen men et besøg hos isenkræmmeren eller legetøjsbutikken var altid populært. Jeg havde sparet et mindre beløb op og kan ikke erindre, at far eller mor støttede med penge til julegaver. Jeg gik i den 7 klassede landsbyskole. Næstsidste skoledag fik vi børn lov til efter skoletid at pynte klassen med grangrene og andet fint fra skoven. Sidste skoledag medbragte vi stearinlys og slik eller som oftest pebernødder. Læreren var i julehumør og læste altid en julehistorie. Til sidst spillede vi effen eller ueffen med pebernødderne. Om nødderne til sidst blev spist, erindrer jeg ikke. Når jeg kom hjem, kunne jeg høre tærskeværket arbejde. Så var det med at få skiftet tøj og komme ud for at hjælpe til i laden. Det støvede utrolig meget, og jeg hadede det arbejde. To dage før jul skulle juletræet hentes i den nærliggende skov. Hvert år blev det en rødgran (vist nok prisen), og det blev mit arbejde at sætte fod på ikke

8 KOLDING SENIOR 8 altid lige nemt med den hjemmelavede fod. Juleaftensdag blev træet pyntet om formiddagen. Mine forældre deltog aldrig i dette arbejde. Jeg syntes, at træet hvert år blev det flotteste. Pynten var mest genbrug heraf dannebrogsflag og kugler, som blev hentet ned fra loftet. Røde eller hvide stearinlys måtte købes i byen. Ingen jul uden kirkegang. Mine forældre deltog aldrig. Mor skulle forberede maden, og far skulle i stalden. Når vi kom hjem, skiftede jeg hurtigt til staldtøj for at hjælpe min far. At fodre dyrene juleaften var mig en stor glæde. Jeg forestillede mig, at dyrene mærkede højtiden. Af mig fik de lidt ekstra forplejning. Julemaden var som regel samme menu hvert år: flæsketeg og røde pølser bestilt og ønsket af vi børn. Dertil altid en sodavand, som vi ellers sjældent fik lov at nyde dengang. Ris a la mande med mandelgave så vi frem til. Mandelgaven var oftest noget praktisk. Efter maden skulle vi hjælpe til med opvasken. Far lagde sig på divanen for at høre presse i radioen. Endelig blev døren slået op til a fin stou, der i dagens anledning var opvarmet med kakkelovnen. Tre julesalmer skulle synges, mens vi gik rundt om træet først nu måtte den første gave deles ud. Den skulle åbnes og beundres, inden den næste gave blev hentet. Modtageren takkede altid giveren med håndtryk. Senere blev der uddelt slik og småkager, før der skulle spilles om pebernødderne. Derefter var aftenen fri til at lege med og beundre de mange gaver. Aftenen sluttede ved tiden. Juledagene gik med besøg hos kammerater og familie. Vi nød det hele i fulde drag. Juletræet fik gerne lov til at stå pyntet til starten på det nye år, men til sidst måtte det ud, da det tabte nålene. Men nu var julen kommet på afstand, og skøjteløb og andet overtog interessen. Ro om driften af Dreyershus I år 2000 åbnede plejecentret Dreyershus. OK Fonden havde den gang vundet udbuddet af driften, og LÆSERBREVE de har med undtagelse af en uheldig start for 15 år siden drevet plejecentret til beboernes, de pårørendes, de frivilliges, personalets og Kolding Kommunes store tilfredshed. Dreyershus er blevet en god og positiv succes. Det er et dejligt og rart sted at være. Arbejdet er nu blevet belønnet med det, man kalder en in house kontrakt. Det betyder, at driften af plejecentret ikke længere skal i udbud, med den usikkerhed det skaber for beboere og personale. I stedet skal OK Fonden forsætte med at drive plejecentret. Der er ikke nogen udløbsdato på kontrakten. Den kan dog opsiges