Fleksible energisystemer» & Totaløkonomi

Transkript

1 Fleksible energisystemer» & Totaløkonomi Energ gi Depot Active House Horsens 29. marts tvarme Kraft Central Vedvarende Energi

2 » Driver 1 for fleksibelt energisystem: Økonomi 1. Ca. 10 % af BNP er udgifter til energi 2. Hver husstand r årligt kr. til energi 3. Stiger til kr. i 2040 (i reale tal) 4. Dvs. yderligere 1500 kr. om måneden 5. KK Løses centralt fra forsyningssiden Som forbruger af energi vil man sikkert spørge : Hvordan minimerer jeg dette? Svaret er : Reducer afhængigheden 4% prisstigning som observeret de seneste 20 år. Afgifter og råvarepriser 35% udhuling af budgetter mht. energiudgifter 15% direkte Fortjeneste Amortisering inkl. afkast/rente til investor 50% total økonomi eller god robusthed overfor anden prisudvikling

3 » Driver 2 Konkret renoveringsbehov m2 BBR Alle boliger Bad Instal. Tag Vinduer Facade Fremadrettet stort og vedvarende behov for renovering Opsparet behov - efterslæb Energibesparelser vil katalysere renovering Når renoveringsbehovet er tilstede: Så energi-renover samtidig Private investeringer aktiveres Fi Friværdien i private boliger er eksempelvis ca mia kr. m2 BBR Undervisning, inst. og kontorer Instal. Tag Vinduer Facade Almene boliger har også en betydelig værdi (samt fordel af kollektivet)

4 » Driverne skaber et behov for et fleksibelt energisystem - pga. distribueret lokal produktion Hvorfor Behov for forsyningssikkerhed Energi kan produceres lokalt. Udveksle energi Energiproduktion genererer løbende indkomst Vedvarende energiforsyning er ustabil da den afhænger af blæst, sol, regn, bølger eller temperaturforskelle. Brugernes energiforbrug er stigende Bygningers energiforbrug er faldende d Hvordan Bygge plusenergihuse (Active Houses) som kan udveksle energi lokalt Renover med snusfornuft Gem energi i bygninger, biler, grunden Kobl op mod smart grid - Styring og forbrugsudjævning Udbyg distributionsnet Udbyg central forsyningssikkerhed (Produktionen kan opgraderes undervejs) Kraftvarme Energi Depot Central Vedvarende Energi Active House

5 » Energi 3 hovedtemaer for bygninger g 1. Forbrug faldende. 2. Distribution 3. Forsyning 1. Elforbruget er stigende. Bygningernes forbrug er f ld d a) Kompenser med lokal produktion af energi - maksimering og integrering af energiarealer b) Energieffektivitet Energibesparelser er vedvarende c) Balance mellem isolering i og nettoareal d) Aktive huse med (intelligent) styring e) Optimere anvendelsen af bygningen 2. Fordeling af energiproducerende og energiforbrugende gende bygninger a) Udveksling af energi mellem bygninger b) Renovering af eksisterende bygninger til en vis grænse bevaringsværdi, økonomi, brugsareal, holdbarhed c) Bygninger som energikilde generering af indkomst. Ny energiteknik skal kunne eftermonteres 3. Vedvarende energiforsyning er ustabil Solskin og blæst a) Forsyningssikkerhed - kombination af central og decentral produktion b) Bygninger kan bidrage med solenergi og vand (og dermed indkomst) c) Forbrugsudjævning og styring d) Lagring af energi (også til transport.)

6 » Konsekvensen for energiforbruget g BR08 = 2008 Energiforbrug over året kwh Rumvarme og 1800 ledningstab Varmt vand El forbrug hus El forsyning app jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Elforbrug beboer Den tidligere enkle løsning bliver mere kompleks og dog kwh KLASSE 0 = 2020 Energiforbrug over året jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Rumvarme og ledningstab Varmt vand Solvarme El forbrug hus El forbrug app Elforbrug beboer Solceller

7 » Energibesparelser afhænger af 3 elementer:

8 » Hvordan kan det håndteres? Korrigerende tiltag For fugtigt Energi Luftkvalitet Vandforbrug Data fra varme, el og ventilation Indeklima overvågning Energi- regnskab Driftovervågning Fælles Teknik Regulering af ventilation Alarmer/adviser ing til driftpersonel eller boligselskab l b Jævnlig regulering Lækager Driftstop Service Data til Energimærkning Efterspørg åbne standarder i de tekniske løsninger

