Styrelsesvedtægt for Rudersdal Kommune STYRELSESVEDTÆGT FOR SKOLEOMRÅDET I RUDERSDAL KOMMUNE

Transkript

1 STYRELSESVEDTÆGT FOR SKOLEOMRÅDET I RUDERSDAL KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse Styrelsesvedtægt Kapitel 1: Skolebestyrelser Skolebestyrelsens sammensætning Sekretærfunktion Forældrerepræsentanter Medarbejderrepræsentanter Elevrepræsentanter Mødevirksomhed Skolebestyrelsens beføjelser Årsberetning Årsmøde Tilsyn Vederlag Møder mellem Børne- og Skoleudvalget og skolebestyrelserne Fordeling af undervisningstid Ændring af styrelsesvedtægt...9 Kapitel 2: Pædagogisk Råd Sammensætning Mødevirksomhed Protokol Forretningsorden...10 Kapitel 3: Elevråd Dannelse af elevråd...10 Kapitel 4: Samarbejdsstruktur Dette område afventer en endelig aftale...10 BILAG 1 til styrelsesvedtægten:...11 Kapitel 1: Skolerne og deres distrikter...11 Kapitel 2: Vejfortegnelse for de enkelte skoledistrikter.12 Kapitel 3: Distriktsopdeling Frit skolevalg - 36 stk Kapitel 4: De enkelte skoler...21 Kapitel 5: Indskrivning af børn i børnehaveklasse Indskrivning til børnehaveklasse og 1. klasse Klassedannelse...22 BILAG 2 til Styrelsesvedtægten...24 Kapitel 1: Normalundervisning Tildeling af undervisningstid Timer til børnehaveklasserne Overordnede retningslinjer for undervisningstidens anvendelse Tildeling af timer til 10. klasse Skoleledelse

3 1.6 Normering af stillinger Vejledende timefordelingsplan for klasse i Rudersdal kommune Årsnormer Undervisningsministeriets minimumstimetal Bindende rammer: Bemærkninger til timefordelingsplan Konfirmationsforberedelse Minimumstimefordelingsplan for 10. klasse Obligatoriske emner Valgfag Vikarordning Læseplaner...31 Kapitel 2: Særlig tilrettelagt undervisning Tosprogede elever Modersmålsundervisning Specialforanstaltninger Minimumstimefordelingsplan for specialklasse Undervisning af børn på institution m.v Supplerende undervisning...32 Kapitel 3: Skolefritidsordninger SFO Åbningstider: Organisation...33 Kapitel 4: Skoleområdets pædagogiske centre Formål Åbningstider Fællessamling...34 BILAG 3 til Styrelsesvedtægten...36 Skolepolitik for folkeskoleområdet i

4 Kapitel 1: Skolebestyrelser 1.1 Skolebestyrelsens sammensætning Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse. Skolebestyrelsen har følgende medlemmer: 7 forældrerepræsentanter 2 medarbejderrepræsentanter 2 elevrepræsentanter. Alle har stemmeret. Elevrepræsentanten må ikke deltage i afstemning om eller overvære sager vedr. enkeltpersoner. For Høsterkøb Skole gælder en dispensation om, at elever grundet skolens elevsammsætning ikke er repræsenteret i skolebestyrelsen. For Dronninggårdskolen og Skovlyskolen gælder, at der skal vælges mindst én repræsentant for forældre til børn i specialklasserækken (jf. folkeskolelovens 42, stk. 1, nr. 1) Skolebestyrelsen kan anmode om, at et medlem af kommunalbestyrelsen deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. 1.2 Sekretærfunktion Skolens leder og dennes stedfortræder varetager skolebestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. 1.3 Forældrerepræsentanter Forældrerepræsentanter og deres stedfortræder vælges efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse herom. Alle skoler, ud over Høsterkøb skole, vælger forældrerepræsentanter for en fireårig periode. På Høsterkøb skole er valgperioden på 2 år. Eventuel afstemning efter Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlæggelse af forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen kapitel 7 afsluttes den anden torsdag i marts. 4

5 Kommunalbestyrelsen bestemmer antallet af pladser, der skal besættes ved forskudte valg. På skolebestyrelsens første møde vælger medlemmerne en af forældrerepræsentanterne som formand ved bundet flertalsvalg. 1.4 Medarbejderrepræsentanter Medarbejderrepræsentanterne vælges ved, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen til en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har to stemmer, der fordeles på to kandidater. De to medarbejdere, der har fået henholdsvis flest og næstflest stemmer, er valgt. To stedfortrædere vælges på samme måde. Medarbejdernes valgperiode er et skoleår. Valget finder sted senest 15. marts. 1.5 Elevrepræsentanter Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere vælges af elevrådet / elevforsamlingen. Valg af elevrådsrepræsentanter finder sted ved skoleårets start. Elevrepræsentanternes valgperiode er et skoleår. 1.6 Mødevirksomhed Skolebestyrelsens møder er lukkede. Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem. Er et medlem forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde, kan en stedfortræder deltage efter nærmere retningslinier, fastsat i skolebestyrelsens forretningsorden. Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det, med angivelse af punkter til dagsordenen. Formanden fastsætter tid og sted for møderne. Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel. Formanden fastsætter dagsorden for møderne og sender senest fire hverdage inden mødet en dagsorden med eventuelle bilag. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest otte dage, før mødet afholdes. 5

6 I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen anføres for hvert møde, hvilke personer der har været til stede. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert medlem samt skolens leder kan forlange afvigende opfattelser - i kort form - tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og sikrer, at bestyrelsens protokol bliver ført. Dagsordenen og beslutningsprotokollen er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere. Det skal af skolebestyrelsens forretningsorden fremgå, at skolens SFO og eventuelle specialordninger er en del af skolebestyrelsens ansvar, der derfor også indgår som et punkt på dagsordenen. Under overholdelse af dennes vedtægts bestemmelser kan skolebestyrelsen selv fastsætte sin forretningsorden. 1.7 Skolebestyrelsens beføjelser Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed i overensstemmelse med Folkeskolelovens bestemmelser samt inden for de mål og rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, og som fremgår af bilag til denne vedtægt. 6