med 12 måneders varsel. Men, så godt som det går på Dreyershus, er der ingen udsigt til det. Tværtimod er der grund til at kippe med flaget for godt og engageret arbejde på plejecentret og glæde sig over det gode samarbejde til stor gavn for beboerne. Jeg har lige været på julebesøg på Dreyershus for at ønske glædelig jul til beboere og personale. Her sagde jeg bl.a. i min tale, at Dreyershus har været en gave til Kolding. Dejligt at Kolding Byråd nu kan gengælde med en kontrakt, som giver ro om driften af det dejlige sted. Søren Rasmussen Formand for Seniorudvalget Dansk Folkeparti Primulavej 7

9 KOLDING SENIOR 9 Vonsildhave har fået ølstue Lige før jul, 22. december, indviede beboerne på Vonsildhave deres nye ølstue. Ølstuen er indrettet med gammeldags mahognibar, små hyggelige borde med rødternede due og stearinlys, ølreklamer, dartskive og billeder af Christian den Tiende og Dronning Alexandrine. På den første dag var der arrangeret ølsmagning med det lokale bryghus Trolden. Beboer Eva Nørgaard og seniorudvalgsformand Søren Rasmussen i baren på den nye ølstue på Vonsildhave. Hvilket var særdeles populært. Formanden for seniorudvalget, Søren Rasmussen, kiggede forbi og ønskede til lykke med ølstuen: Det var mening fra starten, at der skulle være en ølstue på Vonsildhave og noget ekstra hyggeligt. Nu er det så etableret, og de holder åbent hver fredag, hvor der selvfølgelig serveres fredagsøl m.v. Der skal også være bl.a. mandeklub, kvindeklub, dartspil og kortklub. Jeg fornemmede tydeligt, at det var et populært tilbud, som beboerne havde glædet sig til, at få indviet. Det er ren livskvalitet og hygge og helt, som vi havde forstillet os, da vi planlage Vonsildhave. Jeg vil gerne rose personalet på Vonsildhave for at have lagt så mange kræfter i at gøre få lavet ølstuen helt perfekt, med gamle barmøbler og tilbehør, siger Søren Rasmussen. 60 nye boliger ved Eltang 60 nye boliger er på vej syd for Eltang. Området var allerede populært for flere tusinde år siden. Kolding Kommune har sendt en lokalplan i høring, som skal bane vejen for første etape af den nye bydel i Eltang. Lokalplanen omfatter området umiddelbart syd for Eltang, og åbner mulighed for omkring 60 nye boliger i en blanding af ejer, leje og andelsboliger i forskellige bygningstyper som énfamiliehuse, dobbelthuse og forskellige typer rækkehuse. Lokalplanen giver desuden mulighed for at etablere et fælleshus i området, som både skal være til glæde for den eksisterende landsby og for det nye boligområde, og dermed være med til at binde de to områder sammen, forklarer afdelingsleder Jan Krarup Laursen. Frem til den 10. februar er der mulighed for at komme med bemærkninger til lokalplanforslaget, som kan ses på kommunens hjemmeside, kolding.dk/lokalplaner. Lokalplanen bygger på den helhedsplan, der blev skabt gennem en designproces med bidrag fra blandt andet borgere og byplaneksperter. Helhedsplanen lægger stor vægt på fællesskaber, på at udnytte de mest attraktive steder i området som fælles grønne områder og på at skabe løsninger med maksimal klimasikring og bæredygtighed. Området er kuperet med værdifulde udsigtspunkter og skovklædte bakkeskråninger i et bølget landskab. At området er attraktivt, er ikke nyt. Det vidner Museum Sønderjyllands udgravninger i området om. Museets arkæologer fandt i efteråret bebyggelser fra både yngre jernalder og middelalder, blandt andet fem såkaldte grubehuse.

