NR. 4 APRIL ÅRGANG. PO-bladet FORSØG MED ORGELKLUBBER FOR UNGE SIDE 6 VEJLEDNING OM RÅDIGHEDSTID SIDE 32

Transkript

1 NR. 4 APRIL ÅRGANG PO-bladet FORSØG MED ORGELKLUBBER FOR UNGE SIDE 6 VEJLEDNING OM RÅDIGHEDSTID SIDE 32

2 PRÆLUDIUM OK13 ALLEREDE?! Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen Til foråret 2013 skal der indgås en ny overenskomst kaldet OK13 på statens område, herunder også folkekirken. Selvom der er et helt år til, er det ikke for tidligt at forberede sig til forhandlingerne. Ved de seneste forhandlinger OK11 var begge parter enige om, at organist-overenskomsten var så ny, at den skulle have lov at virke mindst en toårig periode ud, før man kunne tage stilling til, om der var behov for ændringer. Nu har vi imidlertid gjort os så mange erfaringer med overenskomsten, at vi med tilstrækkelig vægt kan argumentere for diverse ændringer. Disse erfaringer kan bl.a. aflæses i den spørgeskemaundersøgelse, en stor del af jer deltog i fornylig. Den har givet bestyrelsen meget værdifuld viden, og vi vil gerne takke for jeres opbakning om dette projekt. Men vi kan bruge flere gode ideer og holder derfor lige efter påske et møde med bestyrelse og tillidsrepræsentanter, hvor vi især vil fokusere på problemer omkring deltidsansættelse et problemfelt, der er særlig udpræget for netop Organistforeningens medlemmer. Har du idéer til, hvad der er dårligt ved overenskomsten, og som vi skal kæmpe for at ændre, eller hvad der er godt, og som vi skal kæmpe for at bevare, så giv et tip til din tillidsrepræsentant eller et bestyrelsesmedlem. Eller deltag i årsmødet og generalforsamlingen i Svendborg, og lad din mening blive hørt der. 2 PO-bladet

3 NYHEDER BAGGRUND INDHOLD OG KOLOFON INSPIRATION SIDE 4 SIDE 10 SIDE 12 ORGELKLUB/KODA Læs i dette nummer bl.a. om et nyt tiltag, som måske kan styrke den svækkede organist-fødekæde, og om en ny KODA-aftale, der skal gøre det enklere for kirker. FTF-A Den eneste A-kasse, som har et specifikt kendskab til organisters arbejdsforhold, hedder FTF-A. Og der kan være flere gode grunde til at overveje medlemskab. 5 FAVORITTER Sønderjyske Midt Syd Kantori (billedet) har i Lars E. Christesen en erfaren voksenkorleder, som ikke står tilbage for at komme med gode repertoire-tips. ANMELDELSER DEBAT FORENINGSNYT SIDE 14 SIDE 18 SIDE 32 SALMESAMLING/CD Vi anmelder samlingen Salmeskat af Carina Wøhlk og Hans Ole Thers foruden Jesper Brun-Jensen og Anne Lise Quornings cd Kirken & Kroen. RYTMISK/KLASSISK En opsplitning i skarpt adskilte musiktyper er en uhåndterlig katastrofe, skriver Ivar Mæland i sin kommentar til DJM s planer om en rytmisk kirkemusikuddannelse. TID/LØN I sin overenskomstvejledning fjerner Helle Zederkof mystikken fra begreberne rådighedsbånd og rammetid. Se også de nye lønskemaer. PO-BLADET REDAKTION DEADLINE TRYK FORSIDEN Udkommer 12 gange årligt og udgives af Organistforeningen Oplag: stk. ISSN: Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Frederiksberggade 102, 8600 Silkeborg, tlf , po-bladet@fpo.dk. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på sekr@fpo.dk senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, Christina Graugaard Andersen fra orgelklubben i Vejle afprøver koncertorglet på konservatoriet i Esbjerg. Foto: Kasper Struck / SMKS PO-bladet 3

4 NYHEDER NYE FOLKEKIRKE-ANSATTE PÅ INTROKURSUS Der er positive tilbagemeldinger fra et pilotprojekt med introduktionskurser for folkekirkens nyansatte. Nu arbejder ministeriet på at gøre det permanent og obligatorisk. Af Filip Graugaard Esmarch Kirkeministeriets uddannelsesudvalg ønsker at sende alle nyansatte i folkekirken på et obligatorisk introduktionskursus. I første omgang har man i vinter afprøvet et éndages-kursus i tre stifter. I Fyens Stift fandt det sted i Kerteminde, hvor den lokale provst, Lone Wellner Jensen, var kursusholder. Hun sidder i ministeriets uddannelsesudvalg og har været med til at udvikle kurset. Vi fandt i udvalget ud af, at der tilbage fra 2003 har ligget en sum i Fællesfonden øremærket til sådan et kursus. Det var ret tosset, at de penge bare lå der, så vi besluttede at genoplive de planer, der havde været dengang, fortæller hun. Dengang i 2003 opstod der på flere punkter tvivl om folkekirkens økonomi, herunder også Fællesfonden, og så endte projektet med at blive syltet. EN INDHOLDSMÆTTET DAG På hvert af denne vinters tre testkurser fik nye organister, gravermedhælpere, præster, stiftsmedarbejdere osv. en fælles introduktion til hinandens arbejdsområder og i det hele taget til folkekirken som arbejdsplads. Det fortæller Annemarie Steffensen, der er fuldmægtig på Kirkeministeriets personalekontor og formand for den arbejdsgruppe, som har stået for kurserne. Der blev gennemgået en bred vifte af emner, for eksempel kirkens historie og dens økonomi, gudstjenestens opbygning og menighedsrådets rolle. Efter sådan en dag har deltagerne været blæst godt igennem, siger hun. Hun mener dog, at en enkelt dag er tilstrækkelig til kurset, som har fået positive ord med på vejen af både deltagere og arbejdsgruppe. Der er absolut en stemning for at arbejde videre med det som et obligatorisk kursus, men det kan godt blive en udfordring at få det stablet på benene i en tid, hvor pengene ikke nødvendigvis hænger på træerne, konstaterer Annemarie Steffensen. NEWDANISHCHURCHMUSIC 2012 I 2011 fokuserede førsteudgaven af denne Aarhusianske festival på orgelmusikken, og i år gælder det så kirkekormusikken. Bag festivalen, som finder sted i Aarhus centrale kirker d maj, står organisten Philip Aggesen. Det er lykkedes ham at få næsten hele eliten af danske kammerkor med: Musica Ficta, Camerata, Sokkelund Sangkor, Lille MUKO, Holmens Vokalensemble, Hymnia, Fyns Kammerkor, Akademisk Kor Århus, Concert Clemens og Sct. Peders Koncertkor. Alle ti kor har fået til opgave at uropføre et nyt korværk, og generelt vil festivalen vise, hvordan den kirkemusikalske tradition inden for korsangen har udviklet sig siden Festivalen kan følges på Facebook.com/newdanishchurchmusic. Filip 4 PO-bladet

5 NYHEDER DANMARKS ORGLER GÅR PÅ NETTET dækker Bornholm, Lolland-Falster, Fyn og dele af Midt- og Sydøstjylland. Filip Nationalmuseets mammutværk Danmarks Kirker er ved at blive lagt på nettet, så man ganske gratis kan hente historiske og faktuelle oplysninger om blandt andet kirkernes orgler hvoraf mange er grundigt beskrevet med disponering mm. Kirkeværket er langtfra fuldendt, selvom der er udkommet 57 bind. I bindene fra 1933 og frem til 1972 er orglerne noget stedmoderligt behandlet, men de seneste 40 år har orgelafsnittene været redigeret af Musikmuseets medarbejder Ole Beuchert Olesen, som i øvrigt også bestyrer Den Danske Orgelregistrant. Som man kan se på DanmarksKirker.natmus. dk, er der ind til videre blevet digitaliseret mere end sider fra den del af kirkeværket, som UDSKYDER SVAR PÅ ANSØGNINGER Kirkeministeriet meddeler, at der ikke kan udsendes svar på ansøgninger om midler fra Kompetencefonden før primo maj. Årsagen er, at den såkaldte forhandlingsdatabase har været under opdatering siden oktober 2011, hvor regeringsskiftet medførte strukturændringer. Og databasen når ikke at blive fuldt opdateret før i april. Filip PO-bladet 5

