VELKOMMEN SOM DOMSMAND OG NÆVNING. Vejledning for lægdommere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELKOMMEN SOM DOMSMAND OG NÆVNING. Vejledning for lægdommere"

Transkript

1 VELKOMMEN SOM DOMSMAND OG NÆVNING Vejledning for lægdommere

2

3 VELKOMMEN SOM LÆGDOMMER Du er blevet udtaget som lægdommer. Det betyder, at du fra 1. januar 2016 kan blive indkaldt til at medvirke i straffesager som enten domsmand eller nævning. Folketinget har bestemt, at det ikke alene er juristers synspunkter og opfattelser, der skal være afgørende i retssager. Derfor er der lavet regler om, at der skal medvirke lægdommere i bestemte straffesager. Mange andre lande benytter også lægdommere i deres retssystem. Det er en meget ansvarsfuld og ind imellem vanskelig opgave at være med til at dømme andre mennesker. Derfor er det vigtigt, at du kender din opgave. I denne vejledning kan du læse, hvilke opgaver og pligter du har som lægdommer. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte den ret, som har udtaget dig. Opgavens indhold og omfang Du er udpeget som lægdommer for en periode på fire år. Som lægdommer har du samme indflydelse som de juridiske dommere på, om den anklagede skal dømmes, og hvilken straf han eller hun skal have. I langt de fleste tilfælde bliver du indkaldt som domsmand. I enkelte sager er lægdommerne indkaldt som nævninge. Læs mere om forløbet af domsmandssager og nævningesager på de næste sider. En lægdommer medvirker i gennemsnit fire gange i løbet af et år. Der kan godt gå lang tid, før du bliver indkaldt som lægdommer til din første sag. Gem derfor denne vejledning, så du kan bruge den, når du skal møde i retten. 3

4 4

5 HVAD ER EN LÆGDOMMER? danskere er med til at dømme andre, så domme ikke afsiges i en lukket kreds af fagfolk. Sådan vælges lægdommerne Hver kommune har et udvalg, der hedder grundlisteudvalget. Dette udvalg udpeger hvert fjerde år et antal borgere, som de mener, udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen og skønnes egnede til at være lægdommere. Disse borgere optages på en liste, der kaldes grundlisten. Fra listen bliver de kommende lægdommere fundet ved lodtrækning i Østre og Vestre Landsret. Betingelser for at blive lægdommer For at blive lægdommer skal du være uberygtet og have valgret til Folketinget. Det betyder, at du skal være over 18 år, og at du ikke må være straffet for alvorlige lovovertrædelser. Retten undersøger alle, der udpeges som lægdommere, for at sikre sig, at de ikke står i Kriminalregistret. Alle lægdommere bliver registreret i Det Centrale Rettighedsregister, og retten vil få besked, hvis du i løbet af perioden på de fire år bliver sigtet for en alvorlig forbrydelse. 5

6 Hvis du fylder 70 år inden for de kommende fire år, kan du ikke blive lægdommer. Det samme gælder, hvis du på grund af åndelig eller legemlig svagelighed, herunder tunghørhed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog er ude af stand til at følge med i, hvad der bliver sagt i retten. For at sikre, at Danmarks Domstole er uafhængige, kan ministre, advokater, advokatfuldmægtige, ansatte i ministerier, centraladministration, politiet, fængselsvæsnet, Folkekirken og øvrige anerkendte trossamfund, ikke være lægdommere. En borgerpligt Som udgangspunkt kan du ikke frasige dig at være lægdommer. Det er et borgerligt hverv, som du skal udføre, hvis du er udpeget. Man kan under særlige omstændigheder søge om at blive fritaget for at være lægdommer. Det gælder fx personer i visse stillinger, som generelt er vanskelige at forene med arbejdet som lægdommer. Det samme gælder, hvis du er fyldt 60 år, eller hvis du på grund af dit helbred, familie- eller erhvervsforhold ikke kan opfylde opgaven som lægdommer. Hvis du flytter fra den retskreds, du er udpeget til at være lægdommer i, kan du også søge om fritagelse. Det er retspræsidenterne i Østre eller Vestre Landsret, der tager stilling til, om du kan blive fritaget. Du skal sende din ansøgning til den landsret, der har udtrukket dig. Sådan indkaldes domsmænd og nævninge Retten indkalder det nødvendige antal domsmænd eller nævninge til hver sag. I nogle tilfælde indkalder retten også suppleanter, der kan træde til, hvis en lægdommer bliver syg. Det sker typisk i sager, der varer flere dage. Alle lægdommerne er registreret i rettens sagsbehandlingssystem, og det er systemet, der styrer, hvem der bliver indkaldt til en straffesag. Den, der står øverst på domsmandslisten og ikke har været indkaldt inden for de seneste fire år, bliver udtrukket til sagen. Når alle på listen har været indkaldt, begynder systemet forfra på listen. 6