9 » Hvad får jeg ud af den komplekse løsning? Bedre indeklima og komfort Hvorfor 1. Brugerens brug betyder op til en faktor 3 på energiforbruget 2. For at stimulere efterspørgsel på moderne og komfortable bygninger. 3. Fordi der skal være en up-side for brugeren/bygherren iform af Velvære hos brugerne/beboerne Forbedret indlæring hos børn Arbejdsmiljø for de ansatte Hvordan Kontrol Brugeren skal have kontrol udvikling af komfort i boliger analogt til bilers udvikling de sidste 30 år. Kalibrering, overvågning og opfølgning / vedligehold på oplevet komfort. Mulighed for FM Lys Dagslys giver større komfort / bedre helbred og sparer energi til belysning Kvalitet af lys Blænding / Afskærmning af solen Luft Ventilation med genvinding et must i lavenergihuse Hybrid ventilation for at minimere køling og maksimere friskluft Tætte huse fjerner træk Tør luft om vinteren fra ventilationen godt for helbredet Temperatur Kuldenedfald minimalt, overtemperaturer skal håndteres Jævn temperaturfordeling i opholdszonen Materialer Rene materialer Emissioner fra overflader og inventar Lyd Minimering af støj udefra og fra installationer Akustikregulering Oplevet design Bygninger man er glade for at bygge, bo og opholde sig i

10 » Et bud på fremtidens intelligente energisystem

11 » Eksempler på energidepoter

12 » Energi depoter : Grundvandsanlæg

13 » Hvordan findes den lokale balance? Definer den lokale energiarkitektur og sæt konkrete mål

14 » Så hvad var anbefalingen? 1. Tænk individuelt 2. Tænk fællesskab 3. Tænk fremad Det hjælper os alle

15 » Energiberegner & totaløkonomi

16 » Detaljeret energiberegner Består af to dele Beregner Teknologikatalog 1. Regner værdi af energibesparelsen pr. bygningsdel 2. Beregner simpel tilbagebetalingstid 3. Kan estimere e be break-even ke en for rentabel investering (tillæg til m2 prisen) 4. Kan vurdere mikset mellem aktive og passive foranstaltninger 1. Forslag til passive løsninger inkl. skønnet u- værdi og pris (input til beregner) 2. Skøn vedrørende installationer 5. Kan bruges til scenarievurdering 3. Hurtig vurdering af solenergi tiltag

17 » Eksempel Gårdside Gadeside Energiforbrug varme ca. 150 kwh/m2/år (ekskl. el). Facader og arkitektonisk udtryk ønskes bevaret Facader skal omfuges. Installationer skal udskiftes. Vinduer skal skiftes 25 blokke - 88 opgange m

18 » Detaljeret Energiberegner g

19 » Anbefalinger / forslag kwh/år 1. Facader: kwh/år Isoler hulmur / omfug facade Isoler indvendigt d under brystninger, bag radiatorer mv. Begavet udvendig efterisolering Isoler kælder indvendigt / udvendigt hvis fugtproblemer 2. Tagkonstruktion : kwh/år Indvendig isolering 300 mm Ny tagkonstruktion / Tagboliger? 3. Vinduer kwh/år Udskift gadeside vinduer 4. Installationer kwh/år Isoler varmeinstallationer Udskift skakte mv. / nye radiatorer Udsugning/ventilation med varmegenvinding Optimering fællesbelysning (opgang, kælder, gade) 5. Vedvarende: varme / Solceller Solvarme på boilerrum Solceller på garager / tag Jordvarme som supplement / obs på fjernvarmepris Grundvands energidepot 6. Andre ideer Påbygning af elevatortårne med køkken/bad kk / installationer ti i moduler Regnvand og solvarme på fællesvaskerier I alt kwh/år = 75 % Denne vurdering har taget ca. 4 timer at udføre

20 » Detaljeret analyse 1: Lille renovering 1. Facader: kwh/år Omfugning af facaden og hulmursisolering (19.000) Isoler indvendigt under brystninger, bag radiatorer mv. (2000) Isoler kælder indvendigt (5.000) 2. Tagkonstruktion : kwh/år Indvendig isolering 200 mm ekstra isolering i (9.000) Isolering af trappeskakte (20.000) 3. Vinduer kwh/år Udskiftning af vinduer til nye plast vinduer super lavenergi 4. Installationer kwh/år Decentrale varmecentraler (15.000) Indregulering af varmeanlægget (13.000) Udskift skakte mv. / nye radiatorer (2.500 /10.000) Optimering fællesbelysning (opgang, kælder, gade) (2.500) Gennemstrømsvandvarmer og individuel måling af varmt vand (9.000) Nye armaturer på brugsvand (20% vandbesparelse) Nuværende forbrug ca kwh/år Samlet besparelse ca kwh/år Besparelse i kr. ca kr. pr. år (inkl kr. på vand.) Besparelse i procent = 60% Installationsandel = 31 %