6 NYHEDER Foto: Kasper Struck / SMKS ER DET IKKE BARE DØDSSYGT AT SPILLE ORGEL? Organist Katrine Kristiansen har en mission: flere børn og unge skal spille orgel. Derfor tog hun initiativ til Orgelklubben, hvor interesserede på mellem år kunne stifte bekendtskab med et instrument, der sjældent står øverst på de unges ønskeliste. Af Jesper Asp Gennem et samarbejde med fire kirker og musikskoler har Katrine Kristiansen taget livtag med en tilsyneladende dalende interesse for at spille orgel. Idéen til lokale orgelklubber for unge fik hun, da ledelsen på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg spurgte den 29- årige soliststuderende til råds om, hvordan man vækker de unges interesse for orglet. På de fire musikskoler blev elever, som i forvejen spillede et tangentinstrument, inviteret til at prøve kræfter med orglet i en lokal kirke. Resultatet blev, at Katrine Kristiansen gennem de seneste måneder har brugt en række lørdage og søndage sammen med en flok unge mennesker omkring orglerne. Tilgangen har været bevidst legende, og ikke mindst fællesskabet omkring det store instrument har spillet en væsentlig rolle. Med aktiviteter som tre på orgelbænken ad gangen, improvisationer og en omgang rundt om orglet fik hun hurtigt ændret deltagernes opfattelse af orglet til noget andet og mere end konfirmation og bedstemors begravelse. GREBET AF ORGLET Selv er Katrine Kristiansen ikke sen til at erklære, at første omgang af orgelklubben har været en succes. Et af stederne blev jeg mødt af følgende bemærkning fra en af de unge: Er det ikke bare dødssygt at spille på orgel?. Så sagde jeg til ham: Ved du hvad, det vil jeg ikke svare på. 6 PO-bladet

7 Katrine Kristiansen (liggende) sammen med flokken af organistspirer fra hendes fire orgelklubber, som d. 10. marts mødtes i Esbjerg. NYHEDER Det snakker vi om, når vi er færdige i dag. Og da vi så var færdige, jamen så var de jo alle fuldstændig grebet af det, fortæller hun. Der er ikke meget skolemesteragtigt eller andægtigt over Katrine Kristiansens tilgang til orglet. Hun tror på, at leg og en munter, afvæbnende tone er nøglen til at fange de unges interesse. Hendes håb er, at hendes egen passion Katrine Kristiansen er solistklassestuderende på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. har gennem studieforløbet modtaget undervisning af Christian Blom Hansen, Wolfgang Zerer, Michael Radulescu, Olivier Latry, Bine Brynddorf m.fl. har været ansat som assistent ved Sct. Jacobi kirke i Varde, Haderslev Domkirke og Christianskirken i Fredericia. har altid haft interesse for at arbejde med børn og unge, men hendes mission med orgelklubberne er selvfølgelig især at skærpe interessen for orglet som instrument og for kirkemusikken og kirkemusikuddannelserne. for tangenter og orgelpiber vil smitte af på de unge på samme måde som hun selv i sin tid via en dedikeret musiklærer fik tændt en ild, der stadig brænder. STOLTE DEBUTANTER Som afslutning på de seneste måneders orgelklubmøder i Mølholm (Vejle), Hertug Hans (Haderslev), Nørre Lyndelse (Fyn) og Nørrelandskirken (Holstebro) mødtes alle deltagere, familie og andre interesserede til et stort arrangement lørdag den 10. marts på konservatoriet i Esbjerg. Her var det store 44-stemmers Marcussenorgel til de unges disposition ikke mindst ved en afsluttende minikoncert, hvor de indstuderede stykker blev fremført af en flok stolte orgeldebutanter. Orgelklubberne, hvis koncept nu bliver evalueret, var støttet af Kirkemusikalsk Kompetencecenter og Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. Se links til relaterede artikler og medieindslag under nyheden Katrine har en mission på Jesper Asp er kommunikatør ved Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg. PO-bladet 7

8 NYHEDER KODA VIL GØRE DET ENKLERE FOR KIRKER Kirkernes indrapportering og afregning i forbindelse med koncerter må kunne foregå på en smartere måde, mener KO- DA s markedschef. Af Filip Graugaard Esmarch KODA og Landsforeningen af Menighedsråd er enige om at arbejde på en ny model for kirkernes brug af beskyttet musik ved koncerter. Formentlig vil den for de fleste kirker få karakter af en abonnementsordning. Detaljerne er dog endnu ikke på plads. Det er Stig von Hielmcrone, markedschef hos KODA, der har taget initiativet. Vi kan se, at omkring to tredjedele af kirkerne har et ret fast, men også relativt overskueligt aktivitetsniveau med måske fire-fem koncerter om året. For de kirker burde man kunne lave en ordning, der er lettere at håndtere end den nuværende, mener han. De større bykirker har typisk så mange koncerter, at en simpel abonnementsordning ikke vil komme på tale. Men for de fleste andre kirker ville det dække det almindelige forbrug, hvis de havde en aftale om op til fem eller seks koncerter for et fast årligt beløb til KODA. Sådan lyder i hvert fald Stig von Hielmcrones foreløbige vurdering. SNAILMAIL ANNO 2012 De nuværende forretningsgange er unødigt bøvlede for alle parter, mener markedschefen. KODA har traditionelt brugt en del ressourcer på at indsamle data omkring arrangementer, som er annonceret i kirkeblade og aviser. Ofte har det dog ikke været muligt at se, om der er brugt beskyttet musik eller ej, og KODA har derfor måttet spørge kirkerne direkte. I mange tilfælde vil svaret være, at der er styr på det, og havde der været brugt beskyttet musik, skulle de nok have gjort opmærksom på det. Det er en ærgerlig situation, når folk bliver irriterede men med omkring 1500 kirker, som arrangerer koncerter, kan vi ikke have overblik over, hvem der har styr på det med KODA, og hvem der ikke har, erkender Stig von Hielmcrone. Han mener derfor, at begge parter vil være bedst tjent med et forenklet system. Vi kunne give kirkerne mulighed for at tilmelde sig en ordning, hvor der kun skal ske noget to gange om året. Den ene gang får man en faktura, som man så betaler, og den anden gang får man en mail med link til et sted, hvor man skal uploade nogle filer, og så er der rapporteret, foreslår han. I mange år har indrapporteringen af repertoire typisk fungeret ved, at organisten sender et koncertprogram med posten. Men Stig von Hielmcrone peger på, at tiden er løbet fra den praksis. Vi har konstateret, at de fleste organister alligevel har programmerne liggende elektronisk, og så kan vi lige så godt få dem sådan for eksempel i starten af januar, siger han. Det vil dog kræve, at man udvikler et system til det, og Stig von Hielmcrone kan endnu ikke sige, hvornår det bliver muligt, eller hvornår KODA og Landsforeningen vil indgå en egentlig aftale. 8 PO-bladet

9 HØJT TIL LOFTET... Sjællands Kirkemusikskoles Sommerkursus for organister og sangere Kom til KIRKEMUSIKKENS DAG 25. juni til 29. juni 2012 på Emmaus - Galleri og kursuscenter, Haslev. Frans Rasmussen indstuderer og opfører med kursisterne G. Faure: Requiem Orgelworkshop ved Lindy Rosborg Sangworkshop ved Marianne Rørholm Brugsklaverworkshop ved Arne Andreassen. Mød Peter A.G. i samtale om kirkemusik. ÅBENT FOR ALLE PRIS: Aktiv i Workshops kr. 3850,- / Passiv i Workshops kr. 3350,- (tillæg for enkeltværelse). TILMELDING inden 5. juni til Emmaus - Galleri og kursuscenter, Højskolevej 9, 4690 Haslev. telf / info@galleri-emmaus.dk Torsdag d. 28. juni kl på Emmaus - Galleri og kursuscenter, Haslev. Hør om og samtal om kirkemusikkens muligheder og veje Oplæg ved formand for Folkekirkens Ungdomskor, Marianne Christiansen, formand for Samfundet Dansk Kirkesang, Peter Thysen, kirkemusikere i Brorsons Kirke i København, Jane Mark og Esben Eyermann, forstander for Midtsjællands Efterskole, Christian H. Jakobsen. PRIS: 275,- kr. TILMELDING: Sjællands Kirkemusikskole, Allehelgensgade 8, 4000 Roskilde sjkms@km.dk tlf YDERLIGERE INFORMATION: Sjællands Kirkemusikskole, Allehelgensgade 8, 4000 Roskilde telf sjkms@km.dk