7 I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen i henhold til lov om folkeskolen delegerer visse af sine beføjelser til skolebestyrelsen, fremgår det af bilagene til denne vedtægt. 1.8 Årsberetning Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. 1.9 Årsmøde Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen Tilsyn Efter folkeskolelovens 44 er det skolebestyrelsen, der fører tilsyn med skolens virksomhed herunder skolefritidsordningen. Til støtte for skolebestyrelsen i sager, der specielt vedrører SFO, kan der ved hver institution nedsættes et forældreråd på 3-5 medlemmer. Forældrerådet kan vælges for to år ad gangen på et forældremøde, der afholdes efter et nyt skoleårs begyndelse. Det påhviler skolebestyrelsen o at informere forældrerådet om alle sager af væsentlig betydning for SFO. o at etablere en sådan kontakt til forældrerådet, at tryghed og tillid i samarbejdet fremmes. Valg til forældreråd Til forældrerådet vælges 3-5 medlemmer af og blandt forældrene til børn i institutionen. Der vælges endvidere 3-5 suppleanter, der indtræder i rådet, når et medlem ikke længere har børn i SFO, idet dog et rådsmedlem under særlige omstændigheder kan forblive i forældrerådet valgperioden ud. Valg af forældrerådsmedlemmer og suppleanter finder sted ved et nyt skoleårs begyndelse og inden 1. oktober. Valget gælder for en toårig periode. Der kan alene afgives én stemme pr. barn i SFO ved valget. En person, der er ansat i SFO, kan ikke vælges som forældrerådsmedlem eller suppleant. Lederen indkalder til forældrerådets konstituerende møde umiddelbart efter valget. 7

8 Forældrerådet konstituerer sig med formand og vedtager selv sin forretningsorden. Samarbejdsforhold Det kan anbefales, at skolebestyrelsen indbyder forældrerådets formand og/eller anden repræsentant fra forældrerådet til skolebestyrelsens møder, når der behandles sager vedr. SFO Vederlag Der ydes ikke fast vederlag eller erstatning for dokumenterede merudgifter i forbindelse med varetagelse af medlemskab af skolebestyrelsen Møder mellem Børne- og Skoleudvalget og skolebestyrelserne Kommunalbestyrelsen nedsætter et fælles rådgivende forum for kommunens folkeskoler kaldet skoleforum. Skoleforum er konsultativt og rådgivende vedr. fælles opgaver for Rudersdal Kommunes Skolevæsen. Skoleforum fungerer som et udviklingsog debatforum og har en informativ funktion i forhold til alle dele af skolevæsenet. Skoleforum består af Børne- og Skoleudvalgets medlemmer, skolebestyrelsesformændene samt én repræsentant fra fælleselevrådet, hvis et sådan findes. Skolechefen er tilknyttet skoleforum som sekretær. Formanden for Børne- og Skoleudvalget fungerer som mødeleder. Indstilling til og nedsættelse af skoleforum finder sted umiddelbart efter valg til skolebestyrelser. De forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer og de politiske repræsentanter vælges for en kommunalbestyrelsesperiode. Elevrepræsentanten vælges for et skoleår. Skoleområdet udarbejder forslag til kommissorium og forretningsorden, der godkendes af skoleforum. Skoleforum afholder mindst to møder om året. Derudover indkalder Børne- og Skoleudvalget de samlede skolebestyrelser til temamøder. Dagsordenen fastlægges af formanden for Børne- og skoleudvalget og/eller skolebestyrelsesformænd og elevrepræsentant. Børne- og skoleudvalget afholder møder på skolerne i Rudersdal, hvor skolen indgår i en dialog med fagudvalget om skolens udvikling. 8

9 1.13 Fordeling af undervisningstid Skolebestyrelsen formulerer principper for elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin inden for de nationale og kommunale rammer Ændring af styrelsesvedtægt Ikke lovfastsatte ændringer af styrelsesvedtægten samt ændringer af skolestrukturen kan kun finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Ikke lovfastsatte ændringer i de overordnede rammer for undervisningens organisering (ligeledes beskrevet i bilag 2 til styrelsesvedtægten) bør kun finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Kapitel 2: Pædagogisk Råd 2.1 Sammensætning Det pædagogiske råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Skolens leder er medlem af rådet. Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. Planlægningen af møder i pædagogisk råd forudsætter derfor, at medlemmerne har mulighed for at deltage. Rådet er rådgivende for skolens leder. Det skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges af skolens leder eller af skolebestyrelsen. Rådet kan af egen drift udtale sig om pædagogiske forhold af betydning for skolen. Rådets udtalelser fremsendes gennem skolens leder. 2.2 Mødevirksomhed Rådet vælger selv sin mødeleder. Valget foretages med virkning for et skoleår og finder sted i forbindelse med planlægning af det kommende skoleår. Til at varetage mødelederens funktioner ved dennes forfald skal der vælges en stedfortræder. Det pædagogiske råd holder møde, når det ønskes af skolens leder. Rådets møder holdes som regel uden for elevernes undervisningstid. Mødelederen fastsætter i samråd med skolens leder tid og sted for møderne, indkalder medlemmerne og fastsætter dagsordenen. 9

10 Mødeplanen for pædagogisk råd fastlægges for et skoleår af gangen. Skolens leder har altid ret til at få punkter optaget på dagsordenen. Den valgte mødeleder eller en fjerdedel af rådets medlemmer kan altid forlange rådet indkaldt til møde med angivelse af punkter til dagsorden. Mødeplanlægning aftales i de enkelte MED-udvalg. 2.3 Protokol Mødelederen, eventuelt en valgt sekretær, fører under møderne rådets protokol. Mindretal kan forlange deres opfattelser tilføjet protokollen i kort form og medsendt rådets udtalelser. 2.4 Forretningsorden Under overholdelse af denne vedtægts bestemmelser fastsætter det pædagogiske råd i øvrigt selv sin forretningsorden. Kapitel 3: Elevråd 3.1 Dannelse af elevråd Skolens elever danner et elevråd, der skal være det organ, der varetager elevernes fælles interesser over for skolen og de kommunale myndigheder. Skolens leder inddrager skolens elever gennem elevrådet i spørgsmål vedrørende elevernes arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed. Skolen har mulighed for at underopdele elevrådet. Kapitel 4: Samarbejdsstruktur 4.1 Dette område afventer en endelig aftale 10

11 BILAG 1 til styrelsesvedtægten: Skolestruktur og skolestørrelser Kapitel 1: Skolerne og deres distrikter Skolens navn og adresse Antal spor Bistrupskolen Nordvanggårdsvej Birkerød Dronninggårdskolen Rønnebærvej Holte Høsterkøb skole Nedenomsvej Hørsholm Kajerødskolen Grøndalsvej Birkerød Ny Holte Skole Grünersvej Holte Nærum Skole Fruerlund Nærum Parkvejskolen Birkerød parkvej Birkerød Sjælsøskolen Ravnsnæsvej Birkerød Skovlyskolen Borgmester Schneidersvej Holte