21 » Detaljeret analyse 2: Stor renovering 1. Facader: kwh/år Isolering af hulmur + omfugning af facade samt isolering indvendigt over det hele med 100 mm. (51.000) Isoler kælder indvendigt / udvendigt hvis fugtproblemer (5.000) 2. Tagkonstruktion : kwh/år Nyt tag med 300 mm isolering (9.000) Isolering af trappeskakte (20.000) Nye ovenlys i trappe skakte (1.500) 3. Vinduer kwh/år Udskiftning af vinduer til nye plast vinduer super lavenergi 4. Installationer kwh/år Decentrale varmecentraler (15.000) Indregulering e g af varmeanlægget (13.000) Udskift skakte mv. / nye radiatorer (2.500 /10.000) Optimering fællesbelysning (opgang, kælder, gade) (2.500) Individuel måling af varmt vand (9.000) Nye armaturer på brugsvand (20% vandbesparelse) 5. Solvarme: kwh/år Solvarme på tag Nuværende forbrug ca kwh/år Samlet besparelse ca kwh/år Besparelse i kr. ca kr. pr. år (inkl kr. på vand.) Besparelse i procent = 80 % Installationsandel = 23 %

22 » Detaljeret analyse 3: Renovering med tagboliger 1. Facader: kwh/år Isolering af hulmur + omfugning af facade samt isolering indvendigt over det hele med 100 mm. (51.000) Isoler kælder indvendigt / udvendigt hvis fugtproblemer (5.000) 2. Tagkonstruktion : kwh/år Varmetab gennem tag elimineret ved etablering af tagbolig. 4. Installationer kwh/år Decentrale varmecentraler (15.000) Indregulering af varmeanlægget (13.000) Udskift skakte mv. / nye radiatorer (2.500 /10.000) Optimering fællesbelysning (opgang, kælder, gade) (2.500) Individuel måling af varmt vand (9.000) Nye armaturer på brugsvand (20% vandbesparelse) 3. Vinduer kwh/år Udskiftning af vinduer til nye plast vinduer super lavenergi 5. Solvarme: kwh/år Solvarme på tag Nuværende forbrug ca kwh/år Samlet besparelse ca kwh/år Besparelse i kr. ca kr. pr. år (inkl kr. på vand.) Besparelse i procent = 82% Installationsandel = 22 %

23 » Scenarie 3 stor renovering med tagboliger g 3) Renovering med tagboliger Enhedspris Mængder Årlig energibesparelse (kwh) Pris Årlig energibesparelse Værdi af investering Facader subtotal kr kr kr Hulmur mm indv. (U=0,30) kr m kr kr kr Omfugning facade inkl. stillads kr m2 kr kr. kr. Indvendig Isolering kælder over terræn (0,31) kr m kr kr kr Vinduer subtotal kr kr kr Udskift af vinduer plast (ex stillads) (u=0,7) kr m kr kr kr Tag subtotal kr. kr kr Ekstra Indvendig efterisolering 300 mm. (U=0,10) kr m kr. kr kr Elimineret varmetab som følge af tagboliger kr. 703 m kr. kr kr mm Isolering 4 trappeskakte (tagrum) U=0,13 kr m kr. kr kr Udskiftning af tag kr m2 kr. kr. kr Installationer subtotal kr kr kr a) Varmeveksler pr. 2 blokke kr stk kr kr kr b) Indregulering af eks varmeanlæg kr kr kr kr e) Udskiftning af radiatorer og stigstrenge kr stk kr kr kr f) Vandbesparende armaturer (20%) 40l/dag/lejl kr stk n.a. kr kr kr h) Energimålere mv. kr stk kr kr kr i) Præfabrikerede æab eedesate/ skakte nye installationer at kr stk kr kr kr Opgange kr kr kr Optimering fællesbelysning kr m kr kr kr Ovenlys trapperum kr stk kr kr. 840 kr Maling opgange kr stk kr kr. kr. Vedvarende energi subtotal kr kr kr Solvarme kr ,6 m kr kr kr Sum kr kr kr Udvidelse boligareal subtotal kr kr. kr. Tagboliger (trappeopgang ført op) kr ,5 m2 kr kr. kr. Sum m tagboliger kr kr kr Beregningen er pr. blok med 4 opgange og inkl. moms