10 BAGGRUND FTF-A ER MERE END DAGPENGE A-kassen FTF-A har skruet op for en række andre tilbud end alene at udbetale dagpenge til de ledige. Foto: FTF-A Af journalist Hanne Gaard Guldager, FTF-A En a-kasse den udbetaler da bare dagpenge til de ledige. Sådan opfatter en del mennesker formentlig de opgaver, som a-kassen har. Men for FTF-A er administration af ledige medlemmers dagpenge bare en del af hverdagen. FTF-A, som er organisternes a-kasse, vil gerne være en service både for de ledige og dem i job. Vi har en ekspertise inden for jobsøgning og jobrådgivning, og den vil vi gerne vil stille til rådighed for alle vores medlemmer. Vi ved, at det, som vores ledige medlemmer allerhelst vil, er at få et nyt job, og kan vi samtidig gøre noget for at sikre, at folk i job undgår at blive ledige, hvis de eksempelvis kan skifte job i stedet for, er det jo en klar fordel, forklarer FTF- A s kommunikationschef, Anders Tybjerg. ORGANISTER I ET SÆRLIGT TEAM I FTF-A s rådgivning spiller det faglige fokus en stor rolle. A-kassen lægger vægt på at kende de særlige vilkår, som medlemmerne inden for deres branche har. For organisterne betyder det helt konkret, at de er en del af kunstteamet, som koncentrerer sig specifikt om medlemmer, der arbejder inden for musik, teater og filmbranchen. Vi har et kunstteam, fordi de, der arbejder inden for det kunstneriske arbejdsområde, har andre vilkår end dem på det almindelige Foruden hovedkontoret i København har FTF-A regionskontorer i Aarhus, Odense og Aalborg. lønmodtagerområde. Kunstteamets medarbejdere har en særskilt viden om kunstområdet, da det alene er det, de tager sig af, siger Anders Tybjerg. Teamet beskæftiger sig derfor alene med organister, skuespillere, filmarbejdere og andre inden for kunstfagene. De ved, at du som organist har nogle andre pensionsforhold end resten af arbejdsmarkedet, og de ved også, hvilke konsekvenser det kan have for eksempelvis efterløn og dagpenge at være tjenestemandsansat. 10 PO-bladet

11 BAGGRUND Det betyder også, at de møder, du skal til i a- kassen, er målrettet til dig, så du får informationer, der er relevante for netop dig. Vi har 80 faglige organisationer tilknyttet FTF-A, som vi arbejder tæt sammen med. Derfor kan vi rådgive i dybden om den særlige branche, men også i bredden, fordi vi kender til en lang række andre brancher, siger Anders Tybjerg. GODE RÅD TIL JOBSØGNINGEN En del af rådgivningen klarer FTF-A s 11 jobrådgivere. De er fordelt på de fire regionskontorer, og de kan hjælpe dig, uanset om du er ledig eller i arbejde. Vores jobrådgivere bruger meget tid af deres tid på kompetenceafklaring. Har man arbejdet i det samme fag eller job i mange år, kan det være svært at se, hvad man kan, forklarer Anders Tybjerg. Jobrådgiverne holder desuden en række arrangementer og workshopper i løbet af året, men derudover kan du altid komme og få en snak med din jobrådgiver på et af de fire regionskontorer og få indspark til din ansøgning eller dit cv. FORBEDRET LØNSIKRING På et presset arbejdsmarked kan det være svært at finde et nyt job, også selvom du får hjælp. Derfor kan det betyde, at du må en tur forbi a-kassen og søge om dagpenge. Er du er fuldtidsforsikret, så udløser det godt kroner om måneden i dagpenge og godt for de, der er på deltid. Men flere medlemmer har ønsket at kunne forsikre sig ud over dagpengene for at kunne få dagligdagen til at hænge sammen økonomisk. FTF-A tilbyder, at du kan tegne en lønsikring, som betyder, at du kan få en ekstra pose penge hver måned oveni dagpengene. Man skal ikke ubetinget tegne en lønsikring, men man skal gøre det, hvis man har behov for det. Vi har relativt mange højtuddannede i FTF-A, som har efterspurgt det, og dækningen er netop blevet øget fra 1. februar og til en lavere pris, siger Anders Tybjerg, der opfordrer til at bruge den beregner, der ligger på FTF-A s hjemmeside. Du kan selv beslutte, hvor meget du vil lønsikre dig for. Dog må dagpenge, lønsikring og andre indtægter samlet højst udgøre 85 procent af den løn, du fik, før du blev ledig. RÅDGIVER KLARER DET SVÆRE Lander du i en situation, hvor socialloven pludselig skal i spil, fordi du skal søge om eksempelvis sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension, så har FTF-A ansat en socialrådgiver, der kan hjælpe dig sikkert igennem de mange komplicerede regler. Det er FTF-A s erfaring, at du som medlem kan risikere stå på kanten af både a-kassens og kommunernes regler og derfor føle dig kastet frem og tilbage mellem de to systemer. I de tilfælde kan socialrådgiveren støtte og vejlede dig. Hun kan også hjælpe forebyggende med eksempelvis arbejdspladsfastholdelse, så du måske kan blive i organistjobbet i stedet for at blive ledig. Vi oplever, at nogle medlemmer falder mellem dagpengesystemet og kontanthjælps- og sygedagpengesystemet. Vi kan rådgive specielt og ruste medlemmet til at tage dialogen med systemet, fortæller Anders Tybjerg. Socialrådgiveren og jobrådgiverne kan man kontakte på , og der er meget mere information at hente på PO-bladet 11

12 INSPIRATION 5 FAVORITSATSER FOR VOKSENKOR Af Lars Elmholdt Christesen Jubilate/Let us praise you (SATB + klaver/orgel) Musik: W. A. Mozart Arr. og engelsk tekst: Alan Bullard Fra The Oxford book of Flexible Anthems, Oxford 1 Du tog min ret og gik din vej (SATB a capella) Tekst: Jens Simonsen 2010 Musik: Christian Præstholm 2010 Fra Lysets utålmodighed, Unitas Forlag 3 En glad og sprudlende lovprisning. Den latinske tekst er meget enkel, men den engelske tekst er lidt mere sigende. Det er let at lave en dansk tekst til, hvilket vi gjorde i vores kor. Satsen indeholder et enkelt og frisk tema på 8 takter, som først kommer unisont og siden i 2- og 4-stemmig kanon. I den 4-stemmige kanon kommer endnu et 4-takters tema, som kulminerer i en fælles afslutning. Da satsen er bygget op som kanon over to enkle temaer, er den let at lære. Klaver/orgel-stemmen er frisk og deltagende med for- og mellemspil. 2 O God, your goodness (SATB + klaver/orgel) Tekst: Christian Gellert Musik: L. van Beethoven Arr. og engelsk tekst: Alan Bullard Fra The Oxford book of Flexible Anthems, Oxford En inderlig og stærk bøn, hvor vi bliver mindet om Guds godhed, kærlighed, beskyttelse og styrke. Her er det også oplagt at lave en dansk tekst. Satsen har meget deltagende mellemstemmer med bl.a. flere spændende forudhold. Klaver/orgel-stemmen fletter fint ind i helheden og er med til at støtte og understrege sang og tekst. En salme af tidligere provst Jens Simonsen om tvivl, smerte og tro. Hører hjemme i fasten. Christian Præstholm har skrevet en fantastisk fin og sart 4-stemmig koralsats, som fint kan synges, som den står. Enkel og let at lære en sats, man kommer til at holde af. I denne forbindelse vil jeg gerne anbefale Lysets utålmodighed. Den er meget brugbar også for kor. Du som har dig selv mig givet (SATB a capella) Tekst: N.F.S. Grundtvig (DDS 192) Melodi: Thomas Laub Sats: Merete Kuhlmann Fra Merete Kuhlmanns Korbog 2, Mixtur 4 Melodien kender vi, men Merete Kuhlmann har virkelig formået at give den nyt liv med de trinvist bevægende mellemstemmer, og en noget stillestående basstemme. Meget virkningsfuldt. I denne sats bruges kun de tre sidste vers af salmen Hil dig frelser og forsoner, men alle vers kan selvfølgelig bruges. Jeg kan på det varmeste anbefale både Korbog 1, som indeholder 20 motetter for blandet kor a cappella, og Korbog 2 som indeholder 30 korkoraler for blandet kor a cappella. 12 PO-bladet