7 DOMSMANDS ERKLÆRINGER Som domsmand får du en erklæring, som du skal underskrive. Her lover du på ære og samvittighed, at du opmærksomt vil følge med under sagen og dømme, som du finder ret og sandt efter loven og beviserne. Domsmænd bliver indkaldt med mindst tre dages varsel og nævninge med mindst en uges varsel. Fristen vil som regel være noget længere, men kan også i hastende tilfælde være kortere. Hvis du ikke kan møde fx på grund af sygdom, eller fordi du er bortrejst den pågældende dag, skal du give retten besked så hurtigt som muligt. Normalt bliver du indkaldt til én hel retsdag, som kan indeholde 1-3 sager. Hvis en sag bliver udsat, fx fordi et vigtigt vidne ikke er kommet, skal du møde igen på et senere tidspunkt, hvor sagen kan gøres færdig. Enkelte sager er så omfattende, at du vil få til opgave at fungere som lægdommer i flere dage eller uger. 7

8 OFFENTLIGHED Som hovedregel er alle retsmøder offentlige, og alle retssager fremlægges og forhandles mundtligt. Udeblivelse og inhabilitet Hvis du udebliver uden at give retten besked, vil sagen oftest blive forsinket, fordi retten skal indkalde en ny domsmand til at tage din plads. Da der er mange involverede i sagerne tiltalte, forsvarer, anklager, vidner, de øvrige domsmænd og dommere er forsinkelser meget generende og ressource krævende. En domsmand eller nævning, der udebliver fra et retsmøde uden lovligt forfald fx pga. pludseligt opstået sygdom, risikerer at få en bøde af retten. Når du er lægdommer, må du ikke være personligt indblandet i eller påvirket af sagen. Drejer sagen sig fx om tyveri fra dig, eller er du eller din ægtefælle i familie med den tiltalte, et vidne, anklageren, forsvareren eller andre personer, der er involveret i sagen, så er du inhabil og kan ikke deltage i sagen. Du har pligt til straks at fortælle dommeren om den slags forhold. 8

9 Den tiltalte og hans eller hendes advokat kan også bede retten om at finde en anden lægdommer, hvis de mener, at lægdommeren ikke kan dømme helt upartisk. Det kan fx skyldes, at tiltalte og lægdommeren tidligere har haft en konflikt om et pengespørgsmål. Det er de juridiske dommere, der afgør, om du kan fortsætte, eller om en anden lægdommer skal tilkaldes. Betaling af lægdommere Som lægdommer får du for tiden kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, du er borte fra hjemmet. Hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, får du dækket dine udgifter til transport. Hvis du benytter offentlig transport, får du dækket udgiften til en standardbillet. Hvis du selv kører, får du statens laveste takst for kørsel i bil eller på cykel. Domstolene oplyser dit honorar til skattevæsnet, og der bliver trukket A-skat af beløbet. Pengene bliver indsat på din NemKonto, og du får din lønseddel i din e-boks. At være domsmand og nævning er en mulighed for at beskæftige sig med noget andet, end man gør i hverdagen. Som at bytte job fire dage om året. 9