10 KOLDING SENIOR 10 Lokalhistorie på DVD PR Centret har produceret en række lokalhistoriske DVD er, som kan købes ved henvendelse på tlf eller e mail @mail.dk Befrielsen i maj 1945 (21 min.) Kolding Egtved Jernbane (28 min.) Historien om Kolding Folkeblad (45 min.) I frihed bag pigtråd (25 min.) Jernbanegade under besættelsen (32 min.) Kolding Miniby (33 min.) Kolding i 1930 erne (39 min.) Historien om Kolding Banegård (50 min.) Kolding Havn ( 1 time) Kirker i Kolding (1 time) Forlystelsesstedet Alhambra var meget populært i 1930 erne. Film om Kolding i 1930 erne Floraklubben åbner i det nye år sin foredragsrække Kend din by med visning af DVD en Kolding i 1930 erne. Det er en aktualiseret version af fotohandler Svend Jensens film. Lars Gregers Hansen fortæller om, hvordan filmen er blevet til, og hvordan Kolding så ud dengang. Det sker i Floraklubben, Ny Vestergade 8, Kolding, mandag den 11. januar kl

11 KOLDING SENIOR 11 Herbert von Hörensagen... blev glad og overrasket, da han før jul fik brev fra Trefor, som skrev: Den 1. april 2016 træder en ny lovgivning i kraft på elmarkedet. For alle elkunder betyder det, at der fremover kun er én kontakt, når det drejer sig om el. Genialt med kun én kontakt til alle husets elinstallationer. Men han blev skuffet, da brevet fortalte, at der var tale om kontakten til el leverandøren. o Bliv gratis abonnent Send en mail til @mail.dk og vi sætter dig på listen, så du får besked, når en ny KOLDING SENIOR er på nettet. Gamle nytårsvarsler I bondesamfundet blev nytårsaften anset for et godt tidspunkt at tage varsler på. Hvis himlen er rød før solopgang nytårsmorgen, varsler det krig, pest og uvejr. Nytårssolskin varsler et frugtbart år. I bondesamfundet kunne man f.eks. enten jule eller nytårsaften kaste grødklatter på gulvet og lade disse symbolisere kornsorterne. Når klatterne lå der, kom hunden ind, den klat hunden først åd gav et vink om, hvilken kornsort, der ville stå bedst i det kommende år. Varslet kunne også udføres af de ugifte, der ville vide, hvem der først kom i brudeseng. Ugifte piger kunne også få noget at vide, om hvem de ville blive gift med, ved klokken 12 midnat at slå en æggehvide ud i et fad vand. Når de næste morgen så på den figur æggehviden havde dannet, kunne den fortælle noget om deres tilkommende, f.eks. hvis figuren viste en ambolt, ville hun blive gift med en smed. Og de gamle kunne finde ud af, hvem der først ville dø. Det var den, hvis grødklat hunden tog først, som stod først for tur. Brugerstyrede aktiviteter på plejecentre: Olivenhaven Munkevænget 10 Tlf Kløverhøj Kløvervej 44 Tlf Munkensdam Tøndervej 102 Tlf Toftegården Hovedgaden Jordrup Tlf Vonsildhave Catolhavegyden 19 Tlf AKTIVITETSCENTRE I KOLDING KOMMUNE Brugerstyrede aktivitetshuse: Centrum Vestergade Almind Lokalcenter Hejls gl. Skole Hejls Landevej Hejls Aktivitetshuset Bjert Vesterløkke Sdr. Bjert Lindely Lindegade Vamdrup Tlf Lokalcenter Taps Ødisvej 22, Taps 6070 Christiansfeld Lærkebo Sjølund Gade Sjølund Midtgården Nicolaiplads 10 Oasen Bavnehøj 177 V. Nebel 6040 Egtved Paletten Norgesvej 6 Seniorhuset Skolevej Christiansfeld Stepping Midtpunkt Nørre Allé 1, Stepping 6070 Christiansfeld Svinget Hechtsvej Viuf Toften Kirkely 24 Tlf Værestedet Basagerhus Nr. Bjertvej Aktivitetscentret Storegade Lunderskov Tlf