13 INSPIRATION Suite over danske folkesange (SATB + obligat instrument og klaver) Af Lasse Toft Eriksen Forlaget Mixtur 5 Suiten er et frisk pust midt i det kirkelige repertoire og er ikke sværere, end at let øvede kor kan lære den. Hæftet indeholder fire danske folkesange: I skovens dybe stille ro Go jawten, go jawten Jeg gik mig ud en sommerdag at høre Ramund var sig en bedre mand Satsernes skiftende karakter er fint bundet sammen af klaver og den instrumentale stemme. F.eks er der efter Go jawten en frisk vals, som teksten lægger op til. Den obligate stemme kan fint spilles af en violin, fløjte, obo eller klarinet. Stemmen er vigtig og kan ikke undværes. Lars Elmholdt Christesen er organist ved Toftlund Kirke i Sønderjylland og leder bl.a. voksenkoret Midt Syd Kantori, der er en fusion af Toftlund kirkekor og Agerskov kirkekor. Koret synger til gudstjenester i begge kirker og giver ca. otte koncerter om året. EN VIGTIG RESSOURCE Kirkemusikalsk Kompetencecenter giver på hjemmesiden kmkc.dk værdifuld inspiration til det daglige kirkemusikalske arbejde. Under Bag om helligdagen finder man altid repertoire-forslag til kommende gudstjenester og nyttige refleksioner over tekster og temaer. Hjemmesiden byder desuden på oversigter over kursusmuligheder og udgivelser, og den linker til en række andre nyttige ressourcer på internettet. Det er Kulturministeriet, der i samarbejde med bl.a. Organistforeningen, står bag Kirkemusikalsk Kompetencecenter, som har base ved Syddansk Musikkonservatorium. LUTHER-MUSIKÅRET 2012 Alverdens lutherske kirker vil i 2017 fejre 500-året for de 95 Wittenbergteser, som satte skub i reformationen (hvordan det kommer til at spænde af i Danmark, vil kunne følges på hjemmesiden I Tyskland har man siden 2008 været i gang med en hel Luther-dekade, hvor 2012 er udråbt som Luther-musikkens år. Herhjemme er der ingen officielle initiativer i den retning, men skulle man få lyst til at fejre Luther med sit kor, er der god inspiration at hente fra en oversigt på FUK.dk. Der linkes til den fra nyheden med overskriften repertoire-inspiration. PO-bladet 13

14 ANMELDELSE PÅ SKATTEJAGT I EN SALMESAMLING Wilhelm Hansen har udgivet Salmeskat 30 nye danske salmer. Vores anmeldere, henholdsvis sognepræst og organist i Tornby-Vidstrup, Nordjylland, finder den titel rigelig prætentiøs, for indholdet er ujævnt. Af Line Skovgaard Pedersen og Peter Lindhardt Toft Der skrives heldigvis stadigvæk mange nye salmer af forskellig musikalsk og teologisk observans. Carina Wøhlk og Hans Ole Thers, der er præst og organist ved Helligaandskirken i København, har med de 30 salmer i Salmeskat givet et bidrag til denne produktion. Ud over salmetekster til kirkeåret indeholder samlingen også tekster til kirkelige handlinger. Melodierne spænder stilistisk fra det harmonisk melodisk meget enkle til komplicerede melodier med mere kunstfærdige harmoniseringer i et kirketonalt/klassisk tonesprog. Lad os med det samme slå fast, at det ikke er en moderne Weyse/Ingemann samling, vi har at gøre med her. Det ville omvendt også være urimeligt at forvente, men en titel som Salmeskat er tilpas prætentiøs til at vække nysgerrighed og forventning. Udgivelsen henvender sig ifølge forordet til de syngende menigheder, præster, organister og korledere. Alt er arrangeret til såvel kor som til orgel/klaver udgivet i to selvstændige bind. Det er således op til den enkelte at skønne, hvilke satser der er egnede til hvilke formål. Vi prøvede at sortere salmerne efter henholdsvis kor og menighedssangs-egnethed. Carina Wøhlk og Hans Ole Thers Salmeskat 30 nye danske salmer Wilhelm Hansen Musikforlag koralbog, 149 kr. korbog, 119 kr. cd, 119 kr. Fås bl.a. via webshop.ewh.dk Vi fandt, at syv af salmerne havde en melodiføring og kvalitet, der gjorde, at vi kunne finde på at anvende dem til menighedssang. Her skal bryllupssalmen Størst af alt er kærligheden fremhæves som blandt de bedste. De øvrige 23 salmer må så være henvist til solistisk eller korisk fremførelse. Nogle kan godt bruges til børnekor, men ti af melodierne er så komplicerede/kryptiske, at de kræver trænede sangere. ENSFORMIG MELODISK OPBYGNING Wilhelm Hansen har også udgivet alle salmerne i Salmeskat på en cd, indspillet af solister og kirkekor ved Helligaandskirken. Ved gennemlytning af den og ved gennemspilning af melodierne var der især to ting, der blev hængende. Mange af melodierne har en temmelig monoton rytmik, som nok især kan tilskrives det forhold, at hele 17 af teksterne er firlinjede versemål, der savner rytmisk varians. Det sæt- 14 PO-bladet

15 ANMELDELSE ter selvsagt sin begrænsning på komponistens muligheder. Den anden ting er, at Hans Ole Thers har en forkærlighed for at lade melodierne ende uforløst, dvs. uden at gå hjem på sin grundtone. Vi kender vellykkede eksempler på begge dele i Stille hjerte, sol går ned og Tunge mørke natteskyer. I disse tilfælde understreger effekten et kristent budskab om, at solen står op igen i morgen/opstandelse. Men at anvende denne effekt i 11 af 30 melodier virker kunstigt. PRIVATE OG ALMENE ERFARINGER I Carina Wøhlks tekster møder vi et oprigtigt følende og oplevende digter-jeg. Udgivelsens forord understreger, at teksterne netop er født som digte. Dette er både teksternes styrke og svaghed. Styrke, fordi det skaber rum for individets røst i gudstjenestens fælles rum særlig vellykket i Jeg er ensom og forladt. Svaghed, fordi teksterne nu og da forbliver i det private rum, som f.eks. Læg dig som en seglring ved mit hjerte og Du maler de smukkeste drømmesyn. Den syngende menighed synes her at blive efterladt på ydersiden af en meget personlig oplevelse. I det hele taget er transformationen fra digt til salmetekst ikke helt vellykket. Det, der i Carina Wøhlks digtunivers er inderligt og sansende, bliver indimellem næsten sødladent, når det lægges i munden på fællesskabet. Og uklarheder i afsender-modtagerforholdet, som fint lever i digtets logik, skaber usikkerhed i forhold til en kollektiv anvendelse, særligt i dåbssalmen Dette øjeblik er stort. Andre steder er den almene erfaring og dermed det syngende vi dog ramt med fin præcision, som f.eks. i Det går mod mørke tider og Vi er samlet om din kiste. Samlet set fremstår Salmeskat som en udgivelse, der burde have været underkastet en strammere redaktionel proces. Den præst, organist eller korleder, der selv vil være redaktør på stoffet, kan dog godt hente udmærkede satser til både kor og menighed! Foto: JacobChristian.dk Organist og komponist Hans Ole Thers ses her til højre for salmedigter Carina Wøhlk i præstekjole og omgivet af de øvrige medvirkende på indspilningen af Salmeskat, Helligaandskirkens Kirkekor. PO-bladet 15