24 » Likviditetpåvirkning scenarie 1, 2 og 3 Nuværende langtidsbudget har et råderum på 215 tkr. /år for 4 opgange. (kapital udefra og løbende henlæggelser) Scenarie 1 Ydelsen på totalentreprisen andrager 350 tkr./år. Energibesparelser for scenarie 1 beløber sig til ca. 100 tkr. Finansieringsbehovet i i bliver derfor ca. 35 tkr. pr. år. Det giver huslejestigning på ca. 100 kr. pr. md. for en 65 m2 lejlighed. Scenarie 1 muliggør derfor følgende tiltag rentabelt (som ikke er indeholdt i det nuværende budget) 1. Hulmursisolering 2. Nye vinduer 3. Små varmecentraler (pga. præfab. skakte) Scenarie 2 Ydelsen på totalentreprisen andrager 500 tkr./år. Energibesparelser for scenarie 2 beløber sig til ca. 140 tkr. Dette indebærer et likviditetsmæssigt underskud på ca. 145 tkr. /år svarende til en huslejestigning på små 450 kr/måned for 65 m2. Scenarie 2 betyder ydermere : 1. Indvendig isolering 2. Nyt tag 3. Solvarme Scenarie 3 Ydelsen på totalentreprisen andrager 400 tkr./år. Energibesparelser for scenarie 2 beløber sig til ca. 145 tkr. Finansieringsbehovet bliver derfor ca. 40 tkr./ år for 65 m2. Det giver en huslejestigning på ca. 125 kr. pr. md. for en 65 m2 lejlighed. Scenarie 3 betyder ydermere en større varmebesparelse på tagkonstruktionen. For alle scenarier gælder at bebyggelsen bliver mindre følsom i forhold til energiprisstigninger

25 » Likviditetpåvirkning fortsat Totaløkonomien er illustreret grafisk nedenfor i tkr og reale tal. Alt. 1 har tilsyneladende l d en bedre totaløkonomi. En tagudskiftning vil ændre dette billede. (350 kr. pr. md.) Alt. 2 vender den tunge ende nedad likviditetsmæssigt, men fremtidsikrer bebyggelsen, da kvalitetsniveauet er væsentligt højere. Alt. 3 har samme høje niveau som 2, og har en totaløkonomi, der balancerer i investeringsperioden. Økonomien for tagboliger skal som minimum hvile i sig selv Flere boliger betyder endvidere flere til at dele fællesudgifterne, samtidig med at den skalerbare energiproduktion muliggør fremtidige indtægter / besparelser. Renoveringens påvirkning af likviditet t.kr Lille renovering Stor renovering Tagboliger

26 » Hvad er totaløkonomisk optimering? Totaløkonomisk optimering i handler om at øge kvaliteten (og dermed også anlægsomkost- ningerne) ved byggeriets opførelse for at sikre, at driftsomkostninger set over byggeriets levetid (finansielle levetid) reduceres mere end proportionalt. Princippet er illustreret på figurer til højre. Byggeriets totalomkostninger Byggeri Traditionelt opført Driftsomkostninger Driftsomkostninger Anlægsomkostninger Anlægsomkostninger Byggeri opført efter totaløkonomiske principper

27 » Økonomi og CO 2 Balancen skal findes Erhverv Totaløkonomi År 2040 Energi Lejer Energi Bygning C02 aftryk over 30 år [kg/m2] 103 5% 51 3% % Skatter D & V Energi Husleje / Investering Henlæggelser vedligehold Ombygning Teknik Ombygning Arealer Ejendomskatter Dækningsafgift g Drif ft Opførelse % Husleje Faste driftsudgifter 750 Driftsovervågning Løbende drift Vedligehold Fælles arealer Vedligehold Fælles teknik 36% Energi Bruger Energi Bygning g Almindelige vedligehold Planlagt vedligehold Eks. på totaløkonomi og CO 2 aftryk Erhvervsejendom Husleje 900kr/m2 Energiramme 150 kwh/m

28 » På det enkelte projekt sikres totaløkonomien ved, at lægge puslespillet hver gang g sikre indsigten på tværs af domæner prioritere indsatsen Tilbageføre viden

29 » Hermed synliggøres værdien af bæredygtighed g Betyd dning Risi iko Rest Risiko Merværdi Beslutninger koncepter Viden Viden Sekventiel proces Energiberegner tid

30 » Tak for opmærksomheden