10 10

11 DOMSMANDS- SAGER I de straffesager i byretten, hvor lægdommere deltager, er I altid to domsmænd og en juridisk dommer. Som lægdommere har I altså flertal og deltager på lige fod med juridiske dommere. Hvilke straffesager er domsmandssager? Alle straffesager begynder i byretten. Domsmænd skal medvirke i de straffesager, hvor tiltalte nægter sig skyldig, og anklageren vil kræve frihedsstraf. Hvis anklagemyndigheden kun vil kræve bøde, medvirker domsmænd som hovedregel ikke med mindre sagen har indgribende betydning for den tiltalte, eller hvis sagen har særlig offentlig interesse. Hvis den anklagede har erkendt sig skyldig og ønsker sagen afgjort som tilståelsessag, medvirker der heller ikke domsmænd. Så er det den juridiske dommer, der afgør sagen alene. Hvis den dømte eller anklagemyndigheden ønsker at anke til landsretten, vil der oftest også medvirke domsmænd i landsretten. Når både byretten og landsretten har behandlet en sag, kan sagen normalt ikke behandles igen. Derfor er landsrettens dom den endelige. Højesteret behandler kun straffesager, hvis Procesbevillingsnævnet på den dømtes eller anklagerens anmodning har givet tilladelse til, at landsrettens dom kan 11

12 indbringes for Højesteret. Højesteret kan ikke tage stilling til om den anklagede er skyldig eller ej, men kun til straffens art og længde. Der medvirker ikke lægdommere i Højesteret. Sådan forløber en domsmandssag I byretten medvirker der to domsmænd og en juridisk dommer. Den juridiske dommer er retsformand. I landsretten medvirker der tre juridiske dommere og tre domsmænd. Den ene af de juridiske dommere er retsformand. Retsformanden sidder altid i midten, og det er retsformanden, der styrer retsmødet. Inden dommere og lægdommere går ind i retslokalet, holder de et kort møde. Retsformanden orienterer om navnene på de tiltalte, anklageren, forsvareren, vidnerne og de personer, forbrydelsen er gået ud over. Her har du lejlighed til at oplyse, om der er noget, der eventuelt forhindrer dig i at medvirke. Anklagemyndigheden har beskrevet tiltalen i et anklageskrift, der bliver udleveret til hvert medlem af retten. Som lægdommer får du først anklageskriftet i hånden, når du møder. I landsretten får du udleveret en kopi af byrettens dom, som også indeholder tiltalen. Som domsmand skal du underskrive en erklæring, hvor du lover opmærksomt at følge med i det, der foregår i retten og dømme ud fra det, du finder bevist og i øvrigt følge loven. Retsmødet begynder med, at anklageskriftet eller den dom, der er blevet anket, bliver læst op. Herefter kan anklageren blive bedt om eller selv ønske at give mere information om sagen, men som regel går man straks over til at se på beviserne i sagen. Beviserne er det centrale i enhver straffesag. Først bliver den tiltalte afhørt, og derefter bliver vidnerne afhørt. Dokumenter, som har betydning for sagen, bliver gennemgået og vist for både domsmænd og juridiske dommere. Hvis du gerne vil have flere oplysninger, kan du stille spørgsmål, men du skal først bede om ordet hos retsformanden. Når retten har hørt og set alle beviser, gør først anklageren og derefter forsvareren rede for, hvordan de ser på sagen. Det kaldes proceduren. Inden dommerne trækker sig tilbage for at afgøre sagen, får den tiltalte mulighed for at komme med en afsluttende udtalelse. 12

13 PÅKLÆDNING I RETTEN Alle juridiske dommere bærer kapper under retsmøderne. Dommere må ikke give udtryk for religiøse eller politiske tilhørsforhold. Når du er domsmand, deltager du i sagens vurdering og afgørelse på lige fod med de juridiske dommere. Domsmændene medvirker ikke kun ved selve sagens afgørelse, men også ved nogle af de beslutninger kendelser der eventuelt skal træffes under retsmødet. Som domsmand skal du tage stilling til, om den anklagede er skyldig i det, han eller hun er tiltalt for. Du kan også komme til at tage stilling til, om en handling er begået med forsæt med vilje eller om der er tale om strafbar uagtsomhed uforsigtighed. Du er også med til at afgøre, hvilken straf den tiltalte skal have, og om straffen skal være betinget eller ubetinget. Derimod er det alene de juridiske dommere, der afgør, om tiltalte skal betale erstatning, og om tiltalte skal varetægtsfængsles efter dommen. Anklagemyndighedens opgave er at bevise, at tiltalte er skyldig. Hvis der er rimelig begrundet tvivl om, at tiltalte er skyldig, skal han eller hun frifindes. Når du skal bedømme sagen, må du kun lægge vægt på det, der bliver sagt i retten. Der er ikke noget, du skal læse på, inden du møder i retten. 13