16 ANMELDELSE EN STOR STEMME OG ET SPAGT ORGEL Anne Lise Quorning og Jesper Brun-Jensen giver på Kirken & Kroen alsidige smagsprøver på bashits fra deres koncert-repertoire. Af Karsten Munk Cd en Kirken & Kroen blev kort omtalt i PObladets januarnummer s. 38. Bassanger Jesper Brun-Jensen og PO-organist Anne Lise Quorning har gennem mange års koncerterfaring udviklet et koncept, hvor de først giver koncert i kirken for derefter at give den lidt mere løssluppent i kroen/sognegården. På ægteparrets nye cd leveres eksempler på repertoire både her og der. Flere stykker er velkendte, såsom Sarastros arie In diesen heil gen Hallen, Deep River, Den hellige stad, O, hellige nat og Bachs Bist du bei mir. I den lettere genre finder man Jeronimus arie fra Maskerade, Ol Man River, Gem et lille smil og naturligvis Im tiefen Keller. Og på cd ens sidste stykke, Laschia ch io pianga, høres Anne Lises kønne sopran til Jespers klaverledsagelse! Det er, som man kan se, et meget alsidigt musikvalg. Man kan indvende, at kirkeprogrammet er temmelig meget ovre i det lette, men deres erfaring siger nok, at det er, hvad folk helst vil høre. Krodelen er så afgjort i den lette afdeling. Jesper Brun-Jensen har siden 1983 opladt sin mægtige bas i Den Jyske Operas regi i både opera, opretter, sommer- og børneforestillinger. Anne Lise Quorning er organist ved Lyngå, Jesper Brun-Jensen og Anne Lise Quorning Kirken & Kroen Egen udgivelse 145 kr. inkl. fragt på Jydebassen.dk Skjød og Lerbjerg Kirker. Først uddannet pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. På cd en kan man høre deres gode samspil. Indspilningen skæmmes dog af en sær ubalance mellem sanger og orgel. En stor stemme og et beskedent orgel giver sig udtryk i en for stor stemme og et for spagt orgel. Somme steder virker det som om, Jesper ikke helt kan orientere sig i orgelklangen det bliver lidt urent i kanten. Tanken med at udgive cd en er givetvis at benytte den som appetitvækker for kommende engagementer. Som sådan er den aldeles fyldestgørende. På det frie marked lever optagekvaliteten ikke helt op til, hvad man ellers bliver budt. 16 PO-bladet

17 Samspillet mellem Vuust og Esbjerg fungerer eminent Aarhus Stiftstidende En meget smuk og rørende oplevelse Jazznyt DEN DANSKE SALMEDUO saxofon og klarinet CHRISTIAN VUUST klaver HANS ESBJERG Koncertbooking: Hans Esbjerg, tlf Cd-salg:

18 DEBAT KIRKEMUSIKKENS RYTMISKE UDFORDRINGER Vestervig Kirkemusikskoles rektor, Ivar Mæland, kunne have ønsket sig en højere grad af dialog forud for Det Jyske Musikkonservatoriums lancering af den en rytmiske kirkemusikeruddannelse, som blev omtalt i PO-bladet, marts Af Ivar Mæland Musikhistorien og ikke mindst kirkemusikhistorien har en tendens til at gentage sig. I 1904 udsendte synoden for den norske lutherske kirke i USA en publikation med følgende titel: Rytmisk koralbok. Forhistorien var naturligvis, at man i kølvandet på Behrens i Norge og Laub i Danmark endelig mente at have fundet løsningen på problemet med den døde koral og det manglende engagement hos menigheden. Det er noget eget fascinerende med bevægelser, der mener at have fundet en enkel løsning på problemet med en tradition, der begynder at vise visse træthedstegn. I mit fravær fra dansk kirkemusikliv i perioden 1978 til 1997 skete der noget enestående i Danmark i forhold til den øvrige musikverden. Man fik cementeret begrebet rytmisk musik som en samlebetegnelse for en række musikformer. Det er ret uklart, hvilke af populærmusikkens genrer mv., der befinder sig indenfor eller udenfor begrebet i hvert fald forekommer det uklart for os, der ikke ligefrem har dansk pas. At også den samme opdeling skete indenfor kirkemusikken, er ikke spor mærkeligt. Dansk kirkemusik havde i en lang periode fået lov til at leve relativt uudfordret med sin gedigne, men konservative og klassiske profil. Nogle begavede musikere med Willy Egmose i spidsen opnåede rigtig nok en stor popularitet, men de er på mange måder først i de senere år blevet rigtig anerkendt i de brede musikerkredse, og er nu nærmest blevet klassiske. FORNYELSE MED EN BASIS Nogle af os ville have ønsket at give plads og anerkendelse til de nyere musikformer uden yderligere at cementere begrebet rytmisk musik. Det turde være skræmmebillede nok at henvise til den pågående debat om bevillinger til musiklivet, hvor alle gode diplomatiske kræfter i musikerorganisationerne kommer i spil for at hindre, at gode kollegaer overgår til ren musikalsk kannibalisme. Den såkaldte rytmiske musik er nu blevet så klassisk, at den i lighed med den klassiske musik er blevet støtteog subsidie-trængende, samtidig med at den indtil videre kan fremstå som en grad mere folkelig end den rigtige klassiske musik. Men vent bare, tidens musikalske hjul løber hurtigere og hurtigere. Det væsentlige spørgsmål er vel, om man nu ikke bør anskue kirkens musikalske udfordringer fra en helt anden vinkel. Skal man have legitimitet som deltager i debatten, bør man efter min mening kunne se sagen i et bredere perspektiv end det rent kommercielle altså, hvad der bringer publikum i salen på kort sigt. Idealet bør være en værdibaseret kommu- 18 PO-bladet

19 DEBAT nikativ linje. Et af de vigtigste elementer i dette værdigrundlag er også at have en fornyelse med den kirkemusikalske tradition som basis, og med kirkens gudstjeneste som omdrejningspunkt. Samtidig bør vi, som arbejder med kirkemusikuddannelse, gå i os selv og erkende, at der har været en god del rendyrket konservatisme i dansk kirkemusikliv og -uddannelse. ALSIDIGE KIRKEMUSIKERE Om ikke andet kan man sige, at oprettelsen af den nye rytmiske kirkemusikuddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium har fremskyndet den processuelle debat omkring disse spørgsmål. Men set fra et gudstjeneste- og menighedssynspunkt i forhold til det store flertal af de danske sogne, er en opsplitning i skarpt adskilte musiktyper en uhåndterlig katastrofe. Vi er nødt til at sige, at den alment praktiserende kirkemusiker i Danmark skal være i stand til at håndtere et tværsnit af den musik, som dækker de vigtigste funktioner og tjenester. Derfor skal en grunduddannelse i kirkemusik i rimelig grad være alsidig, gerne med et noget tidligere sporvalg end tidligere, og med en godt udbygget videre- og efteruddannelse, der tillader den enkelte at udvikle sine specielle talenter og interesser, og løser kirkens grundlæggende behov. Hvis folkekirken skal være tjent med det, vi kan tilbyde af uddannelser, bør det være vores ambition, at vi, der giver uddannelse på området, kan præstere et bedre samarbejde end det, der er set den seneste tid. Jeg ønsker jer alle god kirkemusikalsk arbejdslyst. Lampeduza - koncerter og musikgudstjenester med rytmisk kirkemusik Børge Lunde-Christensen (bas) Sigrid Rasmussen (sang og violin) Johannes Rodh (piano) Cathrine Benedikt (sang) Jakob Skov (saxofon) Se og hør mere på PO-bladet 19