12 Toftevangskolen Teglporten Birkerød Trørødskolen Gl. Holtevej Vedbæk Vangeboskolen Vangeboled Holte Vedbæk Skole Henriksholms Alle Vedbæk Kapitel 2: Vejfortegnelse for de enkelte skoledistrikter Bistrupskolen Abildgårdsparken Abildlunden Birkebakken Birkerød Parkvej, Bistrup Byvej Bistrupgårdsvej Bistruphave Bistruplund Bistrup Park Bistrupvej (nr. 179 = Farum) Blikfanget Bregnebakken Bøgebakken Damgårdsvej Egebakken Ellebakken Ferskengangen Fredsholmvej Furesøbakken Furesøen Furesøhave Furesøparkallé Furesøstien Gammel Bakkegårdsvej Granbakken Gyvelbakken Hasselbakken Hestkøblund Humlebakken Kastaniebakken Kirsebærlunden Klosterhaven Kvædegangen Langkærgårdsvej Lindebakken Lærkebakken Morelgangen Nordvanggårdsvej Nordvangsparken Overblikket Pilebakken Plantagevej Poppelbakken Rønnebakken Skovgårdsparken Slåenbakken Syrenbakken Tjørnebakken Turistvej Udsigtsbakken Vasestien Vasevej 12

13 Dronninggårdskolen Birkebakken Birkholmsvej Carit Eltars Vej Clacksvej De ConnicksVej Dronninggårds Alle Dronninggårdsvej Dronningholmsvej Elledamsvej Ellensvej Ernst Bojesens vej Frederikslundsvej Fredsskovvej Fredsvej Geelsmark Geelsvej Gl. Dronninggårds Allé Granholmen Helgasvej Holte Midtpunkt Holte stationsvej Kildevældsvej Kollemosevej Kollevænget Kongevejen Ulige numre Krogholmen Lille Frederikslundsvej Malmmosevej Mosevej Norske Alle Parcelvej Rude Vang Rudegårds Allé Rudehøj Park Rudemarken Rudeskrænten Ryvej Rønnebærvej Skolevej Skovlodden Skovmindevej Skovridergårdsvej Sofievej Solbakken Storkevænget Søbrinken Tesch Allé Thalbitzervej Toftevej Vasevej Ved Furesøen Ved Næsseskoven Vejlebakken Vejledal Vejlemosevej Vejlestien Vejlesøparken Vejlesøvej Vejlevangen Høsterkøb Skole Agern Allé Bakkediget Bomosevej Brådebæksvej Carl Plougs Vej Dr. Neergårdsvej Egeskrænten Femsølyngvej Frederiksborgvej Fruerhøj Gammelmosevej Gammel Venlighedsvej Gøngehusvej , Herman Bangsvej Holmager Hyldestykket Hørsholm Kongevej Høsterkøb Byvej Rude Skov Høsterkøbvej Rørholmsvej Isterød Byvej Sandbjergvej 1-51, 2-42 Isterødvej Sjælsøstien Jeppe Aakjærsvej Skovdiget Kaj Munks Vej Smedebakken Kirsebærvej Stakkeledet Kæmpehøjvej Sten Blichers Vej Lillesøvej Sylager Maglemosevej Sænkesøvej Moseranden Toftebjergvej Møllevænget Ubberødvej Månedalen Valdemar Rørdams Vej Nebbegårds Allé Venlighedsvej Nedenomsvej Vildtfogedvej Poul Martin Møllersvej Vingen Ravnsnæsvej numre Væverholm efter 133 Ålhøj Rudersdalsvej 41 13

14 Kajerødskolen Eventyrhaven Andreas Jensens Vænge Frejasvej Anemonestien Fuglesangsvej Bakkedraget Grøndalsvej Bakkeledet Grøndalsvænge Bakkestien Hyldebærstien Bakkevej, 2 A-62, ulige numre Hyldeskovvej, ulige numre Bakkevænget Højbovej Baunestien Kajasvej Baunevang Kajerødgade Bellisbakken Kajerødgård Birkerød Kongevej, 8-16, 98- Kajerød Have Z Kajerødvej, Byagervej, 1-19, , Kajerød Vænge 160, 200 Langedamsti Byager Vænge Langedamsvej Carinaparken, Lindehøjvej Dambakken 1A-63 Lindehøj Vænge Erantisvænget Lupinkrogen Eskemosesgårds Allé Løbjerg Manenvej, 2-6 Odinsvej Rønnebærstien Rønnebærvej Solbjærget Solbjergsvinget Soldraget Stenhøjgårdsvej Stenhøj Have Stenhøj Vænge Stenløkken Thorsvej Trenkærvang Valmuestien Vestervang Ny Holte Skole Agnetevej Annasvej Carlsvej Elmevej Grünersvej Hjortholmsvej Karensvej Kastanievej Kildevej Kirsebær Allé Kongevejen, lige numre Landsebakken Landsevej Malerbakken Margrethevej Morlenesvej Pile Allé Poppel Allé Rudekæret Rudersdalsvej 2-110, 1-39Z Rudershøj Margrethevej Rudesøvej Rydholt Røjelskær Savværksvej Skovgærdet Skovstykket Suhmsmindevej Søbakkevej Søengen Søholmen Søvej Under Lindene Vejlegårdsvej Vestre Paradisvej 1-31, 2-26, 36 Øverødvej 2-100, 1-95 Østre Paradisvej 1-9, 2-8 Øverød Vænge 14

15 Nærum Skole Ahornstien Alfred Christensensvej Alléen Askhøj Bavnestien Biblioteksalléen Bredland Byageren Bystykket Bøgevejen Bøllemosevej Colbjørnsensvej Concordiavej Egebækvej , Egehegnet Egevejen Ekenæsvej Fruerlund Frølundsvej Fyrrevejen Gærdebuen Hartmanns Plads Haugesundvej Ekenæsvej Hegnsvej Hælderne Høje Bøge Høje Skodsborgvej Kirkeåsen Langebjerg Linde Allé Nærum Gadekær Nærum Hovedgade Nærum Vænge Nærumgårdsvej Nærumhusvej 1-11, 2-10 Nærumlund Nærum Vænge Torv Rundforbiparken Rundforbivej 2-244, Rådvad Skodsborg Strandvej 1-281, 244 Skodsborgparken Skodsborgvej , Skovbakken Skyttebjerg Skyttedal Solgårdsvej Stokkevad Strandmøllevej Svenskevej Wesselsmindevej Ystadvej Parkvejskolen Andedammen Birkerød Parkvej Birkevej (Birkeparken) Blokken Brandts Vænge Bregnerødvej Carinaparken D Carinavænget Datavej Duemosevej Gimlevænget Gærdet Hammerbakken Henrik Thomsensvej Hestkøb Vænge Julmosevej Kajerødvej Klintehøj Vænge Kløvervænget Lerbakken Ludvig Jensens Vej Lyngborg Have Lyngholmen Manenvej 8-, 7- Mosevangen Peder Mathiasens Vej Pilegårdsparken Pilehøj Vænge Skrænten Søborggårdsvej Teglværksvej Topstykket Tornevangsvej, 10-ud+5A-ud Tornevænget Trudeslund Æblerosestien 15