14 Sådan afgøres domsmandssager Domsmændene og de juridiske dommere gennemgår i fællesskab sagen, når bevisførelsen og proceduren er overstået. De diskuterer, hvad de har set og hørt inde i retssalen og holder eventuelt afstemninger, inden dommen kan afsiges. Det kaldes votering. Tilhørerne må ikke overvære voteringen. Både domsmænd og juridiske dommere har tavshedspligt om, hvad der bliver talt om under voteringen. Du må altså ikke fortælle andre, hvad der er blevet sagt. Det er strafbart at videregive eller bruge oplysninger fra voteringen. Du må heller ikke tage sagens dokumenter eller kopier af dokumenterne med, når du forlader retten. Under voteringen tages der først stilling til, om den tiltalte er skyldig eller uskyldig. Hvis I når frem til, at den tiltalte er skyldig, beslutter I hvilken straf, den tiltalte skal have. I beslutter også, om straffen skal være betinget eller ubetinget, og om der skal gælde andre særlige vilkår. Det er retsformanden, der leder både diskussionerne og en eventuel afstemning. I de fleste sager er der i praksis ikke nogen skarp sondring mellem gennemgangen og diskussionen af sagen og afstemningen. Først gennemgår retsformanden kort sagen og de beviser, der er blevet lagt frem. Derefter taler man uformelt om sagen. Her har hver enkelt mulighed for at komme med sine synspunkter. Det er vigtigt, at du ikke holder dig tilbage, men klart giver udtryk for din mening, når det gælder beviserne og de spørgsmål, der kan være tvivl om. Alle indlæg i samtalen kan give anledning til kommentarer fra de øvrige. Sådan en uformel samtale giver ofte et klart billede af, hvordan hver enkelt dommer ser på sagen. Derfor vil en egentlig afstemning være overflødig, og retsformanden kan nøjes med at konstatere, at der er enighed om resultatet. Hvis dommerne ikke er enige, går man over til en formel afstemning. Der skal være stemmeflertal for enhver afgørelse. Hvis stemmerne står lige, som det kan være tilfældet i landsretten, gælder det resultat, som er bedst for den tiltalte både hvad angår skyldsspørgsmålet og strafudmålingen. Retsformanden stemmer sidst, og yngste domsmand stemmer først. Afstemningen er mundtlig, og resultatet bliver skrevet ned og underskrevet af både de juridiske dommere og domsmændene. Selve dommen bliver formuleret af den/de juridiske dommere. Domsmændenes navne bliver aldrig nævnt i dommen. Hvis der ikke har været enighed om afgørelsen, har mindretallet ret til at få gjort opmærksom på dette i dommen. Det sker ved en 14

15 SÅDAN SER EN DOMSMANDSRET UD Domsmand Dommer Domsmand I byretten Dommer Domsmand Dommer Domsmand Dommer Domsmand I landsretten Der skal være stemmeflertal for enhver afgørelse. Hvis stemmerne står lige, gælder det resultat, som er bedst for den tiltalte. bemærkning om, hvordan den eller de pågældende har stemt. Det kaldes dissens. Navnene på den eller de, der har været uenige i afgørelsen, nævnes ikke. Når dommen skal afsiges, bliver konklusionen læst op i retten. Alle i lokalet skal stå op imens. Hvis der er afgivet dissens til dommen, gør retsformanden opmærksom på det efter domsafsigelsen. En dissens kan nemlig have betydning, når den tiltalte eller anklagemyndigheden skal overveje, om de vil anke dommen. I enkelte tilfælde bliver dommen ikke afsagt med det samme. I så fald behøver du ikke nødvendigvis komme til domsafsigelsen. Som domsmand er der ikke noget, du skal læse på, inden du møder i retten. 15