20 FORSPIL Henriette Hoppe har komponeret dette forspil til DDS 223, som er blandt salmebogens primære forslag til påskedag (2. tekstrække). Koncert med Intakt? Intakt, der består af 4 sangere, en pianist og en cellist, har skabt glæde i mange kirker på hele Sjælland med deres varierede repertoire, der kan bestå af alt fra viser, sange og salmer til highlights fra musicals, revyer og film. Sangene præsenteres i Intakts egne, nye og spændende arrangementer. Nærmere info: Eva Hede eller mail: eva@matema.dk 20 PO-bladet

21 Den nye salmetrio Den nye salmetrio: Præsentation af nye salmer Fortolket af: Anette Buonaventzen: vokal Pojken Flensborg: piano & orgel Ulrik Bust: saxofon Pris: 8000kr Se mere på

22 Vintermusik Et nyt spændende koncertarrangement fra folkene bag Spillemandsmessen. En buket danske vinter- og julesange, sat sammen med ny og gammel dansk folkemusik. En CD, man får lyst til at høre igen sjove og finurlige ideer, hvor salmer og spillemandsmelodier kobles med stor respekt for begge genrer (Dorte Linde Jørgensen, Trin&Toner februar 2012). Varmt, lyrisk og elegant (Le Canard Januar 2012). Betty synger med glæde og begejstring til dejlig musik af Jydsk på Næsen (Folkmagazin januar 2012). Få tilsendt CD: Poul Erik Skakke Booking af koncert: Michael Sommer Læs mere på

23 Kristin Lomholt har et indre univers som kræver at blive afdækket man synker ind i den usentimentale og egensindige stemningsfuldhed der er hende. Det er storladent, årstidsagtigt og virkningsfuldt. - Jazz Special NYBYGGERSANGE ER EN MEDRIVENDE FORTÆLLING I ORD OG MUSIK. DET ER HISTORIEN OM TUSINDER AF EUROPÆERE, SOM SØGTE LYKKEN I USA. OM DET DE REJSTE VÆK FRA, OG DET DE KOM TIL. OM DE NYE SAMFUND OG KIRKER, SOM OPSTOD. SANGENE FORTÆLLER EN DEL AF VORES HISTORIE. MED EN PESONLIG OG STEMNINGSFULD LYD BEVARER MUSIKERNE SANGENES SMUKKE FOLKETONE. NYBYGGERSANGE ER KRISTIN LOMHOLT (VOKAL), ANDREAS TOPHØJ (VIOLIN) OG SIGURD HOCKINGS (GUITAR) ELLER DUO MED MICHAEL SALLING (PIANO). KONTAKT KRISTIN LOMHOLT Tlf kristinlomholt@mail.dk Kristin Lomholt åbner døren til et USA vi ikke kender. I en times tid forlod jeg Danmark, og som de første nybyggere betrådte jeg ukendt land. - Claus Wilson, organist Fredens kirke, Odense Kristin Lomholt makes every word clear and every phrase ring. Her renditions are stunning and her own compositions give the listener a glance into a captivating and sensual artistic mind - Austin Daily Herald

24 KEDUSLAGIK Nej, der er ikke tale om en ny komponist. Det er blot sætternissen, som har byttet om på bogstaverne til IKKE UDSALG Alt dette for at fortælle, at jeg alligevel gerne vil benytte en lidt stille årstid til at give dig ekstra gode tilbud Tænk over, hvad du kunne tænke dig at forny dit kor- eller orgelnodearkiv med i de kommende måneder Send listen i brev eller via e-post senest ved udgangen af maj så skal du få et ekstra godt tilbud DU ØNSKES ET GLAD FORÅR Bent Påske NODEhandleren Lunikvej 26 C Greve paaske@nodehandleren.dk.

25 KIRKEORGEL ET KLANGLIGT SOLIDT FUNDAMENT Er god støtte for salmesang For at opnå tilstrækkelig støtte for salmesangen skal orglet som et minimum have en god, bred stemme af typen Principal 8. Det har Danhild 25 selvfølgeligt, og dertil kommer, at det har yderligere 24 danske stemmer. Alle stemmer er udvalgt med omhu, så der opnås en god balance. Danhild 25 A i lys eg -kan udbygges med hybrakustiske lydgivere Dispositionen er udarbejdet i dansk barok. Menigheden har dog mulighed for på et senere tidspunkt at tilføje endnu 25 stemmer, hvor dispositionen er udarbejdet i fransk romantik. En del menigheder har valgt at tilføje denne disposition, og derfor fremstiller vi nu registertrækkene med 2 registernavne som standard. MÅNEDENS ANTIDOGME: Jamen, vi har jo allerede et udmærket orgel! Er det nu helt sikkert? Mange landsbykirker har 4-6 stemmers orgler, uden et ordentligt fundament i form af en 8 principal, nogle har intet pedalspil og slet ingen 16 stemmer. Dertil kommer, at især 2 2 / / 5 og 1 piber ofte er intoneret meget kraftigt og orglet derfor skriger. Det betyder i praksis, at disse stemmer ikke er udpræget musikalsk anvendelige. Ribevej 38, Ødsted 7100 Vejle Skandinavisk Orgelcentrum intonerer det nye orgel tone for tone i samtlige registre, således at orglet bliver afstemt fuldstændigt efter kirkerummets akustiske karaktér. Skandinavisk Orgelcentrum Tlf.:

26 SAMMENHOLD BETALER SIG Attraktive forsikringer til dig der er med på holdet Er du medlem af en af de organisationer, vi samarbejder med, kan du blive kunde. Vi skilter ikke med gode dækninger og gode priser. Selvfølgelig får du det, når du er med på holdet, for sammenhold betaler sig. Nogle forsikringer er oven i købet uden selvrisiko. Tjenestemændenes Forsikring har de mest tilfredse forsikringskunder, du kan blive den næste. Scan koden og få et godt tilbud - eller ring tjm-forsikring.dk

27 4,45% * Billån, kun Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr ,45% PÅ DIT BILLÅN? variabel rente Nu har FPO sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 % *. vis du har et d rt billån et andet sted, kan du tte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at tte alle dine konti. Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af FPO. Se et låneeksempel her: Bilens pris kr. Udbetaling (20 %) kr. Lånebeløb kr. Månedlig ydelse kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,57 %. Gebyr til banken kr. Gebyr til andre kr. Samlede renter i perioden kr. Tilbagebetaling i alt kr. *Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 12. januar Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Ring og få svar med det samme! Ring til Lån & Spar på og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting. Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme. Du kan også læse mere om billån på co10bank.dk Her kan du også lave dine egne beregninger på billån. i samarbejde med KAN DU Billån, kun variabel rente SPARE PENGE

28 STILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 2, 2012, side 34. Teksten ligger også på Organistforeningen.dk under Ansat som organist sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet Ny stilling hvad gør jeg? under For medlemmer. Husk, når du får tilbudt en stilling: Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og evt. rammetid er færdigforhandlet og underskrevet. Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg. Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se Organistforeningen.dk). ORGANIST I TORUP SOGN, FREDERIKSVÆRK PROVSTI, HELSINGØR STIFT TORUP SOGN SØGER organist til fast stilling på 19 timer ugentligt pr. 1. august 2012, da vores nuværende organist rejser til udlandet. Ansøger skal sammen med vores heltidsorganist Mette Bramsø løse sognets organistbehov (folkekirkemedlemmer godt 8000). KIRKER/ORGLER: Sognet har to smukt beliggende kirker. I Torup Kirke er der et omintoneret Troels Krohn-orgel på 12 stemmer, og i Lynæs Kirke et Gunnar Husted-orgel på 23 stemmer. ARBEJDET: Der er tilknyttet et lille ungdomskor, som synger ved den sene gudstjeneste på skift mellem kirkerne. Desuden et frivilligt kirkekor på 50 sangere, begge under ledelse af organist. Organistkontoret er i sognegården sammen med sangsal og andre lokaler til en række arrangementer for sognet. Der er gudstjenester i begge kirker hver søndag; desuden skumringsgudstjenester og meditationsgudstjenester flere gange årligt. Derudover er der ungdomsgudstjenester og kirke for småfolk. Der er ca. 150 kirkelige handlinger om året. På plejecentret Halsnæs er der gudstjeneste 1 gang om måneden. Organisten deltager af og til i konfirmandundervisningen. Der afholdes korprøver hver torsdag med både ungdomskor og voksenkor i sæsonen september-maj/juni. Der afholdes ca. 6-8 koncerter årligt. LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR i henhold til overenskomst mellem kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. NÆRMERE OPLYSNINGER fås ved henvendelse til organist Mette Bramsø, tlf / ANSØGNING SENDES TIL: Torup Sogns Menighedsråd, Søndergade 80, 3390 Hundested, tlf , att. Mette Bramsø eller Marianne Hasselbalch, eller på torup.sogn@pc.dk. ANSØGNINGSFRIST tirsdag den 1. maj PO-bladet