16 Sjælsøskolen Bakkekrogen Birkehavevej Birkerød Kongevej, 18-96, 2-6 Biskop Svanes Vej Byagervej, 10-12, Dambakken 2-12,F, 14 Fredensvej Hyldeskovvej, lige numre Høbjergkrogen Høbjergstien Jægervang Karpevænget(Svaneparken) Keilstruplund Kjærvej Krummediget(Svaneparken Lillevang Marianelundsvej Mellemvang Mølledamsvej Nobisvej Nørrevang Ravnsnæsvej, Rørmosevej Rørsangervej Sjælsø Vænge Sjælsøparken Skovhegnet Skovvang Sophie Magdalenesvej (Svaneparken) Storevang Storkevænget Svaneparken Sækkedammen Søvang Traneholmen Tyringevej (Svaneparken= Vagtelvej Vandtårnsvej Vibeengen Ydervang Skovlyskolen Borgmester Schneidersvej Brandbakken Bøgholmen Elverbo Fr. Clausens Vænge Fyrresvinget Granstuevej Hanne Nielsens Vej Havarthivej Hyldehøj Højbjerg Vang Højbjerggårdsvej Kuben Norddalsvej Nordre Paradisvej Skovlyporten Nøddehøj Skovlytoften Oksemosen Sydskrænten Paradisbakken Søndre Paradisvej 1-21, 2-14 Paradishegnet Søterassen Paradiskrogen Tjørnehøj Paradiskæret Trendetoften Paradisledet Tungevang Paradisstien Valdkær Paradisvænget Vestre Paradisvej , 28- Paradisåsen 34, A Pindehuggervang Vængestien Rudersdalsvej 43-99, Østre Paradisvej 10-22, 11- Skattekæret 99, Skovly Mark Øverødvej , Skovlybakken 16

17 Toftevangskolen Banevænget Bentzens Vænge Birkerød Parkvej (visse nr. = Kajerødvej) Birkerød Parkvej (visse nu. = Munkerisparken) Birkevej Bistrup Hegnsvej Bistrupvej Bregnerødvej 2-28, 1-27 Bøgevej Engen Gasværksvej Havestien Henrik Gernersvej Hestkøb Allé Hestkøbvej Hovedgaden Jakob Knudsensvej J.N. Vinthersvej Johan Mantziusvej Kajerødvej, 116-ud+ 25-ud Kildedalsvej Kildehøjvej Kirkevej Kongevejen Kærmindevej Linde Allé Lindebo Lindevangsvej Lyngborgvej Lærkevej Magnoliavej Manenvej, 1-5 Munkerisparken Møllevangen Nobis Mølle Nyvej Præstevangen Rolighedsvej Rughaven Røsevej Skolevej Skovgårdsvej Skovgårdskrogen Skovgårdsvænget Skovrødvej Stationsvej Stiholmsvej Søbakken Søholmsvej Søndervangen Søstien Søstræde Søvej Teglporten Toftebakken Toftevej Tornevangsvej 2-8 Trekanten Tværvej Vilhelm La Cours Vej 17

18 Trørødskolen Aldersrovej Attemosevej , Bakkefaldet Bakkevej Bakkeåsen Bastager Birkebo Birkekæret Bittekrogen Bjerggårdsvænget Brillerne Bueager Buskhøjvej Bydstubben Caroline Mathilde Sti Caroline Mathilde Vej Dampeng Dronningeengen Egebækvej 1-131, Ellebuen Ellefolden Ellehaven Ellehegnet Ellekrattet Ellekrogen Elleparken Ellesletten Eskevang Ellesvinget Folesletten Frydenlund Park, 1-67, 2-50 Frydenlunds Allé 1-25, 2-6 Frydenlundsvej , Gassehaven Gammel Holtevej Gl. Holtegade Gl. Holtetoften Gl. Øverødvej Græsdammen Gæslingestien Gøngehusvej , , Gøngesletten Gøngetoften Gøngevangen 1, 2-6 Havesvinget Havrevænget Holmebjerg Holtegårdsvej Hyldeageren Hyldehegnet Høbjergvej Højagervej Høje Sandbjergvej Højleddet Kastanietoften Kettebakken Kildeåsen Kikhavebakken Klinteager Kløvereng Kohavevej Kratmosevej Krogholmgårdsvej Krumningen Kurvestykket Køromvej Lampeager Langhaven Lendemosehøj Lendemosevej Lindevangsvej Majsletten Malmbergsvej Mariehøjvej Nordskrænten Nyvangledet Nørreeng Pilekæret Plantagekrogen Præsteager Rammetoften Rosenvej Rundforbivej 2-40, 1-53 Rønnebærtoften Skelstedet Skovkanten Skovringen Skovvej Skyttehaven Staktoften Stenvang Stubbeled Tofteåsen Troldager Trontedammen Trørødgårdsvej Trørød Kollegiet Trørødvej 38-78, Trørødvænget Tuemosen Vejdammen Vidnæsdal Viekær Vietoften Ørnebakken Østerlund Øverødvej

19 Vangeboskolen Arnegårds Allé Arnevangen Attemosevej 2-158, Bergsøekollegiet Bredevej Carlsmindeparken Carlsmindevej Chr.d.VII s Allé Egekrogen Geelskovparken Hestefolden Kirkeskoven Koefods Bakke Kong Valdemarsvej Kulsviervej Lyngbakkevej Lyngdalen Lyngskrænten Mothsvej Nøddegangen Prins Frederiks Allé Præstejorden Ravnebakken Ravnehøj Sandskrænten Skodsborgvej , Skovagervej Skovskellet Smutgærder Solvej Stevnsbovej Struensee Allé Svalegabet Søllerød Park Søllerød Slotsvej Søllerød Terasse Søllerødgårdsvej Søllerødlund Søllerødvej Teknikerbyen Tovesvej Tyrsbakke Vangeboled Vangebovej Ørholm Stationsvej Ørholmvej Vedbæk Skole Aggershvile Allé Aggersvej Baneskellet Egemosen Egestien 2-10 Ellesø Allé Elmevej (Vedbæk) Ellesøpark Enrumdammen Enrumvej Fagerbo Fagerhøjvænge 3A-7 Fagerlunden 15 Flintemarken Fredensvej Frydenlundsvej 2-24, 1-19 Gyvelvej Gøngehusvej 2-88, 1-77 Henrikshave Henriksholms Allé Holmevej Hotelstien Kong Georgs Vej Larsensvej Marievej Margrethe Allé Olesvej Olgasvej Poulsvej Rolighedsvej Rungsted Strandvej Sandbjergvej 53-59, Skodsborg Strandvej Vinkelvej Østerskov Krat 1-5, 2-16 Østerskov Vænge 1-3, 4-6 Kapitel 3: Distriktsopdeling 3.1 Frit skolevalg - 36 stk Et barn kan efter forældrenes anmodning indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år. (Bemærkning: Bestemmelsen tager navnlig sigte på de år, hvor der gennemføres valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser. Ifølge bestemmelsen skal indehavere af forældremyndigheden have lejlighed til at få barnet indskrevet i skolen med henblik på at opnå valgret, når blot barnet fylder 5 år i løbet af det pågældende kalenderår.) Stk. 2. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det er det bor eller opholder sig. 19