16 16

17 NÆVNINGESAGER Der er nævningesager ved både by- og landsret. Hver nævning skal stående udtale: Det lover jeg på ære og samvittighed. Nævningesager Nævningesager er sager, hvor anklageren kræver fængselsstraf på fire år eller mere, eller sager, hvor den tiltalte kan blive dømt til forvaring eller anden anbringelse. I praksis er det oftest alvorlige straffesager, hvor der er rejst tiltale for fx drab, særlige grove tilfælde af brandstiftelse, voldtægt eller røveri. Nævningesagerne begynder ved byretten og kan ankes til landsretten. Den tiltalte kan vælge, at sagen skal føres som en domsmandssag og ikke som en nævningesag. I byretten består et nævningeting af tre juridiske dommere og seks nævninge og i landsretten af tre juridiske dommere og ni nævninge. En af de juridiske dommere er retsformand og har til opgave at lede retssagen. Nævninge og dommere sidder adskilt fra hinanden i retslokalet, indtil voteringen finder sted. Nævningene sidder i den rækkefølge, de er blevet udtaget. Når nævningene kommer ind i retslokalet, får de udleveret anklageskriftet og sagens andre dokumenter. Disse dokumenter må ikke tages med uden for retslokalet før voteringen. Som nævning må du heller ikke udlevere dokumenter til andre eller tage dokumenterne med hjem. Nævningene må ikke tale med andre om sagen uden for 17

18 BORGERLIGT OMBUD At være lægdommer er et ombud, som man bliver pålagt af det offentlige. Det vil sige, at man har pligt til at modtage hvervet. retslokalet, før dommen er afsagt. I retslokalet må du kun have samtale eller forbindelse med dommerne. Retsmødet i en nævningesag i byretten indledes med, at anklageskriftet bliver læst op. I landsretten bliver byrettens dom læst op. Derefter skal du som nævning love, at du vil følge sagen opmærksomt, og dømme som du finder det rigtigt efter loven og på grundlag af de beviser, der bliver lagt frem i sagen. Hver nævning svarer hver for sig stående: Det lover jeg på ære og samvittighed. 18

19 Anklageren skal kort redegøre for tiltalen, og derefter begynder bevisførelsen. Den tiltalte afhøres, og herefter afhøres eventuelle vidner. Dokumenter, der har betydning for sagen, bliver gennemgået og lagt frem. Lige som i domsmandssager har du mulighed for at stille spørgsmål til dem, der afhøres, efter du har fået ordet af retsformanden. Nævningene deltager ikke i afgørelse af spørgsmål, der har med forløbet af retssagen eller bevisførelsen at gøre. Skyldsspørgsmålet Når beviserne er lagt frem, gør først anklageren og derefter den tiltaltes forsvarer rede for, hvordan de ser på skyldsspørgsmålet. Til slut får den tiltalte mulighed for at få ordet. I nævningesager bliver spørgsmålet om skyldig eller ikke skyldig afgjort af nævningene og dommerne i fællesskab. Det sker under ledelse af retsformanden i et lokale uden for retssalen. Hver dommer og hver nævning har en stemme. Nævningene afgiver deres stemme først. Retsformanden beder hver enkelt nævning om hans ellers hendes stemme i den rækkefølge, nævningene er blevet udtaget. Derefter stemmer dommerne sådan, at retsformanden stemmer til sidst. Afgørelsen om skyldsspørgsmålet kaldes skyldkendelsen. Kendelsen skal angive, hvor mange af henholdsvis dommere og nævninge, der har stemt for henholdsvis frifindelse og domfældelse. For at en tiltalt kan blive dømt i byretten skal mindst fire nævninge og to juridiske dommere stemme for. I landsretten skal mindst seks nævninge og to juridiske dommere stemme for. Kendelsen skal indeholde grunden til, at man er nået til resultatet, og hvis der ikke er enighed, skal også mindretallets synspunkter anføres. Hvis nævninge og dommere kommer frem til, at tiltalte ikke er skyldig, bliver den tiltalte straks frikendt af retten. 19