29 STILLINGER ORGANIST VED BISTRUP KIRKE, RUDERSDAL PROVSTI, HELSINGØR STIFT STILLINGEN som organist ved Bistrup Kirke i Rudersdal Provsti er ledig pr. 1. august 2012, idet vores organist gennem 33 år har valgt at gå på pension. Stillingen er på 37 timer pr. uge. VI ØNSKER: Menighedsrådet prioriterer kirkens musikliv højt, og vi ønsker derfor en organist, der ud over at være professionel ved orglet også har lyst og evner til at etablere musikalske fællesskaber, fx børnekor. Vi ønsker en organist, der er optaget af at arbejde med gudstjenesten og de kirkelige handlingers musikalske udtryk, og som vil bidrage til sognets omfattende menighedsliv med musikalske oplevelser. Derfor ønsker vi en organist, der mestrer det klassiske såvel som det rytmiske repertoire. Yderligere ønsker vi en person, der kan indgå i det meget veletablerede samarbejde, der har udviklet sig blandt provstiets organister, og som nu gennem flere år har manifesteret sig i forskellige koncertrækker i provstiets kirker. Titlen for koncerterne i 2011/12 er Buxtehude i Rudersdal. Se i øvrigt ARBEJDET: Det er menighedsrådets ønske, at der i kirkens musikalske liv skal være tilbud til alle aldre, herunder kirkens konfirmandhold og vore minikonfirmander. Ud over arbejdet i kirken og et mindre kapel ved kirkegården omfatter organistens forpligtelser medvirken ved præsternes handlinger ved sognets to plejecentre: Lions Park og Nordvanggård. Den person, der ansættes, skal ud over det her anførte være geografisk fleksibel, idet der er indgået en aftale i Rudersdal Provsti om gensidig hjælp inden for aftalte rammer, når akutte behov opstår. Hvad Menighedsrådet kan tilbyde til gengæld, er en levende og trofast menighed. Her er der ikke tale om en søndagstom kirke, men en kirke med mange traditioner og med et veludviklet menighedsliv. Der er to præster ansat ved kirken, en kordegn og to kirketjenere. Derudover er der en meget stor gruppe af frivillige medarbejdere. KIRKENS ORGEL har 30 stemmer og tre manualer, og yderligere har vi et professionelt kirkekor. Oplysninger om orglet i øvrigt og om kirkens særlige historie ligger på kirkens hjemmeside LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR i henhold til overenskomst mellem kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Aftalen kan ses på Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der vil være en 3-måneders prøvetid. Ved ansættelsen indhentes børneattest. TILTRÆDELSE 1. august 2012 eller snarest herefter. YDERLIGERE HENVENDELSE om stillingen kan indhentes hos formanden for Bistrup Menighedsråd, Joan Conrad, joanconrad@mail.dk, tlf ANSØGNINGEN stiles til Bistrup Menighedsråd, Kirkekontoret, Birkebakken 1, 3460 Birkerød. Mærket Organist. ANSØGNINGSFRIST er mandag den 16. april Tidspunkter for eventuelle samtaler og prøvespil meddeles snarest herefter. PO-bladet 29

30 STILLINGER ORGANIST I GLOSTRUP SOGN, GLOSTRUP PROVSTI, HELSINGØR STIFT Glostrup Sogn søger en engageret organist. Både DOKS- og PO-organister opfordres til at søge stillingen. STILLINGEN er en fuldtidsstilling, der søges besat pr. 1. juli Ansættelsen er med forpligtelse i begge sognets kirker, hvor der til hver kirke i forvejen er knyttet en organist. Fordeling af tjenester og planlægning af ferie og fridage sker i et tæt samarbejde mellem de tre organister. Tjenestestederne er sognets to kirker, Glostrup hospital, tre plejehjem og krematoriekapellet. GLOSTRUP SOGN har indbyggere. I sognet er der ansat fem præster samt en sygehuspræst og en børne- og ungdomskateket. Vi satser på gode samarbejdsevner blandt sognets i alt ca. 40 ansatte og et aktivt menighedsråd, samt frivillige. VI SØGER en organist, som: har gode evner for orgelspillets discipliner er udadvendt, og har lyst til og interesse for at tage del i korarbejde med børn og evt. babysalmesang er initiativrig og har gode samarbejdsevner 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Aftalen kan ses på Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. ANSØGNING mrk. organist sendes til formand/ kontaktperson for Glostrup Sogns Menighedsråd, Tommy Carlsen, Sognegården, Østervej 8, 2600 Glostrup, tlf eller på tommy.carlsen@comxnet.dk. Tommy Carlsen træffes ikke den april HENVENDELSE angående stillingen kan ske til formanden og til organist ved Østervangkirken, Jannik Hansen, tlf , eller organist ved Glostrup Kirke, Karen Margrethe Olsen, tlf Karen Margrethe Olsen træffes ikke i uge 15. ANSØGNINGSFRIST søndag den 22. april PRØVESPIL OG SAMTALER afholdes i uge 21. SE STILLINGSBESKRIVELSE på sognets hjemmeside: LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR i henhold til overenskomst mellem kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. kirkeministeriets cirkulære af TJEK STILLINGSOPSLAG PÅ ORGANISTFORENINGEN.DK DER SKER LØBENDE OPDATERINGER 30 PO-bladet

31 Kirkekoncert med Flensborg / Venndt Duo Den konservatorieuddannede duo, der har sit afsæt i jazzens improvisatoriske legeplads, præsenterer et repertoire bestående af egne fortolkninger af danske salmer og højskolesange, nøje udvalgt med fokus på de stærkeste og mest stemningsfulde melodier. Lyduniverset skabes af instrumenterne: klaver, kontrabas, kromatisk mundharpe, klokkespil, sav, melodikaer m.m. og henter inspiration fra store melodifortolkere som f.eks. Niels-Henning Ørsted Pedersen. Alt sammen serveret med lige dele respekt, humor og alvor. En utraditionel kirkekoncert som også er for børn sammen med deres voksne. Pris 6000 kr. (ekskl. kørsel) MERE INFO OG KONTAKT PÅ ELLER