20 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først. En elev, der er optaget i en skole, har ret til at fortsætte skolegangen i denne skole, medmindre der gennemføres ændringer i kommunens skolestruktur, eller eleven overflyttes til anden skole i medfør af 52. Dette gælder tillige elever, der flytter til en anden bopæl under skoleforløbet. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmodning om optagelse skal indgives inden en frist. Det betyder, at kommunen har ret til at afvise for sent indgivne ansøgninger om optagelse af et barn i børnehaveklasse eller om tidlig optagelse i 1. klasse, jf. 36, stk. 5 i folkeskoleloven. Undervisningsministeren fastsætter regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, hvis forældrene benytter sig af valg af folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen. Reglerne finder anvendelse, hvis kommunerne ikke indgår anden aftale herom. Stk. 7. Forældre har krav på, at deres barn optages i en skolefritidsordning, jf. 3, stk. 4, ved den skole, hvor barnet er optaget, hvis der er etableret en skolefritidsordning, og der er plads i denne. Tilsvarende krav har forældre, hvis barn er optaget i distriktsskolen efter stk. 2 eller forbliver i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen. Undervisningsministeren fastsætter regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, hvis barnet optages i en skolefritidsordning ved den valgte skole, jf. stk. 3 og 4. Reglerne finder anvendelse, hvis kommunerne ikke indgår anden aftale herom. I har kommunalbestyrelsen besluttet følgende kriterier for optagelse af børn: 1. Kommunens egne borgere går forud for andre. 2. Søskende går forud for andre børn. 3. Nærhedskriteriet. 4. I indskrivningsfasen er betingelsen for optagelse på anden skole end distriktsskolen, at der er 24 eller færre elever tilmeldt pr. klasse, efter optagelse af grunddistriktets elever. 5. For børn, der ikke er borgere i, gælder, at der skal være 24 elever eller færre elever tilmeldt pr. klasse, efter optagelse af kommunens egne elever. 6. Skoleområdet tager i sin indstilling til klassedannelse højde for de konkrete lokaleforhold på den enkelte skole. 20

21 Der kan af Børne- og Skoleudvalget uden formel vedtægtsændring foretages mindre distriktsomlægninger i forbindelse med den årlige indskrivning, hvis der er ekstraordinære store udsving i elevtallet i et enkelt år. Kommunalbestyrelsen kan på ethvert tidspunkt efter indstilling fra Børne- og Skoleudvalget og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne foretage permanente ændringer i distrikterne under hensyn til forandringer i børnetallet i de forskellige dele af kommunen. Tilsvarende gælder vedrørende længden og farligheden af elevernes skoleveje. For specialforanstaltninger danner kommunen et skoledistrikt. For 10. klasse danner kommunen ligeledes et skoledistrikt. 10. Klasse er placeret på Mantziusgården i Birkerød. Kapitel 4: De enkelte skoler Skole Bistrupskolen Dronning gaardskolen Høsterkøb skole Ny Holte skole Nærum skole Kajerødskolen Parkvejskolen Skolenr Klassetrin Bh.kl. 9. Bh.kl.-9. Bh.kl.-5. Bh.kl. 9. Bh.kl. 9. Bh.kl. 9. Bh.kl. 9. Special- Gruppe FABklassgrupper Læseforanstaltning Skole Toftevang skolen Sjælsøskolen Skovlyskolen Trørødskolen Vangeboskolen Vedbæk Skole Skolenr Klassetrin Bh.kl. 9. Bh.kl. 9. Bh.kl. 9. Bh.kl. 9. Bh.kl. 9. Bh.kl klasse Specialforanstaltning FABklasse Specialklasse Modtagelsesklasser Heldagsskolen / Pitstop / Værkstedsskolen 21

22 Kapitel 5: Indskrivning af børn i børnehaveklasse 5.1 Indskrivning til børnehaveklasse og 1. klasse Skoleområdet indrykker annonce om indskrivning til børnehaveklasse og 1. klasse og fastsætter frist for ønske om optagelse til børnehaveklasse og 1. klasse. Indskrivningen foregår i uge 4 i januar måned, undtaget de år, hvor der er valg til skolebestyrelser. Her ligger indskrivningen i november i det foregående kalenderår. I forbindelse med indskrivningen arrangeres informationsmøde på skolerne. Forældre gives mulighed for at deltage i orienteringsmøder på de skole, de måtte ønske. Ved annonceringen og i skoleområdets informationsmateriale om indskrivning gøres tydeligt opmærksom på forældres ret til og mulighed for at få barnet optaget i anden skole end distriktsskolen, hvis der er plads, samt hvilke kriterier Kommunalbestyrelsen har besluttet skal gælde ved optagelse i anden skole end distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvilken kapacitet der planlægges med i vedrørende dannelsen af børnehaveklasser på den enkelte skole, og dette oplyses i annoncen. Ønske om optagelse i anden skole end distriktsskolen skrives på tilmeldingsblanketten. Hvis det ikke er muligt at opfylde alle ønsker om optagelse på en bestemt skole, går søskendekriteriet forud for nærhedskriteriet. Kommunalbestyrelsen fastsætter den endelige klassedannelse i børnehaveklassen. Samtidig med indskrivning til skolegang kan barnet tilmeldes skolefritidsordning. 5.2 Klassedannelse Skoleområdet udarbejder forslag til klassedannelse i børnehaveklasserne, der endeligt besluttes af kommunalbestyrelsen. På øvrige klassetrin varetages klassedannelsen af skolebestyrelsen efter indstilling fra skolelederen. 22