20 Fastsættelse af straffen Hvis den tiltalte bliver fundet skyldig, fortsætter retssagen inde i retssalen ved, at anklageren og forsvareren udtaler sig om, hvilken straf eller anden sanktion tiltalte skal have. De kan også inddrage andre forhold, der ikke tidligere har været grund til at inddrage i retssagen. Begge parter har mulighed for at føre beviser i den forbindelse, men de må ikke rejse tvivl om, at den tiltalte er skyldig eller ej. Derefter får den tiltalte ordet. Nu træder nævningene og dommerne igen sammen i et lokale uden for retssalen. Her skal de afgøre, hvilken straf og eventuelt andre sanktioner, den tiltalte skal idømmes. Det afgøres af nævningene og dommerne i forening. Det er retsformanden, der leder mødet. Når der skal stemmes om straf og sanktioner, har de juridiske dommere tilsammen lige så mange stemmer som nævningene. Afstemningen i byretten foregår på den måde, at to nævninge og en dommer skiftevis stemmer nævningene stemmer først. 20

21 SÅDAN SER EN NÆVNINGESAG UD Dommer Dommer Dommer Nævninge + I byretten I landsretten Først afgøres skyldsspørgsmålet. Hvis den tiltalte findes skyldig, afgøres straffen og eventuelt andre sanktioner derefter. I landsretten stemmer tre nævninge og en dommer på skift. Når det gælder strafudmålingen, og der er lige stemmetal, gælder det resultat, som er det bedste for den tiltalte. Byrettens dom kan ankes til landsretten, og hvis anken også omfatter spørgsmålet om den tiltaltes skyld eller uskyld, medvirker der nævninge i landsrettens behandling af sagen. Hvis anken alene gælder straffens længde eller fejl under selve retssagen, behandles ankesagen med tre domsmænd. Reglerne om domsmænd og nævninge er med til at sikre, at et bredt udsnit af befolkningen tager del i det store ansvar, det er at vurdere skyld og bestemme straf. 21

22 LYSNINGSRETTEN RANDERS RØDOVRE FREDERIKSBERG GLOSTRUP KØBENHAVN NORDDJURS BRØNDBY VALLENSBÆK HVIDOVRE TAARNBY ISHØJ DRAGØR GREVE GRENAA SYDDJURS FAVRSKOV S EBORG DANMARK ER INDDELT IGRIBSKOV 24 RETSKREDSE AARHUS DANMARK ER INDDELT HELSINGØR SKANDERBORG I 24 RETSKREDSE UNDER FREDERIKSVÆRK FREDENSBORG HØRSHOLM HUNDESTED ODDER Vestre Landsret HORSENS SAMSØ Østre Landsret R HEDENSTED HILLERØD ODSHERRED FREDERIKSSUND HOLBÆK HOVEDTINGSTED KALUNDBORG AFDELINGSKONTOR HØJE-TAASTRUP LEJRE GREVE SORØ SOLRØD RINGSTED KØGE FREDERICIA HJØRRING BOGENSE KERTEMINDE MIDDELFART FREDERIKSHAVN NG LÆSØ SLAGELSE ODENSE BRØNDERSLEVASSENSDRONNINGELUND NYBORG FÅBORG MERBUGT MIDTFYN BORNHOLM ROSKILDE FAXE STEVNS NÆSTVED HJØRRING FREDERIKSHAVN AALBORG SVENDBORG BRØNDERSLEVVORDINGBORG DRONNINGELUND REBILD DERBORG HIMMERLANDS LÆSØ RUDERSDAL Vestre Landsret LYNGBY Østre Landsret FURESØ LANGELANDJAMMERBUGT GULDBORGSUND ÆRØ MARIAGERFJORD AALBORG FALSTER NYKØBING THISTED LOLLAND REBILD VESTHIMMERLANDS MORSØ NORDDJURS MARIAGERFJORD NGLYSNINGSRETTEN ORG RANDERS GRENAA SYDDJURS SKIVE FAVRSKOV LEMVIG SILKEBORG STRUER AARHUS E HOLSTEBRO SKANDERBORG EJLE DANMARK ER INDDELT I 24 RETSKREDSE ALLERØD UNDER TINGLYSNINGSRETTEN VIBORG RANDERS NORDDJURS BALLERUP AFDELINGSKONTOR RØDOVRE FREDERIKSBERG GLOSTRUP KØBENHAVN BRØNDBY VALLENSBÆK HVIDOVRE TAARNBY ISHØJ DRAGØR GREVE GRENAA GRIBSKOV HELSINGØR SYDDJURS FAVRSKOV FREDERIKSVÆRK FREDENSBORG HØRSHOLM SILKEBORG HUNDESTED ODDER HILLERØD HORSENS HERNING IKASTAARHUS ODSHERRED FREDERIKSSUND SAMSØ BRANDE SKANDERBORG RINGKØBING-SKJERN HOLBÆK HEDENSTED KALUNDBORG GLADSAXE HOVEDTINGSTED HERLEV GENTOFTE ROSKILDE ODDER B G V G GRIBSKOV HELSINGØR FREDERIKSVÆRKBORNHOLM FREDENSBORG HØRSHOLM HUNDESTED HILLERØD HØJE-TAASTRUP GREVE ODSHERRED FREDERIKSSUND SAMSØ SORØ SOLRØD BOGENSE RINGSTED KERTEMINDE HOLBÆK HEDENSTED MIDDELFART KØGE BILLUND ROSKILDE VEJLE LDING VARDE KALUNDBORG HØJE-TAASTRUP SLAGELSE ODENSE LEJRE FAXE STEVNS GREVE FREDERICIA ASSENS NYBORG SORØ NÆSTVED SOLRØD BOGENSE FÅBORG RINGSTED KERTEMINDE MIDDELFART MIDTFYN VEJEN ESBJERG DANMARK ERKØGE INDDELT FREDERICIA FANØ RAA HORSENSLEJRE KOLDING SVENDBORG HADERSLEV LANGELAND SØNDERBORG ÆRØ LOLLAND ODENSE VORDINGBORG ASSENS NYBORG FÅBORG MIDTFYN GULDBORGSUND SVENDBORG NYKØBING FALSTER TØNDER AABENRAA SØNDERBORG LANGELAND I 24 RETSKREDSE UNDER SLAGELSE FAXE STEVNS NÆSTVED Vestre Landsret Østre Landsret HOVEDTINGSTED VORDINGBORG AFDELINGSKONTOR D I GULDBORGSUND ÆRØ LOLLAND NYKØBING FALSTER 22