32 VEJLEDNING RÅDIGHEDSBÅNDET HVAD SKAL VI MED DET? Læs her om, hvordan og hvorfor dit organistarbejde skal planlægges på den rigtige måde og bliv klogere på begreberne rådighedsbånd og rammetid. Af Helle Zederkof Helle Zederkof er næstformand for Organistforeningen Siden 1. januar 2010, hvor overenskomsten trådte i kraft, har organister og menighedsråd over det ganske land skullet vænne sig til helt nye måder at aftale og planlægge på. Det gælder både for ansættelse, løn og arbejdets tilrettelæggelse. Et af de nye ord, vi har skullet lære, er begrebet rådighedsbånd. Begrebet dækker over den tid, hvor man med en måneds varsel har aftalt, at den overenskomstansatte organist står til rådighed for de kirkelige handlinger, som ikke kan planlægges. Denne rådighedstid fordeles i et bånd hen over ugens fem arbejdsdage. Generelt har det krævet lidt tålmodighed i indkøringsfasen for alle parter at få tingene forstået og bragt på plads, men nu går det heldigvis rigtig godt mange steder i landet. Alligevel støder vi af og til på både organister og menighedsråd, som synes, disse regler er besværlige, og som ikke har lyst til at bruge dem. Det bruger vi ikke her, vi gør, som vi plejer.., er en sætning, vi af og til støder på rundt omkring. Rådighedsbåndet er en af de ting, som endnu ikke er fuldt implementeret overalt i landet til trods for, at det står beskrevet i overenskomsttekstens kap. 3, 11 om arbejdets tilrettelæggelse. Lad mig i den forbindelse slå fast, at overenskomstteksten er alle parter både menighedsråd og Organistforeningen forpligtiget på at overholde. Alt andet er overenskomstbrud og kan i givet fald udløse en bod. BAGGRUND FOR RÅDIGHEDSBÅNDET Der var enighed blandt forhandlerne om at finde et andet redskab til at planlægge det daglige arbejde samt rammerne for ansættelsens omfang end det gamle system med friperioder og kvoterede friweekends. Nu er en overenskomst jo en forhandling mellem to parter arbejdsgiver og arbejdstager der indenfor visse områder har modsatrettede ønsker og synspunkter. Hvis alle var enige om alt, var der jo ingen grund til forhandling. Arbejdsgiversiden, dvs. ministeriet på vegne af menighedsrådene, er groft sagt interesserede i at få mest mulig arbejdstid for færrest mulige lønkroner, mens arbejdstagerne, dvs. Organistforeningen og CO10 har mere fokus på at skaffe gode arbejdsvilkår og en fornuftig løn, man kan leve af. 32 PO-bladet

33 VEJLEDNING Ud af disse modsætninger fødtes der bl.a. gennem mange og lange forhandlinger barnet rådighedsbånd og til dels også begrebet rammetid for deltidsansatte. Rådighedsbåndet er ikke lavet for at genere menighedsråd og organister. Det er tværtimod en aftale, som forsøger at sikre, at menighedsrådets behov for at kunne planlægge tjenester og faste aktiviteter bliver dækket, samtidig med at organistens behov for at kende sin arbejdstid tilgodeses, samt at der er et passende forhold mellem tjenesteforpligtigelser og den ansattes stillingsstørrelse. UDFORDRINGER PÅ DELTID Når man er ansat fuld tid, betyder det mht. rådighedsbåndet, at man kan stå til rådighed op til 20 timer pr. uge fordelt på 5 dage á 4 timer pr. dag. Det betyder i praksis, at det vil være muligt at placere kirkelige handlinger på de fleste dage undtagen på den faste ugentlige fridag og de øvrige løse fridage. Derfor er det heller ikke blandt de fuldtidsansatte, at der har været de største problemer med at indføre det nye bånd. Når man derimod er på deltid, skal dette bånd reduceres i forhold til den faktiske stillingsstørrelse. Det er dermed en beskyttelse af den ansatte. En beskyttelse, der sammen med rammetiden (se nedenfor) definerer på hvilke tidspunkter, den ansatte er på arbejde for det pågældende menighedsråd. For båndets vedkommende definerer den i det daglige også, hvornår den ansatte kan forvente at skulle på arbejde til f.eks. en begravelse. Når stillingen er en deltidsstilling, vil der jo heller ikke være så mange kirkelige handlinger, og derfor vil der være brug for mindre rådighedsbånd end for en fuldtidsansat. RAMMETID SKAL ALTID AFTALES Rammetiden for deltidsansatte er de dage og tidspunkter, som planlagte og ikke-planlagte kirkelige aktiviteter og tjenester kan placeres på. Den kan ikke ensidigt dikteres af menighedsrådet, men skal aftales ved ansættelsen. Et eksempel kunne være en organist, der er ansat 15 timer om ugen. Her kunne man forestille sig et menighedsråd, der som udgangspunkt siger til organisten: Du har fast fridag om mandagen, resten af ugens dage skal du kunne arbejde mellem 8 og 22. I denne desværre ikke usædvanlige situation står det reelle krav om rådighed slet ikke i forhold til den ansattes stillingsstørrelse og løn. Her vil menighedsrådet jo forsøge at slippe af sted med at lønne en ansat for mindre end fuld tid, men de vil gerne disponere over vedkommende fuld tid. Her er det, reglerne kommer ind som beskyttelse af den ansatte, så vedkommende også får en reel mulighed for at kunne passe et evt. andet job ved siden af. Rammetiden skal give menighedsrådet mulighed for en vis fleksibilitet i forhold til planlægning af aktiviteter, men skal samtidig stå i et rimeligt forhold til stillingens størrelse OG tage hensyn til organistens ønsker om, hvornår vedkommende har fri. Det sker dog også, at Organistforeningen støder på medlemmer, som giver udtryk for, at de gerne vil være flinke og stå til rådighed hele tiden, således at der ikke aftales en rammetid eller sådan at f.eks. begravelser frit kan placeres, hvor enten præsten eller de pårørende ønsker det. Til disse medlemmer er meldingen ganske klar: Reglerne om rammetid og rådighedsbånd skal overholdes også af organisterne. Ikke kun fordi det står i overenskomsten, men også af hensyn til efterfølge- PO-bladet 33

34 VEJLEDNING ren i stillingen, når den flinke organist stopper engang. Vores tillidsrepræsentanter har flere gange oplevet at skulle forklare menighedsråd, hvorfor de nu ikke længere kan råde over deres organist på fuld tid til halv løn, sådan som de plejer. I sådanne situationer er det vigtigt at forklare menighedsrådene, hvordan reglerne er, og at det ikke er deres nye organist, der er en kværulant. Man må forklare dem, at der skal være en rimelig sammenhæng mellem stillingens størrelse og den tid, menighedsrådet kan råde over den ansatte i. PLANER FOREBYGGER KONFLIKTER Kan vi så ikke afholde begravelser, når det passer familien (og præsten)? Jo, rigtig mange gange er der ingen konflikter mellem ønskerne til placeringen af en kirkelig handling og placeringen af rådighedsbåndet. Båndet placeres naturligvis i det tidsrum, hvor der lokalt er tradition for, at kirkelige handlinger placeres. Det kan naturligvis ske, at organisten ikke er ledig torsdag kl. 13, hvor familien ønsker, at begravelsen skal afholdes. Så må præsten give familien nogle andre mulige tidspunkter, akkurat som det altid er sket, når familiens ønsker er kollideret med præstens egen kalender. Det nye er, at præsten ikke kan nøjes med at kigge i sin egen kalender, men lige skal huske at se, om der er personale på arbejde, inden en kirkelig handling aftales endeligt. vedkommende er til rådighed for arbejdspladsen, så skal disse planer naturligvis ajourføres. Men de fleste opdager hurtigt, at dette stykke arbejde bliver nemmere også tidsmæssigt så snart man har prøvet det nogle gange. Hvis man ikke laver disse planer, er man afhængig af, at præsten, kordegnen, organisten og menighedsrådet kan huske, hvad man mundtligt aftalte. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig scenarier, hvor der opstår konflikter af dette. Læs mere om rammetiden, og hvordan den fastlægges, på Organistforeningen.dk under Ansat som organist > Overenskomstansat. Hvorfor skal der laves planer og skrives ned? Det korte svar på det er, at det i længden er det nemmeste, og det giver et godt overblik for alle! Når der er lavet månedlige arbejdsplaner og for deltidsansatte sat rammer for, hvornår 34 PO-bladet

35

36 LØN NYE GRUNDBELØB FOR LØNSATSER Fra og med 31. marts 2012 er overenskomstens grundbeløb nul-stillet, hvilket vil sige, at man fremover ikke længere regner i kr. men i 2012-kr. Da lønningerne den reguleres med 1,304 %, tillægges grundbeløbene for 2012 denne procentsats for at få de aktuelle satser, som månedslønnen beregnes ud fra. De tre satser fremgår af nedenstående tabel. OVERENSKOMSTANSATTE Art Grundbeløb Grundbeløb Pr (kr.) 2012 (kr.) Regulerings-%: 1,3040 (kr.) Basisløntrin ,12 Basisløntrin ,02 Rådighedstillæg (1 kirke) ,06 Rådighedstillæg (2-3 kirker) ,82 Rådighedstillæg (4- kirker) ,93 Alle beløb er angivet pr. år 36 PO-bladet