23 Forældrene kan deltage i de orienteringsmøder på de skoler, de måtte ønske. Tilmeldingsblanketten til skole og skolefritidsordning afleveres / sendes til den skole, hvor barnet ønskes optaget. Fristen for tilmelding skal overholdes, hvis man vil være sikker på, at barnet optages i en børnehaveklasse i eget skoledistrikt i følgende skoleår. Det er skolelederen, der har beslutningskompetencen vedr. "unge børns optagelse i skolen. 23

24 BILAG 2 til Styrelsesvedtægten De overordnede rammer for undervisningens organisering Kapitel 1: Normalundervisning 1.1 Tildeling af undervisningstid Undervisningstiden opgøres som årsnorm for faget. Tildelingen af undervisningstid til den enkelte skole anvendes til: Tid til almindelig undervisning Tid til undervisning i fritiden ( 3, stk. 3) Tid til specialundervisning Tid til undervisning i specialklasser Tid til tosprogede Tid til børnehaveklasser Rådighedstimer Råderum Undervisningen omfatter: o obligatoriske fag o tilbuds- og valgfag o holddannelse 1.2 Timer til børnehaveklasserne Til hver børnehaveklasse afsættes 750 timer årligt. Til hver børnehaveklasse er der tilknyttet børnehaveklasseleder og et antal timer med assistent fra skolefritidsordningen, der afsættes ligeledes en timepulje til kommende dansklærer for elevgruppen. 1.3 Overordnede retningslinjer for undervisningstidens anvendelse Ved undervisningstidens anvendelse tages hensyn til den vejledende timefordelingsplan for og følgende mindstekrav skal være opfyldt: Undervisningsministeriets minimumstimefordelingssplan for klasse. s krav til basistimetal Proceduren for fastsættelsen af undervisningstiden på de enkelte skoler fastsættes således: 24

25 Skolelederen udarbejder forslag til skolebestyrelsen om, hvordan de enkelte timer fordeles på de enkelte fag/aktiviteter samt klasser. Skolelederens forslag skal overholde: at årsnormen i de enkelte fag og klasser er lig med eller større end det timetal, der fremgår af Undervisningsministeriets minimumstimefordelingsplan. at planen lever op til s basistimetal. at eventuelt overordnede retningslinier vedr. timefordelingen, fastlagt af Kommunalbestyrelsen, følges. Sådanne retningslinier vedtages af Kommunalbestyrelsen på grundlag af forslag udarbejdet af Børne- og Skoleudvalget. at principper for timefordelingen, fastlagt af skolebestyrelsen, følges. Efter vedtagelse i skolebestyrelsen fremsendes timefordelingsplanen til skoleområdet til orientering. 1.4 Tildeling af timer til 10. klasse udgør et fælles skoledistrikt for 10. skoleår. 10. klasse er placeret på Toftevangskolen. s bestemmelser vedrørende undervisningens ordning er gældende. 1.5 Skoleledelse Ledelsesstrukturen på de 13 skoler vil bestå af et ledelsesteam: En skoleleder og et antal afdelingsledere, heraf én afdelingsleder med ansvar for det administrative område og én afdelingsleder med ansvar for skolens SFO. En af afdelingslederne tillægges en souscheffunktion. 1.6 Normering af stillinger På baggrund af det forventede elevtal fastsætter skolen en stillingsnormering for det kommende skoleår. 25

26 Vejledende timefordelingsplan for klasse i 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl i alt Hum. Fag Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendom Samfundsfag I alt RK UVM min UVM vejl Naturfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi I alt RK UVM min UVM vejl Prakt/mus fag Idræt Musik 300 Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Valgfag I alt RK UVM min UVM vejl Klassens tid Klassens tid I alt RK 225 UVM min UVM vejl Rudersdal basistimetal UVM samlet min UVM samlet vejl UMV basistimer pr. år

27 Styrelsesvedtægt for s Skolevæsen Sådan læses den vejledende timefordelingsplan: UVM Min. er Undervisningsministeriets minimumstimetal for de respektive fagblokke. Hver fagblok er inddelt i tre forløb med hver tre klassetrin. Minimumstimetallet er bindende og skal opfyldes for hver af de tre fagblokke. Ud for hvert fag findes s vejledende timetal. De er ligeledes fordelt over tre perioder i skoleforløbet. Der er ikke fastlagt et vejledende timetal for det enkelte klassetrin, da det er op til skolerne selv at tilrettelægge fagenes fordeling på hvert klassetrin, bl.a. med udgangspunkt i den enkelte klasses konkrete behov. Tilrettelæggelsen er dog fortsat underlagt regler om fagenes fordeling i overensstemmelse med folkeskolelovens 5. Klassens tid viser Undervisningsministeriets minimums timetal. s basistimetal. Basistimetallet for kl. er det mindste antal timer, en klasse kan have inden for en treårig periode fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling: UVM s samlede minimumstimetal er blot en samlet oversigt over minimumstimetallet fordelt over de tre perioder i skoleforløbet. I skemaets nederste række ses Undervisningsministeriets årlige minimumstimetal for hvert klassetrin. Dette er blot til orientering, da s basistimetal stiller krav om et højere årligt timetal. 1.8 Årsnormer Undervisningstiden opgøres på årsbasis som undervisningstimer á 60 minutter. Basistimetallet er et bindende minimumstimetal. For børnehaveklassen er timetallet gældende for et år, mens det i klasse er fordelt over indskoling, mellemtrin og udskoling. Bh. Kl. = 750 timer pr. år kl. = 2250 timer kl. = 2460 timer 7.-9.kl. = 2700 timer 1.9 Undervisningsministeriets minimumstimetal Undervisningsministeriets minimumstimetal opgøres for fagblokke (humanistiske fag, naturfag, praktisk/musiske fag og klassens tid), for klassetrinnene 1.-3., og Endelig fastlægges et minimumstimetal for fagene dansk og matematik i klasse. I dansk er minimumstimetallet 910 timer, for matematik 450 timer. 27

28 Styrelsesvedtægt for s Skolevæsen Ændret timetal i dansk og historie: Ved ændring af folkeskoleloven 2006 tilføres ekstra timer til dansk og historie. I dansk tilføres det vejledende timetal 30 timer for hver årgang. Timetallet indfases for én årgang ad gangen med start for 1. klasse fra august Dermed er timetallet fuldt indfaset i august Samtidig sættes minimumstimetallet for dansk i klasse op fra de nuværende 810 timer op til 910 timer, samtidig hæves det samlede minimumstimetal for den humanistiske fagblok til 1090 i klasse. For historie gælder, at det vejledende timetal i klasse vil blive hævet med 30 timer i 4. og 5. klasse. Timerne indfases fra skoleåret 08/09 med 30 timer i 4. klasse, samt 30 timer i 5. klasse fra skoleåret 09/10. Derudover fastsættes et minimumstimetal for historie i klasse. Undervisningsministeriets vejledende timetal og minimumstimetal fremgår af bekendtgørelse nr. 805 af 15/07/2004 samt ændring ifølge af bekendtgørelse nr. 400 af 04/05/ Bindende rammer: Fagene: Folketinget/undervisningsministeren fastsætter: Folkeskolens og fagenes formål Slutmål (CKF) ved fagets afslutning Bindende trinmål Prøvebestemmelser Kommunalbestyrelsen fastsætter: Læseplaner Beskrivelser til brug for lærernes planlægning af undervisningen frem mod målene Elevens alsidige udvikling 1.11 Bemærkninger til timefordelingsplan Klassens tid tillægges klasselærerens fag. Det bør tilstræbes, at undervisningen organiseres fleksibelt, fx. via organisationsformer som semesterordninger, modulordninger og ikke-fagdelt undervisning, varierende lektionslængder, således at undervisningens organisering tilpasses læseplanens indhold og elevernes forudsætninger. Svømning: Der anvendes samlet 30 timer til undervisning i svømning på klassetrinnene klasse, således at fagmålene for idræt kan efterleves. Svømmetimerne kan læses periodevist. 28

29 Styrelsesvedtægt for s Skolevæsen Sprogmodel: Tilbudsfaget tysk har følgende vejledende timetal: 7. klasse: 90 timer, 8. klasse: 120 timer og 9. klasse: 120 timer. Fransk skal tilbydes som valgfag med følgende vejledende timetal: 8. Klasse: 120 timer. 9. Klasse: 120 timer. I tilfælde af at kun få elever tilmelder sig undervisningen i faget fransk på 8. og 9.klassetrin, kan den enkelte skole søge faget etableret i samarbejde med en af de øvrige skoler eller med Ungdomsskolen Konfirmationsforberedelse Konfirmationsforberedelse gives på 8. klassetrin. Tidspunktet for undervisningen fastlægges efter forhandling mellem skolechefen og præsterne. I øvrigt følges reglerne som er fastlagt i folkeskolelovens 53 samt i vejledning af fra undervisningsministeriet. Det forventes, at konfirmationsforberedelse tilrettelægges således, at den ikke blokerer for skolernes fleksible tilrettelæggelse af undervisningen Minimumstimefordelingsplan for 10. klasse Minimumstimetallet for 10. klasse er 840 undervisningstimer årligt. De obligatoriske fag: Dansk, matematik og engelsk i et omfang svarende til 420 timer årligt. Anbefalet fagrække fremgår af skemaet i afsnit 1.7. Derudover tilbydes valgfag i henhold til planen vedrørende valgfag Obligatoriske emner I undervisningen i grundskolen indgår følgende obligatoriske emner koordineret af klasselæreren: Færdselslære Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkeds-orientering Undervisningen i Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering skal tilrettelægges i samarbejde med UU-vejledning Valgfag Eleverne i 8. og 9. klassetrin tilbydes valgfag i et omfang svarende til 120 timer i alt. Følgende fag kan tilbydes eleverne i 8., 9. og 10 klasse: Hverdagsfransk Tekstbehandling Teknologi Medier Hverdagstysk IKT Sløjd Hjemkundskab 29

30 Styrelsesvedtægt for s Skolevæsen Billedkunst Fotolære Filmkundskab Håndarbejde Latin Arbejdskendskab Drama Musik Alm. indvandrersprog Spansk Andre fag (se pkt. 2.2 ndf.) Elever på klassetrin skal vælge mindst ét valgfag eller tilbudsfag (jf. 9, stk. 8 i folkeskoleloven). Der kan etableres undervisning fælles for flere klassetrin i alle valgfag i det omfang muligheden faktisk foreligger. Hvis de enkelte skoler ønsker en større variation inden for valgfagene, skal kommunalbestyrelsen søges, jf. 9 stk. 7 i Folkeskoleloven. Lokalt oprettede valgfag eller emner skal beskrives med formål og læseplan. For at give eleverne på den enkelte folkeskole et større antal tilbud om valgfag, end man med baggrund i elevtallet i skolens 8.,9. og 10. klassetrin og skolernes faglokaler vil kunne give, kan der aftales et samarbejde om et eller flere fag læst i Ungdomsskolen, men tilbudt eleverne via skolen. For elever, der måtte have tre fremmedsprog, vil der ikke blive tilbudt valgfag, idet det 3. fremmedsprog vil tælle som sådan Vikarordning Det overlades til den enkelte skole (skolebestyrelsen) at udforme skolens vikarordning inden for de kommunale kvalitetsmål og de afsatte midler. 1) Timerne kan læses af fast ansatte lærere. 2) Fast ansatte lærere kan læse timerne som vikartimer. 3) Timelønnet uddannet lærerpersonale kan læse timerne. 4) Pædagoger i SFO kan anvendes som ikke læreruddannede vikarer 5) Uuddannet personale kan ansættes som timelønnede vikarer uden læreruddannelse. Det bør sikres, at planlagt fravær i videst mulig udstrækning dækkes af klassens egne lærere. Ved pludseligt opstået fravær kan det i sjældne tilfælde vise sig umuligt at varetage vikardækningen i overensstemmelse med ovenstående principper. I så tilfælde skal skolen som minimum varetage sit tilsyn med eleverne i overensstemmelse med bekendtgørelsen nr. 38 af 10/01/1995, samt den tilhørende vejledning, samt skolebestyrelsens principper for tilsyn med eleverne. 30

31 Styrelsesvedtægt for s Skolevæsen 1.18 Læseplaner Med virkning fra august 2003 gælder bekendtgørelsen om Centrale kundskaber og færdigheder, som beskriver slutmål ved fagets afslutning og de bindende trinmål i fagene udsendt fra Undervisningsministeriet og vejledende beskrivelser som gældende læseplan for det enkelte fag i Rudersdal kommunes skolevæsen. Den enkelte skolebestyrelse kan herefter over for kommunalbestyrelsen fremsætte forslag til ændringer af de gældende læseplaner. Hvis initiativtageren til forslaget er en anden end den enkelte skolebestyrelse, forelægges forslaget altid skolebestyrelsen til udtalelse. Faghæfterne om bindende trinmål og vejledende beskrivelser i fagene udsendt af Undervisningsministeriet erstatter hidtidig læseplan for det aktuelle fag fra og med følgende skoleårs begyndelse, såfremt der ikke af kommunalbestyrelsen forinden er vedtaget anden læseplan på initiativ af eksempelvis skolebestyrelse(r)eller Børne- og Skoleudvalget. Undervisningsministeriets undervisningsvejledninger anvendes som vejledninger for de enkelte lærere. Kapitel 2: Særlig tilrettelagt undervisning 2.1 Tosprogede elever Der oprettes modtagelsesklasser på Toftevangskolen. Tosprogskonsulenten foretager visitering af elever centralt. Eleven må under normale omstændigheder kun undervises i modtageklassen i op til to år. (jf. bekendtgørelse 561, 4, stk.6). Eleven er i denne periode tillige knyttet til sin fremtidige folkeskole i kommunen. De elever, der deltager i skolernes øvrige klasser, modtager afhængigt af behov timer i faget: dansk som andetsprog. Kommunens retningslinier og procedurer for tosprogsundervisning er yderligere beskrevet i interne cirkulærer. 2.2 Modersmålsundervisning Kommunens forpligtelse vedrørende modersmålsundervisning løses på følgende måde: Undervisningen etableres i henhold til folkeskolelovens 5, stk. 7, efter retningslinierne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse af om folkeskolens undervisning af tosprogede elever. 31

32 Styrelsesvedtægt for s Skolevæsen Modersmålsundervisningen tilrettelægges i samarbejde med andre hovedstadskommuner. 2.3 Specialforanstaltninger Ansvaret for specialforanstaltninger er placeret i Børn og Unge, ligesom de har ansvaret for at tilrettelægge kompetenceudvikling for de ansatte i specialcentrene i samarbejde med skolerne, således at de kan understøtte lærerne i dagligdagen (se skoleområdets organisationsplan). Udviklingen af skolens specialcentre sker i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge. I forbindelse med oprettelse af specialtilbud på skolerne aftales ressourcetildeling og indhold mellem skolen og Særlig Indsats for Børn og Unge, der ligeledes har visitationsforpligtelsen. 2.4 Minimumstimefordelingsplan for specialklasse s vejledende timefordelingsplan gælder også for kommunens specialklasser. Afvigelser i timefordelingsplanen begrundet i fx samlæsning af flere klassetrin, samlæsning af flere fag eller specifikke faglige problemer hos enkelt elever, skal være i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelser nr. 896 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 2.5 Undervisning af børn på institution m.v. Undervisning af børn på sygehuse m.v. forestås af regionen. Undervisning af børn i hjemmet forestås af kommunen, jf. 23 i folkeskoleloven. Grundlæggende gælder, at der kan indrettes specialundervisning af børn i dagtilbud eller lign. (jf. lov om Social Service 22 - relevante paragraffer i folkeskoleloven er 20 og 22). 2.6 Supplerende undervisning Til elever, der gennem længere tid har været uden undervisning, eller som har skiftet skole, kan der gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til Undervisningsministeriets vejledning nr. 137 af 16. juli

33 Styrelsesvedtægt for s Skolevæsen Kapitel 3: Skolefritidsordninger 3.1 SFO oprettes efter folkeskolelovens 3, stk. 4: Undervisningsministeriet har i vejledning af 15. august 1994 fastsat de nærmere regler for driften af skolefritidsordninger. For SFO gælder flg.: SFO tilbydes elever i den pågældende skoles 0-3.klasser. (5/6 år - 9 år). Desuden kan alle øvrige 5-9 årige i skoledistriktet (f.eks. privatskoleelever m.v.) deltage. 3.2 Åbningstider: På skoledage er der morgenåbning fra kl til skolestart for tilmeldte børn på de SFO er, der er fysisk placeret på skolerne. Skolebestyrelsen kan fastsætte anden åbningstid. SFO har åbent efter børnenes skoleskema. Der er på skoledage normalt åbent i forlængelse af elevernes undervisning og til kl (fredag kl ). Skolebestyrelsen kan fastsætte anden åbningstid. I ferier og på skolefridage er der åbent for tilmeldte fra kl ( fredag ). SFO er forpligtet til at samarbejde om åbningstiden i juli måned. Eleverne registreres, og der er fremmødekontrol. 3.3 Organisation Ved alle skoler er oprettet skolefritidsordninger. Skolebestyrelsen, som har tilsynet med skolens samlede virksomhed, herunder også SFO, repræsenterer alle forældre ved skolen. Ved alle SFO'er kan etableres et forældreråd på 3-5 medlemmer, som støtter skolebestyrelsen i sager vedr. SFO. Skolelederen har den overordnede pædagogiske og administrative ledelsesansvar af SFO. Den daglige pædagogiske, personalemæssige og administrative ledelse af SFO varetages af afdelingslederen med særligt ansvar for SFO. SFO har eget budget, der indstilles af skolelederen og godkendes af skolebestyrelsen. Der er så vidt mulig fælles brug af lokaler for skole og SFO. Det børnerelaterede beløb fastsættes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetvedtagelsen. 33

34 Styrelsesvedtægt for s Skolevæsen Ledelse Efter folkeskolelovens 45 har skolelederen såvel den administrative som den pædagogiske ledelse af skolen. I overensstemmelse hermed tillægges skolelederen den overordnede ledelse af SFO, mens den daglige pædagogiske og personaleledelse af den enkelte SFO-afdeling placeres hos en afdelingsleder. Kapitel 4: Skoleområdets pædagogiske centre 4.1 Formål Ved hver selvstændig skole oprettes et pædagogisk center, der udgør en del af skolens virksomhed. Det overordnede mål for centerets virksomhed er: at understøtte folkeskolens formål og medvirke til at fremme elevens personlige udvikling ved at øge deres lære- og læselyst, at medvirke til gennemførelse af de skolepolitiske mål i. Det pædagogiske center bidrager til skolens udvikling gennem pædagogisk rådgivning og intern kursusvirksomhed og ved at koordinere og videreformidle alle relevante informationer. Det pædagogiske center stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf. Det pædagogiske center indeholder således skolebiblioteks-funktionen. Det pædagogiske center stiller it - og av-faciliteter til rådighed for skolens elever og lærere, samt vejleder i brugen heraf. 4.2 Åbningstider Det pædagogiske center skal stå til rådighed for skolens elever og lærere i undervisningstiden. Inden for dette tidsrum overlades det til den enkelte skole at fastlægge åbningstimerne med rådgivning af skolebibliotekar, IT og/eller AV medarbejder samt andre resursemedarbejdere i centeret. 4.3 Fællessamling Der er etableret en kommunal udlånssamling og en pædagogisk studiesamling, som overbygningssamlinger til de enkelte skolers samlinger. Der er desuden etableret en informationssamling, som indeholder nyudgivelser inden for det egentlige undervisningsområde som en støtte til kommunens lærere og fagudvalgsarbejdet på skolerne. 34