23 DANMARKS DOMSTOLE ORGANISATIONSDIAGRAM Højesteret Vestre Landsret Østre Landsret Tinglysningsretten Grønlands Domstole Byretterne Retten på Færøerne Sø- og Handelsretten Den særlige Klageret Procesbevillingsnævnet Dommerudnævnelsesrådet Bibeskæftigelsesnævnet Domstolsstyrelsen Brugen af nævninge i dansk ret stammer fra I 1937 supplerede man med domsmænd. 23

24 DANMARKS DOMSTOLE FOR RET OG RETFÆRDIGHED Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K ISBN:

DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer

DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer DOMSMAND OG NÆVNING Om at være lægdommer 2 OM AT VÆRE LÆGDOMMER I Danmark kan du som borger blive udtaget som lægdommer. Det betyder, at du kan blive indkaldt til at medvirke i straffesager som enten domsmand

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Vejledning til domsmænd og nævninger

Vejledning til domsmænd og nævninger Vejledning til domsmænd og nævninger Juli 2007 Domstolsstyrelsen Trykt i 11.000 eksemplarer Design: Communikanten Tryk: VesterKopi Indhold Indledning... 5 Udtagelse til hvervet som lægdommer.... 6 Udtagelse

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER 1 Juni 2011 Domstolsstyrelsen Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 12.800 stk.

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Løntabel 1. oktober Årsløn i alt inkl. områdetillæg

Løntabel 1. oktober Årsløn i alt inkl. områdetillæg Årsløn i alt inkl. områdetillæg Løntrin Gruppe 0 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 28 302.243 305.955 308.524 312.237 314.805 29 307.283 310.820 313.267 316.802 319.250 30 312.432 315.780 318.099 321.446

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Politi- og domstolsreform 16. december 2005 Regeringen

Politi- og domstolsreform 16. december 2005 Regeringen Politi- og domstolsreform 16. december 2005 Regeringen Et styrket politi mere og bedre politi Hvorfor en politireform? Et moderne politi, der kan løfte fremtidens nye og øgede krav og udfordringer Ensartet

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere